STILLADSINFORMATION NR. 102 MARTS F Dansk Byggeri

Transkript

1 STILLADSINFORMATION NR. 102 MARTS F Dansk Byggeri Læs i dette nummer bl.a. om: - Mindeord for Walther Gammelgaard Petersen side Opfølgning på faldulykker side Krav til nye firmaer side Nye svende i Esbjerg og København side

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. til nummer er onsdag d. 16. maj StilladsInformation nr. 103 udkommer juni Indhold 3-5: Leder v/ Thorkil Jansen 6-7: Mindeord for Walther G. Petersen v/ John E. Jakobsen 8-9: OK 2012 v/ John E. Jakobsen 10: Priskuranten v/ Thorkil Jansen 11-13: Nyt fra landsklubben v/ Thorkil Jansen 14-15: AT og de nye regler v/ John E. Jakobsen 15: Nyt fra værkudvalget v/ Bent Weuge Jessen 16-17: Nyt fra Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 18-21: Opfølgning på faldulykker v/ John E. Jakobsen 22-23: Krav til nye firmaer v/ Thorkil Jansen 24-25: Nyt fra København v/ John E.Jakobsen 26-27: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 27: Nyt fra Esbjerg v/ Bent Weuge Jessen 28-32: Overenskomstkursus v/ Olaf Schroeder-Løndorf 33: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 34-36: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 37: Nyt fra Fyn v/ Ole Risumfeldt 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel 42-47: Nye svende i Esbjerg og København v/ Bjarne Holm 48: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 49-51: Landsmøde 2012 v/ Arne Iversen 52-58: Præsentation af bestyrelse og udvalg v/ Arne Iversen 59-61: 1550 stilladsarbejdere til Norge v/ Per Hemmingsen 62: Nyt fra Vestsjælland v/ Martin Neess 63-65: Læserbrevkassen v/ John E. Jakobsen 66-69: Bryster og boganmeldelse v/ Arne og Thorkil 70-71: Arbejdsmiljøloven v/ Olaf Schroeder-Løndorf 72-76: Faner i bevægelse v/ Jan Skytte 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser 2

3 LEDER Af: Thorkil Jansen, landsklubformand Hold fast i den danske model! Danmark har det næste halve års tid formandskabet for EU. Og nu vil du nok spørge om, hvad det så kommer os stilladsfolk ved? - Rigtig meget faktisk!!!! Lige nu behandles - mindst(!) - to forslag fra EU med direkte indflydelse på vores vilkår rundt om på byggepladserne, ikke mindst vores arbejdsmiljø: "Anerkendelsesdirektivet", version 2: I 2008 vedtog folketinget at skrive det første anerkendelsesdirektiv ind i dansk lovgivning. Det betød konkret, at en lang række krav til uddannelse i forskellige brancher ikke længere skulle gælde for udenlandske arbejdere i Danmark. Dengang gik landsklubben i krig på spørgsmålet og fik faktisk ændret lovgivningen, så fx. uddannelseskravet til epoxy-arbejde, truck og stilladsarbejde blev opretholdt... Men nu er EU-kommissionen på banen igen - med en ny udgave af direktivet, som skal fjerne endnu flere "hindringer". Fx. skal selvstændige - altså "arme & ben - firmaer" - ikke være omfattet af kravene til uddannelse... en bulgarsk "VVS"-mand behøver altså ikke at kende til danske regler og normer, før han roder med dit naturgasfyr... 3

4 Lempelse af arbejdsmiljøkrav: EU-kommissionen mener, at der er for meget "administrativt bøvl" forbundet med at drive virksomhed... Derfor foreslår de, at arbejdsmiljøreglerne lempes for virksomheder med under 250 ansatte. Virksomheder med under 10 ansatte skal desuden fritages for blandt andet at udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV). Konkret vil det kunne komme til at betyde, at stort set hele den danske byggebranche vil blive fritaget for en række sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler! De to forslag er blot endnu et par søm i ligkisten til den danske model, hvor løn-og arbejdsvilkår aftales på arbejdsmarkedet - hvor også uddannelseskrav og arbejdsmiljøregler diskuteres og tilpasses virkeligheden i firmaerne. Men det værste er i vente! Men den finanspagt, som EU-landene har aftalt at underskrive d.1 marts i år kan vise sig at være en meget større bombe! De danske politikere - og desværre også LO-toppen - forsøger at sælge os en historie om, at finanspagten bare handler om at få grækerne, italienerne, spaniolerne og alle de andre sydeuropæiske festaber til at rette ind og betale regningen. 4

5 I resten af Europa ser det ud til, at fagbevægelsen har sat sig mere ind i tingene. Det kaldes en bombe under demokratiet, når man med finanspagten vil give EU-embedsmændene fuldmagt til at bestemme hvilken økonomisk politik, de enkelte lande skal føre. Man frygter at der, når budgetterne skal rettes til efter de ekstremt stramme økonomiske krav i pagten, ikke vil være midler til at sætte initiativer i gang, der kan skabe arbejdspladser. Og man frygter, at pensioner, understøttelse, - ja velfærd generelt, vil være dér, hvor pengene skal hentes når, embedsmændene retter landendes budgetter til. I samtlige andre lande har fagforeningerne gennem deres nationale LO'er protesteret mod finanspagten.. Men herhjemme maner LO til ro! "Lad os nu lige læse teksten først" har deres standardsvar været indtil nu! En noget tilbagelænet holdning med så kort tid til at den skal vedtages... Deltag i debatten og protesterne!! Men netop fordi Danmark har formandskabet, har vi nu en særlig mulighed for at få råbe vores politikere (og forbundsformænd) op og huske dem på den danske model! Rundt om i landet er der i løbet af foråret forskellige demonstrationer og aktioner med mulighed for at sige fra overfor de EU-initiativer, der truer med at rykke tæppet væk under vores organiserede arbejdsliv! Og synes I, at der mangler noget, - ja så er det jo bare at gå igang... Til eftertanke... En græsk kommunalarbejder havde for 20 år siden 2100,- euro om måneden at "feste for" - idag har han 1170,-... En dansk kommunalarbejder har vel ca. 3500,- euro om måneden i dag. Hvad tror du han har om 10 år, hvis tæppet er trukket væk under den danske model, og EU-embedsmændene har haft Danmarks husholdningsbudget til eftersyn? Hvad tror du, at du selv har??? 5

6 MINDEORD Walther Gammelgaard Petersen æresmedlem i 1920-klubben, døde på sin 79 års fødselsdag efter længere tids sygdom. Walther startede som stilladsarbejder i slutningen af 50 erne. I 70 erne var der mange konflikter i stilladsbranchen. Arbejdsgiverne meldte sig ind i Entreprenørforeningen og truede med, at stilladsarbejderne skulle gå ned i løn. Stilladsklubben i København besluttede, at der var brug for at organisere stilladsarbejdere i hele landet. Walther var klubformand fra 1976 til 1979 og var en af de centrale kræfter, da klubben rejste rundt til de større byer i Danmark. Klubben satte mange ting i gang på den tid. Det aller, aller første blad, Stilladset 1, blev udgivet i starten af 1977 med Walther som redaktør. På første side står der: Stilladsarbejdernes landsblad er nu blevet en realitet Københavner klubben, med Walther i spidsen, mente det med at skabe en landsdækkende klub. På et klubmøde i 1977 besluttede man at køre til Vejle. Der var strejke i Udesen Stilladser, og de manglede blokadevagter. Københavnerne stod foran porten kl om morgenen. I 1978 kulminerede de mange kampe i den 4½ måned lange stilladskonflikt, som opstod på baggrund af fire overenskomststridige fyringer. Konflikten omhandlede både krav om genansættelse af de fire fyrede kolleger, men også om retten til at sige nej til farligt arbejde. Stilladsarbejderne vandt konflikten. 6

7 Men så lang og udmarvende en konflikt koster kræfter, og Walther valgte at søge nye græsgange i fagforeningens A-kasse. Først som medarbejder og senere som A-kasseleder. Walther var meget bevidst om, at A-kassen er en uundværlig del af fagforeningen. Mange tusinde medlemmer af Lager & Handels A- kasse har gennem årene fået hjælp af Walther, når de blev fanget i junglen af urimelige dagpenge paragraffer. Walther var bannerfører for at lovgivningen skulle strækkes til det yderste til gavn for medlemmerne. Han blev stolt, da en chef i Københavns Kommune i 90 erne udnævnte Lager og Handels A- kasse til at være A-kassernes autonome afdeling. Da Walther blev pensioneret, blev han udnævnt til æresmedlem i 1920-klubben. Samtidig blev han valgt til fanebærer i Lager & Handel et hverv han forvaltede på stolt og ærefuld vis. Størst var det dog i 2005, hvor Walther var den eneste fanebærer i Copenhagen Pride optoget. Det resulterede i en hel bagside på Ekstra Bladet under overskriften Fagbevægelsens Enmandshær - og et skønt billede af Walther med fanen, sammen med hans elskede Karen. Walther udtalte til Ekstra Bladet, at han som A-kasseleder havde oplevet mange medlemmer som følte sig mobbet på grund af deres seksualitet, og at det derfor var naturligt, at fagforeningen deltog i Pride n. Æret være Walther s Minde John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben 7

8 OK 2012 Af: John Ekebjærg-Jakobsen, næstformand i landsklubben I skrivende stund (27. februar) er der stadig ikke noget resultat for overenskomstforhandlingerne på byggeriets område. Som altid kom Industriens område først med et resultat. Der er ikke meget godt at sige om, hvad Industrien forhandlede hjem. De goder, som er kommet, skal man selv betale: En seniorordning betyder blot, at man kan gå ned i tid og så få sine egne pensionspenge udbetalt, så man ikke går ned i løn. Merarbejde betyder blot, at hvis man arbejder mere end 37 timer om ugen, så kan man få sine egne feriepenge og pensionspenge udbetalt for disse timer. Det vil sige, at man betaler selv, men får nogle penge udbetalt lidt tidligere. Vi andre får 50 eller 100 % i tillæg fra arbejdsgiveren, når vi arbejder over! På de fleste andre store områder er der også indgået forlig, meget smalle forlig! Transportområdet og Hotel- og restaurationsområdet har heller ikke fået nogen resultater, som vi kan bruge. Byggeriet Vores forhandlinger har drejet sig om tre hovedområder; 1. Sammenskrivning af de tre hovedoverenskomster - tømrernes, murernes og vores egen entreprenøroverenskomst. 2. Resultatet fra Industriens overenskomst 3. Stop for social dumping, både i vores overenskomster og stop for arme-ben og falske selvstændige. Sammenskrivningen er forhandlet under den præmis, at ingen må miste noget i den nye overenskomst. Arbejdsgivernes fordel vil være, at de kun skal administrere een overenskomst. 8

9 Resultatet fra Industrien skal blandt andet bruges til at give (en lille) stigning på priskuranter, men også bedre ret til uddannelse, forhøjelse af mindsteløn, ændring af pensionsalder og andre små ændringer i vores tekster. Med hensyn til øst-problematikken, så har en stor del af arbejdsgivernes bagland krævet, at der skal ske noget. Stilladssektionen, Gulvsektionen, lokale Dansk Byggeri-folk og mange andre arbejdsgivere har krævet, at der skal ske noget, for ellers er det meget svært for de danske firmaer at klare sig. Men ledelsen i Dansk Byggeri er åbenbart ligeglade. Af ideologiske årsager vil Dansk Byggeri ikke stramme op overfor den østeuropæiske arbejdskraft og måske heller ikke overfor de falske selvstændige (arme-ben firmaerne). Vores forhandlere har stået fast på, at vi ikke vil lave et forlig, hvis vi ikke får nogle løsninger på disse øst-problemer, og forhandlingerne er derfor blevet afbrudt i flere omgange. Nu skal forligsmanden styre forhandlingerne, og så må vi se, om det kan give resultater. 9

10 PRISKURANT OG HVIDBOG Af: Thorkil Jansen, landsklubformand I forbindelse med OK-fornyelsen, skal vi også have nye priskuranter... Vi nåede ikke at blive færdige med den sammenskrivning af den lette facade og det svære stål, som vi havde håbet på. Til gengæld vil den nye priskurant indeholde en række ændringer og tilføjelser Uddannelse. Uddannelsesaftalen - som var en 3-årig forsøgsordning - er nu gjort permanent. Teksten har fået en enkelt opstramning, så det nu står fuldstændigt klart, at man efter tre måneders ansættelse skal have sin lærekontrakt. Telt-systemer. Dragersystemer, max højde 65 cm, hvor kædeskinnen er indbygget i selve drageren (f.x. All-fix og Delta DB 500) er nu prissat i priskuranten. Omkring betaling for stropper til fastholdelse af kædeduge er det nu aftalt, at de stropper, der monteres ved tagfod er indeholdt i prisen, mens de der monteres i spærret skal betales særskilt. Klimaskærme. De specialsøjler, der anvendes til klimaskærme, har hidtil været betalt forkert. Prisen i priskuranten er en gammel Kbh-pris med tilhørende tekst. I den nye priskurant vil priserne være rettet op, så de følger de øvrige principper i priskuranten. Stemmegafler og opskydelige rækværk. Priserne skulle egentligt være blevet overført til priskuranten, men vi har valgt at forlænge prøvetiden til resten af 2012 for at sikre flere erfaringer... Forkerte henvisninger. Endelig er priskuranten blevet kigget igennem, så flere forkerte henvisninger og ord er blevet rettet til. 10

11 NYT FRA LANDSKLUBBEN Af: Thorkil Jansen, landsklubformand Som du kan læse om andet steds i bladet, inviterede stilladsfolkene resten af kursisterne på Langsøhus med på morgenblokade i Silkeborg. Firmaet, som fik besøg, hed BP Montage da morgenblokaden startede, men i løbet af formiddagen skiftede det navn til "Mester Jakob". Den følgende tirsdag skrev firmaet under på den tiltrædelsesoverenskomst, som kollegerne havde præsenteret ham for under blokaden. Kort sagt kunne det ikke være gået meget bedre - men hold øje med firmaet alligevel! Vi har en mistanke om, at det er et par gamle kendinge - af den slags der skal holdes øje med - der står bag... 11

12 MM Stilladser og Allan Stilladser på plads... I forbindelse med faldulykken i Nyborg hos Allan Stilladser kom det frem, at der manglede overenskomst. Samme problem viste sig også at gælde MM Stilladser... Sammen med Fynsklubben var landsklubben forbi og snakke med både mestrene og kollegerne. Efterfølgende har firmaerne nu tegnet tiltrædelsesoverenskomster med 3F i Odense. Tilbage står endnu et par hængepartier, som vi tar hul på når landsmødet er ovre... Priskurantudvalget på skinner.. Landsklubbens nye priskurantudvalg er ved at være på skinner. Næsten alle lokalklubber har fundet en repræsentant, og det første møde har været holdt. Resultatet skulle gerne blive, at vi kommer bedre på omgangshøjde med nye typer grej og nye arbejdsgange! Men som sagt kræver det, at I alle sammen kommer i gang med at bruge jeres ret til at akkordere nye arbejdsgange og grej'er! Nye kræfter på banen i Sønderjylland. I februar var 12 mand fra klubberne i Sønderjylland og Esbjerg samlet til kursus over tre dage i Esbjerg. Formålet var at få flere folk aktive omkring klubberne og arbejdspladserne i området. Stemningen og viljen til at gøre noget var da også i top. Der blev søsat forskellige initiativer, som der vil blive samlet op på, når vi mødes til en ny fælles dag i Esbjerg i marts måned... Kommer der noget godt ud af projektet, kunne noget lignende måske være interessant i andre egne af landet, hvor tingene hænger lidt i bremsen... 12

13 Faldulykke: Brug de rigtige træller!!!! Fredag den 9. december sidste år forsvandt trællen under en håndværker på en stor renoveringssag heldigvis slap han med skrækken og en forslået skulder Årsagen var, at stilladsfirmaet havde brugt Haki-træller i et Peri Up stillads. Det kan lade sig gøre, men forudsætter at hver enkelt trælle bindes. Om den aktuelle trælle havde været bundet eller var blevet glemt, vides ikke Men det er heller ikke det væsentlige! Trællerne skal være tilpasset systemet netop for at undgå den slags episoder og det var trællerne ikke i dette tilfælde! Løsningen havde været at skrue en ekstra pind under enden af Haki-trællerne, sådan som folkene også havde foreslået firmaet så havde grejet været tilpasset! I vores priskurant under Almindelige Forudsætninger pkt A3 står følgende: Alle stilladsdele skal være tilpasset systemet. Det handler ikke bare om indtjening, men også om kvalitet og sikkerhed i det stillads, vi afleverer. Skulle I derfor blive bedt om at bruge grej, der ikke er tilpasset, så nægt at bruge det og kontakt klubben!!! Kaefer & Harsco (Hunnebeck) lukker ned i Danmark. De to store værk- og industrifirmaer, tyske Kaefer og Harsco, som har opkøbt Hunnebeck, meldte omkring nytår begge ud, at de lukker ned for aktiviteterne i Danmark. Konkret betyder det, at det er værd at holde et vågent øje med, hvad der sker rundt om på vores værker og industri. Kontakt evt. landsklubbens værkudvalg, hvis du hører noget interesant... 13

14 AT OG DE NYE REGLER Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Så er mestrene begyndt at købe stemmegafler. I løbet af december og januar har en hel del mestre købt stemmegafler til deres elevatorer absolut ikke alle, men en hel del. Vi ved, at flere borgerstuer siden sommerferien har spurgt om, de ikke kunne få lov at afprøve en stemmegaffel, men der skete ikke meget i Men truslen om bøder fra 1. januar hjælper åbenbart på investeringslysten! Når vi bliver spurgt, hvad en stemmegaffel koster, så er vores standardsvar altid: kr første gang kr anden gang... Ikke noget nyt i 2012! Firmaerne er nu for alvor begyndt at indkøbe de tekniske hjælpemidler, som de skulle have købt for et år siden, men som sådan sker der ikke noget nyt på regelområdet i år. Reglerne er som i 2011 men(!) nu kan vi og vores mestre få bøder, hvis AT vurderer, at det er nødvendigt. Hvad gør Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er gået i gang med at give påbud om, at vi skal følge de nye regler. Det er ikke vores indtryk, at de direkte går efter manglende sele, opskydeligt rækværk eller stemmegaffel. Men når de er ude for at tilse byggepladser med stilladser, så giver de selvfølgelig også påbud efter de nye regler. Vi ved, at de slår hårdt ned på kolleger, som går oven på tagduge uden at klikke sig ind. Vi ved, at de slår hårdt ned på folk, som står og hiver stillads op til 18 meter i et håndhejs. Vi ved, at de stopper folk, som ikke har sele på. 14

15 Men det er vores indtryk, at hvis alle vi andre forsøger at følge de nye regler, så får vi fred til at udvikle nye metoder de næste par år. Udviklingsarbejdet De næste par år skal jo bruges til at afprøve og udvikle nye montagemetoder. Og det er ikke bare lige. I blad nr. 100 omtalte vi en ide fra Italien med en wire, som kan spændes op nedefra, så man kan klikke sig ind. Dette system vil vi gerne afprøve, men det har vist sig umuligt at få det skaffet til Danmark. Ligeledes er produktionen af søjler, som skydes op med hegnene nedefra, blevet stoppet. Det er svært at få producenterne til at tage vores problem og de nye regler alvorligt. NYT FRA VÆRKUDVALGET Af: Bent Weuge Jessen, Esbjerg landsklubbens værkudvalg I året, der er gået, har vi haft fokus på udenlandske firmaer, der prøvede at komme ind på det danske marked. Det problem har stort set opløst sig selv, for ud af tre udenlandske firmaer er et ved at flytte aktiviteterne til Norge, et andet trækker sig helt ud af Norden, mens det tredje stadig er aktivt og ser ud til at ville trække mange montører til sig, hvis de ellers får held med deres planer. I det nye år vil værksudvalget sætte fokus på sikkerhed på værkerne, samt uddannelse af værkarbejdere. 15

16 NYT FRA AARHUS Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand Siden sidste klubblad har vi fået diverse julefrokoster overstået. Så vidt jeg ved uden (store) skandaler. Aarhusklubbens bestyrelse holdt sin julefrokost på Den gamle græker den 3. februar (bedre sent end aldrig). Maden er både god og billig, så der var råd til en enkelt omgang efterfølgende. I forhold til arbejde har vi haft en del hjemsendelser, men det hører jo årstiden til, og der er ikke flere hjemsendte end normalt på denne tid. Lige nu er ca. en tredjedel af klubbens 90 medlemmer på dagpenge, men billedet skifter løbende, hvilket er tegn på, at fordeling af arbejdet bliver brugt i flere firmaer. Uddannelsesmæssigt har vi haft to sager kørende i klubben henover julen. Den ene med lykkelig udgang. Den anden med et utilfredsstillende forløb. Vi tager de gode nyheder først. En lokal murermester indkøber rammestillads til en større opgave med renovering af en række boligblokke i det nordlige Aarhus. En murer bliver sat til at montere stilladset. Vi påpeger, at han mangler den fornødne uddannelse, idet han som murer kun har et sparsomt kendskab til stilladsmontage via systemstillads i forbindelse med sin uddannelse som murer. Med andre ord: han er ikke uddannet stilladsarbejder, og vi vil ikke finde os i, at han flytter rundt med så meget stillads uden at kende til stilladsbranchens priskurant, handlingsplaner, uddannelsesaftale og branchevejledning. Nogen iværksætter en stilladsaktion, og klubben holder et møde med murermesteren, hvorefter der bliver underskrevet en aftale om, at han fremover vil bruge uddannede stilladsarbejdere. 16

17 Den anden sag drejer sig om et hold litauere. En beboer i en etageejendom i det centrale Aarhus kontakter klubben en lørdag morgen, fordi han synes det virker suspekt, at syv mand er ved at bære stillads ind igennem kælderen i øsende regnvejr. Han kan også høre, at de ikke er danskere. Vi kommer øjeblikkeligt til stedet og får dem stoppet, da vi formoder, at de hverken har uddannelse eller overenskomst. De påstår selvfølgelig, at alt er i orden uden at kunne dokumentere det. Senere på dagen er de tilbage og vi kommer igen. Denne gang kommer politiet også, og både litauere og stilladsklub bliver sendt fra stedet. Der sker ikke noget i nogle dage, og vi tror, at de er blevet skræmt af vores krav om overenskomst og dokumentation for lovligt ophold i Danmark. Men nogle dage senere lykkes det litauerne at gøre stilladset færdigt, uden at vi opdager det, og vi må konstatere, at arbejdet der udføres fra stilladset er så langt fremme, at de ikke behøver hjælp til demontagen. En flov historie og vi har lært, at der skal skrides mere konsekvent ind næste gang. I skrivende stund er firmaerne i Aarhus ved at melde deres ansatte til faldsikringskursus, som bliver afholdt lokalt med undervisere fra Esbjerg. Vi forventer, at det meste af Aarhus klubben bliver efteruddannet med faldsikring i uge otte, men mere om dette kursus i næste blad. 17

18 OPFØLGNING PÅ FALDULYKKER Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, Kbh. Nye regler, bedre grej og ikke mindst vores uddannelse har i mange år nedbragt antallet af faldulykker i stilladsbranchen. Stilladsbranchen har ofte været hængt ud i medierne, fordi en faldulykke automatisk er blevet tilknyttet vores branche. Byggebranchen været ramt af en del grimme faldulykker det sidste halv års tid, og desværre har fire af otte grimme ulykker været i vores egen branche eller i kanten af branchen. Klubben og Stilladssektionen ser med stor alvor på disse ulykker og vil følge op med planer og vejledning, så vi forhåbentlig undgår yderligere alvorlige ulykker både i vore branche og i resten af byggebranchen. Gennemgang af ulykkerne i stilladsbranchen Vi vil her forsøge at gennemgå de fire ulykker på baggrund af de oplysninger, som vi har for nuværende. Brønshøj, juni 2011 En lærling styrter fire meter ned i forbindelse med montage af et ladetårn. Han slår hovedet mod en horisontal og får voldsomme kvæstelser og må leve med en hjerneskade, et mistet øje og meget svagt syn på det andet øje. Der manglede montagedæk, og flere af de dæk, som blev brugt, passede ikke til systemet. 18

19 Valby, november 2011 En montør styrtede seks meter ned i forbindelse med montage af et ladetårn. Han slap med brækkede ankler og knubs. Der var ikke tilstrækkeligt med montagedæk på pladsen. Virksomheden har ikke ordnede forhold og har trukket montøren ud af lærlingeuddannelsen. Nyborg, november 2011 En montør styrter syv meter ned i forbindelse med montage af en overdækning. Montøren er ikke uddannet. Overdækningssystemet passer ikke til stilladset, stilladset er mangelfuldt, og virksomheden har ikke ordnede forhold. Frederiksberg, februar 2012 En montør styrter 14 meter ned, da han skal tage en 8-meter drager fra sin elevator. Drageren hænger lodret på elevatoren, idet der ikke er plads til at den ligger vandret på elevatoren i baggården. Han træder ud i elevatoren, og da han løfter drageren, løfter han elevatorens rækværk med op. Dette er sandsynligvis årsag til, at han ryger ned sammen med drageren. Han får brud på rygsøjle og bækken og en punkteret lunge, men skulle ikke få varige mén. Elevatorens rækværk var ikke sikret med de relevante splitter. I de tre første ulykker er der tale om kolleger, som ikke er tilstrækkelig uddannet og ikke har fået tilstrækkelig instruktion. Set med klubbens øjne er der heller ikke ordnede forhold i de tre firmaer. Det er tilfældigt, hvem der bliver sat sammen, der gives ingen eller kun mangelfuld instruktion, og der er intet overblik over, hvilket grej der bliver brugt. Der er ingen tvivl om, at det fulde ansvar for ulykken ligger hos virksomhederne I den fjerde ulykke er det endnu for tidligt at snakke om, hvem der har ansvaret. Både firmaet og de ansatte satser på uddannelse og sikre arbejdsmetoder. 19

20 Arbejdsbeskrivelser for al specielt arbejde De nye regler, bedre grej og ikke mindst vores uddannelse har betydet, at vi har gjort kæmpe fremskridt i branchen. Man kan sige, at branchen har levet op til Arbejdsmiljøloven om at styrke indsatsen både sundhedsmæssigt (handleplan nr. 1) og sikkerhedsmæssigt (handleplan nr. 2). Men vores uddannelse og de forbedrede generelle opstillingsvejledninger kan ikke tage højde for de mere specielle montagesituationer. De fire ulykker, vi her har gennemgået, kræver alle at virksomhederne og branchen får lavet arbejdsbeskrivelser for alle de specielle montagesituationer. De to første ulykker omhandler montage af ladetårne, og der skal foreligge en arbejdsbeskrivelse i de enkelte firmaer. Det kunne være, at man bruger fuldt dæk for hver to meter, for hver fire meter, eller at man klikker sig ind, mens man bygger? Den tredje ulykke omhandler montage af et fabrikstelt/specialtelt, som ikke passer til stilladset. Der foreligger ikke beregninger og ingen beskrivelse for sammenkobling af de to systemer. I den fjerde ulykke er der flere fokuspunkter. 1) Hvis dragerne skal lodret op, skal de så køre med elevator eller skal der bruges wirehejs? 2) Hvordan sikrer vi, at elevatorens rækværk altid er låst? Kræver det et bedre låsesystem eller skal låseplitterne udformes, så de sidder fast på rækværket? 3) Hvordan sikrer vi, at montørerne klikker sig ind, når det er nødvendigt? Øget fokus på faldsikring eller hvad skal der til? 20

21 Aktindsigt Landsklubben har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet for de otte alvorlige faldulykker. Vi vil gerne lære af ulykkerne, og vi håber også at, Arbejdstilsynet følger op på alle otte ulykker. Vi har flere gode grunde til at søge aktindsigt. Flere af stilladsfirmaerne påstår allerede nu, at de ikke har gjort noget galt, og det kan vi ikke få til at passe med virkeligheden. Vi skal tage ulykkerne meget alvorligt og skal for enhver pris undgå at det sker igen. Men vi skal ikke lave nye regler for hele branchen, hvis ulykkerne sker på baggrund af grov uansvarlighed hos enkelte firmaer. Så må vi i stedet tvinge disse firmaer til at overholde gældende regler. 21

22 KRAV TIL NYE FIRMAER Af: Thorkil Jansen, landsklubformand Nye seriøse firmaer har vi ingen problemer med i stilladsbranchen - de skal være mere end velkomne! Men ind i mellem ser vi nogle mindre seriøse folk forsøge at lukrere på branchens høje krav til investeringer i tekniske hjælpemidler og uddannelse - og på de løn- og arbejdsforhold, som er sikret gennem vores priskurant. De starter op uden meget andet end et momsnummer og en gammel lastbil. Herefter dumper de så priserne ved at spare på udgifterne til de nødvendige hjælpemidler og i øvrigt acceptere at arbejde til priser, som ligger under vores priskurant og overenskomst... I landsklubben har vi diskuteret problemet og besluttet at vedtage et sæt retningslinjer, som vi opfordrer til at man bruger i lokalklubberne, når man skal vurdere, om et nystartet firma er seriøst eller det blot er et par momsregistrerede nasserøve... 22

23 På sidste landsklubbestyrelsesmøde enedes man således om følgende krav til nye firmaer: 1. Eget grej! I en opstartsperiode på max. et år, kan det accepteres at grejet hovedsageligt lejes. Til grej hører tekniske hjælpemidler - jævnfør handlingsplanen. Dvs. mindst een elevator og mindst een kranbil, medmindre der kun arbejdes på værker og lignende steder. 2. Egne kunder betyder simpelthen, at der skal foreligge et kundekartotek, når firmaet startes op. Det accepteres ikke, at man hovedsageligt opererer som underentreprenør for eksisterende firmaer. 3. Egen plads. Pladsens skurforhold skal overholde arbejdsmiljøloven. 4. Egne ansatte. Dvs. at en nystartet mester skal have minimum een ansat. 5. Tiltrædelsesoverenskomst - når der er ansatte! Derudover skal der, så snart firmaet har mindst een ansat, skrives tiltrædelsesoverenskomst med 3F med henvisninger til samtlige aftaler og protokollater mellem 3F og Dansk Byggeri / Stilladssektionen. I nærmeste fremtid vil de også kunne findes på vores hjemmeside, sammen med en vejledning til, hvordan man griber det an i forhold til tiltrædelsesoverenskomst med mere. 23

24 NYT FRA KØBENHAVN Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, Kbh. De fleste har været i arbejde henover nytår, men i slutningen af januar begyndte firmaerne for alvor at hjemsende folk. Enkelte firmaer har rasende travlt, men de fleste kører grej hjem og har ikke mange ordrer før hen omkring påske. Faldulykker De to faldulykker i november og februar har sat sit præg på stilladsbranchen i byen. Der diskuteres arbejdsmetoder og opstillingsvejledninger, og vi håber at kunne undgå alvorlige ulykker fremover. Uddannelse I sidste nummer nævnte vi, at der var en del problemer med lærlinge, som blev frosset ud. Disse problemer er løst. Vi har haft en del nye folk, som ikke havde fået tilbudt kontrakt på den 2-årige. Dette problem er også løst. Glostrupskolen kører nu meritvurdering på de erfarne, som ikke har uddannelsen, og supplerer dem ind på den 2-årige. Det ser ud som om, der er en del meget erfarne som kun mangler nogen få kursusuger, og de kan jo hurtigt komme igennem. Og så havde vi jo den glæde, at to af vores polakker bestod svendeprøven i januar. Vi har nu fået uddannet svenskere, englændere, russere, tyskere, thailændere, jyder, fynboer og mange fler 24