Angreb fra mange fronter Læs side 13 om køb, salg og shopping i lufthavnen. Kastrup Nr. 3 Oktober 2005

Transkript

1 Kastrup Nr. 3 Oktober 2005 Det er fedt at være lærling i SAS Ground Services, men lærlingekvoten er langt fra opfyldt. Se side 2 Nu hjælper regeringen arbejdsgiverne med at fraskrive sig ansvaret for de ansattes sikkerhed. Side 6 80,00 382,00 20,00 Kontingent 3F Kastrup med efterløn pr. mdr. 133,00 179,50 31,00 36,50 45,00 262,00 Forbundet Gruppelivsforsikring Fritidsulykkesforsikring Adm.bidrag til hovedkontoret Bidrag til forsikringen ATP-bidrag Efterlønsbidrag Fast adm.bidrag - afdelingen Aktivitetsbestemt adm.bidrag Kastrup afdeling 12,00 Så er det atter tid til generalforsamling. Se hvad dit kontingent går til. Side 7-10 Renovationsarbejderne siger farvel til deres fagforening med vemod, men glæder sig til at sætte deres præg på 3F Kastrup. Side 12 Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S. Angreb fra mange fronter Læs side 13 om køb, salg og shopping i lufthavnen.

2 Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S. 10 nye SAS lærlinge Lærlingekvoten i SAS Ground Services (SGS) er 16 om året, men SGS forklarer det lave indtag med, at kendskabet til den nye uddannelse endnu ikke er tilstrækkeligt i alle dele af landet. Mandag den 3. oktober startede 10 nye lærlinge det 2½ årige uddannelsesforløb i SAS Ground Servises (SGS), som skal gøre dem til faglærte lufthavnsoperatører. Dermed har SGS i alt 15 lærlinge. Men med mulighed for at tage 16 elever om året, er kvoten langtfra opfyldt. - Hvorfor har SAS kun taget 10 elever ind i år? - Fordi vi ud fra de modtagne ansøgninger ikke kunne finde flere kvalificerede personer, men det store spørgsmål er, hvorfor de unge ikke søger denne uddannelse det er kroners spørgsmålet, siger Henrik Otto, administrationschef og ansvarlig for SGS lærlinge. Nogle siger, at vores krav er for høje. Andre inklusive os selv mener, at vi ikke har været gode nok til at markedsføre den nye uddannelsesmulighed. Derfor er Transporterhvervets UddannelsesRåd, TEC Landtransport samt SGS nu i fuld gang med at udarbejde kampagnemateriale i form af foldere og brochurer, som skal sikre et bredere kendskab til uddannelsen. - Vi håber, at denne satsning vil resultere i flere ansøgere til næste år og til at andre virksomheder i branchen vil tage nogle lærlinge, siger Henrik Otto. - Hvor mange har søgt i år? - Vi har haft 89 ansøgere af dem har deltaget i en seks timers introduktionsdag, hvor vi præsenterer arbejdspladsen, gennemfører kortfattede interviews og personlighedstest og kigger deltagerne an. I år resulterede det i, at vi inviterede ca. 30 til et mere Søren Christian Winther: Det har ikke været helt nemt at flytte fra Aalborg til København. dybtgående interview på cirka en time. Ny blokade mod baltiske chauffører i lufthavnen Lukkede for godstransport i lufthavnen i protest mod vognmand Kim Johansens fortsatte brug af lavtlønnede chauffører fra De baltiske Lande. Danske chauffører har to gange blokeret SAS s Cargo Centre i Københavns Lufthavn for at forhindre, at underbetalte chauffører fra Estland eller Litauen kører gods til centrene i lastbiler ejet af vognmand Kim Johansen. Ved blokadens begyndelse var 20 chauffører og lastbiler i aktion. Fire timer senere fastholdt syv chauffører i lastbiler blokaden. - Vi fortsætter disse punktaktioner lige så længe, der er kaffe på termokanderne, siger Carsten Nielsen, der er koordinator i en aktionsgruppe blandt ansatte i Kastrup Lufthavn. - Vores krav er, at de baltiske chauffører i Kim Johansens estiske datterselskab ABU får løn efter de danske overenskomster, når de kører i Danmark, fastslår Carsten Nielsen. Vi har i fagbevægelsen længe været opmærksomme på problemerne i byggebranchen, men problemerne i vognmandsbranchen er lige så store. Der er et lille antal vognmænd, der lugter guld, og som ikke har ikke nogen skrupler ved deres forretningsmetoder. Vi vil aldrig acceptere dette, og kampen mod disse vognmænd er først lige begyndt, men jeg er sikker på, at vi får mange lignende aktioner, for det er den eneste vej til at gøre opmærksom på den uretfærdighed, der foregår. På en konference i Silkeborg den 4. oktober, besluttede landets chaufførafdelinger, at man ville styrke koordinationen mod vognmændene. Vi må forlange, at de kører på danske vilkår, til danske lønninger, når de kører i Danmark. Vi kan ikke acceptere, at vognmænd underbetaler chauffører, og vi vil bakke op om lignende aktioner i fremtiden. Fakta er, at de udenlandske chaufførerne ikke må køre transporter internt i Danmark uden en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Har de den, skal arbejdet foregå i henhold til overenskomsterne. Hvis du får mistanke om brug af illegalt arbejde, skal du kontakte politiet. Du kan også kontakte din afdeling. Vi vil så sørge for at besigtige og anmelde forholdet til de rette myndigheder. Allan Kreutzfeldt

3 - Kravene må være høje, når I kun har taget 10? - De formelle krav er, at fysikken skal være i orden, at man skal have 9. klasse med bestået dansk, engelsk og matematik, ren straffeattest og kørekort til personbil. Vi lægger ikke stor vægt på ansøgernes teoretiske viden, men kravene til deres personlighed i form af ansvarlighed og troværdighed er ret store. Henrik Otto forklarer de høje personlige krav med arbejdspladsens beskaffenhed. - Når man handler fly, har man ansvar for andre menneskers sikkerhed. Selv små fejl kan være katastrofale. Man skal være i stand til at følge procedurerne 100 procent, arbejde selvstændigt med respekt for kolleger, kunder og de materielle værdier. Lærlingene skal også kunne fungere under en vis stresspåvirkning, da arbejdet ofte udføres med skrappe deadlines. Det kræver stor modenhed. Henrik Otto fremhæver også, at de nye lærlinge skal have personlige ambitioner. - En faglig lufthavnsoperatør kender og har prøvet stort set alle handlingsopgaver i forbindelse med flyhandling, og vi forventer, at operatøren kan give gode råd og anvende sin viden på tværs af arbejdsområderne. Samtidig skal operatøren have lyst og interesse til at påtage sig ansvarsfulde kvalifikationskrævende jobfunktioner og på lidt længere sigt også gerne ledelsesopgaver, siger han. Fint første år Det første år med lærlinge i SGS er forløbet over al forventning. Fra at være mødt med en del skepsis er lærlingene nu en efterspurgt arbejdskraft, fortæller Henrik Otto. Marius Nøhr Ryborg: Selv om jeg bor på Amager havde jeg intet særligt kendskab til lufthavnen. Og lærlingene selv er begejstrede. Marius Nøhr Ryborg havde intet særligt kendskab til lufthavnen, da han søgte ind sidste år, selv om han bor på Amager. Han betegner arbejdet som hårdt, men totalt fedt. - Dagene er aldrig ens. Der sker hele tiden noget nyt og uforudsigeligt, siger han. Det er noget helt specielt at arbejde med fly, og kollegerne er yderst professionelle. Alle ved, hvad de skal gøre. Også Søren Christian Winther har fundet sig godt til rette. Han var i skolepraktik i AMU Center Nord i Aalborg, da Henrik Otto var på rundtur til landets skoler og fortalte om den nye uddannelse. - Det lød så godt, at jeg valgte at forlade familie og venner i Blenstrup ved Aalborg og flytte til København, siger han. Miljøskiftet har været lidt vanskeligt. Det har ikke været helt nemt at finde venner og vænne sig til byen. - Men jobbet er godt. Der er masser af gode kolleger og hele tiden nogen at snakke med. Og arbejdet er spændende. Der sker hele tiden noget nyt, siger han. Måske plads til voksne Ole Falster, Ekspeditionsarbejdernes Klub, var lidt overrasket over, at der kun var 10 lærlinge at modtage mandag den 3. oktober. - Jeg så gerne, at man havde opfyldt kvoten på 16 lærlinge, siger han. Men det lave indtag kan måske åbne for, at man tilbyder uddannelsen til folk, der i forvejen arbejder herude. Det er vores mål at få en merituddannelse for kolleger, der ønsker det, op at stå. L e d e r... Sig fra i tide!»de kom efter kommunisterne. Og jeg protesterede ikke. For jeg var ikke kommunist. Derefter kom de efter socialdemokraterne. Og jeg protesterede ikke. For jeg var ikke en socialdemokrat. Så kom de efter jøderne. Og jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.«martin Niemöller ( ) tysk præst og ubådskaptajn under første verdenskrig. I 1937 blev han anbragt i koncentrationslejren Sachsenhausen for sine protester mod nazismen. Spirende fascisme Når jeg læser folketingsmedlemmet Louise Freverts (Dansk Folkeparti, DF) hadske angreb på danske borgere af anden etnisk oprindelse og religion, kommer jeg til at tænke på Niemöllers digt. Louise Frevert har vist sit eget og sine åndsfællers sande ansigt med generaliserende, hadefulde og løgnagtige påstande om bestemte samfundsgrupper. Det er netop sådan, en fascistisk udvikling begynder. Ledelsen i DF tager afstand fra Louise Freverts udgydelser, fordi de ikke passer ind i køreplanen for et parti, der vil opfattes som stuerent. Men tag ikke fejl: Mange i det parti deler hendes mening. Noget af det mest grundlæggende i arbejderbevægelsen er, at vi har samme rettigheder og pligter og er lige meget værd, uanset farve eller religion. Så husk det: Sig fra i tide! Henrik Bay-Clausen Næstformand i 3F Kastrup Bombe nedslag Som det ses i artiklen side 13 er lufthavnens arbejdspladser udsat for angreb fra mange fronter. Tilstanden kan næsten sammenlignes med en markedsplads i Baghdad, Bosnien eller på Bali. Folk passer deres arbejde, man ved, hvem der laver hvad og hvorfor. Man ved, hvem der er konkurrenter, og hvem der ikke er. Pludselig sprænger bomben. Død, ødelæggelse, forvirring, kaos og frygt følger efter. Bomben i lufthavnen kan hedde overdragelse, udlicitering, outsourcing, benchmarking eller effektiviseringskrav. Den er ikke dødelig, men ellers er resultatet det samme: ødelæggelse, forvirring, kaos og frygt. Det er svært at sige hvem bombemanden er: Kunden, arbejdsgiveren, koncernledelsen, globaliseringen? Uanset svaret, har vores arbejdsgivere ansvaret for at håndtere situationen fornyftigt. Det kunne de gøre ved at forlange længere varsler, før de overtager nye opgaver, så man kan nå at planlægge tingene ordentligt og bl.a. overføre folk til den nye leverandør eller sikre ordentlige afskedigelser. Og de kunne blive enige om ikke at konkurrere på vilkår, der frister til letsindig omgang med sikkerhed og arbejdsmiljø. Og de kunne blive enige om, at de ansatte har et minimum af uddannelse, så de ved, hvad de har med at gøre og er i stand til at passe på sig selv, hinanden og materiellet. Kort sagt: Ingen af os kan leve af at konkurrere på at skabe stadigt dårligere forhold! Vi inviterer hermed arbejdsgiverne til en dialog om fælles minimumskrav, før der indgås nye kontrakter. Vi kan sammen sikre, at der både blive gode arbejdspladser og fair konkurrence. Kommunalvalg Dit valg Kommunalvalget handler ikke alene om ventelister til børnehaver, ældreomsorg eller cykelstier. Grundlæggende drejer det sig om at få valgt politikere, der vil sikre et samfund med sammenhængskraft, hvor der også er plads til at hjælpe dem, der har behov for det. Vi skal have valgt politikere, der tør gå nye veje og vil arbejde for, at alle har en plads i samfundet. De skal fx have vilje til at etablere løsninger for vores alt for mange sygemeldte medlemmer i form af fx fleksjob, reelle arbejdsprøvningsforløb og ordentlig opfølgning på syge- dagpengesager. Vi har ikke brug for politikere, der mener, at Danmark skal udvikles via større ulighed med A- og B-hold. Minimalstat og ulighed i samfundet er regeringens kongstanker, selv om ikke alle for tiden tør sige det højt. Modsætningen til sammenhæng er ulighed, hvor alt måles, vejes og gøres til en handelsvare. Danmark må ikke blive en købmandsbutik, hvor nogle mennesker placeres på lageret i årevis, fordi de ikke længere er salgbare. Derfor: Sig fra i tide! Der arbejdes på nyt materiale, som skal tiltrække flere ansøgere. Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Eva Kjer Hansen, Venstre, Socialminister I borgerlige kredse ønsker man større ulighed i samfundet, fordi det skaber dynamik. Man ser det for sig, alle gadehjørner er fyldt med arbejdsløse. Får vi dermed et dejligt, dynamisk samfund? Henrik Bay-Clausen, Næstformand i 3F Kastrup 3

4 a-kassen a-kassen a-kassen a-kassen a-kassen Kom i arbejde med hjælp fra afdelingen Dirk Jensen: Dejligt at komme i job igen. Per Pedersen og Dirk Jensen er et par glade drenge. De er godt nok ikke helt unge, men alligevel er det lykkedes dem at få job. Jobbene har de fået med hjælp fra afdelingen, og det er de meget glade for. Per Pedersen havde gået ledig et par år og var med sine dengang 58 år ved at opgive håbet om at komme i arbejde. Han er uddannet smed, havde arbejdet i Tårnby Kommune i 15 år og i 6 år haft egen virksomhed med ejendomsog hjemmeservice, da regeringen ændrede tilskudsmulighederne for hjemmeservice, og han måtte dreje nøglen om. Derefter gik det slag i slag med pc-kurser og jobsøgning via Arbejdsformidlingen (AF). Men først da han startede i jobklub i afdelingen kom der skred i sagerne. - Jeg havde vist kun været i afdelingens jobklub 5-6 gange, før der var bonus, fortæl- ler han. Entreprenørfirmaet NCC, der varetager udvendig vedligehold af arealerne omkring lufthavnsbygningerne søgte folk og kontaktede a- kassen, og NCC var ikke bange for medarbejdere med dåbsattest af ældre dato, og det var så mit held. Samme lykkelige skæbne overgik Dirk Jensen, som havde været ledig i over 4 år. - Egentlig var jeg ved at vænne mig til ledigheden, men så blev jeg tilknyttet et utroligt spændende projekt på Vestvolden, og det gav mig mod på at vende tilbage til arbejdslivet, siger Dirk Jensen, 56 år. Jeg genopdagede, hvor dejligt det er at have noget at stå op til om morgenen, og hvor rart det er at få en anstændig løn. Så jeg tog med kyshånd imod tilbudet om ansættelse i NCC. Dirk Jensen og Per Pedersen udgør halvdelen af et sjak på fire mand, der vedligeholder fortove, bede og cykelstier omkring lufthavnens terminaler, tømmer skraldespande og sørger for, at alt er pænt og ryddeligt. - Vi arbejder på skift fra 5 morgen til 21 aften, fortæller Per Pedersen. Det er et dejligt frit job. Vi passer os selv, og selv om vi går en del, er arbejdet ikke tungere, end man kan klare det trods alderen. Også Dirk Jensen trives i jobbet. - Arbejdet er rart, kollegerne flinke, og lønnen i orden, siger han og glæder sig over at være kommet tilbage på arbejdsmarkedet. - Det er en stor fordel, at afdelingen har mulighed for at formidle arbejde, siger han. I AF skete der ikke rigtig noget. AF kender os ikke, sådan som de gør det i afdelingen. Her Per Pedersen: Det er et frit job. kan de meget nemmere finde den rette mand til det rette job - og omvendt. - Og så er det rart at komme i huset, nævner Per Pedersen. Man kan altid få svar på de spørgsmål, der trænger sig på. Og når man som jeg ikke har pc hjemme, så er det fint at kunne gå ned i afdelingen og surfe på nettet, når man har brug for at orientere sig. Vi er en helhed Winnie Sørensen a-kasseleder Vores vigtigste opgave er at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er en fagligt funderet a-kasse, og den hænger sammen med medlemskabet af den faglige afdeling, så medlemmerne oplever, at vi fungerer som en enhed. Vores styrke er, at vi hurtigt kan give de ledige medlemmer tilbud om uddannelse og kurser, så de fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er tæt på medlemmerne, arbejdspladserne og tillidsfolkene. Vi ved, hvor vigtigt det er for vores medlemmer at komme hurtigt tilbage i job. Og med vores lokale kontakter kan vi gøre vejen fra ledighed til job kort, fordi vi ved, hvilke kvalifikationer arbejdspladserne efterspørger. Og så kan vores medlemmer til enhver tid komme i afdelingen og få råd og vejledning. Ved de større fyringsrunder, der har været i lufthavnen i bl.a. LSG, SAS og CPH har afdelingen hurtigt og i samarbejde med uddannelsesstederne og arbejdspladserne fået lavet den fornødne efteruddannelse som fx: stort kørekort, truckkort, ADR-bevis, hængerkort, krankort, edb-kurser, lufthavnsuddannelse, lageruddannelse, procesindustri, læse-stavekurser, ordblindekurser og mange andre relevante tilbud. Vores uddannelsespolitik er, at vi hurtigt og allerede i en opsigelsesperiode får givet det enkelte medlem relevante tilbud om efteruddannelse. Kigger vi på 3F hovedforbundets årsregnskaber for arbejdsløshedskassen, ligger vi også helt i top med hensyn til udbetaling af kursusgodtgørelse. Det betyder, at rigtig mange af 3F Kastrups medlemmer kommer ind på AMU-uddannelser. Jobklubben 3F Kastrup Åse Thrane Nielsen a-kassen Bag Fagforeningernes Jobservice - Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn (AMSS) står en lang række fagforeninger i Storkøbenhavn. AMSS blev oprettet, for at vi fagforeninger kunne byde ind på at varetage de kontaktforløb, Arbejdsformidlingen (AF) skulle sende ud på det private marked i tråd med regeringens ønsker om udlicitering og konkurrence. Jobklubben 3F Kastrup hører under AMSS. Man kan ikke bare komme i Jobklubben, men skal være anvist af AF, som skal udlicitere ens cpr.nr. og kontaktforløb til en aktør. Man vil få et brev, hvor der er tre forskellige firmaer at vælge imellem. Hvis AMSS er en af mulighederne, mener vi selvfølgelig, at det er fornuftigt, at man sætter sit kryds på os, da vi som fagforening tror på, at vi er de bedste til at løse opgaven. Vi kender vores brancher og virksomheder. Vi har et stort netværk. Vi kender arbejdsmarkedet. Vi kender til branchernes og virksomhedernes kvalifikationskrav. HUSK A-kassen holder lukket mandag og tirsdag i de uger, hvor vi kører dagpengekort. Det drejer sig om dagene: 21. og 22. november 19. og 20. december 23. og 24. januar Ekspeditionstiden for personlig henvendelse i a-kassen helst: Mandag-fredag: kl Torsdag tillige: kl Er du forhindret i at komme ekspeditionstiden, så ring og aftal en tid med os. 4

5 a-kassen a-kassen 3F-ånden og den tætte medlemskontakt Eike Jensen følger med renovationsarbejderne fra Fælles-ledelsen Thorvalds a-kasse til 3F Kastrup. Eike Jensen, 54 år, er ny medarbejder i 3F Kastrup fra 1. januar 2006, men allerede fra midten af oktober kan man møde hende i afdelingen, hvor hun fire onsdag formiddage skal lære huset at kende, inden det for alvor går løs efter årsskiftet. Eike Jensen er sagsbehandler i Fællesledelsen Thorvalds a-kasse, som dækker de fire fagforeninger: Miljø-, Energiog Forsyningsarbejdernes Fagforening, Renovationsarbejdernes Fagforening, Havnearbejdernes Fællesforbund og Mælkeriarbejdernes Fagforening. Eike Jensen blev ansat som kasserer i Mælkeriarbejdernes Fagforening for 14 år siden. For tre år siden kom den med i Fællesledelsen, hvor Eike Jensen blev kontorbestyrer. Da den daværende formand for Mælkeriarbejderne døde, blev Eike Jensen opfordret til at være formand indtil nedlæggelsen ved årsskiftet. - Jeg har haft mange kasketter på, siger Eike Jensen, som glæder sig til at starte på det nye job i 3F Kastrup. - Der har været opbrudsstemning i a-kassen det sidste år, så det bliver dejligt at få tingene på plads, siger hun. Men det er da vemodigt at skulle lukke og tage afsked med en mere end 100 år gammel fagforening som Mælkeriarbejderne. Med en kontoruddannelse i rygsækken startede Eike Jensen i SiD Aulum i Jylland for 24 år siden. Efter flytning til København fik hun job i Dansk Funktionærforbund. - Men jeg har altid ønsket at vende tilbage til SiD og efter syv år i Dansk Funktionærforbund kom jobbet hos Mælkeriarbejderne. Jeg kan lide 3Fånden og den tætte medlemskontakt, så det er fint at kunne fortsætte i 3F Kastrup, som jeg kender en del til i forvejen fra kurser og konferencer. Eike Jensen bor i Lille Skensved, hvor hun har hus og have og fornøjer sig med bøger og musik og familien bestående af tre voksne børn og to børnebørn. Juletræsfest 2005 Lørdag d. 3. december kl Aulaen, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65 PROGRAM Kl Indgang og salg af lotteri Dans om juletræ med julemanden Kl Juleboller og sodavand til børnene Juleboller og gløgg til de voksne Kl Juleshow Kl Julemanden deler julegaver og godteposer ud til børnene Kl Udtrækning af lotteri og præmier på indgangsbilletten Kl Slut Vel mødt og glædelig jul 3F Kastrup 1 Husk adressen! Arbejdsformidlingen (AF) skal kende din adresse: Du skal huske at melde adresseforandring til AF, og du skal bo på den adresse (se din post hver dag), du har opgivet til AF. En postboks eller en poste restance adresse er ikke nok. Hvis AF ikke har din rigtige adresse, kan du blive pålagt at tilbagebetale alle dagpenge, fra det tidspunkt, hvor adressen ikke er rigtig længere. Vil du have dagpenge til tiden, 2 må du aflevere dit dagpengekort til tiden Senest i afdelingen mandag morgen kl i udbetalingsugen. Husk at udfylde dagpengekortet korrekt. 3 Meld dig ledig 1. dag Du skal tilmeldes AF senest fra den dag, hvor du skal modtage arbejdsløshedsdagpenge. Du kan blive tilmeldt her i afdelingen eller på den AF, der er nærmest din bopæl, og inden for det amt, du bor i. Her får du en ledighedserklæring og et dagpengekort, som skal udfyldes og afleveres i a-kassen. Har du problemer med at udfylde erklæringen, kan du henvende dig i a-kassen, så vil vi hjælpe. Medlemmer, der siger jobbet op og dermed pådrager sig tre ugers karantæne, skal tilmeldes AF på deres 1. ledighedsdag. Karantænen bliver nemlig først effektiv fra den dag, man er registreret som ledig i AF-systemet. 4 Efterløn Tænker du på at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn, så kontakt a-kassen og aftal en tid, så vi kan give dig en personlig vejledning om efterlønsordningen. Billetter kan købes i afdelingen fra den 3. november til den 1. december. Børn 25 kr., voksne 40 kr. OBS... Efterlysning fra Efterløns- og Pensionistklubben Vi kunne godt tænke os at få nogle flere medlemmer med til vores arrangementer. Vi har bl.a. banko om onsdagen, hvor man kan købe kaffe, kage, øl og vand. Der er også mulighed for samvær i 3F-kælderen, hvor vi spiller billard hver mandag og onsdag fra kl Hent et program i afdelingen eller se her i avisen. Venlig hilsen og på gensyn fra bestyrelsen Efterløns- og Pensionistklubben November 2005 Onsdag den 2.: Kammeratlig sammenkomst kl Banko kl Tilmelding til pakkefesten Onsdag den 9.: Banko og pakkefest kl Medbring en pakke til minimum 25 kr. Onsdag den 23.: Kammeratlig sammenkomst kl Banko kl Tilmelding til julefesten December 2005 Onsdag den 7.: Kammeratlig sammenkomst kl Banko kl Sidste frist for tilmelding til julefesten Onsdag den 14.: Julefest kl Ingen adgang før kl

6 Arbejdsgiverens ansvar udhules med ny lov ne. Hidtil har arbejdstageren risikeret en bøde på kr., men forslaget hæver bøden til kr. Det bliver svært at afgøre, om arbejdsgiveren har givet de fornødne instrukser. Arbejdsgivernes ansvar for sikkerheden lægges på de ansattes skuldre En speget sag i byggebranchen har ført til, at regeringen nu har fremsat lovforslag om at ændre arbejdsmiljøloven, så arbejdsgivernes ansvar for Hold med fleksibel start ( du starter når du har brug for det) Hold med start januar 2006 sundhed og sikkerhed lempes, og de ansattes ansvar skærpes. Baggrunden for stramningen er en sag på Fanø, hvor domstolene fulgte Arbejdstilsynets indstilling og idømte firmaet Abc Byg & Tag i Esbjerg en bod på kr. for manglende instruktion og SE MERE på VUCs hjemmeside manglende sikring af et stillads i forbindelse med tagarbejde. Abc Byg & Tag ankede ikke dommen, men en af indehaverne, Merete Jensen, formand for Venstre i Esbjerg, rejste sagen i pressen. Det førte til, at Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jens Vibjerg, der er opstillet i Esbjerg, nu har ønsket loven strammet. - Abc Byg & Tag hævdede at have overholdt arbejdsgiveransvaret, men ankede ikke dommen, fordi virksomheden stod svagt juridisk. Til gengæld klarede virksomheden pressearbejdet til et klart 13- tal med det resultat, at stramning af loven nu er forelagt Folketinget, siger Lars Brogaard, faglig sekretær i 3F Kastrup. Ifølge forslaget kan arbejdsgiveren ikke straffes, hvis det kan dokumenteres, at der er givet instruktion og udleveret nødvendige værnemidler og sikkerhedsudstyr. Arbejdstageren kan som hidtil straffes, hvis han ikke bruger de nødvendige værnemidler eller ikke arbejder efter instrukser- Forslag fra dem med ondt i arbejdsmiljøet - Det er interessant, at forslaget er kommet fra byggebranchen, som er den branche, der har allermest ondt i arbejdsmiljøet, siger Lars Brogaard. Arbejdstilsynet har vurderet, at 60 procent af alle virksomhederne i byggebranchen hører til kategori tre, som er dem, der hverken kan eller vil sikre arbejdsmiljøet. Lars Brogaard frygter, at stramningen kan få alvorlige konsekvenser. - Det kan føre til yderligere pres på domstolene, siger han. Det er vanskeligt at afgøre, om instruksen er fornøden og medarbejderen dermed skyldig. - Man kan også forestille sig, at arbejdsgivere, der ikke har dokumentationen i orden, presser medarbejderen til at påtage sig skylden mod at betale bøden på kr. Det er godt købmandskab at betale kr. for at spare de kr., som arbejdsgiverbøden ofte beløber sig til. Det kan igen få effekt på anerkendelsen af arbejdsskader. Forslagsstillerne påstår, at det ikke bliver tilfældet, men ét er lovtekst og noget andet er retspraksis og forsikringsselska- Bliver det hans skyld, hvis han får en arbejdsskade? Lars Brogaard: Jeg frygter, at stramningen kan få alvorlige konsekvenser. bernes vurdering. Forsikringsselskaberne er ikke velgørenhedsorganisationer og forsøger allerede i dag på alle måder at slippe for at betale. Den nye lov kan få meget alvorlige forsikringsmæssige konsekvenser. Der er stor sandsynlighed for, at forslaget vedtages med Dansk Folkepartis stemmer. Lars Brogaard giver udtryk for, at det bliver interessant at se, om det kan få arbejdslederne op af stolene og ud i produktionen for at tilse arbejdsmiljøet nu ikke med det formål at sikre de ansatte, men for at kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at man har gjort, hvad man skulle. Deltager du i kurser hos VUC, så husk, at 3F Kastrup betaler deltagergebyret for afdelingens egne medlemmer. Har du betalt, så henvend dig på afdelingens kassererkontor - husk at medbringe kvitteringen. Ring og aftal tid med en studievejleder VUC Syd - Amager Sneserevej 10, 2770 Kastrup Lige ved Tårnby Torv Med tog og bus til døren Tlf vucsyd@uk.kbhamt.dk VUC SYD Pas på med delvis raskmelding Der er risiko for, at en sygemeldt kan komme alvorligt i klemme efter de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet, hvor det er muligt at genoptage arbejdet gradvist. Delvis raskmelding er ofte en god mulighed for at vende langsomt tilbage til sit arbejde efter en måske lang sygeperiode, men med de nye lægeerklæringer kan nogle medlemmer blive klemt. Forleden henvendte en chauffør sig i afdelingen. Han var sygemeldt på grund af dårlig ryg og hans læge havde på den nye type lægeerklæring raskmeldt ham til kørselsarbejde, men ikke til tunge løft. Problemet var, at vognmanden, hvor han arbejdede, ikke kunne bruge Joan Sølyst en mand udelukkende til kørselsopgaver, så han var i stor fare for at blive opsagt. Ved opsigelse har han ikke mulighed for at få supplerende dagpengepenge fra a-kassen på grund af rådighedsreglerne. Vi fandt en løsning, men man kan meget let risikere, at medlemmer kan miste forsørgelsesgrundlaget. Jeg vil derfor anbefale, at man, hvis man føler sig klemt ved en delvis raskmelding, straks henvender sig i afdelingen og får hjælp. 6

7 G E N E R A L F O R S A M L I N G Følgende er på valg på generalforsamlingen A-kasseleder Winnie Sørensen, for 3 år modtager genvalg Bestyrelsesmedlemmerne på valg for 2 år: Søren Bøtter, SAS SGS KR-Cleaning modtager genvalg Leif Sørensen/Industrigruppen, ledig modtager genvalg Ken Fischer, LSG Sky Chefs modtager genvalg Brian Franklin, INC modtager genvalg Flemming Rasmussen, Haugsted modtager genvalg A&B-gruppen/Private, for 2 år: nyvalg Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn indkalder til generalforsamling Tirsdag den 29. november 2005, kl i Festsalen, Saltværksvej 68 Personlige suppleanter er på valg hvert år: Nyvalg suppleant for Leif Sørensen Lars Hørlyck, NOVIA suppleant for Arne Larsen Sten Petersen, SAS Cargo suppleant for Michael Visby Pernille H. Jensen, SAS SGS KR-Cleaning suppleant for Søren Bøtter Allan V. V. Mørch, LSG Sky Chefs suppleant for Ken Fischer Dennis Machon, INC, suppleant for Brian Franklin Michael Mortensen, Tårnby Kommune suppleant for Jan Lolk Andreasen Peter Vium, Københavns Lufthavne A/S suppleant for Steen K. Hansen Kenneth Thamm, Wilson suppleant for Flemming Rasmussen Kenny Gullaksen, SAS Ekspeditionsarbejderne suppleant for Ole Falster Jane S. Hansen suppleant for Laila Møller Nyvalg suppleant for AB-gruppen Stemmeudvalg for 1 år: Bent Sivertsen Gert Knudsen Frank Jacobsen Finn Madsen Lars Hertzum Madonna Petersen Stemmeudvalgssuppleanter: (der skal være 2 suppleanter) Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Bestyrelsens beretning v/formand 3. Rapport fra udvalgene v/udvalgsformand a) Oplysningsudvalg b) Miljøudvalg c) Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitiskudvalg d) Bladudvalget 4. Regnskab v/kasserer 5. Indkomne forslag a) Kontingent 2006 b) Andre Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 15. november Forslag til udtalelser, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være afleveret skriftligt til bestyrelsen senest mandag den 28. november 2005 kl. 12. Fanebærer for 1 år: Holger Zimling Fanebærersuppleant: Leif E. Olsen Miljøudvalg: På valg er: Henrik R. T. Pedersen/SAS Ekspeditionsarbejderne, Poul Erik Persson/LSG Sky Chefs, Michael F. Hansen/Novia, Kim J. Christiansen/SAS Cargo og Thomas Petersen/LSG Sky Chefs. Oplysningsudvalg: På valg er: Bjørn Sørensen/LSG Sky Chefs, Lars Hertzum/SAS Flyarbejderne, Dennis Machon/INC, Jens Jacobsen/Servisair og Flemming Rasmussen/ Haugsted. Bladudvalg: På valg er: Holger Zimling/INC, Bent Sivertsen/Efterlønner og Hector Dorrego/SAS Component. Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitiskudvalg: På valg er: Lars Hørlyck/Novia, Jan Lolk Andreasen/Tårnby Kommune, Torben Fuglesang/sygemeldt, Niels Kauffeldt/SAS Ekspeditionsarbejderne og Kenneth Thamm/Wilson. Medlemstal 3F (SiD) Kastrup 2005 Protokollen ligger til gennemlæsning i fagforeningen fra tirsdag den 22. november Fra uge 39 er tallene forventede På bestyrelsens vegne Claus Lindegaard F 3F 5000 Dørene åbnes kl , og der er sandwich, kaffe/te og øl/vand SiD Der er rygeforbud i salen. Efter generalforsamlingens afslutning er der mulighed for fagligt, kammeratligt samvær og lidt til halsen Aktuelt medlemstal 2005 Budget uge 7

8 G E N E R A L F O R S A M L I N G Regnskab 2004 Hermed foreligger det første officielle årsregnskab for 3F Kastrup. Regnskabet er en del af årsrapporten, der i sin helhed kan hentes i afdelingen. Resultatet af den ordinære drift giver i 2004 et overskud på knap kr. Finansielle indtægter rummer i 2004 et urealiseret kurstab på aktier og obligationer på knap kr. Ekstraordinære indtægter stammer fra forældede forpligtelser, afdelingen ikke har skullet indfri. De ekstraordinære udgifter stammer fra en ændring af praksis for afsatte feriepengeforpligtelser for afdelingens ansatte. Af det samlede resultat på kr., hensættes et beløb svarende til de ekstraordinære indtægter til kampagner og til Aktivprisen, mens resten af resultatet overføres til egenkapitalen. Helle Bliddal, kasserer Resultatopgørelse for 1. januar december Kontingent Kursusindtægter (refusion og tilskud) Andre indtægter Primære indtægter Personaleudgifter Afdelingsblad Kontingenter Administrationsomkostninger Møder og kurser Ejendommenes drift Andre udgifter Resultat af ordinær primær drift Finansielle indtægter Ekstraordinære poster, udgift Ekstraordinære poster, indtægt Resultat før skat Foreningsskat 0 0 Årets resultat Der disponeres således: Overført til afdelingens egenkapital Henlagt til kampagner Henlagt til Aktivprisen/Jubilæumsfond Henlagt til EDB-anskaffelser Balance pr. 31. december 2004 AKTIVER Ejendomme Inventar og edb 1 1 Materielle anlægsaktiver Aktier Anlægsaktiver Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Obligationer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver PASSIVER Afdelingens egenkapital Årets resultat Regulering ejendomme Egenkapital EDB-henlæggelser Henlæggelser til kampagner Aktivprisen/jubilæumsfond Henlæggelser Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse fastansatte Anden gæld Langfristet gæld Mellemregning med forbund Offentlige kreditorer Periodeafgrænsningsposter Anden gæld Kortfristet gæld Gældsforpligtelser Passiver Kontingent SiD Kastrup med efterløn pr. mdr. Kontingent SiD Kastrup uden efterløn pr. mdr. 15,60 125,50 199,30 Forbundet 125,50 199,30 91,80 31,00 Gruppelivsforsikring Fritidsulykkesforsikring 15,60 34,00 50,80 Adm.bidrag til hovedkontoret Bidrag til forsikringen ATP-bidrag Efterlønsbidrag 91,80 9,00 31,00 34,00 374,00 256,00 Fast adm.bidrag - afdelingen Aktivitetsbestemt adm.bidrag 50,80 9,00 Kastrup afdeling 256,00 8

9 G E N E R A L F O R S A M L I N G Fusionen mellem SiD og KAD blev fulgt af flere nye medlemmer På baggrund af bogføringen for årets første 8 måneder har jeg gået budgettet igennem og lavet en prognose for, hvordan jeg tror, regnskabet for 2005 vil komme til at se ud. Tallene fra sidste års regnskab og budgettet for 2005 er opstillet side om side til sammenligning. Tallene er opstillet på en anden måde end i det officielle regnskab, så det er andre forhold, der fremhæves her, fx feriehusene og forskellige af årets større begivenheder. Kommentarer til prognosen for 2005 Nedenfor følger nogle korte kommentarer til de punkter, hvor der er større forskelle mellem budget og prognose. 3F Kastrup opstod af fusionen mellem KAD s 414 medlemmer på 3 arbejdspladser i Københavns Lufthavn og SiD Kastrups medlemmer. I løbet af 2005 havde vi forventet en sædvanlig tilgang af nye medlemmer, når arbejdspladserne ansatte for sommeren med et tilsvarende fald om efteråret. Forår og sommer er gået klart over forventning, og selv om vi anlægger en pessimistisk forventning for resten af året, tror jeg, at vi ender året med medlemmer mod budgettets 5.226, 43 flere. I gennemsnit forventes medlemstallet at være 5.325, hvor budgettet troede på 5.238, 87 flere. De flere medlemmer giver selvfølgelig større kontingentindtægt, så vi forventer, at årets hovedindtægt bliver kr. større end budgetteret. Administrationsomkostningerne bliver formentlig kr. under den budgetterede udgift. Hovedgrunden er, at det blev besluttet på forbundets kongres, at forbundet skulle stå for afdelingernes edb. Afdelingen er blevet udstyret med meget nyt og hurtigt edb-udstyr, uden at det vil kunne ses i regnskabet. Der forventes stadig at komme en udgift til edb-udstyr til afdelingens Net Café. Under udgifterne til afdelingens hus på Saltværksvej figurerer en udgift til renovering af bordene i festsalen, som ikke er foregået endnu, men som kommer om ikke i 2005, så i Kontingent 3F Kastrup med efterløn pr. mdr. Feriehusene kommer i år ikke til at hvile i sig selv, idet en renovering af taget på huset i Sverige vælter læsset. Udlejningen kommer formentlig til at gå som forventet, men ikke som håbet; vi ville gerne have lejet husene ud i langt større omfang, end det er sket. Medlemskaber var budgetteret med en stærkt øget udgift til opmålerforeningen; til gengæld vidste vi ikke, da budgettet blev lagt, at kontingentet til LO-Storkøbenhavn ville falde; derfor en besparelse her. Det faglige aktivitetsniveau målt i udgifter til kurser og møder kommer ikke helt til at leve op til forventningerne, men vi håber dog at nå samme niveau som i Vi havde i budgettet sat kr. af til at markere opstarten af 3F Kastrup. Vi kommer ikke til at bruge alle pengene, bl.a. fordi udgiften til ny fane ikke kommer i Under sponsorater, gaver og diverse gemmer sig en markant større udgift til jubilæumsgaver, idet vi i 2005 kunne fejre 132 jubilarer mod 89 året før (kun 4 af dem var tidligere KAD ere). Blandt årets jubilarer var igen i år en enkelt 70 års jubilar, en 60 års, fire 50 års, syv 40 års og 117, der har været med i afdelingen i 25 år. Flere jubilarer koster både i form af gaver og fest, men jubilarfesten er et af årets højdepunkter, både i afdelingen og for de mange fremmødte. Da budgettet blev lagt, tænkte ingen på valg, men 2005 kom til at rumme både et folketings- og et kommunalvalg. Afdelingen har blandet sig i valgkampene, både med materiale og med valgmøder, hvilket samlet forventes at løbe op i kr., som ikke var budgetteret. Renteindtægterne forventes kun at nå omkring 2004-nivaeuet. Samlet forventer vi et overskud i 2005, der er kr. større end budgetteret. Hovedparten af stigningen hænger sammen med det større antal medlemmer og den deraf følgende større kontingentindtægt. Helle Bliddal, kasserer (Tallene er i kr.) Resultat 2004 Budget 2005 Prognose 2005 Kontingenter brutto til forbund, a-kasse og efterløn Kontingenter til afdelingen i alt Personaleudgift Administration Ejendomme Saltværksvej omkostninger indtægter Saltværksvej netto Feriehuse omkostninger indtægter Feriehuse netto Ejendomme i alt Medlemskaber Avis og hjemmeside Faglige aktiviteter og kurser Arrangementer og medlemsstøtte lommebog maj, jubilarer, julefest julehjælp begravelseshjælp F-nyt forbund sponsorater, gaver og diverse Arrangementer og medlemsstøtte i alt Diverse Resultat af ordinær drift Finansielle indtægter Resultat før ekstraordinært Ekstraordinært -120 Resultat Kontingent 3F Kastrup uden efterløn pr. mdr. 20,00 133,00 179,50 Forbundet 133,00 179,50 80,00 31,00 36,50 Gruppelivsforsikring Fritidsulykkesforsikring 20,00 45,00 Adm.bidrag til hovedkontoret Bidrag til forsikringen 80,00 31,00 ATP-bidrag Efterlønsbidrag 12,00 36,50 Fast adm.bidrag - afdelingen 45,00 382,00 262,00 Aktivitetsbestemt adm.bidrag 12,00 Kastrup afdeling 262,00 9

10 G E N E R A L F O R S A M L I N G Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg Et godt, praktisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesudvalget fremhæver det gode, praktiske samarbejde, der efterhånden er etableret mellem afdelingen og uddannelsesinstitutionerne. Det indebærer bl.a., at der er nem tilgang for medlemmerne til uddannelse på AMU/TEC Landtransport, Sprogcenter mm., og at afdelingen løbende får besked om ledige pladser. Læse-stave-kurser I hverdagen er der et evigt, udækket behov for undervisning af folk, der har svært ved at stave og læse. Derfor har afdelingen kørt og kører fortsat læse-stave-kurser i samarbejde med AOF. Underviser på kurserne har de senere år være Eva Brinch. Hun stopper nu, og en afløser er endnu ikke udpeget. Grundkurser Afdelingen har tilbudt grundkurserne G1 og G2 samt G3 og G4 for tillidsrepræsentanter og andre interesserede i lokalt regi. G1 og G2, som var målrettet Transport og Service, herunder bl.a. medarbejdere fra CPH, blev imidlertid aflyst på grund af manglende tilmelding. SAS-lærlinge Det er glædeligt, at det andet hold lærlinge i SAS nu er startet på et uddannelsesforløb, der bringer dem rundt i alle SAS-firmaerne. Men udvalget er ikke enig i SAS s rekrutteringsstrategi (Læs artiklen side 4). Det er ærgerligt kun at tage 10 elever ind, når der er plads til 16. Udvalget håber, at den faglige uddannelse til Lufthavnsoperatør vil brede sig til provinsen og til CPH. Minimumstandard I nordisk regi arbejder afdelingen p.t. på at få etableret en minimumstandard for uddannelse af ansatte i lufthavne. På baggrund af bl.a. den danske uddannelse vil man udarbejde fælles normer. Et første udkast er vedtaget i Nordisk Transportarbejderforbund. Målet er at højne niveauet for nyansatte og at forebygge skader og uheld både på medarbejdere og materiel. Et andet væsentligt mål er at forhindre, at uddannelse bliver en konkurrenceparameter i lufthavnene. Det er et spørgsmål, der også arbejdes intenst med i Danmark, hvor afdelingen er i dialog med de lokale arbejdspladser. Voksenuddannelse Uddannelsesudvalget opfordrer til, at man hele tiden tager uddannelse, fx via VUC Almen Voksenuddannelse. Afdelingen giver økonomisk støtte til medlemmer, der tager dansk, matematik og engelsk op til 10 klasses niveau. Afdelingen har også fortsat et samarbejde med Ishøj Sprogcenter i Kastrup og hjælper medlemmerne med at finde det rigtige tilbud. I det seneste år har vi ikke gennemført egne kurser for fremmedsprogede. Vi tror, behovet er der, men vi mangler virksomheder, der vil opdatere deres udenlandske ansatte med bedre danskkundskaber. Renovationsarbejderne En af de nye, spændende opgaver bliver at få inddraget renovationsarbejdernes uddannelsesaktiviteter i 3F Kastrup. De har har lavet mange gode ting, som vores fælles afdeling kan lære af. Uddannelsespolitik Uddannelsesudvalget arbejder på at få etableret en uddannelsespolitik for afdelingen, som fastlægger aktiviteterne og opstiller nye mål. Et af målene er at få udpeget uddannelsesvejledere på de enkelte arbejdspladser. Uddannelsespolitikken forelægges bestyrelsen i november. Henrik Bay-Clausen Oplysningsudvalget Succes med åbne debatmøder Oplysningsudvalget består af medlemmer fra: Haugsted, INC, LSG Sky Chefs, Servisair, SGS Cleaning og afdelingen. Udvalget har haft to hovedarbejdsfelter i perioden. Debatmøder Først holdt vi en studiekreds med åbne debatmøder. Debatmøderne samlede fra 20 til 60 medlemmer. Der var oplæg fra spændende personer som: Erik Clausen, 3F s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, økonom Hans Aage og inspektør i Internationalt Transportarbejderforbund Kjartan Gudmundsson. Som afrunding på debatmøderne tog 12 af deltagerne på studietur til Manchester i ugen op til påsken. Det var et meget givende besøg, hvor man ud over konkret viden om det engelske arbejdsmarked og fagbevægelsens stilling fik knyttet gode kontakter med kolleger i Manchester og Liverpool. Fodbold Udvalgets andet arbejdsfelt var den årlige 3F Cup. I den første weekend i september holdt 3F Kastrup fodboldturnering. Vejret var som sædvanlig i top. Der deltog 11 hold i turneringen. LSG Sky Chefs vandt pokalen fra sidste års mestre Novia. Ud over studiekredse og fodbold deltog vi i 3F Kastrups åbent hus arrangement i januar. Udvalget har mod på at planlægge en ny studiekreds til vinter med efterfølgende studietur. Ole Donbæk Jensen Miljøudvalget Mange nye initiativer Medlemmerne af 3F Kastrups miljøudvalg er til dagligt beskæftiget hos Novia, SGS, LSG, SAS Cargo, samt en ildsjæl inden for jobpatruljen og internationalt solidaritetsarbejde. Udvalget har i perioden været inde over mange forskellige aspekter ved arbejdsmiljøet, såsom arbejdspladsvurdering, tunge løft, stress, sikkerhedsrunder og arbejdsstedets indretning m.m. Udvalget har i perioden taget initiativ til at samle sikkerhedsrepræsentanter ansat i lufthavnen. International arbejdsmiljødag Den Internationale Arbejdsmiljødag den 28. april blev markeret på forskellig vis af udvalget. Forskelligt kampagnemateriale blev produceret og efter aftale med sikkerhedsrepræsentanter, blev det leveret til dem ude på arbejdspladserne. Det er første gang miljøudvalget har valgt at markere denne dag, som oprindelig er startet i Canada i Mere om dette kan læses i artikel af udvalgsmedlem, Thomas Petersen, som havde et indlæg i 3F Avisen i foråret. Besøg af LO-formanden LO ønskede som en del af deres markering af dagen at besøge arbejdspladser dels for at vise flaget og dels at diskutere arbejdsmiljø med dem, der færdes i det dagligt. Udvalget tog imod opfordringen og inviterede LO s formand Hans Jensen til en rundvisning i lufthavnen. Her fik han ved selvsyn indblik i de belastninger, som bagageportørene dagligt udsættes for. Hans Jensen blev blandt andet vist rundt i bagagehallen og måtte også en tur i lastrummet på et fly under losning. Kvartalsmøder i afdelingen Sikkerhedsrepræsentanterne ansat i lufthavnen har ofte behov for at drøfte miljøspørgsmål med kollegaer fra andre firmaer inden for hegnet. Derfor indkaldes de til kvartalsmøder i afdelingen, dels for at kunne danne netværk og dels at udveksle synspunkter og erfaringer. Der er ikke overraskende ledelsens manglende engagement, der fylder på møderne, men også kollegaernes holdning og attitude til sikkerhedsarbejdet kunne være langt bedre. Pjece til kollegerne Det er ofte svært at kunne bestride sikkerhedsarbejdet i en travl og hektisk hverdag. På de fleste arbejdspladser, især i de større firmaer med mange ansatte og stor personaleudskiftning, kniber det med at holde kontakten med såvel nye som gamle kollegaer. Udvalget har derfor lavet en pjece, som sikkerhedsrepræsentanterne kan udlevere til kollegaerne. Lars Brogaard 10

11 Hvad gør skæve arbejdstider ved dit helbred? Hvis man selv kan få lov at vælge sin arbejdstid, så virker arbejdet på skæve tider ikke nær så belastende på helbredet, som hvis arbejdstiden er noget, man får trukket ned over hovedet. Forskningen viser, at der er øget risiko for mavesår og hjertekarsygdomme for dem, der arbejder på skiftehold. Dertil kommer, at de fleste skiftearbejdere klager over mavebesvær, søvnbesvær og stor træthed. Men i den nyeste forskning ser det ud til, at nogle af disse helbredsskader kan mindskes, hvis man selv får indflydelse på sine skæve arbejdstider. Hvis man føler, at man har det godt med de skæve tider, fordi man kan kompensere ved at være mere til stede hos familien, så slider det nok ikke så meget på helbredet, som det ville have gjort, hvis arbejdstiden er noget, som arbejdsgiveren dikterer. Det er vores arbejdstid Jamen hvordan skal man dog blive enige om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges bedst muligt? Nogle har behov for at være hjemme i dagtiden, mens børnene er små. Andre vil foretrække at knokle mange timer på hverdagene og samle så megen fritid sammen som muligt til at være hos familien i weekenderne. Det er derfor genialt at have en pulje penge, som den enkelte frit kan anvende efter eget behov, sådan som slagteriarbejderne har fået det. Men det er uhyre vigtigt, at man foretager sine valg ud fra en solid viden om, hvad det er, man byder sit helbred. Det er vores helbred Kroppen har et biologisk ur, der følger lyset. En af grundene til, at vi vågner om morgenen er, at kroppen begynder at producere en mængde binyrebarkhormon, der sætter gang i mange af kroppens funktioner. Kroppen begynder også at producere et andet stof, som holder os vågne! De, der mangler det stof, falder i søvn hele tiden! Kropstemperaturen svinger over døgnet. Den er lavest ved 3-4 tiden om natten. Alle har erfaret at blive kuldskære på den tid af døgnet. Mavens og tarmenes enzymer til fordøjelse er formentlig også mest aktive i dagtiden. Kroppens evne til at tilpasse sig skæve tider er begrænset. Men selvfølgelig er der individuelle forskelle. Eksempelvis er A-mennesker bedre til at vågne meget tidligt om morgenen. Og B- mennesker er bedre til at holde sig vågne om aftenen. Det er en myte, at man vænner sig til de skæve arbejdstider. Det passer ikke. Kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider nedsættes med alderen! Ideelt set burde der derfor være begrænsninger på natarbejdet for ældre medarbejdere. Det er også en myte, at man kan vænne sin krop til et fast skema. Kroppens biologiske ur kræver fortsat, at man sover, når det er mørkt og er aktiv i dagtiden. Men nogen klarer det bedre end andre. Forebyggelse Forebyggelse foregår på to niveauer. I det fælles arbejdsmiljø og i den enkeltes egne vaner. Det fælles arbejdsmiljø: Tag højst 3 natskift i træk Arbejdstid på nat bør højst være 8 timer Brug rotation med uret: skift dag, eftermiddag, nat Stor indflydelse på egen arbejdstid for den enkelte Tilstrækkelig lang hviletid mellem to skift Morgenskiftet skal først starte kl. 6.00, helst kl Undgå overarbejde Så mange friweekends som muligt Fysisk og psykisk belastende arbejde bør foregå om dagen Løbende perioder med fridage er bedre end opsamling til lange friperioder Undgå fast natarbejde Ret til helbredstjek ved natarbejde Brug arbejdsmiljørådgiver til helbredstjekket Kræv en anonymiseret rapport om helbredstjekkets oplysninger om arbejdsmiljø og helbredsklager Brug frivillig mulighed for power napping, det vil sige max 20 minutters søvnperioder i løbet af en nattevagt. Den enkeltes vaner: Kør forsigtigt på hjemturen, husk du er træt og reagerer langsomt Tag solbriller på, når du kører hjem i dagslys. Dine øjne og din krop skal tro, det er mørkt. Sov umiddelbart efter et natskift Sørg for at sove godt og gør tidspunktet til en vane Sov i et værelse, hvor der er ro, mørke og behagelig temperatur Undgå at blive vækket af telefon eller dørklokke Forkæl dig selv med en god seng Gå ikke sulten i seng Få familien til at vise hensyn, når du skal sove Få kraftigt lys, når du står op Fasthold tre hovedmåltider om dagen, spis sundt Drik mindre sidst på nattevagten og undgå opkvikkende drikke som kaffe, te, cola, kakao Inddrag familie og venner, så de kender din vagtplan Giv dig tid til frisk luft og motion, det giver dig mere energi og bedre søvn. Af Thora Brendstrup, speciallæge i arbejdsmedicin Skifteholdskonference Lørdag den 28. januar 2006 holder skifteholdsinitiativet en stor konference, hvor alle arbejdspladser og klubber, der arbejder på skiftehold, kan deltage. Formålet med konferencen er at få sat skifteholdsarbejdernes rettigheder i fokus, så det kan påvirke overenskomstforhandlingerne. Konferencen holdes på Artillerivej 30 hos HK København. Tilmelding gennem afdelingen. De øverste 10 til 20% kan ikke klare de skæve arbejdstider og stopper hurtigt. De mellemste 60% har mange klager: Om søvn, fra maven, fra humøret. De nederste 10 til 20% har slet ingen klager. Illustration: Thomas Pålsson Velkomst ved Simon Tøgern, HK Medie Grafisk En historie fra virkeligheden: Henning Søe, enlig Metal-far fortæller Skifteholdsarbejde er stadigt usundt: Læge Thora Brendstrup fra 3F Hvordan er det med skifteholdsarbejde i landene omkring os? Frokost Paneldebat Børge Frederiksen, formand 3F Industrigruppen Karin Retvig, formand HK/privat Claus Lindegaard, formand 3F Kastrup Benedikte Toftegård, fællestillidsrep. Aller Tryk Afslutning ved Anders Laubjerg, Metal afd. 1. Forelæggelse af opfordring fra skifteholdsarbejderne 11

12 En gæstelærer fortæller En novelle om en gæstelærers møde med ni skolelever under temaet SAS som arbejdsplads De slidte trappetrin knirkede højlydt, da han besteg den alderstegne skoletrappe. Gelænderet var dybt furet af mange skoleelevers løben op og ned. Malingen på væggene var faldet af i store flager, så man kunne se mange års malerarbejde og graffiti kikke frem. Oppe under trappeloftet var de frit hængende elektriske pærer flere steder under vejs til 2. sal slået i stykker med det resultat, at det var svært at se, hvor man satte fødderne. Vel ankommet til 2. sal fandt han efter et stykke tid lærerværelset. Et lille forfaldent værelse med udsigt til skolegården gennem to vinduer, som ikke havde set maling i flere år. Af hjælpemidler var der en telefon og to computere, som havde set deres bedste tid for flere år siden. - Go morgen, sagde Peter, jeg er gæstelærer, og jeg har en tid med Henrik og en tiende klasse her i dag. - Go morgen, jeg hedder Allan, - Henrik kommer om et øjeblik. Han fortsatte: - tag en kop kaffe og sæt dig ned. - Tak. Peter tog overfrakken af og satte sig på en stol, som ikke så helt stabil ud og knagede fælt. - Er du lærer her på stedet, spurgte Peter. - Ja, jeg har den tiende klasse, du skal ha i dag. Henrik er vejleder, det er ham, der har bestilt dig til de fire lektioner i dag. - Fint, så er jeg kommet til den rette, jeg har nemlig nogle spørgsmål til dig om din tiende klasse, sagde Peter. - Skyd løs, svarede Allan veloplagt. - Hvor mange fremmedsprogede er der i klassen? - Ca. halvdelen. - Taler de dansk? - Ja, ca. halvdelen. - Hvor mange urolige elever har du i klassen, og har du fortalt dem, at jeg kommer i dag? - Der er to urolige, men de er ikke urolige, når der er fremmede lærere, og ja, jeg har fortalt dem, at du kommer i dag. - Fint, svarede Peter tilfreds. - Go morgen, lød det henne fra døren, du må være gæstelæreren fra LO-City, jeg hedder Henrik og er vejleder her på stedet, sagde han med fremstrakt hånd. Peter gav ham hånden og sagde nikkende - Peter LO-City. Henrik fortsatte - skolen her er et sammenrend af elever, som ikke fungerede, der hvor de kom fra, så vi er sat til at løse deres videre skolegang. De fleste gange lykkes det rigtig godt, men vi har ingen penge, sagde han med et smil. - Nå, men vi må hellere gå ind til klassen. På vej til klassen kom de forbi skolens bibliotek, et bibliotek som indeholdt bøger, som i sagens natur var meget slidte, da de var fra 60 erne, 70 erne og 80 erne og skulle havde været kasseret for flere år siden. Da de kom ind i klasselokalet, som ikke var i bedre stand end resten af skolen, sad otte elever henslængt på stolene med huer og andre hovedbeklædninger godt trukket ned over hovedet. - Go morgen, sagde de to lærere. Et svagt morgen kom som svar fra nogle af eleverne. Henrik stillede sig op foran eleverne og præsenterede Peter som den gæstelærer, der skulle vise dem noget fra den virkelige verden. En elev bragede ind gennem døren og gik sporenstregs hen til en stol og smed sig i den. Henrik sagde go morgen til ham, eleven hvæsede et morgensurt morgen tilbage. Peter begyndte sin undervisning. Temaet var SAS som arbejdsplads, et tema som omfattede en beskrivelse af Peters arbejdsplads i Københavns Lufthavn, med den internationale atmosfære, som store lufthavne nu engang besidder. Desuden et indslag om de lærepladser, der findes i SAS-regi - og meget andet. I begyndelsen var der kun 9 sorte skærme i lokalet, ingen interesse, men efterhånden som projektet skred frem, kunne der anes endog meget stor interesse og stor spørgelyst. Seancen endte, som den skulle. Eleverne, som kom fra alle steder i verden, var meget interesserede i, hvordan de fik sig en læreplads i SAS. Da Peter 4 timer senere gik ned ad den slidte, knirkende og gamle trappe, var det med en følelse af at have givet nogle gode og friske unger en oplevelse, som de kunne bruge - unger som var kasseret af samfundet, fordi de var anderledes på den ene eller anden måde. John B. Rasmussen Mærkesager for renovationsfolkene: Arbejdsmiljø, licitationer og integration Palle Nissen, tillidsmand i R98, er personligt glad for, at 3F Kastrup bliver renovationsarbejdernes nye tilhørssted. Det er med en vis portion vemod Palle Nissen, 59 år, lukker døren til Renovationsarbejdernes Fagforening med årets udgang. Palle er fællestillidsmand for de cirka 500 ny-valgte Sikkerhedsrepræsentanter LSG SkyChef Michael Jensen MTHøjgaard Jens V. Jensen Palle Nissen, tillidsmand i R98 renovationsarbejdere i Renholdningsselskabet af 1898 i daglig tale kaldet R98. Han har været i branchen i 35 år og har som faglig aktiv været med til at styrke fagforeningen, sætte sit præg på udviklingen og gøre R98 til en attraktiv arbejdsplads, der har taget initiativer ud over det sædvanlige. Det gav genlyd i pressen, da R98 i 2002 tog fat om integrationen og ansatte 15 nydanskere, og Palle Nissen forsikrer, at 3F Kastrup ikke slipper for at beskæftige sig alvorligt med integrationspolitik, når renovationsarbejderne bliver medlem af afdelingen fra årsskiftet. - Det er jo ikke nok at ansætte nydanskere og så henvise dem til de job, vi danskere ikke gider udføre, siger SAS Ground Services Britta A. Lea Tårnby Kommune Lars Peter Sørensen Husk at give 3F Kastrup besked, hvis der vælges eller genvælges sikkerhedsrepræsentant Vi sørger for, at vedkommende bliver anmeldt og dermed får den beskyttelse overenskomsten giver. han. Ordentlig integration handler om lige muligheder og job og løn på lige vilkår. Det er også en af baggrundene for et andet nyt initiativ i R98, nemlig ansættelse af branchens første lærlinge. 6 unge er kommet i lære som skraldemænd, og de tre af dem er nydanskere. De billigste løsninger Ud over integrationen er renovationsarbejdernes mærkesager arbejdsmiljøet og licitationer. - Licitationer er ikke det store problem i København, men på landsplan er det en alvorlig sag, hvor vi ofte ser vognmænd chikanere sig til de billigste løsninger. Billige løsninger går ud over arbejdsmiljøet, og netop arbejdsmiljøet har været så kraftigt i fokus hos R98, at man nu har erfaringer, som kan bruges uden for landets grænser. - Vi har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med Transportarbejderne i Afd. 12 i Malmø og Malmø Kommune, og det har været så vellykket, at vi nu bruger erfaringerne i det såkaldte Øresundsprojekt, hvor vi sammen med Amager Forbrænding samarbejder med Malmø, Lund og Helsingborg og skal have ca. 20 skraldemænd på udveksling og uddannelse Skraldebilerne bliver løbende holdt vedlige på R98 s eget værksted. Foto: R98. Fotograf: Jens TH. hos hinanden, fortæller Palle Nissen. I dialog med Tårnby/ Dragør Det er blandt andet Øresundsprojektet, der har været med til at ændre Palle Nissens beslutning om at trække sig tilbage som 60-årig. - Vi har gang i så mange spændende projekter, at jeg har fortrudt den beslutning, jeg traf i sidste uge, om at gå på efterløn, siger han. Jeg vil heller ikke gå glip af chancen for endelig at komme i dialog med Dragør og Tårnby Kommuner om at få højnet forholdene. Det har vi prøvet i mange år, men nu er vi i samme afdeling, og så er der håb om, at vi kan få åbnet deres øjne for, at de bliver snydt. Selv om det bliver med tårer i øjnene Palle Nissen og hans kolleger lukker Renovationsarbejdernes Fagforening, er stemningen blandt renovationsarbejderne fin. - Kollegerne tager det stille og roligt, siger han. Og jeg kender 3F Kastrup godt nok til at vide, at kollegerne bliver godt modtaget og vil føle sig hjemme i afdelingen, som fører den åbne dørs politik, hvor det ikke er nødvendigt at trække et nummer og sidde i venteværelset, før man bliver kaldt ind. 12

13 faglig-nyt Køb, salg og shopping i lufthavnen SGS Cleaning ændrer arbejdsmetoder Fra 1. januar planlægger SGS Cleaning nye arbejdsgange metoder man brugte i det gamle SAS Cleaning tilbage i 1980 erne. Konsekvensen er betydelige besparelser i mandskabsstyrken. Alt sammen noget man gør for at klare sig i den behårede konkurrence og forblive i SAS/SGS. Strejke i SGS Cleaning Torsdag den 22. september var der overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos 3F erne i SGS Cleaning. Årsagen til strejken var et ønske om at få information om SAS Airlines planer om at udlicitere arbejdet til andre firmaer. Arbejdet blev genoptaget efter 4½ time, og der forhandles nu med ledelsen. I anledning af strejken i SGS Cleaning udsendte Lufthavnsudvalget en udtalelse: Madkontrakter til forhandling Gate Gourmet har hidtil leveret mad til Sterling, mens LSG var leverandør til Maersk. Med salget af Maersk har Sterling ønsket forhandling om nye kontrakter, og de hidtidige er opsagt til udløb den 31. december. En samlet kontrakt kommer i udbud, og en afklaring forventes i løbet af et par måneder. Sterling fyrer 14 3F ere 13. september blev 28 3F ere ansat i Sterling som følge af salget af Maersk Air. Den 28. september blev halvdelen af dem fyret, så der nu er 14 3F ere tilbage. De 14 3F ere er opsagt og fritstillet med de gældende opsigelsesvarsler. De 14 er blevet tilbudt assistance af firmaet A3, der hjælper fyrede medarbejdere. Syv nyansatte i Sodexho Lufthavnsudvalg på mærkerne Den voldsomme turbulens i Københavns Lufthavn har bevirket, at 3F Kastrups lufthavnsudvalg og underudvalgene for rengøring og handling er i øget aktivitet. Hovedudvalget og underudvalgene arbejder ihærdigt for, at selskabernes køb, salg og shopping efter billige ydelser ikke kommer til at berøre 3F ernes løn- og ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Flyrengøringsselskabet Sodexho har i kølvandet på nye opgaver med bl.a. Sterling flyene ansat syv 3F ere yderligere, så antallet af 3F ere nu er 39. Udtalelse fra Lufthavnsudvalget, torsdag den 22. september 2005: Lufthavnsudvalget i Kastrup Lufthavn har d.d. været samlet og udtaler i anledning af situationen for vores kolleger i SGS Cleaningen. Vi er meget bekymrede over, at SAS/Scandinavian Airlines DK har udbudt rengøringen i deres fly i en licitation, der tilsyneladende kun har til formål yderligere at presse løn, ansættelsesvilkår og bemanding for de 350 cleaningmedarbejdere ansat i SAS Ground Service. Vi forventer, at de tillidsvalgte i SGS Cleaningen får den nødvendige information om situationen, så grundløse rygter kan stoppes. Vi går ud fra, som en selvfølge, at SAS i deres udbudsmateriale har fastslået, at nye leverandører skal følge det overenskomstforhold, der er gældende i dag, og det er en selvfølge, at det er alle de 3F-ansatte, der i dag udfører arbejdet, der også i fremtiden skal gøre dette. Vedtaget af 3F og RBF repræsentanter for følgende firmaer i Københavns Lufthavn: Cimber Air, DHL Aviation, DRS, Europark, Gate Gourmet, KLH Marken, LSG Sky Chefs, INC/Post Danmark, Novia, Nuance, Nordic Aero, SGS Ekspeditionsarbejderne, SAS STS, SAS Component, Servisair, Sodexho, SST. SAS Cargo ikke længere alene DHL Aviation har indgået kontrakt med Korean Airlines om handling af fragt. Dermed er SAS Cargo ikke længere den eneste, der håndterer fragt i Københavns Lufthavn. 3F Kastrup har sammen med DHL Aviation lavet et tillæg til overenskomsten, der sikrer, at omkostningerne pr. time er ens hos SAS Cargo og DHL Aviation. Konkurrencen skærpes yderligere til foråret, når det franske selskab WSF indvier en nybygget fragthal i lufthavnen. Sejr i London Arbejderne hos Gate Gourmet i London, der blev fyret i august som følge af en kortvarig arbejdsnedlæggelse, har godkendt en aftale, som deres fagforening TGWU har forhandlet. 50 3F ere overflødige i SGS Fra 1. oktober har Servisair overtaget handlingen af Sterling fra SGS. Samtidig har SGS mistet kontrakterne på handling af Czech Airline og Icelandair. Det har medført, at der er 50 3F ere for meget i SGS KR-R, men de er blevet tilbudt arbejde på halv tid fra 1. januar med løfte om fortrinsret til alle ekstravagter. Der blev fyret 713 medarbejdere. Med aftalen vil de fleste komme tilbage eller få en aftrædelsesordning med kompensation. Nogle blev usagligt fyret op til konflikten, de får nu mulighed for at føre fagretlige sager. Vi takker for støtte og solidaritet fra ITF (International Transportarbejderforbund) og dets afdelinger, siger Brendan Gold, TGWU s chefforhandler. Gate Gourmet og LSG Sky Chefs i Kastrup har ikke leveret returcatering til London under konflikten. odj SGS Cleaning fyrer 12 3F ere Den 1. oktober overtog flyrengøringsselskabet Sodexho rengøringen af Maersk flyene, som nu er overtaget af Sterling. Dermed har SGS Cleaning mistet kunder. Det har betydet, at 12 medlemmer af 3F i SGS Cleaning er blevet fyret. 13

14 Valgmøde Tirsdag den 8. november kl hos 3F Kastrup, Salen, Saltværksvej 68 Se kandidaterne live bedre end reality tv 3F Kastrup, Renovationsarbejdernes Fagforening og LO Sektionen Tårnby/Dragør inviterer til debataften. Mød op til et godt gammeldags valgmøde. Stil spørgsmål, hør spørgsmål og diskutér med: Socialdemokraterne Tårnbys Socialistiske Liste Socialistisk Folkeparti Det Radikale Venstre Venstre Det Konservative Folkeparti Enhedslisten Dansk Folkeparti Tårnby/Dragør Alle er velkomne Winnie Sørensen Socialistisk Folkeparti Bjarne Thyregod Enhedslisten Hurtigt tilbage i job Jeg er 45 år og arbejder som a-kasseleder i 3F Kastrup. Er mor til 2, bruger min fritid på familien og er aktiv i SF s Faglige Landsudvalg, hvor jeg gennem en årrække har været kasserer. En af mine mærkesager er beskæftigelsespolitikken, hvor jeg vil sikre de bedste muligheder for de ledige. Der skal gives gode erhvervsrelevante tilbud om uddannelse, hvis man bliver ledig. Ingen hovedløs aktivering eller udnyttelse i job med løntilskud. Til daglig har jeg en tæt dialog med de ledige, og jeg ved derfor, hvor vigtigt det er at komme hurtigt tilbage i job. I Tårnby Kommune står vi over for en kæmpe udfordring med regeringens arbejdsmarkedsreform, som bl.a. medfører, at der 1. januar 2007 åbnes et Jobcenter her i kommunen. Arbejdsformidlingen bliver nedlagt, og det bliver herefter kommunens opgave via Jobcentret at skaffe ledige job! I modsætning til regeringens oplæg mener jeg, at det er nødvendigt at inddrage alle arbejdsmarkedets parter. På den måde løser vi opgaven bedst muligt. Socialpolitik Vi skylder vores børn at give dem en god start på livet, og derfor skal de i daginstitutioner og skoler have et gratis og sundt måltid mad. Vi skal sørge for, at der bliver bygget billige og gode ungdomsboliger i kommunen, så vores unge kan flytte hjemmefra og starte en tilværelse på egen hånd. Vores syge og ældre skal have en god og tryg tilværelse her i kommunen, hvor bl.a. tilbud om hjemmehjælp skal fungere og være en selvfølge, hvis man har behov for det. Borgernes vagthund Jeg er 48 år, gift, har et barn og arbejder som social- og sundhedsmedhjælper (sosu) på et Plejehjem i Tårnby. Jeg har arbejdet med mange forskellige områder bl.a. fabriksarbejder på Superfos, postbud, edb-operatør, edb-planlægger, voksenunderviser, aktiveringsmedarbejder og nu sosu-hjælper. Og jeg har altid fundet det vigtigt at tage del i det faglige arbejde og organisering deraf. Som tidligere fællestillidsmand og HB-medlem i min fagforening ved jeg, hvor vigtigt det er, at der er meget tætte forbindelser mellem fagforeningerne og politikerne. Politiske beslutninger skal træffes med stor inddragelse af borgere og ansatte. Når borgere og ansatte inddrages i beslutningsprocesserne, findes de bedste løsninger. På dette område vil Enhedslisten og jeg selv spille en meget aktiv rolle. I den kommende valgperiode mener jeg, at det er vigtigt, at der bliver set på forholdene for vores ældre på plejehjemmene og på kommunens tilbud til de mange forskellige områder i stedet for standardiserede pakkeløsninger. Derudover vil der på børneområdet skulle ses på normeringerne i dagsinstitutionerne, og omkring skolerne vil jeg have et meget vågent øje med kommunens tilbud til børn med behov for specialtilbud. Et servicegennemsyn af kommunens tilbud til borgerne er nødvendigt. Jeg stiller op for at blive valgt som borgernes og de ansattes vagthund i kommunalbestyrelsen. 14

15 Brian Franklin Socialistisk Folkeparti Leif Olsen Socialistisk Folkeparti Gratis mad til børnene Jeg er 45 år, fællestillidsmand i INC i lufthavnen og har siddet i kommunalbestyrelsen i Tårnby siden 1. januar 2005 som afløser for Frank Lykkegaard. Jeg har plads i økonomiudvalget, kulturudvalget og børne- og ungdomsudvalget. Jeg er aktiv i SF s faglige landsudvalg, som er baggrundsgruppe for folketingsmedlemmet Ole Sohn. Mine fritidsinteresser er rugby, som jeg selv spiller og underviser børnehold i. Jeg har selv tre børn. Trafikpolitisk er mine mærkesager større sikkerhed - især for de bløde trafikanter. Det kan bl.a. sikres ved cykelstier på Kastrupvej og Irlandsvej. Når kommunen skal overtage den offentlige trafik er mit ønske flere busruter - samt en pose penge fra staten til at sikre økonomien bag ønsket. Det er også mit mål at skabe bedre service til alle fra vuggestue til plejehjem. Det kan bl.a. gøres ved at forbedre de ansattes arbejdsforhold. Desuden ønsker jeg gratis mad og økologisk frugt i kommunens børneinstitutioner og skoler samt undervisning i ernæring og motion i skolerne. I forbindelse med kommunalreformen er det vigtigt, at Tårnby Kommune nedsætter et beskæftigelsesudvalg, så vi kan få flere i job og færre på overførselsindkomster. Gennem kommunen uden bil Jeg er 59 år og vicevært i 3F Kastrup samt formand for LO Sektionen Tårnby/Dragør. Jeg har to børn og går op i mit familieliv, politik, mit arbejde og dyrker lidt styrketræning. En af mine mærkesager er etablering af cykelstier på alle offentlige veje i kommunen. Vi har jo pengene, så hvorfor ikke ofre noget på trafiksikkerheden. Desuden ønsker jeg et kommunalt trafiknet, der sikrer, at alle borgere i kommunen kan komme fra den ene ende af kommunen til den anden uden at være afhængig af privat bil. I dag er den offentlige trafik i kommunen ringere end i små provinsbyer, prøv bare at besøge nogen i Ullerup, Viberup og Tømmerup. Det er også uforståeligt, at kommunen ikke har fået en aftale med Metroselskabet, Københavns Kommune og amtet om at etablere adgangsforhold, parkering og lys ved Finnerupvej, så Metrostation Vestamager bliver tilgængelig for alle og ikke kun for et fåtal. Det er også mit mål at få daginstitutionerne i kommunen opdateret, så de har adgang til pc og internet. Det vil lette deres dagligdag, at de ansatte kan gå på internettet og finde udflugtsmuligheder, forældrene vil kunne maile besked om børns sygdom, og institutionen kan opfylde regeringens krav om, at regninger skal betales via nettet. Som det er nu, er de henvist til at foretage indbetalinger på rådhuset. Og så er det også en god idé at etablere kantiner med gratis mad i skolerne så må vi snakke om det, hvis det bliver nødvendigt med en lille egenbetaling. Helle Bliddal Enhedslisten Oplev valgaftenen på storskærm sammen med andre 3F-medlemmer Mere plads til forskellighed og mindre plads til bilerne Jeg er 55 år og kasserer i 3F Kastrup med ansvar for økonomien. I 20 år har jeg i min fritid været aktiv i Komiteen Flygtninge Under Jorden, hvor vi beskæftiger os med samfundets allersvageste, nemlig afviste asylansøgere. Jeg bor i Valby og er aktiv i Enhedslisten, og jeg stiller op til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Asylansøgere er ikke et kommunalt anliggende. Men de mange angreb på de fremmede er en del af en forråelse af samfundet, hvor vi får nok i os selv og bliver frygtelig smålige og snæversynede. Det er en udvikling, vi - også lokalt skal prøve at dæmme op for. Hvor vi kan, skal vi arbejde for større åbenhed og tolerance. Det gælder fx med hensyn til skole-, arbejdsmarkeds- og kulturpolitik. Jeg er daglig cyklist og har ingen bil. Det er der til gengæld mange andre, der har. Bilerne fylder for meget i byen - både når de kører og er parkeret. Der skal skabes bedre fremkommelighed og sikkerhed for de bløde trafikanter, de gående, cyklende og dem, der bruger kollektive transportmidler. Det er en stor fornøjelse at kunne færdes ved egen kraft, uden hjælpemotor; det skal mange flere have glæde af. Kom i afdelingen tirsdag den 15. november fra kl Der vil være sandwich og øl/vand Avisen udgives af: Faglig Fælles Forbund Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: , Ansvarshavende: Claus Lindegaard. Redaktionsudvalg: Lilian Heneberg, Holger Zimling, Bent Sivertsen og Hector Dorrego. Redaktør: Jette Kingod Fotos: 3F Kastrup. Grafisk produktion: PJ Grafisk. Tryk: Johnsen Offset. Deadline for næste nummer: Mandag den 13. februar. Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt - kontakt afdelingen. Ønskes hjælp til skrivning - kontakt afdelingen

16 Returadresse: 3F Kastrup Saltværksvej Kastrup Er du til ro og afslapning så prøv en uge i huset i Hundested Er du til aktion men også afslapning så prøv en uge i huset i Sverige Foto: Per Jensen, PJ Grafisk. Se billeder og bestil på: Umiddelbart efter 1. december trækker vi lod mellem de indkomne ønsker og giver besked om resultatet. Feriehusudlejning foråret i Sverige og Danmark: Hvis du ønsker at leje et af husene i perioden uge 1-21, så skal du bestille inden 1. december. Ugeudlejning har fortrinsret. Prisen: Depositum kr. 400,- Ugelejen fra fredag kl til fredag kl : Kr ,- Weekend-lejen fra fredag kl til søndag kl : Kr. 875,- Henvendelser om leje af feriehusene: Torsdage mellem hos Leif E. Olsen, tlf.: