MERE END BARE ET FRITIDSJOB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERE END BARE ET FRITIDSJOB"

Transkript

1 MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat

2 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer i 2007 med støtte fra Landsbyggefonden og Aarhus Kommune. Fællessekretariatet var det første af sin slags i landet, sidenhen er flere byer kommet til med lignende bysekretariater. Det Boligsociale Fællessekretariat koordinerer den sociale indsats i byens udsatte boligområder og fokuserer primært på disse fem områder: Analyse for at skabe viden om udfordringerne i boligområderne Område- og projektstøtte for at højne kvaliteten af indsatserne Netværksarbejde for at skabe rammerne for erfaringsudveksling Interessevaretagelse for at varetage boligområdernes interesser Kommunikation for at skabe forandringer og synliggøre indsatsområder Læs mere om Det Boligsociale Fællessekretariat på fs-aarhus.dk og facebook.com/fsaarhus Det Boligsociale Fællessekretariat Rapporten er udarbejdet af Det Boligsociale Fællessekretariat Tekst og analyse: Esben Hansen Foto og layout: Gorm Olesen

3 3 04 Indledning 18 Organisering af projektledelse 06 Evaluering: Projektets målsætning og succeskriterier 20 Arbejdet med de unge 08 Fastholdelse 24 Virksomhedssamarbejde 10 Kvalitative succeskriterier 26 Administrative udfordringer 14 Sammenfatning: Del I 28 Sammenfatning: Del II 16 Evaluering: Projektets organisering og gennemførelse 30 Anvendt litteratur

4 4 Indledning Det Boligsociale Fællessekretariat

5 5 Dette er slutevalueringen af Projekt Fritidsjob - et 3-årigt projekt, der har hjulpet mere end 175 unge fra Viby Syds almene boligområder med at finde et fritidsjob. Evalueringen stiller skarpt på de resultater, som projektet har opnået. Samtidig undersøger evalueringen de erfaringer, positive såvel som negative, man har gjort sig gennem projektperioden. Det er målet med denne evaluering, at læseren bliver klogere på, hvilke tiltag der har virket og hvorfor. På den måde kan erfaringerne fra Projekt Fritidsjob blive brugt aktivt og konstruktivt i fremtidige fritidsjobindsatser. Der er god grund til, at vi skal blive klogere på, hvordan vi kan skabe succesrige fritidsjobindsatser, for de samfundsmæssige såvel som de personlige gevinster ved en vellykket fritidsjobindsats er store. En række nyere undersøgelser har nemlig vist, at et fritidsjob både styrker de unges muligheder for, på den korte bane at gennemføre en uddannelse og for, på den lange bane, at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet (Rambøll 2009: 6). Kort om projektet Projekt Fritidsjob blev etableret som et 3-årigt projekt med start fra 1. januar 2011 og afslutning 31. december Projektets formål var at få flere årige fra almene boligområder i Viby Syd til at finde og fastholde et fritidsjob. Projektet er baseret på et tværinstitutionelt samarbejde mellem Søndervangskolen, Fritidsog Ungdomsskolen (FU), boligforeningerne i området ( ALBOA og Aarhus Omegn), LO og Det Boligsociale Fælles sekretariat i Aarhus. Evalueringens metode og formål Denne slutevaluering af Projekt Fritidsjob er baseret på statistisk materiale fra projektets database samt en række kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse. I alt har 33 unge med fritidsjob deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er der lavet kvalitative interviews med i alt 19 nøglepersoner, som har haft tilknytning til projektet. De interviewede er unge i fritidsjob, udskolingslærere, udskolingspædagoger / AKT- vejledere (adfærd, kontakt og trivsel), klubpædagoger, arbejdsgivere og projektkoordinatorer samt medlemmer af projektets styregruppe. Formålet med denne evaluering er todelt. I evalueringens første del undersøges, hvilke resultater projektet har skabt igennem den 3-årige projektperiode. Herunder undersøges det, i hvilket omfang det er lykkedes at indfri de målsætninger og succeskriterier, der blev opstillet ved projektstart. I evalueringens anden del bliver der set nærmere på organiseringen og gennemførelsen af projektet. Herunder sættes der fokus på aspekter som projektledelse, projektkoordinatorens rolle, målgruppe-afgrænsning, rekruttering og fastholdelse, forældreinddragelse, virksomhedssamarbejder samt administrative udfordringer. Hver af evalueringens to dele afsluttes med en opsummering, hvor de væsentligste erfaringer og pointer præsenteres.

6 6 DEL I Evaluering: Projektets målsætning og succeskriterier Hensigten med Projekt Fritidsjob i Viby Syd har været, at de unge ikke alene skal placeres i et job, men også sættes i stand til at bevare det over tid. På den måde kan jobbet gøre en positiv forskel på længere sigt i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. På de følgende sider præsenteres projektets målsætning samt dets kvantitative og kvalitative succeskriterier. Målsætning for projektperioden unge får et lommepengejob 1 eller fritidsjob gennem den 3-årige projektperiode. Det Boligsociale Fællessekretariat 1 I denne rapport skelnes ikke mellem fritidsjob og lommepengejob.

7 7 Resultat for projektperioden unge har fået et lommepengejob eller fritidsjob: Dermed er projektets overordnede målsætning indfriet.

8 8 Fastholdelse Kvantitative succeskriterier For projektperioden : 75 % af de unge er stadig i arbejde 6 måneder efter deres første jobplacering - enten i det oprindelige job eller i et nyt. 50 % af de unge er stadig i arbejde 1 år efter deres første jobplacering enten i det oprindelige job eller i et nyt. Resultater i tal Igennem projektperioden er alle ansættelser blevet registreret i en database med en start- og en slutdato. På baggrund af databasen kan det konstateres, at 176 unge har fået fritidsjob gennem projektperioden. Dermed har projektet indfriet den overordnede målsætning. 76,1 % af de unge var stadig i arbejde 6 måneder efter deres første jobplacering. Enten i det oprindelige job eller i et nyt. Det Boligsociale Fællessekretariat

9 9 Indfrielse af succeskriterier for fastholdelse Kvantitative indfrielser Begge succeskriterier er blevet indfriet. Ud af de 176 unge, der har fået fritidsjob i projektperioden, er 134 unge fortsat i gang med et fritidsjob 6 måneder efter deres første job. Enkelte er i det samme job, mens andre er kommet i et nyt job afbrudt af kortere eller længere pauser. Dette svarer til 76,1 %. Derudover er 97 unge fortsat i gang med et fritidsjob 12 mdr. efter deres første job. Dette svarer til 55,1 %. Dermed har projektet indfriet de to kvantitative succeskriterier omkring fastholdelse af unge i job. De mulige årsager til den succesrige indfrielse af Projekt Fritidsjobs mål og succeskriterier bliver behandlet i evalueringens del II. 55,1 % af de unge var stadig i arbejde 1 år efter deres første jobplacering. Enten i det oprindelige job eller i et nyt.

10 10 Kvalitative succeskriterier På de kvantitative og dermed direkte målbare kriterier har projektet, som beskrevet på de foregående sider, indfriet alle målsætninger. Når det kommer til de fire kvalitative succeskriterier, er det til gengæld mere vanskeligt at dokumentere indfrielsen af de opstillede kriterier. De kvalitative succeskriterier er undersøgt både gennem spørgeskemaundersøgelsen og igennem kvalitative interviews med nogle af de unge, som har haft fritidsjob. I interviewene giver de adspurgte unge udtryk for, at de har rykket sig positivt i forhold til de fleste af de opstillede succeskriterier. Men når man kigger på de unges besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen, tegner der sig et mere broget billede. I det følgende gennemgås hvert af de kvalitative succeskriterier. 1. kvalitative succeskriterie: 70 % af deltagerne i projektet oplever, at deres fritidsjob har øget deres selvtillid. Succeskriteriet omkring øget selvtillid er undersøgt gennem spørgeskemaundersøgelsen, hvor de unge blev præsenteret for følgende fire udsagn: Jeg er stolt over at have et fritidsjob Jeg kan finde ud af noget i dag, som jeg ikke kunne, inden jeg fik et fritidsjob Jeg tør noget i dag, som jeg ikke turde, før jeg fik et fritidsjob Jeg tror mere på mig selv, efter jeg har fået et fritidsjob Til hvert udsagn skulle den unge svare, hvorvidt han eller hun var meget uenig, uenig, neutral, enig eller meget enig. De Det Boligsociale Fællessekretariat

11 11 procenttal, som angives i det følgende, svarer til den andel af de unge, som har svaret enig eller meget enig i de angivne udsagn: 60,6 % af de unge svarer, at de er stolte over at have et fritidsjob 60,7 % af de unge svarer, at de tror mere på sig selv, efter de har fået fritidsjob 66,7 % af de unge svarer, at de kan finde ud af noget i dag, som de ikke kunne inden de fik fritidsjob 42,4 % af de unge svarer, at de tør noget i dag, som de ikke turde, før de fik fritidsjob På baggrund af disse tal kan det konkluderes, at flertallet af de unge oplever, at deres fritidsjob har øget deres selvtillid - dog ikke i samme udstrækning, som det var forventet i det opstillede succeskriterie. I de kvalitative interviews giver stort set alle de adspurgte unge udtryk for, at de har fået øget selvtillid pga. projektet. Flere af de unge fremhæver, at fritidsjobbet har bevirket, at de har fået mere selvtillid, at de tør mere, og at de er stolte over at have et fritidsjob. Den øgede selvtillid kan også læses ud af et andet spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, som går på, hvorvidt de unge tror, at de i dag ville være i stand til selv at søge et fritidsjob. Hertil svarer hele 84,8 % ja. 2. kvalitative succeskriterie: 60 % af de unge mener, deres fritidsjob har givet dem nye netværk og venner. Succeskriteriet omkring netværk og venner er undersøgt ved at stille følgende spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen: Har du lært nye mennesker at kende gennem dit fritidsjob? Har du fået nye venner gennem dit fritidsjob? 72,7 % af de adspurgte fritidsjobbere svarer, at de har lært nye mennesker at kende, efter de har fået fritidsjob. Vurderet ud fra dette svar er succeskriterie nr. 2 indfriet. Imidlertid er det kun 30,3 %, der svarer, at de har fået nye venner gennem fritidsjobbet. Så samlet set vurderes succeskriteriet kun delvist opfyldt. I de kvalitative interviews fortæller flere af de unge, at de i jobbet indgår i nye og anderledes relationer, end dem de er vant til, og at fritidsjobbet har gjort dem mere sociale og udadvendte. Oversigt for de kvalitative succeskriterier For projektperioden % af de unge oplever, at deres fritidsjob har øget deres selvtillid. 60 % af de unge mener, deres fritidsjob har givet dem nye netværk og venner. 65 % af de unge mener, deres lommepenge- eller fritidsjob har gjort en forskel i forhold til deres fremtidige uddannelsesog beskæftigelsesmuligheder. 80 % af de unge mener, deres lommepenge-/fritidsjob har øget deres motivation for at være på arbejdsmarkedet.

12 12 3. kvalitative succeskriterie: 65 % af deltagerne i projektet mener deres lommepenge- eller fritidsjob har gjort en forskel i forhold til deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Halvvejs gennem projektet blev der foretaget en midtvejsevaluering, hvor succeskriterie nr. 3 blev undersøgt ved at spørge de unge om, hvorvidt fritidsjobbet har givet øget afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Hertil svarede 75 %, at fritidsjobbet ikke havde betydet, at de tænkte mere over, hvad de vil lave og arbejde med, mens hele 81 % svarede, at deres fritidsjob ikke havde fået dem til at tænke på nogle bestemte uddannelser, som de godt kunne tænke sig. Svarene fra midtvejsevalueringen indikerer, at flertallet af de unge ikke føler sig mere afklarede i forhold til fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. I denne slutevaluering er succeskriteriet blevet operationaliseret ved at spørge på en anden måde; de unge er blevet spurgt om, hvor enige de er i følgende udsagn : Jeg tænker mere på min fremtid, efter jeg har fået fritidsjob Fritidsjobbet øger muligheden for, at jeg kan tage den uddannelse, jeg drømmer om Fritidsjobbet øger muligheden for, at jeg kan få det arbejde, jeg drømmer om 57,3 % af de unge svarer, at de tænker mere på deres fremtid, efter de har fået et fritidsjob. Der er altså et lille stykke vej i forhold til succeskriteriet på de 65 %, men besvarelserne viser, at fritidsjobbet får flertallet af de unge til at reflektere over deres fremtid. Når der blev spurgt konkret ind til de unges mulighed for at få deres drømmejob- eller uddannelse, så tegner der sig et mindre positivt billede. Kun 36,4 % af de unge svarer, at fritidsjobbet øger muligheden for at tage den uddannelse, de drømmer om, og kun 39,4 % svarer, at fritidsjobbet øger muligheden for at få det arbejde, de drømmer om. Det er dog værd at understrege, at der er spurgt ind til de unges drømmejob og drømmeuddannelse og ikke til deres generelle job- og uddannelsesmuligheder. Men sammenholder man besvarelserne fra slutevalueringen med besvarelserne fra midtvejsevalueringen, kan man ikke konkludere, at succeskriterie nr. 3 er blevet indfriet. Tværtimod viser besvarelserne, at en stor del af de unge ikke føler sig mere afklarede i forhold til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Ifølge flere af de adspurgte pædagoger og lærere kan en forklaring på dette være, at mange af de unges forældre har høje og oftest urealistiske forventninger til, hvilken uddannelse og hvilket job deres barn skal stræbe efter. Disse forventninger kan have en negativ effekt på den unge, som både føler et stort forventningspres i forhold til at stræbe efter en prestigefyldt uddannelse som eksempelvis medicin eller jura, og samtidig bliver den unge mindre åben overfor at tænke i andre og måske mere realistiske uddannelses- og jobmuligheder. For nogle af de unge bliver forældrenes forventningspres dermed en hæmsko i forhold til at tænke over og forholde sig realistisk til ens egen jobmæssige fremtid. En af de interviewede lærere peger dog på, at Projekt Fritidsjob trods alt har åbnet de unges øjne for andre typer af uddannelser og jobs, og dermed kan projektet have sået kimen til, at de unge med tiden vil overveje andre job- og uddannelsesmuligheder, end dem deres forældre forestiller sig. Selvom mange af de unge, ifølge dem selv, ikke er blevet mere afklarede i forhold til deres uddannelses- og arbejdsfremtid, så oplever de unges lærere og pædagoger alligevel en positiv forandring. De professionelle voksne, som dagligt er i kontakt med de unge, fortæller, at mange af de unge, der har fået fritidsjob, er blevet mere motiverede i skolen, er blevet bedre til at møde til tiden og lave lektier. De vurderer i tråd hermed, at fritidsjobbet har haft en positiv afsmittende effekt på de unges skolegang. Det Boligsociale Fællessekretariat

13 13 4. kvalitative succeskriterie: 80 % af deltagerne mener, deres fritidsjob har øget deres motivation for at være på arbejdsmarkedet. Succeskriterie nr. 4 er opstillet for undersøge, hvorvidt de unge gennem deres fritidsjob har fået øget deres motivation for at være på arbejdsmarkedet. I spørgeskemaundersøgelsen er succeskriteriet blevet undersøgt ved at spørge, hvorvidt de unge gennem fritidsjobbet har fået et mere positivt syn på det at have et fritidsjob, og hvorvidt de tror, de næste gang vil være i stand til at søge et fritidsjob på egen hånd. 63,7 % af de unge svarer, at de har fået et mere positivt syn på det at have et fritidsjob, mens 84,8 % svarer, at de nu selv er i stand til at søge et fritidsjob. Svarene indikerer, at der er sket en positiv udvikling i de unges motivation for at være på arbejdsmarkedet. Denne udvikling bekræftes i de kvalitative interviews, hvor samtlige af de interviewede unge fortæller, at de gerne vil fortsætte med at have et fritidsjob. Det kan derfor konkluderes, at de unge, som er i job, er blevet mere motiverede for at forblive i arbejde. De adspurgte unge fortæller, at den primære motivation for at have et job er at tjene deres egne penge. Men de giver også udtryk for, at de får meget andet ud af at have et arbejde; de fortæller bl.a., at de lærer at tage ansvar, at møde til tiden, at begå sig i arbejdskulturen og de har udviklet deres sociale kompetencer gennem arbejdet.

14 14 Sammenfatning Det Boligsociale Fællessekretariat

15 15 Del I Det kan konkluderes, at Projekt Fritidsjob har indfriet den overordnede målsætning om at få 165 unge i fritidsjob igennem projektets 3-årige periode, idet 176 unge har fået fritidsjob i projektperioden. Det kan ligeledes konkluderes, at de kvantitative succeskriterier omkring fastholdelse af de unge i jobs er blevet indfriet, idet 76 % af de unge stadig er i arbejde 6 måneder efter deres første jobplacering, mens 55 % af de unge stadig er i arbejde 1 år efter deres første jobplacering enten i det oprindelige job eller i et nyt. I forhold til projektets fire kvalitative succeskriterier så er der sket en positiv udvikling for de unge i fritidsjob, om end man ikke har nået det ønskede effektniveau i forhold til de opstillede succeskriterier. De kvantitative succeskriterier indikerer, i hvilken udstrækning de unge oplever at: 1. de har fået øget selvtillid 2. de har fået nye netværk og venner 3. fritidsjobbet har gjort en forskel ift. til deres uddannelsesog beskæftigelsesmuligheder 4. fritidsjobbet har øget deres motivation for at være på arbejdsmarkedet. Projektet har haft en positiv effekt for de unge på alle de opstillede indikatorer dog ikke i samme udstrækning, som det var forventet. De succeskriterier, hvor projektet har haft den største effekt, er i forhold til 1., 2. og 4. succeskriterierne, mens projektet tilsyneladende har haft en mere begrænset effekt på det 3. succes kriterie. 3. succeskriterie er særlig interessant, idet formålet med Projekt Fritidsjob har været, at det på lang sigt skulle gøre en positiv forskel i forhold til den unges uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge de adspurgte lærere og pædagoger kan en del af forklaringen på de unges manglende refleksion omkring uddannelse og job være, at en del unge føler et stort forventningspres fra deres forældres side i forhold til at vælge en bestemt uddannelses- og karriereretning. Hvis de unge skal reflektere mere åbent og realistisk over egne uddannelses- og jobmuligheder, kræver det med andre ord, at der i større grad arbejdes med at inddrage forældrene i fritidsjobindsatsen. I anden halvdel af evalueringen undersøges det nærmere, i hvilket omfang forældrene er blevet inddraget i fritidsjobindsatsen for de unge. I dette kapitel er det blevet evalueret, i hvilket omfang det er lykkedes at indfri de målsætninger og succeskriterier, der blev opstillet for Projekt Fritidsjob. I det næste kapitel undersøges organiseringen og gennemførelsen af projektet, herunder sættes der fokus på en række organisatoriske og metodiske aspekter ved projektets gennemførelse.

16 16 DEL II Evaluering: Projektets organisering og gennemførelse I det følgende evalueres en række aspekter ved projektets organisering og gennemførelse. Der sættes bl.a. fokus på projektets ledelse, projektkoordinatorens rolle, afgræsning af målgruppe, rekruttering og fastholdelse af de unge, inddragelse af forældre, virksomhedssamarbejder samt administrative udfordringer. Det Boligsociale Fællessekretariat

17 17

18 18 Organisering af pr Den daglige administration og ledelse af projektet er blevet varetaget af Søndervangsskolen, mens det er Det Boligsociale Fællessekretariat, der via midler fra Landsbyggefonden har været projektejer. Projektledelsen har overordnet set fungeret fint bl.a. via et godt samarbejde i styregruppen, hvor både projektleder og projektejer har været placeret. Imidlertid har det ikke været den mest optimale løsning, at projektledelse og projektejerskab har været fordelt på to forskellige parter. Dels har det for projektkoordinatoren til tider været svært at gennemskue, hvem man skulle gå til, når der var problemer eller udfordringer, som krævede et ledelsesmæssigt svar inden næste styregruppemøde. Dels har det til tider været en udfordring for projektejeren at holde hånd i hanke med projektet, idet den daglige ledelse var uddelegeret. Det anbefales derfor, at projektledelse og projektejerskab i fremtidige fritidsjobprojekter ikke deles op men samles ét sted. Det skal dog understreges, at både Søndervangskolen og Det Boligsociale Fællessekretariat har været gensidigt tilfredse med samarbejdet. Ved projektstart blev der etableret en styregruppe med ansvar for driften af projektet. Styregruppen har i størstedelen af projektperioden bestået af en repræsentant fra FU, fra Søndervangskolen, fra Boligforeningen Århus Omegn og fra Det Boligsociale Fællessekretariat. Derudover har den projektkoordinator, som er blevet ansat i forbindelse med etableringen af Projekt Fritidsjob, deltaget som tovholder på styregruppens kvartalsvise møder. På styregruppemøderne har projektkoordinatoren informeret om fremdriften i projektet, herunder indfrielse af projektets milepæle og succeskriterier. Derudover har man på styregruppemøderne drøftet udfordringer og nye udviklingspotentialer samt økonomi. Flere af de interviewede medlemmer fra styregruppen har udtrykt tilfredshed med styregruppens organisering. Det er især blevet fremhævet som noget værdifuldt, at alle medlemmer i styregruppen har været tæt på projektet, og alle har haft en stor interesse i at få projektet til at køre. Dermed har styregruppemøderne ikke kun haft karakter af orienteringer, men der har også været konkrete og praktiske beslutningspunkter, som styregruppens medlemmer har forholdt sig til. Ved projektets start blev der også etableret en følgegruppe, der skulle fungere som et forum for faglig sparring og idéudvikling omkring projektet. Følgegruppen bestod af en repræsentant fra LO, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Beskæftigelsesforvaltningen, Børn og Det Boligsociale Fællessekretariat

19 19 ojektledelsen Projektkoordinatorens placering og rolle qua sin placering på skolen har haft gode forudsætninger for at etablere tætte samarbejder med relevante fagpersoner på skolen, herunder skole-hjem-vejledere, lærere, UU-vejledere og AKT-pædagoger. De forskellige projektkoordinatorer fremhæver i interviewene, at AKT-pædagogerne har haft en særlig god og tillidsfuld relation til de unge, hvorfor AKT-pædagogerne kunne hjælpe med at udvælge og motivere de unge, som både Fritidsjobbet gør de unge stolte. At få et arbejde og tjene egne penge. Det betyder noget for deres identitet. - Proktkoordinatoren Unge, Boligforeningen Århus Omegn, Søndervangskolen og Det Boligsociale Fællessekretariat. Flere af de interviewede fortæller, at der var stor politisk bevågenhed omkring projektet i opstartsfasen, hvorfor der var en god energi i følgegruppen i begyndelsen. Men som projektet skred fremad, faldt mødefrekvensen, og det viste sig svært i praksis at bruge følgegruppen til sparring og udvikling af projektet, bl.a. fordi flere af følgegruppens medlemmer var for langt væk fra projektet, og deres aktier i projektet var for små. Nogle af de interviewede styregruppemedlemmer har derfor anbefalet, at der til fremtidige fritidsjobindsatser ikke bliver oprettet en følgegruppe, idet dens bidrag til projektet ikke står mål med de ressourcer, der bliver lagt i følgegruppen. Projekt Fritidsjob har været bemandet med én projektkoordinator på fuld tid, som har haft ansvar for den daglige implementering og koordinering af projektet. Der har gennem projektet været en stor udskiftning på projektkoordinator-posten, idet der i projektperiodens tre år har været ansat fire forskellige projektkoordinatorer. Årsagerne til den hyppige udskiftning er bl.a., at den hovedansatte projektkoordinator har været på barsel to gange. På trods af den store udskiftning har medarbejderne formået at indfri projektets kvantitative mål og succeskriterier, og både lærere, pædagoger og medlemmer af styregruppen giver udtryk for, at der trods udskiftningerne har været en god kontinuitet og fremdrift i projektet. Projektet har i størstedelen af projektperioden været placeret fysisk på Søndervangsskolen, som har stået for den daglige administration og ledelse af projektet. Der har både været fordele og ulemper ved at forankre projektet i skoleregi. En af de største fordele har været, at projektkoordinatoren har været tæt på en stor del af de unge, som er i projektets målgruppe. Projektkoordinatoren har mødt de unge på daglig basis og har derfor haft nemt ved at komme i kontakt med den del af målgruppen, som går på skolen. Det har ligeledes været en stor fordel, at projektkoordinatoren havde behov for og var egnede til at varetage et fritidsjob. AKT-pædagogerne har også kunne informere projektkoordinatoren om, hvorvidt de unge har passet deres job, idet de unge ofte har betroet sig til AKT-pædagogerne. Dermed har det tætte samarbejde imellem projektkoordinatoren og AKT-pædagogerne gjort det nemmere at arbejde med at fastholde de unge, som var i fare for at miste deres job.

20 20 Arbejdet de unge I starten var der ikke så stor interesse for at få et fritidsjob. Men interessen voksede stødt, efterhånden som eleverne kom tilbage fra deres jobs og fortalte de gode historier. Nu er det sådan, at alle vil have et fritidsjob. - AKT-pædagog på Søndervangsskolen Det Boligsociale Fællessekretariat

21 21 En ulempe ved at forankre projektet på skolen har været, at man har overset en stor del af projektets målgruppe. Projektets primære målgruppe var børn og unge fra de fire almene boligafdelinger i Viby Syd: Søndervangen I og II, Kjærslund og Rosenhøj. Udfordringen har været, at kun 35 procent af disse børn går på Søndervangskolen, mens de resterende 65 procent går på andre skoler i kommunen. Og selvom skolens ledelse og projektkoordinatorerne har været ude i boligområderne og informere om projektet, så har det hovedsageligt været børn og unge fra Søndervangskolen, der har deltaget i projektet. Det har med andre ord været en barriere for de af områdets børn og unge, som ikke går på skolen, at projektet var placeret på Søndervangsskolen. I tråd med det har nogle af de interviewede styregruppemedlemmer påpeget, at projektet ikke har været synligt nok uden for skolens område. For at imødekommende denne udfordring har projektkoordinatoren fast siddet i FU s fritidstilbud 17plus tirsdage fra kl Det har imidlertid vist sig vanskeligt at rekruttere unge fra 17plus, bl.a. fordi det er en stor udfordring at finde jobs til unge, der er fyldt 18 år, idet det er dyrere for arbejdsgiverne at ansætte unge, der har nået myndighedsalderen. En af projektkoordinatorerne har derudover på eget initiativ siddet enkelte gange i den lokale klub, hvor det er lykkedes at rekruttere lidt yngre unge, men tilstedeværelse i klubben har ikke været en fast del af projektkoordinatorernes indsats. Målgruppen for projektet har yderligere været defineret ved, at der er tale om børn og unge, der ikke er omfattet af serviceloven. Projektet har således ikke rettet sig mod de mest problematiske børn og unge, men kun imod de børn og unge der har været motiverede for et job, men som af forskellige årsager har oplevet barrierer, og dermed har mangmed Målgruppe let en hjælpende hånd. Aldersmæssigt rettede projektet sig oprindeligt mod børn og unge i alderen år. Men pga. virksomhedernes manglende lyst til at ansætte unge som er, eller snart fylder 18 år, blev målgruppefokusset i projektet ændret til, at man primært koncentrerede sig om de årige. Rekruttering af unge til Projekt Fritidsjob Det har gennem projektperioden været anvendt forskellige rekrutteringskanaler. Ved projektets start blev der oprettet en Facebook-gruppe med titlen Projekt Fritidsjob Viby Syd. Facebook-gruppen har gennem projektet vist sig som en meget effektiv kommunikationsplatform. Gruppen har i dag over 400 medlemmer, og fordelen har været, at stort set alle unge i dag er på Facebook. Facebook-gruppen har også været den mest effektive kommunikationskanal i forhold til at nå den del af målgruppen, som ikke er elever på Søndervangskolen. Der har desuden været positiv erfaring med at kommunikere med de unge via sms er, når der eksempelvis skulle mindes om aftaler eller indkaldes til møder. Endelig er der også blevet informeret om projektet via flyers og fysiske opslag på Søndervangsskolen, i klubberne og i boligområderne i Viby Syd, men disse opslag vurderes at have haft en mere begrænset effekt. Projektkoordinatoren har gennem det meste af projektperioden haft kontortid på Søndervangskolen, i dette tidsrum kunne interesserede unge henvende sig. Projekt Fritidsjob har været så populært, at der til tider har været lange køer af unge foran projektkoordinatorens kontor. De unges overvældende opbakning til projektet skyldes sandsynligvis, at projektkoordinatoren fra starten har haft et tæt samarbejde med skole-hjem-vejledere, UU-vejlederne, lærerne og AKT-pædagogerne. Projektkoordinatorerne understreger i interviewene, at disse gode samarbejdsrelationer til professionelle voksne, der kender de unge i målgruppen, har haft uvurderlig betydning for rekrutteringen af de unge. De professionelle voksne har været med til at skabe en tillidsfuld kontakt mellem den unge og projektkoordinatoren. Derudover har der også været en stor opbakning fra skolens ledelse til projektet, hvilket har støttet godt op om projektkoordinatorens arbejde. Projektkoordinatoren har som nævnt også haft fast træffetid en gang om ugen i FU s klub 17plus, men her har det vist sig vanskeligere at rekruttere unge til projektet. Fastholdelse af unge i fritidsjob - den håndholdte metode Alle unge, der har ønsket at få et fritidsjob, har deltaget i jobforberedende vejledningssamtaler med projektkoordinatoren, hvor de er blevet forberedt på de krav og vilkår, der gælder, når man er jobsøgende, og når man er ansat. På baggrund af samtalerne med de unge samt på baggrund af samtaler med lærere og pædagoger har projektkoordinatoren vurderet, hvorvidt den unge har været klar til at få et fritidsjob. I vurderingen er der bl.a. blevet lagt vægt på, om den unge kunne møde stabilt og til tiden i skolen og kunne overholde indgåede aftaler. Det har fra projektets start været hensigten, at børnene og de unge ikke alene skulle placeres i et job men også sættes i stand til at bevare det over tid, så jobbet kunne gøre en positiv forskel på længere sigt i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus på fastholdelse - og ikke alene jobplacering - har dermed stået centralt i projektet. Som beskrevet i evalueringens første del har projektet indfriet begge succeskriterier omkring fastholdelse af de unge i fritidsjob. Ifølge de interviewede projektkoordinatorer har en af nøglerne til denne succes været, at man fra start har givet de unge tæt støtte og sparring gennem en håndholdt indsats. Den håndholdte fritidsjobindsats er kendetegnet ved, at den unge hjælpes hele vejen til et fritidsjob (CFBU 2011: 23). Projektkoordinatoren nøjes altså ikke med at gøre den unge klar til selv at søge et fritidsjob, men hjælper også den unge med at tage kontakt til mulige arbejdspladser. Et væsentligt aspekt af den håndholdte indsats er endvidere, at projektkoordinatoren ofte matcher den unge med en bestemt arbejdsplads (CFBU 2011: 15). Dét at finde et job til den unge, hvor jobbets sværhedsgrad matcher den unges kompetencer, har ifølge projektkoordinatorerne afgørende betydning for, hvorvidt de unge formår at blive i arbejde. I tråd hermed fortæller projektkoordinatorerne, hvordan det første fritidsjob den unge har fået, ofte har været et job i skoleregi fx som skolepatruljemedarbejder, bogopsætter på biblioteket, pedelmedhjælper eller servicemedarbejder i kantinen. Disse jobs bliver også kaldet for lommepengejobs og er primært for de yngste i målgruppen i alderen år, dvs. for de elever der går i klasse. For de mest usikre unge har det været vigtigt

22 22 at starte et trygt sted, hvor det har været muligt at henvende sig til voksne, som den unge kendte i forvejen. På den måde kan et internt job på skolen ses som en slags prøve- eller indslusningsjob, hvor den unge under trygge forhold har fået sin første oplevelse med at varetage et fritidsjob. Mens nogen unge er blevet i de trygge skolejobs i lang tid, har der været andre, som efter en periode har fået mod på mere udfordrende jobs uden for skolen. Det har enten været et fritidsjob i en privat virksomhed eller i en kommunal institution. Her har projektkoordinatoren igen hjulpet med at finde et arbejde, der har matchet den unges nyvundne kompetencer og erfaring. I privat virksomhedsregi er de unge typisk blevet ansat i supermarkeder, butikker, fitnesscentre samt i Viby Syds boligområder. I kommunalt regi har det været vuggestuer, børnehaver og især plejehjem, som har haft mange unge i fritidsjob. I disse jobs uden for skolen har den unge været mere på udebane, idet der ikke længere har været velkendte voksne i nærheden, som den unge kunne henvende sig til. Derfor har projektkoordinatoren ofte taget med den unge til dennes første arbejdsdag for at skabe en tryg start. Derudover har projektkoordinatoren lavet løbende opfølgningssamtaler med den unge for at sikre, at han eller hun trives i jobbet samt lever op til de aftaler, der har været lavet med virksomheden. Endelig har projektkoordinatoren også lavet aftaler med arbejdsgiveren om, at denne altid kunne ringe, hvis der opstod spørgsmål eller problemer i forhold til den unge i fritidsjob. Disse tiltag har været en vigtig del af den håndholdte indsats og er sandsynligvis en væsentlig årsag til, at projektet har haft relativ stor succes med at fastholde de unge i fritidsjob. Metoder den processuelle tilgang og den målorienterede tilgang Den håndholdte tilgang har således været grundmetoden i projektkoordinatorernes arbejde med at få de unge i fritidsjob. Imidlertid har de ansatte projektkoordinatorer haft forskellige måder at arbejde håndholdt i forhold til målgruppen. Man kan i den forbindelse skelne mellem, hvad man kunne kalde for den processuelle tilgang og den målorienterede tilgang. Den processuelle tilgang er kendetegnet ved, at projektkoordinatoren har haft et stort fokus på de unges læring gennem projektet, og vedkommende har eksempelvis afholdt kurser, hvor de unge blev undervist i at skrive ansøgninger og lave et CV. Herefter skulle de unge i vid udstrækning selv kontakte virksomhederne. Fordelen ved den processuelle tilgang har været, at de unge fra starten har fået ejerskab for jobsøgningsprocessen, og dermed har fået lærerige erfaringer med, som de kan trække på i fremtiden. Ulempen har været, at denne tilgang har været tidskrævende for projektkoordinatoren. Den målorienterede tilgang er kendetegnet ved, at projektkoordinatoren i større grad har udarbejdet ansøgninger og cv sammen med de unge og derefter har kontaktet virksomheden på de unges vegne. Fordelen ved denne tilgang har været, at den er meget effektiv i forhold til at få mange unge i arbejde. Ulempen kan have været, at de unge har følt en mindre grad af ejerskab overfor det fritidsjob, som han eller hun har fået. Sammenfattende kan man sige, at den processuelle tilgang har størst fokus på indfrielse af de kvalitative succeskriterier, mens den målorienterede tilgang har hovedvægten på indfrielse af de kvantitative succeskriterier. Det skal dog understreges, at ingen af projektkoordinatorerne udelukkende har arbejdet ud fra enten den ene eller den anden tilgang. Men det er forskelligt, hvor meget man har vægtet henholdsvis det processuelle og det målorienterede. Forældreinddragelse Det har været hensigten i Projekt Fritidsjob, at der gennem projektet skulle arbejdes med forældreinddragelse for at sikre forældrenes støtte og opbakning til deres børns fritidsjob. I projektet er forældrene blevet inddraget på den måde, at de unge er blevet bedt om at fortælle deres forældre, at de gerne vil have et fritidsjob, og hvis forældrene har haft nogle spørgsmål til dette, har de kunnet kontakte projektkoordinatoren. Projektkoordinatorerne fortæller, at der i starten var mange henvendelser fra forældrene enten telefonisk eller via personligt fremmøde, men efterhånden som projektet blev mere og mere kendt faldt antallet af henvendelser. I de tilfælde, hvor der har været tale om skolejobs til børn i alderen år, har projektkoordinatoren udarbejdet en ansættelseskontrakt, som forældrene og den unge skulle skrive under på. I de tilfælde, hvor den unge har været fyldt 15 år og har haft et job uden for skolen, har det været arbejdsgiveren, som har lavet ansættelseskontrakten, og her har projektkoordinatoren ikke været involveret 3. De interviewede projektkoordinatorer fortæller, at det ville have gavnet de unge, hvis man havde haft tid og ressourcer til at inddrage forældrene endnu mere, end det har været tilfældet. En af projektkoordinatorerne har eksempelvis foreslået, at man med fordel kunne lave kurser for forældrene, hvor de bliver undervist i, hvordan de bedst muligt støtter op om såvel de unges skolegang som de unges fritidsjob. På sådanne kurser kunne man også italesætte de mange forskellige job- og uddannelsesmuligheder, der ligger for den unge, og på den måde forsøge at modvirke det urealistiske forventningspres, som en del unge lider under i forhold til at vælge én bestemt uddannelses- og karrierevej. En større grad af forældreinddragelse vil ifølge projektkoordinatorerne medfører en endnu højere grad af fastholdelse af de unge i job. Udfordringen for dette projekt har været, at det har vist sig meget ressourcekrævende at inddrage forældrene, bl.a. pga. sprogbarrierer idet en del af forældrenes danskniveau er så lavt, at det ofte kræver tilstedeværelsen af en tolk, når der er forældresamtaler 4. Det Boligsociale Fællessekretariat 3 Ifølge arbejdsmiljøloven skal de unges forældre gøres bekendte med beskæftigelsen, hvis den unge er under 15 år, hvorimod det er ikke er et lovkrav, hvis den unge er fyldt 15. Kilde: retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30120#k10 4 I den oprindelige projektbeskrivelse til Projekt Fritidsjob var det hensigten, at der under vejs i projektet skulle søges ekstra midler, som skulle bruges til at intensivere forældreindsatsen i anden del af projektperioden. Denne opgraderede forældreindsats blev dog aldrig igangsat.

23 Forældrene Vi har haft nogle elever, som har været mere tilbageholdende og måske også lidt stille i timerne. Fritidsjobbet har givet disse elever nogle personlige kompetencer, så de er blevet mere ansvarlige og udadvendte. - Projektkoordinatoren Projekt Fritidsjob udvider de unges perspektiv. - Lærer på Søndervangskolen Jeg synes, at Sofia har lært mig meget. Hun har vist mig, hvordan man laver CV og en ansøgning. Det har været en stor hjælp. - Dreng i fritidsjob på 15 år 23 har meget høje forventninger på deres børns vegne. Det er lidt synd for nogle af eleverne, som er rigtig gode med deres hænder og har gode muligheder for at blive håndværkere. Men i stedet bliver de presset til at gå på gymnasiet og får så et nederlag der. - AKT-pædagog på Søndervangskolen Jeg har en elev, som har haft svære samarbejdsvanskeligheder ved gruppearbejde i skolen. Så kom han ud på et plejehjem, hvor han skulle sørge for de ældre, både dække bord og samarbejde med kollegaer. Det har åbnet eleven op, og det har medvirket til, at han nu er bedre til at arbejde sammen med dem fra klassen. De unge har lært, hvad det ville sige at være på en arbejdsplads. De har mødt nogle helt nye spilleregler. Mange har jo ikke forældre, der kan fortælle hvilke spilleregler, der gælder på arbejdsmarkedet. - Projektkoordinatoren - Projektkoordinatoren Det giver dem et stort selvtillidsboost at klare sig godt på arbejdet, tjene penge og få en følelse af, at jeg kan klare den her opgave og er noget værd. Det smitter af på deres omgangskreds, på deres venskaber og på deres skolegang. - AKT-pædagog på Søndervangskolen

24 24 Virksomhedssamarbejde Det Boligsociale Fællessekretariat

25 25 interviewede varmemestre været tilfredse med samarbejdet og de unges indsats. Projekt Fritidsjob har også haft et velfungerende samarbejde med en række kommunale institutioner i Aarhus. Samarbejdsklimaet har været begunstiget af, at Aarhus Byråd i september 2011 besluttede, at der skulle oprettes 500 kommunale fritidsjob i Aarhus kommune inden udgangen af Flere af de kommunale institutioner har således fået til opgave at oprette fritidsjobs til unge på kanten, som der blev formuleret i kommunes budgetforlig 5, hvilket har styrket incitamentet til at samarbejde med Projekt Fritidsjob. Blandt de kommunale institutioner har det især været blandt plejeboligerne i Viby og Tranbjerg, at der er oprettet mange fritidsjob til unge fra Viby Syd. Ifølge interview med lederne af de kommunale plejeboliger er der stor tilfredshed med samarbejdet med Projekt Fritidsjob og med den indsats, som de unge har leveret. Arbejdsgiverne fortæller, at de har fundet tryghed i, at projektkoordinatoren Vi gik ind i projektet, fordi vi føler en forpligtigelse overfor de unge mennesker, men det er i allerhøjeste grad også en gevinst for os. De er faktisk uundværlige. Det er sådan, at når de ikke komme en aften, så mangler vi dem. De unge er også rigtig afholdte af beboerne, som reagerer meget positivt. - leder af plejebolig Det er et vigtigt element i den håndholdte fritidsjobindsats at få etableret et godt samarbejde med virksomheder, der kan tage unge i fritidsjob. I dette afsnit beskrives nogle af de samarbejder, som Projekt Fritidsjob har etableret med virksomheder gennem projektperioden. Projekt Fritidsjob har som nævnt haft et godt samarbejde med Søndervangskolen om at etablere fritidsjobs på skolen. Disse såkaldte lommepengejobs i skoleregi vurderes at have haft en stor betydning for projektet, idet de har givet de unge mulighed for at prøve kræfter med et fritidsjob under trygge rammer og med løbende feedback. Projekt Fritidsjob har desuden haft et udmærket samarbejde med boligforeningerne i Viby Syd omkring etablering af fritidsjob hos varmemestrene. Disse jobs i boligforeningerne har det dobbelte sigte, at de både har til mål at skabe jobs, som udvikler og modner de unge, samtidig med at jobbene skal forebygge hærværk i boligområderne. Generelt set har de har stået for at udvælge og forberede de unge, og at de som arbejdsgivere altid kunne henvende sig til projektkoordinatoren, hvis der har været problemer eller spørgsmål. De understreger samstemmende, at de er dybt afhængige af og meget tilfredse med projektkoordinatorens arbejde. De kommunale samarbejdspartnere får samtidig ros af projektkoordinatorerne for at have gjort en ekstra indsats for de unge i job, når der har været problemer. Således har det at have en ung i fritidsjob ikke kun handlet om at få ekstra arbejdskraft men også om at tage et socialt ansvar. Denne form for social ansvarlighed har ikke spillet en afgørende rolle for arbejdsgiverne i de private virksomheder. Ifølge de interviewede projektkoordinatorer har virksomhederne sjældent taget unge i fritidsjob ud fra et ønske om at styrke virksomhedens sociale profil. I stedet har det for virksomheden primært handlet om at finde unge, der kunne udføre jobbet tilfredsstillende. Trods dette har Projekt Fritidsjob etableret mange gode samarbejder med private virksomheder, som har taget unge i jobs. Men kravene, der stilles til den unge, er ofte større på de private arbejdspladser. 5 For mere information, se Aarhus Kommunes pjece: 500 kommunale fritidsjob aarhus.dk/~/media/dokumenter/mbu/vi/pjecer/ 500-kommunale-fritidsjob.pdf

26 26 Administrative udfordringer Undervejs i projektperioden er Projekt Fritidsjob stødt på en række uforudsete administrative problemer, som har optaget en væsentlig del af projektkoordinatorens ressourcer. Udfordringerne har især handlet om oprettelse af Nem-Konto i banken, aktivering af frikort hos SKAT, oprettelse af Nem-ID og e-boks samt ansøgning om opholdskort. I forhold til fremtidige fritidsjob indsatser er det vigtigt, at man fra projektstart er opmærksom på at allokere ressourcer til at løse disse fire administrative udfordringer: Det Boligsociale Fællessekretariat

27 27 1 Oprettelse af Nem-Konto Særligt i begyndelsen af projektet har det været en stor udfordring at få oprettet en Nem-Konto i den unges navn, så den unge kunne modtage løn. Der har været eksempler på, at bankerne, selvom det er imod lovgivningen, har afvist at oprette en konto til den unge, hvorfor projektkoordinatoren har brugt megen tid på at kontakte bankerne. For at undgå yderligere afvisninger i bankerne blev det undervejs i projektet besluttet, at projektkoordinatoren skulle bede den unge om at få oprettet en Nem-Konto i den bank, som den unges forældre benyttede. Så blev forældrene bedt om at tage med den unge ned i banken for at oprette kontoen, denne fremgangsmåde har vist sig at fungere udmærket. 2Aktivering af frikort Et andet problem har handlet om aktivering af frikort hos SKAT. Hvis den unge er fyldt 15 år, opretter SKAT automatisk et frikort. Men hvis den unge ikke er fyldt 15 år, skal den unge selv aktivere sit frikort ved at rette elektronisk eller telefonisk henvendelse til skat. For en del af de unge, som ikke er bekendt med termer som frikort og skattekort, har det været uoverskueligt at skulle navigere rundt i SKATS brugersystem. Normalt ville forældrene kunne hjælpe med det, men det har vist sig, at mange af de unges forældres heller ikke har formået dette. Løsningen på dette problem blev, at projektkoordinatoren indgik en aftale med skat om, at denne kunne aktivere frikortene på vegne af de unge. Denne fremgangsmåde har været ganske effektiv. 3Oprettelse af Nem-ID Mange arbejdsgivere kræver, at den unge har Nem-ID for at kunne se sine lønsedler. De færreste unge i målgruppen har på forhånd Nem-ID eller ved, hvordan man søger om at få det. Projektkoordinatoren har derfor måttet hjælpe de unge med at søge om Nem- ID, hvilket er et meget ressourcekrævende stykke arbejde. 4 Ansøgning om opholdskort Endelig har der også været en udfordring omkring opholdskort. Opholdskort er dokumentation for, at man har opholdstilladelse i Danmark, og ifølge Udlændingestyrelsen skal alle tredjelandsstatsborgere over 18 år med opholdstilladelse have et opholdskort 6. For børn under 18 år med opholdstilladelse er det imidlertid valgfrit, om man ønsker at få et opholdskort. Der findes derfor en del børn og unge, som har opholdstilladelse uden at have et opholdskort. I forhold til at få et fritidsjob har det vist sig at være et problem, idet enkelte virksomheder har krævet, at den unge skulle fremvise et gyldigt opholdskort inden ansættelse. Projektkoordinatoren har i mere end ti tilfælde måtte hjælpe en ung med at ansøge om at få udstedt et opholdskort. Arbejdet med at søge opholdskort er meget tidskrævende for projektkoordinatoren, og i enkelte tilfælde har den unge måtte vente i fire måneder med at kunne starte i fritidsjob pga. manglende opholdskort. 6 Jf. artiklen Opholdskort med biometri på Udlændingestyrelsens hjemmeside: nyidanmark.dk/da-dk/ophold/opholdskort_med_biometri/

28 28 Sammenfatning Del II natoren I evalueringens del II er forskellige aspekter ved Projekt Fritidsjobs organisering og gennemførelse blevet undersøgt. I denne sammenfatning er de væsentligste erfaringer og pointer samlet i en række overskrifter. Projektledelse, styregruppe og følgegruppe Projektejer og projektleder har i dette projekt været to forskelige parter. Dette har givet anledning til enkelte udfordringer. Det anbefales derfor, at projektledelse og projektejerskab i fremtidige fritidsjobprojekter ikke deles op, men samles ét sted. Ellers har samarbejdet med Søndervangskolen og Det Boligsociale Fællessekretariat fungeret til begge parters tilfredshed. Arbejdet i styregruppen har fungeret tilfredsstillende, hvilket bl.a. skyldes, at alle medlemmer i styregruppen har haft aktier i og været tæt på projektet. Arbejdet i projektets følgegruppe har til gengæld ikke fungeret på den lange bane, og det vurderes af flere af de adspurgte styregruppemedlemmer, at det ikke er nødvendigt at etablere en følgegruppe til fremtidige fritidsjobindsatser. Placering af projektkoordinator I forhold til at nå ud til målgruppen har det vist sig at have stor betydning, hvor projektkoordinatoren fysisk er placeret. At placere projektkoordinatoren på Søndervangskolen har medført to klare fordele. For det første har projektkoordinatoren haft nemt ved at komme i kontakt med den del af målgruppen, som går på skolen. For det andet har projektkoordi- haft gode forudsætninger for at etablere samarbejder med de relevante fagpersoner på skolen, herunder lærere, skole-hjem-vejledere, UU-vejledere og AKT-pædagoger. Det vurderes, at den lette adgang til børn og unge fra målgruppen samt til de professionelle voksne omkring dem med stor sandsynlighed er én af hovedårsagerne til, at det er lykkedes at indfri projektets overordnede målsætning om at få 165 børn og unge i fritidsjob. Ulempen ved at forankre indsatsen på skolen har for dette projekt været, at kun 35 % af Viby Syds børn og unge går på Søndervangskolen. Dermed har projektet haft vanskeligt ved at nå ud til de resterende 65 % fra målgruppen, som kun i begrænset omfang har benyttet sig af fritidsjob tilbuddet. Det anbefales derfor, at man i nye indsatser bevarer den fysiske tilknytning til skolen, men samtidig i langt højere grad forsøger at binde projektet tættere sammen med de eksisterende boligsociale og kommunale tilbud i området. Projektkoordinatoren kunne f.eks. deltage i flere af de boligsociale aktiviteter for børn og unge og på den måde opbygge relationer til de unge, dér hvor de er og samtidig opbygge relationer til de voksne, som driver de boligsociale tilbud og dermed har en god kontakt til de unge. Rekruttering og fastholdelse af unge i fritidsjob den håndholdte indsats Projektkoordinatorens arbejde har taget udgangspunkt i en håndholdt indsats. Den håndholdte indsats vurderes at være hovedårsagen til, at det er lykkedes at indfri begge projektets succeskriterier omkring fastholdelse af de unge i job. Indsatsen er kendetegnet ved, at projektkoordinatoren både hjælper den unge med at skrive ansøgninger og finde virksomheder, der har fritidsjob. Samtidig laver projektkoordinatoren løbende opfølgningssamtaler med såvel den unge som med arbejdsgiveren, efter at den unge er startet i job. Et vigtigt element i fastholdelsen er at finde et job til den unge, hvor jobbets sværhedsgrad matcher den unges kompetencer. Her er såkaldte lommepengejob i skoleregi et godt sted at starte, hvorefter den unge senere hen kan matches med mere udfordrende jobs i kommunalt eller privat regi. Projektkoordinatorerne har i interviewene understreget, at etableringen af gode samarbejdsrelationer til professionelle voksne, der kender de unge i målgruppen, har haft uvurderlig betydning for rekrutteringen af de unge. Metoder den processuelle tilgang og den målorienterede tilgang De forskellige projektkoordinatorer, som har været ansat i projektet, har haft forskellige metodiske tilgange til de unge. Én af projektkoordinatorerne har haft et stort fokus på processen, idet de unge blev undervist i at skrive ansøgninger og lave et CV, hvorefter de selv skulle kontakte virksomhederne. Fordelen ved denne processuelle tilgang har været, at den unge fra starten har fået ejerskab for jobsøgningsprocessen og dermed har fået lærerige erfaringer med, som de kan trække på i fremtiden. Ulempen har været, at det har været tidskrævende for projektkoordinatoren. En anden af projektkoordinatorerne har haft en tilgang, hvor vedkommende har udarbejdet ansøgninger og CV sammen med den unge og derefter har kontaktet virksomheden på den unges vegne. Fordelen ved denne målorienterede tilgang har været, at den er meget effektiv i forhold til at få mange unge i arbejde. Ulempen kan have været, at de unge har følt en mindre grad af ejerskab overfor det fritidsjob, som han eller hun har fået. Man kan sige, at den processuelle Det Boligsociale Fællessekretariat

29 29 tilgang har størst fokus på indfrielse af de kvalitative succeskriterier, mens den målorienterede tilgang har størst fokus på de kvantitative succeskriterier. Forældreinddragelse De interviewede projektkoordinatorer mener, at forældreinddragelsen har været en vigtig del i arbejdet med at fastholde de unge i job. De understreger, at man med fordel kunne have arbejdet endnu mere med forældreinddragelse, end det har været tilfældet. Men arbejdet har også været meget ressourcekrævende bl.a. pga. sprogbarrierer. Det er blevet foreslået, at man til fremtidige fritidsjobindsatser laver kurser for forældrene, hvor de bliver undervist i at støtte op om de unges fritidsjob. På sådanne kurser kunne man samtidig italesætte over for forældrene de mange forskellige job- og uddannelsesmuligheder, der ligger for den unge. På den måde kan man forsøge at modvirke det urealistiske forventningspres, som en del unge lider under i forhold til at vælge én bestemt uddannelses- og karrierevej. Virksomhedssamarbejdet Projektkoordinatorerne har haft succes med at etablere de nødvendige virksomheds samarbejder og dermed fritidsjob til de unge godt hjulpet på vej af Aarhus Kommunes beslutning om at etablere 500 fritidsjob i kommunalt regi. De kommunale arbejdsgivere er ofte gået ind i projektet med den motivation, at de både har brug for nogle ekstra hænder, og at de gerne vil løfte et socialt ansvar i forhold til de unge. For de fleste af de private arbejdsgivere er motivationen alene, at de har brug for kvalificeret arbejdskraft. Der har derfor været mere ressource krævende at etablere samarbejde med private virksomheder og kravene, der stilles til de unge, har ofte været større. Administrative udfordringer Projektet har oplevet en række uforudsete administrative udfordringer, som har krævet mange ressourcer at tage hånd om. Udfordringerne handler bl.a. om oprettelse af Nem-Konto i banken, aktivering af frikort hos SKAT, oprettelse af Nem-ID og e-boks samt ansøgning om opholdskort. I forhold til fremtidige fritidsjobindsatser er det vigtigt, at man fra projektstart er opmærksom på disse administrative udfordringer.

30 30 Anvendt litteratur CFBU (2011): Fritidsjobindsatser Inspiration til arbejdet med unge og fritidsjob, Center for Boligsocial Udvikling. Rambøll (2009): Fra fritid til job en analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrer og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation, Rambøll Management Consulting og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det Boligsociale Fællessekretariat

31 31

32 Det Boligsociale Fællessekretariat

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Afsluttende evaluering Fritidsjobformidlingen

Afsluttende evaluering Fritidsjobformidlingen Afsluttende evaluering Fritidsjobformidlingen Indhold 00. Introduktion 01. Evaluering af effekten for brugerne 02. Evaluering af projektledereleverne 03. Evaluering af øvrige aktiviteter 04. Evaluering

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere