BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Den Slovakiske Republiks Nationalråd om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016)0270 C8-0173/ /0133(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den Slovakiske Republiks Nationalråd har fremsendt den vedhæftede begrundede udtalelse om ovennævnte forslag til forordning. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 Den Slovakiske Republiks Nationalråds Udvalg om Europæiske Anliggender BILAG 12. møde i udvalget CRD /2016-VEZ 24. Beslutning fra Udvalget om Europæiske Anliggender i Den Slovakiske Republiks Nationalråd af 7. september 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016)0270). Udvalget om Europæiske Anliggender i Den Slovakiske Republiks Nationalråd der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 5, om der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, litra e), der henviser til erklæring fra Den Slovakiske Republiks Nationalråd om imødegåelse af de migrationsudfordringer, som EU står over for, af 24. juni 2015, der henviser til den begrundede udtalelse fra Udvalget om Europæiske Anliggender i Den Slovakiske Republiks Nationalråd af 30. september 2015 om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450), efter protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, A. har drøftet forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) B. vedtager nedenstående begrundede udtalelse om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet: PE v /5 NP\ docx

3 Forslaget til forordning er ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union: "I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan." Forslaget til forordning tager afsæt i artikel 78, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori følgende fastslås: "Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter [...] e) kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse."omtalte stykke 1 lyder som følger: "Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af non-refoulement-princippet." Forslaget er en del af den første pakke af lovgivningsmæssige forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem. Grundprincippet i forslaget til forordning COM(2015)0450 forbliver uændret, og det er, at asylansøgere bør søge asyl i den første medlemsstat, som de ankommer til, forudsat at deres familie ikke opholder sig i en anden medlemsstat. Det omarbejdede forslag til forordning indfører et nyt system for fordeling af asylansøgere, som automatisk fastslår, hvornår et land modtager et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger. Dette gøres på grundlag af landets størrelse og velstand. Hvis et land modtager et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger ud over det anførte referencetal (over 150 %), vil nye ansøgere i det pågældende land (uanset nationalitet), efter det er blevet kontrolleret, om deres ansøgninger opfylder kravene, blive fordelt inden for EU, indtil antallet af ansøgninger er tilbage under det pågældende niveau. Af begrundelsen til COM(2016)0270 fremgår det, at man for at løse krisesituationer som følge af migration kan anvende artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og følgende fastslås: "[Forslaget sigter] mod at sikre, at Dublinsystemet anvendes korrekt i kriseperioder, og at løse det problem, at tredjelandsstatsborgere rejser videre til andre medlemsstater [...]. [...] Dublinsystemet skal reformeres, både for at forenkle det og øge dets effektivitet i praksis og for at det kan leve op til sin opgave med at håndtere situationer, hvor medlemsstaternes asylsystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres."anvendelsen af artikel 78, stk. 3, kan også skyldes det forhold, at hensigten med fremlæggelsen af forslaget til forordning om den oprindelige flytningsordning i krisesituationer (COM(2015)0450) var at levere strukturelle løsninger med henblik på håndtering af krisesituationer, og at dette forslag lagde grunden til forslag til forordning COM(2016)0270. Artikel 78, stk. 3, lyder således: "Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet." Det fremgår således af EU's primære ret, at en krisesituation skal løses ved vedtagelse af midlertidige foranstaltninger og ikke ved indførelse af en permanent krisemekanisme, som Kommissionen foreslår. Nærhedsprincippet foreskriver, at EU ikke griber ind på områder, der kan reguleres effektivt af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, dvs. at princippet entydigt giver forrang medlemsstaterne. Det er åbenlyst, at forslaget ved at indføre en permanent mekanisme i stedet for vedtagelse af midlertidige foranstaltninger i nødsituationer går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det fastsatte mål, og dermed overtræder nærheds- og proportionalitetsprincippet. NP\ docx 3/5 PE v01-00

4 Det foreliggende forslag til forordning udgør en omarbejdning af forslag til forordning af 9. september 2015 COM(2015)0450, et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og statsløs i en af medlemsstaterne, selv om det omtalte forslag indtil videre ikke er blevet vedtaget, og det ikke finder anvendelse, og der heller ikke er blevet foretaget den nødvendige analyse af dets virkninger. Dermed udgør det omarbejdede forslag overlappende lovgivning, hvilket fører til juridisk usikkerhed. Som det fastslås i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union: "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd." Netop værdierne demokrati og retsstaten medfører et krav om juridisk sikkerhed, som gør det muligt ikke blot at foregribe beslutninger i en konkret sag, men også udviklingen af lovgivning. Derfor mener vi, at Kommissionens procedure er i strid med de grundlæggende værdier, som Unionen bygger på. Det ville således være passende, hvis Kommissionen udnytter den mulighed for at trække sit forslag tilbage, der følger af Kommissionens initiativret, som er fastslået i artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne mulighed bekræftes desuden af Domstolens praksis: "Kommissionen [kan] frit trække sit forslag tilbage eller ændre det, [ ] såfremt den efter en fornyet vurdering af Fællesskabets interesser finder, at det overflødigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger." 1 I betragtning af at forslaget til forordning af 9. september 2015 COM(2015)0450 indtil videre ikke er blevet vedtaget og ved fremlæggelsen af forslag til forordning COM(2016)0270 er blevet overflødiggjort, bør Kommissionen med henblik på at bevare og styrke retssikkerheden og undgå overlappende lovgivning trække forslag til forordning COM(2015)0450 tilbage. Det har i praksis vist sig, at anvendelsen af den korrigerende fordelingsnøgle, som er fastsat i kapitel VII i det foreliggende forslag i form af en obligatorisk fordeling af ansøgerne, ikke er en effektiv løsning til håndtering af migrationspresset, og at denne ikke er i overensstemmelse med folkerettens og EU's værdier, regelsæt og principper. Der tages overhovedet ikke hensyn til det forhold, at visse medlemsstater slet ikke er destinationslande for migranterne. Flytning af migranter til en bestemt medlemsstat mod deres vilje forhindrer ikke sekundære bevægelser, uden at man bliver nødt til at begrænse den frie bevægelighed for personer, og kan desuden medføre sikkerhedsrisici. Den foreslåede mekanisme kan ikke gennemføres. Forslaget indeholder desuden en yderligere væsentlig ændring med hensyn til indførelsen af et nyt automatiseret informationssystem, der skal fungere som et statistisk system til registrering af ansøgninger, der er indgivet i medlemsstaterne (artikel 44 i forslaget til forordning). Det skal bestå af et centralt system, en kommunikationsinfrastruktur og nationale infrastrukturer. Det kan forventes, at indførelsen og forvaltningen af dette system samt indlæsningen af data vil påføre medlemsstaterne yderligere en byrde. I betragtning af at systemet først og fremmest har til formål at bidrage til den i det ovenstående kritiserede og uigennemførlige flytningsordning, er der ingen grund til at etablere et sådant system. 1 Dom i Fediol mod Kommissionen (EU:C:1988:400) PE v /5 NP\ docx

5 Medlemsstaterne har i henhold til artikel 37 i forslaget til forordning mulighed for at beslutte, at de midlertidigt ikke vil deltage i omfordelingen, men en sådan medlemsstat skal for hver ansøger, som den i henhold til mekanismen ellers skulle have modtaget som ansvarsovertagende medlemsstat, yde et solidaritetsbidrag på EUR til den medlemsstat, der faktisk modtager den pågældende ansøger. Bestemmelserne i denne artikel er ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som fastlægger hvordan EU skal handle, og under hvilken form. Det betyder, at de foranstaltninger, som EU foreslår, skal være passende og stå i et rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovgivningen. Med andre ord er den mindst begrænsende lovgivningsform, som stadig kan opfylde de forfulgte mål, altid at foretrække. Derfor mener vi, at disse bestemmelser i forslaget til forordning overtræder proportionalitetsprincippet. Desuden må der igen stilles spørgsmålstegn ved gennemførligheden af disse bestemmelser, idet man kan forestille sig en situation, hvor alle medlemsstaterne beslutter at "købe sig fri" af deres forpligtelser ved at betale solidaritetsbidrag. Desuden er det vanskeligt at begribe, hvordan Kommissionen er nået frem til beløbet på EUR. Betegnelsen "solidaritetsbidrag" synes snarere at dække over en bøde til de lande, som afviser de obligatoriske kvoter. Henvisningen til de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver ikke retsgrundlag for indførelsen af sådanne solidaritetsbidrag eller for etableringen af et nyt automatiseret informationssystem. Derfor mener vi ikke, at det valgte retsgrundlag er tilstrækkeligt, da beføjelserne heri overskrides. C. pålægger formanden for udvalget at sende den vedtagne begrundede udtalelse til formanden for Den Slovakiske Republiks Nationalråd og formændene for Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union. Edita Pfundtner Jozef Viskupič verifikator Ľuboš Blaha udvalgsformand NP\ docx 5/5 PE v01-00