Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
|
|
- Karl Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne drøftelser formuleres i nærværende oplæg en revideret projektbeskrivelse af Halsnæs kommunes ansøgning til fonden. På baggrund af drøftelser med repræsentanter fra skoleledelsen samt repræsentanter fra medarbejderkredsen (henholdsvis lærere og pædagoger) er der vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre ansøgningens fokus til fagteams. Omdrejningspunktet i samarbejdet er inddragelsen af evidens í forhold til den læringsmålsstyrede undervisning og det centrale vil være elevens læringsprogression på baggrund af den evidensbaserede tilgang. Med det evidensbaserede arbejde ønsker vi at sikre en kvalitetsforbedring af undervisningen, hvor afsættet bliver den for tiden bedst begrundende viden om elevens læringsprogression og læringsmålsstyring. Den benyttede viden vil selvsagt løbende ændres i takt med ny forskning der påviser nye resultater. Baggrunden for det ændrede fokus er, at koblingen til den evidensbaserede tilgang som fremadrettet er fokuspunkt i Halsnæs Skoler - i første omgang - vil kunne kobles optimalt med arbejdet i fagteam. Ved at sætte fokus på fagteamsene vil det fagfaglige niveau øges. Afsættet for det evidensbaserede teamsamarbejde vil være skolens kernefag : dansk, matematik, natur & teknik samt engelsk. Det skal her understreges, at gennemførelsen af projektet i lighed med den oprindelige ansøgning stadig hviler på dels eksterne konsulenter, der bidrager til at faciliteter ændringen i teamsamarbejdet, dels på inddragelse af egne, opkvalificerede medarbejdere i form af læringsvejledere og medarbejdere fra Pædagogisk Læringscenter (PlC). Dog har vores interne ressourcepersoner en mere fremtrædende rolle i denne reviderede projektbeskrivelse. Organisering af teamsamarbejdet: Grundet skolernes forskellighed er der variationer i hvorledes teamsamarbejdet er struktureret på de respektive skoler. Derfor er der i dag ikke på alle skoler fagteams, nogle skoler har årgangsteams og andre har klasseteams. Med projektet ønsker vi at skabe en mødestruktur og kultur med lokale toninger - hvor det evidensbaserede er udgangspunktet for de overordnede, metodiske diskussioner og den enkelte elevs læringsprogression. Det er hensigten, at der i takt med projektet indføres fagteams på alle skoler i de omtalte kernefag hvor der vil afsættes tid til teamsamarbejdet i størrelsesorden 30 timer på årsbasis eller tre timer på månedsbasis til det fælles forberede arbejde i teamet. Der vil være en naturlig opdeling i årgange, således at der oprettes fagteams for indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Regnestykket set således ud:
2 Arresø Skole Magleblik 2 fagteams for 1-6 og 7-9 (10) Natur/teknologi 2 fagteam for 1-6 og 7-9 (10) 10 fagteams Ølsted 2 fagteams i indskoling og mellemtrin 2 fagteams i indskoling og mellemtrin Natur teknologi (1. 6) (1. 6) 6 fagteams Frederiksværk Skole Enghave Natur/tek 2 fagteams for 1-6. kl og for klasse 2 fagteams for 1.-6 kl. og for klasse 10 fagteams Melby Natur/tek 2 fagteams for kl og for klasse 2 fagteams for kl og for klasse 10 fagteams Hundested Skole Lerbjerg Natur/tek udskoling 2 fagteams for 1-6. kl og for klasse 2 fagteams for kl og for klasse 8 teams Storebjerg (Matriklen slås sammen med Lerbjerg afdeling pr ) 2 fagteams i indskoling og mellemtrin 2 teams
3 Heldagsskolen Natur/teknik 4 fagteams 50 teams Det vil sige, at der ved projektets afslutning skal være etablereret 50 fagteams. Der vil være tale om en trinvis udrulning med afsæt i henholdsvis matematik, dansk, engelsk og natur og teknik. Således vil der i skoleåret 2016/2017, blive etableret fagteams i matematik i skoleåret og fra skoleåret 2017 i dansk foruden engelsk og afslutningsvis vil etableringen af fagteams i natur/teknologi blive udrullet. Hensigten er, at der herefter skemalægges 25 timer på årsbasis til arbejdet i fagteamsene. I de mindre fag engelsk og natur & teknologi, er det hensigten at der skemalægges 10 timer på årsbasis til arbejde i fagteamsene. I forhold til projektforløbet skal det bemærkes, at det forventes at der indledningsvis afsættes 3x3 timer til opstart og igangsættelse det evidensbaserede teamsamarbejde i fagteamsene. Se nærmere under tidsplanen. Ressourcepersoner og skoleledelse Ressourcepersonerne vil udgøres af henholdsvis 7 læringsvejledere foruden 10 øvrige medarbejdere fra de pædagogiske læringscentre (PLC), som gennemfører to forskellige opkvalificeringsforløb i form af henholdsvis en læringsvejlederuddannelse og et enkelt modulforløb. Alle 17 vil organisatorisk blive forankret i de respektive Pædagogiske Læringscentre således at der skabes et reelt vidensmiljø med mulighed for kontinuerlig faglig sparring og udvikling. Baggrunden for niveau-opdelingen er primært ressourcepersonernes forskellige funktioner, hvor læringsvejlederne har det overordnede ansvar for at sikre fremdriften (i samarbejde med skoleledelsen), og PLC erne vil have en mere understøttende funktion i forhold til teamsamarbejdet. PLC erne er desuden tænkt som en vigtig faktor i projektet, da læringscenteret har en naturlig rolle med at formidle forskningsbaseret viden om læring og understøtte skoleudviklingsinitiativer af denne karakter. Ligeledes har de lokale, praktiske forhold i Halsnæs også været afgørende for opdelingen i læringsvejleder og PLC er. Vurderingen er, at ift. det relativt lille antal skoler fordelt på 7 matrikler vil det være hensigtsmæssigt at uddanne et tilsvarende antal læringsvejledere, så der er én læringsvejleder pr. matrikel samtidig med at tiltaget udbygges gennem en opkvalificering hos en række PLC ere, der vil kunne understøtte processen. Herudover vil det planlægningsmæssigt skabe store udfordringer såfremt 17 medarbejdere i alt ville skulle opkvalificeres over flere moduler, idet der i Halsnæs som i øvrige kommuner også pågår linjefagsdækning af de lærere der pt. mangler relevant linjefagseksamen. Med et antal på 17 opkvalificerede medarbejdere vurderer vi, at der sikres tilstrækkelig volumen til dels at
4 skabe rum for de nødvendige, kollegiale drøftelser der løbende vil være under og efter projektet, dels vil 17 medarbejdere i flok kunne løfte opgaven på de 7 skoler. Der er i udgangspunktet tale om eksisterende medarbejdere, der vil gennemgå de to forløb, som vil blive tilrettelagt i samarbejde med UCC eller anden tilsvarende uddannelsesinstitution. Det vil være tale om to særligt tilrettelagte forløb centreret om det evidensbaserede teamsamarbejde. Overskriften for begge forløb vil være at sætte læringsvejleder og PLC er i stand til at vejlede i evidensbaseret teamsamarbejde med fokus på god undervisning og elevers læring. Der tænkes i to niveauer, hvor læringsvejlederne gennemfører det længste forløb, idet deres opgave i samarbejde med skoleledelsen vil være at sikre projektets udmøntning og fremdrift i de respektive teams. PLC erne som gennemgår et mindre omfattende forløb, skal sætter dem i stand til at understøtte arbejdet med den evidensbaserede tilgang i teamet og som på sigt, når projektet er gennemført, vil kunne bidrage til at sikre projektets forankring i alle teams. Tanken er, at PLC erne i deres opkvalificeringsforløb bliver i stand til at vejlede teamsene i et professionaliseret teamsamarbejde med vægt på det evidensbaserede. Forudsætningen er PLC s funktion som videnscentral hvad angår formidling af ny forskningsbaseret viden. Mht. Læringsvejlederne forventes de, at have tilbundsgående viden om målstyring og tilrettelæggelse af læringsforløb med afsæt i ny forskningsbaseret viden foruden at de selvsagt også skal opnå vejlederkompetencer gennem deres uddannelsesforløb. Modulforløbet for PLC erne skal således ruste dem til at kunne varetage vejledning og den kollegiale sparring og ift. at få den evidensbaserede tankegang i spil. Altså sikre, at den aktuelt bedst begrundende viden om elevens læringsprogression videndeles og drøftes i teamet. Forløbet for læringsvejlederne skal være, at de udover hvad PLC erne kan, også har særlig indsigt i hvordan man tilrettelægger den målstyrede undervisning og læringsforløb. Begge forløb skal have et didaktisk perspektiv i forhold til tilrettelæggelsen af den målstyrede undervisning. Det er afgørende for projektet, at ressourcepersonerne indgår i arbejdet med de respektive teams fra starten af og i samarbejde med de eksterne konsulenter planlægger og gennemfører forløbene. De eksterne konsulenter vil bidrage i processen med igangsættelsen af det evidensbaserede teamsamarbejde og desuden udgøre det eksterne blik der er nødvendig for en forandringsproces og kulturændring af denne kaliber. En anden årsag til nødvendigheden af de eksterne konsulenter er, at de interne ressourcepersoner er under løbende opkvalificering i løbet af projektet. Men det skal understreges, at de interne medarbejdere, læringsvejledere og PLC ere, vil spille en væsentlig rolle idet de i tæt samarbejde med de eksterne konsulenter skal implementere det evidensbaserede teamsamarbejde. De eksterne konsulenter vil således kunne fungere som coaches for læringsvejlederen. Skoleledelsen spiller selvsagt også en afgørende rolle i projektet. Først og fremmest har de ansvaret for at sikre det organisatoriske rum for forandringen, men herudover tiltænkes de en rolle, hvor de giver sparring til teamsamarbejdet og løbende deltager i de respektive teams drøftelser. Desuden vil skoleledelsen på regelmæssig basis give og modtage sparring med de eksterne konsulent/de interne læringsvejledere/plc ere i forhold til projektets fremdrift og de faglige og didaktiske overvejelser der måtte opstå i løbet af processen. Det bør pointeres, at gensidigheden i sparringen er central, da det vil
5 være afgørende ift. udmøntningen af projektet og i lederens arbejde med at give de pågældende teams kvalificeret sparring. Der afsættes to timer umiddelbart efter projektstart og to timer umiddelbart inden afslutningen til drøftelser mellem konsulent/de interne ressourcepersoner og skolelederen. Målsætninger Projekt vil betyde, at der i skolerne vil blive arbejdet mere systematisk med læringsmål og med afsæt i den evidensbaserede tilgang og således sikre, at den enkelte elev opnår den største læringsprogression og bliver så dygtig som muligt. Projektet vil betyde en ændring i undervisningen, hvor læringsmålene fremstår tydeligere for den enkelte elev og dermed skaber øget læring. Sammenholdt med at fagfagligheden bør øges markant med projektet, bør indsatsen afspejles i indikatorer som højnet karaktergennemsnit og øget overgang til ungdomsuddannelserne og de nationale tests. Der er tale om ønskelige målsætninger, da der dels må tages det forbehold, at der er tale om indikatorer som også påvirkes af øvrige faktorer, dels er projektets tidshorisont så kortsigtet og kulturændringen så omfattende - at markante resultater ikke nødvendigvis kan forventes at slå igennem på 2 år ift. de opstillede kvantitative målsætninger. Udover de kvantitative målsætninger er det relevant at medtage et kvalitativt afsæt i form af elevens egen vurdering af læringsprogressionen. Med projektet ønsker vi at højne undervisningens kvalitet og derigennem elevens læring, hvorfor det vil være relevant at undersøge elevernes vurdering af fremskridt i denne henseende. Der vil derfor blive foretaget en række kvalitative interviews med et antal elever, der kan belyse ændringer før og efter deres lærer har medvirket i fagteamets igangsættelse og opkvalificering. Interviewet vil læne sig op ad de tre centrale spørgsmål i J. Hatties feedback-model: hvor er du på vej hen?, hvordan klarer du dig og hvor skal du hen herfra? Det vil være lærerne, der foretager disse interviews. Der må forventes en tydeliggørelse i elevens bevidsthed i forhold til disse spørgsmål i løbet af projektet. Det skal bemærkes, at der ift. den oprindelige ansøgning ikke vil være tale om kompetencesamtaler, men om interviews men en række udvalgte elever. Baggrunden er, at kompetencesamtalerne implementeres på skolerne med stor variation, hvorfor det vil være for usikkert at medtage i planlægningen af dette projekt. Som nævnt indledningsvis i afsnittet vil projektet medføre nogle ændringer i undervisningen, hvor der arbejdes mere systematisk med læringsmålene. Det vil konkret afspejle sig i undervisningen ved, at læreren vil være i stand til overfor klassen og den enkelte elev at tydeliggøre læringsmålene. Tidsplan Der vil være et indledende pilotprojekt på 8 teams. Tallet sikrer en volumen i forhold til delevalueringen der skal danne grundlag for projektets tilretning. Herefter forventes projektet udrullet i de resterende 32 teams. Rent praktisk er der tale om 3x3 timer i fagteamsene. En konsulent vil indgå i 3 teammøder over projektperioden og sikre en evidensbaseret tilgang i samtalen. Mødet vil blive indledt med en introduktion til metoden ift. det evidensbaserede teamsamarbejde, afholdelse af selve mødet hvor konsulenten i samarbejde med læringskonsulenten og PLC eren - vil coache samtalen, afrunding af mødet og planlægning
6 af næste møde. Det skal derfor aftales, i hvilket omfang læringsvejleder/plc skal afsætte tid til det forberedende arbejde med den eksterne konsulent. Tidsskema: Periode Antal teams Hvem /hvordan Efterår læringsvejledere starter længerevarende forløb. 10 Plc ere starter kortere forløb. Forår teams i matematik igangsættes. En konsulent faciliteter i samarbejde med lokale ressourcepersoner - 3 møder a 3 timer i de 8 fagteams. (9 timer). 1 Den eksterne konsulent vil medvirke i alle møder. August 2016 Evaluering og tilretning af forløb. Efterår teams i matematik igangsættes. 3x3 møder i 7 fagteams. (9 timer). Forår 2017 projekt 8 teams i dansk igangsættes. 5 teams i engelsk igangsættes. 3x3 møder i 8 fagteams. (9 timer). 5 fagteams (9 timer) Efterår teams i dansk igangsættes. 5 teams i engelsk igangsættes. 3x3 møder i 7 fagteams. (9 timer). 5 fagteams ( 9 timer) Forår teams igangsættes i engelsk og natur/teknik 3x3 møder i 9 fagteams. (9 timer). Efterår 2018 Opsamling og formidling af resultater Jf. oprindelig ansøgning Plan over forløbet i forårssemesteret De resterende semestre vil følge tilsvarende plan med øget antal fra forårssemesteret Arresø Teams Skole Magleblik 2 fagteam Ølsted 1 fagteam Hundested Skole Teams Frederiksvæ rk Skole Teams Heldagssko len Teams Lerbjerg Enghave 1 teams Storebjerg Melby 1 team Interne ressourcepersoner Forud for fagteamets møde afsættes 1 times forberedelse til og 1 times formøde Konsulent Der afsættes en times forberedelse og 1 times formøde
7 Økonomi: Der søges om kr fra fonden til dækning af undervisningsafgift og konsulentbistand. Herudover vil der være egenfinansiering på kr ,127 over de tre år. Beløbet dækker følgende: Opkvalificering af17 vejledere 40 timers undervisning til en gennemsnitlig timepris på kr. 255: kr Forberedelsestid for 17 vejledere 40 timer kr Opkvalificering af 7 vejledere 48 timers undervisning til en gennemsnitlig timepris på kr. 255: kr Forberedelsestid for 7 vejledere kr 3X3 Teammøder i 40 teams fx 10 medlemmer i hvert team til en gennemsnitlig pris af kr : kr Sparringsmøde med lederen 2x2 timer på hver skole: kr Egenfinansiering sammenlagt: 1.463,12 kr 2 Note indskrevet i dokumentet d : Der er tale om en fejl, når der står 40 teams. Fondens bevilling dækker oprettelse af 50 teams. Dvs. timetallet dækker et beløb på kr
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereFornyelse af overskolen
Fornyelse af overskolen Undervisningen i overskolen (9. klasse og de tre videregående trin) antager nye former fra og med skoleåret 2013-14. Læs om de vigtigste forandringer her. Sådan gør du når du går
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mere2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.
Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereProjektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund
Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage
Læs mereSTATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011
STATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011 1 INDSAMLING AF DATA Resultater fra undersøgelserne: Whats Hot and Whats Not? 2011 og
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereUdviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16
Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N. Tel. +45 8728 5003 www.regionmidtjylland.dk Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Udarbejdelse af programteorier i
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereKompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen
Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereUnderstøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning
Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereForebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen
Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereBILAG 1 UDKAST TIL RAPPORT. Erfaringsopsamling på læringsreformens toårige udviklingsperiode
Erfaringsopsamling på læringsreformens toårige udviklingsperiode 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Formål og baggrund for gennemførelse af erfaringsopsamlingen... 4 1.2 Læringsreformen i Hillerød
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereGladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?
Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor
Læs mere- i Københavns Kommune
- i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mere