RETSFORBUNDETS POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSFORBUNDETS POLITIK"

Transkript

1 RETSFORBUNDETS POLITIK Vedtaget ved Retsforbundets ekstraordinære landsmøde April 2014 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND Fællesskabet 3 Den enkelte 3 Ansvaret for fremtiden 3 DEMOKRATISER FOLKESTYRET Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 4 Vi skal have en demokratisk valglov 4 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 5 Klarhed uden sammenblanding af interesser 5 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID Samfundets indtægter 6 Fordeling af samfundets indtægter 7 Et ansvarligt bankvæsen 8 En pengepolitik med flydende krone 9 Et frit arbejdsmarked 9 Offentlig virksomhed 10 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV Effektiv monopolpolitik 13 Nødvendige eneretsbevillinger 13 Et frit erhvervsliv 14 Immaterielle rettigheder 14 Et frit arbejdsmarked 15 TRAFIK, PLANLÆGNING OG OFFENTLIG VIRKSOMHED MILJØPOLITIK Produktionens vilkår 18 Bekæmpelse af forurening 19 Miljølov, administration og strafansvar 21 Dyreværn og produktionsmetoder 22 RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA En ren og bæredygtig energipolitik 23 RETSBESKYTTELSE Retsplejen 25 Civil retspleje 25 Strafferetsplejen 26 Indsats mod narkokriminalitet 27 Adoption 27 Registrering 27 Side 1 af 58

2 EN VÆRDIG FLYGTNINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK Integration 30 TRYGHED OG RESPEKT Børn 32 Handicappede, forsorg og revalidering 32 Misbrugsbehandling 33 Ældre 33 SUNDHED UDDANNELSE OG FORSKNING Balance mellem den enkelte og samfundet 36 Grundskolen 37 Ungdomsuddannelserne 38 Højere uddannelse og forskning 39 Voksenuddannelse 40 EN KULTURPOLITK I FRIHED Vores elektroniske kulturarv 42 FRITID, SPORT OG IDRÆT ADSKIL STAT OG KIRKE GRØNLAND OG FÆRØERNE EN SELVSTÆNDIG DANSK UDENRIGSPOLITIK Et stærkt FN 46 Et FN for klima 47 Retfærdighed og bæredygtig udvikling for udviklingslandene 48 Den eksisterende udviklingsbistand 48 Bistand gennem FN 49 Bistand til den offentlige administration 49 Katastrofehjælp 49 Frihandel 50 EUROPAPOLITIK UDEN DANSK EU-MEDLEMSKAB Det europæiske samarbejde 51 EU-medlemskabet 51 Forsvars- og sikkerhedspolitik 52 Økonomisk politik 53 Retspolitik 54 Demokrati og borgerskab 54 SIKKERHED OG FORSVAR Forsvarspolitik baseret på frivillighed 56 Der skal etableres et enhedsforsvar 57 Efterretningstjenesterne skal under kontrol 58 Hjemmeværn og beredskab 58 Side 2 af 58

3 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 1. Alle mennesker er ligeværdige. Det er grundlaget for Retsforbundets politik. 2. Ingen skal derfor kunne få fordele på bekostning af andre. 3. Målet med Retsforbundets politik er at skabe balance mellem individer; mellem individer og fællesskabet og mellem individer og naturgrundlaget. 4. Det betyder, at alle mennesker har ret til det fulde udbytte af eget arbejde, når han eller hun har betalt sin andel af de fælles udgifter. Fællesskabet 5. Alle mennesker har lige ret til naturen som grundlag for at bo og arbejde. 6. Alle mennesker har lige ret til den eksisterende viden og de kulturelle værdier. 7. Alle mennesker har fælles ejendomsret over naturgrundlagets værdi, som er betinget af naturen eller af den fælles aktivitet i samfundet. 8. Alle mennesker administrerer i fællesskab den lige ret og den fælles ejendomsret gennem demokratiske diskussioner og beslutninger. 9. Alle kan skabe frivillige fællesskaber ved at samle sig i lighed og frihed. Den enkelte 10. Alle har ret til personlig handlefrihed, hvis ikke det skader naturgrundlaget eller andres ret til handlefrihed. Det er baseret på ligeretten og den fælles ejendomsret. Ansvaret for fremtiden 11. En politik, der hviler på disse principper er den eneste, der vil kunne opfylde det ansvar, vi alle sammen har for at sikre en verden, der fortsat vil kunne give liv for de næste generationer. Retsforbundets politik er målrettet at dække nuværende sociale, økonomiske og miljømæssige behov uden at fremtidige generationers tilsvarende muligheder bringes i fare. Dermed dækker vi Brundtland-rapportens definition af bæredygtig udvikling, og dermed er Retsforbundet Danmarks bæredygtige parti. Side 3 af 58

4 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 12. Et virkeligt folkestyre er kendetegnet på den måde, der bliver samarbejdet. På, at det tilstræber, at inkludere så mange borgere som muligt og på, at også mindretal behandles ordentligt. 13. I dag ser vi desværre en helt anden udvikling. Blokpolitikken blokerer for et bredt samarbejde. 14. Ekskluderende og bureaukratiske regler gør det meget vanskeligt for nye partier at stille op. De politikere, der sidder på magten vil have folkeafstemninger helt væk, så borgerne mister indflydelse og vores mindretal bliver dårligere behandlet. Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 15. Blokpolitikken skader folkestyret. Den sætter halvdelen af Folketinget uden for indflydelse og smålig partitaktik dominerer. 16. Retsforbundet vil indføre et samarbejdende folkestyre også i praksis. 17. Derfor skal vi have en samarbejdsreform, så vi får en magistratsregering, hvor alle udvalgsberettigede partier er repræsenteret efter størrelse. Det er ikke muligt at være minister uden portefølje. Der kan ikke indføres juniorministre. 18. Det gør folketingsmedlemmer og partier frie i forhold til blokpolitik og partidisciplin og giver partier og politikere mulighed for at bevare deres identitet og tillid hos vælgerne fordi de kan stemme frit og markere sig i enkeltsager helt i Grundlovens ånd, hvor folketingsmedlemmer ene og alene er bundet af deres overbevisning. 19. Det skal være umuligt at gennemføre lovgivning uden en sober forudgående høringsperiode på mindst seks uger. Der kan kun dispenseres fra denne regel med 2/3 flertal af Folketingets medlemmer (ikke blot afgivne stemmer). Vi skal have en demokratisk valglov 20. Valgloven skal gøres demokratisk. Kun vælgerne skal bestemme Folketingets sammensætning ikke en bureaukratisk og udemokratisk valglov, der kun har som formål at bevare magten hos de, der allerede har den. 21. Vi skal af med bureaukratiske og udemokratiske regler for indsamling af underskrifter for at stille op. Der skal ikke opgives CPR-nummer og blanketterne skal ikke sendes i en svikmølle mellem vælger, parti og kommune. Samtidig skal hele proceduren ændres, så man naturligt kan underskrive på internettet ved at Side 4 af 58

5 bruge sin NemID. 22. Valglovens spærreregler erstattes af den enkle, der hedder, at stemmer til et mandat giver et mandat. 23. Hele landet skal være én valgkreds. De personlige stemmer inden for de enkelte partier afgør hvem der er valgt. Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 24. Vælgerne skal inddrages mere direkte i beslutninger. Retsforbundet ønsker flere både vejledende og besluttende folkeafstemninger. Det skal både være nationalt som kommunalt. Det sikrer, at det repræsentative demokrati altid er i harmoni med vælgerstrømninger. 25. Det er en forudsætning, at der forud gives en grundig orientering for og imod, og der er lejlighed til debat. Det offentlige må ikke agitere for det ene synspunkt. 26. Det skal være muligt for såvel f.eks. 5% af vælgerne eller 1/3 af Folketing eller kommunalbestyrelse at kræve lovforslag eller bestemmelser til folkeafstemning. 27. For at imødegå træthed i systemet indføres faste terminer for folkeafstemningerne. Klarhed uden sammenblanding af interesser 28. Der skal også indføres reformer, så der sikres størst mulig klarhed, adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt og yderligere, at vi får genindført et uafhængigt embedsmandskorpos, der f.eks. betyder, at Justitsministeriets lovkontor flyttes til Folketinget, der gennemføres offentlige høringer i udvalg eller direkte i Folketinget og folketingsmedlemmer, der bliver ministre, tager orlov fra Folketinget. Side 5 af 58

6 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID 29. Det økonomiske system skal være bæredygtigt og retfærdigt. Derfor tilhører alle natur- og samfundsskabte værdier os alle i fællesskab, mens udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte. 30. Det er en forudsætning, at alle skødehavere betaler en årlig afgift, der står i forhold til jordens værdi. Det kaldes fuld grundskyld. Det kan ske på mange måder, men Retsforbundet foreslår, at der indføres en værdistigningsafgift, der med det samme bliver fulgt op af en gradvis gennemførelse af den fulde grundskyld. 31. Denne reform kan forhindre, at nogen skaffer sig arbejdsfrie indkomster eller større kreditværdighed alene ved at eje jord. Reformen vil samtidig hindre nye boligbobler og nye kriser. 32. En anden forudsætning er en skarp dansk monopollovgivning. Kun derved kan man nå frem til, at udbud og efterspørgsel kan regulere løn- og prisdannelse under frie og lige vilkår. Samfundets indtægter 33. I takt med, at de indtægter Retsforbundet foreslår for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Retsforbundet foreslår at det sker ved at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. 34. Værdien af den danske undergrund tilhører det danske samfund. Alle, der vil udvinde ressourcer fra den, må søge staten om det og betale den pris, staten fastsætter. Udvindingen, forarbejdningen og salget er derimod uvedkommende for staten. 35. Ingen kan eje naturressourcerne, derfor skal der være så store afgifter på miljøbelastende adfærd, at det aldrig kan betale sig at skubbe et miljøproblem over på samfundet. 36. Tilsvarende skal der lægges afgifter på de begrænsede fællesressourcer som fx drikkevand, olie og gas, samt radiofrekvenser og licenser. 37. Punktafgifter på øl, vin, spiritus og tobak skal bruges til at dække de offentlige udgifter, som er afledt af brugen eksempelvis til forebyggelse af misbrugsskader. 38. Afgifter på motorkøretøjer skal gå til de udgifter, samfundet har til veje, broer, trafiksikkerhed, sygehusophold for tilskadekomne i trafikken, miljøskader m.v. Side 6 af 58

7 39. Derudover er brugerbetaling på en række offentlige serviceydelser nødvendige. 40. I takt med, at de naturlige indtægter for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Fordeling af samfundets indtægter 41. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 42. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 43. Det er Retsforbundet uenig i. 44. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for ro, orden og retssikkerhed. 45. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have fast løn som alle andre der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade alle andre overførselsindkomster og tilskud afløse af samfundsdividende, bakket op af en tryghedssikring for alle, der midlertidigt eller permanent er ude af stand til at forsørge sig selv. I det omfang det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som for eksempel a- kasser. 46. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 47. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 48. I stedet ser vi positivt på tanken om at give alle danskere en betingelsesløs garanti for en minimumsindtægt, der er ens for alle. Dette kan opnås på flere måder; Retsforbundet ønsker at benytte en model, der virker ved at hæve bundfradraget i indkomstskatten. De, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat Side 7 af 58

8 og de, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, de kunne have sparet. 49. Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier. Det vil sige indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af ressourcer. Det er et beløb, der kan variere fra år til år og der er med andre ord ikke tale om et fast forsørgelsesgrundlag, men derimod et grundlag for at tage et større ansvar for sin egen tilværelse. Man vil kunne indrette sig med perioder med mere tid til børn, uddannelse eller rejser, hvis det er det, man ønsker sig, man vil kunne spare op til dårligere tider eller leve af færre arbejdstimer alt efter temperament. 50. Man kan kalde dette for samfundets overskud og sammenligne det med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder ordningen altså til aktivitet. Samtidig vil en sådan forenkling af tilskud, overførselsindkomster og skattesystem medføre en ikke uvæsentlig besparelse i den offentlige administration, som direkte kan overføres til yderligere besparelser på indkomstskat eller moms. Et ansvarligt bankvæsen 51. Den finansielle sektor udgør en væsentlig del af pengeudstedelsen i dag. Dette var tidligere en afgørende del af statens økonomiske politik og Retsforbundet finder det nødvendigt for en bæredygtig økonomisk udvikling at samfundet genvinder kontrollen med dette område. Uden en sådan kontrol vil de store udsving fra krise til overophedning og tilbage til krise kunne fortsætte med uformindsket styrke. 52. Vi vil derfor arbejde for at opdele banksektoren i fire hovedgrupper: kreditforeninger, investeringsbanker, banker og sparekasser for private, samt en internetbaseret pengeboks. Virksomhederne i de enkelte grupper skal være økonomisk adskilt fra virksomheder i andre grupper. For al långivning gælder at staten fastsætter lånegrænser i forhold til långivernes egenkapital. 53. Kreditforeninger skal som tidligere være ejet af låntagerne og udelukkende yde lån til fast ejendom indenfor fastsatte grænser. 54. Investeringsbanker yder risikobetonede lån til erhvervslivet sammen med andre services til virksomheder. 55. Banker og sparekasser kan oprettes og drives som hidtil kendt og kan have både private og mindre virksomheder som kunder. Private kunder vil kunne være dækket af en statslig indskudsgaranti., som den kendes i dag Side 8 af 58

9 56. Staten skal oprette en internetbaseret pengeboks, der giver private mulighed for en gebyr- og rentefri lønkonto, der kan fungere som nemkonto med netbank og betalingskort. Der vil ikke være mulighed for at låne penge i pengeboksen, der ejes af samfundet, men drives af en privat virksomhed efter udbud - en model der i dag kendes fra postsystemet eboks.dk. 57. Pengeboksen er en konsekvens af, at samfundet i dag kræver at alle borgere har en NemKonto, mens det samtidig ikke synes at være muligt for bankerne at betjene kunder der kun har de basale behov uden samtidig at opkræve store gebyrer. 58. Retsforbundet afviser i øvrigt enhver tanke om at lade danske banker underlægge kontrol fra et EU-banktilsyn. Vi mener derimod at det danske Finanstilsyn skal tilføres de nødvendige midler og kvalificeret personale til at kunne holde penge- og finansinstitutterne under konstant opsyn. En pengepolitik med flydende krone 59. Nationalbanken skal være helt uafhængig af politiske interesser og politisk indflydelse. Nationalbanken skal opretholde et stabilt pengevæsen og lette omsætning og kreditgivning. 60. Det skal være muligt for private at etablere komplementære møntfod. 61. Banken skal ikke fremme en bestemt kurs og heller ikke medvirke til udlånsloft, obligationsrationering eller en kreditpolitik, der giver særfordele til dele af erhvervslivet. 62. Pengepolitikken skal ikke sigte mod en høj indenlandsk rente. Den danske krone skal have sin reelle værdi på det internationale marked. 63. For at sikre en fri kronekurs bestemt af udbud og efterspørgsel, skal Danmark gøre sig fri af euroen. Et frit arbejdsmarked 64. Lønpolitik skal ikke være et led i den økonomiske politik. Det gælder alle indgreb i overenskomster, herunder lønstop og generelle reguleringer i priser. 65. Retsforbundet mener, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte løn- og arbejdsforhold. Side 9 af 58

10 Offentlig virksomhed RETSFORBUNDETS POLITIK 66. Offentlige virksomheder skal af hensyn til samfundets funktioner have en aftale med den offentlige myndighed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet. 67. Offentlige anlægsopgaver og større vedligeholdelsesopgaver skal udliciteres, men i betingelserne skal kvaliteten være lige så vigtig som prisen. Side 10 af 58

11 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 68. Boligmarkedet skal være frit for særfordele, beskatning og støtte. Det skal være frit for spekulation i skattefordele og gevinster ved de samfundsskabte og arbejdsfri værdistigninger i jorden. 69. Det kan kun ske ved at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på boliger. Det vil give et grundlag, som rimeliggør en fri, markedsbestemt fastsættelse af prisen eller lejen på en bolig. 70. Med de vilkår vil der blive bygget de boliger, som folk ønsker, og der bliver ro om udgiften til bolig. 71. Den nuværende regulering af boligmarkedet har hverken givet boliger nok eller de boliger, folk ønsker. Det har til gengæld givet en skattemæssig forskelsbehandling mellem ejere og lejere og inden for de to grupper. 72. Kun et spekulationsfrit boligmarked kan få os væk fra de tilstande. Boligen skal koste sin pris, og boligpolitik og socialpolitik skal så vidt muligt holdes adskilt. Derfor skal støtten til boligen stoppe. 73. Retsforbundet vil gennemføre en skattereform, der vil give en mere retfærdig fordeling og gøre midler frie til boligbyggeri og andre produktive investeringer. 74. Udbuddet af byggejord skal altid være så stort, at det dækker behovet. Det forhindrer, at sælger får en gevinst kun, fordi der er for lille et udbud. Kommunerne skal bruge deres ret til ekspropriation af jord til byudviklingsformål. Mulighederne skal også være tilpasset byernes behov for at udvide sig også de mindre byer skal have udviklingsmuligheder. Erstatninger ved ekspropriering skal stå i rimeligt forhold til jordens brug tillagt erstatning for ulemper og genetablering. 75. Offentlig ejet jord skal lejes ud. Jordlejen skal være fastsat under hensyn til, at ikke al jord i Danmark er under jordrenteprincippet. Retsforbundet ønsker en rammelov, som giver kommunerne ret til selv at bestemme, hvor meget byggejord, de vil anskaffe for at leje ud. 76. Det skal være muligt at optage indekslån i byggeriet især i nybyggeriet, da det vil give en lavere husleje i begyndelsen, og det mindsker gevinsten for kreditoren. Det vil i fremtiden formindske virkningerne af inflationen i byggeriet. 77. Retsforbundet ønsker ikke, at der skal være tilbagebetaling af boligmomsen. Det vil sikre nok boligbyggeri til en overkommelig pris og ligestille nuværende og Side 11 af 58

12 kommende boligejere. 78. Der skal ske en skattemæssig ligestilling mellem ejere og lejere. 79. En skattereform og en udgiftsreform vil nedsætte spekulation i skattefordele og i jordværdistigninger. Det vil bidrage væsentligt til at give ligestilling mellem ejere og lejere. 80. Skattesystemet skal være indrettet, så det er neutralt over for folks valg af boligform. 81. Der skal ikke være en større fordel ved at sætte penge i boliger end i pengeinstitutter og erhvervsliv. 82. Ved at gennemføre Retsforbundets boligpolitik, vil huslejen stemme overens med det faktiske boligforbrug. En del opgaver vil blive lagt over til sociallovgivningen. Her kan de bedre løses. 83. Boligsikring skal være en egentlig social støtteordning for de mennesker, som ikke kan klare de nødvendige udgifter til bolig. Sociale tilskud skal gives til personer, ikke til boliger. 84. Alle skal kunne føle sig tryg i sit hjem. Retsbeskyttelsen skal leve op til det og tage rimeligt hensyn til naboer og til vedligeholdelse af lejligheden. Udstykning til ejerlejligheder skal kun kunne finde sted, hvis et betragteligt flertal af lejerne er for. Side 12 af 58

13 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 85. Erhvervsliv og arbejdsmarked er til for menneskets skyld. Flest mulige skal have gode vilkår, og den personlige frihed skal være så stor som muligt. Det offentlige skal forhindre, at nogen bliver udnyttet eller udbyttet. 86. Retsforbundet ønsker et frit erhvervsliv uden statslig indblanding af økonomisk art. Fri konkurrence er en betingelse for et sundt erhvervsliv. Derfor skal alt, som forhindrer den fri prisdannelse og naturlige arbejdsdeling, fjernes. En forudsætning for et frit erhvervsliv er, at den enkelte borger har fuld frihed til valg af erhverv og måde at leve på. 87. Hensynet til miljøet, klimaet og ressourcerne sætter dog ubetingede grænser for menneskets udfoldelse både på det erhvervsmæssige og det private område. Effektiv monopolpolitik 88. Forbrugere, erhvervsliv og lønmodtagere skal beskyttes mod udbytning fra alle former for monopoler uanset om de er offentlige, private, nationale eller multinationale. 89. Derfor skal alle konkurrencebegrænsende aftaler være forbudt. Monopoltilsynet skal oprettes igen, og dets indsats skal være koncentreret og intensiveret om de egentlige monopolområder. 90. Monopoltilsynet skal have praktiske muligheder for at afsløre og retsforfølge enhver, der overtræder monopolbestemmelserne. 91. Gennem åbenhed og information skal forbruger og sælger have størst mulig jævnbyrdighed i handler. Nødvendige eneretsbevillinger 92. På nogle områder er det i almenvellets interesse at have offentligt monopol. Det vil være områder som kollektiv trafik, post, telefon, radio- og TV-spredning samt forsyning af el, vand, varme og gas. Hvis et forsyningsmonopol udliciteres, skal det gælde for en bestemt periode efter åben licitation og stå under offentlig kontrol. 93. Når det er det offentlige, som driver en sådan naturlig monopolvirksomhed, skal det sikres, at den hverken bliver udnyttet til en indirekte kilde til beskatning eller giver private urimelig konkurrence. 94. De offentligt drevne virksomheder skal drives økonomisk forsvarligt og være selvstændige økonomiske enheder, som kan gives et bestemt bloktilskud. Side 13 af 58

14 Et frit erhvervsliv RETSFORBUNDETS POLITIK 95. Kun almenvellet, herunder miljøet, kan begrunde begrænsninger i den frie strukturtilpasning i erhvervslivet. 96. De administrative byrder, som det offentlige pålægger virksomhederne, skal forenkles og samordnes. Der er behov for en egentlig gennemgang af lovgivning og bestemmelser for at få ryddet op i eventuelt uheldige forhold. 97. Dansk medlemskab af EU forhindrer et frit erhvervsliv. Det gælder først og fremmest EU s beskyttelsespolitik herunder pris- og kvotearrangementer. 98. Retsforbundet ønsker at fastholde en bred vifte af muligheder for ejerformer og selskabskonstruktioner, uanset pres fra EU. Det gælder for eksempel brug af B- aktier og fondsdannelser i familieejede virksomheder, ligesom vi i øvrigt ønsker at styrke mulighederne for at skabe nye andelsvirksomheder. 99. Told og restriktioner i den frie vareudveksling med udlandet skal afvikles, og al støtte til erhvervslivet skal stoppe. Immaterielle rettigheder 100. Retsforbundet ønsker en afvikling af lov om ophavsret samt patentlovgivning. Immaterielle rettigheder er statsbevilgede monopoler, der rummer store trusler for ytringsfriheden, kultur, videnskab, medicin og økonomi I en overgangsperiode skal det være muligt for markedsaktører at betale sig fra en fortsat, men tidsmæssigt begrænset hævdelse af immaterielle rettigheder, således at virksomhederne kan omstille forretningsmodellerne Varemærkelovgivning skal opretholdes. Det er fortsat ikke tilladt at udgive en given vare for at være af et andet fabrikat end det, der reelt er tilfældet Retsforbundet ønsker at afvikle overnationale aftaler om immaterielle rettigheder, som Danmark har tilsuttet sig. Vi er imod EU's patentdomstol. VI ønsker ikke at afgive yderligere dansk suverænitet til et system uden parlamentarisk kontrol og uden mulighed for appel, som kun har en klar tilskyndelse til at udvide antallet af patenter f.eks. på områder som IT, medicin, gener og liv. Side 14 af 58

15 Et frit arbejdsmarked RETSFORBUNDETS POLITIK 104. Lønmodtagerne skal have fuld frihed til at slutte sig sammen i fagforeninger, ligesom også arbejdsgiverne frit kan danne de foreninger, de ønsker Ingen kan tvinges til at være medlem af nogen forening eller organisation. Derfor er Retsforbundet imod enhver form for eksklusivaftale på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet Lønpolitik skal ikke være et led i den økonomiske politik. Det gælder alle indgreb i overenskomster, herunder lønstop og generelle reguleringer i priser Den frie forhandlingsret mellem arbejdsmarkedets parter om løn og øvrige arbejdsforhold skal respekteres Retsforbundet mener, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte løn- og arbejdsforhold. Den frie forhandlingsret mellem arbejdsmarkedets parter om løn og øvrige arbejdsforhold skal respekteres Generelle løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked bør være vejledende for løn og øvrige arbejdsvilkår på det offentlige arbejdsmarked Medarbejderindflydelse og udbyttedeling er et led i de løn- og ansættelsesforhold, som virksomhederne og deres medarbejdere frit selv må forhandle sig frem til løsninger på Staten må kun gribe ind i strejker og lockouter, hvis livsvigtige funktioner i samfundet ikke kan opretholdes. Det er befolkningens forsyning med el, vand, varme og gas samt opretholdelse af DSB, post, den livsvigtige del af nyhedsformidling og drift af hospitaler og redningstjenesten. Vi afviser fysiske blokader som konfliktmiddel Den offentlige arbejdsanvisning i form af fx Jobcentre afvikles til fordel for private virksomheder og organisationer (fx fagforeninger og a-kasser) Ansvaret for et sundt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk påhviler i det daglige ansatte og ledelser, men samfundet kan fastsætte normer herfor og eventuelt pålægge afgifter der afspejler virksomheders og branchers belastning af samfundet. Retsforbundet ønsker et sundt arbejdsmarked, hvor for eksempel mobning og stress ikke hører hjemme Retsforbundet er modstander af særbehandling af bestemte grupper fra det offentliges side - både negativ og "positiv", fordi særbehandling altid er negativt. Derfor vender Retsforbundet sig også kraftigt imod alle former for kvotering. Side 15 af 58

16 TRAFIK, PLANLÆGNING OG OFFENTLIG VIRKSOMHED 115. Åbenhed er et nøglebegreb i offentlig planlægning og virksomhed, og der skal være mulighed for debat mellem borgerne, myndighederne og politikerne før alle beslutninger I planlægning og gennemførelse af tiltag skal der tages hensyn til miljøet og den offentlige forsyning af bysamfundene Der skal etableres rekreative områder, en smidig afvikling af trafikken og en bæredygtig udvikling Der skal altid være modnet jord nok til boliger og erhverv. Der skal være adgang til skov, sø og strand for alle, medmindre det er til skade for plantager, vildtbestand og miljø Udviklingen i samfundet skal ikke bremses af projekter, der ensidigt er til fordel for erhvervsinteresser. Ved anlæg af trafikforbindelser, og når offentlige institutioner bliver placeret, skal helheden veje tungere end lokale interesser. Men det er også i helhedens interesse, at der sker en spredning af de offentlige institutioner over hele landet, så de kommer til at ligge mest hensigtsmæssigt, og det er i helhedens interesse, at de mindre bysamfund bliver betjent af den kollektive trafik, så man ikke kun kan bo i de mindre bysamfund, hvis man har bil I regionsplanlægningen skal der være en offentlig procedure, og der skal tages hensyn til mindre landsbysamfund, fiskerlejer, udflugtsmål, historiske steder og landskabelige værdier. Hvis der opstår et valg mellem landskabelig værdi og økonomiske interesse, skal den landskabelige værdi have høj prioritet Den kollektive trafik skal så vidt muligt drives efter forretningsmæssige principper, men der skal samtidig tages hensyn til samfundsøkonomien, miljøet og de trafikmæssige forpligtelser i tyndt befolkede områder Et kollektivt-individuelt trafiksystem i form af rutetaxier vil være ideelt til at dække trafikforpligtelser i tyndt befolkede områder Derfor skal DSB omdannes til et selskab med et offentligt/privat partnerskab. Der bliver givet et bloktilskud for at tage disse hensyn. De afledte samfundsmæssige fordele for miljø, sundhed og mindsket belastning af vejene ved en styrkelse af den kollektive trafik i forhold til privatbilismen skal medregnes Offentlig drift af fragt- og personruter skal erstattes af koncessionerede selskaber og private, hvor det er muligt. Det offentlige deltager i koordinering. Side 16 af 58

17 125. Offentlige virksomheder skal så vidt muligt drives efter forretningsmæssige principper. De må ikke kalkulere med underskud, der belaster de offentlige kasser eller med overskud, der har samme virkning som øget beskatning Hensyn til færdselssikkerhed, miljø og den kollektive trafik skal prioriteres højt. Retsforbundet vil gerne være med til at styrke den kollektive trafik. Nytten af fremtidige motorvejs- og broprojekter og de miljømæssige konsekvenser skal undersøges grundigt Der skal ske en udbygning af godstransport med tog eller skib, ligesom det skal overvejes at genåbne nedlagte jernbaner, hvor sporene stadig ligger. I byerne skal der satses på en udbygning af den kollektive trafik, bl.a. ved at satse på letbaner Der skal indføres en vejafgift for tung, udenlandsk transittrafik i Danmark. Side 17 af 58

18 MILJØPOLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK 129. Retsforbundets etiske grundlag er, at alle mennesker har naturlig og lige ret til naturens ressourcer og til en plads på jorden, hvor man kan bo og arbejde Derfor er udgangspunktet for vores miljøpolitik, at vi skal efterlade en sund og bæredygtig verden til vores børn, der giver dem de samme gode muligheder, som vi har haft Vi vil derfor sikre os, at jordens ressourcer bliver udnyttet på en bæredygtig måde. Hvis vand, luft, jord, dyr, planter, skove, græsningsarealer og ressourcer bliver udnyttet ud over deres bæreevne, bliver de fremtidige generationers muligheder forringet Retsforbundet vil arbejde for internationale programmer, der bevarer de tropiske skove, formindsker dannelsen af tørkeområder, beskytter økologiske systemer og programmer for økologisk forsvarlig brug af jordens fælles områder, som havet og atmosfæren. Detn internationale samarbejde må gerne finde sted i FN Vi vil beskytte vigtige naturområder ved at frede dem, og vi vil beskytte truede plante- og dyrearter gennem lovgivning. Der skal tages hensyn til dyr og planter, når man planlægger nyt byggeri, så naturen bliver påvirket så lidt som muligt I de tilfælde, hvor der er sket skade, skal betingelserne for planternes og dyrenes liv genoprettes. Det er uholdbar politik først at tillade rovdrift på dyr og miljø for derefter at være nødt til at frede truede dyr og ødelagte naturområder Vi ser det som en opgave for både det offentlige og for private, at der altid bliver givet relevante oplysninger om de forskellige sider af miljøproblemerne Retsforbundet vil deltage aktivt i dette oplysningsarbejde, og vi vil indføre en målrettet naturbeskyttelsespolitik, hvor hensynet til naturen indgår i alle planlægningsprocesser, både på nationalt plan og på internationalt plan. Dette arbejde skal også foregå gennem FN. Produktionens vilkår 137. Når miljøet bliver ødelagt, er det, fordi naturens råstoffer bliver overforbrugt. Derfor skal alle udgifter, der hænger sammen med råstofforbruget og miljøbelastningen, regnes med i prisen på en vare Det kan desuden være med til at begrænse forbruget af produkter, der skaber store omkostninger til forureningsbekæmpelse. Side 18 af 58

19 139. Man kan kun finde en reel pris på en vare, når man også regner miljøomkostningerne med. Hvis ikke man gør det, kommer der senere en ekstraregning, som i vidt omfang bliver betalt af andre end dem, der har købt varen Produktionen skal tilrettelægges, så mængden af spildprodukter og affald bliver så lille som overhovedet muligt Selve produktionsmiljøet skal indrettes ud fra hensynet til de mennesker og dyr, det berører, og der skal arbejdes mere på at finde mindre skadelige produktionsmetoder og -midler Produktionen skal tilrettelægges, så de spildprodukter, den skaber, kan "vende tilbage til naturen" ved at blive nedbrudt til mindre dele, der igen kan indgå i fremstillingsprocessen Idag finder genbrug sted, hvis der er en umiddelbar økonomisk gevinst Genbrug giver dog også fordele på mange andre områder, og det er centralt for at mindske forureningen og ressourceforbruget Derfor skal der forskes i genbrug både ud fra økonomiske, ressource- og forureningsmæssige hensyn Der kan her være tale om både privatøkonomiske og samfundsmæssige afvejninger, og det kan kræve flere og andre ressourcer at genbruge produkter end at fremstille nye. Bekæmpelse af forurening 147. Al forureningsbekæmpelse skal foregå ud fra et princip om, at forurening er forbudt, så vi undgår alle skader på natur og miljø Forureningen skal stoppes ved kilden Løsning af forureningsproblemet fra husstandene er en fællesopgave for lokalsamfundene, der skal sørge for at opføre og vedligeholde de nødvendige rensningsanlæg. Det kan de enten gøre hver for sig eller ved at samarbejde om fælles løsninger Rensningsanlæggene skal effektivt kunne rense vandet for kvælstof, fosfor og organisk stof Udgifterne til rensningen skal fordeles på de enkelte husstande alt efter, hvor Side 19 af 58

20 meget spildevand de udleder. RETSFORBUNDETS POLITIK 152. Hvis forurenende virksomheder gerne vil bruge det offentlige rensningsanlæg, må de enten selv sørge for, at deres spildevand bliver forrenset eller betale det offentlige for at gøre det Forrensningen skal fjerne tungmetaller, giftige organiske forbindelser og miljøfremmede stoffer, så spildevandet fra virksomhederne kommer på niveau med spildevandet fra husstandene Det er fundamentalt, at den der forurener, også er den, der betaler for at holde miljøet rent I forhold til spredt bebyggelse og landbrugsejendomme kan det være en god idé at bruge en mere lavteknologisk rensningsmetode, hvor man undgår tilslutning til et centralt rensningsanlæg Vi vil begrænse udsivningen fra marker ved at indføre dyrkningsfri zoner langs vandløb og søer, eller ved at føre drænrør ud på naturlige enge Vi vil nedsætte virksomhedernes luftforurening drastisk ved hjælp af røgrensning og udledningerne fra trafikken skal ned gennem en effektiv indsats Affald skal så vidt muligt genbruges, enten til nye produkter, til energifremstilling eller som gødning. Den del af affaldet, der ikke kan genbruges, skal opbevares på kontrollerede lossepladser Hvis affaldet er meget miljøfarligt, skal den produktion, der skaber affaldet, forbydes Vi vil stoppe eksporten af miljøfarligt affald til ulandene, og forurenende produktion må ikke flyttes til ulandene, hvis ikke der er sikkerhed for, at produktionen bliver gjort ikke-forurenende Retsforbundet vil indføre en langt større og mere effektiv indsats for at genoprette en sund miljøtilstand i vores søer, vandløb og øvrige indre farvande Vi vil have opfyldt de målsætninger, der allerede er opstillet i regions- og landsplanlægningen for miljøtilstanden i vandløb, søer og havområder, meget hurtigere, end det sker i dag Vi skal beskytte vores landskaber med så lidt restriktive regler som muligt Retsforbundet vil have, at de nuværende, konstruktive regler i Side 20 af 58

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger.

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Vi skal have en demokratisk

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND... 3 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID... 4 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED... 6 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV... 8 TRAFIK, PLANLÆGNING

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK Vedtaget ved Retsforbundets ordinære landsmøde 5. september 2015 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 3 Fællesskabet 3 Den enkelte 3 Ansvaret for fremtiden 3 DEMOKRATISER FOLKESTYRET

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 2 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 3 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID 4 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 6 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 8 TRAFIK,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension 2014/1 LSF 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Hjælp os med at bygge et nyt Danmark

Hjælp os med at bygge et nyt Danmark Hjælp os med at bygge et nyt Danmark I den radikale folketingsgruppe arbejder vi med en vision. Vi forestiller os et Danmark, der ikke er bange for forandringer, men bruger dem til glæde for os allesammen.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 Sag 58/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere