Bilag dagsordenens punkt 01 Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 15. april 2009

Transkript

1 Bilag dagsordenens punkt 01 Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 15. april 2009

2 Data opdateret den Besparelsespotentiale - Norddjurs Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Potentiel Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner reduktion af på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidsperson jobcentret klyngen er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,67 1, ,8 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,56 0, ,9 Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 2,22 2, ,7 Introduktionsydelse 0,10 0,07 8 0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,37 0, ,2 Sygedagpenge 2,93 2, ,6 Ledighedsydelse 0,54 0, ,6 Førtidspension 8,06 8, ,2 I alt 16,45 16, ,1 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene.

3 Norddjurs Kommune Regnskab for anvendelse af tilskud til de lokale beskæftigelsesråd i 2008 Overført fra udmøntet Overført fra ikke udmøntet Tilskud ialt Mulighed for at overføre 25% af årets tilskud = Ikke udmøntet i Projekter Projektnr. Bevillingsd. Overf fra 2007 Bevilget i 2008 Forbrug 2008 Afsluttet/tilbagef. Overføres 2009 Deltagelse Handelsmesse JCB Ekstraordinært sygedagpengeforløb JCB Kampagne for Voksenlærling/lærling JCB Den Sociale Tillidsmand JCB LBR-avis til virksomheder JCB Mentorforløb virksomh/udd.inst./a-kas/job JCB Temamøde læge/a-kasse/aktør/medarb. JCB Fælles Jobmesse med Syddjurs JCB Den sociale tillidsmand JCB

4 SOSU-skolen - særlig mentorordning JCB Djurslands Erhvervsskole - mentor JCB Temamøde - læger JCB Fæl. Beskæftigelseskonferenc m. Syddjurs JCB Ekstra indsats personer på ledighedsydelse JCB Total Tilbageført/afsluttede projekter Total overførsel til Jobcentret den 23. februar 2009 Inge Kirial dok.nr.21671/09

5 Data opdateret den Resultatoversigt - Norddjurs Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct.

6 Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent.

7 Data opdateret den 26/03/2009 Scorecard - Norddjurs Ministerens mål Arbejdskraftreser ven Sygedagpengefo rløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Feb 2009 Jan 2009 Feb 2009 Jobcenter Antal person er Udviklin g ift. samme måned året før, pct. Anta l forlø b Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtid s- person er Udvikli ng ift. samme måned året før, pct. Placeri ng Sv.borg/Langel./ Ærø , , ,2 1 Lolland 518-9, , ,0 2 Norddjurs 292 2, , ,5 2 Frederikshavn/L æsø , , ,8 3 Bornholm , , ,8 4 Slagelse 713-5, , ,7 4 Vordingborg , , ,0 4 Kalundborg 251-8, , ,4 5 Randers 447-2, , ,7 6 Nyborg 193 8, , ,1 7 Guldborgsund , , ,7 8 Haderslev 328 2, , ,1 9 Hele klyngen , , ,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen.

8 Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Data opdateret den 11/03/2009 Randers Skive Slagelse Egedal Hedensted Middelfart Stevns Struer Holbæk Ikast-Brande Odense Skanderborg Thisted Vesthimmerland Aabenraa Allerød Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Kerteminde Lemvig Lolland Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Rebild Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Faxe Fredensborg Fredericia Furesø Gentofte Gribskov Helsingør Herning Horsens Hvidovre Høje-Tåstrup Jammerbugt Morsø Odder Ringsted Roskilde Silkeborg Sorø Syddjurs Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Århus/Samsø Halsnæs Holstebro Ringkøbing-Skjern Aalborg Albertslund Bornholm Brøndby Favrskov Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Herlev Hillerød Hjørring Kolding København Køge Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Solrød Sv.borg/Langel./Ærø Sønderborg Hørsholm Ballerup Brønderslev Glostrup Greve Lejre Rødovre Tønder Assens Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Placering

9

10

11 NOTAT 24. februar 2009 Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 J.nr kontor/kba Indledning Efter at ledigheden generelt har været faldende siden december 2003, har ledigheden været stigende i de seneste måneder. Tendensen til stigende ledighed ventes at fortsætte, hvis den internationale finanskrise og den økonomiske afmatning i Danmark fortsætter. Regeringen forventer, at ledigheden stiger til i 2009 og til i Ledigheden forventes således at blive fordoblet fra det historisk lave niveau i 2008 til et niveau på omkring ledige ved udgangen af I den nye konjunktursituation med stigende ledighed vil den største udfordring for jobcentrene i 2010 fortsat være at have maksimalt fokus på den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen for at ledighedsforløbet bliver så kort som muligt for den enkelte ledige. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke skabe nye jobs, men den kan hjælpe ledige ud i de ubesatte stillinger og fastholde sygemeldte i deres job. Erfaringer viser, at antallet af jobskift varierer fra , uanset om samfundet befinder sig i en høj eller lavkonjunktur. Selv under en lavkonjunktur, med stigende ledighed, er der derfor stadig mange jobåbninger. Især i en lavkonjunktur bliver det derfor vigtigt, at jobcentrene fokuserer på det, de er bedst til via en aktiv og tidlig indsats at få ledige og syge hurtigt tilbage i job og begrænse langtidsledigheden. Det er netop det, de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål tager sigte efter. Ligesom for de to foregående år har beskæftigelsesministeren for 2010 valgt at udmelde tre landsdækkende indsatsområder og mål for derigennem at sikre, at kommunernes indsats bliver så fokuseret som muligt. De beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål skal lægges til grund, når kommunerne i det nye enstrengede beskæftigelsessystem skal planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for Det forventes, at kommunernes vil inddrage de lokale beskæftigelsesråd (LBR) i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for De beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål vil desuden indgå som et vigtigt element i de kontrakter, beskæftigelsesministeren vil indgå med beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd om deres opgaver for På baggrund af indstilling fra Beskæftigelsesrådet (BER) og de regionale beskæftigelsesråd (RBR) har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010:

12 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for I den nye konjunktursituation med stigende ledighed er det vigtigt, at jobcentrene fortsat har maksimalt fokus på, at arbejdskraftreserven bliver begrænset mest mulig for at undgå en stigning i langtidsledigheden og udstødning fra arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven, men finder de mange jobåbninger, der også eksisterer i en lavkonjunktur. Den overordnede opgave for jobcentrene er derfor fortsat at sikre, at ledige hurtigt finder arbejde. Jobcenteret skal i den forbindelse målrette indsatsen for de ledige mod områder på arbejdsmarkedet, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder samt inden for mangelområder. Den største tjeneste, jobcentrene kan gøre virksomhederne, er at få de ledige ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Jobcentret skal derfor fortsat have fokus på at vende flest mulige ledige dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i døren og fokusere på, at ledige ved alle samtaler bliver præsenteret for konkrete jobs, som de skal søge. Det er vigtigt, at jobcentrene i indsatsen har fokus på de ledige, og ikke på hvilke redskaber, der skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen, da målet for jobcentrene er at få de ledige hurtigst muligt væk fra offentlig forsørgelse og i ordinær uddannelse eller arbejde. Hvis uddannelse er vejen til job skal dette redskab bruges af jobcentrene. Det er vigtigt, at jobcentrene i deres beskæftigelsesindsats har fokus på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og specielt har fokus på at rette den opkvalificerende indsats mod områder med mangel på arbejdskraft. Det kan under hensyntagen til den forventede konjunktursituation i 2010 ikke udelukkes, at arbejdskraftreserven vil stige selv i de jobcentre, der har en meget aktiv og effektiv indsats. På baggrund af ovenstående ændres den konkrete formulering af målet fra 2008 og 2009, således at det ikke indgår i den konkrete formulering af målet, at jobcentrene skal sikre, at arbejdskraftreserven nedbringes, men at der i stedet lægges vægt på, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt Ændringen af målet betyder ikke, at jobcentrene skal have mindre fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentrene skal fortsat fastsætte konkrete måltal i deres beskæftigelsesplaner, ligesom beskæftigelsesregionerne vil indgå i en dialog med kommune om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2010 samt fortsat have en løbende dialog om resultaterne og effekterne af indsats i forhold til arbejdskraftreserven. 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraftreserve, hvor en intensiv, hurtig og aktiv indsats i jobcentrene vil kunne bidrage til, at flere vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at jobcentrene gør en aktiv indsats for at få de sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er således vigtigt, at jobcentrene har fokus 2

13 på den tidlige indsats over for sygedagpengemodtagere og samtidig gør en indsats for at få reduceret de langvarige sygedagpengeforløb. Samlet er en målrettet indsats nødvendig for at modvirke, at de syge ender på førtidspension eller på anden måde på kanten af arbejdsmarkedet. Regeringen har samtidig som målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til Jobcentrene har kun begrænset indflydelse på udviklingen i varigheden af de korte sygedagpengeforløb, mens en tidlig og aktiv sygedagpengeopfølgning har stor betydning for varigheden af de længerevarende sygedagpengeforløb. På baggrund af ovenstående fastholdes det beskæftigelsespolitiske mål fra 2009 i 2010: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse I en situation med stigende ledighed er der en særlig risiko for, at flere unge under 30 år bliver berørt af ledighed. Det er derfor vigtigt, at jobcentrene i 2010 har endnu mere fokus på de unge og gør en ekstra indsats for at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse, der kan sikre dem en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, således at de unge ikke hænger fast i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og langt sigt. Der ligger således en stor udfordring for jobcentrene i at sikre, at ingen unge hænger fast i kontanthjælps- eller dagpengesystemet. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene også har fokus på kontant- og starthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5. Set i lyset af den forventede konjunktursituation i 2010 kan det ikke udelukkes, at antallet af unge ledige, især dagpengemodtagere, vil stige selv i de jobcentre, der gør en meget aktiv indsats, også i forhold til at få unge uden uddannelse til at tage en kompetencegivende uddannelse. På baggrund af ovenstående ændres den konkrete formulering af målet fra 2008 og 2009, således at det ikke indgår i den konkrete formulering af målet, at jobcentrene skal sikre at antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år nedbringes, men at der i stedet lægges vægt på, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt Ændringen af målet betyder ikke, at jobcentrene skal have mindre fokus på ungeindsatsen. Jobcentrene skal fortsat fastsætte konkrete måltal i deres beskæftigelsesplaner, ligesom beskæftigelsesregionerne vil indgå i en dialog med kommune om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for 2010 samt fortsat have en løbende dialog om resultaterne og effekterne af ungeindsatsen i jobcentrene. 3

14 Udmelding af indsatsområder for anvendelsen af tilskuddet til de lokale beskæftigelsesråd Den årlige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd skal anvendes til virksomhedsrettede, lokale initiativer til personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller personer, der i øvrigt har svært ved at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. 48 i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsespolitik. På baggrund af sygedagpengehandlingsplanen udvides indsatsområdet for anvendelsen af tilskuddet til de lokale beskæftigelsesråd, således at de lokale beskæftigelsesråd også kan igangsætte projekter med nye samarbejdsformer og en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter den indsats over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse samt igangsætter projekter med nye samarbejdsformer og en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet. 4

15 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010

16 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for den bogerrettede indsats Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 9 Tillæg 1. Samlet oversigt over jobcentrets mål i beskæftigelsesplan Tillæg 2. Bevilling til ekstra jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet 11 Tillæg 3. LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer 12 Kapitel 3. Tidsfrister for beskæftigelsesplan Kapitel 4. Supplerende materiale 14 Skabelon beskæftigelsesplan marts

17 Kapitel 1 - Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 I det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er det alene kommunen, der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Det vil derfor alene være kommunen 1, der i 2009 skal udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Det er kommunerne, der ud fra de beskæftigelsespolitiske udfordringer, selv tilrettelægger og fastsætter beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget. Beskæftigelsesministerens mål er de eneste landsdækkede mål, der bliver udmeldt, hvilket giver rum for at fastsætte supplerende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i I beskæftigelsesplanen for 2010 skal kommunen opstille mål og strategier 2 for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor i Ministerens 3 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål Udfordringer Mål Strategier Beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen ser for det kommende år på baggrund af beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2010 og de vigtigste lokale udfordringer, som kommunen står overfor. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvad jobcentret skal sætte fokus på i dets indsats i I arbejdet med beskæftigelsesplanen er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de politiske målsætninger, de konkrete (resultat) mål og den indsats, der sættes i værk med henblik på at indfri de konkrete mål. Det er vigtigt, at kommunen på baggrund af ministerens mål og de beskæftigelsespolitiske udfordringer - sætter sig konkrete mål for de resultater, jobcenteret skal opnå, og ikke kun 1 For de kommuner, der indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde, jf. lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal der udarbejdes en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats for hver enkel af de kommuner, der indgår i samarbejdet. 2 Hvorledes kommunen vil udmønte og tilrettelægge indsatsen i jobcenteret i det kommende år med henblik på at nå de fastsatte mål. Skabelon beskæftigelsesplan marts

18 mål for de aktiviteter, som jobcenteret vil gennemføre. Det er ligeledes vigtigt, at der sker en prioritering af målene, således at kun de vigtigste mål beskrives i beskæftigelsesplanen. Kapitel 2 - Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 Den enkelte kommune bestemmer selv omfanget af beskæftigelsesplan Kommunerne står over for forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer, og beskæftigelsesplanerne vil derfor i større eller mindre grad variere fra kommune til kommune, selvom beskæftigelsesplanerne udformes efter den samme skabelon. Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse 3 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 20 som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede indsats 4) Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 5) Strategi og mål for at inddrage andre aktører 6) Budget for beskæftigelsesindsatsen 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2010 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, der i det kommende år er behov for et særligt fokus på for at løfte resultaterne af indsatsen. For 2010 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. 3 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik Skabelon beskæftigelsesplan marts

19 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Målene er retningsgivende for kommunens planlægning af indsatsen, idet der vil være mulighed for at udmønte og tilrettelægge indsatsen i forhold til de lokale udfordringer, som kommunen står overfor. I beskæftigelsesplanen skal det beskrives, hvilke udfordringer kommunen har i forhold til ministerens mål, og hvilken beskæftigelsespolitisk indsats jobcentret vil iværksætte, samt hvilke konkrete mål, kommunen vil opstille. Styrelsen anbefaler, at målene formuleres som nedenstående: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til X personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med X procent til X forløb i december Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til X personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Fastsættelsen af de konkrete måltal bør ske med udgangspunkt i det materiale, som de fire beskæftigelsesregioner har udarbejdet. Beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd (RBR) vil være ansvarlige for overvågningen og opfølgningen på resultaterne af jobcentrenes indsats i forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010, ligesom målene både indgår i resultatoversigten og resultatrevisionen De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor i det kommende år. Beskrivelsen skal først og fremmest tage udgangspunktet i de mål, som ministeren har udmeldt, men også i lokale udfordringer. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes analyserapporter og kontrakter for 2010 indeholder en beskrivelse af de udfordringer og problemstillinger, som kommunen bør sætte fokus på i det kommende års beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Skabelon beskæftigelsesplan marts

20 På beskæftigelsesregionernes hjemmesider vil der endvidere være forskellige analyser, der beskriver udviklingen og udfordringerne på det lokale og regionale arbejdsmarked, set i lyset af den nye konjunktursituation med stigende ledighed. Resultatrevisionen vil endvidere kunne give vigtige input til beskæftigelsesplanen for Endeligt er det vigtigt, at kommunen indgår i en dialog med det lokale beskæftigelsesråd (LBR) om beskæftigelsesplanen, da LBR har en bred og stor viden om arbejdsmarkedet, virksomhederne og de ledige borgere. Beskæftigelsesplanen skal således indeholde en beskrivelse af: Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål. Øvrige udfordringer i forhold til det lokale/regionale arbejdsmarked Mål og strategi for den borgerrettede indsats De mål kommunen sætter i beskæftigelsesplanen for 2010 skal være konkrete og målbare, og det skal fremgå af strategien, hvordan kommunen vil tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for at indfri målene. I den nye konjunktursituation med stigende ledighed vil den største udfordring for jobcentrene i 2010 være at have maksimalt fokus på den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen for at ledighedsforløbet bliver så kort som muligt for den enkelte kontanthjælps- og dagpengemodtager, samt at fastholde og intensivere indsatsen i forhold til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at kommunen i beskæftigelsesplanen beskriver mål og strategier for: hvordan jobcenteret vil sikre, at arbejdskraftreserven bliver begrænset mest mulig for at undgå en stigning i langtidsledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet, herunder hvordan jobcenteret vil sikre, at nyledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere finder de mange jobåbninger, der også eksisterer i en lavkonjunktur. hvordan jobcenteret vil sikre forsat fokus på sygedagpengeområdet, herunder indsatsen over for de private og offentlige arbejdsgivere, der har specielt mange sygemeldte. hvordan jobcenteret vil sætte fokus på, at flere unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere starter på en kompetencegivende uddannelse, således at de unge ikke i den nye konjunktursituation med stigende ledighed hænger fast i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. hvordan jobcenteret forsat vil have fokus på indsatsen over for personer på kanten af arbejdsmarkedet. hvordan jobcenteret vil sikre, at ingen dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er passive i længere tid, uden der stilles krav og gives tilbud, og hvordan jobcenteret i Skabelon beskæftigelsesplan marts

21 den forbindelse vil anvende kontakt og aktivering som redskaber til at bringe alle ledige videre. De 15 kommuner, der har fået tildelt en bevilling til ansættelse af ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, skal årligt udarbejde et tillæg til beskæftigelsesplanen. (se tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen). De kommuner/jobcentre, der i dag er omfattet af ordningen med etniske jobkonsulenter skal kortfattet beskrive målsætningen for indsatsen, samt hvordan indsatsen understøtter de beskæftigelsespolitiske mål som er udmeldt Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats At få de ledige ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt er den bedste service, jobcentrene kan give virksomhederne 4. Det kræver dialog med virksomhederne. Dialogen skal også i den nye konjunktursituation være målrettet mod at skaffe pladser til borgere, som har svært ved at finde eller fastholde job, og dialogen skal være målrettet at synliggøre jobåbninger på Jobnet for at sikre et gennemsigtigt arbejdsmarked. I beskæftigelsesplanen skal kommunens mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats indgå, herunder hvordan jobcentret vil: 1. Skaffe plads til ledige eller sygemeldte borgere, der har svært ved at finde eller fastholde job 2. Gøre jobåbninger synlige på områder, hvor arbejdsmarkedsbalancemodellen eller andet tyder på mangel på arbejdskraft 3. Rådgive virksomhederne om rekruttering og situationen på deres del af arbejdsmarkedet, når de henvender sig om mangel på arbejdskraft Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen gør sig nogle strategiske overvejelser over, hvordan jobcentret bedst muligt kan anvende den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelproblemer på arbejdsmarkedet, de såkaldte flaskehalsproblemer. I beskæftigelsesplanen skal desuden indgå det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer (Se tillæg nr. 3) LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer skal være vedlagt beskæftigelsesplanen senest ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 10. januar Se pjece fra AMS om Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger, februar Skabelon beskæftigelsesplan marts

22 2.5. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Kommunens mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen skal beskrives i beskæftigelsesplanen. Der skal herunder udarbejdes måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der forventes varetaget af andre aktører, jf. 20, stk. 1, nr. 5 i bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kommunens strategi for inddragelse af andre aktører skal indeholde en beskrivelse af de målgrupper, jobcentret henviser til andre aktører. Ved fastlæggelse af målgrupper skal jobcentret være opmærksom på pligten til at henvise alle ledige, der er omfattet af obligatoriske udbud. Kommunen skal som minimum opstille et måltal i beskæftigelsesplanen udtrykt som den andel af alle jobcentrets ledighedsberørte, der forventes at påbegynde forløb hos andre aktører. Ved ledighedsberørte forstås i denne sammenhæng de forsikrede ledige og de ikkeforsikrede ledige. Skabelon beskæftigelsesplan marts

23 2.6. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udarbejde en særskilt budgetskabelon, som vil blive tilsendt kommunerne. Budgetskabelonen skal indgå beskæftigelsesplanen. Skabelon beskæftigelsesplan marts

24 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2010 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2010 Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler, at jobcentret udarbejder en samlet oversigt over alle målene i beskæftigelsesplanen: Jobcentrets mål i f.t. ministermålene: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til X personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010 Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med X procent til X forløb i december Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til X personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Jobcentrets øvrige mål: Skabelon beskæftigelsesplan marts

25 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2010 Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet De 15 kommuner 5, som i forbindelse med velfærdsaftalen har fået tildelt en bevilling til ansættelse af ekstra jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet i perioden , skal årligt udarbejde et tillæg (2a) til beskæftigelsesplanen. For tillægget gælder samme procedure og tidsplan som for beskæftigelsesplanen. Tillægget skal fremsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2. kontor, Holmens Kanal 20, 1016 København K. Der fastlægges kvantitative mål og resultatkrav for 2010 I tillæg 2a skal angives kommunens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere i kommunen i den 4-årige periode ( ) og konkrete mål og resultatkrav for indsatsen i Målgruppen består af alle kommunens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Mål og resultatkrav for indsatsen skal være kvantitative, og der skal kunne følges op gennem eksisterende målinger i jobindsats.dk. Udgangspunktet er, at der skal kunne påvises en forøgelse i beskæftigelsen blandt målgruppen i løbet af indsatsperioden. Kommunen skal ved fastsættelse af de konkrete mål og resultatkrav og i forbindelse med tilrettelæggelse af indsatsen tage udgangspunkt i aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer for målgruppen og beskæftigelsesministerens mål for Tilrettelæggelsen af indsatsen beskrives Kommunen skal også redegøre for, hvordan bevillingen bidrager til opfyldelse af mål og resultatkrav for indsatsen. Det vil sige at kommunen skal beskrive, hvordan bevillingen skal anvendes samt hvordan indsatsen tilrettelægges i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Albertslund, Brøndby, Ishøj, Herlev, Høje-Taastrup, Fredensborg, Rødovre, Gladsaxe, Slagelse og Helsingør. Skabelon beskæftigelsesplan marts

26 Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplanen 2010 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Beskæftigelsesministeren har med hensyn til den årlige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd (LBR) udmeldt følgende indsatsområder for anvendelsen af tilskuddet i 2010, med henblik på at sikre en sammenhæng til de beskæftigelsespolitiske indsatsområder: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter den indsats over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse samt igangsætter projekter med nye samarbejdsformer og en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet. I beskæftigelsesplanen skal indgå det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, jf. 47, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer skal være vedlagt beskæftigelsesplanen senest ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 10. januar Skabelon beskæftigelsesplan marts

27 Kapitel 3. Tidsfrister i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Beskæftigelsesplanen for 2010 skal fremsendes til det lokale beskæftigelsesråd (LBR) senest den 1. juli 2009 med henblik på, at LBR kan afgive bemærkninger til planen senest den 31. august Kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesplanen med LBR s bemærkninger skal behandles og vedtages på møde i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober Jobcentret skal senest den 31. oktober 2009 fremsende beskæftigelsesplanen til det regionale beskæftigelsesråd (RBR) med LBR s bemærkninger. Jobcentret skal offentliggøre den godkendte beskæftigelsesplan for 2010 senest den 10. januar 2010, enten på kommunens eller jobcentrets hjemmeside. Inden offentliggørelsen skal budgettet samt det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer indføjes i beskæftigelsesplanen. Tidspunkt Ultimo februar 2009 April/maj 2009 April/maj/juni 2009 Senest 1. juli 2009 Senest 31. august 2009 Senest 15. oktober 2009 Senest 31. oktober 2009 Aktivitet Ministeren har udmeldt indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen for 2010 De 4 RBR er afholder konferencer for jobcentrene/lbr om analyserapporten, Beskæftigelsesregionens/RBR s kontrakt og ministerens mål Afholdelse af møde med beskæftigelsesregionen om kommunens udkast til beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen skal sendes til høring i LBR LBR skal afgive bemærkninger til beskæftigelsesplanen Godkendelse af beskæftigelsesplanen på møde i kommunalbestyrelsen Fremsendelse af beskæftigelsesplanen mv. til RBR 10. januar 2010 Den endelige beskæftigelsesplan incl. budget og LBR s virksomhedsplan skal offentliggøres Skabelon beskæftigelsesplan marts

28 Kapitel 4. Supplerende materiale mv. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik: Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 2. februar 2006 om midler til de lokale beskæftigelsesråd efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47: Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning for anvendelse af tilskud til de lokale beskæftigelsesråd: Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 kan findes på: Beskæftigelsesregionernes analyserapporter og kontrakter for 2010 mv. vil kunne hentes: Beskæftigelsesregion Nordjylland: Beskæftigelsesregion Midtjylland: Beskæftigelsesregion Syddanmark: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Skabelon beskæftigelsesplan marts