Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion"

Transkript

1 Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje Foder Kort om regler Slagtesvineproduktion Kort om regler Sohold Kort om regler Trin-for-trin: Omlægning og etablering Tidslinjer Budgetkalkuler Rådgivning Der kan være mange grunde til at vælge økologi f.eks. som et alternativ til udvidelse af en konventionel produktion, at flytte arbejdspladsen ud i det fri, at indgå i en samfundsmæssig tendens eller for at søge faglige udfordringer. Økologisk produktion byder på masser af faglige udfordringer! Det er en driftsform, som er under konstant udvikling og heri adskiller den sig fra konceptproduktion, hvor der kan sættes flueben, når de enkelte krav er opfyldt. Omlægning til økologi kræver god forberedelse og tålmodighed. Her gives en forenklet introduktion til, hvordan det kan gribes an. Det er vigtigt, at understrege, at materialet ikke kan stå alene. En omlægningsplan er altid individuel og skal udarbejdes i samråd med erfarne rådgivere. Omtale af regler er baseret på Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, NaturErhvervstyrelsen. Det er helt nødvendigt, at man læser vejledningen, inden beslutningen om omlægning tages. Vejledningen kan se her: landbrug/oekologi/. Reglerne udgør EU økologiregler og er dermed også Danmarks nationale regler. Derudover har Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse, i samarbejde, formuleret nogle få tillægsregler, som skal overholdes af leverandørerne. Disse er omtalt særskilt. Det er meget vigtigt hele tiden også at være ajour med almindelig gældende dansk lovgivning, indenfor f.eks. miljø, dyrevelfærd, veterinære regler (herunder medicin håndtering og behandling) samt generel foderstoflovgivning. Disse regler/love er ikke omtalt her. Autorisation En økologisk bedrift skal være autoriseret. Der kan søges om autorisation hele året. Søges der om omlægningstilskud følger det Grundbetalingsansøgningen, som er i løbet af april. Omlægning Reglerne lægger op til, at hele bedriften omlægges over 4 år begyndende med markerne og derefter husdyrholdet. Der skelnes altså mellem de første 4 år og de efterfølgende. Omlægningstiden for marker er afhængig af afgrødetype: For græsarealer, der benyttes til svin, er omlægningstiden normalt 12 måneder og for korn (enårige afgrøder) er den 2 år. Omlægningstiden for svin er

2 6 måneder. Omlægges et sohold f.eks. den 1. august skal alle regler overholdes fra denne dato. Grise født efter den 1. august er økologiske, mens soen først kan slagtes som økologisk udsætter-so efter d 1. februar det efterfølgende år. Det samme gælder indkøbte konventionelle avlsdyr, der senere kasseres som avlsdyr. Det er ikke muligt, at indkøbe konventionelle smågrise, omlægge til økologi og så slagte dem som økologiske. Vær opmærksom på, at der i denne drejebog skelnes skarpt mellem følgende: - Omlægning af konventionelt sohold indenfor de første 4 kalenderår - Etablering af økologisk sohold indenfor de første 4 kalenderår - Etablering efter 4. kalenderår Normalt er adgang til økologiske græsningsarealer eller foderafgrøder et naturligt trin forud for omlægning af dyr. Derfor er nærværende materiale bygget op, så omlægning af jorden omtales først og dernæst svineproduktionen. Hvert kapitel indledes med en kort tekst om regler indenfor emnet. I de lidt komplicerede situationer er teksten suppleret med TRIN- FOR-TRIN-pilediagrammer og evt. tidslinjer, som illustration af de enkelte trin i omlægningen. De er kun eksempler og individuelle varianter kan være aktuelle. I Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, er der beskrevet en omlæg-ningsmodel, der hedder Samtidig omlægning (Afsnit 12.5) Da den kun yderst sjældent har været anvendt i forbindelse med svineproduktion, er den ikke omtalt her. Andre faktorer end økologiregler Økologiregler gør det ikke alene. En række andre faktorer har stor indflydelse på om om-lægning er en god idé. Disse er: 1. Sikkerhed for levering/afsætning Levering/afsætning af smågrise/ s l a g te s v i n o g l e ve r i n g a f f o d e r. Vær opmærksom på at kredsen af samhandelspartnere er meget lille 2. Miljøtilladelse også til ny driftsform Der findes en Anmeldeordning for økologisk produktion. Den er temmelig restriktiv, men undersøg nøje, om den kan hjælpe i den enkelte situation 3. Eksisterende staldanlæg får stærkt nedsat produktionskapacitet p.g.a. større areal-krav/dyr Få grundigt beregnet om renovering/tilpasning af ældre bygninger er rentabel i forhold til nybyggeri. 4. Udendørs sohold er en disciplin på lige fod med alle andre krævende jobs. Ydmyghed overfor opgaven er nødvendig! Har man ikke erfaringen, må den oparbejdes via praktikophold hos igangværende producenter Let, tør og veldrænet jord er mest velegnet til udendørs sohold 5. Likviditet 6. Finansiering Omlægningstjek Vil du vide mere om mulighederne for økologi på din bedrift? De lokale DLBR rådgivningskontorer og Økologisk Landsforening tilbyder såkaldte omlægningstjek, som er et tilbud, hvor der stilles 10 timers gratis rådgivning til rådighed. Det er besøg, hvor en økologisk planteavlskonsulent (som typisk er dem, der udfærdiger en autorisationsansøgning) samt endnu en økologisk fagkonsulent deltager. Besøgets formål er at give en hurtig briefing på vilkårene og konsekvenserne af en omlægning af bedriften, men omfatter f.eks. ikke økonomiberegninger, budgetlægning, miljø-/ byggetilladelser Kontakt dit lokale DLBR rådgivningskontor eller Økologisk Landsforening med henblik på at få et omlægningstjek.

3 Kort om reglerne 1. Græsmarken skal have været under omlægning til økologi i mindst 12 mdr. inden dyrene lukkes ud. Der er dog mulighed for nedsat omlægningstid til 6 mdr. for græsmarken, hvis der kan dokumenteres en drift, der kan sidestilles med økologisk drift et år tilbage i tiden. 2. En miljømæssig forudsætning for at holde svin på friland er, at der opretholdes et græsdække (plantedækket) i foldene, sådan at udvaskning af kvælstof undgås 3. Endnu en miljømæssig forudsætning er, at hytter og trug flyttes (indenfor folden) for hver faring, da det sikrer en jævn fordeling af næringsstoffer over arealet. 4. Om sommeren skal der etableres sølebad (temperaturregulering) til udegående grise Omlægning af græsmark til folde Anbefalinger til etablering og vedligehold af græsmarker til grise: 1. Der vælges en robust og velegnet græsblanding (blanding 55 og 56) og 3. års græsmarker anbefales 1. års marker anvendes til slæt 3. For at begrænse opgravning af græsset forsynes søerne med næsering Tidslinje for omlægning af græsmark til folde 1. år 2. år 3. år 4. år Inden 1. april Indsendt ansøgning om autorisation til NaturErhvervsstyrelsen 1. april Start omlægning af mark Typisk i april: Så græsudlæg Efter 1. april Folde må bruges til økologiske svin efter 12 måneder fra omlægningens start Forudsætninger: - Hvis det ikke er en eksisterende græsmark, der omlægges, sås græsudlæg i foråret - Omlægningstiden vises som 12 mdr., da det er det normale (Se også afsnittet om Omlægning af marker til foder-afgrøder)

4 Findes der en egnet økologisk græsmark på bedriften? JA Grisene kan lukkes ud på marken NEJ Er det muligt at forpagte en egnet økologisk græsmark på en anden økologisk bedrift? JA Grisene kan lukkes ud på marken Omlægning af græsmark til folde TRIN-FOR-TRIN NEJ Findes der en græsmark på bedriften? JA Start omlægning til økologi. Mulighed for nedsat omlægningstid NEJ En egnet græsblanding udlægges på den ønskede mark. Samtidig startes omlægning til økologi Efter ca. 12 mdr (eller evt 6 mdr.) Grisene kan lukkes ud på marken Efter ca. 12 mdr: 1. års græsmark (udnyttes til slet) Efter yderligere ca. 12 mdr: 2. års græsmark Grisene kan lukkes ud på marken

5 Kort om reglerne En omlægning begynder med at søge autorisation hos NaturErhvervstyrelsen. Omlægning af marker kan ske på én gang eller trinvis i løbet af de 4 år en omlægning må tage. Tilkøbes eller forpagtes nye arealer, kan de omlægges og indgå i den økologiske drift. Omlægning af arealer kan ske løbende og på en vilkårlig dato i en måned. Omlægningsperioden er den periode, arealet skal dyrkes efter de økologiske produktionsregler, inden afgrøderne kan bruges, mærkes og sælges som økologiske. Perioden kan variere afhængig af afgrøde. Afgrøder, der høstes i 1. omlægningsår (mindre end 12 måneder fra påbegyndt omlægning) har konventionel status. Græs/kløvergræs og første-årsproteinafgrøder (ært, hestebønne, lupin, vikke og soya ) kan dog indgå med 20% af foderrationen (1. års afgrøde). Omlægning af marker med foderafgrøder Omlægningsperioder og status for afgrøder (Se også afsnittet om omlægning/etablering af sohold fra konventionel til økologi) Afgrøde Étårige afgrøder Korn, roer, grøntsager mv Omlægning er påbegyndt inden såning og mindst 12 måneder før høst af afgrøden Omlægningsafgrøde Økologisk afgrøde Omlægning er påbegyndt mindst 24 måneder før såning Græs / permanent græs inkl. kløvergræs, frøgræs og lucerne Omlægning er påbegyndt mindst 12 måneder før høst Omlægning er påbegyndt mindst 24 måneder før høst Græsarealer og løbegårde Omlægning skal være påbegyndt mindst 12 måneder før dyrene sættes på. Hvis arealet ikke har været sprøjtet eller gødet med handelsgødning i det seneste år, kan der dog søges om tilladelse hos NaturEr hvervs styrelsen til at sætte dyrene på efter 6 måneder.

6 Omlægning af marker (eksempler med d. 1. april som startdato) Ét-årige afgrøder (korn, majs, bælgsæd, roer m.m.) Første-års proteinafgrøder (ærter, hestebønne, lupin og soya) kan indgå med 20% af foderrationen 0. år 1. år 2. år 3. år Omlægning af marker med foderafgrøder TIDSLINJER 1.4.: Omlægning starter Efter 1.4.: Såning 0. år Før 1.4. år 1: Høst af 1. års proteinafgrøde Græs / permanent græs (incl. kløvergræs, frøgræs og lucerne) : Høst af 1. års afgrøde * 1. år 2. år : Høst af omlægningsafgrøde Efter 1.4.: Høst af økologisk afgrøde Efter 1.4.: Høst af økologisk afgrøde Græs/kløvergræs og første-års proteinafgrøder kan indgå med 20% af foderrationen 1.4.: Omlægning starter Efter 1.4. år 1: Høst af omlæg ningsafgrøde Efter 1.4. år 2: Såning Græsarealer til svin Gælder kun for normal omlægningstid, se afsnittet om marker til folde. Bemærk, at græsarealer til svin ikke kan afgræsses de første 12 måneder. Afgræsning af folde under omlægning tæller IKKE som omlægningsfoder. 0. år 1. år De angivne tidslinjer er eksempler. Dato for omlægning kan finde sted når som helst på året. 1.4.: Omlægning starter : Høst af 1. års afgrøde Efter 1.4.: Afgræsning

7 Kort om reglerne Der er en lang række krav til økologisk fodring. Her bringes kun et kort uddrag. Læs mere i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, afsnit 17. Mindst 20% af foderet skal komme fra egen bedrift eller regionen. Danmark regnes for én region. Svin skal have grovfoder som en del af den daglige foderration. Som grovfoder regnes friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grøntsagsrester. Halm og brød anses ikke som grovfoder. Nedenfor vises i tabelform de krævede og tilladte andele af forskellige fodertyper til svin. Fodring - herunder fodring med omlægnings-afgrøder Økologisk foder Ikke-økologisk foder Omlægningsfoder Grovfoder Som udgangspunkt skal foderet være økologisk og mindst 20% skal komme fra egen bedrift eller være produceret i samme region (Danmark) Kravet kan opfyldes ved at købe foder hos foderstofvirksomheder, der har mærket foderet med, at det indeholder mindst 20% danske fodermidler på årsbasis 5% proteinfoder 1 Der kan bruges op til 1% ikke-økologiske urter, krydderier og melasse, f.eks. som bindemiddel i mineralblandinger og sliksten. Der må bruges fi skemel. Fiskemel tæller ikke med i de 5% proteinfoder 2 100%, hvis det er produceret på egen bedrift. Heraf må op til 30% være indkøbt fra andre bedrifter eller foderstofvirksomhed 3 20% fra bedriftens 1. års omlægningsmarker med fl erårige afgrøder og proteinafgrøder kan indgå. Skal indgå i den daglige foder-ration. Altid fri adgang til rodemateriale, som kan udgøres af grov-foder 1) Der må bruges 5% ikke-økologisk proteinfoder indtil d. 31.december ) Beregning af økologi-procent sker på råvarer af landbrugsoprindelse. Fiskemel opfattes ikke som en råvare af landbrugsoprindelse og holdes derfor ude af denne beregning. 3) Hvis der ikke bruges op til 5% ikke-økologisk proteinfoder, kan andelen erstattes med indkøbt omlægningsfoder

8 Kort om reglerne Slagtesvineproduktion - omlægning og etablering 1. Generelt skal økologiske slagtesvin skal være født i en økologisk besætning for at kunne slagtes som økologiske (soen skal have påbegyndt omlægning inden faring) Se dog senere i dette afsnit. 2. Smågrise der indkøbes fra en anden økologisk bedrift skal have medicinhistorie med (logbog med evt. behandlinger med medicin) 3. Holdes økologiske slagtesvin på stald, skal der være adgang til en udendørs løbegård året rundt. 4. Der skal være skygge i løbegården - op til halvdelen kan være overdækket 5. Mindst 50 pct. af minimumsarealet i løbegården skal være med fast gulv. Drænet gulv med højst 10 pct. drænåbning kan sidestilles med fast gulv 6. Der skal være fri adgang til rodemateriale Minimums-arealkrav ved opstaldning af økologiske grise 7. Alle dyr skal have adgang til et strøet leje 8. Halvdelen af inde-arealet skal være fast gulv (herunder lejearealet). Drænet gulv i indeareal opfattes ikke som fast gulv 9. Stalde skal have rigelig naturlig ventilation. 10. Arealkravene ved opstaldning ses i skemaet herunder. Vægt/alder Inde m 2 /dyr Udendørs løbegård m 2 /dyr Ialt m 2 /dyr Smågrise over 40 dage 0,6 m 2 0,4 m 2 1,0 m 2 og indtil 30 kg Slagtesvin indtil 50 kg 0,8 m 2 0,6 m 2 1,4 m 2 Slagtesvin indtil 85 kg 1,1 m 2 0,8 m 2 1,9 m 2 Slagtesvin indtil 110 kg 1,3 m 2 1,0 m 2 2,3 m 2 Slagtesvin over 110 kg 1,5 m 2 1,2 m 2 2,7 m 2 Læs detaljerne i Vejledning for økologisk Jordbrug, afsnit 17.2

9 Slagtesvineproduktion (fortsat) Der må ikke være parallelproduktion (både konventionelle og økologiske på samme bedrift) hvilket medfører at: - En evt. konventionel slagtesvineproduktion skal være afviklet, inden der sættes økologisk fødte grise ind på bedriften eller - Er der konventionelt fødte grise på bedriften efter den opgivne omlægningsdato, skal de overholde alle økologiregler (foder/opstaldning/behandling m.v.) men slagtes som konventionelle. Følgende dyr kan opnå økologisk slagtestatus: - økologisk fødte grise - konventionelt fødte grise, hvis de stammer fra en førstegangs-omlægning og har været under omlægning i 6 mdr. - konventionelt fødte grise, hvis de er udsætter-avlsdyr, og har været under omlægning i 6 måneder Omlægningsperiode Der er ikke nogen egentlig tidslinje for slagtesvineproduktion. Økologisk slagtesvineproduktion i staldsystemer med løbegård og med indkøb af økologiske smågrise er ikke afhængig af en omlægningsperiode for dyr, græseller foderarealer. Produktionen kan derfor påbegyndes, når betingelserne kan opfyldes. Særlige regler for Friland A/S 1. Alle grise skal være født i Danmark 2. Grisene fravænnes tidligst ved 7 uger 3. Minimumsareal for udendørs løbegård (uanset antal grise): Grise op til 40 kg: minimum 10 m 2 Grise over 40 kg: minimum 20 m 2 4. Forværk: Skal være så åbent, at grisene kan se ud. I praksis betyder det, at den lukkede del af forværket max. må være 60 cm højt 5. Afstand til andre bygninger Som hovedregel skal der være minimum 10 m fra forværk til andre bygninger 6. Transport tid: For smågrise: max. 4 timer For slagtesvin: max. 8 timer 7. Drænet gulv i løbegård: Forhør hos Friland

10 Kort om reglerne Skal økologiske søer gå på friland / græs? Fra 15. april til 1. november skal alle avlsdyr (også orner) have adgang til afgræsning. Såfremt vejrforhold og dyrenes fysiske kondition tillader det, skal de være på græs i hele perioden (195 dage). (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, Afsnit ) Ønskes avlsdyrene opstaldet i en periode, skal de have adgang til et (støbt) udendørs areal. (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, Afsnit ) Få (under 7) dages ophold i en løbeafdeling, uden adgang til et (støbt) udendørs areal, er dog tilladt. (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, Afsnit ) Sohold Omlægning og etablering fra konventionel til økologi Skal so-foldene være økologiske? Dyr, der går på friland, skal gå på arealer, der minimum har været under omlægning i ét år. Dog kun 6 måneder hvis arealet ikke har været sprøjtet eller gødet med handelsgødning det seneste år, men der skal søges tilladelse hertil.(vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, januar 2014, Afsnit 6.1. og 6.3.5). Hvor hurtigt er søer og grise økologiske? For at have økologisk status ved slagtning skal slagtesvin være født økologiske.(vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, Afsnit 12.3). Et konventionelt sohold kan omlægges, og konventionelt indkøbte udsætterdyr kan slagtes som økologiske efter 6 måneder (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, afsnit 12.4, tabel 12.1) Grise født af søer, der er påbegyndt omlægning, er økologiske. Alle økologiske regler skal overholdes efter den valgte omlægningsdato. Parallelavl mellem dyr af samme art Der må ikke være både konventionelle og økologiske svin på samme bedrift. (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015, Afsnit 12.2.) Fra omlægningsdatoen gælder de økologiske regler for samtlige svin. Det betyder, at dyr, der ikke kan opnå økologisk status ved slagtning, også skal overholde de økologiske regler. Særlige regler for Friland A/S 1. Alle faringer skal foregå i hytter på friland uanset årstid 2. Alle udsættersøer skal slagtes i Danmark

11 Sohold Omlægning af sobesætning INDENFOR 4. år fra påbegyndt omlægning Er den nuværende sobesætning sund og vedligeholdt? Planlæg omlægning af græsmark. Det tager normalt 12 mdr. Begynd planlægning af sohold i forhold hertil JA NEJ Sanér besætningen Etablér ny sobesætning Se TRIN-FOR-TRINvejledningerne for etablering inden eller efter 4. år efter omlægning Af økonomiske grunde er det vigtigt at undgå at fodre økologik foder til dyr, som har konventionel slagtestatus. Der kan vælges flere modeller til at ungå dette. TRIN-FOR-TRIN Inden du går igang bør du tjekke, om omlægningsplanen er praktisk mulige. Herunder: - Er stald til grise klar? - Er aftale om salg af grise på plads? Model A Hvis muligt sælges nyfravænnede grise. Vær opmærksom på, at de ikke må halekuperes, hvis omlægning af besætningen er påbegyndt Model B Lav løbestop = produktionsstop. Det medfører, at konventionelt fødte smågrise kan gøres færdige på konventionelt foder og sælges, inden den valgte omlægnings-dato Model C Opret en virksomhed, der lejer faciliteter til at færdiggøre konventionelt fødte grise. Dette skal ske fysisk adskilt fra dyr under omlægning til økologi og kræver et særskilt regnskab Dit økologiske sohold er etableret Model D Ønskes en ekstraordinær hurtig opstart af økologisk sohold kan det ske ved at leje økologiske græsarealer

12 Er der økologiske græsmarker til rådighed? (evt. via forpagtning) JA NEJ Find en egnet konventionel mark Planlæg etablering af sohold Start omlægning af græsmark. Det tager normalt 12 mdr. Sohold Etablering af sobesætning INDENFOR 4. år fra påbegyndt omlægning Kan du købe økologiske avlsdyr? JA Køb avlsdyrene (overvej kvaliteten først) NEJ Dit økologiske sohold er etableret TRIN-FOR-TRIN Indkøb konven tionelle avlsdyr Ønskes dyrene omlagt ved indsættelse på bedriften? JA Overhold alle økologiske regler fra indsættelsen Dit økologiske sohold er etableret Dyr der fødes efter omlægningsdatoen er økologiske. Udsætter-avlsdyr er økologiske efter 6 mdr. Inden du går igang bør du tjekke, om omlægningsplanen er praktisk mulige. Herunder: - Er stald til grise klar? - Er aftale om salg af grise på plads? NEJ Vælg omlægningsdato for dyrene, så de med sikkerhed er påbegyndt omlægning inden faring Overhold alle økologiske regler fra omlægningen Dit økologiske sohold er etableret

13 Er der økologiske græsmarker til rådighed? (evt. via forpagtning) JA NEJ Find en egnet konventionel mark Sohold Etablering/omlægning af sobesætning EFTER 4. år fra påbegyndt omlægning TRIN-FOR-TRIN Planlæg etablering af sohold Kan du købe økologiske avlsdyr? JA Køb avlsdyrene (overvej først kvaliteten) Start omlægning af græsmark. Det tager normalt 12 mdr. Dit økologiske sohold er etableret NEJ Indkøb konven tionelle avlsdyr De skal være ny-fravænnede og veje under 35 kg Dyr der fødes efter omlægningsdatoen er økologiske. Udsætter-avlsdyr er økologiske efter 6 mdr. Inden du går igang bør du tjekke, om omlægningsplanen er praktisk mulige. Herunder: - Er stald til grise klar? - Er aftale om salg af grise på plads? Overhold alle økologiske regler fra indsættelsen Dit økologiske sohold er etableret

14 Omlægning af egne søer (eksempel med d. 15. juni som startdato) 0. år Senest Omlægning af græsfolde 1. år 2. år 3. år 4. år i år 3: Sidste mulighed for omlæg ning af græsfolde Sohold OMLÆGNING af sohold INDENFOR 4. år fra påbegyndt omlægning Før år 1: Påbegyndt omlægning af søer i år 4 Sidste mulighed for omlægning af søer Tidslinjer Sidste løbninger inden omlægning Fra Løbninger, der giver de første økologiske grise Tidslinien viser kun et groft overslag, der er baseret på følgende forudsætninger: - Drægtighed regnes som 4 mdr. - Konventionel diegivning regnes som 5 uger - Økologisk diegivning regnes som 7 uger - Konventionelle grise sælges ved fravænning - Ca. en uges ophold mellem salg af konventionelle grise til økologiske grise fødes - Omlægning kan påbegyndes på vilkårlig dato Modellen viser både den hurtigst mulige mulighed for omlægning og den senest mulige - indenfor omlægningstiden på fire år år 1 Sidste faringer med konventionelle søer 5.6. år 1 Sidste fravænning af konventionelle grise Fra Første faring med økologiske grise December år 1 Første fravænning af økologiske grise

15 Indkøb af polte (eksempel med d. 15. maj som startdato) 0. år 1. år 2. år 3. år 4. år Før Omlægning af græsfolde Indkøb konventionelle polte Poltene omlægges straks og sættes på græs Sohold ETABLERING af sohold INDENFOR 4. år fra påbegyndt omlægning Tidslinjer 1.6. Løbning Første faring med økologiske grise i år 4 Sidste mulighed for at polte er omlagt og sat på græs Tidslinien viser kun et groft overslag, der er baseret på følgende forudsætninger: - Drægtighed regnes som 4 mdr. - Transport af gylte sker min. 4 uger før faring - Reglerne giver mulighed for at indsætte søer, men i praksis forekommer det kun sjældent. - Etableringen kan påbegyndes på en vilkårlig dato. Modellen viser både den hurtigst mulige omlægning og den senest mulige - indenfor omlægningstiden på fire år. Indkøb af gylte (eksempel med d. 15. maj som startdato) 0. år Før Omlægning af græsfolde Indkøb konventionelle gylte 1. år 2. år 3. år 4. år Gyltene omlægges straks og sættes på græs Første faring med økologiske grise i år 4 Sidste mulighed for at gylte er omlagt og sat på græs

16 Sohold baseret på indkøbte nyfravænnede grise (eksempel med indsættelse 15. april) Sohold ETABLERING / OMLÆGNING af sohold EFTER 4. år fra påbegyndt omlægning Tidslinje 4. år 1.1. Grisene indsættes og omlægges ved ankomst - sættes på stald, såfremt staldkravene kan opfyldes Senest år 5 Omlægning af græsfolde er tilendebragt 5. år - eller senere år Senest Grisene sættes på friland i græsfold Ultimo juni Løbning Ultimo oktober Første faringer med økologiske grise Tidslinien viser kun et groft overslag, der er baseret på følgende forudsætninger: - Indkøb af konventionelle dyr, som er nyfravænnede og vejer under 35 kg (i praksis 5 uger gamle og vejer omkring 8 kg) - Indsættelse af konventionelle dyr kræver, at omlægning sker straks ved indsættelse på bedriften - En økologisk græsfold er til rådighed - Løbealder 30 uger - Drægtighed regnes som 4 mdr. - Sættes på friland i god tid inden faring Datoen for indsættelse kan vælges frit. I eksemplet er valgt 15. april, fordi det passer med, hvornår de kommer på friland.

17 Budgetkalkuler Få overblik over din produktionsøkonomi Såvel omkostninger som afregning er meget anderledes i økologisk produktion end i den indendørs konventionelle produktion. Minimum én gang om året udarbejdes Grundlag for beregnet notering for økologiske smågrise i et samarbejde mellem repræsentanter fra produktionen, Friland A/S, og VSP/SEGES. I grundlaget fremgår gennemsnitsproduktivitet, omkostninger og omkostningsfordeling mellem sohold og slagtesvineproduktion. Det opdaterede grundlag offentliggøres på VSP s hjemmeside vsp.lf.dk/publikationer Der der desuden altid link til nyeste beregning på under punktet Økologisk Gris på Frilands landmandssider: friland.dk/landmand Der vil være brug for at kunne lave individuelle beregninger. Det kan ske ved at bruge Budgetkalkuler i Farmtal Online. Budgetkalkulerne afstemmes så vidt det er muligt med Grundlag for beregnet notering for økologiske smågrise. Budgetkalkulerne findes på internet-adressen; farmtalonline.dlbr.dk Vær opmærksom på, at kalkulerne omfatter såvel konventionel som økologisk produktion. Den ønskede driftsform vælges i den øverste bjælke, 3. faneblad fra venstre. Det er kun budgetberegningerne, der ligger her. Selve noteringen for såvel slagtesvin som smågrise, er sammensat af flere delelementer, som man selv skal kende. Har du brug for et regneark til at beregne den aktuelle notering, kan den hentes på omlægningsiderne på Frilands landmandsider: friland.dk/landmand Vær opmærksom på, at regnearket er en skabelon, til at indsætte egne/aktuelle priser. Det holdes ikke ajour i forhold til prisudsving Beregningerne kan kun håndtere en situation i drift. Selve omlægningsprocessen er kompleks og meget individuel. Økonomi/investering/likviditet i omlægningsperioden skal beregnes særskilt.

18 Søg rådgivning før du lægger om til økologi Som ved alle store beslutninger, er det altid en god idé at søge rådgivning, inden du træffer beslutning. Det gælder også, inden du lægger bedriften om til økologisk drift. Alle bedrifter og situationer er forskellige, og der er mange hensyn, som skal overvejes. Du kan få et omlægnings-check ved at kontakte dit lokale DLBR rådgivningskontor eller Økologisk Landsforening. Herudover kan du søge rådgivning hos: Kristian Volshøj Produktionsrådgiver Svinerådgivningen Herning tlf Birgitte R. Mikkelsen Produktionsrådgiver Syddansk Svinerådgivning, Vojens tlf Drejebog i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Det faglige indhold til denne drejebog er forfatttet af landskonsulenterne Tove Serup og Birgit Ingvorsen, Videncentret for Landbrug, Økologi. Udbygget materiale med blandt andet film og mulighed for at downloade denne drejebog og andet materiale kan findes på adressen: Friland A/S: - Leveringskontrakt (evt. tidshorisont) - Inviterer til årlig Inspirationsdag med bedriftsbesøg på en økologisk svineejendom - Formidler kontakt til nuværende økologiske svineproducenter - Finde samhandelspartnere DLBR rådgivningskontorer og Økologisk Landsforening - Omlægningstjek - Produktionsrådgivning Ole Lund Produktionsrådgiver LMO Viborg tlf Tove Serup Landskonsulent SEGES, Økologi Skejby tlf Seges, Økologi - Deltager som svinefaglig konsulent i omlægningstjek - Koordinerer produktionsrådgivningen, som støttes af Friland A/S, og udføres af tre lokalkonsulenter - Arrangerer Faglige temadage - Deltager i, og forestår, faglige udviklingsprojekter - Formidler faglig viden, bl.a. på Drejebogen udgivet af Friland A/S og er udviklet i projektet Fremme af omlægning til økologisk svineproduktion. Et projekt finansieret af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Jens Peter Nannerup Afdelingsleder Friland A/S Randers tlf Henriette Guldager Business Supporter Friland A/S Randers tlf

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Notat SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Oprydning/forenkling af tabeller i FTO Optimering af FarmtalOnlines

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Udegående dyr i vinterperioden

Udegående dyr i vinterperioden FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

Dispensation: Nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug

Dispensation: Nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug ØKOLOGIKONTROL & GØDNING, CENTER FOR KONTROL Dispensation: Nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug Kopi sendes til NaturErhvervstyrelsen, Økologikontrol & Gødning på email jordbrugskontrol@naturerhverv.dk

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Implementering af Ny budget

Implementering af Ny budget Implementering af Ny budget Afrapportering fra følgegruppen for implementering af Nyt budget Økonomiforum den 27. maj 2010 (er samtidigt referat fra møde i følgegruppen den 10. maj 2010) IMPLEMENTERING

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2015

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2015 Kundenr.: Navn: STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2015 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december 2015 Til salg Til opfodring Byg hkg hkg hkg Havre hkg hkg hkg Hvede hkg hkg hkg

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter

Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter Listen er en præsentation af materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter. Ønsker du at bestille materialer, så

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. januar 2015

Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. januar 2015 Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. 2015 Mødetid: 9-12 Mødested: Billundvej 3, 6500 Vojens Traktement: Kaffe og brød ved ankomst.

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Studietur til Letland

Studietur til Letland Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne

Læs mere

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Information om udegående dyr fra SEGES

Information om udegående dyr fra SEGES Birthe T. Christensen Fra: Naturpleje Midtvest [info=naturpleje.net@mail23.wdc03.rsgsv.net] på vegne af Naturpleje Midtvest [info@naturpleje.net] Sendt: 4. december 2015 11:12 Til: Birthe T. Christensen

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudget Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for budgettering

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev dec.2012 Nyhedsbrev dec.2012 Index: 1. Formandens ord. 2. Referat fra generalforsamlingen. 3. Indlæg Lars Elgaard 4. Gammelt udklip og et par vitser. 5. Aktive væddere. Skiltning i Sverige Ved formanden. Et travlt

Læs mere

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Går borgerne op i, om søerne er løse?

Går borgerne op i, om søerne er løse? Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund

Læs mere