Statslig og kommunal 08:19. Implementering af Flere i arbejde før Strukturreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statslig og kommunal 08:19. Implementering af Flere i arbejde før Strukturreformen"

Transkript

1 Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats Implementering af Flere i arbejde før Strukturreformen 08:19 Frederikke Beer, Søren C. Winter Mette H. Skou, Mads V. Stigaard Annemette C. Henriksen, Nina Friisberg

2 08:19 STATSLIG OG KOMMUNAL BESKÆFTIGELSESINDSATS IMPLEMENTERING AF FLERE I ARBEJDE FØR STRUKTURREFORMEN FREDERIKKE BEER SØREN C. WINTER METTE H. SKOU MADS V. STIGAARD ANNEMETTE C. HENRIKSEN NINA FRIISBERG KØBENHAVN 2008 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

3 STATSLIG OG KOMMUNAL BESKÆFTIGELSESINDSATS. IMPLEMENTERING AF FLERE I ARBEJDE FØR STRUKTURREFORMEN Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Kommenteret af arbejdsgruppe bestående af: Kontorchef Helle Osmer Clausen, Beskæftigelsesministeriet Chefkonsulent Niels Freiberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Fuldmægtig Bodil Holt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Regionsdirektør Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Chefkonsulent Ulrik Petersen, Kommunernes Landsforening Direktør Jørgen Borre Larsen, Jobrådgivernes Brancheforening. ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Oplag: 600 Tryk: Schultz Grafisk A/S 2008 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

4 INDHOLD FORORD 9 RESUMÉ 13 Flere i arbejde -reformen 13 Betydelig implementering af flere i arbejde men mest i staten 14 Forskellig indsats til lige arbejdsmarkedsparate ledige 14 Sagsbehandlerne giver forskellig indsats 14 Store udfordringer til fælles og ensartet indsats i de nye jobcentre 15 Er en ensartet indsats mulig og nødvendig? 16 DEL I: SAMMENFATNING, INDLEDNING OG METODE 17 1 SAMMENFATNING, KONKLUSION OG PERSPEKTIVER 19 Sammenfatning 19 Konklusion 40 Perspektivering 44 3

5 2 INDLEDNING 57 Den politiske og administrative kontekst 57 Forskningsprojektet 58 Rapportens problemstillinger 59 Teoretiske forhåndsforventninger 59 Metode 63 Rapportens struktur 64 3 METODE 65 Udvælgelse af respondenter og dataindsamling 65 Høje svarprocenter 68 Repræsentativitet 68 Vægtning af sagsbehandlerdata 70 Undgå niveaufejlslutninger 71 Særlig spørgeteknik i prioriteringsspørgsmål 71 Sammenligning af AF og kommuner 72 Analysemetoder 73 Validitet 75 DEL II: LEDELSESPRIORITERINGER OG SAGSBEHANDLERPRAKSIS 79 4 LEDELSESPRIORITERINGER 81 Ledernes prioritering af forskellige målgrupper 82 Ledernes prioritering af fokus i samtaler 84 Ledernes prioritering af kroner og ører over for effektiv aktivering 93 Ledernes prioritering af forskellige tilbud 98 Ledernes fokus på reaktioner ved udeblivelse fra aktivering 101 Delkonklusion 104 4

6 5 SAGSBEHANDLERPRAKSIS 107 Visitation 109 Sagsbehandlernes målgruppeprioritering 115 Hvor ofte afholdes kontaktforløbssamtaler? 118 Fokus for samtalerne og indsatsen 121 Praksis i sagsbehandlernes anvendelse af aktiveringstilbud 135 Sanktioner og kontrol 142 Delkonklusion 148 DEL III: LEDER- OG SAGSBEHANDLERSTILE LEDELSESSTILE OG LEDELSESREDSKABER 153 Rekruttering af sagsbehandlere 154 Information af sagsbehandlere 155 Kontrol af sagsbehandlere 158 Delegation til sagsbehandlere 165 Delkonklusion SAGSBEHANDLERSTILE OG MESTRINGSSTRATEGIER 173 Sagsbehandlerstile 174 Mestringsstrategier 177 Delkonklusion 181 5

7 DEL IV: SAGSBEHANDLERNES BAGGRUND, HOLDNINGER OG ADFÆRDSEFFEKTER SAGSBEHANDLERNES BAGGRUND 185 Sagsbehandlernes erhvervsuddannelse 185 Sagsbehandlernes deltagelse i tillægs- og efteruddannelser 186 Sagsbehandlernes erfaring inden for og uden for beskæftigelsesområdet 188 Køn 191 Etnicitet 191 Resultat- eller præstationsbaseret løn 192 Delkonklusion ORGANISATIONSKULTUR OG SAGSBEHANDLERHOLDNINGER 195 Organisationskultur 196 Sagsbehandlerholdninger 198 Delkonklusion BAGGRUND, VIDEN OG HOLDNINGERS BETYDNING FOR PRAKSIS 209 Betydningen af sagsbehandleres baggrund 213 Effekt af viden på adfærd 217 Sagsbehandlernes holdninger påvirker deres adfærd 219 Betydningen af sagsbehandleres arbejdsvilkår 230 Delkonklusion 234 Bilagstabeller til kapitel

8 DEL V: SAMARBEJDE SAMARBEJDET MELLEM AF OG KOMMUNER 255 Hvor hyppigt samarbejder AF og kommunerne? 256 Hvilke opgaver samarbejdes der om? 258 Hvor godt og tillidsfuldt er samarbejdet mellem AF og kommuner? 262 Samarbejdsmønstre, årsager og konsekvenser 264 Delkonklusion 267 LITTERATUR 269 APPENDIKS 277 SFI-RAPPORTER SIDEN

9

10 FORORD Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats og her især implementeringen af reformen Flere i arbejde før Strukturreformen er emnet for denne rapport. Den fokuserer på den statslige arbejdsformidlings indsats over for forsikrede ledige og kommunernes indsats over for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Reformen skulle bl.a. sikre, at vejen fra ledighed til et job blev kortest mulig, og at ledige med samme problemer fik samme indsats, uanset om de var forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere. Rapporten undersøger bl.a., om disse forventninger blev indfriet. Analysen er foretaget som en del af to uafhængige forskningsprojekter, Implementering af beskæftigelsespolitik på markarbejderniveau og Betydningen af netværk i beskæftigelsesindsatsen mellem AF, kommunerne og andre aktører". De er gennemført på initiativ fra SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd med økonomisk støtte fra Beskæftigelsesministeriet samt SFI. Projekterne ledes af forskningsprofessor Søren C. Winter fra SFI, og desuden medvirker professor Peter J. May, Department of Political Science ved University of Washington i Seattle i USA, ligesom forskningsassistenterne Ina Risom Bøge, Mads V. Stigaard, Mette Fjord Sørensen, Frederikke Beer, Mette H. Skou og Peter T. Dinesen samt studentermedhjælperne Nina Friisberg, Anne- 9

11 mette C. Henriksen, Helle Nygaard Jensen og Louis Havn har medvirket alle fra SFI. Dette er den anden rapport fra de to sammenhængende projekter. Den første, Kommunernes beskæftigelsesindsats, blev publiceret i efteråret 2006 i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets kulegravning af kontanthjælpsområdet. Denne anden rapport sammenligner beskæftigelsesindsatsen i arbejdsformidlingen og kommunerne før Strukturreformen over for ledige, der er lige arbejdsmarkedsparate. Også variationer i indsatsen mellem kommuner og mellem lokale AF-kontorer belyses. Vægten ligger på sagsbehandlernes adfærd, men denne adfærd sammenlignes også med ledernes prioriteringer vedrørende indsatsen. Også de anvendte ledelsesmetoder beskrives. Desuden belyses sagsbehandlernes baggrund og holdninger i det statslige og det kommunale system, og hvilken betydning disse forhold havde for sagsbehandlernes praksis. Endelig undersøges samarbejdet mellem AF og kommunerne umiddelbart før Strukturreformen, der jo søgte at integrere statslig og kommunal beskæftigelsesindsats i fælles lokale jobcentre. Rapporten fokuserer som nævnt på de statslige og kommunale beskæftigelsesindsatser og kulturer før Strukturreformen, men i en perspektivering af undersøgelsens resultater vurderes deres relevans for de nye jobcentre efter reformen. En tredje rapport fra forskningsgruppen om AF s og kommunernes brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen vil blive udgivet i oktober 2008 (Skou et al., 2008). Endelig publiceres en række særskilte artikler i videnskabelige tidsskrifter og foreløbige arbejdspapirer fra projekterne med mere uddybende analyser, end det har været muligt at gennemføre i rapporterne, som har et relativt beskrivende sigte. Disse artikler og arbejdspapirer søger således at belyse og forklare forskelle i jobfokus mellem den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats (Winter et al., 2008a), samarbejdet mellem kommunerne og eksterne samarbejdspartnere, herunder AF, andre kommuner, lokale fagforeninger/a-kasser, arbejdsgiverforeninger og andre aktører (May & Winter, 2007a), samt forskelle i indsatsen mellem kommunernes sagsbehandlere, herunder ledelsens rolle og gennemslagskraft, vedrørende dels omfanget af jobfokus (May & Winter, 2007b), dels anvendelse af sanktioner, når ledige udebliver fra aktivering uden gyldig grund (Winter et al., 2008b). Der er også udarbejdet to specialeafhandlinger fra projekterne i forbindelse med SFI s specialestipendieordning. De omhandler dels 10

12 betydningen af professioner for sagsbehandling i form af jobfokus (Beer & Skou, 2007), dels betydningen af offentligt eller privat ejerskab i forbindelse med AF s brug af andre aktører (Birkler & Nielsen, 2008). Vi takker kommunernes og AF s mellemledere og sagsbehandlere for at have deltaget i undersøgelsen i en tid med stor travlhed på grund af den tilstundende Strukturreform. SFI-Survey og UNI-C har bistået ved surveyundersøgelserne, AKF har bistået med analyser vedr. kommunernes rammevilkår, og ECO-analyse har leveret kommunale data. Vi takker ligeledes for kommentarer til en tidligere version af manuskriptet fra en arbejdsgruppe af brugerrepræsentanter, jf. kolofonen foran. Endelig en tak til professor Thomas Pallesen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der har foretaget et eksternt review af rapporten og givet konstruktive forslag til forbedringer. København, august 2008 JØRGEN SØNDERGAARD 11

13

14 RESUMÉ FLERE I ARBEJDE -REFORMEN Flere i arbejde -reformen fra efteråret 2002 skulle sikre en ensartet indsats over for ledige med samme behov, uanset om den ledige var forsikret eller ej. Systemet skulle tilpasses den enkelte og ikke omvendt (Regeringen, 2002). Med reformen søgtes der skabt en fælles indholdsmæssig ramme for beskæftigelsesindsatsen i staten over for de forsikrede ledige og i kommunerne over for kontanthjælpsmodtagerne. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skulle være den kortest mulige. Aktiveringen måtte ikke være et mål i sig selv. Der skulle være større fokus på job og jobsøgning i samtalerne med de ledige. Fokus i sagsbehandlingen skulle drejes mere væk fra de lediges problemer og barrierer og over imod deres ressourcer til at bestride et arbejde. De lediges rådighed skulle testes og kontrolleres grundigere. Undersøgelsen fokuserer alene på indsatsen over for ledige, der er arbejdsmarkedsparate. Den blev foretaget umiddelbart før Strukturreformen, som indebar en etablering af lokale jobcentre, der i et vist omfang var fælles for kommunerne og staten. 13

15 BETYDELIG IMPLEMENTERING AF FLERE I ARBEJDE MEN MEST I STATEN Undersøgelsens hovedkonklusioner er, at det i 2006 i betydelig udtrækning var lykkedes at implementere kravene i Flere i arbejde både i den statslige arbejdsformidling (AF) og i kommunerne, omend det kneb hos en mindre del af lederne og sagsbehandlerne. Implementeringen lykkedes dog i højere grad hos staten end kommunerne. FORSKELLIG INDSATS TIL LIGE ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE Lige arbejdsmarkedsparate ledige fik ofte en forskellig indsats i de to systemer. Dette skyldes bl.a. incitamentsforskelle. Fx var der stadig visse forskelle i lovkrav til de to systemer og i finansieringen af dem, ligesom arbejdsmarkedets parter havde en forskellig indflydelse. Også kultur- og holdningsforskelle mellem kommunerne og AF medvirkede til forskelle i indsatsen. Samarbejdet lokalt mellem kommunerne og AF var meget begrænset de fleste steder. SAGSBEHANDLERNE GIVER FORSKELLIG INDSATS Der var imidlertid ikke kun forskelle i indsatsen mellem de to systemer, men i endnu højere grad inden for hvert af disse og ikke kun mellem lokale myndigheder, men også mellem de enkelte sagsbehandlere inden for den enkelte myndighed. Sagsbehandlernes indsats blev påvirket af deres personlige baggrund og især deres holdninger. Det gjaldt både deres holdninger til Flere i arbejde -reformen, deres arbejdsbyrde, de ledige og de redskaber, sagsbehandlerne havde til rådighed. Hvis de vurderede et redskab som effektivt, benyttede de det meget. Alligevel udviste de fleste sagsbehandlere i deres praksis en stor loyalitet over for lovgivningen også når de var uenige i denne. Rapporten bygger på landsdækkende, internetbaserede spørgeskemaundersøgelser i 2006 af sagsbehandlere og mellemledere i AF og kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen over for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. 14

16 STORE UDFORDRINGER TIL FÆLLES OG ENSARTET INDSATS I DE NYE JOBCENTRE Da rapporten undersøger beskæftigelsesindsatsen umiddelbart før Strukturreformen, er det nærliggende at overveje, hvor relevante resultaterne er for de nye jobcentre. Her har man samlet den statslige indsats for de forsikrede og den kommunale indsats for kontanthjælpsmodtagerne. Formålet hermed var bl.a. at ensrette og koordinere indsatsen endnu mere for de to grupper. De nye jobcentre har imidlertid stået over for store udfordringer. Der var således forskelle mellem de to systemer umiddelbart før reformen vedrørende såvel indsatsen over for de ledige, de anvendte ledelsesmetoder samt kultur og holdninger. Dette skyldes bl.a. incitamentsforskelle pga. systemforskelle mht. lovgivning, finansiering og partsinvolvering, ligesom det hidtidige samarbejde mellem det kommunale og statslige system var begrænset. Udfordringerne blev ikke mindre af, at der i de fleste jobcentre også skulle sammenlægges flere forskellige kommuner. Selv om den statslige og kommunale indsats skal koordineres i de ny jobcentre, er det sandsynligt, at flere af de fundne forskelle stadig består. Det skyldes for det første, at en række af systemforskellene i lovgivningens krav til aktiveringstidspunkt, finansiering og formentlig også partsindflydelse stadig består og dermed giver forskellige incitamenter. For det andet er forskelle i kultur og holdninger ikke lette at ændre. For det tredje var der i de fleste lokalområder kun beskedne samarbejdserfaringer at bygge videre på, og kommunernes tillid til AF var flere steder temmelig begrænset. Endelig kan den todelte ledelsesstruktur, der findes i de fleste jobcentre med både en statslig og en kommunal søjle, hæmme en udjævning af indsatsforskellene. Det er således en formidabel ledelsesopgave at samordne indsatsen. Ifølge andre analyser fra forskningsprojektet af den kommunale indsats har ledelsen imidlertid kun haft en meget begrænset effekt på sagsbehandlernes adfærd. På baggrund af disse forhold formoder vi, at der stadig vil være visse systemforskelle i indsatsen. Modsat er der dog også nogle grunde til, at der måske er sket en vis udjævning af indsatsforskellene mellem staten og kommunerne siden Strukturreformen. De fælles organisatoriske og fysiske rammer i jobcentrene vil forhåbentligt medføre en interesse for at lære af hinanden og 15

17 vælge de bedste løsninger. Det fælles projekt medfører en større gensidig afhængighed, ikke mindst mellem lederne, hvilket kan befordre et samarbejde, selv når der ikke er gensidig tillid fra starten af. Fusionsforskningen viser, at fusioner langt fra altid lykkes, men man kan håbe, at der er anvendt de bedste metoder til at få jobcentrene til at blive effektive og koordinerede enheder. Den store omvæltning med dannelsen af jobcentrene kan have skabt en ny dynamik, som kan gøre det lettere at indføre forandringer end i et mere statisk system. Man kan også håbe, at kommunernes indsats er blevet mere ensartet og effektiv gennem selektionen af færre ledere i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Den faldende ledighed siden Strukturreformen burde ligeledes gøre opgaven mere overkommelig. Manglen på arbejdskraft giver også et større fokus på de mindre arbejdsmarkedsparate ledige, hvilket burde være en oplagt fællesinteresse for den kommunale og statslige indsats. ER EN ENSARTET INDSATS MULIG OG NØDVENDIG? De individuelle forskelle mellem sagsbehandlerne indbyrdes er imidlertid langt større og vigtigere end forskellene mellem myndigheder, organisationer og ledere. Derfor er det næppe muligt at sikre, at ledige med samme behov modtager samme tilbud af alle sagsbehandlere. Undertiden er forskellige indsatser da også lige effektive til at få ledige i arbejde. Spørgsmålet er, om ikke det vil være mere hensigtsmæssigt at tilstræbe, at ledige med samme behov modtager lige effektive tilbud, og at ineffektive tilbud bortvælges, end at søge at ensrette indsatsen. 16

18 DEL I: SAMMENFATNING, INDLEDNING OG METODE 17

19

20 KAPITEL 1 SAMMENFATNING, KONKLUSION OG PERSPEKTIVER SAMMENFATNING Hovedproblemstillingerne for denne rapport er: om Flere i arbejde -reformens indholdsmæssige intentioner og krav var opfyldt i den måde, hvorpå kommunerne og den statslige arbejdsformidling (AF) implementerede reformen i deres beskæftigelsesindsats i 2006, og i forlængelse heraf om reformens intention om, at der skulle ydes samme indsats over for forsikrede og ikke-forsikrede ledige med samme behov, var opfyldt, ligesom vi belyser i hvilket omfang det lykkedes at etablere et samarbejde mellem den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats før Strukturreformen i Endelig undersøger rapporten om ledige med samme behov fik den samme indsats inden for hvert af de to systemer i hvilket omfang evt. variationer i indsatsen skyldes sagsbehandlernes personlige baggrund og holdninger. 19

21 LANDSDÆKKENDE SURVEYS AF SAGSBEHANDLERE OG MELLEMLEDERE Rapporten bygger på landsdækkende, repræsentative, internetbaserede spørgeskemaundersøgelser af sagsbehandlere og mellemledere i AF og kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen over for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Dataindsamlingen gennemførtes i kommunerne i perioden fra december 2005 til juni 2006 og i AF fra oktober til december Undersøgelsen har tilfredsstillende svarprocenter på 93 pct. og 88 pct. for sagsbehandlere og 76 pct. og 75 pct. for mellemledere i henholdsvis AF og kommuner. Analyserne i denne rapport er hovedsageligt beskrivende og fokuserer på at sammenligne beskæftigelsesindsatsen i AF og kommunerne. Imidlertid analyseres det også, hvilken betydning sagsbehandlernes baggrund og holdninger har for deres praksis. For at kunne sammenligne svarfordelingerne mellem sagsbehandlerne og mellemledere er sagsbehandlernes svar vægtede. Det vil sige at hver organisatorisk enhed kommunen eller AF-kontorerne under en AF-chef tæller lige meget i analyserne, uanset om der er 1 eller 5 sagsbehandlere fra en kommune eller et AF-kontor, der har svaret. NOGENLUNDE ENS MATCHVURDERING AF LEDIGE I AF OG KOMMUNER Selvom undersøgelsen kun fokuserede på indsatsen over for ledige, der var vurderet som arbejdsmarkedsparate i AF og kommunerne, havde kommunerne generelt et tungere klientel end AF mht. arbejdsmarkedsparathed. Spørgsmålet er, om en del af denne forskel skyldes, at sagsbehandlerne i kommunerne generelt vurderede deres ledige som mindre arbejdsmarkedsparate end AF s sagsbehandlere ville vurdere tilsvarende klienter. For at teste dette præsenterede vi sagsbehandlerne for en fiktiv klient, Tanja Jensen. Tanja er ung enlig mor med et ringe socialt netværk, der har erhvervserfaring som kasseassistent, men tidligere er sprunget fra et uddannelsesforløb, er overvægtig og klager over en del rygsmerter. Hun er usikker på, hvad hun vil. Analysen viser, at langt de fleste sagsbehandlere i både kommuner og AF vurderede Tanja til at være arbejdsmarkedsparat. Langt de fleste sagsbehandlere i såvel kommuner som AF placerede Tanja i matchkategori 3, hvilket indebærer, at hun kun lige akkurat blev vurderet 20

22 arbejdsmarkedsparat. Det er bemærkelsesværdigt, at der var så stor enighed i matchgruppeplaceringen i begge systemer. Dog vurderede en lidt større andel af AF-sagsbehandlerne Tanja som lidt mere arbejdsmarkedsparat end deres kolleger i AF, men det kan skyldes, at Tanja fremstod lidt stærkere mht. erhvervserfaring i casebeskrivelsen til AFsagsbehandlerne. Vi har således ikke fundet sikkert belæg for, at kommunerne gennemsnitligt vurderede en given klient som mindre arbejdsmarkedsparat end AF. Der var en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes egne klientsammensætninger og deres matchgruppeplacering af den fiktive klient Tanja i såvel AF som kommunerne. Desto tungere klienter sagsbehandlerne selv havde, desto mindre arbejdsmarkedsparat vurderede de Tanja til at være. Det tyder på, at det var den samme underliggende dimension for vurdering af klienters arbejdsmarkedsparathed, der bestemte både vurderingen af Tanja og deres egne klienter. Selvom de fleste sagsbehandlere anvendte samme kriterier til vurdering af, hvor arbejdsmarkedsparat en given klient er og således var enige i vurderingen så var en mindre del af sagsbehandlerne i begge systemer uenige i denne vurdering, og de bedømte denne givne klient og formentligt også deres egne klienter - som enten mere eller mindre arbejdsmarkedsparat, end andre sagsbehandlere ville gøre. LIDT FORSKELLIG MÅLGRUPPEPRIORITERING I AF OG KOMMUNER Sagsbehandlerne prioriterede ikke helt de samme målgrupper i AF og kommunerne. Således fokuserede sagsbehandlerne i AF for det første relativt mere på personer, som havde været ledige i et stykke tid, mens kommunale sagsbehandlere lagde mere vægt på personer, der lige var blevet ledige. Tendensen svarede i vidt omfang til prioriteringerne blandt AF-chefer og kommunale mellemledere. For det andet prioriterede kommunale sagsbehandlere yngre ledige en smule højere end ældre ledige, mens AF-sagsbehandlerne omvendt fokuserede lidt mere på de lidt ældre ledige over 30 år. I såvel AF som kommuner ønskede mellemlederne et større fokus på de yngre ledige, end deres sagsbehandlere praktiserede. For det tredje hævdede langt de fleste sagsbehandlere i såvel AF som kommunerne, at de fokuserede lige meget på ledige danskere og etniske minoriteter. 21

23 Vi har således fundet, at der var mindre forskelle i målgruppeprioriteringen mellem det kommunale og det statslige beskæftigelsessystem umiddelbart før Strukturreformen. Dette er næppe i overensstemmelse med det overordnede mål om, at ens klienter skal have samme indsats i de to systemer. En del af forskellen skyldes dog nok, at lovgivningen stiller forskellige krav til aktiveringstidspunkt for ledige under 30 år. Desuden havde kommunerne en tradition for straksaktivering, som har bredt sig fra ungeindsatsen til også at omfatte grupper af ledige over 30 år. En sådan tradition for straksaktivering fandtes ikke i AF. SAMTALER AFHOLDTES TIL TIDEN I BÅDE AF OG KOMMUNER Stort set alle sagsbehandlere i både AF og kommuner angav, at de typisk afholdt samtaler med de arbejdsmarkedsparate ledige mindst hver tredje måned det være sig kontaktforløbssamtaler eller andre samtaler. Dermed levede de tilsyneladende op til lovgivningens minimumskrav. Mens langt de fleste sagsbehandlere i AF kun lige akkurat levede op til dette krav, afholdt forholdsvis flere kommunale sagsbehandlere disse samtaler mere hyppigt. Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) statistiske opgørelse viser imidlertid, at højst 90 pct. af AF s samtaler blev afholdt inden for den foreskrevne maksimale 3-måneders frist. Og med den store mangel på arbejdskraft og lille ledighed i 2006 burde en del ledige formentligt have haft samtaler med kortere interval, hvis lovgivningens krav skulle efterkommes. Da AMS kun kontrollerede overholdelsen af 3-måneders fristen, er det værd at overveje, om målesystemet på dette område i virkeligheden har bidraget til at legitimere, at samtaler hver tredje måned er godt nok. FORSKEL I SAMTALERNES FOKUS Der var en betydelig lighed i, hvad sagsbehandlerne i AF og kommunerne fokuserede på i deres samtaler med de ledige. De fleste sagsbehandlere i begge systemer fokuserede således mere på, at de ledige hurtigt fik et eller andet job end på at forbedre de lediges beskæftigelsesmuligheder på længere sigt. Dog var prioriteringen af job her og nu lidt større i kommunerne. Ligeledes ønskede mellemlederne et større fokus på job her og nu, end sagsbehandlerne praktiserede. 22

24 Det store fokus på job her og nu skyldes imidlertid ikke, at sagsbehandlerne var enige i regeringens og folketingets politik eller for den sags skyld i deres egne lederes målsætninger på dette område. Faktisk ønskede sagsbehandlerne i begge systemer et mindre fokus på job her og nu og et relativt større fokus på at forbedre den lediges beskæftigelsesmuligheder på længere sigt. Sagsbehandlerne var imidlertid langt mere loyale i deres adfærd over for lovgivningens krav end over for deres egne synspunkter AF s sagsbehandlere havde større fokus på konkrete job i samtalerne med de ledige end de kommunale sagsbehandlere. Igen ønskede lederne i AF og kommuner et større fokus på konkrete job i samtalerne, end hvad sagsbehandlernes udførte i praksis. Endelig lagde sagsbehandlerne i såvel AF som kommunerne mere vægt på at stille krav til de ledige end på at tage hensyn til deres problemer. Også her ønskede især AFlederne endnu mere vægt på krav til de ledige. Man kan få et mere samlet mål for graden af jobfokus i sagsbehandlingen ved hjælp af et indeks, som inddrager både prioriteringen af job her og nu (i forhold til bedre beskæftigelsesmuligheder på længere sigt), om der var konkrete job på bordet i samtaler med de ledige, og om der stilledes krav frem for at tage hensyn til den lediges problemer. Anvendes dette samlede mål for jobfokus, havde AF et større jobfokus end kommunerne. I en specialanalyse har Winter, Dinesen & May (2008) vist, at det samlede mere håndfaste jobfokus i AF kan forklares af, at statslige sagsbehandlere følte en større grad af commitment og regelorientering end kommunale sagsbehandlere. Commitment er udtryk for, hvor meget sagsbehandleren identificerer sig med og er enig i Flere i arbejde -reformen. Det større statslige commitment hang formentlig sammen med, at statslige ledere og sagsbehandlere følte en større grad af ejerskab i forhold til reformen, der var udarbejdet i statsligt regi. Den større regelorientering i staten hang formentligt sammen med, at lovgivning havde større legitimitet i det ubrudte statslige hierarki med ministeren som øverste overordnede end i det kommunale system, hvor nogle kommunalbestyrelser ikke bakkede op bag lovgivningens intentioner og krav (May & Winter, 2007b; Winter, 2003). Disse overvejelser indebærer ikke, at statslig opgaveløsning nødvendigvis altid er bedre end kommunal, men at det er vigtigt at sørge for, at kommunerne føler et ejerskab til ny lovgivning, som de skal administrere. Jo mere den statslige politik er topstyret på kontro- 23

25 versielle områder, desto mindre egner den sig måske til kommunal implementering! Det mindre håndfaste jobfokus i kommunerne kan dog også skyldes, at Flere i arbejde -reformen lå tættere på AF s end kommunernes hidtidige praksis, hvilket gjorde det lettere for de ansatte i AF at identificere sig med kravene og at leve op til dem. MERE HJÆLP TIL SELVHJÆLP I AF Der var i 2006 stor forskel på praksis i AF og kommuner mht. fordeling af ansvaret for jobsøgning mellem den ledige og beskæftigelsesforvaltningen. Langt de fleste AF-sagsbehandlere lagde mere vægt på at give vejledning i jobsøgning til den ledige, som så selv skulle kontakte virksomheder, end på at varetage virksomhedskontakten for de ledige. I AF skulle de ledige således i højere grad selv varetage selve virksomhedskontakten. I kommunerne varetog derimod langt flere sagsbehandlere virksomhedskontakt og jobformidling for de ledige. Denne store forskel på sagsbehandlernes praksis tyder på, at AF i højere grad dyrkede et princip om hjælp til selvhjælp, mens kommunerne tog sig mere af at servicere deres ledige. Samtidig var kommunernes klientgrupper dog svagere i gennemsnit og havde derfor mere behov for, at der blev taget hånd om deres virksomhedskontakt og jobformidling. Desuden var der forskel på lovgivningerne vedrørende ret og pligt til tilbud for de to myndigheder. AF havde således, i modsætning til kommunerne, ikke pligt til at aktivere nogen grupper af ledige før efter et halvt års ledighed. Dette kunne give et incitament til at lægge større vægt på hjælp til selvhjælp i den første del af ledighedsperioden. AF FOKUSEREDE MEST PÅ ARBEJDSMARKEDETS BEHOV - KOMMUNERNE MEST PÅ DE LEDIGE Praksis hos sagsbehandlerne i AF var langt mere rettet imod at varetage arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, end tilfældet var i kommunerne. Godt halvdelen af AF-sagsbehandlerne lagde således mere vægt på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft end på de lediges ønsker og forudsætninger. Dette kun gjaldt for knap en fjerdedel af de kommunale sagsbehandlere. En lignende tendens fandtes blandt mellemlederne, idet AF-cheferne i langt højere grad end de kommunale mellemledere prioriterede hensynet til arbejdsmarkedets behov. Lederne i såvel AF som 24

26 kommunerne ønskede en højere prioritering af arbejdsmarkedets behov, end hvad sagsbehandlerne praktiserede. AF s sagsbehandlere og ledere levede således i højere grad end deres kolleger i kommunerne op til lovgivningens prioritering af arbejdsmarkedets behov frem for de lediges ønsker og forudsætninger. Forskellene afspejler formentlig, at AF traditionelt har været arbejdsmarkedsorienteret i sin mission, mens kommunerne har været orienteret mod at hjælpe den enkelte klient. Imidlertid kan kommunernes mindre fokus på arbejdsmarkedets behov være et problem i en tid, hvor der er betydelig mangel på arbejdskraft. PÆN OPFYLDELSE AF KRAVENE I FLERE I ARBEJDE - REFORMEN - MEN MEST I AF Hvis vi sammenfatter ovenstående gennemgang af AF s og kommunernes samtaler med de ledige, levede sagsbehandlerne i begge systemer i betydeligt omfang op til mål og krav i beskæftigelseslovgivningen, herunder Flere i arbejde -reformen. De fleste sagsbehandlere i begge systemer lagde således i deres arbejde størst vægt på, at den ledige hurtigt får et eller andet job (frem for at vedkommendes beskæftigelsesmuligheder forbedres på længere sigt) at der fokuseres på konkrete job i samtalerne med de ledige (frem for på gradvis opkvalificering) at der stilles krav til den ledige (frem for at tage hensyn til vedkommendes problemer) at de ledige tilbydes opkvalificerende aktiveringstilbud (frem for afskrækkende tilbud, der fx kan være aktivering på projekter med arbejdsfunktioner, der kan forekomme kedelige eller pinlige for en del ledige). På en række områder syntes sagsbehandlerne i AF imidlertid at leve mere op til krav og intentioner end de kommunale sagsbehandlere. AFsagsbehandlerne fokuserede således relativt mere på, at drøfte konkrete job i samtalerne med de ledige at stille krav til de ledige at vejlede de ledige i jobsøgning, som de ledige selv står for (frem for at aktivere dem og lade forvaltningen stå for virksomhedskontakten) 25

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5.

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. september 2013 3 tilgange til brug af underleverandører

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Trusler og vold florerer i jobcentre

Trusler og vold florerer i jobcentre Trusler og vold florerer i jobcentre Hver fjerde af de ansatte i jobcentrene oplever stigende problemer med voldelige borgere, og hver tredje sagsbehandler oplever trusler fra borgere som et voksende problem.

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik samt lov om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere