Bedre udslusning gennem samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre udslusning gennem samarbejde"

Transkript

1 Bedre udslusning gennem samarbejde Slutrapport December 2000 Margit HelleThomsen Arbejdsliv

2 Bedre udslusning gennem samarbejde Teknologisk Institut, Arbejdsliv Teknologisk Institut Arbejdsliv Gregersensvej Postboks Taastrup Tlf.: Fax: Q:\SEKR\789\Rapporter\Endelig rapport.doc 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Evalueringens konklusioner og anbefalinger Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen Behov for at opretholde en delt projektledelse Behov for et tættere samarbejde om visitationen Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen Indledning Jobslusens formål Evalueringens formål Det problem- og handlingsorienterede perspektiv Evalueringskriterier Udslusnings- og netværkseffekten Kompetencekriteriet Samarbejdskriteriet Kvalitetskriteriet Evalueringens metode Forskellige lokale rammebetingelser påvirker ikke det samlede resultat Jobslusen som aktiveringsmodel - samarbejdet skal sikre kvaliteten En vurdering af samarbejds- og kvalitetskriteriet Indledning Det åbne værksted - et kollektivt vejledningsmiljø til individuel handlingsplanlægning Supervision og support til det personlige initiativ Værksteder som ramme for kompetenceafklaring og handlingsplanlægning Partsdrøftelser som nytænkning i den praktiske arbejdsmarkedspolitik Værksteder og jobslusere - vækstlag for gode resultater Jobsluserne - en forpost til arbejdspladserne Arbejdsdeling inden for samarbejdets rammer Jobsluserfunktionen - fra udegående til udstationerede fagrepræsentanter En superjobsluser til at samle synergien Helhedsorientering skal være indsatsens kendemærke Den personlige kontakt skal også være et kendemærke Jobsluserfunktionen - behov for institutionalisering Virksomheder i et aktivt samarbejde på det lokale og regionale arbejsmarked - hvordan praktiseres det sociale ansvar? Jobsluserne som formidlingsled til virksomhederne Matchning handler om at skyde med riffel frem for haglgevær

4 3.4.3 Virksomhederne har også brug for sparring og vejledning i jobskabelsesprocessen Motivation blandt medarbejderne er et nøgleord Virksomhedernes sociale ansvar handler om at give plads på lige fod i fællesskabet Behov for tæt ajourføring om den aktuelle arbejdskraftmangel lokalt og regionalt Det rette match kan forebygge udstødning Virksomhederne skal også ud på værkstederne AF og A-kassernes rolle i Jobslusen - aktive eller passive medspillere? AF og A-kasserne skal også styrke ejerskabsfølelsen og betragte samarbejdet som en faglig og organisatorisk udfordring Kommuner, AF og A-kasser - behov for en fælles aktiveringsindsats Ledige i dag - fælles behov på tværs af systemerne AF og kommunerne kan udnytte ressourcerne i en helhedsorienteret indsats Kommunernes rolle som aktiveringsansvarlige - grundlag for erfaringsudveksling Kommunerne skal integreres i det tværgående samarbejde Brug for parløb i stedet for parallelløb i den samlede aktiveringsindsats Kommunernes rolle som arbejdsgivere - for få jobåbninger Fælles ansvarliggørelse på tværs af systemgrænser kan fremme udslusningen Når værkstedet er sidste station i dagpengesystemet Samarbejdet skaber en kultureffekt blandt alle parter Fælles opfølgning - fastere fodfæste på arbejdsmarkedet - En vurdering af udslusningskriteriet Indledning Tal med positiv effekt Udviklingsforløb blandt udvalgte deltagere Forskellige målgrupper - forskellige forudsætninger og aktiveringsbehov En vurdering af kompetencekriteriet Indledning Målgruppeprofiler - et fælles redskab afklaringsredskab Samarbejde kræver koncensus om målgruppens forudsætninger og behov - og målgruppeprofiler skærper forståelsen for de individuelle behov og forskelligheder Målgruppeprofiler skal være et støtteredskab for den enkelte lediges handlingsstrategi Jobprofilen - hellere arbejde end aktivering De jobparate De jobparate - behov for jobrettet kompetenceafklaring De jobmotiverede Uddannelsesprofilen Kvalificeringsprofilen Tilpasningsprofilen Marginaliseringsprofilen Målgruppeprofiler - hvad kan de bruges til? Nytteværdi er et vidt begreb Jobslusen som et bredt afklaringstilbud...57 Baggrundslitteratur

5 Forord I slutningen af november 1998 tog Arbejdsformidlingen i Viborg amt i samarbejde med LO Viborg amt de første skridt til et nye projekt for langvarigt og udstødningstruede ledige. Baggrunden for initiativet var først og fremmest det udviklingsbillede, at en gruppe af dagpengemodtagere trods en stærkt faldende ledighed og trods en styrket aktiveringsindsats ikke fik del i den positive beskæftigelsesudvikling. En anden medvirkende årsag var det faktum, at langtidsledigheden på daværende tidspunkt ikke faldt i samme takt som den generelle ledighed. Med projekt Jobslusen har Arbejdsformidlingen i et tæt organiseret samspil med A-kasser, fagorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, AOF, kommuner, offentlige arbejdspladser og private virksomheder søgt at skabe den bedst mulige ramme for aktiveringen af langvarigt ledige i aktivperioden. Idégrundlaget for projekt Jobslusen har fra starten været at udvikle et fornyende aktiveringskoncept for ledige, der trods gentagne aktiveringstilbud ikke har fået udbytte af det generelle opsving og den øgede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet har været, at de ledige i målgruppen ikke har brug for endnu et tilbud fra den aktiveringsbuket, som de allerede har plukket så rigeligt af. Kernen i projekt Jobslusen er det tværgående samarbejde mellem de aktører og systemer, der i dag spiller hver deres aktive rolle i den samlede aktiverings- og beskæftigelsesindsats. Målet er at sikre, at de mange aktører sammen udvikler en konsensus om indsatsens mål, strategier og metoder. Fælles fodslag og fælles forståelse for målgruppens behov og muligheder kan styrke synergieffekten af den samlede indsats og optimere værdien af de anvendte ressourcer. Projekt Jobslusen er et vidnesbyrd om, at tværgående samarbejde baner vejen for positive resultater i arbejdsmarkedsindsatsen. Men projekterfaringerne fra den toårige forsøgsperiode peger også klart i retning af, at samarbejdet mister sin kraft og effektivitet, hvis det ikke bygger på et fundament af fælles ejerskabsfølelse og fælles vilje til at gøre op med den traditionelle systemtænkning, hvis den står i vejen for det fælles udviklingsperspektiv i indsatsen. Erfaringerne viser, at samarbejdet skal etableres som en helt ny organisk helhed, der udadtil sætter sig spor i en bedre beskæftigelseseffekt - men også indadtil sætter sit præg på holdninger og normer i de organisationer, der indgår i samarbejdet. Teknologisk Institut, Arbejdsliv har gennemført en procesevaluering af Jobslusen fra de første levemåneder i foråret 1999 til forsøgsperiodens udløb i efteråret Evalueringens analyseresultater, konklusioner og anbefalinger er gengivet i den foreliggende rapport. God læselyst! 5

6 1 Evalueringens konklusioner og anbefalinger Procesevalueringen er mundet ud i en række konkrete handlingsforslag og anbefalinger, som sammenfatter de resultater og konklusioner, der er indhøstet undervejs i forløbet. Anbefalingerne præsenteres i det følgende som optakt til den afsluttende analyserapport.! Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen! Behov for et tættere samarbejde om visitationen! Behov for at opretholde en delt projektledelse! Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet! Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen! Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne! Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde! Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater! Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring 1.1 Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen Procesevalueringen giver grund til at konkludere, at projekt Jobslusen samlet set har haft en positiv og fremadrettet effekt for den regionale aktiveringsindsats over for målgruppen af ledige dagpengemodtagere i aktivperioden. Løbende opgørelser af udslusningseffekten har i rimeligt omfang efterlevet de ønskede resultatkrav, og ved forsøgsperiodens udløb har det vist sig, at de oprindelige udslusningsmål er mere end opfyldte i det samlede tidsrum. Hertil kommer desuden den positive udvikling af en samarbejdspraksis, der klart må opfattes som et nyskabende element. Der er samtidig tale om en kontinuerlig proces, som endnu ikke har nået sin endegyldige form, og som er under fortsat udvikling frem mod et punkt, hvor samarbejdet manifesterer sig naturligt som en ny organisk helhed, der bygger på fælles værdier og kriterier for, hvordan lediges forudsætninger, behov og ønsker bedst muligt imødekommes gennem aktiveringen. Det må derfor som det første anbefales, at det tværgående samarbejde, der er grundstammen i projekt Jobsluse, videreføres og videreudvikles igennem et permanent projektsamarbejde i den regionale og lokale aktiveringsindsats. De følgende anbefalinger sætter fokus på de udviklingsmuligheder og udviklingsbehov, som har vist sig gennem den samlede forsøgsperiode. 1.2 Behov for at opretholde en delt projektledelse Et hovedspørgsmål vil i forbindelse med en permanentgørelse være, hvordan samarbejdsprojektet fremtidigt skal struktureres og styres. Evalueringen tyder på, at der som helhed har været tilfredshed blandt samarbejdspartnerne med den valgte struktur, hvor værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen hver især udgør en grundsten i projektet. 6

7 Værkstederne har i forsøgsperioden haft til sigte at være projektets forankringspunkt, hvor deltagerne gennemfører den grundlæggende erkendelse og afklaring af egne forudsætninger, behov, ønsker og udslusningsmuligheder inden for rammerne af et vejledningsmiljø, der tilbyder en helhedsorienteret vifte af faglige, arbejdsmarkedsrettede, kreative og personlighedsudviklende aktiviteter. Jobsluserne har haft til opgave at varetage den målrettede og udadvendte vejledning, der knytter sig til udslusningen og den individuelle opfølgning på virksomhedspraktik, jobskyggeordninger, jobtræning, ordinær beskæftigelse, overgang til anden form for aktivering eller overgang til fleks-/skånejob i kommunalt regi. Endelig har AF og A-kasserne spillet deres lovbundne rolle som de visiterende led, der afgør, om forsikrede ledige i aktivperioden får tilbud om et værkstedsophold med henblik på at gå videre i Jobslusen. Evalueringen har vist, at værksteds- og jobslusefunktionerne på den ene side skal udføres i et tæt og koordineret samspil, så de samlet støtter en udvikling og fremdrift i den enkelte lediges forløb. Men evalueringen giver samtidig grund til at konkludere, at det er hensigtsmæssigt at opretholde en styringsmæssig skillelinie mellem værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen for at sikre, at flere forskellige samarbejdsaktører oppebærer et aktivt ansvar for aktiveringsprocessen og udslusningsresultatet inden for en fælles, overordnet projekt- og samarbejdsramme. På denne baggrund anbefales det, at den nuværende adskillelse af projektansvaret for henholdsvis værksteder og jobslusning videreføres, såfremt der bliver tale om en permanent samarbejdsmodel. Det skal samtidig anbefales, at det delte projektansvar sker inden for en overordnet projektramme, hvor styrkelsen og videreudviklingen af det tværgående samarbejde er en erklæret betingelse for, at projektet overhovedet fortsættes. Der tegner sig således et projektdiagram, hvor projekt Jobslusen kan stå som den overordnede betegnelse for en række af tæt sammenhængende funktioner og samarbejdsflader, nemlig visitation, værksteder, jobslusere, partsdrøftelser, rundbordsgrupper, virksomhedskontakt mv. 1.3 Behov for et tættere samarbejde om visitationen Evalueringen giver desuden anledning til at konkludere, at værksteds- og jobslusefunktionerne med fordel kan knyttes endnu tættere til visitationen, således at den målrettede dialog om den enkelte lediges forudsætninger, ønsker og aktivitetsbehov allerede påbegyndes i det øjeblik, hvor den ledige skal henvises til et tilbud. Denne målrettede dialog omkring visitationen kan organiseres på forskellig måde: Som et første forslag kan det tværgående samarbejde udbredes til selve visitationsfasen, således at en indledende partsdrøftelse mellem AF, A-kasser og en koordinerende jobsluser (se nedenfor) kan medvirke til at målrette og styrke visitationen til de åbne værksteder og Jobslusen såvel som til andre aktiveringstilbud. 7

8 Som et andet forslag kan den målrettede visitation gøres til en del af den afklaringsproces, der finder sted under startpakken i værkstederne, dvs. i løbet af de første 3 ugers ophold i værkstederne. Ideen vil her være, at værkstedernes rolle udvides til at omfatte et visiterende ansvar, hvor værkstedsvejledere og den koordinerende jobsluser i tæt samspil med AF og A- kasser støtter den enkelte ledige i en første afklaring af, om vedkommende skal fortsætte på værkstedet, skal overgå hurtigt til Jobslusen, skal hurtigst muligt i jobtræning, i andet uddannelsestilbud mv. Det anbefales, at der sker en afklaring af visitationsmodellen i forbindelse med en videreførelse af projektet. 1.4 Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne Evalueringen har givet det klare budskab fra både projektdeltagere og samarbejdspartnere, at oprettelsen af en "superjobsluser-funktion" har været den væsentligste fornyelse i forsøgsperioden. "Superjobsluseren" har således både haft en værdifuld effekt i forhold til de lediges afklarings- og udslusningsresultater - og i forhold til udbygningen af partssamarbejdet. Konklusionen må klart være, at denne funktion er blevet en krumtap i det samlede aktiverings- og samarbejdskoncept. Det er samtidig udtryk for en bred erkendelse af, at jobsluserfunktionen vinder i styrke og effektivitet, når den udvides til at være en permanent opgave. De lokale, frivillige jobsluserkorps kan ikke i længden opfylde funktionen på tilfredsstillende vis, hvis det udelukkende skal ske som en ekstraopgave inden for rammerne af øvrige funktioner og forpligtelser i de faglige organisationer. En grundidé i projekt Jobslusen har desuden været, at den enkelte ledige tilbydes den tættest muligt opfølgning og "mandsopdækning". En anden grundidé er, at man så vidt muligt undgår, at projektdeltagerne sendes fra den ene vejlederinstans til den anden. Der er brug for en vejledning omkring afklaringen og udslusningen, der bygger på en tæt personindsigt på vejledersiden - og tilsvarende en tæt og kontinuerlig personkontakt for den ledige undervejs i processen. Værkstedets vejledere repræsenterer denne kontakt og viden i en del af afklaringsforløbet. Men en "superjobsluser" kan med fordel gå aktivt ind i afklaringsprocessen for herved at skaffe sig den nødvendige indsigt og forståelse for den enkelte lediges muligheder og barrierer i forhold til den videre udslusning. Disse erfaringer giver anledning til at anbefale, at der etableres en funktion som koordinerende jobsluser, enten i hvert lokalområde eller jævnt fordelt over amtet. I pagt med de hidtidige erfaringer bør den koordinerende jobsluserfunktion svare til en fuldtidsstilling. Ideen er, at de koordinerende jobslusere får til hovedopgave at lede og varetage den individuelle udslusningsproces, indbefattet den vejledning, opfølgning og arbejdspladskontakt, der er kernen i matchningen mellem ledige og virksomheder. De koordinerende jobslusere får samtidig ansvaret for at inddrage det frivillige jobsluserkorps i løbende opgaver efter det aktuelle behov. En anden afgørende opgave for de koordinerende jobslusere vil være at sikre den tætte formidling af beslutninger og procesresultater omkring den enkelte ledige: Fra visitationsled til værksted Fra værksted til jobslusere Fra værksted og jobslusere til øvrige samarbejdspartnere såsom kommuner og andre uddannelsesinstitutioner. 8

9 Den koordinerende jobsluserfunktion sammenfatter herved en række af de vejledningsmæssige og virksomhedsopsøgende opgaver, som i dag er placerede i AF og A-kasser. Det stiller store krav til jobbets personprofil i og med, at der er brug for en dybtgående vejledningsfaglig erfaring kombineret med det fornødne faglige og branchemæssige kontaktnet samt den grundige indsigt i den lokale arbejdsmarkeds- og erhvervsudvikling. Det taler for, at der oprettes stillinger af en vis varighed og stabilitet. 1.5 Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater I den oprindelige projektbeskrivelse for projekt Jobslusen er der opstillet en række konkrete mål og succeskriterier: Og målsætningen for projektet er, at alle deltagere gennem det tætte samarbejde lokalt opnår ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af 1-2 år fra påbegyndt aktivering i projektet. Hvis ikke projektet direkte finder ordinært job til den ledige, kan vejen til ordinært job eller uddannelse gå gennem privat jobtræning, offentlig jobtræning, individuel jobtræning, puljejob eller kombinationsforløb af uddannelse og ansættelse. Min. 50% af projektdeltagerne kommer i direkte arbejde gennem den lokale opsøgende del Som det fremgår af citatet, er der således fra starten anlagt et længeresigtet tidsperspektiv for projektets målopfyldelse og effektvurdering. Det giver samtidig anledning til at pege på behovet for en længerevarende opfølgning og registrering af projektdeltagernes udslusningsresultater - forstået som den ordinære beskæftigelses- og uddannelseseffekt, såvel som overgangen til forskellige former for tilskudsgivende ansættelsesforhold. I det hidtidige projektforløb er der ikke sket en sådan registrering, der giver mulighed for at foretage en egentlig forløbsanalyse af den enkelte deltagers udslusningsproces. Det gælder også den systematiske registrering af deltageres tilbagevenden til projekt Jobslusen eller til anden form for aktivering efter midlertidige ansættelsesforhold. På denne baggrund må det anbefales, at der så hurtigt som muligt iværksættes en registreringsmetode, hvor hidtidige og nuværende deltagere påføres en markeringskode i AFmatch/Amanda. En sådan registrering bør omfatte alle de ledige, som AF og A-kasser i den forløbne forsøgsperiode har visiteret til værkstederne med henblik på en overgang til Jobslusen. Det gælder uanset om de henviste ledige alene har benyttet sig af værkstedstilbuddet eller er gået videre i Jobslusen. Udsøgningen af målgruppen kan som udgangspunkt ske på grundlag af AOF s grundige registrering af samtlige værksteds- og jobslusedeltagere. Med indførelsen af en særlig markeringskode åbnes der mulighed for at gennemføre en langsigtet og jævnlig vurdering af udslusningseffekten blandt projektdeltagerne. Det gælder også i den udstrækning, at konceptet videreføres i en permanent form. Herved bliver der samtidig lejlighed til at foretage sammenlignende analyser i relation til andre aktiveringsredskaber og aktivitetstyper i den regionale og lokale aktiveringsindsats. 9

10 1.6 Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde De hidtidige erfaringer fra projekt Jobslusen har vist, at målgruppen af såkaldt svage ledige i aktivperioden ikke er homogen. Selv om placeringen i aktivperioden er et fælles vilkår, er der tale om et bredt spektrum af forudsætninger, behov og ønsker i den samlede deltagergruppe. Erfaringen er videre, at aktiverings- og indsatsbehovet heller ikke er entydigt. Det har givet grundlag for at operere med en række brede målgruppeprofiler i procesevalueringen ud fra den begrundelse, at en præcisering og differentiering af lediges indsatsbehov - alt andet lige - vil styrke målrettetheden og herved forbedre den enkeltes resultater. Hertil kommer også behovet for at skabe en fælles forståelse af målgruppens forudsætninger og behov på tværs af Jobslusens samarbejdsaktører. Uden en konsensus om projektets målgruppeprofiler er der fortsat risiko for, at samarbejdspartnerne går hver deres veje i den samlede visitation, vejledning og konkrete indsats over for den enkelte ledige. Det er vigtigt, at samarbejdspartnerne på tværs af systemer og institutioner opbygger en fælles holdning til, hvilke konkrete aktivitetsbehov, handlemuligheder og handlingsplaner der bedst tjener den enkelte ledige. Ellers kan det være vanskeligt at fastholde et klart og entydigt mål for den enkelte lediges aktivering og udslusning på kort eller længere sigt. Det må derfor anbefales, at samarbejdspartnerne på tværs af institutioner og lokalområder sammen udvikler en fælles beskrivelse af de målgruppeprofiler, man møder blandt de tilbageværende ledige - og endvidere af de aktivitets- og indsatsbehov, der kendetegner den enkelte målgruppeprofil. Der tænkes her på en meget konkret beskrivelse af "typiske" forudsætninger, problemer og reaktioner, som samarbejdspartnerne hver især kender grundigt fra det daglige arbejde. Målet er at skabe et redskab, der er operationelt i hverdagen. Det må videre anbefales, at et permanent samarbejdsprojekt indledes med et konensusseminar, hvor alle samarbejdsrepræsentanter i tværgående grupper arbejder med at definere målgruppeprofiler og drøfte aktivitetsbehov ud fra de generelle erfaringer fra aktiveringsindsatsen over for forsikrede såvel som ikke-forsikrede ledige. De brede målgruppeprofiler, der er udarbejdet i forbindelse med procesevalueringen, kan eventuelt bidrage som inspiration for den fælles arbejdsproces. 1.7 Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring I forlængelse af spørgsmålet om målgruppeprofiler er der grund til at pege på behovet for en fælles kvalitetssikring i tilfælde af, at Jobslusen bliver et fast og permanent samarbejdsprojekt. Afgrænsningen og beskrivelsen af målgruppeprofiler og aktiveringsbehov kan i sig selv ses som en fælles platform for, hvordan man så konsekvent som muligt kan fastholde den individuelle behovsorientering i aktiveringen. Det må anbefales, at samarbejdspartnerne som en del af den fælles udviklingsproces opstiller fælles kvalitetskriterier og succeskriterier for et permanent samarbejde. Det gælder blandt andet en fælles vedtagelse og beskrivelse af: Hvilket opgaveflow der er i det samlede projekt 10

11 Hvilken arbejdsdeling der skal herske mellem samarbejdspartnerne i de enkelte opgaver Hvilken ansvarsfordeling der knytter sig til de enkelte opgaver og funktioner i det samlede samarbejdsflow Hvilke procedurer samarbejdsparterne skal følge i de lediges samlede proces fra visitation til værkstedsophold, overgang til Jobslusen samt udslusning og opfølgning Hvilke mål og succeskriterier der skal gælde for den gode praksis i såvel værksteder som Jobslusen for de ledige, der visiteres til værkstederne med henblik på at overgå til Jobslusen Hvilke tilbud der som minimum skal være til stede for de ledige i det samlede projekt Hvilke tidsrammer der som minimum skal være styrende for den enkelte lediges forløb Hvilke opfølgningsmetoder der anvendes på hvilke tidspunkter i den enkelte lediges forløb Hvordan det sikres, at ledige med andre behov hurtigst muligt overflyttes fra værkstederne til relevante tilbud mv. 1.8 Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet Med evalueringen er det påpeget, at der fortsat mangler en klar definition og beskrivelse af den rolle, som kommunerne forventes at spille. Det gælder først og fremmest den rolle, der knytter sig til kommunernes aktiveringsindsats, deres ansvar for oprettelsen af fleks- og skånejob - samt deres mangeårige erfaringer med at aktivere og integrere de svageste grupper af ledige. En væsentlig konklusion har været, at AF, A-kasser og kommuner i dag søsætter en lang række parallelle initiativer og aktiviteter, som i stigende grad retter sig mod de samme målgruppeprofiler, uanset at der er tale om henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Som et eksempel er der grund til at nævne den virksomhedsopsøgende indsats, som med fordel kunne koordineres og styrkes i en samlet bestræbelse på at inddrage lokale virksomheder i aktiveringen og udslusningen af ledige. Det er desuden nærliggende at udbygge det konkrete samarbejde om visitationen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige til et mere fælles udbud af aktivitetstyper. Et eksempel vil her være at give dagpengemodtagere adgang til de arbejdsprøvningsforløb, der iværksættes i kommunalt regi - og omvendt give bistandsmodtagere adgang til de åbne værkstedsfaciliteter i regi af projekt Jobslusen. Det må på denne baggrund anbefales, at der i den nærmeste tid gøres en særlig indsats for at afklare og konkretisere, hvordan der kan skabes ramme og praktiske retningslinier for et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem AF, A-kasser og kommuner mv. på lokalt plan i bestræbelserne på sammen at opbygge et rummeligt arbejdsmarked. 1.9 Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen Flere virksomhedsrepræsentanter fra såvel den offentlige som private sektor har gjort gældende, at der ikke i tilfredsstillende omfang sker en udslusning af projektdeltagere til de ordinære job, der løbende stilles til rådighed. Konklusionen fra evalueringen lyder, at det ikke er tilstrækkeligt at opretholde et bredt udbud af praktikpladser, jobtræningspladser og ordinære job for at skabe en beskæftigelseseffekt. Udbuddet er ikke i sig selv en garanti for, at ledige opnår 11

12 ansættelse. Det afgørende er, at det enkelte tilbud direkte matcher den enkelte lediges kompetencer og positive ønske om at afprøve det pågældende job- og brancheområde. Det giver for det første grund til at anbefale, at samarbejdspartnerne i rundbordsgrupperne og fra centralt hold sætter kræfterne ind en systematisk indsats for at udbrede information og viden om det voksende behov for at opretholde et tværgående samarbejde omkring aktivering og rekruttering i lokalsamfundene. Heri ligger også en anbefaling om, at arbejdsgivere i lokalområderne fortsat opfordres til at gå aktivt ind i: Tilrettelæggelsen af virksomhedsbesøg for udvalgte grupper af projektdeltagere Individuelle drøftelser med jobslusere og ledige om konkrete jobskyggeordninger, praktikforløb, jobtræningspladser eller ordinære ansættelsesforhold Deltagelse i temaarrangementer i værksteder om emner som for eksempel rekrutteringskriterier, kompetencekrav og faglige muligheder inden for konkrete jobtyper, arbejdsorganisering, adfærdsnormer og sociale forventninger i det kollegiale miljø mv. Et vigtigt forslag er i denne forbindelse, at virksomhedernes aktive inddragelse ikke alene hviler på ledelsesrepræsentanter, men også i videst mulige omfang bringer medarbejdersiden på banen. Det giver videre anledning til at anbefale, at samarbejdspartnerne med udgangspunkt i rundbordsgrupperne eller gennem andre særligt nedsatte samarbejsfora udarbejder en virksomhedsvejledning, som indgående og konkret beskriver, hvordan ledelse og medarbejdere rundt på både private og offentlige arbejdspladser kan tage imod en ledig: Som ikke længe har haft tilknytning til en arbejdsplads og et kollegialt miljø Som nærer frygt for ikke at slå til i de faglige kompetencekrav Som nærer frygt for at falde uden for den sociale accept og normerne i det kollegiale miljø Som har en skrøbelig selvtillid og derfor brug for en god portion positiv støtte Som har motivationen, viljen og modet til at gøre en indsats og bruge energi på at engagere sig i arbejdspladsen - både fagligt og socialt 12

13 2 Indledning 2.1 Jobslusens formål I foråret 1999 lød startskuddet for projekt Jobslusen, hvor Arbejdsformidlingen i et tæt organiseret samspil med A-kasser, fagorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige arbejdspladser har søgt at skabe den bedst mulige ramme for aktiveringen af ledige med længerevarende ledighed bag sig. Målgruppen har fra starten været defineret som såkaldt svage og udsatte grupper af ledige, der trods gentagne aktiveringstilbud ikke har fået nytte af det generelle økonomiske opsving og den øgede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projekt Jobslusen har således været, at de ledige projektdeltagere har brug for et særligt aktiveringstilbud, der adskiller sig fra de aktiviteter, som de fleste allerede har afprøvet uden beskæftigelseseffekt. 2.2 Evalueringens formål Det overordnede formål for evalueringen har været at belyse, om projekt Jobslusen fremmer og forbedrer arbejdsmarkedsintegrationen inden for målgruppen af langvarigt ledige i Viborg amt. Formålet har endvidere været at evaluere, om Jobslusen har bidraget til at skabe et bæredygtigt tværinstitutionelt samarbejde, der styrker og effektiviserer aktiveringen af langtidsledige såvel som den virksomhedsvendte indsats og forebyggelsen af flaskehalse på det regionale arbejdsmarked. Procesevalueringen af Jobslusen har herved haft et dobbelt sigte, for så vidt at der både er sat fokus på selve aktiveringsmodellen og på det særlige samarbejdskoncept, der har været det bærende led i projektet. Målet har for det første været at vurdere, hvordan de anvendte aktiverings- og udslusningsredskaber fungerer i praksis, og hvilke fornyende elementer Jobslusen føjer til den hidtidige indsats. Målet har for det andet været at vurdere, hvordan det tværgående aktørsamarbejde fungerer i praksis, og om samarbejdsmodellen i Jobslusen reelt opfylder resultatkravene og projektdeltagernes behov for at ændre arbejdsmarkedsstatus. Målet har for det tredje været at vurdere, hvordan Jobslusens særlige aktiverings- og samarbejdskoncept i givet fald kan forankres i AF s ordinære drift som et kontinuerligt projekt under den samlede regionale arbejdsmarkedsindsats over for ledige og virksomheder Det problem- og handlingsorienterede perspektiv Med denne målformulering er der samtidig gennem hele evalueringsforløbet lagt vægt på at fastholde et problem- og handlingsorienteret sigte, som sætter fokus på såvel positive som mere negative erfaringer med henblik på undervejs i processen at give forslag til omlægninger og justeringer efter behov. 13

14 Med den problem- og handlingsorienterede indfaldsvinkel er søgelyset rettet mod de forhold, der kan forklare resultaterne og dermed også give mulighed for at ændre på de forhold, der står i vejen for mål- og resultatopfyldelsen i projektet. I handlingsorienteringen har der således ligget et ønske om at udføre en operativ evaluering og ikke kun en registrerende analyse. 2.3 Evalueringskriterier For at tilgodese det problem- og handlingsorienterede perspektiv er der fastlagt en række evalueringskriterier, der har udgjort de centrale succesindikatorer i den løbende vurdering. Det gælder:! Udslusnings- og netværkskriteriet! Kompetenckriteriet! Samarbejdskriteriet! Kvalitetskriteriet Udslusnings- og netværkseffekten Med udslusnings- og netværkskriteriet har vurderingen været rettet mod Jobslusens ordinære beskæftigelses- og uddannelseseffekt og herunder mod projektets evne til aktivt at støtte deltagerne i at opbygge og forbedre deres kontaktnet til virksomheder og arbejdspladser gennem praktikperioder mv. Det gælder først og fremmest den løbende opfyldelse af Jobslusens målsætning om at skabe en direkte beskæftigelseseffekt svarende til, at 50% af deltagerne opnår fodfæste på det ordinære arbejdsmarked inden for 1-2 år efter påbegyndt aktivering i projektet. Det gælder desuden et mål om at udsluse deltagerne indirekte via privat eller offentlig jobtræning, praktikordninger, puljejob, servicejob m.v Kompetencekriteriet Med kompetencekriteriet har evalueringen sigtet på at belyse den kvalificeringseffekt, der vedrører deltagernes løbende opbygning og udvikling af en arbejdsmarkedskompetence. Kompetencekriteriet sætter dermed fokus på de bredere, kvalitative deltagerresultater, der spænder fra en styrkelse af den enkelte deltagers personlige og sociale kompetence, motivation og handlekraft - til en kvalificering af det alment-faglige og teknisk-faglige færdighedniveau Samarbejdskriteriet Med samarbejdskriteriet er der i evalueringen taget sigte på det tværgående samarbejde og den særlige projektorganisering i Jobslusen. Hovedspørgsmålene har været, om Jobslusen udgør et nyskabende samarbejdskoncept, der i praksis adskiller sig fra traditionelle samarbejdsrelationer - og endvidere om aktiveringen i Jobslusen er blevet kvalitativt forbedret og effektiviseret i kraft af samarbejdet Kvalitetskriteriet Med kvalitetskriteriet har det været målet at vurdere, hvordan der i Jobslusen er skabt redskaber til effektivt at afklare og matche den enkelte deltagers forudsætning, behov og ønsker. 14

15 Det gælder også redskaber til at matche den enkelte deltagers samlede kompetencegrundlag med kompetencekravene og medarbejderbehovene i den enkelte virksomhed i tilfælde af ordinær jobformidling, jobtræning eller virksomhedspraktik mv. Til kvalitetsvurderingen hører endvidere visitationsprocessen og det tværgående samarbejde, der er udviklet i tilknytning til visitationspraksis. 2.4 Evalueringens metode Evalueringen er designet som en aktøranalyse, som igennem hele forløbeet har rettet blikket mod alle de aktører, der spiller en aktiv rolle i forhold til Jobslusen. Evalueringen har omfattet:! medlemmerne af den overordnede styregruppe! medlemmerne af de lokale rundbordsgrupper! den overordnede projektleder og projektkoordinator! projekledere og medarbejdere i de lokale åbne værksteder! jobslusere fra de medvirkende fagorganisationer! projektdeltagere! virksomheder. Dataindsamlingen er baseret på kvalitative metoder i form af løbende aktørinterview i de fire lokalområder, lokale værkstedsobservationer, deltagelse i styregruppe- og rundbordsgruppemøder samt en spørgeskemarunde blandt deltagere på tværs af lokaltilknytningen. Der har langt overvejende været tale om direkte interview med enkeltpersoner eller grupper. I en række tilfælde er der desuden foretaget telefoninterview. Hertil kommer brug af de nøgletal, deltagerstatistikker og statusbeskrivelser, som de åbne værksteder og projektleder har udarbejdet kvartalsvist. Dataindsamlingen har været jævnt fordelt over den samlede projektperiode og har således fundet sted fra foråret 1999 til efteråret Forskellige lokale rammebetingelser påvirker ikke det samlede resultat Jobslusen er etableret i fire geografiske lokalområder med hver deres rammebetingelser, dvs. forskellige arbejdsmarkeds- og erhvervsstrukturer, forskellig udvikling, forskellig infrastruktur, forskelligt udbud af uddannelsesinstitutioner - og sidst, men ikke mindst - forskellige lokalt forankrede livsformer og værdier blandt de aktører, der har medvirket i Jobslusen som samarbejdspartnere og projektdeltagere. Det er nærliggende at antage, at sådanne lokale variationer har indflydelse på forløbet og udviklingsprocessen i et projekt som Jobslusen. Derfor er der i evalueringen lagt vægt på at sikre det lokale perspektiv gennem tilbagevendende besøg, møder, interview samt indsamling af andet statusmateriale i alle fire lokalområder. Det er imidlertid værd at bemærke, at erfaringerne samlet set ikke tyder på, at lokale forskelle i arbejdsmarkedsudvikling, erhvervsstruktur, infrastruktur m.v. har indvirket på Jobslusens udviklingsproces og udslusningsmuligheder i et sådant omfang, at det giver anledning til at give en særskilt vurdering af lokale resultater og processer. 15

16 Det kan ikke afvises, at lokaltilknytningen og det geografiske tilhørsforhold til en vis grad påvirker deltagernes forudsætninger, behov og ønsker. Lokaltilknytningen spiller en rolle for de livsformer og værdier, som deltagerne bringer med sig, når de visiteres til projektet. Livsformer og værdier udgør en aktiv del af deltagernes forudsætninger. Livsformer, værdier og sociale erfaringer fra nærmiljøet præger desuden de forventninger og forhåbninger, som den enkelte har til aktiveringens nytteværdi og til de fremtidige beskæftigelsesudsigter. Men evalueringen giver alligevel grund til at konkludere, at resultaterne af Jobslusen i langt højere grad skal ses i lyset af den tværgående samarbejdsmodel, der er grundstenen i projektet. Det centrale spørgsmål har således på tværs af lokalområderne været, om systemerne er i stand til at skabe fælles mål, værdigrundlag og succeskriterier for projektforløbet og for de ønskede resultater. Med udgangspunkt i de anvendte evalueringskriterier har evalueringen vist, at succesen ikke er geografisk betinget. Den afhænger først og fremmest af, at samarbejdsparterne har evne, vilje og motivation for at tilpasse den indgroede systemtankegang til nye ideer og værdimål, der rækker ud over systemets egne grænser. Den afhænger af, at samarbejdspartnerne hver især er i stand til at fokusere på og fastholde de brede fælles udviklingsperspektiver og acceptere, at der er brug for en idémæssig og metodisk nytænkning, der i nogle tilfælde kan bryde med systemernes interne traditioner og præmisser. De følgende kapitler redegør nærmere for de projektresultater, der er fremkommet gennem evalueringen. 16

17 3 Jobslusen som aktiveringsmodel - samarbejdet skal sikre kvaliteten En vurdering af samarbejds- og kvalitetskriteriet 3.1 Indledning Et af Jobslusens centrale forsøgsperspektiver handler om selve projektmodellen og det forsøgsperspektiv, der fra starten har knyttet sig til ideen om det tværgående samarbejde omkring aktiveringen af ledige i aktivperioden. Idégrundlaget har netop været, at samarbejdet skulle være et fornyende element, der kunne tilføje aktiveringsindsatsen over for den udvalgte målgruppe en bedre kvalitet og effekt end hidtidige aktivitetstilbud. Procesevalueringen har klart dokumenteret, at aktiveringskonceptet i Jobslusen ikke kan adskilles fra den samarbejdsmodel, der er etableret i forbindelse med projektets praktiske implementering. Aktiveringen og det tværgående samarbejde går så at sige op i en højere enhed, og derved bidrager alle samarbejdsaktører i realiteten til kvaliteten i Jobslusen. Man kan sige, at kvalitetssikringen i praksis påhviler alle samarbejdsparter, som spiller hver deres aktive rolle i relation til Jobslusens proces og resultater. Det er samtidig ensbetydende med, at samarbejdsparterne er afhængige af hinandens ydelser og kvalitetsbevidsthed i forhold til det fælles projekt Jobslusen. Samarbejdsparterne udgør en sammenhængende kæde, hvis styrke som bekendt afhænger af det svageste led. Derfor vil kvaliteten i aktiveringen alt andet lige styrkes i takt med, at samarbejdet omkring aktiveringen konsoliderer sig og finder sin optimale form. Men omvendt betyder det også, at samarbejdets levedygtighed vil afhænge af, at aktiveringen lykkes på en måde, som alle parter kan være tilfredse med. Samarbejdet kan ikke overleve som en formel og instrumentel aftale, der indgås i gensidig høflighed mellem forskellige institutioner og systemer. Samarbejdet vil kun i længden overleve, hvis det etableres som en ny organisk helhed, hvor parterne hver især tør overskride systemiske traditioner og normer, tør udfordre hidtidige magtpositioner og sammen skabe noget nyt, der sætter sig udadtil i samarbejdets resultater såvel som indadtil i den enkelte organiations praksis og holdninger i forhold til aktiveringsopgaven. En vurdering af samarbejdskriteriet og kvalitetskriteriet bør således vurderes under et og omfatte hele viften af bidrag, som de forskellige aktører i samarbejdet tegner sig for. Det gælder alle led fra AF og A-kassernes visitation af ledige - over de åbne værksteders løbende aktivitetsudbud - til jobslusernes og fagforeningernes opsøgende virksomhed - videre til kommunernes medvirken ved etablering af skåne-/fleksjob, revalideringsplaner mv. - samt til private og offentlige virksomheders aktive deltagelse i skabelsen af praktikpladser, jobtræningspladser og ikke mindst ordinære ansættelsesforhold. De følgende afsnit analyserer dette samarbejdsflow og vurderer de muligheder og barrierer, der hidtil har været og fortsat er, for at opnå den bedst mulige kvalitet via samarbejdet i Jobslusen. 17

18 3.2 Det åbne værksted - et kollektivt vejledningsmiljø til individuel handlingsplanlægning I centrum for samarbejdet står AOF s åbne værksteder, som i forsøgsperioden har dannet base for projekt Jobslusen i de fire udvalgte lokalområder. I de åbne værksteder er de ledige i første omgang blevet visiteret til startpakken, dvs. til det tre ugers introduktionsforløb, der er indgangen til de videre aktiviteter i værkstederne. Med startpakken tilbydes de ledige et indledende afklaringsforløb, hvor den enkelte under aktiv vejledning sætter kritisk fokus på sine egne personlige, sociale og faglige kompetencer - men også på ønsker og muligheder for fremtiden. Målet er, at afklaringsprocessen under startpakken skal munde ud i en fastlæggelse af det individuelle aktiveringsbehov, der knytter sig til den enkelte persons handlings- og fremtidsplan. Nogle ledige skal hurtigst muligt ud i en virksomhedspraktik eller et jobtræningsforløb for at forberede og kvalificere sig bedst muligt til en mulig ansættelse gennem den daglige tilknytning til det faglige og kollegiale miljø på en arbejdsplads. Andre har brug for en længere periode i de åbne værksteder for at opruste selvtilliden og arbejdsmarkedskompetencen gennem den tætte individuelle vejledning i værkstedsmiljøet. Alle har med meget få undtagelser brug for at indgå i en social sammenhæng uden for hjemmets vægge. Det sociale rum er i sig selv med til at vedligeholde og styrke arbejdsmarkedskompetencen, således som det også vil fremgå af senere afsnit Supervision og support til det personlige initiativ En af hovedpræmisserne i værkstedsmodellen er, at deltagerne skal være indstillede på at gøre en indsats og tilrettelægge et forløb af egen kraft. Projektledere, vejledere, undervisere, jobslusere og øvrige samarbejdsparter udgør en form for supervisorer og supportere. Men uden den personlige handlekraft vil der ikke ske afgørende fremskridt. Derfor har den enkelte deltager en valgmulighed til enten at være passiv eller udfarende og aktiv - i hvert fald inden for et vist tidsrum. Konceptet i projekt Jobslusen skærper således kravene til de lediges egne initiativer og handlekraft. Men det skærper også kravene til den løbende opfølgning - mellem værksted, jobslusere og øvrige samarbejdsparter. De ledige visiteres til de åbne værksteder på det fælles grundlag, at de alle som dagpengemodtagere befinder sig i aktivperioden. Men derudover kan de være kendetegnede ved meget forskellige forudsætninger, behov og ønsker, når de kommer til projektet. Et fællestræk er imidlertid, at alle uden undtagelse har brug for at holde gejsten oppe - både ved egen og gensidig hjælp. De er selv med til at afgøre, om opholdet i det åbne værksted og i Jobslusen bliver til en passiv opbevaring eller en aktiv udslusning. Men det skal samtidigt understreges, at kun meget få deltagere er i stand til at gennemføre den handlingsrettede afklaringsproces helt på egen hånd uden støtte i en fast, systematisk og konsekvent vejledning og opfølgning fra de omgivende supervisorer og supportere Værksteder som ramme for kompetenceafklaring og handlingsplanlægning Med den valgte projektorganisering fungerer de åbne værksteder som det naturlige forankringspunkt for denne supervisions- og supportfunktion, for så vidt at værkstederne danner den 18

19 fysiske ramme om den samlede deltageraktivitet - fagligt, socialt, personligt og erkendelsesmæssigt for den enkelte deltager. Men samtidig er det vigtigt at fastholde, at supervisions- og supportfunktionen er et fælles anliggende og kernepunktet i selve samarbejdsmodellen i projekt Jobslusen. Selv om de åbne værksteder bogstaveligt talt lægger rum til aktiviteterne, er det vigtigt at betragte deltagernes afklaring, handlingsplanlægning og resultater i samarbejdets perspektiv. En vurdering af værkstedernes funktionsevne i projekt Jobslusen må således handle om det samspil, der skabes mellem værkstedsaktiviteterne og de øvrige samarbejdsparter i den fælles bestræbelse på at give deltagerne de bedst mulige udslusningsbetingelser. Det har i projekt Jobslusen været de åbne værksteders opgave at opbygge et kollektivt vejledningsmiljø, der effektivt kan fremme den enkelte deltagers kompetenceafklaring og handlingsplanlægning. I praksis er det en opgave, der balancerer mellem forskellige målsætninger. Hovedmålet er klart at skabe en arbejdsmarkedspolitisk udslusningseffekt. Men opfyldelsen af dette hovedmål kræver samtidig, at værkstederne anlægger et bredere afklaringsperspektiv i vejledningen, der handler om at vurdere:! om den enkelte deltager er i stand til at genskabe og opretholde en ordinær arbejdsmarkedstilknytning! om den enkelte deltager i stedet har brug for at benytte nogle af de tilbud, der befinder sig i et grænsefelt mellem den arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske indsats, for eksempel fleksjob, arbejdsprøvning mv. Vejledningen i værkstederne skal således bygge bro mellem det arbejdsmarkedspolitiske hovedsigte og behovet for at afklare, om den enkelte deltager fortsat er til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Værkstedernes vejledere og undervisere kan via den vejledningsfaglige og fagligpædagogiske tilrettelæggelse sætte rammen for denne afklaringsproces, men de kan ikke klare opgaven alene. De må nødvendigvis etablere et tæt samarbejde om afklaringsprocessen med A-kasserne, der har ansvaret for at foretage selve rådighedsvurderingen. Derfor er det afgørende, at værkstedets vejledere og undervisere deler afklarings- og vejledningsfunktionen med jobsluserne. I de tilfælde, hvor der er behov for at vurdere muligheden for et fleksjob eller muligheden for at give en dagpengemodtager plads på et kommunalt arbejdsprøvningstilbud - vil værkstederne være afhængige af, at kommunerne træder ind på banen og yder et samspil omkring overgangen til socialpolitiske foranstaltninger Partsdrøftelser som nytænkning i den praktiske arbejdsmarkedspolitik I forlængelse heraf er der grund til at fremhæve et af de mest fornyende elementer i projekt Jobslusen. Det drejer sig om de såkaldte partsdrøftelser, hvor de forskellige samarbejdsaktører sætter sig sammen i værkstedet med den enkelte ledige og drøfter, hvilke muligheder og barrierer, der tegner sig for personens handlingsplan og fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, efter at den pågældende har tilbragt en vis periode i værkstedet og måske også har været tilmeldt Jobslusen igennem et længere tidsrum. 19

20 Idégrundlaget for partsdrøftelserne omkring deltagernes individuelle situation og fremtidsudsigter var allerede rodfæstet i den planlæggende fase til projekt Jobslusen, hvor initiativtagerne beskrev ideen til rundbordsgrupperne, der danner et mere overordnet, lokalt samarbejdsforum. Hvor samarbejdspartnerne i rundbordsgrupperne sætter mere generelle problemstillinger på dagsordenen i den lokale sammenhæng - kan partsdrøftelserne ses som en videreudvikling og yderligere konkretisering af samarbejdsideen, for så vidt at fokus er sat på den enkelte deltagers konkrete situation, handlingsbarrierer, handlingsmuligheder og videre indsatsbehov. Man kan også sige, at rundbordsgrupperne i den samlede samarbejdsstruktur udgør det generelle og politikskabende lokale samarbejdsforum, mens partsdrøftelserne tilsvarende er et fællesforum for personsager og den specifikke udmøntning af handlemuligheder og løsningsmodeller for den enkelte deltager: Partsdrøftelserne har hidtil ikke omfattet en fast gruppe af samarbejdsparter i de fire lokalområder. Ved nogle lejligheder er både AF, A-kasser, kommuner, jobslusere og værkstedsvejledere til stede sammen med den ledige. I andre tilfælde er der tale om en mindre partsgruppe, der for eksempel ikke inddrager kommunale repræsentanter. Men evalueringen tyder klart i retning af, at partsdrøftelserne er på vej til at blive en fast procedure i projekt Jobslusen. En af tankerne er, at når man som ledig fortsætter i Åbent Værksted og Jobslusen - så er det alene en antydning af, at der er andre problemer end ledigheden - ud over det arbejdsmarkedspolitiske sigte. Når en person har været i Åbent Værksted i en vis periode, og når der ikke er en klar plan og en tro på, at det virker - så bliver det standard, at man tager en 4- partsdrøftelse. Det kan også være, at det skal gøres for alle værkstedsdeltagere, der opholder sig i værkstedet i et givet tidsrum. Efterhånden bruger vi jo Åbent Værksted og Jobslusen i næsten alle de tilfælde, hvor folk nærmer sig aktivperioden, og de andre tilbud ikke har virket... (AF-repræsentant). I det daglige værkstedsforløb er resultaterne imidlertid afhængige af, at der skabes en kontinuerlig erfaringsudveksling og videndeling på kryds og tværs af samarbejdspartnerne og med udgangspunkt i de afklaringsprocesser og vejledningsaktiviteter, der finder sted i værkstederne. Evalueringen giver anledning til at konkludere, at samspillet mellem de mange samarbejdsaktører har været i konstant udvikling gennem forsøgsperioden. Der har som helhed været tale om en positiv udviklingsproces, men for at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for det fremtidige samarbejde, er der grund til at hæfte sig lidt nærmere ved de problemstillinger, der præger samarbejdet i det hidtidige forløb. 3.3 Værksteder og jobslusere - vækstlag for gode resultater Værkstedsfunktionen og jobsluserfunktionen udgør tilsammen en grundpille i projektkonceptet. Derfor er der også igennem hele forsøgsperioden sat et særligt fokus på sammenhængskraften mellem de åbne værksteder og de lokale jobslusere. Det tilbagevendende spørgsmål har været, om værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen supplerer hinanden på en optimal måde. Det skærper selvfølgelig kravene til de lediges egne initiativer og handlekraft. Men det skærper også kravene til den løbende opfølgning - først mellem værksted og jobslusere, siden i forhold til de øvrige samarbejdsparter i projektet. 20

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere