Gravid! Hvad siger lægen? Notat vedr. muligheder for information til sundhedspersonale. Annette Dalsgaard Vilain Inger Schaumburg Jesper Bælum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravid! Hvad siger lægen? Notat vedr. muligheder for information til sundhedspersonale. Annette Dalsgaard Vilain Inger Schaumburg Jesper Bælum"

Transkript

1 Gravid! Hvad siger lægen? Notat vedr. muligheder for information til sundhedspersonale Annette Dalsgaard Vilain Inger Schaumburg Jesper Bælum Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Skive sygehus August

2 Forord Indledning Gravides særlige behov på arbejdspladsen Forebyggelse og sundhedsfremme i gravides arbejdsmiljø Interesser i den gravides arbejdssituation Lovgivning og regler om graviditet og arbejdsmiljø Lovgivning om graviditet og arbejdsmiljø Arbejdstilsynets vejledning om gravides arbejdsmiljø Branchevejledninger om gravides arbejdsmiljø Organisering af arbejdet med gravides arbejdsmiljø Lovgivning om dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Gravides kontakt til sundhedsvæsenet Den praktiserende læge Jordemoder Speciallæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling Arbejds- og Miljømedicinske klinikker Gravides kontakt til jordemoder og praktiserende læge ved problemer i graviditeten Konklusion Generel vurdering af gravides fravær Fraværsmelding i graviditeten Fraværsmelding betinget af sygeligt forløb i graviditeten Fraværsmelding betinget af risiko for fostret på grund af arbejdets særlige karakter Undersøgelser af fraværsmelding af gravide Fordeling på fag- og branchekoder Omfanget af fravær: Sammenhæng med specifikke arbejdsmiljøforhold: Økonomi Muligheder for brug af upublicerede aktuelle data om fraværsmeldinger Konklusion Lægers og jordemødres behov for information Eksisterende kilder Informationssystemer til praktiserende læge og jordemødre Fødeplanerne i de enkelte amter Generelle informationssystemer for praktiserende læger og jordemødre AMKs specifikke information og rolle i forhold til graviditet og arbejdsmiljø Arbejdstilsynets information om graviditet og arbejdsmiljø Vejledninger om graviditet og arbejdsmiljø indenfor de forskellige brancher Praktiserende lægers og jordemødres kendskab til gravidpolitik på virksomhederne Behov og mulighed for at supplere kilder til information Behov og mulighed for at supplere informationskilder for praktiserende læger og jordemødre Behov og mulighed for at supplere information til gravide og virksomheder Fag- og arbejdsgiverforeningers behov og muligheder for at få information om graviditet arbejdsmiljø

3 4 Inddragelse af kommunale forvaltninger Aktuel sagsgang i forbindelse med fraværsmelding Dokumentation ved fraværsmelding Bedømmelse af ret til dagpenge ved fraværsmelding Vurdering af behovet for at inddrage kommunale forvaltninger, der involveres i fraværsmelding Registrering af fraværsmeldinger i graviditeten Behov for inddragelse af kommunale forvaltninger ved fraværsmeldinger i graviditeter Konklusion Information til målgrupper Type af medie Informationspjecer Håndbøger Informationsteknologi Ressourcekrav Identifikation af målgrupper Jordemødre og praktiserende læger som målgruppe Virksomheder som målgruppe Almenbefolkningen som målgruppe Organisationer som målgruppe Konklusion Konklusion Anbefalinger Referencer

4 Forord Arbejdsmarkedets parter i fire branchearbejdsmiljøråd (Industriens BAR, BAR Bygge-anlæg, Grafisk BAR og BAR Jord til Bord) er gået sammen om at sætte fokus på det store omfang af fraværsmeldinger, der forekommer i forbindelse med graviditet. Op mod halvdelen af gravide fraværsmeldes på grund af arbejdets særlige karakter eller på grund af sygeligt forløb i graviditeten. Den praktiserende læge og jordemoderen spiller en afgørende rolle i forbindelse med rådgivning af gravide. Den praktiserende læge er ofte den første rådgiver for den gravide, også i spørgsmålet om særlige arbejdsmiljørisici under graviditeten. Erfaringerne viser, at der er gode muligheder for at fastholde gravide i arbejde uden risiko for gravide og fostre, ved en forebyggende og sundhedsfremmende indsats på virksomhederne. En kvalificeret rådgivning af gravide om graviditet og arbejdsmiljø kan være med til, at en væsentlig del af fraværsmeldinger kan undgås eller varigheden kan reduceres. Der grund til at antage, at rådgivningen om graviditet, arbejde og fraværsmeldinger med fordel kan optimeres. Overlæge i arbejdsmedicin, Jesper Bælum, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik,Odense, overlæge i arbejdsmedicin, Inger Schaumburg, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Skive Sygehus og jordemoder Annette Dalsgaard Vilain, Svendborg Jordemodercenter har udarbejdet dette notat som led i et forprojekt til beskrivelse af ovenstående problemstilling. De fire branchearbejdsmiljøråd har modtaget støtte fra Arbejdsmiljørådet til forprojektet. Kommissoriet for foreliggende notat er: - at give en generel vurdering af gravides fravær i graviditetsperioden på grund af sygdom eller arbejdets karakter. Muligheder for anvendelse af eksisterende data vedrørende fraværsmeldinger fordelt på branchekoder og arbejdsfunktioner skal vurderes, herunder omfang, karakter og økonomi. - at lave en undersøgelse af lægers/jordemødres og andres faggruppers behov for information. - at vurdere behovet for at inddrage kommunale forvaltninger, der involveres i fraværsmelding. - at give en vurdering af hvilken type information eller medie, der skal anvendes i forhold til målgrupperne og hvilke ressourcer indsatsen forudsætter. Notatet er lavet over en kort periode og vi takker alle dem, der med kort varsel har bidraget med information til forprojektet. Odense, Skive, Svendborg, august 2002 Jesper Bælum Inger Schaumburg Annette Dalsgaard Vilain 4

5 1. Indledning. 1.1 Gravides særlige behov på arbejdspladsen. Graviditeten er en normal livsproces (1), hvor den gravide naturligt gennemgår nogle fysiske og psykiske forandringer betinget af graviditeten. Det er en periode i en kvindes arbejdsliv med øget sårbarhed, hvor der bør tages visse hensyn til både den gravide og det kommende barns udvikling. Da de fleste gravide har et arbejdsforhold betyder de fysiske og psykiske forandringer meget i forbindelse med graviditeten. Der har gennem de seneste 20 år været en stigende opmærksomhed på arbejdets betydning for graviditeten, dels om der er forhold i arbejdet, som kan skade fostret og dels om i hvilken grad et arbejde kan udføres med de graviditetsgener, som uvægerligt vil være tilstede. Det optimale er at skabe de bedst mulig betingelser på arbejdspladsen for alle ansatte herunder de gravide. Desuden bør der være særlig hensyntagen til gravide, så de har mulighed for at fortsætte arbejdet uden forværring af graviditetsgener. Imidlertid fraværsmeldes mange gravide fra deres arbejde enten på grund af sygeligt forløb i graviditeten eller fordi arbejdets karakter eventuelt kan udgøre en risiko for fostret. En eventuel fraværsmelding løser en gravids problem her og nu, men er ikke uproblematisk, da den ikke automatisk medfører krav om forbedringer af arbejdsmiljøet på den pågældende virksomhed. Det betyder, at også kommende gravide risikerer at blive udsat for påvirkninger med risiko for fosterskader. En fraværsmelding bliver dermed ikke virksomhedens problem, men et individuelt problem for den enkelte gravide. Intet tyder på, at arbejde generelt er skadelig for graviditeten eller fostret. Det må derfor kunne forventes, at en stor del af de gravide med forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen vil kunne fortsætte med at arbejde i graviditeten til påbegyndelse af graviditets- og barselorlov Forebyggelse og sundhedsfremme i gravides arbejdsmiljø. Målet med den forebyggende indsats er at medvirke til at sikre sundhed for den gravide og det kommende barn. Forebyggelse defineres som en målrettet indsats mod veldefinerede risikofaktorer, der kan øge forekomsten af sygdom og ulykker. Forebyggelse kan ske på flere niveauer almindeligvis opdelt i primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Ved primær forebyggelse forstår man en indsats, der retter sig mod at forebygge, at sygdom opstår, det vil sige en indsats over for raske personer. Primær forebyggelse i forbindelse med graviditet implicerer, at man på arbejdspladsen træffer foranstaltninger til at undgå belastninger, der kan udgøre en risiko for fostret eller den gravide. Det kan for eksempel dreje sig om tunge løft, bekæmpelsesmidler, opløsningsmiddelholdige malerprodukter m.v. De forebyggende tiltag på arbejdspladsen til beskyttelse af den gravide og fostret kan iværksættes før eller ved graviditetens indtræden. Sekundær forebyggelse er rettet mod grupper, hvor sygdom er under den første udvikling, eller hvor der er andre tegn på særlig forhøjet risiko for sygdom. 5

6 Den sekundære forebyggelse ved graviditet implicerer, at når gravide på en arbejdsplads viser tegn på at kunne udvikle sygelige tilstande enten hos fostret eller den gravide, træffes der forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen. Det kan eksempelvis være begrænsning af gående og stående arbejde ved plukkeveer og mulighed for hvilepauser i de sidste måneder af graviditeten ved tendens til forøget væskeansamling i kroppen. Tertiær forebyggelse er indsats over for personer med sygdom for at undgå at denne forværres. Dette er almindelig vis ikke relevant i forhold til gravide på arbejde. Sundhedsfremme defineres som en indsats, der fokuserer på faktorer, der øger individets modstandskraft og almene evne til at klare sig. Udgangspunktet for sundhedsfremme er, at det er en del af livet at blive udsat for risici og belastninger, og at man ikke gennem forebyggelse alene kan fjerne alle disse forhold. Derfor skal individets egne ressourcer styrkes (1). Forebyggelse og sundhedsfremme er centrale begreber i Regeringens folkesundhedsprogram i bestræbelserne på at forbedre folkesundheden (2). Forebyggelse i forbindelse med graviditet og arbejdsmiljø er kort beskrevet i nogle af de sundhedspolitiske mål. Blandt målene for bestemte aldersgrupper omhandler mål 8 børn. Det politiske mål er, at børns sundhed og trivsel skal have første prioritet. Af hensyn til børnene og deres fremtid skal der sættes ind med en styrket indsats i forhold til gravide og deres muligheder for at leve sundt blandt andet ved bedre sikring af arbejdsmiljøet. Nogle af de initiativer, som skal iværksættes er, at der skal ske en forstærket indsats imod, at børn og gravide udsættes for skadelige stoffer samt indsatsen for at sikre gravide mod arbejde, der kan skade fostret, skal forstærkes ((2), side 66-67). Under målene for forebyggelsesmiljøer behandler mål 12 arbejdspladsen. Arbejdspladsen skal inddrages aktivt og bredt i initiativer for forebyggelse og sundhedsfremme. Det fremføres, at virksomheder og deres ansatte har mulighed for i arbejdspladsvurdering at identificere andre sundhedsrelaterede problemstillinger, og i tilknytning hertil iværksætter sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Et initiativ der lægges op til er, at den forebyggende arbejdsmiljøindsats skal intensiveres ((2), side 85). Disse sundhedspolitiske mål og initiativer er på et meget overordnede niveau og derfor ikke særligt konkrete, men de ligger i forlængelse af intentionerne omkring graviditet i arbejdsmiljølovgivningen Interesser i den gravides arbejdssituation. Der kan være forskellige interesser i at skabe gode betingelser for at gravide kan forblive på arbejdsmarkedet til graviditets- og barselorlovens start. Den gravide kan have en interesse i at bevare de arbejdsmæssige udfordringer og faglige kompetencer samt kontakten til kolleger. Familien kan have en interesse i at bevare et uforandret økonomisk levegrundlag så langt hen i graviditeten som muligt ved, at den gravide oppebærer lønindtægt frem for dagpenge. Kolleger kan tilsvarende være interesseret i at bevare den kollegiale kontakt til den gravide kollega samt undgå en ekstra arbejdsbyrde ved en gravid kollegas fravær. 6

7 Virksomheden kan have en interesse i at bevare den gravides faglige kompetencer i virksomheden længst muligt samt spare eventuelle lønudgifter både til den gravide og en vikar. Yderligere kan virksomheden ved at skabe et godt arbejdsmiljø for gravide være interesseret i at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Samfundet kan været interesseret i at spare udgifter til dagpengerefusion. På den anden side kan de samme interessenter have interesse i, at den gravide bliver fraværsmeldt. Den gravide kan have et ønske om at udøve egenomsorg ved ikke at udsætte sig selv og fostret for eksempelvis det pres en almindelig arbejdshverdag medfører og derved udnytte de eksisterende muligheder i fraværsmelding for at tilgodese egen tarv. Kollegerne kan være interesseret i at få en vikar, som de ikke er nødt til at tage specielle hensyn til på grund af graviditet, og samtidig undgår de måske en øget arbejdsmængde udløst af flere korte fraværsmeldingsperioder uden vikardækning. Virksomheden kan være interesseret i en længerevarende fraværsmelding for at sikre bedre arbejdsplanlægning og afvikling, da kortvarigt fravær typisk er mest forstyrrende. 1.2 Lovgivning og regler om graviditet og arbejdsmiljø Lovgivning om graviditet og arbejdsmiljø. Ifølge Lov om arbejdsmiljø skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (3). Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende, skal beskyttes mod farer, som for dem er særligt alvorlige (4). Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, så skal arbejdsgiveren i vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet sørge for, at der indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten eller amningen. Der skal træffes foranstaltninger for at imødegå eventuelle risici, som om muligt skal bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet (4). Hvis tekniske ændringer ikke kan give tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde. Foranstaltninger kan også bestå i overførelse til andre arbejdsopgaver, omplacering til en arbejdsfunktion, der ikke indebærer fare for den gravide eller ammendes sikkerhed og sundhed ((4), 8). EU-direktivet om gravide arbejdsmiljø (5) er principielt indarbejdet i den danske lovgivning. EUdirektivet beskriver dog specifikt, at gravides ret til bevarelse af deres løn og/ eller oppebærelse af en anden passende ydelse ved fraværsmelding. Ydelsen anses for passende, hvis den sikrer en indtægt, der mindst svarer til det den pågældende arbejdstager ville få under sygeorlov. 7

8 1.2.2 Arbejdstilsynets vejledning om gravides arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets (AT) vejledning er en fortolkning og uddybning af arbejdsmiljølovgivningen. Den angiver mere detaljeret og konkret, hvordan gravides arbejdsmiljø bør være inden for fysiske, smitsomme og kemiske påvirkninger i arbejdet. Vejledningen angiver standarden for arbejdsmiljø ved graviditet. Den er ikke er bindende, men bygger på lovgivningen, der er bindende. Vejledningen er desuden central, idet den også anvendes i forbindelse med vurdering af fraværsmelding og dermed dagpengeudbetaling. AT vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor en virksomhed har fulgt AT-vejledningen (6) Branchevejledninger om gravides arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådene har udarbejdet branchevejledninger vedrørende gravides arbejdsmiljø dækkende varierende grupper (f.eks. bygningsmalere, gartnere, laboranter etc.). Arbejdstilsynet har som regel haft disse vejledninger til gennemsyn for at sikre, at de er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Brancherne kan dog godt i branchevejledningerne vælge at fastlægge et højere niveau end det, der fremgår af arbejdsmiljølovgivningenjf. afsnit Organisering af arbejdet med gravides arbejdsmiljø. Der er forskellige aktør i relation til arbejdet med gravides arbejdsmiljø, dels virksomhederne, dels arbejdsprofessionelle og dels organisationerne. Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden, men det daglige arbejdsmiljøarbejde foregår i sikkerhedsorganisationen i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Den gravide kan ved konstateret graviditet henvende sig til sin arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant med henblik på at få kortlagt om hendes arbejdsmiljø udgør nogen risiko for hendes graviditet eller fostret. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne rådgiver deres medlemmer i forhold til gravides arbejdsmiljø. Både ledelse og de ansatte kan få rådgivning om lov- og regeltolkninger samt hjælp til eventuelle arbejdsmiljøspørgsmål, der kræver en fagretslig behandling, hos de respektive parters organisationer. De arbejdsmiljø professionelle er bedriftssundhedstjenester, arbejdsmedicinsk klinikker og Arbejdstilsynet. Bedriftssundhedstjenesten (BST) yder rådgivning og vejledning på virksomheden med ekspertise indenfor forskellige områder i det daglige arbejdsmiljøarbejde f.eks. i forbindelse med arbejdspladsvurderinger for gravide. Eksempelvis yder Maler BST virksomhederne og de ansatte bistand med konkret vurdering af malerprodukter i forhold til graviditet(7). BST har almindeligvis en betydelig generel arbejdsmiljøviden og kendskab til virksomheden, mens den medicinske og toksikologiske viden almindeligvis ikke er på samme ekspertniveau. De arbejdsmedicinske klinikker besidder ekspertise indenfor for sammenhængen mellem arbejdsforhold og sundhed. De kan lave risikovurderinger for gravides arbejdsmiljø og undersøge de ansatte for eventuelle sundhedsproblemer forårsaget af arbejdsmiljøet samt yde rådgivning og vejledning i specifikke arbejdsmiljøspørgsmål (jf. afsnit 1.3.4) Arbejdstilsynet (AT) er tilsynsmyndighed og tilser, at arbejdsmiljølovningen overholdes og efterleves på virksomhederne. Ved arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden ikke kan eller vil løse, kan 8

9 AT kontaktes. Herudover laver AT indsatser overfor særlige arbejdsmiljøproblemer som eksempelvis reproduktionsskadeindsatsen i Arbejdsmiljø og sunde børn (8 og 9),jf. afsnit Lovgivning om dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Ved uarbejdsdygtighed i graviditeten skal der tages stilling til, om den gravide i den givne situation er berettiget til barseldagpenge udbetalt af kommunen, ofte i form af refusion til arbejdsgiveren. Gravide har siden en ændring af dagpengeloven i 1981 haft ret til fravær i forbindelse med graviditeten, når der er risiko for fostret eller graviditetens forløb forårsaget af arbejdsmiljøforholdene (10). EU-direktivet om ligeløn fastslår, at graviditetsbestemt sygdom ikke må behandles anderledes end anden sygdom med hensyn til udbetaling af løn (11 og 12). EU-domstolen har desuden ved en principiel dom i 1998 afgjort, at gravides rettigheder skal ligestilles med ikke-gravides ret til løn under sygdom (13). Det vil sige, at hvis lønmodtageren ifølge funktionærloven eller den pågældende overenskomst er berettiget til løn under sygdom, så skal den ret også gælde for den gravide lønmodtager. I forbindelse med graviditet kan der ydes dagpenge ved fraværsmelding før 4 uger før fødslen, hvis det efter lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret((10), 12,2.afsnit, 1. pkt.). Ved fravær på grund af sygeligt forløb i graviditeten ydes der fuld løn for funktionæransatte ((14), 7, 3. afsnit), og timelønsansatte har ret til løn ved fraværsmelding i perioden svarende til almindelig sygdom, der fremgår af overenskomsten, derefter barseldagpenge (15). Der kan endvidere ydes barseldagpenge ved fraværsmelding i graviditeten før 4 uger før fødslen, hvis der efter lægelig bedømmelse skønnes, at arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, eller graviditeten på grund af offentlige fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse. ((10), 12, 2. afsnit, 2. pkt.). Bestemmelsen gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse indenfor samme virksomhed ((15), punkt 91). Kommunen indhenter ved bedømmelsen af retten til dagpenge lægelige oplysninger, oftest i form af en lægeerklæring (LÆ235). Her begrunder lægen, almindeligvis kvindens praktiserende læge,fraværsmeldingen, enten i form af risikofaktorer i arbejdet eller hyppigst en diagnose for graviditetsrelateret sygdom,(jf. afsnit Desuden opgives den forventede varighed af fraværet. Almindeligvis er dette eneste dokumentation, men kommunen kan indhente yderligere oplysninger fra virksomheden, sikkerhedsrepræsentant, bedriftssundhedstjenesten, Arbejdsmedicinsk Klinik eller Arbejdstilsynet. 9

10 Kommunen udbetaler barselsdagpenge for den periode, der vil gå med at indhente yderligere oplysninger om arbejdsforholdene, herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten ((15), punkt 92). Ved fravær på grund af arbejdets særlige karakter der kan medføre risiko for fostret, og den gravide ikke kan omplaceres på virksomheden (13)har funktionæransatte ret til løn under fraværsmelding ((14), 7, 3. afsnit). Ttimelønsansatte har ret til løn efter gældende overenskomst i hele fraværsperioden indtil graviditets-/ barselorlov Gravides kontakt til sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinier Svangreomsorg (1). Indsatsen i graviditeten skal være forebyggende og sundhedsfremmende. Amterne er ansvarlige for at planlægge og iværksætte indsatsen overfor de gravide, fødende og barslende. Retningslinierne herfor skal beskrives i de amtslige fødeplaner. De amtslige fødeplaner udarbejdes typisk af et fødeplanudvalg, eventuelt med undergrupper med særlige arbejdsopgaver. En del amter har udarbejdet deres fødeplaner og stadfæstet dem ved den politiske behandling, mens andre er på vej. Ved rundspørge til de Arbejds- og miljømedicinske klinikker oplyses det, at der i de fleste amter har været repræsentation fra de arbejds- og miljømedicinske klinikker, enten i selve udvalgene eller i arbejdsgrupper. Desuden angives, at de arbejdsmæssige forhold for gravide er behandlet i udvalgene og indskrevet i fødeplanerne. I visse amter er man gået videre og er ved at udgive pjecer til sundhedspersonale om arbejdsforhold og forebyggelse af arbejdsrelaterede gener ved graviditet. Der er dog endnu ikke et endeligt overblik over fødeplanernes implementering og betydningen for rådgivningen af de gravide. Ifølge Svangreomsorg (1) er jordemoderen den fagperson, som den gravide har mest kontakt med under graviditeten, mens den praktiserende læge er den koordinerende person Den praktiserende læge. Ved formodning om graviditet henvender den gravide sig til den praktiserende læge for at få graviditeten bekræftet, hvilket typisk sker i graviditetsuge. Der gennemføres en 1. svangreundersøgelse med udfyldelse af en svangerskabsjournal efter et fast skema (kopi er vedlagt i bilag 1). Lægen udspørger blandt andet om den gravides sociale forhold, hendes almene sundhedstilstand og graviditetens forløb. I svangerskabsjournalen indgår også oplysninger om den gravides arbejde samt en vurdering af, om hendes arbejdsmiljø udgør en risiko for graviditeten, og om der er grundlag for en fraværsmelding. Svangerskabsjournalen indeholder et særskilt afsnit, hvor der ønskes stillingtagen til, om der er fysiske, kemiske, biologiske eller psykosociale arbejdsforhold, som kan betyde risiko for graviditeten. Yderligere er der en rubrik, hvor der kan noteres, om der har været kontakt til en arbejdsmedicinsk klinik med henblik på yderligere udredning. 10

11 Svangerskabsjournalen sendes i kopi til fødestedet og til jordemodercentret. Der udfærdiges desuden en vandrejournal til journalnotater, som den gravide har med til graviditetsundersøgelser hos den praktiserende læge, hos jordemoderen og på fødestedet. Såfremt den praktiserende læge har mistanke om, at der er forhold i kvindens arbejdsmiljø, der kan udgøre en risiko for graviditeten, kan den gravide henvises til arbejdsmedicinsk klinik med henblik på risikovurdering. Indtil denne vurdering foreligger, skal den gravide undgå de mistænkte skadevoldere i arbejdsmiljøet. Dette kan ske enten ved, at den gravide midlertidigt kan omplaceres til andet arbejde eller kan fraværsmeldes fra arbejdet. Sundhedsstyrelsens retningslinjer giver tilbud om yderligere helbredsundersøgelser hos den praktiserende læge i henholdsvis 24. og 35. graviditetsuge (1). Herudover henvender den gravide sig til den praktiserende læge ved problemer eller sygelige tilstande i relation til graviditeten. Ifølge oplysninger fra praktiserende læger sker dette meget hyppigt, men der er ikke direkte tilgængelige oplysninger om frekvens eller arten af lægebesøgene. Rådgivning allerede inden en graviditet indtræder kan i nogle tilfælde være relevant. En sådan prækonceptionel rådgivning vil kunne afdække, om kvinden har et særligt risikofyldt arbejde, for eksempel med fosterskadende materialer. Rådgivningen kan bestå i forebyggende tiltag i både mandens og kvindens arbejdsmiljø ved planlægning af graviditet. Det er dog relativt sjældent, der sker betydelig arbejdsmæssig rådgivning, bortset i forbindelse med behandling for barnløshed, hvor kvinden typisk behandles, som gravid i forbindelse med forsøgene på befrugtning. Lovgivningen giver ikke mulighed for fraværsmelding, forud for erkendt graviditet. Flere steder har man dog kunnet formidle en mere uformel omplacering inden for en virksomhed, f.eks. et gartneri Jordemoder. Graviditetsundersøgelserne hos jordemoder er tilrettelagt efter den gravides behov og kan foregå som individuelt eller gruppeforløb. I løbet af graviditeten er der tilbud om ca. 7 konsultationer, men nogle gravide kan have behov for flere og andre vil have behov for færre. Den første jordemoderkonsultation er en individuel konsultation og finder som oftest sted umiddelbart efter 12. graviditetsuge. Jordemoderen har en kopi af svangerskabsjournalen blandt andet med oplysninger om den gravides arbejde og arbejdsmiljø. Jordemoderen skal ved denne første kontakt med den gravide følge op en eventuel arbejdsmedicinsk risikovurdering (1). Jordemoderen skal ved denne første kontakt med en gravid afdække, diskutere og informere om mange forskelligartede emner vedrørende graviditet, fødsel og barsel. Ifølge oplysninger fra flere jordemodercentre prioriteres den gravides arbejdsmiljø ikke særligt højt. Mange jordemødre forventer, at dette er gennemdrøftet med den praktiserende læge ved første graviditetsundersøgelse. Dette bekræftes af en undersøgelse fra 1992 om indholdet i jordemoderkonsultationerne. Undersøgelsen viste, at jordemødrene ikke i særlig høj grad forsøgte at afdække arbejdsmiljøets betydning for graviditeten eller tog initiativ til omplacering til andet arbejde på arbejdspladsen eller til fraværsmelding (16). Der foreligger ikke nyere undersøgelser efter Sundhedsstyrelsens intentioner om øget fokus på graviditet og arbejdsmiljø i er blevet implementeret i jordemoderkonsultationerne. Udover undersøgelse hos jordemoder tilbydes den gravide at deltage i fødsels- og forældreforberedelse, hvor risikofaktorer i arbejdsmiljøet blandt andre emner skal beskrives og diskuteres. Sund- 11

12 hedsstyrelsen anbefaler at dele fødsels- og forældreforberedelsen henholdsvis i en tidlig del i 14., 18. og 22. graviditetsuge samt en senere del i 33., 35. og 37. graviditetsuge (1). I mange jordemodercentre er fødsels- og forældreforberedelsen imidlertid af organisatoriske grunde placeret i sidste tredjedel af graviditeten. Dette er forholdsvis sent i forhold til at kunne informere om forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i den gravides arbejdsmiljø, men vil kunne have nogen betydning for håndtering af arbejdsmæssige problemer i denne periode Speciallæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling. Undersøgelse hos speciallæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling tilbydes gravide med øget risiko for komplikationer. Henvisning til speciallæge foregår primært på baggrund af vurdering ved 1. lægeundersøgelse hos den praktiserende læge. Endvidere foregår der løbende henvisning af gravide på baggrund af fundene hos jordemoderen eller den praktiserende læge. Ved opståede komplikationer i graviditeten vil der blive drøftet sammenhæng mellem symptomer og mulige årsagspåvirkninger. Undertiden inddrages også de arbejdsmiljømæssige påvirkninger, men specialafdelingerne tager sjældent initiativ til forebyggelse eller omplacering på arbejdspladsen (17 og ;18) Arbejds- og Miljømedicinske klinikker. Den gravide kan henvises til risikovurdering af hendes arbejdsmiljø på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, typisk er hun henvist af egen læge eller i nogle tilfælde af jordemoder, speciallæge eller dagpengekontor. Der er en Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i hvert amt, i alt 14 på landsplan. På den arbejdsmedicinske klinik optages en detaljeret arbejdshistorie med en grundig beskrivelse af mulig relevante risikofaktorer i den gravides arbejdsmiljø. Der kan indhentes supplerende oplysninger fra sikkerhedsorganisationen på virksomheden, fra producenter eller leverandører samt fra Arbejdstilsynet eller bedriftssundhedstjenesten. Ved behov for yderligere vurdering kan der aflægges der et virksomhedsbesøg. Den endelige risikovurdering baseres på de indhentede oplysninger. Der laves en vurdering af eksponeringens størrelse, mens den sundhedsmæssige risiko vurderes ud fra den videnskabelige litteratur (17). På basis af risikovurderingen tages stilling til eventuelle forebyggende tiltag, mulighed for omplacering, eller om der er grundlag for en fraværsmelding af den gravide på grund af arbejdsmiljøet. Hvis den arbejdsmedicinske klinik vurderer, at der er skal foretages ændringer den gravides arbejdsmiljø eller fraværsmelding, sendes der oftest en detaljeret vejledning til virksomheden. De Arbejds- og Miljømedicinsk klinikker er gennem årene blevet anset som generelle rådgivere for sundhedspersonale, virksomheder, organisationer og myndigheder i forbindelse med vurdering af risikofaktorer i arbejdsmiljøet for gravide. Det gælder både enkeltsager og generelle anbefalinger for specifikke faggrupper (for eksempel malere, gartnere og laboranter) og vurdering af risikoen ved specifikke arbejdsprocesser (svejsning, lodning etc.). Vurdering af risikofaktorer for gravide er en betydelig aktivitet på de Arbejds- og Miljømedicinsk klinikker og der har været en betydelig forskning i sammenhæng mellem forskellige udsættelser i arbejdslivet og evnen til at få børn. Denne forskning har været med til at danne grundlag for de forskellige retningslinjer for rådgivning af gravide. 12

13 Der foreligger desuden en række artikler om vurdering af gravide på de Arbejds- og Miljømedicinsk klinikker, specielt vedr. rådgivning om udsættelse for kemiske stoffer. En opgørelse fra 1998 over vurderinger fra alle landets 14 arbejdsmedicinske klinikker viste, at der gennemgående var god overensstemmelse mellem de enkelte klinikkers rådgivning samt at disse lå tæt op ad Arbejdstilsynets vejledninger, specielt hvad angår de ergonomiske faktorer (19). Flere klinikker har haft en særlig interesse i området og sammen med relevante parter lavet rekommandationer. Rådgivning af enkeltpersoner i forbindelse med forebyggelse af arbejdsrelaterede gener senere i graviditeten har de arbejdsmedicinske klinikker derimod kun i ringe grad givet. Her har de praktiserende læger enten foretaget vurderingen selv, hvorefter de har fraværsmeldt den gravide eller opfordret den gravide til at kontakte arbejdsgiver eller sikkerhedsorganisation. Giftinformationen er en særskilt landsdækkende rådgivning, der ligger i forbindelse med Arbejdsog Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg hospital. Praktiserende læger og andre kan kontakte denne for råd om udsættelse for giftige stoffer. Giftinformationen vurderer at have ca. 150 årlige henvendelser fra praktiserende læger angående graviditet og giftige stoffer (oplysning fra overlæge Peter Jacobsen). 1.4 Gravides kontakt til jordemoder og praktiserende læge ved problemer i graviditeten. Langt de fleste fraværsmeldinger sker på grund af symptomer i graviditeten. Kommer der symptomer i graviditeten, der ligger udover de almindelige graviditetsgener, - det kan eksempelvis være tiltagende plukkeveer, lændesmerter, bækkensmerter eller pletblødninger - vil den gravide typisk drøfte det med jordemoder eller den praktiserende læge. Ved en sådan konsultation vil jordemoderen og den praktiserende læge selvfølgelig fokusere på det aktuelle problem. De vil søge at indkredse symptomernes opståen og omfang samt vurdere, om graviditeten er ved at udvikle sig unormalt og vil almindeligvis forsøge at afdække, om symptomerne har sammenhæng med den gravides arbejdssituation. Jordemoder eller den praktiserende læge har den gravides egne oplysninger om hendes arbejdsmiljø fra svangerskabsjournalen samt den gravides aktuelle beskrivelse af arbejdstilrettelæggelsens og udførslen af arbejdets indvirkning på og betydning for på symptomerne. De har eventuelt et forhåndskendskab til arbejdets art og dets betydning for graviditeten. Hvor specifik jordemoderen vil være i afdækningen af arbejdsmiljøets betydning for symptomer hos den gravide vil afhænge af jordemoderens faglige viden om arbejdsmiljø og graviditet samt om denne viden er opdateret, den afsatte tid til konsultationen, jordemoderkonsultationens øvrige indhold m.m. Jordemoderen har ikke umiddelbart adgang til informationsmateriale om graviditet og arbejdsmiljø i jordemoderkonsultationen. I nogle jordemodercentre vil man have rekvireret pjecer 1 1 Sunde børn - før de fødes, Det tværministerielle Børneudvalg, juni 1999 (1.Oplag opbrugt og genoptrykkes ikke.) Graviditet & arbejde. 21 spørgsmål og svar, Søren Dahl og Jan Schmidt, Arbejdsmiljørådets Service Center

14 udarbejdet til de gravide om graviditet og arbejdsmiljø, hvor arbejdsmiljømæssige påvirkninger, der kan have negativ indvirkning på graviditeten, er overordnet beskrevet. Vurderer jordemoderen eller praktiserende læge, at graviditeten er ved at udvikle sig unormalt vil de i nogle tilfælde afhængig af symptomernes omfang henvise til gynækologisk-obstetrisk speciallæge. Speciallægen vil vurdere om symptomerne udgør en risiko for graviditeten. Hvis den gravides symptomer ikke umiddelbart kræver behandling på gynækologisk-obstetrisk afdeling, har den praktiserende læge afhængig af symptomernes karakter forskellige muligheder: Den praktiserende læge kan vælge at fraværsmelde den gravide helt i en periode, indtil symptomerne aftager. Den gravide kan også fraværsmeldes delvist, således at hun arbejder færre timer om dagen og kan aflaste den øvrige tid. Den praktiserende læge kan også forsøge at afdække om symptomerne vil aftage ved en eventuel omplacering på arbejdspladsen. Er symptomerne tilstrækkelig udtalte, og forventer lægen ikke, at ovennævnte muligheder kan afhjælpe symptomerne, kan det blive nødvendigt at fraværsmelde den gravide resten af graviditeten. Ved fraværsmeldingen skal egen læge tage stilling til om, fraværsmeldingen begrundes i sygeligt forløb i graviditeten eller i risiko for fostret pga. arbejdets særlige karakter. Kvindens bopælskommune vil oftest bede lægen udfylde lægeattest, LÆ 235 (se bilag 2) med beskrivelse af årsagen til fraværsmeldingen. 1.5 Konklusion Gravide har behov for, at der bliver taget særlige hensyn på arbejdspladsen samt at deres arbejde tilrettelægges uden risiko for graviditeten eller fostret. Ved første svangreundersøgelse er der mulighed for at udøve primær forebyggelse ved at foretage en grundig analyse af arbejdsmiljøforholdene i forhold til den aktuelle graviditet. Praktiserende læge skal afdække virksomhedens mulighed for at tage hensyn til gravide medarbejdere samt om der eventuel findes en gravidpolitik. Den praktiserende læge skal yderligere tage stilling til den gravides specifikke arbejdsmiljøforhold samt vurdere om der er behov for henvisning til risikovurdering på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik eller eventuel fraværsmelding. En fraværsmelding løser ikke eventuelle problemer med arbejdsmiljøet for gravide, da den ikke automatisk medfører krav om forebyggende forbedringer i gravides arbejdsmiljø på virksomheden. Risikofaktorer for gravide ansatte er et arbejdsmiljøproblem, der først og fremmest skal håndteres på arbejdspladsen. 14

15 Både jordemoder og praktiserende læge skal informere, rådgive og vejlede den gravide om risici i arbejdsmiljøet. Deres rådgivning afhænger af den viden og tilgængelige information, som de har i konsultationen. Gravide har mange kontakter til sundhedsvæsenet på grund af symptomer og gener. Generne er ofte værst på arbejde og der foretages meget hyppigt fraværsmeldinger af kortere eller længere tid, uden forudgående forsøg på ændringer i den gravides arbejde. 15

16 2 Generel vurdering af gravides fravær. 2.1 Fraværsmelding i graviditeten. Andelen af kvinder tilknyttet arbejdsmarkedet er øget fra 57% i 1974 til 92% i 1985 (20). De fleste danske kvinder har en relation til arbejdsmarkedet under graviditeten. En undersøgelse fra 1993 viser, at 88% af de gravide var tilknyttet arbejdsmarkedet. (18) Forskellige undersøgelser i Danmark har vist, at 35-48% af de gravide fraværsmeldes under graviditeten ((18,21 og22)). Til sammenligning kan det nævnes, at i Norge fraværsmeldes over halvdelen af alle gravide (23). Andelen af delvist fraværsmeldte i graviditeten er ikke særskilt beskrevet i de forskellige undersøgelser. En mindre undersøgelse angiver, at 94% er helt fraværsmeldte og kun 6% er delvist fraværsmeldte (24). Det har ikke været muligt at fremskaffe helt aktuelle opgørelser over gravides fravær, da det statistisk ikke opgøres separat, men er en del af de samlede dagpengeudbetalinger i forbindelse med sygdom(oplysning fra Danmarks Statistik, Svendborg og Odense Kommuner). Odense Kommune havde på et tidspunkt udviklet et system til at overvåge fraværsmeldinger. Da fraværsmeldingerne altid udløser refusion til en arbejdsgiver (CVR nr.), kan der opgøres på virksomheder og brancher. Alle gravide i et arbejdsforhold får desuden dagpenge refunderet under den sædvanlige barselsorlov. Derfor vil der være betydelige muligheder for at kunne overvåge hyppighed af fraværsmelding under graviditet. Projektet har imidlertid ligget stille de sidste to år, og der er ikke aktuelle planer om videreudvikling (oplysning fra Odense Kommune) Fraværsmelding betinget af sygeligt forløb i graviditeten. Sygeligt forløb i graviditeten udgør ifølge de forskelle opgørelser 96-98% af fraværet (18, 22, 24 og25). Sygeligt forløb i graviditeten er for eksempel diagnoserne blødning, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, tvillinger, foreliggende moderkage, moderkageløsning, truende abort og truende for tidlig fødsel. Herudover er der diagnoserne ekstrem kvalme og opkastninger, underlivssmerter, plukkeveer, rygsmerter, bækkensmerter og bækkenløsning Fraværsmelding betinget af risiko for fostret på grund af arbejdets særlige karakter. Andelen af fraværsmeldinger pga. potentielle fosterskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet udgjorde 0,5% i 1982 (26). Nyere undersøgelser tyder på, at denne type er øget lidt de senere år, da fravær i graviditet pga. risiko for fostret på grund af arbejdets særlige karakter udgør 2-4 % af fraværet (18, 22, 24 og25). Ved fraværsmelding betinget af risiko for fosterskade pga. arbejdsmiljøet er begrundelserne ikke opgjort særskilt i alle de nævnte undersøgelser. I flere undersøgelser angives stående/gående arbejde, tunge løft, kemi, skiftarbejde, højt arbejdstempo, manglende indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen m.m. som de væsentligste medvirkende faktorer til fraværsmelding (25 og27)- 16

17 2.2 Undersøgelser af fraværsmelding af gravide. Der tages udgangspunkt i den nyeste danske forskning om graviditet og fravær, som for en dels vedkommende er udført i 1990 erne Fordeling på fag- og branchekoder I Agnete Tophøjs undersøgelse af fraværsmeldinger baseret på anmodninger om dagpengeudbetalinger i Nordjyllands Amt i perioden var de fraværsmeldte gravide hyppigst beskæftigede indenfor faggrupper vedrørende forskning, teknik, oplysning m.m. (44,3%) og kontorarbejde (24,6%),. De var hyppigst ansat i brancherne offentlig forvaltning og andre tjenesteydelser (55,2%). Opgjort på fag fandtes den højeste andel af fraværsmeldte blandt fabriksarbejdere (70%) og pædagoger, men også hjemmehjælpere, sygehjælpere og sygeplejersker var fraværsmeldt hyppigere end gennemsnittet af faggrupperne (28). Fordelt på branchegrupper fandtes den højeste andel af fraværsmeldte blandt ansatte inden for offentlig administration, højest inden for undergruppen velfærd. Fremstillingsvirksomhed samt en gros og detailhandel, restauration og hotelvirksomhed havde en andel af fraværsmeldinger på henholdsvis 14,6% og 10,8% (28). 42% var ansat inden for social- og sundhedssektoren, 13% inden for butiksområdet og 12% indenfor service- og tjenesteydelser. Almen industri 6,6%, undervisning 6%, nærings- og nydelsesmiddelindustri, transport og engroshandel 4% og grafisk industri 3,3% (25) Omfanget af fravær: En undersøgelse af det graviditetsbetingede fravær blandt ansatte på Århus Kommunehospital i perioden giver et indblik i risiko for graviditetsfravær. Der var en 7,3 gange øget risiko for fravær under graviditet end før og efter, henholdsvis 6,9 dage per måned og 0,94 dage per måned. Størrelsen af fraværet steg efterhånden som graviditeten skred frem, og det højeste fravær var tilstede i graviditetsmåned, hvor det udgjorde 2,7 dage pr. uge i gennemsnit - 12 gange så meget som udenfor graviditeten. Graviditetsfraværet udgjorde knap 19% af det samlede fravær blandt de kvindelige ansatte i aldersgruppen år (29). Der har gennem de sidst 30 år også været en udvikling i fraværsmeldinger i forbindelse med graviditet. I er undersøgelse fra 1976 var ca. 30% fraværende fra arbejdet på grund af graviditetskomplikationer, og heraf havde ca. halvdelen et fravær på under 10 dage (30). I var 38% af alle gravide i gennemsnit fraværsmeldt i ca. 6,4 uger (28). Uagtet at der kun findes sparsomme tal desangående kan et eventuelt længere fravær dels skyldes lovændringer dels ændringer i fraværsbegrundelserne, dels ændret arbejdskultur og dermed ændrede holdninger til fravær. I en undersøgelse har man analyseret fraværet set i forhold til længden af graviditetsorloven før forventet fødsel med lang orlov på 8 uger og kort orlov på 4 uger. Gravide med lang orlov havde et signifikant længere fravær end gravide med kort orlov, 98 mod 82 dage. Gravide med de længste orlovsrettigheder før fødsel var tidligst og længst fraværende, såvel gennemsnitligt som fordelt på diagnoser, trods færre arbejdsuger under graviditeten (29). Der gives ikke nogen forklaring på dette paradoksale forhold. 17

18 Som anført sker de allerfleste fraværsmeldinger på grund af sygeligt forløbende graviditet. Imidlertid tyder alt på, at arbejdsmiljøet oftere spiller en rolle ved fraværsmelding end diagnoserne angiver. I undersøgelsen fra Nordjylland angav omkring halvdelen af både gravide og læger, at arbejdsmiljøet var en medvirkende faktor ved fraværsmelding (25). I Undersøgelsen fra Århus Kommunehospital var det påfaldende, at hyppigheden og længden af fraværsmeldingerne var skævt fordelt. Faggrupper med tungt arbejde, sygehjælpere, rengørings-, køkken- og vaskeripersonale samt jordemødre havde højt fravær i graviditeten, mens det administrative personale ikke havde højere fravær under graviditet end udenfor. Det skønnedes, at 60% af de graviditetsrelaterede fraværs blandt hospitalsansatte skyldtes belastningsrelaterede symptomer såsom lænderygsmerter, bækkensmerter og bækkenløsning, underlivssmerter, plukkeveer, kvalme, hævede ben, og søvnproblemer medførende træthed, imens 34% skyldes egentlige graviditetskomplikationer (blødning, truende for tidlig fødsel, svangerskabs forgiftning med mere), og omkring 6% kan henregnes til almindelig sygdom, som blev forværret af graviditeten (27). Symptomdiagnoserne kvalme, graviditetsubehag, bækkenløsning, bækken-, ryg- og underlivssmerter anføres også som fraværsgrund ved 40-45% af fraværsmeldingerne i andre undersøgelser (18, ;22 og25). Det er dårligt afgrænsede symptomdiagnoser, hvor fraværsmeldingerne ofte er baseret på subjektive klager. Det viser desuden, at det er vanskelig at definere grænsen mellem graviditetskomplikationer og graviditetsgener (28) Sammenhæng med specifikke arbejdsmiljøforhold: Følgende arbejdsmæssige forhold er forbundet med et højt fravær: manglende kontrol over eget arbejde, manglende støtte og forståelse fra ledelse eller kollegaer, oplevet behov for ændret arbejdsfunktion under graviditet, dårlige arbejdsstillinger, tunge løft herunder personløft og gående eller stående arbejde, højt arbejdstempo, samt lang arbejdstid. Modsat er kontrol over arbejdets tilrettelæggelse så som placering af pauser og mulighed for at tage en time fri ved behov, beskyttende faktorer (27). Kvinderne anfører sjældent at være blevet omplaceret til andet arbejde inden fraværsmeldingen eller at have hørt om arbejdspladsvurderinger af mulige fosterskadelige påvirkninger. I en undersøgelse var kun 11% blevet flyttet til andet arbejde, havde fået nedsat eller anden arbejdstid eller på anden måde fået ændret arbejdsmiljøet. Lægerne anførte sjældent i 1,6% af tilfældene at have medvirket til at omplacere den gravide. Arbejdsfysiologiske forhold såsom løft og arbejdsstillinger øgede risiko for fraværsmelding. Blandt de fraværsmeldte havde ca. 36% oplevet, at der var blevet taget hensyn til dem på arbejdspladsen. Dette var hyppigst sket ved kollegial aflastning i 32,5% af tilfældene (25). Graviditetsfraværet er væsentligt højere blandt gravide som udtrykker behov for ændret arbejdstilrettelæggelse, men hvor dette ikke bliver effektueret (27). I en norsk undersøgelse angav 2/3 af de gravide at have behov for ændret arbejdstilrettelæggelse i graviditeten. Lidt over halvdelen af de gravide med behov fik en ændret arbejdstilrettelæggelse, og det medførte et væsentlig lavere fravær i graviditeten (31). Resultaterne fra Århus Kommunehospital viste, at ud af 13 forskellige undersøgte faktorer kunne der opnås mest reduktion i fraværet samlet set ved at ændre på følgende faktorer: Lang arbejdstid, 18

19 gående/stående arbejde, højt arbejdstempo, lav job kontrol, løft, dårlige arbejdsstillinger og manglende støtte og forståelse fra ledelsen. Undersøgelserne synes at konkludere, at fraværet under graviditet før barselsorlov er uforholdsmæssigt stort. Væsentlige årsager synes at være overensstemmelse mellem krav og ressourcer under i øvrigt normalt forløbende graviditeter. Det anslås, at op til 40% af fraværsmeldingerne kan forebygges ved relevante foranstaltninger på arbejdspladsen (27) Økonomi. Den funktionæransatte gravide får fuld løn under fraværsmelding uanset om fraværet skyldes sygeligt forløb i graviditeten eller et arbejdsmiljøproblem. Den timelønsansatte får ved sygeligt forløb i graviditeten løn ifølge overenskomsten i samme periode, som ved anden sygdom og derefter får hun dagpenge fra kommunen. Vedfravær som følge af risiko for fostret pga. arbejdets særlige karakter får den gravide fuld løn i hele fraværsperioden. Arbejdsgiveren får refusion fra kommunen i form af dagpenge. For den funktionæransatte gravide betaler arbejdsgiveren differencen mellem dagpengesatsen og den overenskomst aftalte løn i hele fraværsperioden. Ved fraværsmelding af en timelønansat gravid med sygeligt forløb, betaler arbejdsgiveren differencen mellem dagpenge og den overenskomst aftalte løn under sygdom i en efter overenskomstaftalen given periode. Herefter har arbejdsgiveren ingen lønudgifter til den ansatte i forbindelse med fraværsmeldingen. Hvis fraværsmeldingen skyldes risiko for fostret pga. arbejdets særlige karakter, skal arbejdsgiveren betale differencen mellem dagpengesatsen og fuld løn til den timelønsansatte i hele fraværsperioden indtil graviditets- og barselorlovs start. Kommunen udbetaler eller refunderer barseldagpenge i forbindelse med fraværsmelding af en gravid. Kommunen får 100% statsrefusion for udgift til barseldagpenge. Det, at staten refunderer hele barseldagpengeudgiften til kommunen, animerer ikke kommunen til at medvirke til forebyggende tiltag overfor fravær i graviditeten. Ved forespørgsel i Kommunernes Landsforening oplyses, at der ikke er aktuelt er initiativer i kommunerne overfor gravides og fraværsmelding, i modsætning til de udbredte initiativer overfor almindeligt sygefravær udenfor graviditeten (oplysning fra Kommunernes Landsforening). Andelen af kvinder, som modtog dagpenge ved fraværsmelding sat i forhold til antal kvinder, som modtog barseldagpenge, skønnes i perioden øget fra 32% til 38%. Det officielle gennemsnitlige fravær per person er i samme periode ændret fra ca. 6,3 til ca. 6,4 uger(28). I 1997 androg statsudgifterne ved fraværsmeldinger af gravide ca. 500 millioner kr. ((28), s. 15). 19

20 2.3 Muligheder for brug af upublicerede aktuelle data om fraværsmeldinger. Der pågår en fortløbende dataindsamling til en forskningsdatabase af Center for Epidemiologisk Grundforskning blandt danske gravide, hvoraf ca. 35 % af alle gravide deltager. Der indsamles data indtil man har oplysninger om graviditets-, fødsels- og spædbarnsforløb på i alt kvinder. Dette mål forventes nået medio september Dataindsamlingen kaldes Bedre Sundhed for Mor og Barn -projektet. I projektet interviewes de gravide to gange. I 12. graviditetsuge bliver de gravide spurgt om deres arbejde og arbejdsmiljø med fag- og branchespecifikke oplysninger. Ved et interview i 30. graviditetsuge indsamles oplysninger om de gravide syge- og fraværsmeldinger samt disses relation til arbejdsmiljøet. Ved begge interviews registreres fag- og branchetilhørsforhold. Det er muligt at koble interviewspørgsmålene indbyrdes for at kunne vurdere gravides syge- og fraværsmeldinger i graviditeten fordelt på fag- og branchekoder. En frigivelse af sammenkoblede data kræver imidlertid en forskningsprotokol med godkendelse af Videnskabsetisk komite, Registertilsynet m.fl.. (oplysning fra Center for Epidemiologisk Grundforskning), dette har ikke været muligt med den meget korte tidshorisont for forprojektet. Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, har gennemført et vejledningsprojekt for gravide gartneriansatte, resultaterne er ved at blive opgjort. Undersøgelsen vil kunne give oplysninger om virkningen af en intensiveret vejledningsindsats over for risikofaktorer i arbejdsmiljøet, overvejende pesticider. 2.4 Konklusion Brugen af fraværsmelding er en legal mulighed for beskyttelse af den gravide og fostret. En fraværsmelding er stort set altid lægeligt dokumenteret eller sanktioneret udfra en diagnose eller en mulig skadelig påvirkning. Fravær i graviditeten er særdeles hyppigt, idet % er fraværende, ofte i lange perioder. Fraværet sker oftest på grund af problemer i graviditeten, men kun en mindre del er graviditetsbetinget sygdom, mens den største del skyldes smerter og besvær af mere uspecifik karakter. Fravær på grund af risikofaktorer i arbejdet hos i øvrigt raske gravide er af mindre omfang, men hyppigt i visse brancher. Generelt set angiver forskningsundersøgelser, at sygeligt forløb i graviditeten udgør op mod 96% af fraværsmeldingerne, hvorimod fraværsmelding betinget af risiko for fostret pga. arbejdets særlige karakter kun udgør op mod 4% af alle fraværsmeldinger. Fraværsmeldinger sker oftest tidligt i graviditeten og af lang varighed. Derfor er de af stor betydning for både den gravide, virksomheden og kolleger. Fraværsmeldinger af denne årsag bunder i et arbejdsmiljøproblem, som bør løses på virksomheden. Der er en tydelig sammenhæng mellem tungt fysisk arbejde og andre arbejdsmiljøfaktorer på den ene side og fraværsmelding i graviditeten på den anden, hvorfor en væsentlig del af graviditetsfravær vil kunne forebygges ved specifik hensyntagen til gravide ved planlægningen af arbejdet. De særlige hensyn til gravide kunne med fordel formuleres i en gravidpolitik, som var kendt af både ledelse og medarbejdere før graviditeten indtræder. 20

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Vejledning om barselorlov og barseldagpenge

Vejledning om barselorlov og barseldagpenge Arbejdsdirektoratet Den 8. maj 2003 Indholdsfortegnelse Vejledning om barselorlov og barseldagpenge Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Ret til orlov efter ligebehandlingsloven og barseldagpenge efter

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Gravid! Hvad siger lægen?

Gravid! Hvad siger lægen? Gravid! Hvad siger lægen? Forundersøgelse: Kortlægning af informationsbehov til læger, jordemødre og gravide August 2003 Arbejds- og Miljømedicinsk klinik Odense Universitetshospital Anette Kærgaard, PhD

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende BEK nr 1110 af 26/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0017989 Senere ændringer til

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE VEJLEDNING TIL FAGLIGE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1 Barselsloven... 4 Uorganiserede arbejdsgivere... 4 Barselsorlovens forskellige dele... 5 Fleksible muligheder...

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Værd at vide om Barsel. læs mere om Dine rettigheder og fordele

Værd at vide om Barsel. læs mere om Dine rettigheder og fordele Værd at vide om Barsel læs mere om Dine rettigheder og fordele I denne pjece vil du få de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel/forældreorlov.

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

BLF-tema Barsel. I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven,

BLF-tema Barsel. I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven, Bornholms Lærerforening BLF-tema Barsel I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven, samt om hvordan man skal forholde sig i forhold til sin arbejdsplads, når

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage FINANSMINISTERIET Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 1999 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Hvad du bør vide, når du venter barn

Hvad du bør vide, når du venter barn Graviditet & barsel Hvad du bør vide, når du venter barn JULI 2010 Forord INDHOLD Socialpædagogernes Landsforbundets formål med denne pjece er at beskrive rettigheder og pligter i forbindelse med graviditet,

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 2002 J.nr. APV1109-137606 AFSKRIFT Sammenskrivning af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel

Vejledning om betaling under barsel Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG 3.65.0 2014 /2017 OVERENSKOMST MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG for Brugsforeningen for Als og Sundeved og 3F Sønderborg afdeling MARTS 2014 1 Overenskomstområde Denne overenskomst omfatter al

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom I det følgende redegøres for reglerne for betaling af løn under sygdom til medarbejdere. Vejledningen er opdelt således, at

Læs mere

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid, Kreds Midtjylland Om kredsens anbefalinger Kredsbestyrelsen i Kreds Midtjylland har

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Beskæftigelsesministeriet Evaluering af barseludligningsloven Rapport December 2010 Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Socialforvaltningens sygefraværspolitik Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel LBK nr 1047 af 28/10/2004 (Gældende) Senere ændringer til forskriften LOV Nr. 1424 af 22/12/2004 19 a LOV Nr. 1425 af 22/12/2004 LOV Nr. 304 af

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2005 Cirkulære af 15. september 2005 Perst. nr. 048-05 PKAT nr. J.nr. 05-524-66 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...3 Bemærkninger til aftalens enkelte

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl.

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barselorlov Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barseldagpenge Barselloven giver dig mulighed for at stykke din orlov sammen på mange forskellige måder. Da reglerne om barseldagpenge

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager. pr. 1. april 2008

Aftale om fravær af familiemæssige årsager. pr. 1. april 2008 KL henholdsvis RLTN (Danske Regioner) Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte Aftale om fravær af familiemæssige årsager pr. 1. april 2008 med KTO s kommentarer 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? pau-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling)

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling) Landstingsforordning nr. 1 af 27. marts 2006 om ændring af landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (Forlængelse af forældreorloven) 1 I landstingsforordning nr.

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere