Indstilling. Erhvervsvirksomheders adgang til genbrugsstationerne. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. AffaldVarme Aarhus

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 23. november 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Forligskredsen bag den politiske aftale om omorganisering af affaldssektoren har i juli 2011 indgået en ny aftale om virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Der er lagt op til, at aftalen skal være gældende fra 1. januar Aftalen sætter landets kommuner under et voldsomt tidspres og i en særlig situation, fordi hjemlen til at gennemføre den politiske aftale er en ny affaldsbekendtgørelse, som endnu ikke er vedtaget, men som har været i høring og forventes at træde i kraft den 1. januar Teknik og Miljø fremsender indstillingen nu i forsøget på at leve op til de nye regler, som altså forventes at være gældende fra 1. januar Bautavej Aarhus V Sagsnummer AVA/11/00717 Sagsbehandler Susanne Thor Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte suth@aarhus.dk Indstillingen er således fremsendt under forudsætning af, at den i forligskredsen aftalte ændring af affaldsbekendtgørelsen bliver underskrevet af ministeren inden årsskiftet. Hvis bekendtgørelsen mod forventning ikke når at blive underskrevet inden årsskiftet, er der ikke hjemmel til regulativændringen, og ændringen vil således ikke træde i kraft, før en ny affaldsbekendtgørelse træder i kraft. Den nye affaldsbekendtgørelse indebærer, at kommunerne skal etablere en tilmeldeordning for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse samt opbakning fra de lokale brancheorganisationer i Aarhus Kommune anbefales det, at der i Aarhus Kommune etableres en tilmeldeordning i form af en abonne-

2 mentsmodel, hvor virksomhederne har adgang til genbrugsstationerne for et år ad gangen, og hvor virksomhederne kan aflevere affald på samme vilkår som husholdningerne. Ændringen af virksomheders adgang til genbrugsstationerne har medført en opdatering af regulativet, som dermed er tilpasset de ordninger, der tilbydes i Aarhus Kommune. Regulativ for erhvervsaffald skal vedtages af Aarhus Byråd. Den nye ordning forventes at reducere antallet af virksomheder, som vil anvende ordningen. Der er i Aarhus Kommune ca virksomheder, som potentielt kan anvende ordningen, men det forventes, at ca virksomheder vil tilmelde sig ordningen. Mængden af erhvervsaffald på genbrugsstationerne forventes at falde med det reducerede antal virksomheder, der tilmelder sig ordningen. Selvom ordningen for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne er ændret, skal alle virksomheder dog stadig, jf. den nye affaldsbekendtgørelse, betale et administrationsgebyr, der blandt andet dækker kommunes udgifter til generel administration, planlægning, regulativdatabase m.v. Administrationsgebyret var i kr. ekskl. moms, mens administrationsgebyret i 2012 bliver 250 kr. ekskl. moms. Administrationsgebyret er således i 2012 nedsat med 46 % i forhold til Beslutningspunkter Under forudsætning af, at den forventede ændring af affaldsbekendtgørelsen bliver underskrevet af ministeren, indstilles følgende: At 1) virksomhederne skal have adgang til de seks genbrugsstationer i Aarhus Kommune efter abonnementsmodellen. At 2) vedtage takster for virksomheders adgang til genbrugsstationerne og for administrationsgebyr, jævnfør afsnit 7, bilag 4. At 3) vedtage ændringer i Aarhus Kommunes regulativ for erhvervsaffald. At 4) AffaldVarme Aarhus bemyndiges til, administrativt at justere eventuelle ændringer efter endt høringsperiode af affaldsbekendtgørelsen. 3. Baggrund Den 1. juli 2011 har forligskredsen bag aftalen om omorganisering af affaldssektoren vedtaget en ny aftale, der omhandler etablering af en Side 2 af 14

3 tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugsstationerne. Aftalen medfører således, at der den 1. januar 2012 skal etableres en tilmeldeordning i alle kommuner for virksomheders adgang til de kommunale genbrugsstationer. En tilmeldeordning betyder, at virksomhederne selv aktivt skal tilmelde sig hos AffaldVarme Aarhus førend de må anvende genbrugsstationerne til aflevering af affald. Tilmeldeordningen er således modsat den ordning, der anvendes i dag, hvor der er etableret en rådighedsordning. Rådighedsordningen betyder, at alle virksomheder som udgangspunkt har adgang til at anvende genbrugsstationerne, idet alle virksomhederne opkræves et gebyr. Når tilmeldeordningen træder i kraft, vil der kun være adgang for virksomheder, der er tilmeldt ordningen, og som dermed har betalt et gebyr for at bruge genbrugsstationerne. Ifølge den politiske aftale skal kommunerne give virksomhederne adgang til minimum én genbrugsstation i kommunen, hvor virksomhederne kan aflevere affald, der i art og mængde svarer til det affald, husholdningerne afleverer. Der må ikke fastsættes mængdebegrænsninger for, hvor meget affald virksomhederne må aflevere, men der skal dog kun gives adgang for køretøjer med en maksimum vægt på kg, og som må medbringe en trailer. Ligeledes må virksomhederne maksimalt aflevere 200 kg farligt affald pr. virksomhed om året. Grænserne for køretøjer og farligt affald er således i overensstemmelse med de regler, der anvendes i dag. Efter aftalen er der lagt op til, at kommunerne kan vælge mellem tre forskellige modeller for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. De tre modeller er vægtmodellen, klippekortmodellen og abonnementsmodellen. Erfaringer fra andre kommuner på Sjælland, der har etableret vægt- og klippekortmodel viser, at kun et fåtal af virksomhederne vil benytte genbrugsstationerne, når virksomhederne skal betale pr. besøg. Virksomhederne søger i stedet at aflevere deres affald hos det modtageanlæg, der den pågældende dag har den bedste pris. De omkostninger, der er forbundet med at iværksætte en vægteller klippekortmodel, vil derfor være vanskelige at få dækket via gebyrerne, og der kan være en risiko for, at omkostningerne i stedet skal finansieres af de private affaldskunder. Det anbefales derfor ikke, at vægt- eller klippekortmodellen etableres i Aarhus Kommune, men at der i stedet etableres en abonnementsmodel, der tilgodeser det Side 3 af 14

4 lokale erhvervsliv og som også er den model, erhvervslivet i Aarhus Kommune ønsker. Abonnementsmodellen Abonnementsmodellen er i overensstemmelse med den model, der i dag anvendes for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Modellen betyder, at virksomhederne tilmelder sig for et år ad gangen, hvorefter de kan anvende genbrugsstationerne uden yderligere betaling. Fordelen ved abonnementsmodellen er, at administrationen er forholdsvis minimal, når først virksomhederne har tilmeldt sig ordningen. Endvidere kender virksomhederne ordningen, og de er vant til at bruge genbrugsstationerne dagligt. Ordningen indebærer en vis kontrol for at sikre, at det kun er virksomheder, der er tilmeldt ordningen, som kommer ind på genbrugsstationerne. Ordningen i praksis Når en virksomhed tilmelder sig abonnementsordningen, modtager virksomheden et antal klistermærker, svarende til det antal biler, som virksomheden ønsker at bruge. Klistermærkerne skal være anbragt synligt i de biler, som virksomheden ønsker at anvende ved aflevering af affald på genbrugsstationerne. Det vil således kun være virksomheder, der har et synligt klistermærke på bilen, der må anvende genbrugsstationerne. Til fastsættelse af hvilket gebyr virksomhederne skal opkræves for brug af genbrugsstationerne, vil det være muligt at anvende flere graduerede gebyrsatser end i 2011, hvor der kun var fire forskellige gebyrer. Erfaringsmæssigt giver flere gebyrsatser en bedre fordeling mellem betaling og virksomhedernes brug af genbrugsstationerne. Det anbefales derfor, at der fastsættes 24 forskellige gebyrer, hvor virksomhederne differentieres efter antal ansatte, og håndværkerne yderligere differentieres efter deres branchekode. Tabel 1 viser fordelingen af de 24 gebyrer. Tabel 1 Gebyr for brug af genbrugsstationerne ekskl. moms Antal ansatte Håndværkergebyr 1 Håndværkergebyr 2 Håndværkergebyr 3 Øvrige virksomheder kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Side 4 af 14

5 Håndværker 1: Landskabspleje, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning, glarmestervirksomhed. Håndværker 2: Tagdækningsvirksomhed, murer, anden bygningsinstallationsvirksomhed, anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering. Håndværker 3: El-installation, vvs- og blikkenslagerforretninger, malerforretninger, anlæg af ledningsnet, opførelse af bygninger, anlæg af veje og jernbaner, anden anlægsvirksomhed. Øvrige virksomheder: Alle øvrige brancher, der ikke fremgår af håndværker 1, 2 eller 3. Kontrolforanstaltninger Pladsmandskabet skal føre kontrol med, om virksomheder, der ikke har et synligt klistermærke på bilen, anvender genbrugsstationerne. Hvis virksomhederne ikke har synlige klistermærker, må de ikke anvende genbrugsstationerne. Dette er nødvendigt for at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering mellem husholdninger og virksomheder. Det forventes ikke, at det vil være nødvendigt at ansætte ekstra mandskab til kontrol af, om virksomhedernes biler er påført klistermærker. Det vil være det nuværende pladsmandskab, der er ansvarlig for kontrol af virksomhederne. Andre modeller for virksomheders adgang til genbrugsstationerne Som ovenfor nævnt er der tre modeller for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Vægt- og klippekortmodellen kan ikke anbefales af AffaldVarme Aarhus, idet der er en væsentlig risiko for, at der vil opstå et underskud i ordningerne, som formentligt skal finansieres af de private affaldskunder. Skema 1 viser en oversigt og en sammenligning af de tre modeller. Side 5 af 14

6 Skema 1: Oversigt og sammenligning af de 3 modeller Situation Abonnementsmodel Klippekortmodel Vægtmodel Investeringsomkostninger kr. til mærkatordning Ca kr. klippekort og automater Ca. 3 mio. kr. til vægt og bom Forventet antal besøgende Ca Ca Ca virksomheder på gen- brugsstationerne Kontrol Kontrol som i dag Ekstra kontrol Kontrol som i dag Som det fremgår af skema 1, er der store investeringsomkostninger forbundet med at etablere en vægtmodel. Årsagen hertil er, at genbrugsstationerne skal udstyres med bom og vægt, hvilket er bekosteligt. Ved at bilerne skal vejes både ved ind- og udkørsel, må det forventes, at der vil være en længere ventetid, hvilket i spidsbelastningssituationer kan skabe bilkøer, til gene for de besøgende. Klippekortmodellen er forbundet med langt mindre investeringsomkostninger, men til gengæld kræver modellen, at der etableres et omfattende kontrolapparat. Det vil være nødvendigt, at der på hver enkelt genbrugsstation er afsat tilstrækkelig personale til at sikre, at virksomheden rent faktisk har klippet kortet, og at kortet er klippet det korrekte antal klip. Såfremt der ikke etableres denne udvidende kontrol, er der en risiko for, at det vil være forholdsvis nemt for virksomhederne at glemme at betale for at aflevere affald. Konsekvenserne heraf vil være, at det vil være husholdningerne, der i stedet kommer til at betale for bortskaffelsen af affaldet. 4. Den forventede effekt Ved at ordningen for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne ændres fra en rådighedsordning og til en tilmeldeordning, må det forventes, at der vil være langt færre virksomheder, der ønsker at tilmelde sig ordningen. Der er ca virksomheder i Aarhus Kommune, hvor håndværkere og anlægsgartnere ca. udgør virksomheder. Det forventes, at % af håndværkere og anlægsgartnere vil tilmelde sig ordningen for genbrugsstationerne, mens kun 5 10 % af de resterende virksomheder vil tilmelde sig ordningen. Årsagen hertil er formentligt, at virksomhederne har små mængder affald, som de bortskaffer via egne ordninger. Det samme viser erfaringen fra 2011, hvor det ofte var øvrige virksomheder, der søgte om fritagelse for adgang til genbrugsstationerne, idet de selv havde etableret egne ordninger til håndtering af deres affald. Side 6 af 14

7 Som en konsekvens af, at der bliver færre virksomheder, der bruger genbrugsstationerne, vil mængderne af erhvervsaffald, der afleveres på genbrugsstationerne også blive mindre. For at fastlægge, hvor meget virksomhederne belaster genbrugsstationerne, og dermed hvor stor en del af omkostningerne virksomhederne skal betale, gennemføres der 1 2 årlige brugerundersøgelser, på to forskellige genbrugsstationer. 5. De planlagte ydelser Som konsekvens af at der ændres på virksomheders adgang til genbrugsstationerne, skal regulativ for erhvervsaffald tilsvarende tilpasses, således at regulativteksten modsvarer den ordning, der gælder i Aarhus Kommune. I forbindelse med tilpasning af regulativet er der kun ændret i den faste tekst i regulativet, hvilket vil sige, at ændringerne er foretaget direkte af Miljøstyrelsen. Der er tale om ændringer af tekst, som AffaldVarme Aarhus ikke kan ændre i. Efter affaldsbekendtgørelsen skal der ikke foretages offentlig høring af regulativer, når der sker en ændring af regulativernes faste del, jf. 23, stk. 2. Generelt er regulativet blevet forkortet, således at der flere steder, blot er henvist til affaldsbekendtgørelsens regler frem for at opliste hele bestemmelser. Dette ses bl.a. under 3 definitioner, hvor der er henvist til, at affaldsbekendtgørelsens definitioner er gældende. Ligeledes fremgår det nu under 5 gebyrer, at kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer og årligt vedtager et gebyrblad, der offentliggøres på kommunens hjemmeside. Tidligere fremgik fordelingsnøglen for opkrævning af affaldsgebyrer, fritagelsesmulighederne mv. også af 5. Der er vedlagt en kopi af det nye regulativ for erhvervsaffald i bilag Organisering af indsatsen Forud for valg af løsningsmodel har AffaldVarme Aarhus holdt møde med brancheorganisationerne, der blandt andet repræsenterer håndværkerne og anlægsgartnerne i Aarhus Kommune. Endvidere er der udvalgt et antal virksomheder i Aarhus Kommune, der direkte er spurgt, hvilken model de vil foretrække. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse i august Møde med brancheorganisationerne På mødet blev tre forskellige løsningsforslag for abonnementsmodellen præsenteret og gennemgået. Disse tre løsningsforslag er: Løsningsforslag 1, hvor gebyret differentieres i 24 forskellige gebyrsatser, og Side 7 af 14

8 hvor håndværkerne differentieres i tre forskellige kategorier, baseret på deres branchekode. Løsningsforslag 2, hvor gebyret differentieres i 10 forskellige gebyrsatser, men hvor der ikke sker en differentiering af håndværkerne. Løsningsforslag 3, hvor gebyret differentieres i fire forskellige gebyrsatser, men hvor der ikke sker en differentiering af håndværkerne. På mødet var der deltagelse med repræsentanter fra Aarhus Håndværkerforening, Dansk Byggeri og Anlægsgartnerne. Der var blandt repræsentanterne fra Aarhus Håndværkerforening og Anlægsgartnerne stor enighed om, at den bedste model for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne var løsningsforslag 1, idet det er den model, der giver den mest retfærdige fordeling af gebyret i forhold til virksomhedernes belastning af genbrugsstationerne. Disse to repræsentanter var ligeledes enige om, at det vil være en dårlig løsning, hvis der ændres i serviceniveauet for genbrugsstationerne, idet de lange åbningstider har stor betydning for virksomhederne. Det giver dem en stor fleksibilitet i forhold til anvendelsen af genbrugsstationerne. I modsætning til Aarhus Håndværkerforening og Anlægsgartnerne, var Dansk Byggeri ikke tilhænger af, at der etableres en abonnementsordning for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Dansk Byggeri ser hellere, at der etableres en vægtbaseret ordning, hvor affaldet vejes ved hvert besøg, hvorefter virksomhederne afregnes efter vægt. Ligeledes anbefaler Dansk Byggeri, at der åbnes op for, at virksomheder, der ikke er hjemmehørende i Aarhus Kommune også kan anvende genbrugsstationerne mod betaling. Dette synspunkt deler AffaldVarme Aarhus. På nuværende tidspunkt er der dog ikke hjemmel til at give udenbys virksomheder adgang til genbrugsstationerne i Aarhus Kommune. Referat fra mødet, er vedlagt som bilag 1 og bemærkninger fra Dansk Byggeri, er vedlagt som bilag 1a. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet er udsendt til 600 håndværkere og anlægsgartnere og af de såkaldte øvrige virksomheder, som er alle andre former for virksomheder end håndværkere og anlægsgartnere. Spørgeskemaet er udsendt via , hvor adresserne bl.a. stammer fra brancheorganisationerne, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) samt virksomheder, som AffaldVarme Aarhus har været i kontrakt med i forbindelse med affaldsgebyret Spørgeskemaet er udsendt af analyseinstituttet Epinion, der ligeledes har kvalitetssikret Side 8 af 14

9 spørgeskemaet og udarbejdet det endelige resultat. Spørgeskemaet og resultat af spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag 2 og bilag 3. Af de adspurgte håndværkere og anlægsgartnere har ca. 29 % svaret på spørgeskemaet, mens ca. 21 % af de øvrige virksomheder har svaret på spørgeskemaet. Samlet set har næsten 600 virksomheder valgt at besvare spørgeskemaet og give deres mening til kende. Der er således tale om en ganske tilfredsstillende svarprocent, idet svarprocenten på tilsvarende undersøgelser, ifølge Epinion ligger på ca. 10 % 30 %. Svarprocenten kan derfor bruges som indikator på, hvilke ordninger erhvervsvirksomhederne i Aarhus Kommune foretrækker. Undersøgelsen viser, at ca. 78 % af håndværkerne gerne vil anvende genbrugsstationerne fremover, og at ca. 39 % foretrækker modellen med 24 forskellige gebyrsatser, der også er den model, der tidligere har været anvendt i Aarhus Kommune frem til 2010, hvor der blev indført et nationalt regelsæt for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Der er efter undersøgelsen ca. 22 % af håndværkerne, der ikke ønsker at anvende genbrugsstationerne fremover, og som i stedet vil anvende egne ordninger. For de øvrige virksomheder er resultatet noget anderledes. Her vil ca. 84 % af virksomhederne ikke anvende genbrugsstationerne men i stedet have egne ordninger. Ca. 16 % af virksomhederne vil benytte genbrugsstationerne, hvor ca. 10 % foretrækker en model, hvor øvrige virksomheder ikke differentieres, men opkræves samme gebyr. Brugerundersøgelser I forbindelse med, at der hvert år gennemføres brugerundersøgelser på genbrugsstationer i Aarhus Kommune, har AffaldVarme Aarhus ved den seneste brugerundersøgelse valgt også at spørge brugerne, om de er tilfredse med at bruge genbrugsstationerne. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelser, men tendensen fra de adspurgte brugere er klar. Ud af 115 brugere, vil 88,7 % af virksomhederne fortsat gerne anvende genbrugsstationerne i De resterende 11,3 % af virksomhederne har endnu ikke taget stilling til, om de ønsker at anvende genbrugsstationerne eller ikke ønsker at fortsætte med at bruge genbrugsstationerne i Ligeledes ønsker størstedelen af de adspurgte virksomheder et uændret serviceniveau, hvor de nuværende åbningstider fastholdes. På baggrund af det afholdte møde med brancheorganisationerne samt de udsendte spørgeskemaundersøgelser og gennemførte brugerunder- Side 9 af 14

10 søgelser, synes tendensen at være, at de virksomheder, der fortsat ønsker at anvende genbrugsstationerne, ønsker en model med 24 forskellige gebyrsatser, og hvor det serviceniveau, der kendes i dag, fastholdes. 7. Konsekvenser for ressourcer Affaldsgebyret består af to dele, dels et administrationsgebyr, der som udgangspunkt betales af alle virksomheder beliggende i Aarhus Kommune, og dels et gebyr for adgang til at anvende genbrugsstationerne, der kun betales af de virksomheder, der aktivt tilmelder sig ordningen. Omkostninger for administrationsgebyret I overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen opkræves administrationsgebyret hos alle virksomheder, der er beliggende i Aarhus Kommune. Virksomhederne, der fremgår af affaldsbekendtgørelsen 62, stk. 1 3 er dog automatisk fritaget for gebyret. Dette omfatter virksomheder med 0 1 ansatte og som ikke har en egentlig affaldsproduktion, som f.eks. virksomheder omfattet af branchekoden taxikørsel. Ligeledes er virksomheder, der har en omsætning under kr., automatisk fritaget for gebyret. Grænsen for omsætningen er hævet fra kr. og til kr. Virksomheder, der ikke er direkte fritaget, vil formentligt få mulighed for at søge om fritagelse for administrationsgebyret, hvis virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. I Aarhus Kommune er der ca virksomheder, der forventes at skulle betale administrationsgebyr. I skema 2, fremgår det hvilke omkostninger, der indgår i administrationsgebyret. Skema 2 Omkostninger der indgår i administrationsgebyret Omkostningstype Omkostninger Beløb i kr. Regningsudskrivning 144 Regulativ database 23 Affaldsdatamodel 246 Kontorhold 14 Lønudgifter Diverse 100 Geo Enviro 75 Omkostninger i alt Herved bliver administrationsgebyr pr. virksomhed 250 kr. ekskl. moms. Side 10 af 14

11 I forhold til det nuværende budget er der tale om en mindreindtægt på 1,0 mio. kr. Herudover bortfalder betalingen til Modtagestationen for farligt affald, hvilket reducerer indtægten med yderligere 2,0 mio. kr. Der er således en ændring på 3,0 mio. kr., hvor omkostningerne til administration er tilpasset, således at administrationsgebyret kan nedsættes med 46 %. Dermed imødekommes en del af den kritik der har været af, at administrationsgebyret i Aarhus Kommune har været højere end i andre sammenlignelige kommuner. Opkrævningen vedr. administrationsgebyret udsendes primo 2012, mens opkrævning for adgang til genbrugsstationerne forventes udsendt inden udgangen af 2011 for at sikre virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne pr. 1. januar Omkostninger for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne Når virksomhederne anvender genbrugsstationerne, skal de ligeledes deltage i finansieringen af omkostningerne på genbrugsstationerne. I gebyret for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne indgår følgende omkostninger: Skema 3 Erhvervs andel af omkostningerne på genbrugsstationerne Omkostningstype Beløb i kr., ekskl. moms Erhvervs andel af omkostningerne på genbrugsstationerne Samlede omkostningerne for genbrugsstationerne Transport- og behandlingsomkostninger (va- riable omk.) Driftsomkostninger (faste omk. og adm. omk.) Omkostninger i alt De samlede omkostninger for erhverv skal således fordeles ud på de virksomheder, der tilmelder sig ordningen for adgang til genbrugsstationerne. Eftersom at der vil være langt færre virksomheder, der tilmelder sig ordningen, vil det betyde, at der også vil komme en mindre mængde erhvervsaffald ind på genbrugsstationerne. De variable omkostninger, der omfatter transport og behandling af affald, er derfor Side 11 af 14

12 reguleret, så de er tilpasset med den mængde affald, der forventes, at komme på genbrugsstationerne. Der forventes derfor en mindreudgift til behandling og transport af affald på ca. 3,9 mio. kr. (svarende til ændringen af erhvervsvirksomhedernes andel fra 19% til 10%). De faste omkostninger, der omfatter løn, afskrivninger mv. er ikke afhængige af mængden af affald og kan derfor ikke reguleres, så de er tilpasset en mindre mængde affald. Eftersom der er færre virksomheder, som de faste omkostninger kan fordeles ud på, opstår der en manglende finansiering på dette område, som i stedet skal finansieres af boligbidraget. Den forventede samlede mindreindtægt vedr. genbrugsstationerne og administrationsgebyr (ekskl. Modtagestationen for farligt affald) bliver hermed på 2,7 mio. kr. Konsekvensen heraf er, at det isoleret set ville være nødvendigt at hæve boligbidraget med ca. 25 kr. kr. om året pr. boligenhed. Det anbefales imidlertid ikke at hæve boligbidraget i 2012, da der i 2011 forventes et tilsvarende overskud på boligbidraget som følge af: Flere indtægter på genbrugsstationerne Færre behandlingsudgifter på genbrugsstationerne Dette vil betyde, at det serviceniveau, der i dag er på de seks genbrugsstationer, kan opretholdes. Med serviceniveau menes blandt andet lange åbningstider hele året rundt. I modsat fald vil det betyde, at det vil være nødvendigt at ændre i serviceniveauet, således at åbningstiderne forkortes væsentligt og antallet af medarbejdere på genbrugsstationerne reduceres væsentligt. Konsekvenserne for de efterfølgende år vil afvente erfaringerne fra det første år med den nye afregningsmetode. Dette vil indgå i takstberegningerne for budget , da boligbidraget som hvile i sig selv -område ikke kan budgetteres med et permanent over- /underskud. Mindreindtægten vedr. Modtagestationen for farligt affald finansieres inden for dette selvstændige takstområde. Side 12 af 14

13 De samlede økonomiske konsekvenser af ændringen kan kort resumeres i følgende: Beløb i kr Mindreindtægt Modtagestationen for farligt affald Mindreindtægt - Modtagestationen Mindreindtægt - administrationsgebyr Mindreudgift - affaldsbehandling Mindreindtægt - adgang til genbrugsst Mindreindtægt renovationsgebyret Netto mindreindtægt Der forventes ikke at være miljømæssige konsekvenser ved abonnementsmodellen for virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Laura Hay / Bjarne Munk Jensen Bilag Bilag 1: Referat fra møde med brancheorganisationerne den 16. august 2011 (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 1a: Bemærkninger fra Dansk Byggeri til referat fra møde med brancheorganisationerne den 16. august 2011 (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 3: Resultat af spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 4: Regulativ for erhvervsaffald (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 5: Takstoversigt for affaldsgebyret for erhvervsvirksomheder (Kopi kun vedlagt originalsagen + elektronisk.) Bilag 6: Bevillingsskema T (Kopi kun vedlagt originalsagen - elektronisk.) Side 13 af 14

14 Tidligere beslutninger 8. oktober 2009: Forslag til årsbudget for 2010 samt budgetoverslag for årene september 2010: Fastsættelse af affaldsgebyr for erhvervsvirksomheder juni 2011: Vedtagelse af regulativ for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Side 14 af 14