Bedre udslusning gennem samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre udslusning gennem samarbejde"

Transkript

1 Bedre udslusning gennem samarbejde Slutrapport December 2000 Margit HelleThomsen Arbejdsliv

2 Bedre udslusning gennem samarbejde Teknologisk Institut, Arbejdsliv Teknologisk Institut Arbejdsliv Gregersensvej Postboks Taastrup Tlf.: Fax: Q:\SEKR\789\Rapporter\Endelig rapport.doc 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Evalueringens konklusioner og anbefalinger Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen Behov for at opretholde en delt projektledelse Behov for et tættere samarbejde om visitationen Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen Indledning Jobslusens formål Evalueringens formål Det problem- og handlingsorienterede perspektiv Evalueringskriterier Udslusnings- og netværkseffekten Kompetencekriteriet Samarbejdskriteriet Kvalitetskriteriet Evalueringens metode Forskellige lokale rammebetingelser påvirker ikke det samlede resultat Jobslusen som aktiveringsmodel - samarbejdet skal sikre kvaliteten En vurdering af samarbejds- og kvalitetskriteriet Indledning Det åbne værksted - et kollektivt vejledningsmiljø til individuel handlingsplanlægning Supervision og support til det personlige initiativ Værksteder som ramme for kompetenceafklaring og handlingsplanlægning Partsdrøftelser som nytænkning i den praktiske arbejdsmarkedspolitik Værksteder og jobslusere - vækstlag for gode resultater Jobsluserne - en forpost til arbejdspladserne Arbejdsdeling inden for samarbejdets rammer Jobsluserfunktionen - fra udegående til udstationerede fagrepræsentanter En superjobsluser til at samle synergien Helhedsorientering skal være indsatsens kendemærke Den personlige kontakt skal også være et kendemærke Jobsluserfunktionen - behov for institutionalisering Virksomheder i et aktivt samarbejde på det lokale og regionale arbejsmarked - hvordan praktiseres det sociale ansvar? Jobsluserne som formidlingsled til virksomhederne Matchning handler om at skyde med riffel frem for haglgevær

4 3.4.3 Virksomhederne har også brug for sparring og vejledning i jobskabelsesprocessen Motivation blandt medarbejderne er et nøgleord Virksomhedernes sociale ansvar handler om at give plads på lige fod i fællesskabet Behov for tæt ajourføring om den aktuelle arbejdskraftmangel lokalt og regionalt Det rette match kan forebygge udstødning Virksomhederne skal også ud på værkstederne AF og A-kassernes rolle i Jobslusen - aktive eller passive medspillere? AF og A-kasserne skal også styrke ejerskabsfølelsen og betragte samarbejdet som en faglig og organisatorisk udfordring Kommuner, AF og A-kasser - behov for en fælles aktiveringsindsats Ledige i dag - fælles behov på tværs af systemerne AF og kommunerne kan udnytte ressourcerne i en helhedsorienteret indsats Kommunernes rolle som aktiveringsansvarlige - grundlag for erfaringsudveksling Kommunerne skal integreres i det tværgående samarbejde Brug for parløb i stedet for parallelløb i den samlede aktiveringsindsats Kommunernes rolle som arbejdsgivere - for få jobåbninger Fælles ansvarliggørelse på tværs af systemgrænser kan fremme udslusningen Når værkstedet er sidste station i dagpengesystemet Samarbejdet skaber en kultureffekt blandt alle parter Fælles opfølgning - fastere fodfæste på arbejdsmarkedet - En vurdering af udslusningskriteriet Indledning Tal med positiv effekt Udviklingsforløb blandt udvalgte deltagere Forskellige målgrupper - forskellige forudsætninger og aktiveringsbehov En vurdering af kompetencekriteriet Indledning Målgruppeprofiler - et fælles redskab afklaringsredskab Samarbejde kræver koncensus om målgruppens forudsætninger og behov - og målgruppeprofiler skærper forståelsen for de individuelle behov og forskelligheder Målgruppeprofiler skal være et støtteredskab for den enkelte lediges handlingsstrategi Jobprofilen - hellere arbejde end aktivering De jobparate De jobparate - behov for jobrettet kompetenceafklaring De jobmotiverede Uddannelsesprofilen Kvalificeringsprofilen Tilpasningsprofilen Marginaliseringsprofilen Målgruppeprofiler - hvad kan de bruges til? Nytteværdi er et vidt begreb Jobslusen som et bredt afklaringstilbud...57 Baggrundslitteratur

5 Forord I slutningen af november 1998 tog Arbejdsformidlingen i Viborg amt i samarbejde med LO Viborg amt de første skridt til et nye projekt for langvarigt og udstødningstruede ledige. Baggrunden for initiativet var først og fremmest det udviklingsbillede, at en gruppe af dagpengemodtagere trods en stærkt faldende ledighed og trods en styrket aktiveringsindsats ikke fik del i den positive beskæftigelsesudvikling. En anden medvirkende årsag var det faktum, at langtidsledigheden på daværende tidspunkt ikke faldt i samme takt som den generelle ledighed. Med projekt Jobslusen har Arbejdsformidlingen i et tæt organiseret samspil med A-kasser, fagorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, AOF, kommuner, offentlige arbejdspladser og private virksomheder søgt at skabe den bedst mulige ramme for aktiveringen af langvarigt ledige i aktivperioden. Idégrundlaget for projekt Jobslusen har fra starten været at udvikle et fornyende aktiveringskoncept for ledige, der trods gentagne aktiveringstilbud ikke har fået udbytte af det generelle opsving og den øgede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet har været, at de ledige i målgruppen ikke har brug for endnu et tilbud fra den aktiveringsbuket, som de allerede har plukket så rigeligt af. Kernen i projekt Jobslusen er det tværgående samarbejde mellem de aktører og systemer, der i dag spiller hver deres aktive rolle i den samlede aktiverings- og beskæftigelsesindsats. Målet er at sikre, at de mange aktører sammen udvikler en konsensus om indsatsens mål, strategier og metoder. Fælles fodslag og fælles forståelse for målgruppens behov og muligheder kan styrke synergieffekten af den samlede indsats og optimere værdien af de anvendte ressourcer. Projekt Jobslusen er et vidnesbyrd om, at tværgående samarbejde baner vejen for positive resultater i arbejdsmarkedsindsatsen. Men projekterfaringerne fra den toårige forsøgsperiode peger også klart i retning af, at samarbejdet mister sin kraft og effektivitet, hvis det ikke bygger på et fundament af fælles ejerskabsfølelse og fælles vilje til at gøre op med den traditionelle systemtænkning, hvis den står i vejen for det fælles udviklingsperspektiv i indsatsen. Erfaringerne viser, at samarbejdet skal etableres som en helt ny organisk helhed, der udadtil sætter sig spor i en bedre beskæftigelseseffekt - men også indadtil sætter sit præg på holdninger og normer i de organisationer, der indgår i samarbejdet. Teknologisk Institut, Arbejdsliv har gennemført en procesevaluering af Jobslusen fra de første levemåneder i foråret 1999 til forsøgsperiodens udløb i efteråret Evalueringens analyseresultater, konklusioner og anbefalinger er gengivet i den foreliggende rapport. God læselyst! 5

6 1 Evalueringens konklusioner og anbefalinger Procesevalueringen er mundet ud i en række konkrete handlingsforslag og anbefalinger, som sammenfatter de resultater og konklusioner, der er indhøstet undervejs i forløbet. Anbefalingerne præsenteres i det følgende som optakt til den afsluttende analyserapport.! Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen! Behov for et tættere samarbejde om visitationen! Behov for at opretholde en delt projektledelse! Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet! Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen! Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne! Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde! Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater! Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring 1.1 Behov for at videreføre det tværgående samarbejde om aktiveringen Procesevalueringen giver grund til at konkludere, at projekt Jobslusen samlet set har haft en positiv og fremadrettet effekt for den regionale aktiveringsindsats over for målgruppen af ledige dagpengemodtagere i aktivperioden. Løbende opgørelser af udslusningseffekten har i rimeligt omfang efterlevet de ønskede resultatkrav, og ved forsøgsperiodens udløb har det vist sig, at de oprindelige udslusningsmål er mere end opfyldte i det samlede tidsrum. Hertil kommer desuden den positive udvikling af en samarbejdspraksis, der klart må opfattes som et nyskabende element. Der er samtidig tale om en kontinuerlig proces, som endnu ikke har nået sin endegyldige form, og som er under fortsat udvikling frem mod et punkt, hvor samarbejdet manifesterer sig naturligt som en ny organisk helhed, der bygger på fælles værdier og kriterier for, hvordan lediges forudsætninger, behov og ønsker bedst muligt imødekommes gennem aktiveringen. Det må derfor som det første anbefales, at det tværgående samarbejde, der er grundstammen i projekt Jobsluse, videreføres og videreudvikles igennem et permanent projektsamarbejde i den regionale og lokale aktiveringsindsats. De følgende anbefalinger sætter fokus på de udviklingsmuligheder og udviklingsbehov, som har vist sig gennem den samlede forsøgsperiode. 1.2 Behov for at opretholde en delt projektledelse Et hovedspørgsmål vil i forbindelse med en permanentgørelse være, hvordan samarbejdsprojektet fremtidigt skal struktureres og styres. Evalueringen tyder på, at der som helhed har været tilfredshed blandt samarbejdspartnerne med den valgte struktur, hvor værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen hver især udgør en grundsten i projektet. 6

7 Værkstederne har i forsøgsperioden haft til sigte at være projektets forankringspunkt, hvor deltagerne gennemfører den grundlæggende erkendelse og afklaring af egne forudsætninger, behov, ønsker og udslusningsmuligheder inden for rammerne af et vejledningsmiljø, der tilbyder en helhedsorienteret vifte af faglige, arbejdsmarkedsrettede, kreative og personlighedsudviklende aktiviteter. Jobsluserne har haft til opgave at varetage den målrettede og udadvendte vejledning, der knytter sig til udslusningen og den individuelle opfølgning på virksomhedspraktik, jobskyggeordninger, jobtræning, ordinær beskæftigelse, overgang til anden form for aktivering eller overgang til fleks-/skånejob i kommunalt regi. Endelig har AF og A-kasserne spillet deres lovbundne rolle som de visiterende led, der afgør, om forsikrede ledige i aktivperioden får tilbud om et værkstedsophold med henblik på at gå videre i Jobslusen. Evalueringen har vist, at værksteds- og jobslusefunktionerne på den ene side skal udføres i et tæt og koordineret samspil, så de samlet støtter en udvikling og fremdrift i den enkelte lediges forløb. Men evalueringen giver samtidig grund til at konkludere, at det er hensigtsmæssigt at opretholde en styringsmæssig skillelinie mellem værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen for at sikre, at flere forskellige samarbejdsaktører oppebærer et aktivt ansvar for aktiveringsprocessen og udslusningsresultatet inden for en fælles, overordnet projekt- og samarbejdsramme. På denne baggrund anbefales det, at den nuværende adskillelse af projektansvaret for henholdsvis værksteder og jobslusning videreføres, såfremt der bliver tale om en permanent samarbejdsmodel. Det skal samtidig anbefales, at det delte projektansvar sker inden for en overordnet projektramme, hvor styrkelsen og videreudviklingen af det tværgående samarbejde er en erklæret betingelse for, at projektet overhovedet fortsættes. Der tegner sig således et projektdiagram, hvor projekt Jobslusen kan stå som den overordnede betegnelse for en række af tæt sammenhængende funktioner og samarbejdsflader, nemlig visitation, værksteder, jobslusere, partsdrøftelser, rundbordsgrupper, virksomhedskontakt mv. 1.3 Behov for et tættere samarbejde om visitationen Evalueringen giver desuden anledning til at konkludere, at værksteds- og jobslusefunktionerne med fordel kan knyttes endnu tættere til visitationen, således at den målrettede dialog om den enkelte lediges forudsætninger, ønsker og aktivitetsbehov allerede påbegyndes i det øjeblik, hvor den ledige skal henvises til et tilbud. Denne målrettede dialog omkring visitationen kan organiseres på forskellig måde: Som et første forslag kan det tværgående samarbejde udbredes til selve visitationsfasen, således at en indledende partsdrøftelse mellem AF, A-kasser og en koordinerende jobsluser (se nedenfor) kan medvirke til at målrette og styrke visitationen til de åbne værksteder og Jobslusen såvel som til andre aktiveringstilbud. 7

8 Som et andet forslag kan den målrettede visitation gøres til en del af den afklaringsproces, der finder sted under startpakken i værkstederne, dvs. i løbet af de første 3 ugers ophold i værkstederne. Ideen vil her være, at værkstedernes rolle udvides til at omfatte et visiterende ansvar, hvor værkstedsvejledere og den koordinerende jobsluser i tæt samspil med AF og A- kasser støtter den enkelte ledige i en første afklaring af, om vedkommende skal fortsætte på værkstedet, skal overgå hurtigt til Jobslusen, skal hurtigst muligt i jobtræning, i andet uddannelsestilbud mv. Det anbefales, at der sker en afklaring af visitationsmodellen i forbindelse med en videreførelse af projektet. 1.4 Behov for koordinerende jobslusere i lokalområderne Evalueringen har givet det klare budskab fra både projektdeltagere og samarbejdspartnere, at oprettelsen af en "superjobsluser-funktion" har været den væsentligste fornyelse i forsøgsperioden. "Superjobsluseren" har således både haft en værdifuld effekt i forhold til de lediges afklarings- og udslusningsresultater - og i forhold til udbygningen af partssamarbejdet. Konklusionen må klart være, at denne funktion er blevet en krumtap i det samlede aktiverings- og samarbejdskoncept. Det er samtidig udtryk for en bred erkendelse af, at jobsluserfunktionen vinder i styrke og effektivitet, når den udvides til at være en permanent opgave. De lokale, frivillige jobsluserkorps kan ikke i længden opfylde funktionen på tilfredsstillende vis, hvis det udelukkende skal ske som en ekstraopgave inden for rammerne af øvrige funktioner og forpligtelser i de faglige organisationer. En grundidé i projekt Jobslusen har desuden været, at den enkelte ledige tilbydes den tættest muligt opfølgning og "mandsopdækning". En anden grundidé er, at man så vidt muligt undgår, at projektdeltagerne sendes fra den ene vejlederinstans til den anden. Der er brug for en vejledning omkring afklaringen og udslusningen, der bygger på en tæt personindsigt på vejledersiden - og tilsvarende en tæt og kontinuerlig personkontakt for den ledige undervejs i processen. Værkstedets vejledere repræsenterer denne kontakt og viden i en del af afklaringsforløbet. Men en "superjobsluser" kan med fordel gå aktivt ind i afklaringsprocessen for herved at skaffe sig den nødvendige indsigt og forståelse for den enkelte lediges muligheder og barrierer i forhold til den videre udslusning. Disse erfaringer giver anledning til at anbefale, at der etableres en funktion som koordinerende jobsluser, enten i hvert lokalområde eller jævnt fordelt over amtet. I pagt med de hidtidige erfaringer bør den koordinerende jobsluserfunktion svare til en fuldtidsstilling. Ideen er, at de koordinerende jobslusere får til hovedopgave at lede og varetage den individuelle udslusningsproces, indbefattet den vejledning, opfølgning og arbejdspladskontakt, der er kernen i matchningen mellem ledige og virksomheder. De koordinerende jobslusere får samtidig ansvaret for at inddrage det frivillige jobsluserkorps i løbende opgaver efter det aktuelle behov. En anden afgørende opgave for de koordinerende jobslusere vil være at sikre den tætte formidling af beslutninger og procesresultater omkring den enkelte ledige: Fra visitationsled til værksted Fra værksted til jobslusere Fra værksted og jobslusere til øvrige samarbejdspartnere såsom kommuner og andre uddannelsesinstitutioner. 8

9 Den koordinerende jobsluserfunktion sammenfatter herved en række af de vejledningsmæssige og virksomhedsopsøgende opgaver, som i dag er placerede i AF og A-kasser. Det stiller store krav til jobbets personprofil i og med, at der er brug for en dybtgående vejledningsfaglig erfaring kombineret med det fornødne faglige og branchemæssige kontaktnet samt den grundige indsigt i den lokale arbejdsmarkeds- og erhvervsudvikling. Det taler for, at der oprettes stillinger af en vis varighed og stabilitet. 1.5 Behov for langsigtet opfølgning og forløbsanalyse af deltagerresultater I den oprindelige projektbeskrivelse for projekt Jobslusen er der opstillet en række konkrete mål og succeskriterier: Og målsætningen for projektet er, at alle deltagere gennem det tætte samarbejde lokalt opnår ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af 1-2 år fra påbegyndt aktivering i projektet. Hvis ikke projektet direkte finder ordinært job til den ledige, kan vejen til ordinært job eller uddannelse gå gennem privat jobtræning, offentlig jobtræning, individuel jobtræning, puljejob eller kombinationsforløb af uddannelse og ansættelse. Min. 50% af projektdeltagerne kommer i direkte arbejde gennem den lokale opsøgende del Som det fremgår af citatet, er der således fra starten anlagt et længeresigtet tidsperspektiv for projektets målopfyldelse og effektvurdering. Det giver samtidig anledning til at pege på behovet for en længerevarende opfølgning og registrering af projektdeltagernes udslusningsresultater - forstået som den ordinære beskæftigelses- og uddannelseseffekt, såvel som overgangen til forskellige former for tilskudsgivende ansættelsesforhold. I det hidtidige projektforløb er der ikke sket en sådan registrering, der giver mulighed for at foretage en egentlig forløbsanalyse af den enkelte deltagers udslusningsproces. Det gælder også den systematiske registrering af deltageres tilbagevenden til projekt Jobslusen eller til anden form for aktivering efter midlertidige ansættelsesforhold. På denne baggrund må det anbefales, at der så hurtigt som muligt iværksættes en registreringsmetode, hvor hidtidige og nuværende deltagere påføres en markeringskode i AFmatch/Amanda. En sådan registrering bør omfatte alle de ledige, som AF og A-kasser i den forløbne forsøgsperiode har visiteret til værkstederne med henblik på en overgang til Jobslusen. Det gælder uanset om de henviste ledige alene har benyttet sig af værkstedstilbuddet eller er gået videre i Jobslusen. Udsøgningen af målgruppen kan som udgangspunkt ske på grundlag af AOF s grundige registrering af samtlige værksteds- og jobslusedeltagere. Med indførelsen af en særlig markeringskode åbnes der mulighed for at gennemføre en langsigtet og jævnlig vurdering af udslusningseffekten blandt projektdeltagerne. Det gælder også i den udstrækning, at konceptet videreføres i en permanent form. Herved bliver der samtidig lejlighed til at foretage sammenlignende analyser i relation til andre aktiveringsredskaber og aktivitetstyper i den regionale og lokale aktiveringsindsats. 9

10 1.6 Behov for fælles brug af målgruppeprofiler i det tværgående samarbejde De hidtidige erfaringer fra projekt Jobslusen har vist, at målgruppen af såkaldt svage ledige i aktivperioden ikke er homogen. Selv om placeringen i aktivperioden er et fælles vilkår, er der tale om et bredt spektrum af forudsætninger, behov og ønsker i den samlede deltagergruppe. Erfaringen er videre, at aktiverings- og indsatsbehovet heller ikke er entydigt. Det har givet grundlag for at operere med en række brede målgruppeprofiler i procesevalueringen ud fra den begrundelse, at en præcisering og differentiering af lediges indsatsbehov - alt andet lige - vil styrke målrettetheden og herved forbedre den enkeltes resultater. Hertil kommer også behovet for at skabe en fælles forståelse af målgruppens forudsætninger og behov på tværs af Jobslusens samarbejdsaktører. Uden en konsensus om projektets målgruppeprofiler er der fortsat risiko for, at samarbejdspartnerne går hver deres veje i den samlede visitation, vejledning og konkrete indsats over for den enkelte ledige. Det er vigtigt, at samarbejdspartnerne på tværs af systemer og institutioner opbygger en fælles holdning til, hvilke konkrete aktivitetsbehov, handlemuligheder og handlingsplaner der bedst tjener den enkelte ledige. Ellers kan det være vanskeligt at fastholde et klart og entydigt mål for den enkelte lediges aktivering og udslusning på kort eller længere sigt. Det må derfor anbefales, at samarbejdspartnerne på tværs af institutioner og lokalområder sammen udvikler en fælles beskrivelse af de målgruppeprofiler, man møder blandt de tilbageværende ledige - og endvidere af de aktivitets- og indsatsbehov, der kendetegner den enkelte målgruppeprofil. Der tænkes her på en meget konkret beskrivelse af "typiske" forudsætninger, problemer og reaktioner, som samarbejdspartnerne hver især kender grundigt fra det daglige arbejde. Målet er at skabe et redskab, der er operationelt i hverdagen. Det må videre anbefales, at et permanent samarbejdsprojekt indledes med et konensusseminar, hvor alle samarbejdsrepræsentanter i tværgående grupper arbejder med at definere målgruppeprofiler og drøfte aktivitetsbehov ud fra de generelle erfaringer fra aktiveringsindsatsen over for forsikrede såvel som ikke-forsikrede ledige. De brede målgruppeprofiler, der er udarbejdet i forbindelse med procesevalueringen, kan eventuelt bidrage som inspiration for den fælles arbejdsproces. 1.7 Behov for fælles kvalitetskriterier og kvalitetssikring I forlængelse af spørgsmålet om målgruppeprofiler er der grund til at pege på behovet for en fælles kvalitetssikring i tilfælde af, at Jobslusen bliver et fast og permanent samarbejdsprojekt. Afgrænsningen og beskrivelsen af målgruppeprofiler og aktiveringsbehov kan i sig selv ses som en fælles platform for, hvordan man så konsekvent som muligt kan fastholde den individuelle behovsorientering i aktiveringen. Det må anbefales, at samarbejdspartnerne som en del af den fælles udviklingsproces opstiller fælles kvalitetskriterier og succeskriterier for et permanent samarbejde. Det gælder blandt andet en fælles vedtagelse og beskrivelse af: Hvilket opgaveflow der er i det samlede projekt 10

11 Hvilken arbejdsdeling der skal herske mellem samarbejdspartnerne i de enkelte opgaver Hvilken ansvarsfordeling der knytter sig til de enkelte opgaver og funktioner i det samlede samarbejdsflow Hvilke procedurer samarbejdsparterne skal følge i de lediges samlede proces fra visitation til værkstedsophold, overgang til Jobslusen samt udslusning og opfølgning Hvilke mål og succeskriterier der skal gælde for den gode praksis i såvel værksteder som Jobslusen for de ledige, der visiteres til værkstederne med henblik på at overgå til Jobslusen Hvilke tilbud der som minimum skal være til stede for de ledige i det samlede projekt Hvilke tidsrammer der som minimum skal være styrende for den enkelte lediges forløb Hvilke opfølgningsmetoder der anvendes på hvilke tidspunkter i den enkelte lediges forløb Hvordan det sikres, at ledige med andre behov hurtigst muligt overflyttes fra værkstederne til relevante tilbud mv. 1.8 Behov for tydeligere integration af kommunerne i samarbejdet Med evalueringen er det påpeget, at der fortsat mangler en klar definition og beskrivelse af den rolle, som kommunerne forventes at spille. Det gælder først og fremmest den rolle, der knytter sig til kommunernes aktiveringsindsats, deres ansvar for oprettelsen af fleks- og skånejob - samt deres mangeårige erfaringer med at aktivere og integrere de svageste grupper af ledige. En væsentlig konklusion har været, at AF, A-kasser og kommuner i dag søsætter en lang række parallelle initiativer og aktiviteter, som i stigende grad retter sig mod de samme målgruppeprofiler, uanset at der er tale om henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Som et eksempel er der grund til at nævne den virksomhedsopsøgende indsats, som med fordel kunne koordineres og styrkes i en samlet bestræbelse på at inddrage lokale virksomheder i aktiveringen og udslusningen af ledige. Det er desuden nærliggende at udbygge det konkrete samarbejde om visitationen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige til et mere fælles udbud af aktivitetstyper. Et eksempel vil her være at give dagpengemodtagere adgang til de arbejdsprøvningsforløb, der iværksættes i kommunalt regi - og omvendt give bistandsmodtagere adgang til de åbne værkstedsfaciliteter i regi af projekt Jobslusen. Det må på denne baggrund anbefales, at der i den nærmeste tid gøres en særlig indsats for at afklare og konkretisere, hvordan der kan skabes ramme og praktiske retningslinier for et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem AF, A-kasser og kommuner mv. på lokalt plan i bestræbelserne på sammen at opbygge et rummeligt arbejdsmarked. 1.9 Behov for aktiv inddragelse og ansvarliggørelse af både private og offentlige arbejdspladser i Jobslusen Flere virksomhedsrepræsentanter fra såvel den offentlige som private sektor har gjort gældende, at der ikke i tilfredsstillende omfang sker en udslusning af projektdeltagere til de ordinære job, der løbende stilles til rådighed. Konklusionen fra evalueringen lyder, at det ikke er tilstrækkeligt at opretholde et bredt udbud af praktikpladser, jobtræningspladser og ordinære job for at skabe en beskæftigelseseffekt. Udbuddet er ikke i sig selv en garanti for, at ledige opnår 11

12 ansættelse. Det afgørende er, at det enkelte tilbud direkte matcher den enkelte lediges kompetencer og positive ønske om at afprøve det pågældende job- og brancheområde. Det giver for det første grund til at anbefale, at samarbejdspartnerne i rundbordsgrupperne og fra centralt hold sætter kræfterne ind en systematisk indsats for at udbrede information og viden om det voksende behov for at opretholde et tværgående samarbejde omkring aktivering og rekruttering i lokalsamfundene. Heri ligger også en anbefaling om, at arbejdsgivere i lokalområderne fortsat opfordres til at gå aktivt ind i: Tilrettelæggelsen af virksomhedsbesøg for udvalgte grupper af projektdeltagere Individuelle drøftelser med jobslusere og ledige om konkrete jobskyggeordninger, praktikforløb, jobtræningspladser eller ordinære ansættelsesforhold Deltagelse i temaarrangementer i værksteder om emner som for eksempel rekrutteringskriterier, kompetencekrav og faglige muligheder inden for konkrete jobtyper, arbejdsorganisering, adfærdsnormer og sociale forventninger i det kollegiale miljø mv. Et vigtigt forslag er i denne forbindelse, at virksomhedernes aktive inddragelse ikke alene hviler på ledelsesrepræsentanter, men også i videst mulige omfang bringer medarbejdersiden på banen. Det giver videre anledning til at anbefale, at samarbejdspartnerne med udgangspunkt i rundbordsgrupperne eller gennem andre særligt nedsatte samarbejsfora udarbejder en virksomhedsvejledning, som indgående og konkret beskriver, hvordan ledelse og medarbejdere rundt på både private og offentlige arbejdspladser kan tage imod en ledig: Som ikke længe har haft tilknytning til en arbejdsplads og et kollegialt miljø Som nærer frygt for ikke at slå til i de faglige kompetencekrav Som nærer frygt for at falde uden for den sociale accept og normerne i det kollegiale miljø Som har en skrøbelig selvtillid og derfor brug for en god portion positiv støtte Som har motivationen, viljen og modet til at gøre en indsats og bruge energi på at engagere sig i arbejdspladsen - både fagligt og socialt 12

13 2 Indledning 2.1 Jobslusens formål I foråret 1999 lød startskuddet for projekt Jobslusen, hvor Arbejdsformidlingen i et tæt organiseret samspil med A-kasser, fagorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige arbejdspladser har søgt at skabe den bedst mulige ramme for aktiveringen af ledige med længerevarende ledighed bag sig. Målgruppen har fra starten været defineret som såkaldt svage og udsatte grupper af ledige, der trods gentagne aktiveringstilbud ikke har fået nytte af det generelle økonomiske opsving og den øgede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projekt Jobslusen har således været, at de ledige projektdeltagere har brug for et særligt aktiveringstilbud, der adskiller sig fra de aktiviteter, som de fleste allerede har afprøvet uden beskæftigelseseffekt. 2.2 Evalueringens formål Det overordnede formål for evalueringen har været at belyse, om projekt Jobslusen fremmer og forbedrer arbejdsmarkedsintegrationen inden for målgruppen af langvarigt ledige i Viborg amt. Formålet har endvidere været at evaluere, om Jobslusen har bidraget til at skabe et bæredygtigt tværinstitutionelt samarbejde, der styrker og effektiviserer aktiveringen af langtidsledige såvel som den virksomhedsvendte indsats og forebyggelsen af flaskehalse på det regionale arbejdsmarked. Procesevalueringen af Jobslusen har herved haft et dobbelt sigte, for så vidt at der både er sat fokus på selve aktiveringsmodellen og på det særlige samarbejdskoncept, der har været det bærende led i projektet. Målet har for det første været at vurdere, hvordan de anvendte aktiverings- og udslusningsredskaber fungerer i praksis, og hvilke fornyende elementer Jobslusen føjer til den hidtidige indsats. Målet har for det andet været at vurdere, hvordan det tværgående aktørsamarbejde fungerer i praksis, og om samarbejdsmodellen i Jobslusen reelt opfylder resultatkravene og projektdeltagernes behov for at ændre arbejdsmarkedsstatus. Målet har for det tredje været at vurdere, hvordan Jobslusens særlige aktiverings- og samarbejdskoncept i givet fald kan forankres i AF s ordinære drift som et kontinuerligt projekt under den samlede regionale arbejdsmarkedsindsats over for ledige og virksomheder Det problem- og handlingsorienterede perspektiv Med denne målformulering er der samtidig gennem hele evalueringsforløbet lagt vægt på at fastholde et problem- og handlingsorienteret sigte, som sætter fokus på såvel positive som mere negative erfaringer med henblik på undervejs i processen at give forslag til omlægninger og justeringer efter behov. 13

14 Med den problem- og handlingsorienterede indfaldsvinkel er søgelyset rettet mod de forhold, der kan forklare resultaterne og dermed også give mulighed for at ændre på de forhold, der står i vejen for mål- og resultatopfyldelsen i projektet. I handlingsorienteringen har der således ligget et ønske om at udføre en operativ evaluering og ikke kun en registrerende analyse. 2.3 Evalueringskriterier For at tilgodese det problem- og handlingsorienterede perspektiv er der fastlagt en række evalueringskriterier, der har udgjort de centrale succesindikatorer i den løbende vurdering. Det gælder:! Udslusnings- og netværkskriteriet! Kompetenckriteriet! Samarbejdskriteriet! Kvalitetskriteriet Udslusnings- og netværkseffekten Med udslusnings- og netværkskriteriet har vurderingen været rettet mod Jobslusens ordinære beskæftigelses- og uddannelseseffekt og herunder mod projektets evne til aktivt at støtte deltagerne i at opbygge og forbedre deres kontaktnet til virksomheder og arbejdspladser gennem praktikperioder mv. Det gælder først og fremmest den løbende opfyldelse af Jobslusens målsætning om at skabe en direkte beskæftigelseseffekt svarende til, at 50% af deltagerne opnår fodfæste på det ordinære arbejdsmarked inden for 1-2 år efter påbegyndt aktivering i projektet. Det gælder desuden et mål om at udsluse deltagerne indirekte via privat eller offentlig jobtræning, praktikordninger, puljejob, servicejob m.v Kompetencekriteriet Med kompetencekriteriet har evalueringen sigtet på at belyse den kvalificeringseffekt, der vedrører deltagernes løbende opbygning og udvikling af en arbejdsmarkedskompetence. Kompetencekriteriet sætter dermed fokus på de bredere, kvalitative deltagerresultater, der spænder fra en styrkelse af den enkelte deltagers personlige og sociale kompetence, motivation og handlekraft - til en kvalificering af det alment-faglige og teknisk-faglige færdighedniveau Samarbejdskriteriet Med samarbejdskriteriet er der i evalueringen taget sigte på det tværgående samarbejde og den særlige projektorganisering i Jobslusen. Hovedspørgsmålene har været, om Jobslusen udgør et nyskabende samarbejdskoncept, der i praksis adskiller sig fra traditionelle samarbejdsrelationer - og endvidere om aktiveringen i Jobslusen er blevet kvalitativt forbedret og effektiviseret i kraft af samarbejdet Kvalitetskriteriet Med kvalitetskriteriet har det været målet at vurdere, hvordan der i Jobslusen er skabt redskaber til effektivt at afklare og matche den enkelte deltagers forudsætning, behov og ønsker. 14

15 Det gælder også redskaber til at matche den enkelte deltagers samlede kompetencegrundlag med kompetencekravene og medarbejderbehovene i den enkelte virksomhed i tilfælde af ordinær jobformidling, jobtræning eller virksomhedspraktik mv. Til kvalitetsvurderingen hører endvidere visitationsprocessen og det tværgående samarbejde, der er udviklet i tilknytning til visitationspraksis. 2.4 Evalueringens metode Evalueringen er designet som en aktøranalyse, som igennem hele forløbeet har rettet blikket mod alle de aktører, der spiller en aktiv rolle i forhold til Jobslusen. Evalueringen har omfattet:! medlemmerne af den overordnede styregruppe! medlemmerne af de lokale rundbordsgrupper! den overordnede projektleder og projektkoordinator! projekledere og medarbejdere i de lokale åbne værksteder! jobslusere fra de medvirkende fagorganisationer! projektdeltagere! virksomheder. Dataindsamlingen er baseret på kvalitative metoder i form af løbende aktørinterview i de fire lokalområder, lokale værkstedsobservationer, deltagelse i styregruppe- og rundbordsgruppemøder samt en spørgeskemarunde blandt deltagere på tværs af lokaltilknytningen. Der har langt overvejende været tale om direkte interview med enkeltpersoner eller grupper. I en række tilfælde er der desuden foretaget telefoninterview. Hertil kommer brug af de nøgletal, deltagerstatistikker og statusbeskrivelser, som de åbne værksteder og projektleder har udarbejdet kvartalsvist. Dataindsamlingen har været jævnt fordelt over den samlede projektperiode og har således fundet sted fra foråret 1999 til efteråret Forskellige lokale rammebetingelser påvirker ikke det samlede resultat Jobslusen er etableret i fire geografiske lokalområder med hver deres rammebetingelser, dvs. forskellige arbejdsmarkeds- og erhvervsstrukturer, forskellig udvikling, forskellig infrastruktur, forskelligt udbud af uddannelsesinstitutioner - og sidst, men ikke mindst - forskellige lokalt forankrede livsformer og værdier blandt de aktører, der har medvirket i Jobslusen som samarbejdspartnere og projektdeltagere. Det er nærliggende at antage, at sådanne lokale variationer har indflydelse på forløbet og udviklingsprocessen i et projekt som Jobslusen. Derfor er der i evalueringen lagt vægt på at sikre det lokale perspektiv gennem tilbagevendende besøg, møder, interview samt indsamling af andet statusmateriale i alle fire lokalområder. Det er imidlertid værd at bemærke, at erfaringerne samlet set ikke tyder på, at lokale forskelle i arbejdsmarkedsudvikling, erhvervsstruktur, infrastruktur m.v. har indvirket på Jobslusens udviklingsproces og udslusningsmuligheder i et sådant omfang, at det giver anledning til at give en særskilt vurdering af lokale resultater og processer. 15

16 Det kan ikke afvises, at lokaltilknytningen og det geografiske tilhørsforhold til en vis grad påvirker deltagernes forudsætninger, behov og ønsker. Lokaltilknytningen spiller en rolle for de livsformer og værdier, som deltagerne bringer med sig, når de visiteres til projektet. Livsformer og værdier udgør en aktiv del af deltagernes forudsætninger. Livsformer, værdier og sociale erfaringer fra nærmiljøet præger desuden de forventninger og forhåbninger, som den enkelte har til aktiveringens nytteværdi og til de fremtidige beskæftigelsesudsigter. Men evalueringen giver alligevel grund til at konkludere, at resultaterne af Jobslusen i langt højere grad skal ses i lyset af den tværgående samarbejdsmodel, der er grundstenen i projektet. Det centrale spørgsmål har således på tværs af lokalområderne været, om systemerne er i stand til at skabe fælles mål, værdigrundlag og succeskriterier for projektforløbet og for de ønskede resultater. Med udgangspunkt i de anvendte evalueringskriterier har evalueringen vist, at succesen ikke er geografisk betinget. Den afhænger først og fremmest af, at samarbejdsparterne har evne, vilje og motivation for at tilpasse den indgroede systemtankegang til nye ideer og værdimål, der rækker ud over systemets egne grænser. Den afhænger af, at samarbejdspartnerne hver især er i stand til at fokusere på og fastholde de brede fælles udviklingsperspektiver og acceptere, at der er brug for en idémæssig og metodisk nytænkning, der i nogle tilfælde kan bryde med systemernes interne traditioner og præmisser. De følgende kapitler redegør nærmere for de projektresultater, der er fremkommet gennem evalueringen. 16

17 3 Jobslusen som aktiveringsmodel - samarbejdet skal sikre kvaliteten En vurdering af samarbejds- og kvalitetskriteriet 3.1 Indledning Et af Jobslusens centrale forsøgsperspektiver handler om selve projektmodellen og det forsøgsperspektiv, der fra starten har knyttet sig til ideen om det tværgående samarbejde omkring aktiveringen af ledige i aktivperioden. Idégrundlaget har netop været, at samarbejdet skulle være et fornyende element, der kunne tilføje aktiveringsindsatsen over for den udvalgte målgruppe en bedre kvalitet og effekt end hidtidige aktivitetstilbud. Procesevalueringen har klart dokumenteret, at aktiveringskonceptet i Jobslusen ikke kan adskilles fra den samarbejdsmodel, der er etableret i forbindelse med projektets praktiske implementering. Aktiveringen og det tværgående samarbejde går så at sige op i en højere enhed, og derved bidrager alle samarbejdsaktører i realiteten til kvaliteten i Jobslusen. Man kan sige, at kvalitetssikringen i praksis påhviler alle samarbejdsparter, som spiller hver deres aktive rolle i relation til Jobslusens proces og resultater. Det er samtidig ensbetydende med, at samarbejdsparterne er afhængige af hinandens ydelser og kvalitetsbevidsthed i forhold til det fælles projekt Jobslusen. Samarbejdsparterne udgør en sammenhængende kæde, hvis styrke som bekendt afhænger af det svageste led. Derfor vil kvaliteten i aktiveringen alt andet lige styrkes i takt med, at samarbejdet omkring aktiveringen konsoliderer sig og finder sin optimale form. Men omvendt betyder det også, at samarbejdets levedygtighed vil afhænge af, at aktiveringen lykkes på en måde, som alle parter kan være tilfredse med. Samarbejdet kan ikke overleve som en formel og instrumentel aftale, der indgås i gensidig høflighed mellem forskellige institutioner og systemer. Samarbejdet vil kun i længden overleve, hvis det etableres som en ny organisk helhed, hvor parterne hver især tør overskride systemiske traditioner og normer, tør udfordre hidtidige magtpositioner og sammen skabe noget nyt, der sætter sig udadtil i samarbejdets resultater såvel som indadtil i den enkelte organiations praksis og holdninger i forhold til aktiveringsopgaven. En vurdering af samarbejdskriteriet og kvalitetskriteriet bør således vurderes under et og omfatte hele viften af bidrag, som de forskellige aktører i samarbejdet tegner sig for. Det gælder alle led fra AF og A-kassernes visitation af ledige - over de åbne værksteders løbende aktivitetsudbud - til jobslusernes og fagforeningernes opsøgende virksomhed - videre til kommunernes medvirken ved etablering af skåne-/fleksjob, revalideringsplaner mv. - samt til private og offentlige virksomheders aktive deltagelse i skabelsen af praktikpladser, jobtræningspladser og ikke mindst ordinære ansættelsesforhold. De følgende afsnit analyserer dette samarbejdsflow og vurderer de muligheder og barrierer, der hidtil har været og fortsat er, for at opnå den bedst mulige kvalitet via samarbejdet i Jobslusen. 17

18 3.2 Det åbne værksted - et kollektivt vejledningsmiljø til individuel handlingsplanlægning I centrum for samarbejdet står AOF s åbne værksteder, som i forsøgsperioden har dannet base for projekt Jobslusen i de fire udvalgte lokalområder. I de åbne værksteder er de ledige i første omgang blevet visiteret til startpakken, dvs. til det tre ugers introduktionsforløb, der er indgangen til de videre aktiviteter i værkstederne. Med startpakken tilbydes de ledige et indledende afklaringsforløb, hvor den enkelte under aktiv vejledning sætter kritisk fokus på sine egne personlige, sociale og faglige kompetencer - men også på ønsker og muligheder for fremtiden. Målet er, at afklaringsprocessen under startpakken skal munde ud i en fastlæggelse af det individuelle aktiveringsbehov, der knytter sig til den enkelte persons handlings- og fremtidsplan. Nogle ledige skal hurtigst muligt ud i en virksomhedspraktik eller et jobtræningsforløb for at forberede og kvalificere sig bedst muligt til en mulig ansættelse gennem den daglige tilknytning til det faglige og kollegiale miljø på en arbejdsplads. Andre har brug for en længere periode i de åbne værksteder for at opruste selvtilliden og arbejdsmarkedskompetencen gennem den tætte individuelle vejledning i værkstedsmiljøet. Alle har med meget få undtagelser brug for at indgå i en social sammenhæng uden for hjemmets vægge. Det sociale rum er i sig selv med til at vedligeholde og styrke arbejdsmarkedskompetencen, således som det også vil fremgå af senere afsnit Supervision og support til det personlige initiativ En af hovedpræmisserne i værkstedsmodellen er, at deltagerne skal være indstillede på at gøre en indsats og tilrettelægge et forløb af egen kraft. Projektledere, vejledere, undervisere, jobslusere og øvrige samarbejdsparter udgør en form for supervisorer og supportere. Men uden den personlige handlekraft vil der ikke ske afgørende fremskridt. Derfor har den enkelte deltager en valgmulighed til enten at være passiv eller udfarende og aktiv - i hvert fald inden for et vist tidsrum. Konceptet i projekt Jobslusen skærper således kravene til de lediges egne initiativer og handlekraft. Men det skærper også kravene til den løbende opfølgning - mellem værksted, jobslusere og øvrige samarbejdsparter. De ledige visiteres til de åbne værksteder på det fælles grundlag, at de alle som dagpengemodtagere befinder sig i aktivperioden. Men derudover kan de være kendetegnede ved meget forskellige forudsætninger, behov og ønsker, når de kommer til projektet. Et fællestræk er imidlertid, at alle uden undtagelse har brug for at holde gejsten oppe - både ved egen og gensidig hjælp. De er selv med til at afgøre, om opholdet i det åbne værksted og i Jobslusen bliver til en passiv opbevaring eller en aktiv udslusning. Men det skal samtidigt understreges, at kun meget få deltagere er i stand til at gennemføre den handlingsrettede afklaringsproces helt på egen hånd uden støtte i en fast, systematisk og konsekvent vejledning og opfølgning fra de omgivende supervisorer og supportere Værksteder som ramme for kompetenceafklaring og handlingsplanlægning Med den valgte projektorganisering fungerer de åbne værksteder som det naturlige forankringspunkt for denne supervisions- og supportfunktion, for så vidt at værkstederne danner den 18

19 fysiske ramme om den samlede deltageraktivitet - fagligt, socialt, personligt og erkendelsesmæssigt for den enkelte deltager. Men samtidig er det vigtigt at fastholde, at supervisions- og supportfunktionen er et fælles anliggende og kernepunktet i selve samarbejdsmodellen i projekt Jobslusen. Selv om de åbne værksteder bogstaveligt talt lægger rum til aktiviteterne, er det vigtigt at betragte deltagernes afklaring, handlingsplanlægning og resultater i samarbejdets perspektiv. En vurdering af værkstedernes funktionsevne i projekt Jobslusen må således handle om det samspil, der skabes mellem værkstedsaktiviteterne og de øvrige samarbejdsparter i den fælles bestræbelse på at give deltagerne de bedst mulige udslusningsbetingelser. Det har i projekt Jobslusen været de åbne værksteders opgave at opbygge et kollektivt vejledningsmiljø, der effektivt kan fremme den enkelte deltagers kompetenceafklaring og handlingsplanlægning. I praksis er det en opgave, der balancerer mellem forskellige målsætninger. Hovedmålet er klart at skabe en arbejdsmarkedspolitisk udslusningseffekt. Men opfyldelsen af dette hovedmål kræver samtidig, at værkstederne anlægger et bredere afklaringsperspektiv i vejledningen, der handler om at vurdere:! om den enkelte deltager er i stand til at genskabe og opretholde en ordinær arbejdsmarkedstilknytning! om den enkelte deltager i stedet har brug for at benytte nogle af de tilbud, der befinder sig i et grænsefelt mellem den arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske indsats, for eksempel fleksjob, arbejdsprøvning mv. Vejledningen i værkstederne skal således bygge bro mellem det arbejdsmarkedspolitiske hovedsigte og behovet for at afklare, om den enkelte deltager fortsat er til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Værkstedernes vejledere og undervisere kan via den vejledningsfaglige og fagligpædagogiske tilrettelæggelse sætte rammen for denne afklaringsproces, men de kan ikke klare opgaven alene. De må nødvendigvis etablere et tæt samarbejde om afklaringsprocessen med A-kasserne, der har ansvaret for at foretage selve rådighedsvurderingen. Derfor er det afgørende, at værkstedets vejledere og undervisere deler afklarings- og vejledningsfunktionen med jobsluserne. I de tilfælde, hvor der er behov for at vurdere muligheden for et fleksjob eller muligheden for at give en dagpengemodtager plads på et kommunalt arbejdsprøvningstilbud - vil værkstederne være afhængige af, at kommunerne træder ind på banen og yder et samspil omkring overgangen til socialpolitiske foranstaltninger Partsdrøftelser som nytænkning i den praktiske arbejdsmarkedspolitik I forlængelse heraf er der grund til at fremhæve et af de mest fornyende elementer i projekt Jobslusen. Det drejer sig om de såkaldte partsdrøftelser, hvor de forskellige samarbejdsaktører sætter sig sammen i værkstedet med den enkelte ledige og drøfter, hvilke muligheder og barrierer, der tegner sig for personens handlingsplan og fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, efter at den pågældende har tilbragt en vis periode i værkstedet og måske også har været tilmeldt Jobslusen igennem et længere tidsrum. 19

20 Idégrundlaget for partsdrøftelserne omkring deltagernes individuelle situation og fremtidsudsigter var allerede rodfæstet i den planlæggende fase til projekt Jobslusen, hvor initiativtagerne beskrev ideen til rundbordsgrupperne, der danner et mere overordnet, lokalt samarbejdsforum. Hvor samarbejdspartnerne i rundbordsgrupperne sætter mere generelle problemstillinger på dagsordenen i den lokale sammenhæng - kan partsdrøftelserne ses som en videreudvikling og yderligere konkretisering af samarbejdsideen, for så vidt at fokus er sat på den enkelte deltagers konkrete situation, handlingsbarrierer, handlingsmuligheder og videre indsatsbehov. Man kan også sige, at rundbordsgrupperne i den samlede samarbejdsstruktur udgør det generelle og politikskabende lokale samarbejdsforum, mens partsdrøftelserne tilsvarende er et fællesforum for personsager og den specifikke udmøntning af handlemuligheder og løsningsmodeller for den enkelte deltager: Partsdrøftelserne har hidtil ikke omfattet en fast gruppe af samarbejdsparter i de fire lokalområder. Ved nogle lejligheder er både AF, A-kasser, kommuner, jobslusere og værkstedsvejledere til stede sammen med den ledige. I andre tilfælde er der tale om en mindre partsgruppe, der for eksempel ikke inddrager kommunale repræsentanter. Men evalueringen tyder klart i retning af, at partsdrøftelserne er på vej til at blive en fast procedure i projekt Jobslusen. En af tankerne er, at når man som ledig fortsætter i Åbent Værksted og Jobslusen - så er det alene en antydning af, at der er andre problemer end ledigheden - ud over det arbejdsmarkedspolitiske sigte. Når en person har været i Åbent Værksted i en vis periode, og når der ikke er en klar plan og en tro på, at det virker - så bliver det standard, at man tager en 4- partsdrøftelse. Det kan også være, at det skal gøres for alle værkstedsdeltagere, der opholder sig i værkstedet i et givet tidsrum. Efterhånden bruger vi jo Åbent Værksted og Jobslusen i næsten alle de tilfælde, hvor folk nærmer sig aktivperioden, og de andre tilbud ikke har virket... (AF-repræsentant). I det daglige værkstedsforløb er resultaterne imidlertid afhængige af, at der skabes en kontinuerlig erfaringsudveksling og videndeling på kryds og tværs af samarbejdspartnerne og med udgangspunkt i de afklaringsprocesser og vejledningsaktiviteter, der finder sted i værkstederne. Evalueringen giver anledning til at konkludere, at samspillet mellem de mange samarbejdsaktører har været i konstant udvikling gennem forsøgsperioden. Der har som helhed været tale om en positiv udviklingsproces, men for at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for det fremtidige samarbejde, er der grund til at hæfte sig lidt nærmere ved de problemstillinger, der præger samarbejdet i det hidtidige forløb. 3.3 Værksteder og jobslusere - vækstlag for gode resultater Værkstedsfunktionen og jobsluserfunktionen udgør tilsammen en grundpille i projektkonceptet. Derfor er der også igennem hele forsøgsperioden sat et særligt fokus på sammenhængskraften mellem de åbne værksteder og de lokale jobslusere. Det tilbagevendende spørgsmål har været, om værkstedsfunktionen og jobslusefunktionen supplerer hinanden på en optimal måde. Det skærper selvfølgelig kravene til de lediges egne initiativer og handlekraft. Men det skærper også kravene til den løbende opfølgning - først mellem værksted og jobslusere, siden i forhold til de øvrige samarbejdsparter i projektet. 20

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, Vision/ Det overordnede mål Indledning Rette tilbud til rette borger med henblik på at bringe borgeren i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Fokus i indsatsen er på virksomhedsrettet aktivering

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel.

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel. /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN 'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ 3HMOHP UNHUIRUEHVN IWLJHOVHVLQGVDWVHQL5$5 Med Flere i arbejde er der lagt op til store udfordringer og flere frihedsgrader for den regionale og lokale

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN VELKOMMEN 03 til samarbejdet i det lokale beskæftigelsesråd Denne pjece er en velkomst til medlemmerne af de nye lokale beskæftigelsesråd. Som led i kommunalreformen

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. januar 2017 en leder til Virksomhedsservice. I denne job- og personprofil beskriver vi de nødvendige personlige og faglige

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til Tilbudsservice. Borgere, virksomheder, eksterne og interne samarbejdspartnere skal opleve et Jobcenter

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 24. november 2015 Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Tidligere har Aarhus Kommune årligt

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN VELKOMMEN 03 til samarbejdet i det lokale beskæftigelsesråd Denne pjece er en velkomst til medlemmerne af de nye lokale beskæftigelsesråd. Som led i kommunalreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde.

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. HK/Kommunal og det frivillige arbejde HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. Hovedprincipper: HK/Kommunal støtter og anerkender værdien af

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere