CO-Magasinet OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER O

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 02/2014 OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER O SIDE 6-9 OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 VILKÅRENE SKAL VÆRE LIDT BEDRE END I GÅR SIDE FLERE SIGER OK TIL OK SIDE 11 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER OK SIDE 6-9 UNIKT SAm MARBEJDE GAV JOBBONUS TIL FYREDE SIDE SAMARBEJDSUDVALGET NEDBRINGER SPILD SIDE SU SKAL I KONSTANT DIALOG MED H ARBEJDSPLADSEN SIDE 16 VILKÅRENE SKAL VÆRE LIDT BEDRE END I GÅR SIDE 10 NY EUROPÆISK INDUSTRIPOLITIK ANKLAGES FO LØNMODTAGERNE SIDE 17 EN MEGET VIGTIG BRIK SIDE TR HAR BEVARET TILLIDEN GENNEM KRISEN SIDE 20 NY TÆNKETANk-d IREKTØR VIL GØRE EU NÆRVÆRENDE SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE NU KAN DU FÅ KURSUSG U SIDE 24 OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 ITVALGS LØNKONTOEN ER OK SIDE 6-9 VILKÅREN K TIL OK SIDE 11 UNIK

2 Industriforlig giver for i hverdagen til alle Der måtte forhandles hen over weekenden, før industriens nye overenskomster var på plads og så dagens lys søndag den 9. februar. Men forbedringerne i forliget kommer til at kunne mærkes i dagligdagen hos de ansatte i industrien. Når anciennitetskravene er opfyldt, er der nemlig både en ekstra uges uddannelse i opsigelsesperioden, en fordobling af beløbet på fritvalgs lønkontoen, to timers betalt frihed til vejledning i fagforeningen eller a-kassen ved opsigelse, udvidet forældreorlov også til forældre af samme køn, betalt skoleophold til lærlinge og så videre. Forbedringerne rammer bredt, og de bedste til at vurdere forliget må næsten være dem, som kan blive omfattet af det, når resultatet af urafstemningen om forliget foreligger. Derfor har CO-Magasinet lavet en rundringning til industriens tillidsrepræsentanter, og på siderne 6-9 kan du læse, hvad de mener om indholdet. Og konklusionen er i grove træk: Mere uddannelse og flere penge på fritvalgs lønkontoen er o.k. Noget til alle Tillidsrepræsentanterne understreger, at der er mange forskellige elementer i overenskomsterne, som er værd at fremhæve, men især de nye vilkår for afskedigede i form af mere uddannelse samt rådgivning i enten a-kasse eller fagforening slår igennem. Sammen med en ekstra procent på fritvalgs lønkontoen og bedre muligheder for at sikre vikaransatte mod misbrug får det et flertal til at anbefale et ja til den treårige overenskomst. - Jeg synes, at der er mange gode ting i forliget. Det er bredt og rammer dermed manges interesser, og samtidig er der luft til at forhandle for os andre, siger eksempelvis Kristian Petersen, fællestillidsrepræsentant for 150 kolleger på NKT Cables i Asnæs og medlem af 3F, i artiklen på siderne 6-9. Ud over at han som fællestillidsrepræsentant på en arbejdsplads med mange på skiftehold er glad for, at genetillægget stiger, så er han især tilfreds med, at der sker forbedringer i uddannelserne marts side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE Det blev et treårigt forlig med mere uddannelse, bedre forældreorlov og mulighed for at sikre mod misbrug af vikarer. SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER OK Tillidsrepræsentanter landet over er tilfredse med et bredt overenskomstforlig. SIDE 6-9 VILKÅRENE SKAL VÆRE LIDT BEDRE END I GÅR CO-industris formand Claus Jensen arbejder for bedre vilkår til medlemmerne. I april bliver han 50 år. SIDE 10 FLERE SIGER OK TIL OK Kampagne øger kendskab til overenskomster. SIDE 11 UNIKT SAMARBEJDE GAV JOBBONUS TIL FYREDE Fællestillidsrepræsentant Brian Drastrup blev hyret som jobkonsulent, da virksomheden lukkede. SIDE SAMARBEJDSUDVALGET NEDBRINGER SPILD SU Knauf Danogips involverede medarbejderne i at reducere spild. SIDE 14-15

3 leder bedringer gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). - Særligt det med, at man kan få en uge i opsigelsesperioden er godt, fordi det jo netop er i sådan en situation, at man har brug for ekstra uddannelse. Det er en af de bedste ting ved forliget, siger Kristian Petersen. Husk at stemme Men for at forligets forbedringer skal træde i kraft, kræver det, at de bliver stemt hjem. Og her kan alle stemmeberettigede give deres besyv med. Som CO-industris formand Claus Jensen sagde i det første nummer af CO-Magasinet i år, så er en stemme ved en urafstemning en stemme for den danske model. - Uanset om du synes, at den nye overenskomst er god eller dårlig, så stem ved urafstemningen. Din stemme er nemlig med til at bevise, at den danske model har sin berettigelse og fungerer til gavn for hele det danske arbejdsmarked, siger han. Han er opmærksom på, at der kan være flere måder at godkende et forlig på i forbindelse med en overenskomstforhandling. - Men jeg mener, at det er afgørende for demokratiet, at det er medlemmerne, der giver deres mening til kende. Det er lige så vigtigt at stemme ved urafstemningen, som det er at stemme ved kommuneog folketingsvalget. Jeg synes faktisk, at det er udtryk for slaphed, hvis man ikke kan overkomme at stemme særligt taget i betragtning, at der daglig er mennesker på jorden, der dør for at få demokratisk ret til at stemme, siger Claus Jensen. Forside: Tidligere fællestillidsrepræsentant Brian Drastrup fra sojafabrikken Solae på Aarhus Havn. Foto: Lars Aarø. SU SKAL I KONSTANT DIALOG MED HELE ARBEJDSPLADSEN Trivslen og produktiviteten stiger, når SU bliver brugt rigtigt, viser erfaringerne fra to TekSam-projekter. SIDE 16 NY EUROPÆISK INDUSTRIPOLITIK ANKLAGES FOR AT GLEMME LØNMODTAGERNE Faglige organisationer i EU mener, at de industriansatte er glemt i oplæg til ny europæisk industripolitik. SIDE 17 EN MEGET VIGTIG BRIK Håndbog sætter fokus på den tillidsvalgtes rolle i den danske model. SIDE TR HAR BEVARET TILLIDEN GENNEM KRISEN Undersøgelse viser, at fyringer og nedskæringer ikke har påvirket tr s relationer til kollegerne. SIDE 20 NY TÆNKETANK-DIREKTØR VIL GØRE EU NÆRVÆRENDE Tænketanken EUROPA s nye direktør vil gøre EU synlig i danskerne hverdag. FAGLIG ORIENTERING SIDE 21 SIDE NU KAN DU FÅ KURSUSGARANTI HOS AMU Find dine garantikurser på SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Store forbedringer Fokus på OK2014 til industriens ansatte Det blev et treårigt forlig med mere uddannelse, bedre forældreorlov og mulighed for at sikre mod misbrug af vikarer Industriens medarbejdere får fremover ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgs lønkontoen, bedre forældreorlov og bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges. Sådan ser industriforliget ud i korte træk. CO-industris formand Claus Jensen er tilfreds med forliget, der kom i hus i februar efter forhandlinger i mere end 24 timer hos arbejdsgiverne i Industriens Hus i København. - Forliget kan blandt andet bidrage til, at vikaransatte sikres mod misbrug, reallønnen sikres, og der sker desuden en lang række forbedringer af de industriansattes muligheder for uddannelse - også i opsigelsesperioden, siger Claus Jensen. Han peger på, at forhandlerne især har lagt vægt på, at resultaterne i industriforliget kan mærkes i dagligdagen. Men for at forbedringerne i forliget træder i kraft, kræver det, at de nye løn- og arbejdsvilkår stemmes hjem ved urafstemningen om forliget. Og her lyder opfordringen fra CO-industris formand: Stem JA. For stærke overenskomster kræver stærk opbakning. Alle resultaterne i industriens overenskomster kan ses i de protokollater, som stammer fra aftalen mellem CO-industri og DI. De kan enten findes på dit forbunds hjemmeside eller downloades fra CO-industris hjemmeside Fra forsiden af CO-industris hjemmeside kan du desuden hente den urafstemningspjece, som uddyber hovedtrækkene i forliget. OK2014 Her følger i hovedtræk begivenhederne i forbindelse med indgåelsen af nye overenskomster for industriens ansatte marts side 4 På et pressemøde den 7. januar skydes overenskomstforhandlingerne officielt i gang i Industriens Hus i København. Søndag den 9. februar falder industri forliget på plads, da der indgås nye treårige overenskomster, der direkte berører industriansatte. CO-industris Centralledelse godkender den 10. februar industriens nye overenskomster og anbefaler, at der stemmes ja til forliget. CO Magasinet Mandag den 28. oktober offentliggøres en køreplan for den kommende fornyelse af industriens overenskomster. Heri fremgår det blandt andet, at parterne vil bestræbe sig på at få afsluttet forhandlingerne senest 7. februar. Lørdag 8. februar mødes topforhandlerne klokken 10 i Industriens Hus i København for at forhandle nye overenskomster, og klokken 13 møder CO-industris forhandlingsudvalg samt tema udvalg op i DI for at forsøge at forhandle et forlig igennem. CO-industri og DI holder pressemøde 9. februar klokken 14 og præsenterer forliget.

5 Industriforliget er indgået, og topforhandlerne er på vej til pressemøde for at præsentere det. Fra venstre DI s viceadministrerende direktør Kim Graugaard, CO-industris næstformand Mads Andersen, DI s administrerende direktør Karsten Dybvad og CO-industris formand Claus Jensen. Hovedpunkterne i OK-aftalen 2014 Indbetalingen til fritvalgs lønkontoen fordobles fra en til to procent i perioden frem til og med Som opsagt får du ret til to timers Arbejder du på aften/nat skiftehold, stiger støtten fra IKUF. Tillidsrepræsentanter får ret til at få oplyst, hvilke lokalaftaler og kutymer Som nybagt forælder udvides forældreorloven med to uger fordelt på en uge til hver af forældrene, og satsen sættes op fra 140 kr. til 145 kr. Forældreorloven gælder fremover Fokus på OK2014 vejledning i fagforeningen/a-kassen der skal overholdes i forbindelse med også for forældre af samme køn. med fuld løn. de vikaransattes arbejdsfunktioner på virksomheden. Pensionsbidraget under de 14 ugers Er der lokal enighed, kan organisatio- barselsorlov forhøjes med 1,50 kr. pr. nerne bistå ved lokale drøftelser af Funktionæroverenskomstens time pr. 1. juli fleksibilitet, herunder anvendelsen af dækningsområde udvides med nye vikarer mv. grupper af tekniske funktionærer og Mindstebetalingen, der i dag udgør elektrikere. 108,70 kr., forhøjes pr. 1. marts 2014 Regler for udenlandsk arbejdskraft, med 1,50 kr. til 110,20 kr., forhøjes pr. som gør det lettere at afdække social Hele funktionærområdet får en 1. marts 2015 med 1,65 kr. til dumping. regel, som betyder, at CO-industris 111,85 kr., og forhøjes med 1,80 kr. medlemsforbund kan bede om et pr. 1. marts 2016 til 113,65 kr. Betalingen til Industriens Uddannel- møde i virksomheden med deltagelse ses- og Samarbejdsfond øges med 5 af organisationerne, hvis du eller dine Genetillæg forhøjes med 1,5 procent øre hvert af de tre overenskomst-år. kolleger fejlagtigt eller uretmæssigt pr. 1. marts 2014, 1,6 procent pr. holdes ude af overenskomsten. 1. marts 2015, og 1,7 procent pr. Fremover får du en uges uddannelse 1. marts i opsigelsesperioden med støtte fra Ændrede regler for vejpenge ved IKUF. udearbejde. Lærlinge- og elevsatser forhøjes med gennemsnitlig 1,9 procent pr. side 5 Er du lærling eller elev, får du mulig- 1. marts både i 2014, 2015 og hed for fritidsundervisning via IKUF. Industriens protokollater kan enten findes på forbundenes hjemmesider eller ses på

6 Mere uddannelse og frivalgs lønkontoen e Af Dorthe Kragh Tillidsrepræsentanter landet over er tilfredse med et bredt overenskomstforlig Fokus på OK2014 Industriens tillidsrepræsentanter er tilfredse med det overenskomstforlig, som blev forhandlet hjem den 9. februar af CO-industri og Dansk Industri (DI). Det viser en rundringning, som CO-Magasinet har foretaget til en række tillidsrepræsentanter landet over. Der er mange forskellige elementer i overenskomsterne. Men det er især de nye vilkår for afskedigede i form af bedre muligheder for uddannelse og ret til to timers rådgivning i fagforeningen eller a-kassen med fuld løn, der vinder genklang hos tillidsrepræsentanterne. Sammen med en ekstra procent på frivalgs lønkontoen og bedre muligheder for at sikre vikaransatte mod misbrug får det et flertal til at anbefale et ja til den treårige overenskomst. - Jeg synes, at der er mange gode ting i forliget. Det er bredt og rammer dermed manges interesser, og samtidig er der luft til at forhandle for os andre, siger Kristian Petersen, fællestillidsrepræsentant for 150 kolleger på NKT Cables i Asnæs og medlem af 3F. Ud over at han som fællestillidsrepræsentant på en arbejdsplads med mange på skiftehold er glad for, at genetillægget stiger, så er han især tilfreds med, at der sker forbedringer i uddannelserne gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). - Særligt det med, at man kan få en uge i opsigelsesperioden er godt, fordi det jo netop er i sådan en situation, at man har brug for ekstra uddannelse. Det er en af de bedste ting ved forliget, siger han. Han har dog været betænkelig ved, at overenskomsten løber over hele tre år. - Først tænkte jeg, at tre år er lang tid, men jeg kan godt se, at det giver arbejdsgiverne noget ro, siger han og anbefaler et ja. Noget til alle generationer For David Rosenqvist, fællestillidsrepræsentant for cirka 140 kolleger på Alfa Laval Copenhagen i Søborg og medlem af Dansk Metal, har den treårige overenskomstperiode ikke vakt nervøsitet. - Nogle er bekymrede over, at det er en treårig overenskomst, for hvad nu hvis det pludselig går meget bedre, så har vi ikke fået nok. Men jeg er sikker på, at så skal tillidsrepræsentanterne nok lokalt forhandle noget mere hjem i lønningsposen, siger han marts side 6 CO Magasinet F David Rosenqvist, fællestillidsrepræsentant Foto Kurt Johansen Foto Simon lautrop F F Kristian Petersen, fællestillidsrepræsentant

7 flere penge på r OK Fokus på OK2014 foto jens bach Foto Bo Amstrup Gitte Møgelbjerg, tillidsrepræsentant Kim Rasmussen, fællestillidsrepræsentant Han er særligt tilfreds med, at der kommer en ekstra procent på frivalgs lønkontoen. - Det er rigtig godt, fordi muligheden kan benyttes af alle generationer. Der er eksempelvis mulighed for noget til pensionen, ekstra feriepenge eller opsparing til seniorordningen. Det er den helt store ting for mig, siger han. Derudover er han tilfreds med, at der er kommet ekstra barsel til både mor og far, og at homoseksuelle er blevet ligestillet i forhold til barsel. - På vikarområdet kunne jeg godt tænke mig, at man var gået lidt videre. Jeg ville gerne have haft, at tillidsrepræsentanten fik ret til at se dokumentation for vikaransættelserne. Men det er en start, siger Davis Rosenqvist, der ikke er i tvivl om, at man skal sige ja til forliget. Gitte Møgelbjerg er tillidsrepræsentant for omkring 130 kontoransatte på Grundfos i Bjerringbro. Hun er glad for de nye muligheder for at sikre vikarer mod misbrug. - Det med vikarer kan jeg rigtig, rigtig godt lide, for vi bruger dem i spidsbelastningssituationer. Normalt er der ikke nogen problemer, men jo mere overenskomsten sikrer tillidsrepræsentanternes rettigheder, jo bedre kan vi arbejde for at sikre kollegernes rettigheder, siger hun. Alligevel er hun ikke helt tilfreds med overenskomstens sikring af tillidsrepræsentanternes arbejde. - Som HK-tillidsrepræsentant synes jeg stadig ikke, at jeg har fået bedre arbejdsbetingelser. Her tænker jeg på, at der nu sker en forskelsbehandling mellem Teknisk Landsforbund og os vedrørende dækningsområdet i bilag to. Vi skal dokumentere, at kolleger er medlem hos os, for at de kan blive omfattet af overenskomsten, men det skal TL ikke. Det bryder jeg mig ikke om, siger hun. Hun er dog godt tilfreds med, at der er kommet bedre barselsvilkår, bedre uddannelse og hjælp til afskedigede og mere på fritvalgs lønkontoen. - En procent mere i løbet af overenskomstperioden er jo reelt lidt mere i lønningsposen, siger hun. Derfor er hun endnu ikke klar til at komme med en anbefaling til forliget. - Min første reaktion var nej, men på den anden side så er der jo også meget godt i forliget, så jeg vakler lidt, siger Gitte Møgelbjerg. Før lukketid Kim Rasmussen, fællestillidsrepræsentant for 30 kolleger på Dana-Tank i Lem og medlem af Dansk Metal, mener også, at side 7

8 Fokus på OK marts Foto Bo Amstrup Foto Alex Tran side 8 CO Magasinet Jacob Saugman, tillidsrepræsentant der er mange gode ting i forliget, som han råder sine kolleger at stemme ja til. - Jeg kan især godt lide, at opsagte får ret til at tage to timer på fagforeningen i arbejdstiden med løn. Ellers har man jo typisk ikke mulighed for det før fyraften, og så er fagforeningen lukket, siger han. Samme holdning har Jacob Saugman, tillidsrepræsentant for 12 teknikere hos Verdo i Randers og medlem af Teknisk Landsforbund. - Specielt uddannelse og hjælp i opsigelsesperioden er supergodt. Vi har selv gjort det i forbindelse med en større afskedigelsesrunde. Det er rigtig godt, at man kan hjælpe folk videre, siger han. Medlemmer af Teknisk Landsforbund får med den nye overenskomst funktionsløn, men han tvivler på, at det bliver aktuelt på Verdo. - Funktionsløn kan man sige for og imod til. Men det skal vel give mening for både virksomheden og medarbejderne at indføre. Jeg kan forstå, at det skal koste noget for arbejdsgiveren at flytte medarbejderne over på funktionsløn, og så skal de jo regne på, om det kan betale sig, eller om det er bedre at udbetale lidt overarbejdsbetaling i ny og næ. Men vi må jo tage en ordentlig dialog, hvis det kommer, siger han og anbefaler et ja til overenskomsten. Også Kenneth Lindharth, tillidsrepræsentant for 14 formere i støberiafdelingen på C.C. Jensen A/S i Svendborg og medlem af Dansk Metal, siger ja til overenskomsten. - Generelt er det et fornuftigt resultat. Nu får vi ro på de næste tre år, og så må vi se, hvad de lokale lønforhandlinger kan munde ud i, siger han. Han håber dog, at de næste overenskomstforhandlinger har mere fokus på pension og seniorordning. - Fremadrettet må man arbejde mere med seniorordninger. Mine kolleger vil gerne have bedre muligheder for bedsteforældredage og sådan noget, påpeger han. Bedre forhold for seniorerne ligger også Hanne Kliver Anker, tillidsrepræsentant for cirka 140 3F ere på Linak i Guderup ved Nordborg, meget på sinde. - Vi er nødt til at have noget ind, hvis vi skal holde til at arbejde til, vi bliver 69 eller 71 år. Tempoet i industrien er nu så højt, at der er brug for noget tid til at puste ud, siger hun. Men ellers synes hun, at forliget indeholder mange gode elementer, så det bliver også et ja fra hende. Brug fritvalg til pension H.C. Andersen, fællestillidsrepræsentant for 32 smede og elektrikere på Coloplast i Thisted, efterlyser også mere til pensionen i overenskomstforliget. - Jeg synes, at det mangler - velvidende, at folk selv kan vælge at bruge pengene på deres fritvalgskonto til pension. Og det vil jeg opfordre dem til, siger han. Han anbefaler dog et ja, fordi forliget indeholder mange andre forbedringer. Han er blandt andet meget tilfreds med den forbedrede mulighed for uddannelse i forbindelse med afskedigelser. - Det er rigtig fint, at der er klare forbedringer af uddannelsesmulighederne. Det er den vej, vi skal. Vi kan ikke få uddannelse nok, siger han. foto Joan Dall

9 Fokus på OK2014 Foto Lars Horn Foto Mick Anderson H.C. Andersen, fællestillidsrepræsentant René Jørgensen (tv), tillidsrepræsentant Uddannelse i opsigelsesperioden er også vigtig for Bjarne Torhus, tillidsrepræsentant for 62 laboranter på Cheminova i Harboøre og medlem af HK. - Man kan få op til fem ugers uddannelse, og på den tid kan man trods alt godt nå at lære lidt, som kan bruges, når man skal finde andet arbejde. I dag er folk jo så specialiserede i deres job, at det kan være svært at bruge kvalifikationerne andre steder. Derfor er det et godt supplement, mener han. Han er også tilfreds med, at HK s ret til opsøgende arbejde på virksomhederne er gjort permanent. - Det gør det nemmere at gøre noget ved 50 procentsreglen, siger han og anbefaler et ja. Uddannelse er også en væsentlig årsag til, at Hanne J. Hansen, fællestillidsrepræsentant for cirka 30 timelønnede på Eaton Eletric i Vejle og medlem af 3F, anbefaler et ja til overenskomsterne. - Det er godt med bedre uddannelsesmuligheder. I dag er der ikke nok, der udnytter IKUF, men det håber jeg kommer, for det er vejen frem særligt for os ufaglærte. Vi er jo mange, som ikke har en chance, hvis virksomheden lukker, og vi ikke kan uddanne os over i noget andet. Du kan jo uddanne dig til alverdens ting på IKUF, så det er synd, at der ikke er flere, der bruger det, siger hun. F Hanne J. Hansen, fællestillidsrepræsentant F F Kenneth Lindharth, tillidsrepræsentant Stor opgave venter TR For René Jørgensen, der er tillidsrepræsentant for cirka 160 smede og lærlinge på Orskov Yard i Frederikshavn, er det vigtigt, at de nye overenskomster hæver lærlinge- og elevsatserne væsentligt. - Lærlingesatserne bliver hævet med næsten seks procent over tre år, og det er godt. Det er vigtigt, at vi har en fornuftig løn, hvis vi gerne vil tiltrække flere unge til faget, siger han. Samtidig er han glad for, at tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder for at forhindre misbrug af vikarer. - Vi har allerede en lokalaftale, som betyder, at ledelsen skal informere mig, men jeg synes, at det er godt, at andre får de samme muligheder. For det med udnyttelse af vikarer er noget, som vi skal være obs på, mener han. Samtidig peger han på, at tillidsrepræsentanterne nu har en vigtig opgave i at udlægge overenskomsterne for deres kolleger og opfordre dem til at spørge, hvis der er noget, som de ikke forstår. - Jeg har netop holdt generalforsamling i den faglige klub, hvor jeg understregede, at det er vigtigt, at alle stemmer ved urafstemningen. Om de siger ja eller nej er op til den enkelte, men vi skal stemme, hvis vi vil bevare det system, som vi har i dag, hvor arbejdsmarkedets parter skaber rammerne om vilkårene på arbejdspladserne, fastslår han. Han anbefaler et ja. side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Vilkårene skal være lidt bedre end i går CO-industris formand Claus Jensen arbejder for bedre vilkår til medlemmerne. I april bliver han 50 år han uddannede sig til plade- og konstruktionssmed og stod i lære på Lindøværftet. Her blev han senere valgt som fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S-bestyrelsen. I 2003 blev han valgt til faglig sekretær i Dansk Metal, i 2004 blev han forbundssekretær i forbundets organisationssekretariat, og i 2007 blev han flyttet til forbundets forhandlingssekretariat. I 2008 tog han endnu et skridt mod formandsstolen i Dansk Metal, da han blev næstformand i forbundet, og 2012 afløste han Thorkild E. Jensen som formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal marts side 10 CO Magasinet Dagen i morgen skal gerne være lidt bedre end dagen i går, siger Claus Jensen, formand for COindustri, og med det udgangspunkt har han netop forhandlet sit første overenskomstforlig hjem i spidsen for CO-industri. Den 30. april runder han endnu en milepæl i sit liv, når han kan fejre 50 års fødselsdag. Claus Jensen har hele sin karriere været faglig og politisk aktiv. Allerede i læretiden markerede han sig som ungdomsformand i Metal Odense, mens CO-industris formand Claus Jensen. Mere uddannelse Som man også kan se af det nyligt indgåede forlig om overenskomster på industriens område lægger Claus Jensen stor vægt på, at industriens ansatte skal have bedre vilkår for at efter- og videreuddanne sig. Det er efter hans mening vejen til bedre jobmuligheder, økonomisk tryghed og tryghed i jobbet. Et løft i uddannelsesniveauet er også forudsætningen for en af Claus Jensens andre mærkesager, nemlig en væsentlig produktivitetsstigning, der gennem robotisering og automatisering kan sikre de danske industriarbejdspladsers konkurrenceevne og dermed bidrage til at bevare Danmark som et produktionsland. Ud over posterne som formand for CO-industri og Dansk Metal er Claus Jensen også medlem af LO s daglige ledelse, og han har en række internationale poster. Blandt andet er han medlem af eksekutivog styrekomiteen i IndustriaAll Europe, ligesom erfaringerne fra Lindøværftet bliver brugt som medlem af IndustriAll Globals skibsværftssektion. Dertil kommer en række råds- og bestyrelsesposter i blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Økonomiske Råd, Industriens Pension og Københavns Universitets Rådgivningspanel.

11 Af Dorthe Kragh Flere siger OK til OK Kampagne øger kendskab til overenskomster Er du OK? Det spørgsmål er danskerne blevet mødt af på tv, i radioen og gennem annoncekampagner siden november 2012, hvor LO og FTF har sat fokus på værdien af overenskomster og fagligt fællesskab. Og meget tyder på, at danskerne har taget budskabet til sig. Særligt de unge mellem 15 og 29 år har tilsyneladende fået større forståelse for overenskomster og deres betydning for deres løn- og ansættelsesforhold. Tal fra LO viser, at hvor kun syv ud af 10 unge mellem 15 og 29 år i 2011 mente, at en overenskomst sikrer gode løn- og arbejdsvilkår, så deles den holdning nu af otte ud af ti unge. På samme måde er andelen af unge, der mener, at det er vigtigt at arbejde på en arbejdsplads med overenskomst steget fra 58 procent i 2011 til 69 procent i fjerde kvartal likes Indtil videre har over danskere liket ErDuOK på Facebook på adressen og netop nu er der fuld gang i kampagnen rundt på landets arbejdspladser, hvor der bliver lavet OKplakater, der viser det faglige fællesskab på arbejdspladsen. Du kan hente en app på Facebook, hvis du og dine kolleger har lyst til at lave jeres egen OK-plakat. Samtidig er der fortsat fokus på tjek af løn-sedler. På hjemmesiden kan du teste dit forhold til din lønseddel, og du kan få råd til, hvordan du tjekker, om du får den løn, som du har krav på. Til kampagnen er der fremstillet en række materialer, som sætter fokus på overenskomster og faglige fællesskaber, og på kampagnens hjemmeside kan du bestille badges, flyers, plakater og en folder, der giver let tilgængelig viden om overenskomster. På hjemmesiden er der desuden masser af information om løn, pension, barsel, ferie og uddannelse, og du kan teste din OK-viden og deltage i en konkurrence om at vinde en rejse. ErDuOK-kampagnen kører over tre år. Du finder ErDuOK-kampagnen på og på side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Lars Aarø Unikt samarbejde gav jo Fællestillidsrepræsentant Brian Drastrup blev hyret som jobkonsulent, da virksomheden lu marts side 12 CO Magasinet Det var en tøven hos en rekrutteringskonsulent, da han spurgte ind til konsulentvirksomhedens succesrate med at få timelønnede i job, der gjorde udslaget for Brian Drastrup. For mens firmaet kunne få 65 procent af funktionærerne i job inden for tre måneder, så vidste konsulenten faktisk ikke, hvordan prognoserne var for de timelønnede. - Og lige der tænkte jeg, at så kunne jeg jo lige så godt gøre det selv, fortæller Brian Drastrup. Det er nu godt et år siden, at han sad over for en konsulent fra det rekrutteringsfirma, der skulle hjælpe med at finde job til de 116 medarbejdere, der stod uden arbejde, efter at sojafabrikken Solae på Aarhus Havn blev lukket. I dag har 109 af dem fået nyt arbejde mange af dem med hjælp fra Brian Drastrup, som dengang var fællestillidsrepræsentant på fabrikken. Han gjorde nemlig alvor af tanken om selv at stå for arbejdet med at skaffe kollegerne i job igen og blev ansat som jobkonsulent i virksomheden i syv måneder. Sideløbende fik han som led i forhandlingerne om masseafskedigelser lavet en aftale om, at alle medarbejdere fik kroner til efter- og videreuddannelse. Kollegial hjælp Og så gik han ellers i gang. I første omgang ringede han rundt til virksomheder, jobcentre og pressen for at gøre opmærksom på deres situation. - Jeg ville skabe størst mulig synlighed om, at her var 116 dygtige medarbejdere, som havde mistet deres arbejde; ikke fordi de var dårlige, men fordi deres arbejdsplads skulle lukkes som led i en større strategi, siger han. Samtidig hjalp kollegerne hinanden med at skrive CV. De bogligt mest kompetente skrev CV et for hver enkelt ned, mens kollegerne bød ind med ting, som de syntes, deres kollega var god til. - Vi fik nogle helt fantastiske papirer ud af det. Problemet var bare, at de lignede hinanden. For mange af dem var det faktisk bare cpr-nummeret, der var forskelligt. Derfor fik vi hjælp fra konsulentfirmaet til at skrive de mere personlige ting. Hvad siger familien, vennerne og din fodboldtræner om dig. Og en af funktionærerne lavede en skabe-

13 bbonus til fyrede Navn: Brian Drastrup Alder: 39 år Arbejdsplads: Tidligere sojafabrikken Solae i Aarhus, nu 3F s a-kasse i Aalborg Bopæl: Rønde lidt uden for Aarhus Fagforbund: 3F Uddannelse: Ufaglært, men er ved at tage LO-skolens akademilederuddannelse Tillidshverve: Tidligere fællestillidsrepræsentant for 60 kolleger. Medlem af afdelingsbestyrelse i 3F Aarhus Rymarken, næstformand i gruppebestyrelsen for Industri i Aarhus samt medlem af procesindustribestyrelsen (Han er i øjeblikket ved at finde ud af, om opgaverne skal afgives til andre) Familie: Gift, far til to børn på 10 og 13 år Fritidsinteresser: Golf, samt håndboldtræner og juniortræner i golf brian.drastrup@3f.dk kkede lon, så CV erne også kom til at se godt ud, fortæller han. For mange af kollegerne var det at søge arbejde en helt ny oplevelse. Da Solae lukkede i december 2012 havde de ansatte en gennemsnitlig anciennitet på 22 år og en gennemsnitsalder på 53,8 år. Og mange af dem havde reelt ikke troet, at de nogensinde ville få et arbejde igen. Men sammen fik de vendt pessimismen til optimisme. Brian Drastrup udarbejdede sammen med en af lederne et katalog over alle medarbejdere med deres erfaringer og kompetencer, og det tog han under armen, når han var ude at banke på døren hos lokale virksomheder. - Og efterhånden som tiden skred frem, kunne jeg jo sætte røde krydser over de kolleger, som havde fået nyt job, og sige til arbejdsgiveren, at de altså skulle skynde sig, for de bedste røg hurtigt, fortæller han. komme ind. Jeg er sikker på, at det var den rigtige måde for os, forklarer han. Når en kollega havde fået nyt job, ringede han altid til ledelsen af virksomheden for at høre, om de var glade for den nye medarbejder, og om de ikke skulle bruge en mand mere. Samtidig sluttede sammenholdet blandt de fyrede ikke, når nogen fik fast arbejde. På Facebook holder de kontakten, og selv i dag kan der komme indlæg om, at en arbejdsplads mangler en dygtig truckfører eller elektriker. - Jeg har været tovholder, men hvis ikke ledelsen og kollegerne havde hjulpet på hver deres måde, så var vi aldrig nået så langt. Det har været en unik proces, fastslår Brian Drastrup, der ved årsskiftet startede i nyt job hos 3F s a-kasse i Aalborg. Kritik af metode Metoden gav bonus, men Brian Drastrup blev kritiseret for, at han først prøvede at komme af med de dygtigste og mest udadvendte kolleger. - Og jeg kan da godt se, at det ikke ser så pænt ud. Men effekten var jo, at når de bedste kom ud først, så fik de sat en fod i døren, så dem, der ikke var så gode til at sælge sig selv, kunne Solae Solae på Aarhus Havn lukkede i december Fabrikken, der producerede sojabaserede ingredienser til fødevarer, har de seneste 10 år været en del af Dupont-koncernen. I maj 2012 overtog Dupont Danisco, og Dupont Nutrition & Health blev stiftet. Som et led i den strategiske plan blev Solae Aarhus lukket, da var der 116 medarbejdere på fabrikken. side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto Niels Åge Skovbo Samarbejdsudvalget nedbringer spild SU Knauf Danogips involverede medarbejderne i at reducere spild marts side 14 CO Magasinet Tillidsrepræsentant Ole Bech fra Knauf Danogips. Han tog initiativ til at involvere virksomheden i TekSams projekter med at effektivisere arbejdet i SU. Det kan godt betale sig at lade samarbejdsudvalget spille med musklerne. Det har de erfaret på Knauf Danogips i Hobro. Her har de ikke alene reduceret antallet af fejlproducerede gipsplader og derved sparet mellem tre og fem millioner kroner. De har også fået involveret medarbejderne i arbejdet med at styrke virksomhedens konkurrenceevne. Og det har næsten været den største oplevelse, mener tillidsrepræsentant Ole Bech. Det var ham, der oprindeligt tog initiativ til, at virksomheden deltog i TekSams projekter med at effektivisere arbejdet i samarbejdsudvalget (SU). - Det har været både sjovt og spændende at deltage i SU-projektet, men det bedste har nu været, at vi fik involveret alle vores kolleger i løsningen. Vi fik skabt en holdningsændring hos dem, fordi de var med hele vejen og tog ejerskab af projektet, siger han. Dermed svarer erfaringerne fra Knauf Danogips meget godt med det overordnede resultat af de to projekter Produktivitet og SU og Det kompetente samarbejdsudvalg, som CO-industris og Dansk Industris samarbejdsorgan TekSam har gennemført nemlig at produktiviteten og trivslen stiger, når SU fokuserer sit arbejde på de to kerneområder og involverer hele arbejdspladsen i arbejdet. Besparelser over en million Udgangspunktet for SU-arbejdet hos Knauf Danogips har været at forbedre effektiviteten og reducere spild i produktionen. Spildprocenten hos gipspladeproducenten var i forvejen lav kun cirka to procent. Men en beregning viste, at der var et besparelsespotentiale på 0,8 til 1,5 millioner kroner om året, hvis spildprocenten kunne nedbringes til 0,5 procent. Derfor rettede SU et kritisk blik på det spild, som opstår, når der sker fejl i produktionen af gipsplader. Der var allerede en registrering af spild, men det viste sig hurtigt, at registreringen var upræcis, fordi boksen med andet alt for ofte blev brugt til indrapportering af fejl. Derfor blev årsagerne til fejlene ikke angivet, og dermed var det også vanskeligt at rette op på fejlen, for hvor skulle man starte? Derfor blev alle 24 medarbejdere i produktionen involveret i at udarbejde et nyt registreringsskema, som mere præcist kunne udpege de svage punkter i produktionen. - Det var rigtig vigtigt, at det skete i samarbejde med kollegerne. For det hjælper ikke noget, hvis det bare er ledelsen, som træffer en beslutning, der bliver konfirmeret i SU og så sendes ud. Her fik vi et produkt, som var strikket sammen af kollegerne, og som faktisk kunne bruges til noget, fortæller Ole Bech.

15 På Knauf Danogips i Hobro er medarbejderne involveret i at forebygge og nedbringe spild via SU. Kan se ideen 50 årsager til spild blev samlet ind via kollegerne, som kunne aflevere forslagene mundligt til fabrikschefen og tillidsrepræsentanten eller på et stykke papir, hvis de havde lyst til det. Forslagene blev samlet i et mere detaljeret skema, så det i dag er muligt at krydse af, hvor fejlen præcist er opstået. Samtidig er det blevet lettere at stoppe et produkt, hvis der opstår fejl først i produktionsledet. Tidligere kørte en del produkter gennem hele produktionen, før de blev bremset af kvalitetskontrollen, hvilket var dyrt både i materiel og timeløn. - Kollegerne var meget optaget af projektet, og jeg har den oplevelse, at de nu virkelig kan se ideen med at registrere, hvor spild opstår. Og her har det allervigtigste været, at det skete i et samarbejde det var ikke noget, som de fik trukket ned over hovedet af ledelsen, siger han. Ud over engagementet med at reducere spild, har han også oplevet en holdningsændring til jobbet blandt kollegerne. - Vi er blevet mere omhyggelige med at registrere spild, og på den baggrund har vi fået et overblik over, hvad der skal gøres for at rette fejlene. Det har betydet, at kollegerne i stedet for at vente på, at fejlen bliver fundet og rettet, i dag presser på og siger, at vi bliver altså nødt til at gøre noget her, siger han. Succesen med registreringsskemaet har været så stor, at skemaet er blevet videreudviklet og har spredt sig til andre afdelinger i virksomheden. Ole Bech vurderer, at spildprocenten i dag er nedbragt til omkring 0,5 procent, hvilket sparer virksomheden for mange penge. Men Knauf Danogips er ikke alene om at få en økonomisk fordel ud af den øgede opmærksomhed på spild, også medarbejderne kan mærke på deres bonus, at de har formået at nedbringe spildprocenten. - Spild tæller med i vores bonusordning, og selv om det kun er en lille del af vores løn, så er det da en motivation, erkender Ole Bech. Du kan læse mere om Knauf Danogips og de andre deltagere i SU-projekterne i pjecen Når SU får nye kompetencer, som kan downloades på side 15

16 Af Dorthe Kragh SU skal i konstant dialog med hele arbejdspladsen Trivslen og produktiviteten stiger, når SU bliver brugt rigtigt, viser erfaringerne fra to TekSam-projekter Det kan ses på både bundlinjen og trivslen, når Samarbejdsudvalget (SU) udnytter sit potentiale fuldt ud. Det viser to projekter, som TekSam har gennemført. Otte virksomheder har gennem to år arbejdet målrettet med at udvikle SU s kompetencer gennem projekterne Produktivitet og SU og Det kompetente samarbejdsudvalg med hjælp fra CO-industri og Dansk Industris samarbejdsorgan TekSam. Deres erfaringer er nu samlet i pjecen Når SU får nye kompetencer. - Mange SU mister desværre kontakten med kollegerne, nogle går i stå og holder kun møder, fordi de skal, mens andre igen oplever, at kollegerne ikke ved, hvad SU er, og SU ved ikke, hvad det kan gøre for kollegerne, siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri, om baggrunden for projekterne. Han er derfor glad for, at de to projekter har synliggjort, hvad der kan få SU tilbage på rette spor, så både trivslen og produktivteten stiger. - Der sker virkeligt noget, når SU fokuserer på sin hovedopgave, nemlig arbejdet med at fremme produktiviteten og trivslen ude hos kollegerne - der hvor værdierne skabes, siger Peter Dragsbæk marts side 16 CO Magasinet Konstant dialog Han peger på, at erfaringerne fra de to projekter viser, at SU kan hente rigtig meget ved at være lydhør over for medarbejderne i virksomheden. - SU skal hele tiden være i konstant dialog med resten af organisationen, fordi det jo er den, som SU arbejder for. Der er nødt til at være en løbende dialog om både trivsel og hvad der kan hæve produktiviteten. Og SU skal have et øje på, hvordan de to ting påvirker hinanden. For trivsel og produktivitet kan ikke ses som to adskilte ting. Projekterne viser tydeligt, at når SU fjerner frustrationerne på arbejdspladsen, så sker der virkelig noget med produktiviteten, siger han. På de otte virksomheder, som har deltaget i projekterne, har arbejdet med SU blandt andet givet bonus i form af mindre spild, bedre oprydning og meget bedre dialog i hele organisationen. På Tresu i Bjert ved Kolding flytter ingeniører og konstruktører for eksempel ud i produktionen, når der skal bygges nye maskiner. På RMIG har medarbejderne udarbejdet 10 bud for flere gode arbejdsdage, og på Knauf Danogips har registrering af fejl sparet virksomheden for udgifter på flere millioner kroner om året. Du kan læse mere om projekterne i pjecen Når SU får nye kompetencer, som kan downloades på

17 Af Dorthe Kragh Ny europæisk industripolitik anklages for at glemme lønmodtagerne Faglige organisationer i EU mener, at de industriansatte er glemt i oplæg til ny europæisk industripolitik Det haster med at styrke den europæi- deltagelse, er knapt omtalt, siger Ulrich ning for jobudviklingen i EU, da hvert ske industris konkurrenceevne. Det me- Eckelmann, generalsekretær for Indu- job, der skabes i industrien, medfører ner EU-Kommissionen, der i et udspil striall Europe. 0,5-2 job i andre sektorer. peger på en række tiltag, som både EU Derfor skal konkurrenceevnen styrkes og de enkelte medlemslande kan lave Forkert håndtering af krise ved blandt andet at udnytte det indre for at give industrien bedre konkurren- Organisationerne peger på, at kommis- marked mere gennem forbedret infra- cevilkår. sionen giver lav efterspørgsel og få inve- struktur, gunstigere vilkår for iværksæt- Men den sociale dimension er helt for- steringer skylden for krisen, men ifølge telse og innovation samt forbedringer svundet i oplægget, mener de faglige dem skal problemet findes i den måde, af uddannelsesmuligheder og EU-bor- organisationer i Europa, IndustriaAll som EU har valgt at håndtere krisen på. gernes bevægelighed over grænser. Europe og European Trade Union Con- - Besparelser er den altovervejende Samtidig skal der også laves foranstalt- federation (ETUC). hovedregel, og øget konkurrenceevne ninger, så industrien sikres adgang til Organisationerne er enige med kom- bliver betragtet som et spørgsmål energi og råmaterialer til overkomme- missionen i, at industrien skal være om at skære i lønningerne, siger Józef lige priser. motoren i den økonomiske udvikling i Niemiec, vicegeneralsekretær i ETUC. Ud over det vil EU fremme innovation, Europa, men de påpeger, at oplægget EU-Kommissionen skriver i sit oplæg til investering og genindustrialisering ved mangler forslag til, hvordan væksten en europæisk industriel renæssance, hjælp af en række finansielle instrumen- kan omsættes til jobskabelse. at den europæiske industri med 15,1 ter, som blandt andet skal øge konkur- - Den sociale dimension i forslaget, der procent fortsat er langt fra 2020-målet renceevnen for små og mellemstore skulle understøtte en produktiv industri og levere uddannelse, efteruddannelse, om, at industrien skal tegne sig for 20 procent af EU's samlede bruttonational- virksomheder og støtte forskning og innovation. side 17 social sikkerhed og lønmodtagerne produkt (BNP). Og det har stor betyd-

18 Af Dorthe Kragh En meget vigti Håndbog sætter fokus på den tillidsvalgtes rolle i den danske model marts side 18 CO Magasinet De tillidsvalgte spiller en væsentlig hovedrolle i bevarelsen og udviklingen af den danske model. Det kan bare godt være svært at få øje på for den enkelte. For den danske model - det er jo sådan en, man snakker om, når der er overenskomstforhandlinger eller strid om overenskomstretten på en restaurant i Vejle. Derfor sætter en ny håndbog fra LO fokus på de tillidsvalgtes rolle i den danske model. Håndbogen Dig og den danske model er skrevet af arbejdsmarkedsforskerne Steen E. Navrbjerg og Trine P. Larsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS), og det særlige ved bogen er, at den sætter hver eneste ting, som de tillidsvalgte gør, i relation til den danske model. - Overenskomsterne bliver ganske vist forhandlet ovenfra, men tillidsrepræsentanterne spiller en vigtig rolle i forhold til at melde tilbage om, hvordan de fungerer på arbejdspladserne. Så det kan godt være, at hver enkelt tillidsvalgt kan føle sig som en lille brik i et stort spil, men det er en vigtig brik. Fordi det er dem, der skal sørge for, at overenskomsterne rent faktisk servicerer de behov, som arbejdspladserne har, siger Steen E. Navrbjerg. Håndbogen sætter derfor ikke bare fokus på, hvordan man som tillidsvalgt organiserer sine kolleger og sikrer, at så mange som muligt er medlem af en faglig organisation, men den fortæller også, hvorfor det er vigtigt for både den tillidsvalgte og hele den danske model, at så mange som muligt er engageret i det faglige arbejde. Vigtige input Samtidig peger håndbogen på, hvor vigtigt det er, at de tillidsvalgte holder deres fagforening orienteret om ting i overenskomsterne, som ikke fungerer på arbejdspladsen. Det er nemlig en viden, som de centrale forhandlere ikke har mulighed for at få på anden måde, og som er afgørende for de krav og ønsker, som topforhandlerne kan fremsætte ved overenskomstforhandlinger. - Vores fornemmelse er, at en del tillidsrepræsentanter vælger at blive tillidsrepræsentanter, fordi de oplever problemer på arbejdspladsen. De ser ikke sig selv som en del af et større fagligt fællesskab, og mange af dem lægger ikke lige vejen forbi fagforeningen eller synes, at den danske model er fantastisk. De vil bare løse et problem. Kan overenskomsten bruges til det, er det fint, ellers finder de en anden løsning, siger han. Men ifølge Steen E. Navrbjerg er det afgørende, at alle forstår, hvor vigtigt det er at give forhandlerne input til forbedringer af overenskomsterne, så den danske model bliver ved med at være vedkommende for de lokale parter ude på arbejdspladserne. Ikke kun for TR Håndbogen er især skrevet til nyvalgte tillidsrepræsentanter, men ifølge Steen E. Navrbjerg vil også erfarne tillidsrepræsentanter kunne få stor glæde af at læse nogle af afsnittene. Bogen kommer nemlig også ind på de institutioner, der understøtter og samarbejder med den danske

19 g brik model. Det bliver blandt andet beskrevet, hvordan Folketinget spiller sammen med den danske model, og hvordan EU-direktiver påvirker modellens udvikling. Derudover ser bogen også på arbejdsmiljørepræsentantens og det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlems rettigheder, og der bliver sat fokus på, hvilke udvalg det kan være fordelagtigt for tillidsrepræsentanten at sidde i. Tillidsrepræsentanter kan desuden læse om de udfordringer, forskellige ledelsestyper giver, og få tips til, hvordan de kan tackles. Samtidig byder bogen på lidt teori om de forskellige typer medlemmer, som tillidsrepræsentanten kan løbe ind i, og som måske ikke alle har den indre flamme, som tillidsrepræsentanten har. Tillidsrepræsentanten får derfor nogle værktøjer til, hvordan han eller hun kan organisere de forskellige typer personer. Håndbogen har en hjemmeside tilknyttet, hvor man kan finde for eksempel værktøjer, interviews med tillidsvalgte om, hvordan de har håndteret et problem, samt en film om den danske model. Hjemmesiden administreres af LO, og man får adgang til den via et password, som følger med håndbogen. Hjemmesiden bliver løbende opdateret og supplerer derfor håndbogen med den seneste udvikling i den danske model. Håndbogen Dig og den danske model vil primært blive udleveret til nyvalgte tillidsrepræsentanter, andre interesserede kan bestille den gennem deres fagforbund, ved at kontakte Lone Grønhøj Frandsen i FIU på lgf@loskolen.dk eller Ellen Dørge i LO på edo@lo.dk. side 19

20 Af Dorthe Kragh Trods fyringer og nedskæringer så oplever de fleste danske tillidsrepræsentanter, at deres kolleger fortsat har tillid til dem. Det viser en analyse, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har foretaget på baggrund af data fra Tillidsrepræsentantundersøgelsen Tillidsrepræsentanten har bevaret tilliden gennem krisen Undersøgelse viser, at fyringer og nedskæringer ikke har påvirket tr s relationer til kollegerne Af de tillidsrepræsentanter i den private sektor, som deltog i undersøgelsen, arbejder 75 procent af dem på arbejdspladser, som i høj grad har været påvirket af krisen i form af eksempelvis masseafskedigelser og hårde lønforhandlinger. 19 procent har i et vist omfang været påvirket af krisen, hvilket vil sige, at arbejdspladsen for eksempel har lukket for rekruttering, har afskediget nogle få medarbejdere eller har omstruktureret virksomheden, mens kun seks procent arbejder på virksomheder, der er gået fri af krisen. mange virksomheder, så viser analysen, at kun otte procent af tillidsrepræsentanterne oplever, at deres kolleger har haft problemer med at acceptere, at tillidsrepræsentanten for eksempel blive hørt og i visse tilfælde er medbestemmende i forbindelse med afskedigelser. - Det er ikke så mange, der har haft problemer med kollegerne. Og det er sandsynligvis et udtryk for, at tillidsrepræsentanterne er afklarede med, hvad de godt vil være med til, og hvad de ikke vil være med til. Og når de går ind i arbejdet med for eksempel masseafskedigelser, så har de sikret sig, at de har deres bagland i orden. De har ofte forventningsafstemt deres rolle med kollegerne, allerede da de påtog sig hvervet som tillidsrepræsentant, siger Steen E. Navrbjerg, der er arbejdsmarkedsforsker hos FAOS og sammen med arbejdsmarkedsforsker Trine P. Larsen har udarbejdet analysen. Han er imponeret over, hvor godt tillidsrepræsentanterne klarer de svære opgaver, som krisen har stillet dem over for. - Mange af de her tillidsrepræsentanter oplever jo krise for første gang i deres faglige liv. Alle de, der er valgt efter år 2000, har haft en periode, hvor deres arbejde har bestået i at forhandle positive ting hjem som lønforhøjelse og medarbejdergoder. Men nu har de pludselig andre forhold, og det har de arbejdet med. Det afspejler, at den moderne tillidsrepræsentant er ganske kompetent, siger han. Ikke mange problemer Men selv om krisen har ramt hårdt i side 20 CO Magasinet marts