Socialt opslagsværk: Ydelser - regler og praksis.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt opslagsværk: Ydelser - regler og praksis."

Transkript

1 2016 Kai Jensen Socialt opslagsværk: Ydelser - regler og praksis.

2 Udfordringen for os alle

3 Vi bli r ældre!

4 Skal samfundet bevares er dette fremtiden I 2020 skal alle arbejde til 66 år ( ved fuld tid fra 62 år) I 2020 skal alle arbejde til 70 år ( ved halv tid fra 62 år) I 2040 skal alle arbejde til 70 år ( ved fuld tid fra 62 år) I 2040 skal alle arbejde til 80 år ( ved halv tid fra 62 år)

5 Samfundet bevares, ja men af hvem og hvordan skal det betales? I 2010 er vi 1 på arbejde og 1 på pension I 2020 er vi 1 på arbejde og 2 på pension I 2030/40 er vi 1 på arbejde og 2½ på pension Ja - det er godt at jeg har det rigtige cpr.nr.

6 Alder og stadig i arbejde Dagbladet

7 Tidsfordelingen nu og fremover Job Fritid Sove Ny fritid Fritid Sove Nu 0 Fremtid

8 Fratrædelsestidspunkt og sociale ydelser Fratrædelse år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension Fratrædelse 65 år eller senere Skattefrit præmieringsbeløb Folkepension ATP 60 år 62 år 65 år Fratrædelse før 60 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob ledighedsydelse A-dagpenge Fratrædelse år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension kj 2011 tal

9 på førtidspension vil i arbejde

10 Flere ældre kommer i job Beskæftigelsesfrekvensen fra 2001 til 2013 er steget og den øges stadig. Vi arbejder mere og kræver ikke ind! Kilde: Danmarks Statistik

11 Det sociale systems ydelser i 2016 Før pensionsalder Dødsfald Enlig forsøger Pension Børnetilskud årligt* årligt** årligt*** (*en forældres død) (** reelt enlig forsørger) (*** en forældre er pensionist) (børn u. 18 år) Begravelseshjælp Under 18 år Over 18 år sum sum Førtidspension max. Samlevere/gifte Enlige årligt årligt Ved pensionsalder Dødsfald Invalid Pension Folkepension Pensionstillæg ATP Efterlevelsespension 0 kr årligt årligt årligt

12 Risikoen for at dø eller blive invalid inden det 67år årige mænd årige kvinder 61 Aktive 65 Aktive 26 Døde 13 Invalide 17 Døde 18 invalide 3

13 Førtidspensionsreform Højeste førtidspension Mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension Alm. førtidspension Førtidspension

14 Førtidspensionsreform - økonomi Grundbeløb Pensionstillæg Invaliditetsbeløb Førtidsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb Bistandstillæg Plejetillæg Varmetillæg Helbredstillæg Personlige tillæg Boligydelse Børnetilskud Førtidspension Enlig Gift /saml Merudgiftsydelse Boligsikring

15 Pensionsreform Tilkendelses kriterier Mistet 2/3 af din arbejdsevne 2002 regler for førtidspension 2003 regler for førtidspension 2013 regler for førtidspension Erhvervsevnetab Arbejdsevnetab Arbejdsevnetab Hele arbejdsmarkedet Hele arbejdsmarkedet Arbejdsevnen vurderes i forhold til hele arbejdsmarkedet Erhvervsevne vurderes i forhold til din tidligere beskræftigelse og uddannelse Konklusion: en langt bredere vurdering, som gør tilkendelsen vanskeligere

16 Pensionsreform Tilkendelses kriterie Årsagen til arbejdsevnetabet 2003 regler for førtidspension 2013 regler for førtidspension Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser Sociale kompetencer Omstillingsevnen Indlæringsevne Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventeringer Arbejdsidentitet Bolig og økonomi Sociale netværk Helbred 2013 regler Du er omfattet af de ændrede regler for tilkendelse, hvis din førtidspensionssag er påbegyndt efter 1. januar Førtidspensionens pensionstillæg kan dog ikke i alle tilfælde udbetales, hvis du bosætter dig i udlandet fra 1. januar Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et såkaldt ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Når kommunen vurderer, om du har ret til førtidspension, udarbejder din sagsbehandler i samarbejde med dig en såkaldt rehabiliteringsplan. Kommunen ser på en lang række forhold, fx: din uddannelse din erfaring fra arbejdsmarkedet dit sociale netværk dine ønsker til job dit helbred. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning

17 Flere invaliditetsskader under finanskrisen Flere invaliditetsskader under finanskrisen Når arbejdsløsheden stiger, søger flere kunder hos pensionsselskaberne om penge for tab af erhvervsevne. Det er ifølge Nordea Liv & Pension lige så sikkert som amen i kirken. Det går hånd i hånd: Arbejdsløshedskøen vokser, og pensionsselskaberne får travlt med at behandle ansøgninger fra kunder, som ønsker at aktivere deres tab af erhvervsevneforsikring. Det er især psykiske lidelser, som finanskrisen tilsyneladende tricker:»finanskrisen og stigningen i arbejdsløsheden er kommet brat, og vi ser en lige så stejl stigning i antallet af anmeldte invaliditetsskader,«siger administrerende direktør i Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen, til Business.dk. Det især psykiske lidelser og stress, der rammer danskerne her under finanskrisen. Ifølge Nordea er det ikke første gang, det er sket:»vi har set samme mønster under tidligere kriser. Så der er ingen tvivl om, at det er en stor, psykisk belastning for mange at blive kastet ud i arbejdsløshed,«siger Steen Michael Erichsen. Hvis tendensen fortsætter, og det viser sig, at kundernes lidelser er permanente, bliver det en dyr fornøjelse for pensionsselskaberne. Dermed kan det sagtens blive aktuelt at forhøje priserne. 09

18 Pensionsreform Hvem får hvad 2002 regler for førtidspension ½ 2/3 ubetydelig rest Erhvervsevnetab Ingen pension 2003 regler for førtidspension Alm. forhøjet Mellemste Højeste Alm. ½ 2/3 ubetydelig rest Arbejdsevnetab Ingen pension Fleksjob Førtidspension 2013 regler for førtidspension Arbejdsevnetab Ingen pension i værste fald Fleksjob - kontanthjælp Førtidspension

19 Målet er at nedbringe antallet på pension 2002 regler for førtidspension Antal tilkendelser ca Erhvervsevnetab ½ 2/3 ubetydelig rest Ingen pension regler for førtidspension Antal tilkendelser ca Arbejdsevnetab ½ 2/3 ubetydelig rest Ingen pension Fleksjob Førtidspension Uændret Du kan have ret til førtidspension, fra du er fyldt 40 år, og indtil du når folkepensionsalderen. Hvis du er under 40 år, har du kun i ganske særlige tilfælde ret til førtidspension.

20 Fleksjob / ledighedsydelse - kontanthjælp 2013 regler for førtidspension og relatederede ydelser Fleksjobs: løn af 2 kanaler: 1. Arbejdsgiveren udbetaler fleksjobberen løn for det arbejde, der bliver udført. eks.nu/bereg ner 2. Fleksløntilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maks. beløb på kr. ugentligt. ( kr ,- i 2016) Kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, som fleksjobberen modtager fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet nedsættes med: 30 pct. dels af lønindtægt i fleksjobbet, dels af evt. anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt før skat udgør kr. pr. måned og herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger kr. pr. måned før skat. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal indbetales AM-bidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Fleksjobberens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører således også modregning i fleksløn-tilskuddet. Fleksjobberen har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag

21 Fleksjob / ledighedsydelse - kontanthjælp 2013 regler for førtidspension og relatederede ydelser Da der er mangel på fleksjob, og en række mennesker der i stedet for førtidspension, får anvist fleksjob vil ikke kunne få et. Hvis man ikke får et fleksjob og ville være: - berettiget til sygedagpenge - modtog sygedagpenge - deltager i revalidering efter jobplan eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse vil man i stedet modtage ledighedsydelse max. kr (89 % af maks. A-dagpengesatsen) Opfylder man ikke ovennævnte betingelser, udgør ledighedsydelsen = kontanthjælp: Et beløb, der svarer til kontanthjælpen for forsørgere, hvis man har forsørgelsespligt over for børn: kr. månedligt Et beløb, der svarer til kontanthjælpen for ikke forsørgere, hvis man ikke har forsørgelsespligten overfor børn: kr. månedligt. er%20for% aspx

22 SUPP = supplerende arbejdsmarkeds pension for førtidspensionister SUPP - Pensionsordning for førtidspensionister Supplerende arbejdsmarkedspension blev indført 1. januar Ordningen er et tilbud til førtidspensionister, som typisk ikke har de samme muligheder som andre for at få en arbejdsmarkedspension. Den ekstra pensionsopsparing giver dig mere at leve af, når du går på pension. Du kan tilmelde dig hos din kommune, hvis du vil indbetale til den Supplerende arbejdsmarkedspension. Ordningen kan blive administreret enten af ATP, et forsikringsselskab, en pensionskasse eller et pensionsselskab. Hvad skal du betale til ordningen Du betaler selv 1/3 af bidraget, mens kommunen betaler 2/3. Din andel er 167 kr. per måned (2016), mens kommunen betaler 335 kr. per måned (2016). Hvor meget får du udbetalt Det afhænger naturligvis af, hvor mange år du har sparet op.

23 SUPP = supplerende arbejdsmarkeds pension for førtidspensionister Hvor meget kan du få Din pension afhænger af, hvor lang tid du når at indbetale. Indbetaling fra alder Forventet årlig livslang pension Folkepensionsalder 20 år kr. 67 år 30 år kr. 67 år 40 år kr. 67 år 50 år kr. 67 år 60 år kr. 65 år Beløbene er før skat. De er vist i nutidskroner, dvs. hvad pengene svarer til i dag. Det udbetalte antal kroner vil være højere. Udbetaling så længe du lever Beløbene bliver udbetalt sammen med din ATP Livslang Pension, når du går på folkepension, og så længe du lever.

24 Økonomi Førtidspension satser 2016 Enlige Gifte/samlevende Fradragsbeløb før modregning og bortfald Enlige / Gifte med ikke pensionist / Gift med pensionist / Førtidspensionen nedsættes med 30% af indtægter, der overstiger fradragsbeløbet.

25 Ny sygedagpengelov

26 Sygedagpenge

27 Sygedagpenge Betingelser Uarbejdsdygtig Man skal være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom for at kunne få sygedagpenge. Man kan enten være fuldt uarbejdsdygtig eller delvist uarbejdsdygtig. Det er kommunen, der vurderer, om man opfylder betingelserne. Sygedagpengene ophører helt eller delvist fra den dag, hvor man er helt eller delvist arbejdsdygtig. Dette sker, uanset om man genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan dog godt ophøre før. Fuldt uarbejdsdygtig Når kommunen vurderer, om man er fuldt uarbejdsdygtig, tages der udgangspunkt i den beskæftigelse, man havde før sygemeldingen. Arbejder man på flere arbejdspladser, men med væsentligt forskellige arbejdsfunktioner, kan man godt være fuldt uarbejdsdygtig i det ene arbejde, men ikke i det andet. Når man har været sygemeldt i 3 måneder, vurderes uarbejdsdygtigheden både ud fra den uddannelsesmæssige baggrund og tidligere beskæftigelse. Hvis man var ledig, da man blev sygemeldt, vurderer kommunen uarbejdsdygtigheden i forhold til det arbejdsområde, som man står til rådighed for. Delvis uarbejdsdygtig Der kan udbetales nedsatte sygedagpenge, når en læge skønner, at man kun kan udføre sit arbejde delvist. Der stilles ikke krav om forudgående fuldt fravær. Er man fraværende mindre end 4 timer om ugen, udbetales der ikke sygedagpenge.

28 UDBETALING VED SYGDOM Løn under sygdom Er man dækket af en overenskomst, der giver ret til fuld løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren den sædvanlige løn under sygefraværet. Arbejdsgiveren får således refusion fra kommunen, når man har været sygemeldt i 21 kalenderdage, se side 54. Ændres fra 2. januar 2012 til 30 kalenderdage. De nærmere regler gennemgås i næste udgave af Sociale ydelser. Vedrørende sygesamtale og mulighedserklæring, se side 43. Udbetaling ved delvist fravær Bliver man delvist sygemeldt og er omfattet af en overenskomst med ret til løn under sygdom, så modtager man fortsat den fulde løn. Når man har været delvist sygemeldt i 21 kalenderdage, får arbejdsgiveren refunderet den udbetalte sygeløn (op til dagpengemaks.) for de timer, man har været sygemeldt. Lønmodtagere får ved delvist fravær udbetalt nedsatte sygedagpenge fra kommunen med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær, når man : bliver ledig og ikke har ret til løn får a-dagpenge er lønmodtager og berettiget til sygedagpenge pga. delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse.

29 Dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen Får man ikke løn under sygdom, kan man i stedet få sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen. Sygedagpenge fra arbejdsgiver Man har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag i følgende tilfælde: hvis man har været ansat uafbrudt hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer hvis man tidligere har været beskæftiget hos nuværende arbejdsgiver. Den samlede beskæftigelse skal mindst udgøre 74 timer inden for de seneste 8 uger. Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge ophører dog fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, skal arbejdsgiveren dog inden for arbejdsgiverperioden udbetale sygedagpenge

30 Dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen Sygedagpenge fra kommunen Opfylder man ikke betingelserne for sygedagpenge fra arbejdsgiveren, kan man få sygedagpenge fra kommunen, hvis: man har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. (Disse regler ændres fra 2. juli 2012 for nye dagpengeforløb. Fra dette tidspunkt skal man have 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 240 timers beskæftigelse). man ville være berettiget til a-dagpenge eller ydelser, der træder i stedet for, hvis man ikke var blevet syg man inden for den seneste måned har afsluttet erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed er lønnet praktikelev i en uddannelse, der reguleres ved lov er ansat i fleksjob, se side 79 pådrager sig en arbejdsskade, som er omfattet af Lov om arbejdsskadesikring. Anmeldelse til kommunen Når man skal have sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, er der en anmeldelsesfrist på en uge fra første fraværsdag. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest en uge

31 5 huskeregler hvis du har sygemeldte medarbejdere Hvis en medarbejder sygemelder sig, er der en række forhold og regler, du som arbejdsgiver skal være opmærksom på at overholde. Her er fem af de helt centrale, du skal kende. 1: 120-dages regel Når dine medarbejdere er ansat under funktionærloven, har du ret til at anvende 120- dages reglen, hvis det er udtrykkeligt aftalt i ansættelseskontrakten. Reglen giver dig som arbejdsgiver ret til under visse betingelser at afskedige en medarbejder, der inden for et år har været syg i 120 dage, med en måneds varsel og med sygdom som begrundelse. 2: Udbetaling af sygedagpenge Den såkaldte arbejdsgiverperiode er 30 dage. Hvis du vælger at betale sygedagpenge til medarbejderen ud over den pålagte periode på 30 dage, har du mulighed for at få refunderet et beløb svarende til sygedagpengebeløbet fra kommunen. Der er refusion fra dag 1 ved kronisk sygdom, graviditetsbetinget sygdom og ansatte i fleksjob.

32 5 huskeregler hvis du har sygemeldte medarbejdere 3: Mulighedssamtale Hvis du har en medarbejder, der bliver langtidssygemeldt, har du pligt til at indkalde til en mulighedssamtale med den sygemeldte medarbejder inden for fire uger. Her er det meget vigtigt at huske, at du ikke har krav på at vide, hvorfor medarbejderen er sygemeldt. Derimod må du gerne spørge, hvornår medarbejderen forventer at komme tilbage på arbejde. 4: Mulighedserklæring I forbindelse med en langtidssygemelding har du ret til at få udarbejdet en mulighedserklæring, hvor du sammen med den sygemeldte medarbejder og vedkommendes læge finder ud af, hvilke opgaver medarbejderen kan og ikke kan udføre. Mulighedserklæringen afløser i vid udstrækning den tidligere lægeerklæring og gør det nemmere at fastholde den sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. 5: Sygdom i forbindelse med ferie Medarbejdere, der har optjent fuld ferie - det vil sige 25 dage og som bliver syge under deres ferie, har ret til erstatningsferie efter sammenlagt fem sygedage i ferien inden for ferieåret. Har medarbejderen optjent mindre end 25 dages ferie, har vedkommende ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage. Bliver medarbejderen syg inden ferien, og strækker sygdommen sig ind i ferien, har vedkommende ret til erstatningsferie for alle sygedage.

33 Nye regler fra 2013/14 på mange områder Ny førtidspensionslov Ny kontanhjælpsreform Ny fleksjobreform Ændrede sygedagpengeregler og meget mere er på vej, herunder nok omlægning af folkepensionen

34 FAKTA Se de vigtigste punkter i sygedagpengereformen Den nye sygedagpengereform skal skaffe flere i arbejde og sikre, at syge ikke mister forsørgelsen. 19. Dec kl. 06:58 Aftalen om sygedagpengereformen, der blev indgået af alle partier undtagen Enhedslisten, skal skabe job og besparelser for 385 millioner kroner. Her er de vigtigste punkter i aftalen: 1. Varighedsbegrænsningen på 52 uger fjernes, så syge ikke kan falde helt ud af systemet og miste retten til offentlig forsørgelse. 2. De sygemeldte skal efter fem måneder - og ikke 12 måneder som i dag - vurderes i forhold til, om de skal fortsætte på sygedagpenge, eller om de skal over i et jobafklaringsforløb. 3. Under forløbet vil man få en ydelse på niveau med kontanthjælp, hvor ægtefælleindkomst og formue dog ikke modregnes. 4,. Der kommer en ny forlængelsesregel, så personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. 5. Syge får mulighed for at afvise behandling uden at miste deres forsørgelsesgrundlag. 6. Der skal ske en indsats tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel. 7. En ny opfølgningsmodel skal gøre det muligt for kommuner at begynde en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. Dermed kan indsatsen iværksættes tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. 8. Der skal fokus på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb, så man ikke længere bruger penge på personer med ukomplicerede sygdomsforløb og udsigt til helbredelse. 9. De digitale muligheder skal udnyttes bedre for at skabe mindre bureaukrati. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

35 Ny Sygedagpengelov Lovens formål: Reducere sygefravær ved en aktiv indsats fra alle parter. (Forhandlinger ml. arbejdsmarkeds parter, Lægeforeningen og KL). Hensigten : tidlig og aktiv indsats. 37 milliarder om året bliver brugt til løn under sygdom og sygedagpenge. Hver dag bliver mennesker hjemme grundet sygdom. Svarer til hver 20. i hele arbejdsstyrken. Allerede efter 3 måneders sygdom stiger risikoen for at ende på førtidspension. Knap hver 5. der har været sygemeldt et år, ender på førtidspension. Hertil udgifter til sundhedsvæsenet og virksomhedernes produktionstab, når medarbejderne er syge.

36 Stifinder og Personskadeservice Arbejdsgivers forpligtelser i forhold til Sygedagepengelov nr. 480 af 12. juni oktober 2009: Mulighedserklæring (jfr. 36a ) 4. januar 2010: Sygesamtaler (jfr. 7a) og fastholdelsessamtaler (jfr. 7b)

37 Mulighedserklæring Fra 5. oktober 2009 Mulighedserklæring Ved længere sygdom og inden 4 uger skal (kan indtil videre) arbejdsgiver forlange, at der skal udarbejdes en såkaldt mulighedserklæring af såvel arbejdsgiver/tager og endeligt af lægen. Erklæringen betales af arbejdsgiver. Blanketten hentes på under sygedagpengeopfølgning, mulighedserklæring. Sanktioner Lønmodtageren har pligt til at møde til samtalen. Samtalen vil også kunne holdes telefonisk, hvis sygdommen ikke tillader at lønmodtageren møder. Hvis lønmodtageren ikke møder, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

38 Sygesamtaler og fastholdelsessamtale Fra 4. januar 2010 (prøveperiode) Sygesamtaler Arbejdsgiver får pligt til at afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere inden for 4 uger. Medarbejderens manglende deltagelse har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Manglende afholdelse af samtalen, får ikke betydning for refusionen. Fastholdelsessamtale Den sygemeldte kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage inden for 8 uger. Jfr. 7b stk; 2 Arbejdsgiveren kan afslå. Sanktioner: ingen!

39 Hvad er Stifinder og WPSS?. Vi tilbyder assistance i forhold til de opgaver, der vedrører trepartsaftalen. Herunder deltagelse ved sygefraværssamtaler, fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer. Vi tager dialogen med Jobcentrene og sikrer en hurtig og vedholdende opfølgning i forhold til lovgivningen. Vi udarbejder relevante individuelle handlingsplaner for tilbagevenden for den enkelte medarbejder i samråd med virksomheden og forestår den nødvendige kontakt med jobcenter, fagforening, læger, forsikringsselskaber, pensionskasser og eventuelt tillidsrepræsentant. Således er Trepartsaftalens krav en naturlig del af vores samlede Stifinder produkt. Vi deltager i de svære samtaler og tager de administrative opgaver, der følger med Trepartsaftalen. Endvidere er indeholdt mulighed for en lægefaglig udredning i de sager, hvor det skønnes relevant. Der arbejdes på mulighed for second opinion samt oplysning om internationale behandlingsmuligheder i EU og udenfor EU. Stifinder er derfor en løsning for de virksomheder, som ønsker at nedbringe sygefraværet og udvise socialt ansvar for sine medarbejdere. Vi tilbyder uvildig rådgivning og vejledning til virksomheden og dens medarbejdere.

40 WPSS - afklaring til fleksjob Udfordringer: Kunden havde en medarbejder der var blevet sygdomsramt, og han kunne ikke længere varetage jobbet på fuld tid. Pågældende var ingeniør og udover at kunden påtog sig det sociale ansvar, havde pågældende en mangeårig erfaring, som virksomheden fortsat kunne anvende. Kunden ønskede sammen med pågældende, at der blev lavet en afklaring til fleksjob, og havde behov for at få den offentlige lovgivning i spil, men vidste ikke hvordan afklaringen blev igangsat. For pågældende er det oftest temmelig opslidende rent følelsesmæssigt når man er syg og kan blive usikker på om man vil opsagt. Pågældende var delvist sygemeldt og virksomheden modtog sygedagpenge, men pågældende var løntung. Løsningsforslag: socialrådgiver deltog som bisidder under arbejdsprøvningen og ved etableringen af fleksjobbet. anmeldte på tab af erhvervsevne og kritisk sygdom til selskabet, og det sikredes på den måde at pågældende fik en engangssum, og at kunden fik tab af erhvervsevnedækningen udbetalt således at udgiften til medarbejderens løn blev reduceret. var bisidder for pågældende, der var glad for at få en individuel og uvildig rådgivning. Det var aftalt at holdt kunden løbende orienteret, og kunden havde derfor et minimalt tidsforbrug. Kunden kunne afvente, at pågældende blev visiteret til fleksjob, og deltog kun ved etableringen af fleksjobbet. Pågældende blev fastholdt i jobbet til samme løn, og kunne derfor fortsætte sin hidtidige livsførelse. Værdi: Kunden fik fastholdt en medarbejder som havde en mangeårig ekspertise. Kunden havde et minimalt tidsforbrug da koordinerede fremdriften i forhold til samarbejdsparterne, og herudover havde faglig viden om fleksjoblovgivningen. Herudover kunne pågældende fortsætte med samme løn, mens kunden fik refusion fra kommunen og udbetaling af tab af erhvervsevnedækningen. Således, at virksomheden påtog sig et socialt ansvar, hvilket har stor betydning menneskeligt for den enkelte medarbejder samt virksomheden beholder en arbejdskraft, der stadig kan bidrage væsentligt arbejdsmæssigt og driftsmæssigt kan det lykkedes, idet virksomheden får lønkompensation fra det offentlige samt udbetaling af tab af erhvervsevnedækning.

41 WPSS tilbagevenden til fuld beskæftigelse Udfordringer: Kunden havde en medarbejder der havde diagnosen sclerose, men medarbejderen var i stand til at arbejde på fuld tid. I forbindelse med vedligeholdelsestræning, pådrog medarbejderen sig komplicerede ribbensbrud. Efter udskrivning fra hospitalet, var der behov for etablering af hjemmehjælp, genoptræning, og transport til og fra genoptræning, koordinering af psykologbistand samt erstatningskrav mod skadevolder og hospital. Medarbejderen skulle have anmeldt tab af erhvervsforsikring og behandlingsforsikringen. Pågældende var fuldt sygemeldt og virksomheden modtog sygedagpenge. Tilbagevenden til arbejdspladsen skulle afklares. Løsningsforslag: socialrådgiver anmeldte tab af erhvervsevnedækningen til selskabet, og sikrede på den måde at medarbejderen fik tab af erhvervsdækningen udbetalt. Medarbejderens kommune blev orienteret da medarbejderen blev udskrevet fra hospital. Hjemmehjælp blev etableret, og transport blev koordineret således at genoptræning kunne igangsættes Rådgivning om delvis tilbagevenden til jobbet herunder delvise sygedagpenge og samspillet til tab af erhvervsevnedækningen. Værdi: holdt løbende kunden orienteret, og kunden havde et minimalt tidsforbrug. Kunden kunne afvente, at medarbejderen var rask nok til at kunne returnere delvist, og efterfølgende på fuld tid til arbejdet. Kunden fik økonomisk kompensation via Sygedagpengelovgivningen. I mange andre tilfælde vil det være virksomheden, der får udbetalingen af tab af erhvervsevnedækningen, men ikke i dette konkrete tilfælde. Kunden havde et minimalt tidsforbrug da koordinerede fremdriften i forhold til samarbejdsparterne, og herudover havde faglig viden om sociallovgivningen og herunder sikrede hurtig tilbagevenden til arbejdet med de hjælpeforanstaltninger efter lovgivningerne der findes. Sidstnævnte væsentlig betydning for kundens drift og resultater.

42 Kontanthjælp 1

43 Kontanthjælp 2 Det er en betingelse for at få kontanthjælp: at du er fyldt 30 år at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv. Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcenteret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat. Hvis jobcenteret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcenteret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

44 Kontanthjælp 3 Formue Din formue og indtægt påvirker ydelsen. Din ægtefælles eller samlevers indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælpen krone for krone. Du kan ikke få kontanthjælp, hvis du selv eller eventuel ægtefælle/samlever har en formue, som er større end kroner pr. person. Formue er penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue. Dog kan du i visse tilfælde beholde din bil, hvis det øger dine muligheder for at komme i job. Tilladte formuer og indtægter Du bliver ikke trukket i din kontanthjælp for følgende formuer og indtægter: erstatning for varig mén erstatning for tab af erhvervsevne udbetaling af kritisk sygdom op til kroner arbejdsmarkedspensioner børneopsparinger. Vær opmærksom på kapitalpension Har du en kapitalpension, skal kommunen de første seks måneder se bort fra denne. Efter seks måneder på kontanthjælp skal din kapitalpension nedbringes til kroner for enlige og kroner for samlevende og ægtefæller over 25 år. Det beløb der udbetales, skal du leve for i rater svarende til kontanthjælpssatsen. Eksempel: Du får udbetalt kroner fra kapitalpensionen, og du får kroner i kontanthjælp. Du må have kroner stående. Det betyder, at din kontanthjælpssats bliver beregnet ud fra kroner. Regnestykket er: / = 2,7 måneder. Det betyder altså, at du skal leve for de kroner i 2,7 måneder, hvorefter du kan få kontanthjælp igen. Hvis du har flere spørgsmål omkring kontanthjælp, skal du kontakte din kommune. Du kan også læse mere på

45 Kontanthjælp 4 Indtægter og kontanthjælp Indtægter fratrækkes krone for krone i kontanthjælpen. Dog reduceres indtægten inden fradraget i kontanthjælpen med arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og kollektive pensionsbidrag. Har man arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering, bortses der fra et beløb pr. arbejdstime i arbejdsindtægten. Restbeløbet modregnes i kontanthjælpen. Feriegodtgørelse fradrages svarende til antallet af feriedage. Følgende fratrækkes ikke i kontanthjælpen: Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb, godtgørelse for mén, bistands- og plejetillæg, godtgørelse i forbindelse med aktivering, vederlag som tilforordnet ved valg, ydelser fra godkendte fonde, børns indtægter, indtægter der vedrører børn og værdien af kost under hospitalsindlæggelse. Dog kan der foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen, når denne har varet mere end 3 måneder. Samspil med forsikringsydelser Udbetaling af ydelser for tab af erhvervsevne fra forsikringsselskab eller pensionskasse betragtes som løbende indtægt eller som formue. Beløbet har derfor betydning for størrelsen af kontanthjælp. Kommunen skal se bort fra erstatninger for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning for tab af erhvervsevne, lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder udbetaling af godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade og indtægter, der stammer herfra. Udbetaling af sum ved kritisk sygdom indgår ikke i vurderingen af en persons behov for kontanthjælp. Der ses bort fra beløb på op til kr. i en periode på op til 5 år efter beløbets udbetaling.

46 Dækning ved tab af erhvervsevnen Forskellige tilkendelseskriterier A. Udbetaling af fuld invalidepension, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/3 eller mindre Udbetaling af halv invalidepension, hvis erhvervsevnen nedsættes til mellem halvdelen og 1/3 Endvidere ydes præmiefritagelse B. (anbefales generelt af ) Udbetaling af fuld invalidepension, når erhvervsevnen er nedsat med halvdelen eller mere Endvidere ydes præmiefritagelse Vurderingen af erhvervsevnetabet Skal være medicinsk og helbredsmæssigt betinget Skal kunne dokumenteres gennem lægelige diagnoser Medarbejderens indtægt efter erhvervsevnetabet må ikke overstiger 1/3 / halvdelen af den hidtidige indtægt Udbetaling af invalidepension og fleksjob Nogle selskaber udbetaler ikke invalidepensionen, hvis indtægten fra et fleksjob gør, at medarbejderen tjener mere end halvdelen af sin hidtidige løn, uanset at erhvervsevnetabet er lægeligt dokumenteret

47 Arbejdsskade

48 Arbejdsskade Arbejdsskader indtruffet 1. januar 2016 eller senere https://www.retsinf ormation.dk/pdfpri nt.aspx?id= Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2016 eller senere fastsættes følgende: 1) Det i lovens 24, stk. 5 nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til kr. 2) Det i lovens 24, stk. 6 nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til kr. 3) Den i lovens 18, stk. 3 og 4 nævnte godtgørelse for mén forhøjes til kr. 4) Det i lovens 19, stk. 1 nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til kr. 2. Grundlønnen for beregning og regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2016 eller senere er den efter lovens 24, stk. 1-7 fastsatte årsløn multipliceret med / , jf. 24, stk Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2016 eller senere, udbetales ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 37,6 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

49 Tilbagetrækningsreform og efterløn mv. Du bør gøre dig selv den tjeneste at tænke langsigtet det gælder jo dig og dine penge

50 Lovforslag om ophævelse af 70-årsreglen er vedtaget = vi skal altså arbejde længere. Det ligger nu fast, at ophævelsen af 70-årsreglen i forskelsbehandlingsloven gennemføres med virkning fra den 1. januar Ændringen af forskelsbehandlingsloven er omtalt her på hjemmesiden i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget her. Lovændringen indebærer, at der sker ophævelse af 70-årsreglen i forskelsbehandlingslovens 5 a, stk. 4. Ændringen betyder, at alle individuelle ansættelsesaftaler, hvorefter medarbejderen automatisk skal fratræde, når medarbejderen fylder 70 år, bliver ugyldige med virkning fra den 1. januar Konsekvensen vil være, at aftaler herom ikke kan gøres gældende over for medarbejderen. Overenskomstbestemmelser om pligtmæssig fratræden ved det 70. år eller derover, der er indgået efter den 26. december 2004, vil være gyldige frem til det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. For så vidt angår overenskomstbestemmelser, der er indgået før dette tidspunkt, og som indeholder aldersgrænser (herunder bestemmelser om pligtmæssig fratræden ved en bestemt alder), indeholder forskelsbehandlingsloven mulighed for, at disse fortsat kan opretholdes, forudsat at aldersgrænsen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og at midlerne til at nå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. 5 a, stk. 3. Der foretages endvidere med det nu vedtagne lovforslag en præcisering af ordlyden i forskelsbehandlingslovens 6 a, der indeholder en undtagelse til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Ændringen indebærer, at denne undtagelsesbestemmelse begrænses til alene at gælde aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelsen af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Denne del af lovændringen er begrundet i et ønske om at bringe ordlyden af 6 a i forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i beskæftigelsesdirektivet efter en dom afsagt af EU- Domstolen i en dansk sag forelagt af Højesteret (C-546/11, Toftgaard). Denne del af lovændringen er trådt i kraft den 1. januar Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

51 Efterlønsreglerne Hvilke betingelser skal opfyldes? 1. Være fyldt 60 år, men ikke 65 år 2. Ikke modtage social pension eller invaliditets-ydelse (dvs. man skal være rask) 3. Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge ved ledighed eller modtage overgangsydelse (til rådighed for arbejdsmarkedet) 4. Fortsat være medlem af A-kassen i efterlønsperioden (dog med nedsat kontingent) 5. Bopæl i DK men der kan ansøges om udbetaling til andet EØS-land 6. Som udgangspunkt skal selvstændig virksomhed afvikles, dog mulighed for fortsat arbejde med fradrag i efterlønnen.

52 Hvordan får du efterlønsbeviset? A-kassen udsteder automatisk efterlønsbeviset Kort før din 60 års fødselsdag modtager du fra din A-kasse en blanket. Med efterlønsbeviset erklærer A-kassen, at du opfylder betingelserne for efterløn den dag, hvor beviset udstedes. Når efterløns-beviset er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Vær opmærksom på, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra den dag, hvor A-kassen modtager din ansøgningsblanket retur. Hvis du først opfylder betingelserne for efterløn efter din 60 års fødselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor du opfylder betingelserne. OBS! Hvis du vælger at udskyde din overgang til efterløn, er det vigtigt, at du får udstedt efterlønsbeviset den dag, hvor du er berettiget til det.

53 Efterløn for de 50 + Efterlønssats: Når retten til efterløn er opfyldt, udgør efterlønnen 91% af lønnen - max. højeste dagpengesats : = kr (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = kr (2016) for deltidsforsikrede Der vil/kan ske modregning for pensioner (undtagen ATP) og evt. arbejdsindkomst Muligheden for optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde.

54 Efterlønssatser Før man har haft efterlønsbeviset i udskydelsesperioden. Når udskydelsesperioden er opfyldt

55 Fratrædelsestidspunkt og sociale ydelser Fratrædelse år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension Fratrædelse 65 år eller senere Skattefrit præmieringsbeløb Folkepension ATP 60 år 62 år 65 år Fratrædelse før 60 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob ledighedsydelse A-dagpenge Fratrædelse år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension

56 Senere tilbagetrækningsalder Levetidsindekseret Fødselsdag Efterløn pension Folkepension Før år 65 år ,5 år 65,5 år år 66 år ,5 år 66,5 år år fremover stiger alderen 67 år fremover stiger alderen Fra indtil videre* 65 år 68 år Baseret på en gennemsnitslevealder på 81,4 år. Stiger levetiden i fremtiden, vil førtidspensionsalderen stige tilsvarende. Første vurdering sker i 2014 med virkning samme år. Personer under 43 år kender derfor ikke deres tidligste pensions - eller folkepensionsalder, hvis aftalen er oprettet efter den 1 maj 2007.

57 Efterlønsregler afhængig af alder Fratrædelse før opnået før efterlønsretten mellem år A-dagpenge (LD) og private/obligatoriske pensioner Evt. efterløn Egenpension ved alder 60 år kan bruges hvis du har pensionsordninger oprettet før år 65 år Fratrædelse/pension fra opnået efterløns/førtidspensionsret år A-dagpenge Efterløn (med den højeste dagpengesats i 3 år.) (LD) og alle øvrige pensioner

58 Hvad kan modregnes i efterløn Indtægter med betydning for efterløn Løbende alderspension (altid) Alderssum - Kapitalpension Livrente Kapital- og ratepension Indefrosne dyrtidsportioner Indekskontrakter borgerligt ombud (bestyrelser, menighedsråd) Feriegodtgørelse Indtægter uden betydning for efterløn m.fl. invalidepension ægtefællepension invaliditetsydelse overskud af egen bolig, udlejningsindtægt indtægt ved salg af ejendom og virksomhed renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m. erstatninger ex. arbejdsskader efterlevelseshjælp underholdsbidrag fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

59 Modregning fra pensionsordninger På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen delt op på aldersgrupper. Altså den gamle efterlønsregel og den nye

60 Hvis du er født før 1. januar 1956 = gamle regler Pension kan gøre din efterløn mindre Pensioner mv. kan have indflydelse på din efterløn. Hvis du har pensioner, skal der ske fradrag for dem i din efterlønssats. Vi skelner mellem 3 typer af pensioner: 1. Pensioner som du har optjent som led i et ansættelsesforhold, og som du får udbetalt løbende i efterlønsperioden. Her bliver din efterløn nedsat med 50 % af den udbetalte pension. 2. Kapitalpensioner og ratepensioner - vi tager udgangspunkt i 5 % af depotet 3. Pensioner med mulighed for livsvarig udbetaling - vi tager udgangspunkt i 80 % af det årlige tilsagn. Beløbet fra pensionerne under punkt 2 og 3 lægger vi sammen. Herefter får du et fradrag på kr. Af det beløb der er tilbage, bliver du modregnet 60 % pr. år. Hvis du opfylder 2 års - reglen / udskydelsesreglen, skal du udelukkende modregnes for pensioner, som beskrevet under punkt 1. Din efterløn bliver dog nedsat med 55% af den udbetalte pension. Beregne hvilken betydning, dine pensioner får for din efterløn.

61 Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere = nye regler Hvis du har pensioner, bliver din efterløn mindre, uanset om du får pensionerne udbetalt i efterlønsperioden eller ej. Livsvarige pensioner: Din efterløn bliver reduceret med 64% af det beløb, som du er stillet i udsigt, at du kan få pr. år i pension. Kapitalpensioner og ratepensioner: Din efterløn bliver reduceret med 4% af din pensionsopsparing. Får du i efterlønsperioden udbetalt en ratepension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, bliver din efterløn nedsat med 64% af den udbetalte pension. Beregning af din pension På pensionsinfo kan du få en oversigt over dine pensioner. På beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du lave en vejledende beregning. Du kan selv ændre i forudsætningerne og se, hvordan ændringer påvirker resultatet. To måneder før din efterlønsalder får vi elektronisk oplyst, hvilke pensioner du har, og værdien af dem. Først på det tidspunkt kan vi beregne hvilken betydning, dine pensioner får for din efterløn.

62

63 ræmiering ved senere pensionering For hver gang der arbejdes 481 timer og du ikke benytter efterlønsordningen, efter efterlønsbeviset er udstedt, optjenes et skattefrit beløb på: kr (2016) som fuldtidsforsikret kr (2016) som deltidsforsikret Man kan højest optjene en præmie på kr / (12 kvartaler) - udbetales p.t. som skattefri sum ved 68 år for persongruppen født efter 1963.

64 Efterløn og arbejde En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Fradraget foretages, efter der er foretaget fradrag for evt. pensionsopsparing. Fradraget for arbejdsindkomst modregnes med, hvad der svarer til én time i ens egen beregnede efterlønssats. ( i 2016 er modregningen kr. 112,97)

65 Efterløn og arbejde kroners-ordningen lempeligt fradrag Det betyder, at din løn divideres med 225,13 (i 2016) og disse timer fradrager a-kassen i efterlønnen. Denne metode kan vi bruge på din arbejdsindtægt for de første kr., du tjener i kalenderåret. Når du har tjent de kr., modregnes du igen time for time. I næste kalenderår kan du igen få det lempeligere fradrag, indtil du i det år har en samlet lønindkomst på kr. Sådan bliver det ved hvert år, så længe du er på efterløn (beløbsgrænsen på kr. reguleres hvert år). I det år, hvor du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen, vil beløbet på kr. blive nedsat forholdsmæssigt pr. kvartal. Eksempel: Et medlem får den højeste efterlønssats på 112,97 kr. i timen. Timelønnen for lønarbejdet er 150 kr. Modregningen i efterløn for hver arbejdstime vil blive: 150,00 : 225,13 x 112,97 = 75,69 kr. (1 times arbejde vil betyde 0,7 timers fradrag i efterlønnen). For hver arbejdstime vil der blive modregnet 75,69 kr. i efterlønnen i stedet for 112,97 kr. Hvis der i ugen fx arbejdes i 15 timer med timeløn 150 kr., vil fradraget være 15 x 150 = 2.250: 225,13 = 9,99 timer, som fradrages i efterlønnen.

66 A-dagpenge nye regler For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du: have været medlem i en a-kasse i det sidste år, inden du søger om dagpenge kunne dokumentere et års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (normalt timer). Deltidsforsikrede dog kun timer. Du skal dog have været medlem af en A-kasse i de perioder som arbejdstimerne stammer fra. tilmelde dig Jobcenteret og søge om dagpenge. stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man fylder 65 år. Fuldtidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max (2016) Deltidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 2/3 af svarende til kr årligt. Dagpengeret max. 2 år

67 Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 De vigtigste ændringer i det nye dagpengesystem fra 1. januar Fire dage efter at dagpengekommissionen fremlagde sine forslag til et nyt dagpengesystem, indgik Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en politisk aftale om et kommende dagpengesystem. De fleste af ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2017, efter at lovgivningen har været gennem Folketinget. Enkelte ændringer træder først i kraft i løbet af 2017, fordi der først skal udvikles it-redskaber Her er et foreløbigt overblik: Optjening til forlængelse af dagpengeperioden Nu: timers arbejde giver ret til en ny dagpengeperiode. Færre timer kan ikke bruges til noget. 2017: Alle arbejdstimer kan bruges, enten til at optjene forlængelse af dagpengene, eller til genoptjening af en ny dagpengeperiode. (En ny periode kræver fortsat timers arbejde). I forhold til forlængelse af perioden er princippet, at en times arbejde giver to timers dagpenge, dog højst et år. Forbrug af dagpenge Nu: Forbruget regnes i uger, uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge. 2017: Retten til dagpenge skal gøres op i timer, så forbruget stemmer med det, der udbetales.

68 Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 Dimittender (nyuddannede) Nu: Dimittender får 82 procent af højeste dagpengesats. 2017: Satsen sættes ned til 71,5 procent af højeste sats. Forsørgere beholder 82 procent. Dagpengesatsen Nu: Satsen beregnes efter indtægten de sidste tre måneder. 2017: Satsen beregnes efter indtægten de bedste 12 måneder ud af de sidste 24 måneder. Flere får en højere sats. G-dage Nu: Ingen G-dage. 2017: Arbejdsgiveren skal betale G-dage til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også kortvarige. Optjening i indkomst Nu: Dagpengeret optjenes via arbejdstimer. 2017: Dagpengeret optjenes i indkomst, hvor op til kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb ( kr.) berettiger til dagpenge. Supplerende dagpenge og overskydende timer Uafklaret: Dagpengekommissionen havde flere forslag om supplerende dagpenge og overskydende timer. De forslag er ikke umiddelbart med i den politiske aftale, men det er aftalt at se nærmere på reglerne.

69 Folkepension sa-meget-vilarbejdsgiverne-nu-haevepensionsalderen En ret til personer, der er fyldt 65 år under ændring til 69 + år Det er et krav, at man har indfødsret og fast bopæl i Danmark og for at få fuld ydelse boet 40 år i DK Kan dog søges fra og udbetales til udlandet, men beskattes i DK Retten til pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark. Desuden skal man have boet mindst 3 år i Danmark mellem det fyldte 15 år og indtil folkepensionsalderen, se særlige regler for udstationerede og søfolk. Folkepensionen består af: Grundbeløb Pensionstillæg Alle beløbene er skattepligtige som personlig indkomst; Der betales dog ikke AMB

70 Folkepension Pr Grundbeløb Pensionstillæg Pension Reelt enlige Gifte/samlevende Indtægtsreguleres Nej*) Ja Skattepligtigt Ja Ja *) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.

71 Folkepension Grænser for modregning af arbejdsindkomst i grundbeløbet (kun egen indtægt): Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse Modregning i grundbeløbet sker med 30 % af den indtægt, der ligger ud over fradragsbeløbet.

72 Folkepension Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse Enlig reelt Andre gifte Samgifte/samle Enlige * For hver 100 kr. indkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes pensionstillægget med satsen nedenfor. For ægtepar, hvor begge modtager pension (samgifte), nedsættes tillægget hver for sig *Pensionister i ægteskabslignende forhold etab. før marts 1999 og hvor egen eller saml. er tilkendt før marts 1999 Såvel egen som ægtefællens indtægt medregnes. Enlig pensionister 30,9 % Pensionist gift med ikke pensionist 32,0 % Pensionist gift med pensionist 16,0 % Samlevende pensionister, der betragtes som enlige 32, 0%

73 Pensionstillæg eller ej

74 Ved senere brug af folkepension Hvornår og hvor længe kan pensionen opsættes!? Folkepensionen kan opsættes på det tidspunkt du opnår folkepensionsalderen. En person, der allerede har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen. Det er muligt at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat én gang tidligere. Man kan altså opsætte sin folkepension 2 gange. Folkepensionen kan opsættes op til i alt 10 år. Du skal dog mindst have arbejdstimer pr. kalenderår for at kunne opsætte folkepensionen, ændres fra 2014 til 750 timer.

75

76 Supplerende pensionsydelse Ældrecheck på max ,- (2016) ved en tillægsprocent på 100 % max. formue Bortfaldsgrænse Enlig Andre Samgifte Likvid formue er penge i banken / værdipapirer og ikke hus, bil og sommerhus. Er formuen over kr udløses der ingen ældrecheck og størrelsen af ældrechecken er endvidere afhængig af den personlige indtægt og hvis indtægten overstiger kr for enlige eller for gifte/samlevende nedsættes den personlige tillægsprocent. Såvel egen som ægtefællens/samlevers formue/indtægt medregnes. Ældrechecken påvirker ikke Folkepensionen eller evt. boligstøtte.

77 Helbredstillæg Kan jeg få helbredstillæg? Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før Fra er det blevet obligatorisk at søge digitalt om helbredstillæg på Borgerservice kan og skal hjælpe med ansøgningen. Formuegrænsen 2016: kr. Man kan få helbredstillæg, hvis man har en personlig tillægsprocent over 0 og den likvide formue er under kr. (2016). Formuegrænsen gælder både for enlige, for gifte og samlevende tilsammen. Helbredstillæg kan ydes til pensionister, der bor i Danmark. Pensionister, der får pension fra Danmark, men ikke har bopæl i Danmark, har under ophold i Danmark ret til helbredstillæg, hvis behovet for ydelsen opstår under opholdet Helbredstillæg skal søges i bopælskommunen. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om den personlige tillægsprocent. Herefter træffer kommunen afgørelse om berettigelse til helbredstillæg.

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. BEK nr 700 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til

Læs mere

FLEKSJOB. Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver

FLEKSJOB. Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver FLEKSJOB Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver Forord Jobcenter Esbjerg får mange henvendelser fra arbejdsgivere, der gerne vil høre nærmere om administration af fleksjob og løntilskud.

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,.

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Ændret ordlyd) BEU Alm.del Bilag 58 Offentligt UDKAST til Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1193 Fremsat den 1.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Startvejledning om Jobreform fase 1 Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie

Startvejledning om Jobreform fase 1 Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie Indhold Denne startvejledning indeholder en helt overordnet gennemgang af de regelændringer, som er vedtaget af Folketinget den 17. marts 2016 ved 3. behandlingen af lovforslag L 113 Forslag til Lov om

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013. Lovtidende A 2013 13. december 2013. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2015,

Læs mere

FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE

FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE FORTSAT SYG - HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE VEJLEDNING OM REVALIDERING, FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION 2 VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG Denne pjece er til dig, hvis helbred gør det svært at arbejde på almindelige

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl.

Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T +45 72 14 20 00 E star@star.dk www.star.dk www.borger.dk 30. juni 2014 J.nr. 2014-0019696

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Du kan trække dig tilbage lidt efter lidt... Efterlønsbevis... Når du har fået dit efterlønsbevis... Søg om din efterløn... Fuldtid eller deltid... Satser

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til udd a n n e l s e

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til udd a n n e l s e Et nyt arbejdsliv O r l ov til udd a n n e l s e To slags orlov Der er to forskellige orlovsmuligheder: Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152. Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. december 2011 12. december 2011. Nr. 1152. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011,

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske. BEK nr 807 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027236

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl.

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barselorlov Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barseldagpenge Barselloven giver dig mulighed for at stykke din orlov sammen på mange forskellige måder. Da reglerne om barseldagpenge

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til

Læs mere