Alkohol og ældre Ulrik Becker
|
|
- Maria Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1
2 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsfremskrivning Der vil være mange der er friske og raske! Men der vil også være rigtig mange med kroniske sygdomme / handikap! Og det handler også om KRAM faktorerne hos de 80+ ÅRIGE! 2
3 Der sker noget når man bliver ældre! Relativt mindre muskelmasse Nedsat fordelingsvolumen Nedsat knoglemasse Øget frekvens af brud Nedsat reaktionstid mm Flere ulykker Mere medicin Psykofarmaka, sovemedicin Kroniske sygdomme Psykiatri depression sukkersyge Alkohol og ældre Forbrug Skader Særlige problemer 3
4 Alder og alkoholforbrug Andel der drikker over genstandsgrænserne Nationale Sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen
5 Andel der jævnligt drikker over 5 genstande ved samme lejlighed Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen 2011 Alder og alkoholforbrug Sverige; 5 len; N= Mænd Kvinder Lindén-Boström et al. Liv&Hälsa studien
6 SUSY, storforbrugere, alder, mænd 1987, 1994, 2000, 2003 Kohorte-effekt Bjørk C et al. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til Statens institut for Folkesundhed og Socialministeriet 2006 Kohorte-effekter Risiko for storforbrug øget X 3,5 Mænd Fødselsårgangene Risiko for storforbug øget X 11 Kvinder Bjørk C et al. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til Statens institut for Folkesundhed og Socialministeriet
7 Alkoholstorforbrug og socio-økonomisk faktorer 50+ år Højere risiko: Fraskilte mænd og enkemænd Højere husstandsindkomst Ændring i indkomst Ældre kvinder, der bor i parcelhus sammenlignet med etagebolig (Arbejdsløshed) Ingen ændring af risiko Pensionering Hvidtfeldt UA et al. Ældre og alkohol. Sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og alkoholstorforbrug. Statens institut for Folkesundhed og Servicestyrelsen 2006 Alder og alkoholforbrug Antallet af ældre øges Alkoholforbruget falder med alderen De våde årgange født ! Fraskilte/enlige mænd Høj indkomst 7
8 Alkoholskader hos ældre Tidlig død Hjertesygdom Demens HCPB, N= > 50 år Follow-up 4-19 år Kontrolleret for alder, køn, rygning, BMI; sociodemografiske variabler Grønbæk M et al. Age and ageing 1998; 27:
9 Alkoholrelaterede dødsfald England, Mænd, 2005 Anderson P, Scafato E. Alcohol and older people: a public health perspective. Vintage Project Report. EU Top 3 årsager til alkoholrelaterede indlæggelser. England 2005 Højt Blodtryk Hjertesygdom Psykiatriske lidelser Fald Anderson P, Scafato E. Alcohol and older people: a public health perspective. Vintage Project Report. EU
10 Hjertesygdom Hazard ratios (95% confidence intervals), adjusted for age, smoking, education, physical activity, body mass index, and total intake of fruit, vegetables, fish, and saturated fat, for coronary heart disease according to alcohol intake among women and men. Tolstrup J et al. BMJ 2006;332: by British Medical Journal Publishing Group 10
11 Fig 4 Forest plot of mortality from coronary heart disease associated with alcohol consumption. Meta-analyse 31 studier! Ronksley P E et al. BMJ 2011;342:bmj.d by British Medical Journal Publishing Group Australian Guidelines TO REDUCE HEALTH RISKS from Drinking Alcohol
12 Sex- and age-specific pooled hazard ratios of CHD for categories of daily alcohol intake Hvidtfeldt, U. A. et al. Circulation 2010;121: Copyright 2010 American Heart Association Lidt alkohol kan være godt mod demens Berlingske Tidende, 4. januar
13 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og demens: N= år, almen praksis; Tyskland; Follow-up 3 år. Demens total Abstinent 1 (referent group) 1 (reference gruppe) 1 9 g 0.70 ( ) ( ) g 0.63 ( ) ( ) g 0.37 ( ) ( ) g 0.58 ( ) ( ) g 0.51 ( ) ( ) Alzheimer demens Abstinent 1 (referent group) 1 (reference gruppe) 1 9 g 0.54 ( ) ( ) g 0.55 ( ) ( ) g 0.09 ( ) ( ) g 0.26 ( ) ( ) g 0.67 ( ) ( ) U-formet sammenhæng Weyerer S et al. Age Ageing 2011;ageing.afr007 N=1.464; år follow-up 23 år Øget risiko kun hos de der er genetisk disponeret Anttila et a. BMJ; 2004; 329:
14 Tidlig død U-formet sammenhæng Uafhængig af alder Betyder mindre pga faldende alkoholforbrug Hjertesygdom U-formet sammenhæng Nedsat risiko op til et forbrug på 8 genst/dag! Større gevinst hos ældre Demens U-formet sammenhæng Nedsat risiko op til genstandsgrænserne Kun øget risiko ved genetisk disposition for demens Særlige problemer Fald Interaktion med medicin Komplikationer ved kroniske sygdomme Diabetes Følger efter hjerneblødning Sygdomme med svimmelhed 14
15 Zierau & Petersen, 2000 AMA (BBH) N = på hospital Resultatet: 24,6 % havde overforbrug / grænseforbrug Mænd / kvinder 4,4:1 31 % af overforbrugerne uspecifikke symptomer ifa. svimmelhed og faldtendens 2 % i kontrolgruppen Ældremobiliseringen, Zierau & Gleeson, 2002 N = 844 Med hjemmehjælp Uden hjemmehjælp N = 244 N = 600 Fald 2 gange eller flere Fald 1 gange eller flere Alkogruppe Ikke alkogruppe Alkogruppe Ikke alkogruppe 40 % 30 % Ingen forskel Helbred Ingen forskel Ingen forskel Sove- / nervemedicin 68 % 46 % 16 % 11 % Søvnløshed 20 % 8 % De der har et alkohol-overforbrug, får også hyppigere sove- / nervemedicin 15
16 Problemdrikkerne Ændret søvnmønster Træthed og sløvhed om dagen Uforklarlige fysiske klager Synsforstyrrelse Dårlig ernæringstilstand Ændring i madvaner (sjusket) Sløv tale Ændring i motorik (tremor) Tør mund Inkontinens Problemdrikkerne - Fortsat Kognitive ændringer (besvær med at følge med i TV) Humørsvingninger (angst, depression) Ændringer i egenomsorg Non-compliance Hyppige skader (fald - ulykker med videre) Hukommelsesbesvær Forvirrethed Usædvanlig reaktion på medicin (sove-/nervemedicin) Uforklarlige kramper Social isolation Økonomiske problemer Geriatric Nursing,
17 Forebyggelse Tidlig opsporing Intervention Forebyggelse Vi ved hvad der ikke virker! Evidensgrad Kampagner 5-6 Oplysning / Undervisning skoler 1 (> 50 studier) Reklame-selvjustits 5 Det gør vi i stor udstrækning! Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373:
18 Og hvad der virker? Pris (> 130 studier) 1 Reduktion af forbrug og skader Tilgængelighed Aldersgrænser (> 130 studier) 2 Udskænkningssteder 2-3 Begrænsning af reklamer (13 studier) 1 Kort intervention 1 Det gør vi ikke!!!!!!!!!! Evidensgrad Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: Alkoholproblem: AUDIT-score storforbrug skadeligt 20+ afhængig Findes også på: Sundhed.dk - lægehåndbogen 18
19 CAGE-C 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? 6. Drikker du alkohol på hverdage uden for måltiderne? ja til to eller flere af spørgsmålene 1-4 og 6 eller ja til et af spørgsmålene 1-4 og 6, samt at der i spørgsmål 5 svares, at der er drikkes minimum 4 dage om ugen Zierau F et al. Scand J Clin Lab Invest 2005; 65: Christina Kudsk Nielsen, Stofbladet nr
20 2.530 patienter, Odense alkoholbehandling 8,7% > 60 år Lavere ASI scorer: Beskæftigelse Stoffer Familie/socialt Psykiatrisk Behandling: Mindre intensiv? Nielsen et al. Dan Med Bul 2010;57(11):A4209 Kort intervention Evidensen Mere end 50 lodtrækningsstudier 7 systematiske oversigter lavere selvrapporteret alkoholforbrug ved opfølgning efter 6 og 12 måneder, (gennemsnitlig forskel 41 g pr. uge) SBIRT Screening Brief Intervention Referral to Treatment 20
21 Kort intervention Rådgivning om alkoholforbrug, NNT = 8 Ved rådgivning om alkoholforbrug er det 1 ud af 8 patienter med et storforbrug, der nedsætter forbruget til et ufarligt niveau. Kilde: Statens folkhälsoinstitut, Riskbruksprojektet. Rådgivning om tobak, NNT = 20 Ved rådgivning om tobak er det 1 ud af 20 patienter, der holder op med at ryge. Blodtryksmåling, NNT = 167 Ved et let forhøjet blodtryk må 167 patienter behandles i 5 år for at undgå 1 tilfælde af apopleksi. Behandling ældre og alkohol Samme behandlingsmetoder som yngre Mindre intensiv God prognose Mindre psykisk co-morbiditet Få har lavet særlige programmer for ældre 21
22 Forebyggelse Manglende dokumentation Ingen grund til at tro at der er forskel på unge og ældre Tidlig opsporing Få studier Brug samme metoder som hos yngre? Metoder særligt udviklet til ældre? Intervention Ingen grund til at tro at effekten er anerledes hos ældre end hos yngre Konklusion Ældre er yngre der er blevet ældre Alkoholforbruget falder med alderen Alkoholforbruget er steget over tid blandt ældre Skyldes mest fødselstidspunkt våde årgange( ) Falder blandt de ældste Ældre adskiller sig ikke så meget fra yngre Ældre har særlig glæde af et lille eller moderat alkoholforbrug Hjertesygdom Demens Særlige problemer Samme interventionsmetoder 22
23 Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser Det 7. bud Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol Evidens??? 23
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mere25-04-2010. Ældre og alkohol. Aldring. Aldring. Aldring. Aldring. Aldring. Silkeborg, april 2010. Ved Finn Zierau, Overlæge
CNS: Aftagne mængder af neuroner og hjernens vægt Ingen indflydelse op funktionen Ældre og alkohol Silkeborg, april 2010 Ved Finn Zierau, Overlæge Nedsat korttidshukommelse Tager længeretid at lære nyt
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereWorkshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Læs mereÆldre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg
Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012
Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereProjekt alkoholfokus i ældreindsatsen
Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1 Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereKun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereFysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel
Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereBehovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.
N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing?
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereEmpatisk patientkommunikation på Odense Universitetshospital
Empatisk patientkommunikation på Odense Universitetshospital Lene Sjöberg RN, CM Else-Marie Lønvig RN, SD, MPH Kliniske kommunikationskonsulenter og MINT-trænere Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom ALKOHOL ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK: SOCIALE FAKTORER Kilde: Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereHvordan skader alkohol unge?
Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk DNA18, den 31. januar 2018 Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge?
Læs mereTrafikfarlig medicin
Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig
Læs mereEt forsøg på fredelig sameksistens mellem alderdom, alkohol og medicin
STOF nr. 14, 2009 Et forsøg på fredelig sameksistens mellem alderdom, alkohol og medicin Når vi bliver ældre tåler vi ikke alkohol og stoffer så godt mere og endnu mindre hvis der samtidig er tale om sygdom
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereStedet hvor trådene samles
Frederiksberg Hospital Rehabiliterende afdeling H Medicinsk Afdeling M, geriatri Information om Faldklinikken Stedet hvor trådene samles Du skal snart til en undersøgelse for faldtendens på Frederiksberg
Læs mereEvaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereTidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring
Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring Rie Toft - rito01@frederiksberg.dk Anna Trolle Bendtsen - anbe03@frederiksberg.dk Eksempel på indsats med stærk ledelsesforankring
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereOM ALKOHOL. Fakta om alkohol
OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt
Læs mereKonsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214
Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereKort og godt Den korte opsporende samtale
Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.
Læs mereAlkoholforbrug og -misbrug
Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereHvordan skader alkohol unge?
Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge? Biologiske effekter - Hjernens
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereÆldre og alkohol - måltettet indsats
Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset
Læs mere