NYT FRA ND REVISION. Også personalegoder til eneste ansatte Skatterådet har godkendt medarbejderobligationer til eneste ansatte i et selskab.

Transkript

1 NYT FRA ND REVISION NR Også personalegoder til eneste ansatte Skatterådet har godkendt medarbejderobligationer til eneste ansatte i et selskab. Omfanget af frynsegoder er under konstant udvikling. Bruttotrækordninger, fleksible lønpakker, fri telefon, fri bil osv. bliver mere og mere udbredte. Hvordan er det så lige i en virksomhed med kun én ansat - typisk en hovedaktionær i et selskab? I praksis må reglerne også gælde for den eneste ansatte, og sådan administreres reglerne også. Denne praksis understøttes nu yderligere af et netop afgivet bindende svar fra Skatterådet om et anpartsselskab, som ønsker at udstede en medarbejderobligation til sin eneste medarbejder, som er direktør i selskabet og eneejer af selskabets holdingselskab. 45 pct. i afgift af beløb over kr. Der er en afgiftsfri grænse i forbindelse med medarbejderobligationer. De første kr. skal der ikke betales afgift af. Beløb herudover skal virksomheden betale en fradragsberettiget afgift på 45 pct. af. Efter fem års binding kan medarbejderen hæve beløbet skattefrit. Det er en betingelse for skattefritagelsen, at adgangen til at erhverve obligationer står åben for alle i virksomheden. Dog kan begrænsninger efter almene kriterier anerkendes. Der kan højst gives medarbejderobligationer svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn. Læs inde i bladet: Sidste nyt fra Pas på med udlån fra personligt drevet virksomhed Skatteværdien af fradrag Ny vurdering af erhvervsejendomme Side 2 Selskabet anfører i forbindelse med spørgsmålet, at det agter at udstede obligationer til alle ansatte, hvis der skulle blive flere ansatte. Medarbejderobligationen skal indgå i en bruttolønsordning, hvor medarbejderens bruttoløn nedsættes med værdien af medarbejderobligationen. Skatterådets svar Skatterådet svarer, at da udstederen af obligationen er et selskab, kan hovedaktionæren betragtes som ansat. Skatterådet anfører videre, at medarbejderobligationsordninger sædvanligvis anvendes i virksomheder med mere end én ansat, men at det ikke er en udtrykkelig betingelse for skattefrihed, at virksomheden har mere end én ansat. Bestemmelsen omtaler "de ansatte" og "alle ansatte". Formuleringen lader således til at forudsætte, at en ordning omfatter flere ansatte, men udelukker dog ikke dermed, at virksomheder med kun én ansat kan anvende ordningen. Efter Skatterådets opfattelse er det således ikke en betingelse, at selskabet har mere end én ansat. Det er heller ikke en betingelse, at den ansatte ikke er (indirekte) ejer af selskabet. - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. En medarbejderobligation er blot et papir på, at virksomheden skylder en medarbejder et beløb. Oplysningspligt Det er desuden en betingelse for skattefritagelse, at oplysninger om ordningen indsendes til SKAT forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om rigtigheden af de afgivne oplysninger. Det skal ske senest den 20. januar i året efter udlodning. Der er ikke krav om en bestemt forrentning af obligationen. Men kun hvis den opfylder mindsterentekravet, vil gevinsten være skattefri ved salget. Mindsterenten er p.t. tre pct. Side 3 Rengøringsdamen, havemanden og barnepigen skal også betale skat Når firmabilen har vinterdæk, trækkrog og alufælge Gaver med eller uden skat Side 4-5 Selvstændigt erhvervsdrivende og ATP Danmarks økonomi Nyttige satser Side 6 Side 7 Side 8

2 Sidste nyt fra Spar penge - betal restskat for 2006 i tide Fordel at betale restskatter over kr. senest den 2. januar 2007 Reglerne for beskatningsgrundlaget for fri bil strammet Normalt tilbehør skal også indgå i grundlaget Befordringssatserne i 2007 Kun en lille ændring i befordringsgodtgørelsen Selvstændiges forbrug af egne varer i 2007 Svagt stigende poster i forhold til i år Højere fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger Fradrag for op til kr. i 2007 Pas på med udlån fra personligt drevet virksomhed Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION Skatteyder måtte betale skat af privat virksomheds lån til skatteyderens selskab. Selvstændigt erhvervsdrivendes andel af telefonudgifter Urimelig forskelsbehandling af selvstændigt erhvervsdrivende Uændret mindsterente i 1. halvår 2007 Diskontoforhøjelser påvirker renteniveauet Skattefrit udbytte til flere selskaber Ejerandelen er sat ned til 15 pct. Hvor længe kan SKAT ændre skatten for mindre virksomheder? Ligningsfristen er som hovedregel grænsen Lavere selskabsskat, men stigende beskatning af aktieindkomst Flere indgreb skal gøre Danmark mere konkurrencedygtig Ejendomsvurdering af alle erhvervsejendomme Klagefrist er den 1. juli 2007 Landsskatteretten ændrer egen kendelse om beregningsgrundlaget for fri bil Vinterdæk, aftageligt træk og alufælge skal alligevel ikke indgå Reception som reklame eller repræsentation? Det vil være svært at få fuld fradrag for udgifterne Aconto selskabsskat senest den 20. marts Første rate selskabsskat for indkomståret 2007 Fordel at betale restskatter over kr. senest den 15. marts Herefter kan frivillige indbetalinger vedr ikke overstige kr. Ovennævnte emner har været behandlet på vores hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. De kan stadig ses på siden. En skatteyder havde etableret et anpartsselskab, som forestod driften af skatteyders virksomhed. Virksomheden blev drevet fra en ejendom, som skatteyderen ejede. Ved etableringen af driftsselskabet ønskede skatteyderen imidlertid ikke at sælge ejendommen til anpartsselskabet. Han fortsatte derfor sideløbende en personlig drevet virksomhed, som udlejede ejendommen til anpartsselskabet. Gennem årene brugte skatteyderen virksomhedsskattelovens regler om opsparet overskud i den personlige udlejningsvirksomhed, og der blev gennem årene opsparet betydelige likvide midler i den personlige virksomhed. Udlån til selskab Skatteyderen ønskede at anvende det opsparede likviditetsoverskud i den personlige virksomhed til at nedbringe anpartsselskabets lån i selskabets pengeinstitut. Formålet var ganske enkelt at spare renteomkostninger. Som bekendt er udlånsrenten større end indlånsrenten. Den personlige virksomhed udlånte derfor penge til anpartsselskabet, og det gav anledning til en sag i Landsskatteretten. Landsskatterettens dom Landsskatteretten konkluderer, at udlånet ikke er erhvervsmæssigt betinget. Da aktiviteterne, der medregnes under virksomhedsskatteordningen skal være erhvervsmæssigt betinget, er konsekvensen, at låneprovenuet anses for hævet af skatteyderen. Det betyder, at skatteyderen må lade det opsparede overskud beskatte. Udlånet fra den personlige virksomhed til selskabet medfører altså en endelig skattebetaling af opsparet overskud i den personlige virksomhed. Hvis ejendommen i stedet havde været ejet af et andet af skatteyderen ejet selskab, havde det ikke udløst beskatning af låneprovenuet ved et lån mellem de to selskaber. Landsskatterettens afgørelse er i overensstemmelse med tidligere anvendt praksis på området. Ensartethed i lovgivningen I mange personligt drevne virksomheder er der opsparet likvide midler. Landsskatterettens dom betyder, at udlån til arvinger, selskaber eller andre ikke kan anses for erhvervsmæssige aktiviteter. Konsekvensen vil være beskatning af eventuelle opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, hvis skatteyderen udlåner virksomhedens likvide midler. Man kan ønske, at politikerne retter op på denne situation og gennemfører en ensartet behandling af samme forhold i virksomhedsskatteordningen og selskabsskatteloven. Indtil det er sket, bør man undgå udlån af likvide midler, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen. NYT FRA ND REVISION SIDE 2

3 Skatteværdien af fradrag Hvor meget betaler skatten af pensionsopsparing? Når der tales om forskellige typer fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af indkomsten, anvendes ofte udtrykkene fradragenes skatteværdi eller fradragsværdi. Hermed menes, at et fradrag har en værdi, der svarer til den skattebesparelse, der opnås ved at foretage fradraget. Det er aktuelt i forbindelse med indbetaling på pensionsordninger, men skatteværdien har betydning i mange andre sammenhænge. Udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen kan trækkes fra At der i skattelovgivningen gives fradrag, er normalt udtryk for, at man har haft udgifter i forbindelse med sin indkomsterhvervelse. Sådanne udgifter kan eksempelvis være kontingenter til fagforening og A-kasse eller driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan også dreje sig om renteudgifter eller indbetalinger til pensionsopsparing. Den del af indkomsten, der anvendes til at betale disse udgifter, skal der ikke betales skat af - altså kan man fradrage udgifterne i indkomsten, før der beregnes skat. Men fradragsreglerne er ikke de samme for alle udgifterne. Fuldt fradrag eller ligningsmæssigt fradrag? I personbeskatningen er der en del udgifter, der gives fuldt fradrag for - dvs. fradrag fra toppen af den progressivt beskattede personlige indkomst. Andre typer udgifter kan alene fradrages som såkaldte ligningsmæssige fradrag, dvs. i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for sundhedsbidrag og kommuneog kirkeskat. Ifølge systematikken i personskattesystemet gives der kun fuldt fradrag, når den fradragsberettigede udgift på et senere tidspunkt kommer til beskatning igen som personlig indkomst - altså bliver underlagt progressiv beskatning. Dette gælder bl.a. for fradrag for pensionsopsparing og for selvstændiges driftsudgifter, der genererer et overskud i virksomheden. Et fradrags skatteværdi afhænger således dels af, i hvilken type indkomst fradraget kan foretages, dels af størrelsen af indkomsten, da den har betydning for, hvor høj skatteprocenten er i det progressive skattesystem. Man kan også udtrykke dette ved, at et fradrags skatteværdi svarer til skatten af den indkomst, som fradraget fortrænger. Alle erhvervsejendomme er nyvurderet Det får først betydning for ejendomsskatterne i SKAT har vurderet alle erhvervsejendomme pr. 1. oktober Eventuelle klager over vurderingen kan indgives indtil den 1. juli Vurderingen har betydning for, hvad der skal betales i ejendomsskat (grundskyld) og eventuel dækningsafgift i Ved vurderingen fastsættes en ejendomsværdi, en grundværdi og en forskelsværdi. Ejendomsværdi Ejendomsværdien fastsættes til den værdi, som grunden med bygninger kan sælges til. Ejendomsværdien omfatter den samlede værdi af bygninger og grund. Grundværdi Grundværdien fastsættes til værdien af ejendommens grundareal i ubebygget stand. Her ser SKAT bort fra den eksisterende bebyggelse. Til gengæld tages hensyn til de fremtidige bebyggelsesmuligheder, der ville være på grunden, hvis den eksisterende bebyggelse fjernes. Fradragenes skatteværdi i 2007: Fradragstyper i forskellige beskatningsgrundlag Fradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget: Driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende mv. Fradrag i personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, indbetalinger til pensionsopsparing mv. Skatter der beregnes af indkomstgrundlaget Arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, mellemskat, topskat, sundhedsbidrag og Bundskat, mellemskat, topskat, sundhedsbidrag og Fradragenes skatteværdi, pct. 1) 43,7-63,0 38,8-59,7 Forskelsværdi Forskelsværdien beregnes ved at trække grundværdien fra ejendomsværdien. Kommunerne kan opkræve en dækningsafgift af forskelsværdien, hvis ejendommen helt eller delvist bruges til erhverv. Det er dog ikke alle kommuner, der benytter denne mulighed. Klager over den nye vurdering af erhvervsejendomme kan indgives indtil den 1. juli Dog gælder for indbetalinger til kapitalpensionsordninger, at disse ikke kan fratrækkes i grundlaget for topskatten 38,8-44,8 Fradrag i kapitalindkomst: Renteudgifter mv. Personer med positiv nettokapitalindkomst Personer med negativ nettokapitalindkomst Bundskat, mellemskat, topskat, sundhedsbidrag og Sundhedsbidrag og 38,8-59,7 33,3 Fradrag der kun kan foretages i den skattepligtige indkomst: Beskæftigelsesfradrag, lønmodtagerfradrag, underholdsbidrag, fradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto mv. Sundhedsbidrag og 33,3 1) Skatteværdien er beregnet i en gennemsnitskommune, der har en samlet kommunal skatteprocent på 25,3 pct. inkl. kirkeskat. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION

4 Rengøringsdamen skal også betale skat Sådan er reglerne for privatpersoners ansættelse af medhjælpere. Med jævne mellemrum dukker diskussionen om vennetjenester op. Naboens datter passer børn, eller en ældre pensionist ordner haven i den travle familie. Hvordan er det så lige med skatten... og alle de andre regler, der gælder i forbindelse med ansættelse? Det har skatteministeren svaret på i Folketinget, og i denne artikel ser vi nærmere på svaret. Når en privatperson aftaler med en person, at denne skal passe familiens børn to-fire timer om ugen, eller når en privatperson ansætter en rengøringshjælper eller havemand to-fire timer om ugen, er både arbejdsgiver og arbejdstager omfattet af administrative bestemmelser. Bortset fra de situationer, hvor det er direkte nævnt, er personens alder uden betydning. For arbejdsgiveren er det primært feriepenge, der er problemet, mens arbejdstageren stort set skal betragte indtægten som al anden indtægt. Skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms Løn mv. til hushjælp og anden medhjælp i private husholdninger er ikke A-indkomst, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af lønnen. Indkomsten er B-indkomst. Det indebærer, at en person, der ansætter en barnepige, havemand eller rengøringshjælp, ikke skal indeholde A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte løn. Privatpersonen skal ikke foretage indberetning til SKAT om den udbetalte løn til den eller de ansatte. Vedkommende skal heller ikke føre lønregnskab. Den private person skal ikke registreres som arbejdsgiver i relation til SKAT og skal derfor ikke have et CVR-nr. En privatperson, der ansætter en hjælper, skal heller ikke betale moms. Modtageren er skattepligtig Alle indtægter er skattepligtige. Der findes ingen bagatelgrænse, så en indtægt ikke er skattepligtig, hvis arbejdet er under et bestemt antal timer pr. uge (eksempelvis 4 timer), eller lønnen ikke overstiger et nærmere fastsat beløb. Derfor er barnepigen, rengøringshjælpen, havemanden mv. også skattepligtig af den løn, som hun eller han får for at passe børn eller yde anden privat hjælp. Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag af lønnen. Da lønnen er B-indkomst, skal lønnen mv. selvangives. Det fremgår af SKAT s vejledning til selvangivelsen, at hvis man har modtaget løn som privat hushjælp eller anden medhjælp i privat husholdning, fx som babysitter eller havemand, skal beløbet selvangives som B-indkomst i rubrik 15 på selvangivelsen anden personlig indkomst. SKAT opkræver på grundlag af det beløb, som barnepigen mv. har anført i selvangivelsen, arbejdsmarkedsbidrag og skat af lønnen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen. Rengøringsdamen skal selvangive sin løn som B-indkomst. I nogle tilfælde vil den løn, som barnepigen, havemanden, rengøringshjælpen mv. får, kunne rummes af personfradraget, så den pågældende ikke kommer til at betale ind- NYT FRA ND REVISION SIDE 4

5 komstskat af lønnen. Personfradraget for 2007 er kr. for børn og unge under 18 år. For personer, der er fyldt 18 år, udgør personfradraget kr. Der findes intet bundfradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at der er pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag fra første krone af lønnen. Bidragsbeløb under 100 kr. opkræves dog ikke, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig. Forsikringer og ansættelse Der er ikke forsikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven for arbejde i en privat husholdning, når arbejdstiden er mindre end 400 timer i et kalenderår. I arbejdsmiljøloven stilles der blandt andet krav om, at hushjælpen får tilstrækkelig instruktion om, hvordan arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde. Arbejdsmiljøloven gælder ikke, hvis den ansatte er under 18 år, fx ved børnepasning, pasning af mindre husdyr og havearbejde mv., hvis der er tale om lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde. Det er dog en betingelse, at arbejdet hverken er skadeligt eller farligt for den unge. Det er vigtigt, at det gennem oplæring og effektivt tilsyn sikres, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ansættelsesbevis? Ansættelsesforhold på to-fire timers arbejde om ugen er ikke omfattet af reglerne om ansættelsesbevis. Ansættelsesbevisloven gælder alene for ansættelsesforhold, der varer mere end én måned, og hvor arbejdet udgør minimum otte timers arbejde om ugen. ATP Arbejdsgiveren skal som hovedregel kun betale ATP-bidrag, når den ansatte er over 16 år og arbejder mindst ni timer om ugen. For en barnepige, havemand eller rengøringshjælp, der arbejder mindre end ni timer om ugen, skal der derfor ikke indbetales ATP-bidrag. Arbejdsgiver skal indbetale feriepenge For en timelønnet ansat skal der betales feriegodtgørelse fra først tjente krone med 12,5 pct. af lønnen i kalenderåret. Feriegodtgørelsen skal indberettes hvert kvartal og skal indbetales til FerieKonto senest den 10. i måneden efter kvartalets udløb. Har arbejdsgiveren intet CVR-nr., modtager arbejdsgiveren ikke opkrævninger fra Feriekonto. Arbejdsgiveren skal selv sørge for, at feriegodtgørelsen bliver indbetalt til FerieKonto. Arbejdsgiveren skal påføre indbetalingskortet privat hushjælp uden CVR-nr.. Privat leverandør af hjemmehjælp Modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem godkendte leverandører efter fritvalgsreglerne - eller selv udpege en person, der kan og vil udføre opgaverne. Det er den kommunale myndighed, der godkender og indgår kontrakten med en privat leverandør af hjemmehjælp i kommunen. Når en person vælger en privat leverandør af hjemmehjælp frem for hjemmehjælp fra kommunen, bliver den pågældende derfor ikke pålagt pligter i relation til eksempelvis at lade sig registrere som arbejdsgiver, indbetale arbejdsmarkedsbidrag, ATP, feriegodtgørelse m.m. Kontant tilskud Serviceloven giver kommunen adgang til at udbetale et tilskud til dækning af udgifter til hjælp, som modtageren selv antager. Det kan bl.a. ske i de ekstraordinære tilfælde, hvor kommunen ikke har mulighed for at udføre den hjælp, som en person har behov for. Denne mulighed kan kun anvendes over for borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp og/eller har behov for afløsning eller aflastning, og hvor der eksempelvis er betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem kommunen og modtageren. Et kontant tilskud indebærer, at borgeren skal løse en række administrative opgaver. Arbejdsgiveransvaret indebærer, at borgeren bl.a. er ansvarlig for at ansætte hjælper(e), opgøre de timer, der skal betales for, og indbetale fx ATP-bidrag og feriegodtgørelse efter reglerne anført ovenfor. Som nævnt anses en hjemmehjælper i relation til skattelovgivningen for privat hushjælp. Derfor skal den, der selv antager en hjemmehjælper, ikke indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte løn. Hjemmehjælperen skal selvangive beløbet som B-indkomst. Der skal ikke betales moms. Når firmabilen har vinterdæk, trækkrog og alufælge Udgifter til ekstra tilbehør indgår ikke i beregningsgrundlaget. I slutningen af 2006 opstod der usikkerhed om beregningsgrundlaget for værdien af fri bil. En kendelse fra Landsskatteretten fastslog, at aftageligt træk, vinterdæk og alufælge måtte anses for normalt tilbehør til en fri firmabil, hvorfor udgifterne hertil skulle medregnes i beregningsgrundlaget for fri bil. Der var tale om en skærpelse af den hidtidige praksis, men usikkerheden er nu bragt til ophør. Kammeradvokaten har efter henvendelse fra Landsskatteretten set nærmere på problematikken. Kammeradvokaten udtaler, at det siden 1996 har været fast praksis, at alene registreringsafgiftspligtigt ekstraudstyr skal medtages i beregningsgrundlaget. Landsskatteretten ændrer sin kendelse På den baggrund har Landsskatteretten efterfølgende ændret den tidligere afsagte kendelse i overensstemmelse med Kammeradvokatens udtalelse. Nyvognsprisen skal derfor igen fastsættes til bilens fakturapris inklusiv moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Ekstraudstyr, der leveredes af forhandleren i forbindelse med salget, skal ikke indgå i grundlaget, hvis monteringen ikke foretages af producenten eller importøren. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION

6 Gaver med eller uden skat Gaver (og arveforskud) er som udgangspunkt skattepligtige, med mindre gaven gives til en nærtbeslægtet person, som er omfattet af reglerne om gaveafgift. Gaver til fødselsdag, bryllup mv. I praksis sker der dog ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, fx fødselsdags-, bryllups-, sølvbryllupsgaver og lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang. Ved bedømmelse af, om der er tale om mindre omfang, skal man se på værdien af den enkelte gave. Hvis flere gaver hidrører fra samme gavegiver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse. Jule- og nytårsgaver En tingsgave fra arbejdsgiveren i forbindelse med jul/nytår beskattes normalt ikke, hvis den har en markedsværdi på højst 500 kr. Kontante beløb og gavekort beskattes altid uanset værdien. Andre lejlighedsgaver fra en arbejdsgiver beskattes i praksis ikke, hvis værdien holder sig på få hundrede kroner. Indsamlinger Der gælder særlige regler for gaver, der indsamles. Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, er skattefrie, hvis gaven alene har karakter af en anerkendelse eller gives som følge af alvorlig sygdom eller tilskadekomst - eller gives til personer eller efterladte, der er ramt af en ulykke eller en katastrofe. Gaver til foreninger kan trækkes fra En lang række foreninger er godkendt af SKAT til at kunne modtage gaver, hvis værdi giveren kan trække fra i indkomsten efter særlige regler. Skattepligtige kan op til kr. således fratrække det beløb, hvormed årets gaver overstiger 500 kr. Hver af ægtefællerne kan fradrage sine gaver, og begrænsningerne gælder for hver af ægtefællernes gaver. Hvis den ene ægtefælle ikke benytter sig af gavefradraget eller ikke udnytter det fuldt ud, kan det overskydende beløb ikke overføres til den anden ægtefælle. Gavefradraget fragår under de ligningsmæssige fradrag. Fradraget vil fra 2008 være betinget af, at foreningen har indberettet det modtagne beløb. Gaver til kulturinstitutioner Der er også fradrag for en række kulturgaver. Det betyder bl.a. at virksomheder kan fratrække pengegaver til kulturinstitutioner, ligesom personer og virksomheder kan fratrække værdien af gaver i form af kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner. Der må ikke ske nogen modydelse til den, der giver gaven, og fradraget er betinget af, at gavens værdi overstiger 500 kr., ligesom der er et årligt bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Det er en betingelse for fradragsret, at kulturinstitutionerne i året forud for modtagelsen af gaven har modtaget offentligt driftstilskud eller har skriftligt tilsagn herom. Kulturinstitutionen skal indberette gavens værdi mv. til SKAT. Gaveafgift Som ovenfor anført skal der normalt ikke betales skat af gaver, herunder arveforskud, mellem nært beslægtede. Ved større gaver kan der derimod blive tale om gaveafgift. Ægtefæller og registrerede partnere kan frit give hinanden gaver. Her er ingen gaveafgift og ingen beløbsgrænser. Gaver mellem ikke nært beslægtede skal som udgangspunkt betragtes som personlig indkomst og skal derfor beskattes. Gavemodtager skal påføre gaveværdien på sin selvangivelse. Det gælder dog som nævnt ikke for lejlighedsgaver som fx fødselsdags- og bryllupsgaver af mindre værdi. Ved store gaver og arveforskud mellem nært beslægtede skal der betales en særlig gaveafgift. Det gælder, når årets gaver mellem samme giver og modtager kommer over et grundbeløb. Grundbeløbet er på kr., dog kr. for svigerbørn. Hvis den afgiftsfri bundgrænse overskrides, skal der betales en afgift på 15 pct. af det overskydende beløb. Afgiften er dog 36,25 pct. af det overskydende beløb, hvis der er tale om gave til stedforældre eller bedsteforældre. Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har bopæl her i landet. Hvis både giver og modtager har bopæl i udlandet, skal der beregnes gaveafgift, når overdragelsen omfatter fast ejendom, tilbehør til fast ejendom eller formue tilknyttet fast driftssted her i landet. Lad giveren betale gaveafgiften Gaver mellem en lang række familiemedlemmer er ligeledes skattefri, men dog kun op til en grænse på kr. Hvis gaven er større, skal der betales 15 pct. gaveafgift. Hvis man ønsker at give en gave til stedforældre eller bedsteforældre, er gaver under kr. afgiftsfri, mens der skal betales 36,25 pct. i afgift af beløb herudover. Hvis der skal betales gaveafgift, skal gaven anmeldes senest den 1. maj i året efter at gaven er modtaget. Afgiften skal betales samtidig med anmeldelsen. Det er fordelagtigt at lade giveren betale afgiften, idet gaveafgift, som giveren betaler, er afgiftsfri for modtageren. Fordelen fremgår af nedenstående eksempel. En far giver sit barn en gave på kr. Barnet skal betale gaveafgift, da gaven er på mere end kr. Der skal betales 15 pct. af det overskydende beløb ( ), dvs. 15 pct. af kr. = kr., hvorefter barnet har modtaget kr. Gives der i stedet for en gave på kr. med en klausul om, at faderen betaler afgiften, vil afgiften udgøre 15 pct. af ( =) kr. = kr. Barnet modtager på denne måde 500 kr. mere, og faderen slipper 431 kr. billigere. Det vil derfor være en god idé for både giver og modtager at lade giveren betale gaveafgiften. Julegaver fra arbejdsgivere beskattes normalt ikke, hvis værdien ikke overstiger 500 kr. NYT FRA ND REVISION SIDE 6

7 Selvstændigt erhvervsdrivende og ATP På visse betingelser kan selvstændigt erhvervsdrivende være med i ordningen. Hvis en person, der tidligere har været med i ATP, driver en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, eller hvis personen er komplementar i et kommanditselskab, kan personen på visse betingelser bevare sit medlemskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP. Det kræver at: man har været med i ATP-ordningen i mindst tre år man har indbetalt bidrag svarende til mindst fuld indbetaling i tre år man overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere betragtes medarbejdende ægtefæller uden lønaftale som selvstændigt erhvervsdrivende i ATP-lovens forstand, når de i væsentligt omfang deltager i driften af ægtefællens eller den fælles erhvervsvirksomhed, og dette manifesterer sig ved, at ligningsmyndighederne sætter dem særskilt i skat af en del af fællesindkomsten. I givet fald skal den selvstændigt erhvervsdrivende og den medarbejdende ægtefælle selv betale hele ATP-bidraget på 243,90 kr. om måneden. Overgangen til selvstændig Overgangen til selvstændig erhvervsvirksomhed vil normalt betyde, at man ophører med at være beskæftiget som lønmodtager. Betingelsen kan imidlertid godt være opfyldt, selv om lønmodtagerbeskæftigelsen delvis bevares også efter etableringstidspunktet. Betingelsen vil være opfyldt, selv om etableringen som selvstændig sker nogen tid efter, at lønmodtagerbeskæftigelsen er ophørt, fx på grund af arbejdsløshed. Ved selvstændig erhvervsvirksomhed forstås selvstændigt, indtægtsgivende arbejde af erhvervsmæssig karakter. Danmarks økonomi Indeks antal beløb Periode Samme periode året før PRISUDVIKLING Forbrugerprisindekset 112,4 jan ,8% Nettoprisindeks 113,3 jan ,8% Prisindeks, importerede varer 106,6 jan ,9% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 113,7 jan ,4% LØNUDVIKLING Private sektor 146,5 3. kvt ,1% Offentlige sektor - Stat 149,1 4. kvt ,8% - Kommune 147,5 4. kvt ,5% AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 166,0 dec ,3% Byggeomkostningsindeks for boliger 111,2 3. kvt ,0% Påbegyndt boligbyggeri sept ,7% Prisindeks enfamiliehuse 265,7 2. kvt ,3% Industriens omsætning, indeks 123,2 dec ,1% Industriens ordreindgang, indeks 130,7 dec ,5% BESKÆFTIGELSEN Fuldtids lønmodtagere (i tusinde) kvt ,9% Ledigheden (i tusinde) dec ,6% På børnepasningsorlov nov ,5% På efterløn dec. 06 7,6% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 43,9 dec ,5% Eksport i mia. kr. 46,1 dec ,6% Valutabeholdning i mia. kr. 173,7 jan ,5% Effektiv kronekurs 101, ,1% Efterlønsmodtagere kan også tilslutte sig ATP Hvis man som medlem af en A-kasse for selvstændigt erhvervsdrivende får efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse, kan man frivilligt tilslutte sig ATP-ordningen. I så fald skal den selvstændigt erhvervsdrivende selv betale den ene halvdel af ATP-bidraget, mens staten betaler den anden halvdel. ATP beregnes pr. time, der udbetales efterløn. Der indbetales i alt 1,52 kr. pr. time til ATP, og efterlønsmodtageren skal selv indbetale 0,76 kr. pr. time. Både efterlønsmodtagerens og A-kassens del af ATP-bidraget for en uge eller måned nedrundes til nærmeste hele antal kroner. Nyt fra ND REVISION Nr. 1 - Marts 2007 Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C one2one, Odense Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse SIDE 7 NYT FRA ND REVISION

8 ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 17 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2007 Nationalbankens diskonto fra ,50% Mindsterenten 1. halvår % Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2006) 4% Skattesats 28% Selskabsskat - acontoordningen 28% SKATTEFRI REJSE- OG KØRSELSGODTGØRELSE Kørselsgodtgørelse indtil km kr. 3,35 Kørselsgodtgørelse over km kr. 1,78 Cykel, knallert og EU-knallert kr. 0,40 Rejse uden overnatning: Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: Logi - efter regning eller kr. 184,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 429,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 17,88 Reduktion for fri morgenmad 15% Reduktion for fri frokost 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 25% til småfornødenheder kr. 107,25 DAGPENGE 2007 Sygedagpenge max. pr. uge kr Arbejdsløshedsdagpenge, 90% pr. dag dog max. kr. 683 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER 2007 Indregningsgrænse restskat kr Medarbejdende ægtefælle kr Kapitalpension efter bruttoskat kr Personfradrag kr Grænse - småaktiver/straksafskrivning kr Maksimalt indskud på ophørspension kr Værdien PRIVAT sættes KØRSEL til en procentdel I FIRMABIL af bilens værdi: 25% af værdien Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi: 25% af værdien op til kr. og 20% af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst kr. For biler anskaffet mindre end 3 år fra første indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra begyndelsen af 4. indregistreringsår efter første indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering anvendes anskaffelsessummen. AALBORG Telefon: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: kolding@nd-revision.dk Afd.: Billund Telefon: billund@nd-revision.dk KORSØR Telefon: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: kbh@nd-revision.dk KØGE Telefon: koege@nd-revision.dk ODDER Telefon: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: odense@nd-revision.dk RANDERS Telefon: randers@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: soroe@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: soenderborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: aarhus@nd-revision.dk SEKRETARIAT Telefon: sekretariat@nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR