forbrug af antibiotika til svin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forbrug af antibiotika til svin"

Transkript

1 ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne artikel LIS ALBAN 1 ERIK JACOBSEN 2 CLAES ENØE 2 JAN DAHL 1 HELLE STEGE 3 1 LANDBRUG & FØDEVARER 2 VETERiNæRiNSTiTUTTET, DTU 3 institut FOR PRODUKTiONSDyR OG HESTE, KU LiFE Der er mange forskellige sygdomme, som kan ramme svin. i moderne svineproduktion er sygdomsbilledet dog ikke så varieret som tidligere. Dette skyldes, at man har udryddet en lang række infektioner såsom brucellose, svinepest og mund- og klovesyge. Vacciner er også effektive til at kontrollere sundheden i en besætning og anvendes ofte rutinemæssigt eksempelvis mod rødsyge, parvovirus, tarmbrand og coli-infektioner hos pattegrise. Ligeledes har moderniseringen af staldsystemerne og optimering af fodring haft en overvejende positiv indvirkning på sundheden. Dette sikrer, at svinene eksponeres for færre agenser, og at deres tarmkanal er mere stabil. de danske medier, hvilket medfører en forstærket fokus på området. Cirka 8 pct. af den samlede mængde anvendt antibiotikum bliver brugt til behandling af svin. Dette skal ses i sammenhæng med, at der årligt produceres ca. 27 millioner svin i Danmark (inklusive eksport af smågrise), mens den samlede kvægpopulation er mindre end to millioner. Stort fokus på forbrug Der er stor politisk såvel som videnskabelig interesse for medicinforbruget i Danmark. Bekymringen er, at forekomsten af resistente bakterier stiger, og at dette kan hindre effektiv behandling af mennesker og dyr. Generelt er forekomsten af resistente bakterier i Danmark dog lav. Særlig er forbrug over tid af interesse. Stiger forbruget eller falder det? Et stigende forbrug udløser som regel en politisk udmelding om, at dette ikke bør ske. ifølge Figur 1 toppede forbruget i 1994, hvor der blev anvendt ca. 2 tons i alt til produktionsdyr. Der var et stort fald omkring udfasning af brug af antibiotika som vækstfremmer i Dernæst har der været en stigning i forbrug af antibiotika til terapeutisk formål. Men forbruget er dog stadig langt under de 2 tons. Svinepopulationen er steget i samme periode. Forbrugsmønsteret er også ændret hen imod større brug af tetracyklin (Fig. Syge dyr skal behandles Dyr, der er syge, skal behandles. Er der tale om behandlingskrævende infektioner, er antibiotikabehandling tit relevant. i Danmark overvåges forbruget af antibiotika gennem Vetstat databasen, hvor data opgøres for dyreart, aldersgruppe, indikation og valg af antibiotika. Denne detaljerede indberetning er unik i verden. Mange lande har kun et meget begrænset kendskab til eget forbrug, og da kun til totalforbruget. indsamlingen af data er ofte præget af tilfældigheder og behæftet med en meget stor usikkerhed. Tit rapporteres totalforbrug til dyr i Antibiotika (tons) Terapeutisk År Vækstfremmer Figur 1. Totalforbrug af antibiotika i perioden Omkring 8 pct. anvendes til svin. For 29 er forbruget estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. 1 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

2 2). Der kan være flere grunde til dette. Prisen for denne type antibiotika er faldet (Anon., 29a). Dette kan have gjort det mere attraktivt at anvende nyere og mere effektive tetracyklinpræparater med effekt på luftvejslidelser. Sidst skal nævnes, at tetracyklin er på listen over anbefalede stoffer til behandling af svin anført i Fødevarestyrelsens første version af behandlingsvejledningen fra 25 ( sen.dk/nr/rdonlyres/c2fdf A-86CF-8A4B932515//Behandlingsvejledningantibiotikasvinskema. pdf). Der skal dobbelt så store mæng- Antibiotika (kg) År der tetracyklin til behandling af et svin som ved anvendelse af makrolider eller tiamulin; 1-2 mg/kg legemsvægt for tetracyklin, i forhold til 5-1 mg tylosin/ kg legemsvægt, og 6,5-8 mg tiamulin/kg legemsvægt (Anon., 29b). Se beregning af ADD nedenfor. Vælger en dyrlæge derfor tetracyklin i stedet for makrolid, vil man se en stigning i den totale mængde af anvendt aktivt stof. Den gruppe, der står for det næststørste forbrug, målt som kg aktivt stof, er simple penicilliner. Dette er positivt ud fra et resistenssynspunkt, idet simple penicilliner er smalspektrede og tilde- Aminoglycosider Lincomycin Makrolider Penicilliner (sim.) Penicilliner (udv.) Sulfa-TMP Tetracykliner Pleuromutilins Figur 2. Forbrug af antibiotika til svin opdelt på gruppe af antibiotika. For 29 er forbruget estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. les i form af injektion i forbindelse med enkeltdyrsbehandling. Dette begrænser forbruget af antibiotika. Løbende forbedring af Vetstat Siden etableringen af Vetstat i august 2 er datakvaliteten blevet konstant forbedret. En vurdering af datakvaliteten har to udgangspunkter: Dels de absolutte omsætningstal udtrykt i kg aktivt stof, dels øvrige data. Omsætningstallene kommer fra apotek og grovvareselskaber (og ikke fra dyrlæger). Per oktober 2 blev det tilladt apoteket at bryde multipakningerne, men varenummersystemet var ikke helt på plads, hvorfor der gik nogen tid, inden apoteksindberetningerne var tilfredsstillende. For grovvareselskaberne var indberetning af data nyt, og ikke alle havde det nødvendige software. For delvis at kompensere for disse mangler indsamledes data frem til udgangen af 21 ud over fra Vetstat også fra lægemiddelstyrelsen samt i begrænset omfang fra industrien. Fra januar 22 blev datakvaliteten i Vetstat vurderet til at være tilstrækkelig til, at data fremover alene var baseret på Vetstat. Datakvaliteten af øvrige data var i begyndelsen ikke overraskende noget mangelfulde. Data er løbende blevet forbedret, men der vil fortsat kunne findes fejl, især manglende kodeangivelser. > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 11

3 ANtIbIotIkA 11 4, 3,9 9 3,8 3,8 7 3,7 3,7 3,7 3,6 5 24,9 25,8 25,7 26,3 27,4 27,6 3, , ,2 3, Aminoglycosider 3, 3 Forbrug til svin (tons) Produktion af svin (mio.) Lincomycin g antibiotika per svin Makrolider 25 Penicilliner (sim.) Figur 3. Forbrug af antibiotika per produceret svin inklusive dyr, der er eksporteret, 24-29, 2 Ifølge data fra Landbrug & Fødevarer og DANMAP/Vetstat. Tal Penicilliner for 29 (udv.) er estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Sulfa-TMP 15 Tetracykliner 1 Forbrug pr. produceret dyr Pleuromutilins som gram aktivt stof pr. produceret slag- Antibiotika (kg) Netop 5 fordi antallet af producerede svin tesvin pr. år. Dette skyldes, at en vis svinger, giver det ikke mening at se alene på totalforbruget af antibiotika, målt behandle flere dyr end en tilsvarende mængde af fx tiamuliner rækker til at som mængde aktivt stof. Forbruget per mængde af tetracykliner, som nævnt År produceret dyr er mere interessant (g ovenfor. Vil man kunne sammenligne aktivt stof produceret slagtesvin/år). forbruget fx imellem besætninger, i forhold til landsgennemsnit eller opgjort Her er det vigtigt at medregne de dyr, der er gået til eksport enten som 3 kg over en periode, er det derfor nødvendigt også at tage højde for potensen/ grise eller i forbindelse med slagtning, fordi disse dyr har modtaget en stor del dosis af de anvendte produkter. Vetstat af deres antibiotikabehandlinger i Danmark. Udregner man forbruget på denrer, der beregner antallet af dyredoser indeholder derfor omregningsprocedune måde, viser det sig, at forbruget har (ADD = animal daily doses) ud fra mængden af et anvendt præparat, dosis (som varieret mellem g og 3,8 g aktivt stof per produceret slagtesvin per år i anbefalet i Veterinærmedicinsk Produktkatalog), angivelse af dyreart, ordinati- perioden (Figur 3). onsgruppe, samt aldersgruppe. For yderligere at komplicere dette afhænger do- Forbrug målt som ADD Det er dog heller ikke uden problemer sis i visse tilfælde af, til hvilket organsystem, behandlingen er målrettet. at opgøre forbruget, udelukkende målt i Forbrug / Produktion ADD (mio) 5 - som udtr. 29/9-29 (OBS 29 kun prognose) ADD/pig*, * Year ADD total ADD/pig Figur 4. Forbrug af antibiotika til svin opgjort som henholdsvis ADD og ADD/dyr i perioden ifølge data fra Vetstat og Landbrug & Fødevarer (udtræk for alle årstal foretaget fra Vetstat 29/9 29). g antibiotika 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2, Vetstat vejer et standarddyr i gruppe 55 (avlsdyr, polte og pattegrise) 2 kg, gruppe 56 (fravænningsgrise) 15 kg og gruppe 57 (slagtesvin) 5 kg. igen skal der selvfølgelig korrigeres for det antal dyr, de anvendte doser er blevet forbrugt til samt periodens længde. ADD er i sig selv ikke særlig meningsfuld og kan ikke bruges til at sammenligne besætninger eller dyrlægepraksis. Det kan man derimod, hvis man ser på, hvor mange dyredoser et svin har fået i gennemsnit; altså en beregning af ADD pr. dyr. Som det fremgår af figur 4 har forbruget i gennemsnit ligget mellem 9-12 ADD pr. svin. Den tilsyneladende stigning i antallet af ADD/dyr er statistisk signifikant for perioden 28 til 29 dog med det forbehold at forbruget i 29 er anslået - baseret på en ekstrapolering ud fra de måneder (januar - september), hvorfra data var tilgængelige. Man kan også beregne procentdel dyr behandlet per dag. Det beregnes som: Antal ADD/Dyredage * 1, hvor»dyredage«beregnes som antallet af dyr, der til enhver tid er på stald (svarer nogenlunde til antal stipladser) ganget med antal dage i den ønskede periode typisk 365, da der ofte opgøres for et år ad gangen. Hovedparten af forbruget ligger i aldersgruppe 56 (fravænningsgrise) med i gennemsnit ca pct. behandlet pr. dag, for gruppe 55 (søer og smågrise) ligger forbruget under 2 pct. og for gruppe 57 (slagtesvin) på 2-3 pct. Et skift hen imod større produktion af 3 kg grise i forhold til produktion af slagtesvin vil derfor alt andet lige medføre en stigning i forbrug af antibiotika. Oplysninger vedrørende antal dyr på stald i de enkelte besætninger hentes ved automatiske udtræk fra CHR- 12 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

4 besætninger eller praksis. Ligeledes bør det henstilles til landmænd, at de skal indberette det korrekte antal dyr til CHR-registret løbende især hvis antallet ændres. Forbrug i andre lande Det er ikke muligt direkte at sammenligne forbruget i svineproduktionen i forskellige lande, da kun Danmark har tilstrækkeligt detaljerede statistikker til dette formål. Men for en række lande er det muligt at opgøre forbruget totalt til alle dyrearter og sætte det i forhold til den samlede produktion af kød. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark meget pænt. Lande med en begrænset svineproduktion såsom Norge, Sverige, Finland og Schweiz ligger lavere end Danmark. Lande med en sammenlignelig svineproduktion såsom Tyskland og Holland har derimod et betydeligt højere forbrug end Danmark (Figur 5). Opgørelsen her baserer sig på en international rapport, der angiver forbruget af antibiotika i anførte lande i 27 (Anon., 29c). Dette er så delt med kødproduktionen fra det enkelte land (kilde: FAOs hjemmeside). Data fra det amerikanske forbrug er for 26 og stammer fra Animal Health Institute (29). Der er et par fejlkilder ved denne opgørelse. Det danske forbrug overestimeres, fordi en del af slagtningerne sker i Tyskland, mens antibiotikaforbruget er sket i Danmark. Ligeledes er der for alle lande medtaget forbrug til smådyr. Det vurderes dog, at dette ikke rykker væsentligt på tallene vist i Figur 5.,4,3,2,1 Norge Sverige Finland Schweiz DK korr Danmark Tyskland UK Tjekkiet Frankrig Holland USA Figur 5. Forbrug af antibiotika i en række udvalgte lande, opgjort som gram antibiotika per produceret kilo kød (al kød). I DK korr er der taget hensyn til de eksporterede dyr. Kilde: Anon., 29c og Animal Health Institute Figur 5. Forbrug af antibiotika i en række udvalgte lande, opgjort som gram antibiotika per produceret kilo kød (al kød). I DK korr er der taget hensyn til de eksporterede dyr. Kilde: Anon., 29c og Animal Health Institute De mest almindelige lidelser hos svin Langt den hyppigste indikation for behandling med antibiotika er lidelser i mavetarmkanalen fulgt af luftvejslidelser. Dernæst kommer ledbetændelser, og sidst reproduktionslidelser (inklusiv urogenitallidelser) og yverlidelser. I det følgende fokuseres der på mavetarmlidelser og luftvejslidelser. Der er indhentet data fra januar til og med oktober 29 (opgjort medio december 29), og der ses på forbrug i kg. Data for forbrug i særligt de sidste måneder af denne periode kan godt ændre sig ved en senere opgørelse. Mavetarmlidelser Gram antibiotika/kg kød registret. Hvis der er misvisende registreringer i CHR, bliver beregningen af ADD pr. dyr eller procent dyr behandlet misvisende. Da fravænningsgrise fra år 2 skulle medindberettes, var tallene særdeles mangelfulde. Sideløbende indberetter mange landmænd årsproduktionen, som krævet af Plantedirektoratet og ikke stipladser, som krævet af Fødevarestyrelsen. Da Vetstat opgør forbruget pr. svin baseret på oplysninger i CHR, er det ikke overraskende, at ADD pr. dyr ændres i takt med, at tællingerne justeres. Dertil kommer, at der er betydelig forskel på den af dyrlægerne anvendte dosis, og det kan være vanskeligt at finde dosis ved off label anvendelse. Og endelig er ADD beregnet ud fra nogle gennemsnitsvægte for de forskellige aldersgrupper. Den i Vetstat anvendte ADD har derfor heller ikke været udtryk for en sand dosis, men skal alene betragtes som en statistisk regneenhed, der muliggør, at landmand, dyrlæger og myndigheder kan følge udviklingen i forbruget dels på besætningsniveau, dels på landsplan. For ikke at skabe forvirring om opgørelserne har det også været nødvendigt så vidt muligt at fastholde en allerede fastlagt ADD. Derfor er det også først med udgangen af 29, at ADD i Vetstat er blevet gennemgribende justeret. Opgørelse af ADD er altså kompliceret. Derfor bør man være forsigtig med at bruge opgørelser af ADD forbrug som målestok for antibiotikaforbruget eller som sammenligningsgrundlag for besætninger eller praksis. Ligeledes bør det henstilles til landmænd, at de skal indberette det korrekte antal dyr til CHR-registret løbende især hvis antallet ændres. Forbrug i andre lande Det er ikke muligt direkte at sammenligne forbruget i svineproduktionen i forskellige lande, da kun Danmark har tilstrækkeligt detaljerede statistikker til dette formål. Men for en række lande er det muligt at opgøre forbruget totalt til alle dyrearter og sætte det i forhold til den samlede produktion af kød. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark meget pænt. Lande med en begrænset svineproduktion såsom Norge, Sverige, Finland og Schweiz ligger lavere end Danmark. Lande med en sammenlignelig svineproduktion såsom Tyskland og Holland har derimod et betydeligt højere forbrug end Danmark (Figur 5). Opgørelsen her baserer sig på en international rapport, der angiver forbruget af antibiotika i anførte lande i 27 (Anon., 29c). Dette er så delt med kødproduktionen fra det enkelte land (kilde: FAOs hjemmeside). Data fra det amerikanske forbrug er for 26 og stammer fra Animal Health institute (29). Der er et par fejlkilder ved denne opgørelse. Det danske forbrug overestimeres, fordi en del af slagtningerne sker i Tyskland, mens antibiotikaforbruget er sket i Danmark. Ligeledes er der for alle lande medtaget forbrug til smådyr. Det vurderes dog, at dette ikke rykker væsentligt på tallene vist i Figur 5. De mest almindelige lidelser hos svin Langt den hyppigste indikation for be- Tabel 1. Forbrug af antibiotika til svin i kilo i 29 opdelt på indikation, gruppe af antibiotika og aldersgruppe. Tal for 29 er estimeret ud fra januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. Indikation Søer/smågrise Fravænnede Slagtesvin Mavetarmlidelser Tiamuliner Tetracykliner Makrolider Aminoglykosider Total* Luftvejslidelser Tiamuliner Tetracykliner Penicilliner, udvidede Penicilliner, simple Total* *Total indeholder ud over de specificerede grupper af antibiotika også en række andre grupper af antibiotika, der hver især kun anvendes i begrænset omfang målt i kilo stof. > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 13

5 ANtIbIotIkA xxx 14 6, 12 4,9 5, 4,7 1 4, 3,7 8 3,2 3,4 3,6 3, 6 4 2, 2 1, Cephalosporiner og, flourokinoloner Både cephalosporiner og flourokinoloner cephalosporin (kg) mg per produceret svin er på WHOs liste over kritisk vigti- ge antibiotika. Denne liste indeholder Figur 7. Forbrug af cephalopsporiner til svin, opgjort som total og pr. produceret svin stoffer, som man har stor brug for til Figur inklusive 7. Forbrug svin til eksport af cephalopsporiner i perioden til svin, Tal opgjort for 29 som er estimerede total og pr. på produceret baggrund svin behandling inklusiv af svin alvorlig til sygdom hos men- af i data perioden for januar til oktober Tal 29. for 29 Landbrug er estimerede & Fødevarer/Vetstat. på baggrund af data for nesker. januar til For oktober at sikre fortsat effekt af be- eksport 29. Landbrug & Fødevarer/Vetstat. handling med disse stoffer, søger man at holde forbruget lavt, både humant Forbrug handling med antibiotika er lidelser i aminoglykosider stort set ikke bruges til og veterinært. Status er, at der i 28 Diskussion mavetarmkanalen fulgt af luftvejslidelser. denne aldersgruppe (Tabel 1). Det skal og 29 årligt blev brugt mindre end Der anvendes årligt omkring tons antibiotika i dansk landbrug. Cirka 8 pct. af dette går til Dernæst hvilket afspejler kommer svineproduktionens ledbetændelser, her betydelige erindres, størrelse. at dosering Mavetarmlidelser til svin er dob- og 1 luftvejslidelser g flouro kinoloner til svin, mens der svin, de og to sidst indikationer, reproduktionslidelser der står for (inklusive hovedparten belt af så de høj antibiotikabehandlinger, for tetracyklin som for der ma-udføres humant i svinepraksis. blev brugt mere end 1 ton (DAN- urogenitallidelser) er fravænningsgrisene, og yverlidelser. der står for i hovedparten krolider og tiamuliner. af behandlingerne. Tetracyklin MAP, er den 28). Forbruget af cephalospo- Det stofgruppe, det følgende der fokuseres anvendes der på mest mavetarmlidelser hyppigt for begge lidelser. Makrolider, tiamulin og aminoglykosider rin til svin heller er ikke særlig højt (Fi- hyppigt og luftvejslidelser. anvendt til mavetarmlidelser. Der er ind- Luftvejslidelser Ved luftvejslidelser anvendes der også penicilliner gur 7). i alt og blev der i 28 brugt 128 også tiamulin. hentet data Forbruget fra januar af til cephalosporiner og med oktober 29 (opgjort medio december fravænnede grise for den største mæng- var på 2.53 kg (DANMAP, 28). For- er Lige meget som lavt, for og mavetarmlidelser forbruget af fluoroquinoloner står de kg til er svin, nærmest mens det humane forbrug ikke eksisterende. 29), og der ses på forbrug i kg. Data de af antibiotika (7 tons - Vetstat kode bruget til svin faldt i 29 til lige under Forbruget af antibiotika og i særdeleshed tetracyklin har på det seneste været genstand for opmærksomhed for forbrug i særligt i både de sidste DANMAP måneder 29 og 56/13). i medierne. De agenser, Og der er der - her som er ovenfor tale om beskrevet 1 kg, - sket svarende en til 3,6 mg pr. produceret stigning af denne i periode forbrug kan i 29. godt ændre Dette sig skyldes ved formentlig er Mykoplasmer, flere forhold. AP-infektioner, Pasteurella-infektioner gris. Forbruget af cephalospori- en senere opgørelse. og sekundære bakterielle ner er dermed mindre end en tusinde- Mulige årsager til generel stigning i forbrug: infektioner i forbindelse med PRRS-virus del af det samlede forbrug af antibiotika Mavetarmlidelser infektioner. Slagtesvinene står for næsten til svin: 3,6 mg ud af 3,8 g. det hen samme imod en forbrug større (6 andel tons af Vet- fravænningsgrise og en Mavetarmlidelser 1. Svineproduktionen er som nævnt er den ændret mest gradvist mindre andel af slagtesvin. Det er fravænningsgrise, der er mest behandlingskrævende. almindelige lidelse hos svin. Det er særlig de fravænnede grise, der fylder i sta- der imod kun for knap 2 tons (Vetstat Der anvendes årligt omkring stat kode 57-13). Søer og smågrise står Diskussion 2. Succesen i avlsarbejdet har øget antallet af grise per årsso i forhold til tidligere. Dette medfører flere fravænningsgrise i en stald. Hvis der ikke er ændret på staldens indretning, tistikken kan med der et årsforbrug være en højere på omkring belægning kode af fravænningsgrise. 55/13) (Tabel 1). tons antibiotika i dansk landbrug. Cirka 8 en pct. af dette går til svin, hvilket 24 tons 3. Grundet (Vetstat kode den finansielle 56/12). Årsagen krise er der Det begrænsede er særlig tetracyklin, muligheder der for anvendes at få finansieret er sandsynligvis ombygning/udvidelse coli-diarre efter eller fravænning, en sanering til behandling eksempelvis af luftvejlidelser for en luftvejsinfektion hos fra- afspejler man er svineproduktionens dermed betydeli- blandingsinfektioner nødt til at leve med lidt det senere, produktionsapparat, vænningsgrise man ( har. tons). Dernæst følge størrelse. Mavetarmlidelser og luft- fulgt 4. af Generel Lawsoniainfektion presset økonomi i slutningen øger fokus ger på penicilliner at reducere med omkostninger udvidet spektrum dette kan vejslidelser få nogen er til de at to indikationer, der af perioden. vælge Slagtesvinene foderkilder, står der for måske cirka ikke med har et den forbrug bedste på indvirkning,8 tons, tiamuliner på mave-tarmkanalen. står for hovedparten Dette af de antibiotikabehandlinger, kan resultere i behov for behandling. 15 tons. Her er det Lawsonia-infektioner,,6 tons, mens simple penicilliner kun der udføres i svineprak- der er hovedårsagen. Gruppen af anvendes i begrænset omfang (,2 tons). sis. Det er fravænningsgrisene, der står Mulige årsager til stigning i forbrug af tetracyklin: søer og smågrise står for det laveste forbrug; Billedet er lidt anderledes for slagtesvin, for hovedparten af behandlingerne. Te- 5. cirka Udbredelse 4 tons (Tabel af kendskab 1). til mere effektive idet simple tetracyklinpræparater. penicilliner foretrækkes Eksempelvis frem tracyklin er doxycyklin er den stofgruppe, der anven- Det er særdeles særlig tetracyklin, velegnet til der behandling anvendes af for luftvejslidelser udvidede penicilliner hos svin, (1,2 og tons det ver- kan i blandes mest i foderet hyppigt for begge lidelser. Ma- til behandling (også i vådfoder). af mavetarmlidelser sus,7 tons). Der ser altså ud som om, krolider, tiamulin og aminoglykosider hos 6. fravænningsgrise Prisudvikling på (cirka tetracykliner 12 tons). visse at simple af disse penicilliner præparater i højere faldet omfang i pris. er også hyppigt anvendt til mavetarmlidelser. af svin. Ved luftvejslidelser anvendes Andre 7. antibiotikagrupper Tetracyklin på er Fødevarestyrelsens makrolider bruges liste som over enkeltdyrsbehandlinger anbefalede stoffer til behandling til (5 tons), tiamuliner (3 tons) og aminoglykosider (1,5 tons) (Tabel 1). Det er næsten det samme billede, der tegner sig, når man ser på slagtesvin, bortset fra, at slagtesvin (injektion), mens fravænnede grise primært behandles oralt via fodermedicinering. Tetracyklin er dog igen det foretrukne valg (2,4 tons) (Tabel 1). der også penicilliner og tiamulin. Forbruget af cephalosporiner er meget lavt, og forbruget af fluoroquinoloner er nærmest ikke eksisterende. Forbrug per gris 14 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

6 Forbruget af antibiotika og i særdeleshed tetracyklin har på det seneste været genstand for opmærksomhed i både DANMAP 29 og i medierne. Og der er - som ovenfor beskrevet - sket en stigning i forbrug i 29. Dette skyldes formentlig flere forhold. Mulige årsager til generel stigning i forbrug: 1. Svineproduktionen er ændret gradvist hen imod en større andel af fravænningsgrise og en mindre andel af slagtesvin. Det er fravænningsgrise, der er mest behandlingskrævende. 2. Succesen i avlsarbejdet har øget antallet af grise per årsso i forhold til tidligere. Dette medfører flere fravænningsgrise i en stald. Hvis der ikke er ændret på staldens indretning, kan der være en højere belægning af fravænningsgrise. 3. På grund af den finansielle krise er der begrænsede muligheder for at få finansieret en ombygning/udvidelse eller en sanering eksempelvis for en luftvejsinfektion man er dermed nødt til at leve med det produktionsapparat, man har. 4. Generel presset økonomi øger fokus på at reducere omkostninger dette kan få nogen til at vælge foderkilder, der måske ikke har den bedste indvirkning på mave-tarmkanalen. Dette kan resultere i behov for behandling. Mulige årsager til stigning i forbrug af tetracyklin: 5. Udbredelse af kendskab til mere effektive tetracyklinpræparater. Eksempelvis er doxycyklin særdeles velegnet til behandling af luftvejslidelser hos svin, og det kan blandes i foderet (også i vådfoder). 6. Prisudvikling på tetracykliner visse af disse præparater er faldet i pris. 7. Tetracyklin er på Fødevarestyrelsens liste over anbefalede stoffer til behandling af svin. Den observerede stigning er ikke bekymrende i sig selv. Det er fx positivt, at forbruget af cephalosporiner er lavt. Kun en risikovurdering kan vurdere betydningen af forbruget og forbrugsmønsteret. En sådan vurdering kan afgøre, om vi fx skal anbefale tetracyklin til behandling af relevante lidelser hos svin eller ej. Dernæst skal man se på, at hvis vi ikke skal anbefale tetracyklin, hvad skal vi så anbefale? Det skal her nævnes, at den nyligt udkomne fællesrapport fra en række europæiske institutioner ikke nævner tetracyklin overhovedet (Anon., 29c). Andre lande ser altså ikke et problem i anvendelse af tetracyklin til behandling af antibiotikakrævende lidelser hos produktionsdyr. Danmark har et lavt forbrug af antibiotika til svin set i forhold til lande med en sammenlignelig svineproduktion. For at fastholde dette er det hensigtsmæssigt at holde fokus på forebyggende tiltag, der kan sikre en høj sundhed i besætningen. Taksigelser Tak til dyrlæge, ph.d. Margit Andreasen (VSP) og svinefagdyrlæge Frede Keller (LVK) for input og faglige diskussioner vedrørende antibiotikaforbrug til svin. Referencer Anon., 29a. Liberalisering af lægemidler til produktionsdyr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lægemiddelstyrelsen & Fødevarestyrelsen. Anonym, 29b. Veterinærmedicinsk produktkatalog 29. Veterinærmedicinsk industriforening. Anon., 29c. Joint Opinion on antimicrobial resistance (AMR) focused on zoonotic infections. Scientific Opinion of the European Centre for Disease Prevention and Control; Scientific Opinion of the Panel on Biological Hazards; Opinion of the Committee for Medicinal Products for Veterinary Use; Scientific Opinion of the Scientific Committee on Emerging and Newly identified Health Risks2,3 sagam/ en.pdf. Animal Health institute, ahi.timberlakepublishing.com/files/ Media%2Center/Antibiotic%2use%2 26.pdf. DANMAP 28. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. issn FAO: default.aspx#ancor. Artiklen stammer fra et DDDkursus om»antibiotika: det rigtige valg«, der blev afholdt på KU LiFE den 28. januar 21 med mere end 5 deltagere fra praksis, myndigheder og branche. Kurset blev afholdt i samarbejde med institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LiFE. Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 15

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Rapportering af danske svins

Rapportering af danske svins FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/POLFOTO Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug - hvor stor betydning har beregningsmetoden? N. DUPONT 1, PH.D. STUDERENDE, DVM M. FERTNER 2, PH.D. STUDERENDE, DVM K.

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

antibiotikaforbruget

antibiotikaforbruget Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 225 Offentligt 14-03-2012 Til: Kontorchef Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Pia Christiansen, Statens Serum Institut,

Læs mere

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 21-11 FLF alm. del Bilag 123 Offentligt Til: Chefkonsulent Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Helle L. Johansen og Morten Sverdrup Jensen,

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Antibiotika til dyr i Danmark

Antibiotika til dyr i Danmark Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,

Læs mere

Liberalisering af lægemidler til produktionsdyr

Liberalisering af lægemidler til produktionsdyr Liberalisering af lægemidler til produktionsdyr Rapport om liberaliseringen af lægemidler til produktionsdyr fra april 2007 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug Dupont, Nana Hee; Fertner, Mette Ely; Pedersen, K.; Toft, Nils; Stege, Helle

Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug Dupont, Nana Hee; Fertner, Mette Ely; Pedersen, K.; Toft, Nils; Stege, Helle university of copenhagen Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug Dupont, Nana Hee; Fertner, Mette Ely; Pedersen, K.; Toft, Nils; Stege, Helle Published in: Dansk Veterinaertidsskrift Publication

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014. Fakta om LVK. LVKs udvikling i 2013

LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014. Fakta om LVK. LVKs udvikling i 2013 LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014 I denne beretning vil bestyrelsen se tilbage på året 2013, og redegøre for LVKs aktiviteter i det forgangne år. Vi vil ligeledes prøve at se,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard Velkommen til fodringsseminar 2013 Nicolaj Nørgaard Ny prognose nedsat med 50 øre Prognose over noteringen (ekskl. restbet.) Udarbejdet ultimo november 2012 Kr./kg 2012 2013 2014 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen

MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen Hvem er VeterinærNord? kredsdyrlægerne fra de 4 gamle amter Dækker 52 % af landets dyr Ca.

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 880 af 28/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00190 Senere ændringer

Læs mere

Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter

Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter Att.: Fuldmægtig Marianne Marer Fødevarestyrelsen Dyresundhed Stationsparken 31-33 2600 Glostrup 26. januar 2015 Dok. Nr. D15-99709 Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere