Ro, rum og rammer i indskolingen. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Transkript

1 Ro, rum og rammer i indskolingen v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning mspe@viauc.dk

2 Rum, rammer og ro i indskolingen v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning mspe@viauc.dk

3 Mål for udbytte - succeskriterier Viden (evt. ny viden om egen viden) Bekræftelse af egen praksis Brugbare idéer og inspiration

4 Ti kendetegn på god undervisning (Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning?) 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø

5 K. Klette (2003) Imsens (2004) Anvendt tid på lærestoffet Indholdsmæssig klarhed Tydelige hensigter Specifik faglig feedback Mere reel undervisningstid, faglig interaktion og faglig hjælp i de yngste klasser Ingen entydig sammenhæng mellem bestemte undervisningsformer og læring

6 Trivsel At blive set At være god nok At være en del af en flok At deltage i noget meningsfyldt At føle sig tryg Disciplin At kende sin rolle At kunne følge spillets regler

7 Skolen 1957

8 Kendte mål for både (lærere),børn og forældre er med til at skabe: indsigt mulighed for at tage medansvar forståelse respekt

9 Fælles mål 2009 TRINMÅL for 1. klasse TRINMÅL for 2. klasse - læse Anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Læse fiktive og ikke fiktive børnebøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på internet Søge forklaring på ukendte ord Opnå passende læsehastighed og præcision Udvikle begyndende læserutiner Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Finde og vælge bøger til egen læsning Læse lette norske og svenske ord og sætninger Genkende og benævne alle bogstaver med navn og standardudtale Kan udføre fonetisk segmentering, udskillelse, sammensætning og erstatning Automatiseret ordlæsning af de mest almindelige ikke-lydrette småord Kunne læse lydrette ord ved hjælp af lydstrategi Besvare spørgsmål til læst tekst på tekstniveau Læse en tekst på passende niveau flydende og korrekt (Lix 4-5, Lus 6-9) Kan løse opgaver med udgangspunkt i det læste Have bevidsthed om egen læseformåen i forhold til udvælgelse af bøger Gentagen læsning af lette norske og/eller svenske ord og sætninger

10 Fælles mål i børnehøjde"

11 Elevernes alsidige udvikling - faghæfte 47 Mange måder at lære på Lyst til at lære mere Lære sammen med andre Dobbeltcirkel

12 Elevens alsidige udvikling Mange måder at lære på Inddrage krop og intellekt Den enkelte elevs læringsstil Udgangspunkt i den enkelte elev Vægt på det positive Lyst til at lære Inspirerende miljø Arbejdsmetoder og udtryksformer Elevens personlige og sociale udvikling Medbestemmelse og medansvar Udvikle alle evner og anlæg Respekt for andre Samspil og samarbejde Regler og rutiner Fælles værdier

13 Undervisningsdifferentiering Materialer Tid Krav Læringsmål Afvekslende undervisning (korte intervaller bevægelse) Mange intelligenser Læringsstile Værksteder

14 Lektie

15 Individuel arbejdsplan

16

17 Tavle med MÅ-opgaver Velcro Individuelle dansk aktiviteter Skifter hver uge

18 Børnelus : 1. Jeg kan læse og skrive mit eget navn + nogle flere. 2. Jeg ved i hvilken retning, man læser. 3. Jeg ved, at man kan læse det, der står i en bog - og kan læse udenad. 4. Jeg kan genkende ord i en tekst. 5. Jeg kan genkende mange ord i en tekst og gætte andre ord ud fra det. 6. Jeg kan bruge den første bogstavlyd i ordet for at læse det 7. Jeg kan bruge alle bogstavlydene og rette mig selv, hvis dét, jeg læser, ikke giver mening. 8. Jeg kan skrive noget, andre kan få en mening ud af. 9. Jeg kan få en mening ud af en tekst med billeder, jeg ikke først har fået læst op. 10. Jeg kan læse bøger ved at stave, genkende ord, gætte og se på billederne. 11. Jeg begynder at læse tykkere bøger. Jeg vil helst læse højt. Jeg stopper op for at se nærmere på svære ord. 12. Jeg læser mange forskellige bøger. Jeg kan stadig indimellem blive i tvivl om, hvad der står. 13. Jeg tænker meget over det, jeg læser. Det er ikke vigtigt med billeder i bogen 14. Jeg kan hurtigt finde en oplysning i en tekst. 15. Jeg vil helst læse inden i mig selv. Jeg retter hurtigt mig selv, hvis jeg læser forkert. 16. Jeg kan følge en instruktion, der er skrevet ned. (opskrift, matematikopgave) 17. Jeg kan læse undertekster på tv. 18. Jeg elsker at læse. 19. Jeg får meget ud af dét, jeg læser.

19 at skrive på linjen at enes med Mads at læse tal over 10 at farve tæt at tale højt skrive tydelige bogstaver og tal at blive hurtigere færdig lytte koncentreret

20

21

22 Fysisk aktive børn trives bedst i skolen Der er forskningsmæssigt belæg for Sammenhæng mellem trivsel og graden af fysisk aktivitet Aktive børn er bedre til at indgå i sociale sammenhænge Aktive børn har færre sygedage og er gladere for deres skole Færre konflikter og roligere hverdag Sammenhæng mellem læring og fysisk aktivitet?

23 Per Fibæk Laursen Den intelligente krop (Bidrag til en antologi 2004) Der findes stort set ingen pålidelige undersøgelser, der støtter antagelsen af, at motoriske aktiviteter kan være en direkte årsag til forbedret kognitiv læring Der er dog i nogle undersøgelser påvist positiv sammenhæng mellem motorisk kunnen og selvopfattelse Det som ofte præsenteres som en genvej, altså f.eks. at gøre børn bedre til matematik eller læsning ved at give dem mere idræt, er ikke en genvej; men i bedste fald en omvej

24 Bevægelse i undervisningen Børn kan koncentrere sig i samme antal minutter som deres alder + et par minutter Der er behov for både bevægelse og kontakt Det kræver en god motorik at sidde stille og koncentrere sig Nye stimuli øger koncentrationen Bevægelse øger blodtilførslen til hjernen

25 Bevægelses-pause Luftepause Power-pause Massage

26 Bevægelses-pause Luftepause Power-pause Massage

27 Bevægelses-pause Luftepause Power-pause Massage

28 Kan det gøres anderledes, når. Jeg stiller spørgsmål ud i klassen? 24 timer er sek Eleverne fortæller og fremlægger? Træner matematik, dansk..?

29 Svar med en bevægelse Byer i Danmark Nord = Rør loftet Vest = Krydsklap over brystet Syd = Squat (ned i knæ) Øst = Øs med hænderne

30 Hvor mange lyde

31 Hvor mange lyde

32 Hvor mange lyde

33 Hente bringe liste Hente- diktater (enkeltord, sætninger, udfyldningsord) Hente historie - regnestykker Aktiv lytning Placere rigtigt Fagligt orienteringsløb Brug eksterne arealer

34 Bevægelse som belønning

35 Undervisningsdifferentiering Materialer Tid Krav Læringsmål Afvekslende undervisning (korte intervaller bevægelse) Mange intelligenser Læringsstile Værksteder

36 Eksterne arealer

37 Hvorfor værkstedsundervisning? Læring i den nærmeste udviklings-zone Styrke ansvarlighed Giver mulighed for samarbejde Valg fremmer motivation Nemt at strukturere og styre differentieringen Aktiv læring

38 Hva ska jeg her? Kendte aktiviteter Simple aktivteter Uddannelse af eksperter

39 Mange måder at lære på Den enkelte elevs læringsstil Udgangspunkt i den enkelte elev Vægt på det positive Lyst til at lære Inddrage krop og intellekt Inspirerende miljø Arbejdsmetoder og udtryksformer Elevens personlige og sociale udvikling Medbestemmelse og medansvar Udvikle alle evner og anlæg Respekt for andre Lære sammen med andre Samspil og samarbejde Regler og rutiner Fælles værdier

40 Fællesskab - Individuelt Samarbejde Forståelse og respekt for andre Dialog Fælles værdier Identitet Medbestemmelse Ligeværd Kundskaber Færdigheder Arbejdsmetoder Udtryksformer Fantasi Lyst Stillingtagen og handling Selvstændighed Indsigt i egen læring Arbejde i eget tempo Arbejde på passende niveau Individuelle hensyn

41 Fællesskabet

42 Fællestid - Samlingskrog

43 Samlingskrogen fællesskab, tryghed Sange Sanglege Ping-Pong (hurtige spørgsmål svar mellem lærer og elever) Oplæsning og fortælling Instruktion og forklaring, der ikke kræver arbejdsborde Lege Sproglege (spørgelege(hvad er spørgsmålet?), kategorisering, fagsprog) Ros (Har nogen lagt mærke til?, Sig noget pænt til sidemanden, skal du have ros?) Reflektioner/fantasi (Hvad vil du absolut ikke fotografere?, hvad er du bange for?, Hvis du var konge.) Ugens billede Ugens melodi Ugens tekst/rim Ugens nyhed

44 Fortælledyr

45 Cooperative Learning - SPIL Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse Classbuilding Kommunikative færdigheder Videndeling

46 CL - strukturer Svar og byt (Spørg mig, interview) Dobbeltcirkel Rollelæsning Mix og match Find én

47 Find flere på skolekom

48 Læseundervisning omfatter: Højtlæsning Fælles tekst Læsebog, fælles bog, LTG Individuel læsning

49 Individuel læsetræning Læsning med opgaver (forlagsproducerede - netbaserede) Øve højtlæsning (læseteater gruppelæsning - oplæser) MI-læsning Læseprogram

50

51

52

53

54 Ro i klassen Tryghed Demokrati Respekt for skolen og lærerens arbejde

55 Undersøgelser 1997 og 2005 viser: Uroen optræder med størst hyppighed i starten af skoleforløbet Drenge er langt mere urolige end piger Det er ofte få elever, der saboterer undervisningen for de mange Skolestørrelse og klassestørrelse har ingen betydning Mest uro på byskoler Skoler der har et klart værdigrundlag og kendte regler for adfærd og omgangstone er mest velfungerende i forhold til elevernes adfærd

56 GRUND-TESE Ingen børn gør noget forkert med vilje!

57 Strategier og værktøjer i hverdagen Fælles og kendte spilleregler Læreren er spilstyrer Forebyg Masser af positiv tilkendegivelse for god adfærd (sige, skrive, gøre) Tal venligt og høfligt Vores klasse (ejerskab)

58 GOD ADFÆRD SKAL LÆRES Fire trin for at lære nye procedurer 1. Forklare (modellere) 2. Øve 3. Understøtte og styrke proceduren med henblik på at skabe rutine. 4. Fejre

59 Faste rutiner i 1. klasse: Morgen: Faste morgenaktiviteter: Alle samles i samlingskrogen: Morgenopgaver, tegne og bøger (der er en kasse med morgenopgaver samt tegnematerialer) Mad lægges i køleskab Overtøj hænges op Læreren er i klassen, når det ringer Er vi her alle? Har vi noget spændende at dele med andre? Hvad skal vi lave i dag (skrives på tavle eller Flipover ) Arbejdsvaner: hjælpeseddel Jeg har brug for hjælp tydelig tilkendegivelse af hvilken elevadfærd, der ønskes ved hver aktivitet brug en klassekammerat som første vejleder. Elever, der søger lærerhjælp stilles spørgsmålet: Hvem har du spurgt? Spisning: spisningen begynder tidligst alle henter egen mad man bliver siddende på sin plads indtil man er færdig. I evt. ventetid må der arbejdes i Ventetidshjørnet spis pænt ikke smide mad ud det er efter aftale med læreren i orden at spise og drikke i undervisningstiden Signal for opmærksomhed Dukseordning: dukseskema - Duksejob til alle elever med skift en gang om måneden Hjem: Alle giver hånd til farvel læreren står i døren Pladser: Lærerne bestemmer elevernes faste arbejdspladser. På hold 1 skiftes en gang om om måneden på hold 2 en gang hver 14. dag. Kalender: På lærerens skrivebord ligger en kalender, hvor fravær, lektier etc. indføres Fødselsdage: Fødselsdagsbarnet tegner flag på tavlen og der synges fødselsdagssang. Fødselsdagsbarnet deler ud til hele klassen. Brug af lokaler: man opholder sig kun i værkstedet, som led i undervisningen al adfærd inde er stilfærdig enhver rydder op efter sig selv lærerne skiftes til dukse-ordning omkring værkstedet en uge ad gangen Oprydnings-idé

60 Bill Rogers - Classroom behavior Griffith University - Australien Hjælpe eleverne med at påtage sig ejerskab af egen adfærd hensynsfuldt og hjælpsomt Hjælp eleven med at træffe valg omkring deres adfærd VVi er alle lige som mennesker, men vi er ikke ligestillede i vore roller Barnet ejer situationen og læreren præciserer og opstiller passende valg Undgå enhver situation, som fratager eleven værdighed - mindst mulig indgriben Sammen med børnene udvikles kerne-rutiner Gode regler beskytter rettighed og behøver ikke diskuteres Al adfærd har konsekvenser

61 Læreren har ingen kontrol over de dynamiske kræfter udenfor skolen Barnet skal ikke behandles som offer; men inviteres ind i et trygt fællesskab Det er ikke lærerens ansvar at kompensere for hjemmet Det er lærerens ansvar at frigøre barnet for offerrollen og udstyre ham/hende med brugbare færdigheder

62 Bill Rogers: Classroom behaviour Skolens overordnede regler: (Alle elever uanset baggrund, kan og skal rette sig efter reglerne. Nogle må blot have ekstra hjælp for at lære det) ALLE HAR RET TIL AT: Føle tryghed At lære noget At blive respekteret

63 Fælles bog

64 Strategier overfor uønsket adfærd NØGLEORD Behaviour aware Directed choise Take up time Tacticly ignoring

65 Mulige konsekvenser: Note book Samtale med den involverede lærer Samtale med ledelsen We don t follow up to win but for BA Undervisning : BA ved hjælp af billeder, træning alene, træning i klassen, feed back

66 Guldkorn Lærerens job er ikke at påtage sig ejerskabet af elevernes adfærd vores job er at hjælpe dem med at påtage sig ejerskabet af deres adfærd Forudsætningen for at eleverne kan få kontrol over egen adfærd, er at de er bevidste om, hvad det er de gør, der er forstyrrende, distraherende eller ligefrem destruktivt Hvorfor..? Som underviser må man udvikle relevante leder-færdigheder og blande dem med ens personlighed. Det er ikke nyttigt for en underviser at have en overdreven autoritær/diktatorisk eller nonassersiv ledelsesstil

67 Muligheder for inspiration Bomben i madkassen skønlitterær bog klasse Pjece fra uvm Mobning skal ud af skolen Den usynlige klassekammerat ragelseafdeandre1.html - test hvad du ved om mobning lærervejl. og link til mobbefilm for de små masser af downloads med ideer til øvelser, der styrker klassen sociale liv

68 Hilbert Meyer - Canadisk ordsprog You can t command the winds But you can set the sails

69 HELD og LYKKE!

70

71 Vores klasse Vi er friske skolebørn her i første klasse Skæg og spænding kan vi li Vi vil lære en masse Læse, regne - ud at se tegne, klippe, Være kammerater lige fra vi starter

72

73 Rollelæsning REFERENT OVERSKRIFT ORDSAMLER OPLÆSER