Visiterings- og servicekatalog. Kerteminde Kommune

Transkript

1 Visiterings- og servicekatalog Kerteminde Kommune Oktober 2015

2 Visiterings- og servicekataloget beskriver den nye 3 Baggrund for Kerteminde Kommunes arbejde med befordring i Formål og fremtidige overordnede principper 4 Overblik over kommunens befordringsforpligtelse og kørselsordninger 5 Alle ordninger i detaljer 6 Oversigt over Visiterings 7 Oversigt over serviceniveauer 7 Praksis og principper for befordring til skoler, dag- og specialtilbud 9 Visitation til og bevilling af befordringstilbud 9 Serviceniveauer 9 Kørsel af elever til Almen skole 10 Kørsel af elever til Specialundervisning for børn 11 Kørsel af børn og unge med handicap 14 Specialundervisning for Unge og Voksne 16 Kørsel af voksne med handicap til beskyttet beskæftigelse 18 Kørsel af Udsatte Børn og Unge 20 Praksis og principper for befordring på sundheds- og ældreområdet 22 Visitation til og bevilling af befordringstilbud 22 Kørsel til læge og speciallæge 23 Kørsel til genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven 25 Individuel handicapkørsel 27 Kørsel til dagcenter og træning efter serviceloven og Kørsel til afprøvning af hjælpemidler 31 Bilag 1: Overblik over lovgrundlag 32 Lovgrundlag børn og unge 33 Lovgrundlag voksne og ældre 33 Side2/34

3 Visiterings- og servicekataloget beskriver den nye Baggrund for Kerteminde Kommunes arbejde med befordring i 2015 I løbet af sommeren 2015 har Kerteminde Kommune i samarbejde med Deloitte gennemført en analyse af kommunens nuværende befordring af visiterede borgere. Analysen har kortlagt omkostningsniveauet i de forskellige kørselsordninger samt visitations og serviceniveauer. I forbindelse med analysen er der arbejdet med, hvordan kommunen i fremtiden skal visitere til de forskellige befordringsordninger samt hvilke serviceniveauer, der fremadrettet skal tilbydes. Resultatet af arbejdet præsenteres i indeværende katalog. Katalogets indhold baserer sig på drøftelser i Kerteminde Kommunes projektledelse, workshops med ledere og medarbejdere med ansvar for befordring, Deloittes analyser af kommunens nuværende, gennem dataindsamling og interviews omkring hver enkelt kørselsordning ledere og medarbejdere med dagligt arbejde med og ansvar for befordring i kommunen har bidraget i forløbet. Kataloget fremhæver en række fremtidige overordnede principper for den visiterede bo rgerbefordring i Kerteminde Kommune. Principperne er herefter delt op på henholdsvis Skoler, dag- og specialtilbud samt Sundheds- og Ældreområdet. Under hver af de to hovedområder er der seks kørselsordninger, 12 i alt, som gennemgås hver især, med fokus på den nuværende, samt særligt den fremtidige. Ud fra disse principper, som ses herunder, samt Deloittes analyse af det samlede befordringsområde i Kerteminde Kommune, er der under hver kørselsordning udarbejdet forslag til fremtidig visitationspra ksis og serviceniveauer. Dokumentet skal således tjene som fremtidigt arbejdsredskab for de medarbejder e i kommunen, der skal visitere kørsel under én af kørselsordningerne. Kataloget indeholder: Beskrivelse af lovprincipperne for de enkelte kørselsordninger De fremtidige grundprincipper for visitering af kørsel Forslag til fremtidig visitations og serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger under skole, dag- og specialtilbud Forslag til fremtidig visitations og serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger under sundheds- og ældreområdet Disse elementer er vigtige i den videre proces for tilrettelæggelse af befordringen, herunder: Skabelse af overblik over hvordan de nuværende og fremtidige visitationer og serviceniveauer ser ud og skal se ud Den videre ledelsesmæssige og eventuelle politiske behandling af befordringsområdet Dialogen med borgere og institutioner om serviceniveauet Sikring af fælles opfattelse af det valgte serviceniveau i kommunen, hos borgerne og blandt vognmændene Konkretisering af kommunens serviceforpligtelse over for borgerne Udformning af kommende befordringsudbud Endvidere vil dokumentet efter endelig godkendelse blive et arbejdsredskab i den fremtidige håndtering af befordringsområdet. Side3/34

4 Formål og fremtidige overordnede principper Visiterings- og servicekataloget skal forklare og udfolde principper og for visitering til kommunal befordring i Kerteminde Kommune. Metoderne vil i høj grad basere sig på følgende grundprincipper: Livsduelighed. Livsduelighed for den enkelte er et princip vi i Kerteminde Kommune vægter højt i vores arbejde med den enkelte borger og dennes udvikling, også med hensyn til befordring Selvhjulpen mobilitet. Befordring er således med til at sikre borgerens mobilitet og deltagelse i vigtige er, men passiv kørsel kan samtidigt være udtryk for at borgere der kan klare sig selv, i dag får kørsel. Fokus på borgerens kapacitet. Vi skal i vores vurdering fokusere på borgerens kapacitet og mulighed for at udvikle sig til at kunne transportere sig selv på sigt Vi tør stille krav. Vi tør stille krav til borgerne, pårørende og forældre til børn, men også til den måde vi i kommunen arbejder med befordringsområdet Overblik og ensartethed. Vi skal have et samlet overblik over kørselsomfanget i Kerteminde Kommune så vi sikrer, at borgerne oplever et ensartet serviceniveau i tråd med det tilbud, borgeren er visiteret til Effektive løsninger. Vi skal have økonomisk holdbare kørselsordninger, hvor de borgere der har et reelt behov kan få den nødvendige befordring, mens de borgere der kan klare sig selv, skal klare sig selv. Modellen for tildeling af kørsel De danske kommuner har en tradition for primært at tilbyde ét befordringstilbud til borgerne, nemlig taxakørsel/flextrafik fra dør til dør. Kerteminde Kommune vil gerne, i højere grad end i dag, have fokus på flere forskellige tilbud, der kan tilbydes borgere med forskellige behov. Nedenfor er vist den model, som ligger til grund for Kerteminde Kommunes bevilling af befordring. Formålet med modellen er at sikre at de borgere som har behov tildeles transport, mens de borgere som har potentiale henvises til egen transport (evt. godtgjort af kommunen). De blå kasser angiver forskellige niveauer for borgerens funktionsevne i forhold til egen transport (gående fra ingen til totale begrænsninger). De grønne kasser angiver karakteren af de befordringstilbud, som Kerteminde Kommune kan give. Ved høj funktionsevne skal borgeren transportere sig selv. Ved lav funktionsevne vil det bedste tilbud til borgeren være passiv transport fra dør til dør. Ind i mellem er der mulighed for at give borgeren varierende tilbud, herunder træning til egen transport eller tilskud til en scooter. Tilbuddene i illustrationen er ikke udelukkende udtryk for tilbud, der i dag findes i Kerteminde Kommune. Illustration 1. Borgere med tilstrækkelig funktionsevne eller potentiale skal udvikles til egen transport. Borgere med væsentlig funktionsevne eller kun moderate begrænsninger vil ikke kunne forvente passiv transport. Figuren illustrerer princippet, og eksemplerne på tilbud gående fra godtgørelse til solokørsel fra dør til dør skal ikke ses som tilbud, Kerteminde Kommune er forpligtiget til at give, men kan vælge at tilbyde. Side4/34

5 Overblik over kommunens befordringsforpligtelse og kørselsordninger Hvad er KAN og SKAL for kommunerne? Ofte ses det, at der tilbydes et noget højere serviceniveau, end kommunerne er lovmæssigt forpligtet til ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. På næste side er kort skitseret de gældende grundprincipper: Nogle kørselsordninger er SKAL, men mange er KAN. SKAL betyder at kommunen er forpligtet til at tilbyde befordring eller godtgørelse til borgere i målgruppen. Ofte er godtgørelse SKAL, men det at tilbyde en konkret kørselsordning er noget, kommunen KAN tilbyde På flere områder er der intet SKAL-krav om at tilbyde hverken kørsel eller godtgørelse Kørsel til almen skole bygger på OBJEKTIVE principper, og opfylder barnet disse, er barnet befordringsberettiget, men forpligtigelsen løftes typisk med et buskort til kollektiv trafik Kommunen bør altid tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation forud for tildeling af kørsel Egenbetaling til KAN-kørselsordninger er en mulighed, og borgeren kan pålægges egenbetaling på op til 100% hvis der skal tilbydes en kørselsordning Side5/34

6 Alle ordninger i detaljer De enkelte befordringsordninger gennemgås nedenfor. Tabellen præsenterer de gængse kommunale kørselsordninger samt deres målgrupper, forpligtigelser og typiske ambitionsniveau i forhold til lovminimum i kommunerne. Befordringsområde Målgruppe Forpligtigelse Læge og speciallæge Pensionister (sikringsgruppe 1), som skal til læge eller speciallæge Andre borgere med mere end 50 kilometer til speciallæge Skal: Godtgørelse Kan: Egentlig kørsel Typisk ambitionsniveau i kommunerne Typisk tilbydes en egentlig kørselsordning. Genoptræning (sundheds- hhv. servicelov), varigt nedsat funktionsevne og dagcenter Individuel handicapkørsel Hjælpemidler Den almene skolekørsel Specialundervisning for børn Børn og unge med handicap (fx specialbørnehaver) Udsatte børn og unge Socialområdet - voksne med handicap Specialundervisning for unge/voksne Borgere med behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse (Sundhedsloven) Borgere med behov for vedligeholdende træning/indsats og dagcenter (Serviceloven) Handicappede, som ikke kan benytte den kollektive trafik. Borgere, som skal til afprøvning af hjælpemidler Skolebørn med langt i skole eller trafikfarlig vej Skolebørn med langt i skole eller trafikfarlig vej samt de børn som på grund af særlige behov må køre i lukket ordning. Handicappede børn og unge i specialdagtilbud Udsatte børn og unge samt deres familier Voksne, som går i beskyttet beskæftigelse eller særligt samværs-/stilbud. Studerende til særligt tilrettelagt undervisning Til genoptræning efter sundhedsloven SKAL tilbydes befordring. Al befordring under serviceloven er KAN kørsel. 104 ture årligt til fritidsformål. Skal: Godtgørelse Kan: Egentlig kørsel Skal-krav om befordring Skal-krav om befordring Skal-krav om befordring at tilbyde befordring i forbindelse med skolegang, transport til aflastning/er mm. Skal-krav om befordring Skal-krav om befordring Typisk tilbydes en egentlig kørselsordning. Typisk egenbetaling for kørsel til servicelov-er. Det er lovbestemt, at trafikselskaberne skal tilbyde en kørselsordning med brugerbetaling. De allerfleste kommuner tilbyder en egentlig kørselsordning. Langt de fleste børn tildeles et buskort. En andel anvises til lukket kørsel/taxaordning. Buskort eller lukket kørsel/taxa. Lukket kørsel/taxa. Godtgørelse eller lukket kørsel/taxa. Buskort eller lukket kørsel/taxa. Buskort eller lukket kørsel/taxa. Under hver af kørselsordningerne er indsat en tekstboks med oplysninger om den konkrete lovgivning som befordringen for den enkelte ordning tager udgangspunkt i. Der er ligeledes i bilag til dette dokument angivet henvisning til de relevante lovtekster om befordring. Side6/34

7 Oversigt over Visiterings Herunder er vist de kriterier der er beskrevet under hver enkelt af kørselsordningerne. Under hver af kørselsordningerne er principperne for den fremtidige kørsel omsat til praktiske anvisninger for visitationsarbejdet for hver ordning. Anvisningerne knytter sig til: Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel. Med automatik menes, at barnet, den unge eller voksne bevilges befordring uden en reel individuel vurdering. at anvende opsamlingssteder (i den lukkede kørsel). Her refereres til, hvorvidt kommunen benytter sig af muligheden for at tilbyde afhentning fra et opsamlingssted i stedet for afhentning på bopælen. Træning til egen transport. Beskriver hvorvidt kommunen tilbyder bustræning eller træning i anden egen-transport, så borgerens muligheder for at gå fra passiv transport til egentransport øges. Løbende revurdering. Dette punkt omhandler kommunens omkring revurdering af borgernes evne til egen transport i takt med vedkommendes udvikling og revisitering til et andet befordringstilbud (fx fra taxakørsel til buskort). en for at samkøre med andre borgergrupper. Specificerer hvorvidt borgergruppen i befordringsordningen samkøres med borgere fra andre ordninger. kørselsaftale med pårørende. Her refereres til, hvorvidt kommunen systematisk bruger godtgørelse når dette er relevant - for pårørendes transport af barnet eller den unge. Oversigt over serviceniveauer Herunder præsenteres de konkrete serviceniveauer i kørslen i de enkelte ordninger. Serviceniveauerne går igen under hver af kørselsordningerne. Den samlede service er defineret ved følgende delelementer: Klar i hjemmet afgang. Definerer hvor tidligt barnet, den unge eller den voksne skal være klar det forventede afhentningstidspunkt. Denne fleksibilitet gives for, at vognmanden kan optimere sin kørsel med kort varsel på grund af ændringer/afbud. køretid. Definerer den maksimale tid passagererne må sidde i bilen fra afhentning til afsætning. Jo længere køretid, jo større mulighed for samkørsel og for at udnytte bilflåden.. Definerer hvor tidligt barnet, den unge eller den voksne må afleveres på institutionen før vedkommendes er starter. Fleksibiliteten kan øge vognmandens mulighed for samkørsel. efter. Definerer hvor længe passagererne må vente efter afslutningstidspunktet for deres er. Fleksibiliteten kan øge vognmandens mulighed for samkørsel. hjælp fra bolig til bil. Definerer om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for chaufførassistance fra boligen ned til og ind i bilen. kørestol/rollator og lignende. Definerer hvorvidt der kan medbringes ganghjælpemidler under kørslen. ledsager. Definerer om og under hvilke omstændigheder det er muligt at tage en ledsager med under kørslen. Egenbetaling. Specificerer en eventuel egenbetaling. solokørsel. Definerer om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for alene-/solokørsel. eget/fast sæde. Definerer om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for alene-/solokørsel (altså uden samkørsel med andre). fast chauffør. Definerer om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for fast chauffør hver gang (kan være relevante for særligt svære diagnoser). kørsel til flere adresser. Definerer om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for kørsel til andre adresser end folkeregisteradressen (fx til fraskilt forælder, aflastning, fritidser eller lignende). Side7/34

8 Inddeling af kørselstyper i Fynbus regi. Kerteminde Kommune bruger trafikselskabet Fynbus til at udføre næsten alt visiteret kørsel. Der er fortsat en enkelt kontrakt med en vognmand i Kerteminde Kommune, derudover er det Fynbus der udbyder og afvikler kørslen for Kerteminde Kommune. Fynbus inddeler deres kørsel i tre forskellige kategorier, alt efter hvilke krav der er til kørslen, og hvilke frekvens der er på kørslen. De tre kategorier er. 1. Fast/Fast kørsel Kørsel hvor borgeren har særlige krav, der gør at der både skal køres på en fast rute og med en fast chauffør. Kørselstype visiteres til borger der i udpræget grad har brug for helt faste rutiner pga. deres livssituation. 2. Fast/Variabel kørsel Kørsel for borgere der kører fast og derfor befordres på en fast rute til/fra hjem og institution, men ikke har særlige behov ud over at blive befordring fast. 3. Variabel kørsel Kørsel der udføres med forskellige biler fra gang til gang, og hvor der ikke er nogle særlige krav til borgerens transport, ud over at der kommer en bil, der kan befordre borgeren fra hjem til institution mv. I de efterfølgende afsnit, der beskæftiger sig med de enkelte kørselsordninger, vil det være kort beskrevet, hvilken af ovenstående tre kategorier der benyttes. Der kan godt være flere kategorier for hver kørselsordning, da det primært er borgerens livssituation der afgøre hvilken kategori der benyttes. Læsevejledning til tabeller Tabellen skal læses fra venstre og ind mod midten, og fra højre og ind mod midten I de efterfølge afsnit, hvor hver enkelt kørselsordning gennemgås, er der en tabel tilknyttet visiteringskriterierne og serviceniveauerne. Begge tabeller er opbygget efter samme princip, som ses herunder. For at øge overskueligheden er tabellerne opbygget, så de to sider i tabellen er spejlet. Således er der i højre og venstre side af tabellen er beskrevet de specifikke visiteringskriterier og serviceniveauer(a). I midten af tabellen beskrives det om det er den nuværende eller fremtidige (C). Til sidst er der beskrevet hvad den nuværende og fremtidige skal være(b). Tabellen skal altså læses fra venstre og ind mod midten og fra højre og ind mod midten Kørsels ordning A B C B A Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel Ensartet tilbud til alle med baggrund i folkeskolelovens kriterier Forældrene skal søge om befordring i Maj måned hvert år Årlig revurdering Løbende revurdering, fx årlig revisitering Det ovenstående eksempel er fra visiteringskriterier, men opbygningen og systematikken er ens gennem tabellerne i alle kørselsordninger. Side8/34

9 Praksis og principper for befordring til skoler, dag- og specialtilbud Visitation til og bevilling af befordringstilbud Kerteminde Kommune lægger fremadrettet følgende principper til grund for tildeling af befordring til børn og borgere på skoler samt i dag- og specialtilbud: Fokus. Kommunen har fokus på befordring i visiteringen til skole-, dag- og specialtilbud Individuel vurdering. Vurderingen af barnets, den unges eller borgerens evne til egen transport tager afsæt i en helhedsvurdering af både fysik, kognitiv kapacitet og de familiære forhold. Vurderingen skal fokusere positivt på barnets, den unges eller borgerens kapacitet og mulighed for at udvikle sig til egen transport. I vurderingen inddrages køreplaner og stoppesteder for den kollektive transport, samt skift og køretider. Ansvar. Det er overordnet borgernes ansvar at ansøge om befordring, frem for automatisk tildeling af kørsel fra år til år. Transport. Større fokus på mindre indgribende og in-aktiv transport. Samarbejde. Et tættere samarbejde mellem visiterende enheder og bestillere. Samarbejdet skal tjene til at øge viden om omkostninger og god planlægning Procedure. Ensartet visitering og procedure, gerne med fælles skemaer og tjeklister til visitering. Et fælles team mødes et par gange om året. I betyder det, at følgende kendetegner kommunens bevilling af befordring: Ingen automatik. Eventuelle rutiner omkring automatik i bevilling af befordring til børn, unge og voksne i specialtilbud må ikke forekomme Bustræning. Øget brug af bustræning i borgernes udvikling, samt forsøg med brug af frivillige fx til bustræning af borgere Opdatering. Øget fokus på at få opdateret trafikfarlige skoleveje, så vejene er korrekte kategoriseret Opsamlingssteder. Brug af opsamlingssteder som en trædesten for borgernes vej mod kollektiv trafik Ansøgning. Forældre og borgere skal søge aktivt om befordring, og tage større ansvar Årstidsbestemt transport. Skolekort udstedes kun i vinterhalvåret hvis forældrene søger om dette Kørselsgodtgørelse. Øget brug af kørselsgodtgørelse for transport af egne børn/pårørende Serviceniveauer Følgende forhold vil være toneangivende i tilrettelæggelse af serviceniveauet i kørslen: Tydelighed om serviceniveau. Kerteminde Kommune skal sikre tydelighed omkring det serviceniveau, som borgerne kan forvente Varierende serviceniveau. Serviceniveauet varierer efter borgerens funktionsevne jo større behov, jo højere serviceniveau 75 minutters maksimal køretid. For de fleste borgergrupper kan køretiden være op til 75 minutter (allerede i dag). For udvalgte børn, unge og borgere med særlige behov, som ikke vil kunne klare 75 minutter, kan den maksimale køretid være mindre Aktiv transport. Børn, unge og voksne med kapacitet til kollektiv trafik skal forvente at gå/cykle til bussen (mindst halvdelen af afstandskriteriet) Større brug af samkørsel. Borgere må forvente at kunne blive samkørt med andre borgere fra andre kørselsordninger Brug af opsamlingssteder. Kommunen er ikke forpligtiget til at tilbyde opsamling på bopælen, hvis barnet, den unge eller den voksne har kapacitet til at gå eller cykle til et opsamlingssted. Kommunen kan således benytte opsamlingssteder, hvis dette er fordelagtigt i forhold til en effektiv rutelægning. Detaljeret information om visitations og serviceniveau fremgår nedenfor. Side9/34

10 Kørsel af elever til Almen skole Målgruppen er børn i den almindelige folkeskole Kommunerne har befordringsansvaret for skolebørn, som enten har langt til skole eller er nødt til at færdes langs trafikfarlige skoleveje (jf. folkeskoleloven 26). Derudover har skolerne ansvaret for at sikre transport til midlertidigt syge (den såkaldte brækkede ben -kørsel). Tilbud om buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel Afstandsreglerne for befordring er éntydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til skole overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km i børnehaveklasser og på klassetrin 6 km på klassetrin 7 km på klassetrin 9 km i 10. klasse Hvis der er kollektiv trafikmulighed i nærheden af barnets bopæl tilbydes et betalt buskort. Alternativt tilbydes barnet kørsel, fortrinsvis fra opsamlingssted. Hvis barnets naturlige skolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet også befordringsberettiget (uanset afstanden). Politiet udtaler sig om trafiksikkerheden, men det er kommunalbestyrelsen, som beslutter hvilke veje, der er trafiksikre og hvilke, der ikke er. I Kerteminde Kommune tilbydes der altid skolebuskort til børn i almen skolen, og der er som sådan ikke noget lukket kørsel. Kommunerne finansierer også kørsel af midlertidigt syge børn (såkaldt brækket ben-kørsel). Visiterings for elever til Almen skole i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til Almen skole. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel Ensartet tilbud med baggrund i folkeskolelovens kriterier ansøgninger kontrolleres Der tilbydes kun åben kørsel (buskort) Elever til Almen skole, der ansøges om befordring hvert år, der ansøges hvert år om skolekort Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder, både i åben og lukket kørsel, busstoppesteder, både for åben og lukket kørsel Ikke relevant (Åben kørsel) en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport Ikke relevant Ikke relevant, kan tilbydes hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen Ikke relevant kørselsaftale med pårørende Side10/34

11 Serviceniveauer for elever til Almen skole i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der ligger bør kørsel af elever til Almen skole. Elever til Almen skole Klar i hjemmet afgang køretid efter for hjælp fra bolig til bil for kørestol/roll ator og lign Ikke defineret 75 min Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant, hvis visiteret Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant, hvis visiteret Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant kun folkeregisteradresse Ikke relevant ledsager Egenbetaling solokørsel eget/fast sæde for fast chauffør kørsel til flere adresser Kørselskategorien er fast/variabel kørsel, hvis der køres lukket kørsel. Det betyder at der vil være tale om faste ruter, men med forskellige biler og chauffører fra dag til dag. Lovgivning for kørsel af elever til almen skole i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til almen skolekørsel: 1. Almindelig skolekørsel jf. folkeskolelovens 26 samt 1-5 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal] Kørsel 2. af Midlertidigt elever til syge Specialundervisning og tilskadekommende mv. for jf. børn folkeskolelovens 26 samt 6-7 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal] M 3. Anden befordring på skoleområdet jf. folkeskolelovens 26 samt 8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [kan] 26 i folkeskoleloven er en skal-bestemmelse, hvis bl.a. bestemmelserne om afstand til skolen i forhold til klassetrin og kommunens definition af farlig skolevej sætter rammerne for, hvornår børn kan få befordring. Det er kommunen, der står for visitationen, og lovgivningen giver således visse rammer, herunder særligt i forhold til lokale definitioner af farlig skolevej samt i forhold til, hvilke skoler børnene har mulighed for at vælge på tværs af skoledistrikter m.v. Det står desuden kommunen frit for at organisere selve kørslen. Således kan befordringen fx foregår via de alm. Lokale busser gennem udstedelse af skolebuskort. Den primære målgruppe er skolebørn, der deltager i den almene undervisning. Side11/34

12 Kørsel af elever til specialundervisning for børn Målgruppen er børn i specialundervisningstilbud eller specialklasse rækker. Kommunerne har befordringsansvaret for børn der er i specialundervisningstilbud. Det kan enten være en specialklasse på en folkeskole eller en særlig specialskole. Kriterierne er de samme som for almen skolen, som er, om man har langt til skole eller er nødt til at færdes langs trafikfarlige skoleveje (jf. folkeskoleloven 26). Derudover kan der være særlige behov for barnet som, gør at der visiteres til kørsel. Tilbud om buskort til kollektiv transport, lukket kørsel eller støtte til egen transport. Afstandsreglerne for befordring er éntydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til skole overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km i børnehaveklasser og på klassetrin 6 km på klassetrin 7 km på klassetrin 9 km i 10. klasse Hvis der er kollektiv trafikmulighed i nærheden af barnets bopæl tilbydes et betalt buskort. Alternativt tilbydes barnet lukket kørsel, fortrinsvis fra opsamlingssted. Hvis barnets naturlige skolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet også befordringsberettiget (uanset afstanden). Ligeså kan børn i specialundervisningstilbud have særlige behov, der uagtet af afstandskriterier og trafikfarlig skolevej, kan udløse en visitering til kørsel. Visiterings for elever til specialundervisning for børn i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til specialundervisning. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel Ensartet tilbud med baggrund i folkeskolelovens kriterier ansøgninger kontrolleres Visiterede iht Folkeskolelovens 20.2 tilbydes befordring t/r specialtilbuddet - en rettighed for forældre. Børn til specialundervisning Årlig revisitering Drøftes på det årlige revisitationsmøde Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder, hvis barnet vurderes til at kunne håndtere dette., børnene samles op på bopælen., børn samles op fra samme geografiske område og køres sammen til og fra en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis det gavner barnets livsduelighed De enkelte skoler "træner" egenbefordring i den udstrækning eleven kan lære det selv, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen Benyttes i begrænset omfang kørselsaftale med pårørende Side12/34

13 Serviceniveauer for elever til specialundervisning for børn i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der tilhører kørselsordningen Børn til specialundervisning Klar i hjemmet afgang utter før aftalt tid. ledsager køretid 75 min 75 min Egenbetaling -, hvis det visiteres Vurderes af PPR. solokørsel efter -, hvis det visiteres Ønskværdigt eget/fast sæde for hjælp fra bolig til bil, hvis det visiteres Chauffør vurdering, hvis det visiteres Ønskværdigt for fast chauffør for kørestol/roll ator og lign, kun folkeregisteradresse. kørsel til flere adresser Kørselskategorien er fast/variabel kørsel, hvis der køres lukket kørsel. For børn med særlige behov kan der være tale om fast/fast kørsel. Det betyder at der vil være tale om faste ruter, men med forskellige biler og chauffører fra dag til dag. Lovgivning for kørsel af børn til specialundervisning i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er én hjemmel i forhold til specialundervisning for børn: 1. Specialundervisning jf. folkeskolelovens 26 samt 8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal] Der er tale om en skal-bestemmelse, hvor bestemmelserne om afstand til skolen i forhold til klassetrin j sætter rammerne for, hvornår børn kan få befordring. Ligesom ved den almene skolekørsel er det kommunen, der står for visitationen, hvor reglerne giver visse rammer, men hvor fx muligheden for valg af skole har betydning. Det står desuden kommunen frit for at organisere selve kørslen. Således kan noget, eller hele befordringen fx foregår via de alm. lokale busser gennem udstedelse af skolebuskort, i det omfang dette er muligt for barnet Side13/34

14 Kørsel af børn og unge med handicap Målgruppen er børn og unge med handicap der skal i dag- eller specialtilbud Kommunerne har befordringsansvaret for børn og unge med fysiske og psykiske handicap, der skal køres til dagog specialtilbud. Tilbuddene kan f.eks. være specialbørnehave for handicappede førskole børn, SFO, aflastningstilbud, fritidsinteresser m.v. Kørslen kan være bevilget 32, 36, 41 og 45 i serviceloven m.fl. Tilbud om kørsel er primært tilbud, men støtte til egen transport kan være en mulighed Børn og unge i målgruppen, vil typisk være så udfordret på deres mobilitet, samt evnen til selvstændigt at transportere sig selv. Derfor vil der for langt de fleste børn og unge være tale om lukket kørsel. Imidlertid skal det vurderes individuelt, om barnet vil kunne trænes til selv at varetage sin transport. Mange af børnene i målgruppen, vil have behov for faste rammer omkring deres hverdag for at kunne fungere optimalt med deres handicap. Lukket kørsel på faste ruter, vil være det typiske transport tilbud for denne målgruppe. Kommunen kan med fordel lave kørselsaftaler med forældre og pårørende. Kun i meget få tilfælde vil der være mulighed for at træne/støtte et barn til at benytte åben kollektiv trafik. Visiterings for børn og unge med handicap I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af børn og unge med handicap. Børn og unge med handicap Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, barnet vurderes individuelt af fagpersoner.skolekørsel = Folkeskoleloven 26, PPR visiterer b. Dag- og fritidsinstitutionskørsel - mangler automatik - hvem gør hvad? Socialrådgiver laver målgruppevurdering for barnet vedr. 41 Ved børn i handicapteamet, laves individuelle vurderinger efter SEL Årlig revisitering Vi har årlige revurderinger/opfølgning Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder, hvis barnet kan håndtere det, børnene er for dårlige, hvis barnet kan håndtere det Måske en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis barnet vurderes til at kunne håndtere egen transport Der skal være nogen ved langt de fleste af børnene, hvis det er den mest økonomisk fordelagtige løsning for kommunen kørselsaftale med pårørende Side14/34

15 Serviceniveauer for børn og unge med handicap i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der gælder for kørselsordningen Klar i hjemmet afgang køretid efter for hjælp fra bolig til bil for kørestol/roll ator og lign +/ min 75 min 75 min er for lang tid Ingen Ingen Ventetid, hvis det visiteres, hvis det visiteres Børn og unge med handicap, hvis det visiteres, hvis det visiteres, hvis det visiteres, hvis det visiteres, men kun folkeregister og aflastningsadresser ledsager Egenbetaling solokørsel eget/fast sæde for fast chauffør kørsel til flere adresser Kørselskategorien er altovervejende fast/fast kørsel. Der kan være børn/unge der ikke har behov for de helt faste rammer, og som der kan befordres i fast/variabel kørsel, og samkøres med andre borgere. Der vil dog for alle børn og unge, være tale om kørsel på faste ruter. Lovgivning for kørsel af børn og unge med handicap i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fire hjemler i forhold til børn og unge med handicap. 1. Særlige dagtilbud m.v., jf. servicelovens 32. [skal] Kørsel til tilbud efter SEL 32 og 36 er ikke reguleret i loven og følger dermed ikke naturligt primærydelsen, der står i vejledningen at kørsel KAN være inkluderet. 1. Særlige klubtilbud, jf. servicelovens 36. [skal]. 2. Der visiteres desuden på 41 i serviceloven, som vedrører dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Kommunen afholde udgifter direkte med leverandøren af befordring jf. bekendtgørelse nr. 32 (2015) 3. Handicapledsagelse til årige, jf. servicelovens 45 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012). [kan] De to første bestemmelser er rettet mod handicappede børn og er skal-bestemmelser. Bestemmelserne går på selve tilbuddene om dagtilbud og klubtilbud, hvor befordring så følger af primærydelsen. I forhold til den tredje bestemmelse er der tale om en kan-bestemmelse for unge. Her har kommunen mulighed for at give støtte til transport i forbindelse med handicapledsagelse. Den primære målgruppe er børn og unge med handicap. Kørsel til specialundervisning for unge/voksne (STU) Side15/34

16 Specialundervisning for Unge og Voksne Målgruppen er unge/voksne på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kommunerne har pligt til at stille nødvendigt befordringsmiddel til rådighed for unge/voksne, der er visiteret til et specialundervisningstilbud i kommunen. Typisk den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Borgerne i målgruppen, vil typiske bo hjemme, eller i et botilbud der matcher deres handicap. Befordringsforpligtelsen er reguleret i lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov ( 10) Tilbud variere fra buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel For denne målgruppe findes der ikke nogle objektive kriterier. Det er op til kommunen at sørge for, og afholde nødvendige udgifter til passende befordring for borgere i målgruppen. Det skal ske mellem deres hjem/fast aflastningsadresse og undervisningsstedet eller praktiksted for de unge der deltager i undervisningen. Tilbuddet kan variere fra lukket kørsel, med fast chauffør på faste ruter, til egen transport via kollektiv transport. Der vil være mulighed for at flytte brugere i målgruppen, gennem undervisningen til i højere grad at kunne transportere sig selv. Visiterings for kørsel til specialundervisning for unge/voksne i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til Almen skole. Specialundervisning for unge/voksne Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, individuel vurdering for at afdække behovet Årlig revisitering af kørsel Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder, hvis borgeren kan håndterer dette Ikke muligt pt, men tænkes ind, hvis borgeren kan håndterer dette en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport I høj grad, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen kørselsaftale med pårørende Side16/34

17 Serviceniveauer for kørsel til specialundervisning for unge/voksne i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der gælder for kørselsordningen Specialundervisning for unge/voksne Klar i hjemmet afgang 5 min før og utter efter afhentningstidspunkt, hvis det visiteres ledsager køretid 75 min Den direkte køretid plus 100 Egenbetaling, hvis det visiteres solokørsel efter, hvis det visiteres eget/fast sæde for hjælp fra bolig til bil, hvis det visiteres, hvis det visiteres for fast chauffør for kørestol/roll ator og lign, hvis det visiteres, men kunne folkeregister og aflastningsadresser - kørsel til flere adresser Kørselskategorien vil variere mellem fast/fast og fast/variabel kørsel, for de borgere i målgruppen der kører lukket kørsel. Der vil ligeledes være brugere i målgruppen der kører åben kørsel, evt. med støtte. Lovgivning for kørsel til specialundervisning for unge/voksne i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fire hjemler i forhold til specialundervisning for voksne og unge: 1. Voksenspecialundervisning (personer med særlige befordrings-behov), jf. 5 i lov om specialundervisning for voksne og 8-9 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006) [skal]. 2. Voksenspecialundervisning (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 5 i lov om specialundervisning for voksne og 10 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006) [skal]. 3. Særlig ungdomsuddannelse (personer med særlige befordringsbehov), jf. 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og i tilhørende bekendtgørelse nr. 843 (2014) [skal]. 4. Særlig ungdomsuddannelse (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og 16 i tilhørende bekendtgørelse nr. 843 (2014) [skal]. Der er tale om en skal-bestemmelse, hvori det fremgår, at kommunen skal afholde udgifterne til transporten mellem hjem/fast opholdssted og uddannelsesinstitutionen. Befordringen følger således visitationen til tilbuddet. Den primære målgruppe er voksne med hjerneskade og unge med handicap, der ikke kan fungere i øvrige ungdomsuddannelsestilbud. Side17/34

18 Kørsel af voksne med handicap til beskyttet beskæftigelse Målgruppen er voksne i beskyttet beskæftigelse Kommunerne har befordringspligt over for voksne borgere med handicap, i beskyttet beskæftigelse. en for kørsel, herunder egenbetaling er reguleret i servicelovens 103 og 104. Borgerne skal tilbydes kørsel der er passende i forhold til deres handicap. Tilbud om buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel. Målgruppen er meget forskellig i deres funktionsniveau og mulighed for at klare egen livssituation. Det spænder fra borgere der sidder i elektrisk kørestol og til borgere der er istand til selv at køre bil eller knallert fra hjem til beskyttet værksted. Der vil dog være en majoritet af borgerne der modtaget lukket kørsel. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for, at kommunen kan træffe aftale med pårørende om befordring mod kørselsgodtgørelse, ligesom borgere der befordrer sig selv via kollektiv transport kan få buskortet betalt af kommunen. Visiterings for kørsel med voksne med handicap i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til Almen skole. Voksne med handicap Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, bevilling beror på en individuel vurdering, der kan ved en individuel vurdering tilbydes kørsel Årlig revisitering Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder, hvis borgeren kan håndterer dette Fynbus bestemmer idag en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen kørselsaftale med pårørende Side18/34

19 Serviceniveauer for kørsel af voksne med handicap i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivn ing der gælder for kørselsordningen Klar i hjemmet afgang køretid efter for hjælp fra bolig til bil for kørestol/roll ator og lign 5 min. før og efter 75 min Direkte køretid + 100%, hvis det visiteres, hvis det visiteres Voksne med handicap, hvis det visiteres ledsager, jf. Servicelovens Egenbetaling, hvis det visiteres, hvis det visiteres, hvis det visiteres, men kun folkeregister og aflastningsadresser - solokørsel eget/fast sæde for fast chauffør kørsel til flere adresser Kørselskategorien vil variere mellem fast/fast og fast/variabel kørsel, for de borgere i målgruppen der kører lukket kørsel. Der vil ligeledes være brugere i målgruppen der kan køre åben kørsel, evt. med støtte. Lovgivning for kørsel af voksne med handicap i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til voksne med handicap: 1. Handicapledsagelse til voksne, jf. servicelovens 97 og tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012) [kan]. 2. Beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens 103 og 105 [skal]. 3. Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens 104 og 105 [skal]. Hvis en borger deltager i beskyttet beskæftigelse eller s- og samværstilbud, skal kommunen stå for befordringen. Kommunen er dog ikke forpligtet til at give tilskud til handicap-ledsagelse til voksne, men har mulighed for at give det. Den primære målgruppe er voksne med handicap. Side19/34

20 Kørsel af Udsatte Børn og Unge Målgruppen er børn i socialt belastede familier Kommunerne har pligt til at træffe foranstaltninger for børn med særlige behov. Herunder foranstaltninger omkring befordring, hvis det er nødvendigt for at sikre socialt udsatte børn. Det kan fx være tale om børn der pga. forældres mistrivsel, skal køres til en plejefamilie, forældre der med børn skal køres til krisecentre, børn der ikke opfylder kravene til befordring til skole, men pga. deres socialt udsathed ikke kan komme til skole uden befordring. Tilbuddet vil typisk være lukket kørsel i taxa. Befordringen bevilges typisk af familiens eller barnets sagsbehandler, og kan være en enkelt kørsel eller en længerevarende foranstaltning. Der kan også være tale om kørsel som udføres af sagsbehandleren, plejefamilie eller taxi. Visiterings for kørsel med udsatte børn og unge i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til Almen skole. Udsatte børn og unge Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, kørslen er ofte ad-hoc kørsel, hver 6. måned, hver 6. måned Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen, efter konkret vurdering kørselsaftale med pårørende Side20/34

21 Serviceniveauer for kørsel med udsatte børn og unge i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der gælder for kørselsordningen Udsatte børn og unge Klar i hjemmet afgang køretid efter for hjælp fra bolig til bil for kørestol/roll ator og lign - 75 min - - -, hvis det visiteres -, hvis det visiteres -, hvis det visiteres - -, hvis det visiteres -, hvis det visiteres -, hvis det visiteres -, hvis det visiteres - ledsager Egenbetaling solokørsel eget/fast sæde for fast chauffør kørsel til flere adresser Kørselskategorien vil variere mellem fast/fast og variabel kørsel, for de børn i målgruppen der kører lukket kørsel. Ofte kan kørsler være med kort varsel og derfor rent variabelt kørsel Lovgivning for kørsel af udsatte børn og unge i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til udsatte børn og unge 1. Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser mv. jf. servicelovens 52 [kan] 2. Forældretransport ved anbringelser uden for hjemmet jf. servicelovens 71 stk. 8 [kan] 3. Særligt hjælp vedr. børn jf. lov om aktiv socialpolitik [kan] Der er tale om tre kan-paragraffer. Dette betyder at kommen ikke er forpligtet til at yde støtte til kørslen 52 omhandler dele af den kørsel, som plejefamilier kører med børnene, fx til besøg i hjemmet eller møder på skolen. I er disse er ofte en del af kontrakten mellem kommunen og plejefamilien. 71 omhandler støttet til forældres besøg hos børnene i plejefamilien. Her er det op til kommunen, om og i hvilket omfang man giver støtte. Bestemmelserne om befordring, jf. lov om aktiv socialpolitik, er et meget åbent regelsæt, hvor der bl.a. kan gives støtte til befordring til økonomisk trængte familier. Den primære målgruppe er udsatte børn og unge. Side21/34

22 Praksis og principper for befordring på sundheds- og rehabiliteringsområdet Visitation til og bevilling af befordringstilbud Kerteminde Kommune lægger følgende principper til grund for tildeling af befordring til borgere på sundheds- og rehabiliteringsområdet: Al visitation skal tage udgangspunkt i en rehabiliteringstænkning. Træning starter ved hoveddøren transport til og fra en eller tilbud, kan derfor godt være en del af genoptræningen Hvis borgeren kan selv, skal vedkommende selv. Kommunen skal have fokus på at vurdere den enkelte borger ud fra et perspektiv, hvor målet er at sikre, at borgeren på sigt kan transportere sig selv Som udgangspunkt skal skriftlig ansøgning om kørsel udvides til at gælde alle ordninger (for relevante borgergrupper) Det er borgerens/pårørendes ansvar at ansøge om befordring Visitering af borgere søges samlet på så få medarbejdere som muligt, så ansøgning og sagsbehandling ensrettes og smidiggøres I visitereingen af kørsel, tages Flextur ind som et aktivt redskab, så borgere der ikke kan tage en kollektiv bus, nu alligevel kan få kollektiv trafik hvis blot de kan gå ned til kantstenen. Det bør undersøges om kommunen på flextur kan tilkøbe hjælp til rollator, for på den måde at åbne Flextur tilbuddet for endnu flere forholdsvis selvhjulpne ældre. I betyder det, at følgende kendetegner kommunens bevilling af kørsel: Der skal større fokus på træning/oplæring til egen transport og inddragelse af pårørende, familie og andre, i borgerens transport, evt. mod godtgørelse Kørselsgodtgørelse skal i højere grad tilbydes de borgere, som har mulighed for egen transport Ændringer til eksisterende bevillinger kræver en ny vurdering af borgeren fra kommunens side Den kollektive trafik indtænkes i højere grad i forhold til institutioner, således kørsel med kollektiv bus bliver en bedre mulighed. Side22/34

23 Kørsel til læge og speciallæge Målgruppen er pensionister der skal til læge/speciallæge og ikke kan benytte kollektiv transport. Kommunerne har en forpligtelse til at yde godtgørelse over for pensionister der ikke selv kan transportere sig til læge/speciallæge. Kommunen er imidlertid ikke forpligtet til at have en kørselsordning, men skal yde godtgørelse til billigste forsvarlige transportmiddel. Det kan eksempelvis være en busbillet, men kan også være en taxi, hvis borgeren ikke kan benytte den kollektive transport. Tilbud om buskort, kørselsgodtgørelse og egentlig kørsel Borgerens funktionsniveau er afgørende for om kommunens er forpligtet til at yde godtgørelse til kollektiv trafik, eller taxi kørsel. Kommunen kan dog ikke afvise at yde godtgørelse hvis kriteriet om at borgeren skal modtage pension efter lov om sociale pensioner er opfyldt. Det er imidlertid valgfrit om man som kommune tilbyder en egentligkørselsordning. Det er et sundt princip, at borgeren ansøger skriftligt om kørsel, godtgørelse m.v. og at denne ansøgning kan resulterer i en visiteringssamtale med kommunen, forud for tildeling af kørsel. Visiterings for kørsel til læge og speciallæge i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til Almen skole. Kørsel til læge og speciallæge Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, individuel vurdering Årlig revisitering (midlertidige bevillinger kan forekomme) Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen Kan forekomme, men kræves ikke. kørselsaftale med pårørende Side23/34

24 Serviceniveauer for kørsel til læge og speciallæge i Kerteminde Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, som skal benyttes i Kerteminde Kommune. Under tabellen ses en tekstboks, med relevante oplysninger om den lovgivning der bevilliges kørsel efter. Kørsel til læge og speciallæge Klar i hjemmet afgang, hvis det visiteres ledsager køretid 75 min 60 min Egenbetaling 60 min, hvis det visiteres solokørsel efter 60 min, hvis det visiteres, forsæde eget/fast sæde for hjælp fra bolig til bil, hvis det visiteres for fast chauffør for kørestol/roll ator og lign, hvis det visiteres. Kun folkeregister kørsel til flere adresser Kørselskategorien er ren variabel kørsel, for de borgere i målgruppen der kører lukket kørsel. Lovgivning for kørsel til læge og speciallæge i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fem hjemler i forhold til befordring til læger og speciallæger samt afprøvning af hjælpemidler: 1. Alment praktiserende læge, jf. sundhedslovens 170, stk. 1, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014). [skal] 2. Praktiserende speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 2, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014). [skal] 3. Akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 3, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014). [skal] 4. Hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens 112, stk. 6, og 113, stk. 6, samt tilhørende bekendtgørelse nr (2012). [skal] 5. Ledsagelse, jf. sundhedslovens 173, stk. 3, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014). [skal] Alle fem hjemler er skal-bestemmelser, hvor kommunen er pålagt at godtgøre omkostningerne til befordring i henhold til lovgivningens kriterier. I vælger mange kommuner selv at stå for transporten i stedet for at udbetale godtgørelse. De fleste kommuner fortolker lovgivningen således, at man kan foretage en visitation i forhold til, om borgerne er mobile nok til selv at tage til lægen. Den primære målgruppe er pensionister efter lov om sociale pensioner. Side24/34

25 Kørsel til genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven Målgruppen er borgere der har afsluttet behandling på sygehus med en genoptræningsplan Kommunerne yder befordring eller befordringsgodtgørelse til billigste forsvarlige transportmiddel, til borgere der ikke er i stand til at befordre sig selv. For genoptræning efter serviceloven er der ikke noget krav om en kørselsordning eller godtgørelse. Tilbud om lukket kørsel, buskort eller godtgørelse Kerteminde kommune har mulighed for at bruge hele spektret af befordringsmuligheder til borgeren. Det vil være naturligt, at en borgere fra start har behov for passiv transport, hvorefter transporten skifter til behov for et buskort. Til sidst kan man forestille sig at borgere kan bruge transporten som en aktiv del af træningen ved at cykle, evt. på en kommunal udlånt cykel. Det er de trænende terapeuters opgave at sikre borgeren bliver revisiteret løbende, for på et tidspunkt at blive visiteret helt ud af en befordringsordning. Visiterings for kørsel til genoptræning efter sundhedsloven i Kerteminde Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidige, som Kerteminde Kommune ønsker at bruge til visitering af elever til genoptræningskørsel Kørsel genoptræning efter sundhedsloven Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, individuel vurdering Løbende revisitering gennem genoptræningsforløbet Kan forekomme Løbende revurdering at anvende opsamlingssteder en for at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen kørselsaftale med pårørende Side25/34