replikker nr 18 oktober 2009 tema : hvaffor et dyr?

Transkript

1 replikker nr 18 oktober 2009 tema : hvaffor et dyr?

2 R E P L I K K E R udgives halvårligt af Danske Dramatikere Nørre Voldgade 12, 2. sal 1358 København K tlf fax [email protected] issn oplag 500 redaktør Anders Busk TEMAredaktion Rum Malmros tryk Eks-skolens Trykkeri A/S layout Anders Busk omslagsfotos Rum Malmros fotos hvor intet andet er angivet Rum Malmros Artikler og læserbreve modtages gerne elektronisk på: [email protected] eller sendt til forbundets adresse. R E P L I K K E R N R. 1 9 udkommer marts REPLIKKER NR. 18 faldet af? så er det bare op på hesten igen...

3 r e p l i k k e r o k t o b e r t e m a : h v a f f o r e t d y r? LEDER 4 tema: hvaffor et dyr... 7 intro 9 tommy 10 rasmus 14 gitte 16 peter 18 stor læsertest: hvilket dyr er du? 22 nyt fra forbundet 26 ny arkivaftale med dr 27 nyt på teaterområdet 28 beskæringer 29 digterhjemmet på fanø 30 kollektive forældede midler 31 christinas hjørne 32 nye medlemmer 34

4 formandens leder Dramatiker Kunstner eller håndværker? Kollega eller konkurrent? Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende? Til grin? Lidt af hvert? Det hele? Hele tiden? En gang imellem? Kunstner? Ja for fanden. Når det løfter sig. Når du overrasker dig selv. Når ord bliver til liv. Når de, som skal realisere dem, fordobler i stedet for at halvere. Når Det flytter sig. Og Dem.Og Dig. Håndværker? Når du bare kan det lort. Research. Disponering. Dialog. Spændingskurve og den dramaturgi, som bestemmes af fedterøve og bogholdere, og det så alligevel ligner noget. Kollega? Du er ikke alene. Det føles bare sådan. Men der er andre, som også vil forsøge, forandre, forbedre, forhindre eller i hvert fald underholde. Og I har om ikke andet en fælles interesse i, at netop det behandles og betales bedre. Konkurrent? Men glem ikke at hun også vil opføres, indspilles, udsendes, trykkes og klappes af og er hun ikke bedre så er hun måske billigere eller død eller fransk? Lønmodtager? Se det i øjnene. Dit førstegangshonorar er formentlig det eneste du ser, selvom det føltes som en født klassikere, da du hæftede manuskriptet sammen. Glem ikke at lægge til side til skatten. Og tænk ikke for meget på royalty. Der er rigtig mange, som skal dækkes ind, før der bliver noget til dig, som fandt på det hele. Du får lov til at betale arbejdsmarkedsbidrag, men arbejdsmarkedets reg-ler gælder stort set ikke for dig. Selvstændig erhvervsdrivende? Så måske er det det, du er? Selvstændig erhvervsdrivende? Spørg din revisor. Og hvis du ikke har råd til en revisor, så er du nok ikke. Ellers kan hun trækkes fra. Til grin? Sikkert. Hvad enten du er kunstner, håndværker, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende eller lidt-af-hvert-dramatiker, er selv timelønnen for en komedie en tragedie, og når så instruktøren i øvrigt mener selv at have fundet på det meste, og producenten først skal have dækket lejen af sine egne bukser, før du ser en krone, og du selv i bedste fald er krediteret med småt efter den lokale smørrebrødsbutik - ja, så er du til grin. Kollega og konkurrent: Og så er det måske du skal overveje om vi i fællesskab, konkurrenter eller ej, kunne gøre det lidt sjovere at være dramatiker i Danmark. Dette nummer af replikker handler om gode grunde til at være medlemmer af Danske Dramatikere. Side 6

5 Til grin? Sikkert. The Laughing Audience, william Hogarth, side 7

6 formandens leder Forbundet blev for mere end hundrede år siden stiftet af Emma Gad, som ud over sine beundringsværdige overvejelser omkring god takt og tone, var en flittig teaterdramatiker og af samme grund forbitret over den ringe aflønning af disse. Hverken manerer eller honorarer ville formentlig tilfredsstille hende nu, hvor hun fra sit maleri ser overbærende ned på os på forbundets kontor. Til gengæld ville hun glædes over et rigt teaterliv som på trods af og på grund af vilkårene spænder fra to fingerdukker og en ølkasse til hele svineriet på Holmen, en filmindustri der klarer både ligskænderiet af Lille Per, Italiensk og Bænk for begyndere, Fest og Lille Lasses seneste mareridt. Hun ville undre sig over hvor meget tid vi tilbringer sammen med kriminelle på stadig flere TV-kanaler, og hun ville sammen med os andre sige Mon dog? når talen faldt på drama via mobiltelefon eller transmission til ubemandede motorvejstoiletter, førerløse tog og hovedløse krigsindsatser. For det går stærkt nu. Stadig flere vinduer åbnes til stadig flere platforme for nu at blive i det sprog. Hvad er din fortælling så værd? Første gang. Anden gang. På telefon? På PC? I en nichekanal? Klokken 20? Klokken 04. På DVD. On demand? Via Kabel? Satellit? Til skolebrug? På turne? Som eksamensopgave? Til handelsflåden eller Færøerne? På tryk? Eller afgav du alle rettigheder, fordi du var så glad og beæret over overhovedet at blive spurgt og i øvrigt havde glemt dine læsebriller. Og hvad skal vi andre leve af, mens vi ser på dine gratis genudsendelser? Eller din svenske kollegas gratis genudsendelser eller en gammel for længst afskrevet amerikansk serie om Koreakrigen, som forhåbentlig forbliver mere dum end aktuel. Hvor skal der blive plads og råd til de genudsendelser som koster noget. Som blev produceret dengang fortællinger også forekom på radio og ikke nødvendigvis var 13 eller 26 x 47,30 minutter før vi fattede meningen. Og hvor bliver der plads og råd til det nye som kan løfte røven et øjeblik fra plyssædet, stoppe hånden et nanosekund før chipsskålen og få nogen til at: Genoverveje deres ægteskab, politiske overbevisning eller valg af husdyr. Og ja. De har det svært. Teaterdirektørne, producenterne, radio- og TV-stationernerne, men det er ikke din skyld. Det er ikke dig, der har skabt deres problemer, og ikke dit elendige honorar, der har skabt deres underskud. Så meget mere pinligt er det at vi må kæmpe i årevis for at få en overenskomst, skændes om småbeløb og forsvare vores ophavsret mod uvarslet ekspropriation, når nye udnyttelsesmuligheder dukker op. Men sådan er vilkårene, og kun fordi vi gør det sammen har det nogen effekt. Det er derfor du skal være medlem af Danske Dramatikere. Per Schultz, formand. Og hvad vil du så leve af når du ikke længere bliver spurgt. Ikke længere kan finde på noget, og når det, du alligevel kan finde på, ikke længere er så forbløffende eviggyldigt. Side 8

7 tema side 9

8 Side 10 Det er blevet så moderne at finde ud af hvem og hvorfor man er - så moderne at ingen rigtig gider finde ud af det længere...

9 intro find din egen stil er sammen med hvilken bil/ bikini er du? og læsertest om livsstilssyg-domme langsomt ved at forsvinde ud af aviser og ugeblade og ind på fjæset. Men når man ikke lige er på facebook, men derimod et relativt nyt medlem af noget så relativt gammelt som Danske Dramatikere - der for tre år siden rundede de hundrede - ja, så er det vel ikke underligt at man er lidt YT og gerne vil finde sig selv midt i det hele, eller i det mindste gerne vil vide, hvad man er med i? Jeg har derfor sat mig for at finde ud af hvad Danske Dramatikere er, og hvad man egentlig bruger sådan et forbund til? For er forbundet (og vi, der har gjort ordkløveri til en levevej), egentlig andet end en flok skrigende krager, der evig og altid brokker os og skræpper op - bare for at høre lyden af vores egen stemme? Er vi forkælede, trøffelfedede kongepudler, der vimser rundt i lyserødt tylskørt og piver over en flok vilde ulve af producenter, der blot forsøger at overleve? Er forbundet en gammel cirkushest, der ikke kan lære nye numre? Eller er det snarere en ulykkelig dansebjørn, der brummende må rejse sig på bagpoterne og træde frem og tilbage og svinge lidt med labberne, når producenternes krav til rettigheder og nye gennemskrivninger og regeringers skiftende spareplaner, tænder for polkamusikken og rykker lidt for hårdt i det reb, vores dramatikere, oversættere og manuskriptforfattere er bundet med? Eller er forbundet i virkeligheden en fortidsøgle? Et dumstædigt lockness-uhyre der ikke hører til i nutiden, men nægter at synke tilbage i ursuppen. Er hele idéen om at have en fagforening for dramatikere og manuskriptforfattere noget, der hører kridttiden til? Har Danske Dramatikere med sin støvede tankegang, sin samling af utidssvarende, forstenede livsformer (de såkaldte medlemmer) nogen som helst relevans i vor højhastighedstidsalder, hvor globaliseringen har udkonkurreret biodiversiteten, og hvor fællesskab og sammenhold er kommet nederst i Nationalmuseets kælderarkiv, klemt inde mellem hulemalerier og sabeltigre, til venstre for mammutterne, lidt bag en hashbod fra Christiania? Er der overhovedet nogen grobund for utopiske idéer om at vandre i store flokke ud over stepperne, eller kan vi ligeså godt vende bugen i vejret nu da størrogn med lethed af de travle forbrugere kan erstattes med billig og velsmagende dåse-tang? Er vi fabeldyr? Truede eller simpelthen uddøde? Eller har vi stadig en plads i økosystemet? For hvem vil ellers gribe ind, når halsbåndet strammer? Blande sig når støtten til danske teatre (og teaterdramatik) pludselig siver ud af bagdøren? Interessere sig for vores ordkløveri om vore niche-problemer? Advare fremtidens manuskriptforfattere på fremtidens lavbudgets-tv-serier mod at blive udnyttet som en flok burhøns, hvor de (vi!) i lavloftede betonhaller med kunstlyset tændt i døgndrift, skal tvinges til at producere guldæg til markedsmekanismernes svingende mindstepris, på grund af en urimelig kontrakt? Men godt ord igen: Selvom dette er undertegnedes første rigtige møde med dybdeborende og undergravende journalistik, (yiiihaaaa!), har jeg har opsporet nogle nøglepersoner, der har indvilliget i at fortælle, hvad de bruger forbundet til. Og vigtigst af alt: Hvis Danske Dramatikere var et dyr, hvilket dyr var det så? - Rum Malmros, september 2009 side 11

10 tommy Tommy Bredsted er uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen og har bla. skrevet manuskript til spillefilmen Max Pinlig, teaterstykket Kroppens funktioner og DRs radioføljetonserie Sommer. Selvom jeg er 15 minutter forsinket, tager en storsmilende Tommy imod mig i sin skrivestue i Tonestyrelsens domicil inde i Sølvgade. Efter en kop stempelkaffe og et par indledende latteranfald, smider jeg bomben (i form af en diktafon) på bordet, og spørger benhårdt og journalist-agtigt: - Hvad er Danske Dramatikere for dig? For mig er det primært konsulenthjælp til at få kigget på kontrakter. Det er stort set, hvad jeg har brugt forbundet til. Og superbt og virkelig, virkeligt fedt. Jeg hylder Cæcilie, siger Tommy alvorligt, som nu bliver en ny, har jeg forstået (ja, Christina. Se s. 32, red.) Men det har sgu været sådan fra starten. Det er aldrig blevet sådan noget med, at de forhandler kontrakter for mig, og det er fordi, jeg bliver så sur - Tommy griner, - når jeg læser de her kontrakter! Så jeg har fået rådgivning, og så har jeg rendt rundt og gloet på den kontrakt, og så har jeg selv ligesom taget slagsmålet og været skidesur. Jeg ved ikke om det har været med min gode vilje, men sådan blev det bare. Grundlæggende fordi det bare er røvirriterende med det der papirarbejde! Tommy griner indforstået. Altså jeg ville egentlig gerne give det fra mig! Det er bare ikke rigtig sket. Tommy tænker lidt over det. Men det er det mest dræbende overhovedet, synes jeg, siger han. Alt det der papir, som kan blokere enhver kreativitet. Specielt de gange, når en kontrakt som udgangspunkt bare siger: Vi værdsætter ikke dit arbejde! Tommy griner. Og dér er det fedt at have nogen, der kan sige Jamen, du har ret, det er noget lort det her! Gå ind og sig sådan og sådan. Kræv noget mere! Og så er det jo op til os selv, om vi tør, tilføjer han med et lille grin. - Så du bruger faktisk Danske Dramatikere til daglig? Ja, jeg har endda søgt et legat, smiler Tommy. Det eneste legat jeg har søgt i mit liv. Faktisk tog jeg hele striben af legater, der var i ansøgningsfrist! Og fik nogle af Copy-Dans midler. Det var perfekt, for det var der virkelig brug for. Tommy griner beskedent. Så det kan forbundet jo også bruges til det deler jo penge ud! - Sejt. - siger jeg for at vinde tid, mens jeg funderer lidt over mit næste udfald. Altså det Tommy siger er jo godt - og faktisk og også meget modigt, synes jeg. Men kan jeg slet ikke lokke ham i fælden og få ham til at sige noget mørkt og konspiratorisk om vores forbund, noget der kan afsløre dets dystre sider og sende min jagt på sandheden i en ny retning? Pågående og snedigt siger jer derfor: - Øhm, hvis nu Danske Dramatikere var et dyr - Ja? - Hvilken slags dyr, ville det så være? Jeg kan ikke lide dyr, svarer Tommy efter en kort pause. Så griner han. Altså det første, der slog ned i mig var altså et dovendyr. Tommy griner. Men jeg tror ikke, at det er forbundet som sådan, der er dovent. Jeg synes bare, at det der med at kæmpe som fagforbund for rettigheder - ja, der sker ikke altid så meget. Og jeg kunne godt tænke mig, at der skete mere. Men jeg ved jo også, at det er et lille dyr, tilføjer han hurtigt, og det er en del af årsagen. Det er sgu ikke, fordi det er dovenskab! Men det er jo bare sådan en lille pjevs. Tommy smiler formildende. - Hmm, tænker jeg og har ham mistænkt for godt at kunne lide dyr alligevel, ihvertfald små dyr. Der er sådan lidt mus over det, fortsætter han. Altså i forhold til fx producenterne - fordi de ikke kan råbe så højt, som det ville være fedt at kunne. Side 12

11 - Så det er lidt i retning af et dyr man kan træde på, eller Ja, det er det jo desværre, svarer Tommy nøgternt. Måske med en snert af ærgrelse. Altså, det er jo min fornemmelse, og selvfølgelig kan man sige, at der nok er mange som mig, der tænker Jeg burde gøre noget, og vi er da så mange dramatikere og manuskriptforfattere, at sammen vi stå, og så kan vi rigtig blokere og sådan noget. Og det er rigtigt, rigtigt godt at sidde og blive optændt og hidsig over - siger Tommy med eftertryk, - når vi drikker øl sammen. Jeg fornemmer, at jeg burde have medbragt øl i stedet for de to knastørre økologiske croissanter, som jeg har placeret mellem os på Tommys iøjnefaldende ryddelige skrivebord. Øh men det er nok også så langt det kommer, ikke? Og når jeg snakker med Cæcilie om det, så er det sådan: Nej men, det tror jeg ikke at vi kan, og sådan noget. Men jeg har lige været ude og drikke øl så: Jo vi kan, og vi står sammen - allesammen! Tommy drejer stemmen fra manusforfatterfrekvens til havnearbejder. En stemme, der på den ene side er humoristisk, men samtidig også afslører en krigerisk side, og i hvert fald vidner om, at han stadig synes der er noget at kæmpe for her i Og så er det næste skridt selvfølgelig, at vi skal tage og komme til generalforsamlingerne i stedet for at samles uden for forbundet. Og spørgsmålet er så, hvad vi kan som medlemmer, når vi står sammen? Altså er det ikke stadigvæk sådan, at når forbundet går til Producentforeningen og siger, at nu skal vi sgu ha et møde - ja, så siger de bare næ!?! Tommy griner, måske lidt opgivende. Han trækker på skuldrene. Jeg ved ikke, om det ville give mere vægt, hvis vi alle sammen var enige. - Er det sådan noget med manuskriptforfatterstrejkerne i USA, du tænker på? Det er det, ja. Men jeg synes også, at hele støttesystemmet er forkert indrettet. - Altså, Filminstituttet? Ja. Og altså kontraktmæssigt. Det med, at du får det her beløb for en synopsis, det her for et treatment, og så en ordentlig kasse penge, når du har gjort al arbejdet - hvis det altså kommer så langt. Jeg synes, at udviklingsbeløbene er for små - for det er jo der, hele arbejdet ligger. Ja, siger jeg, og tænker ivrigt, at her er der måske alligevel noget at bore i, selv for en lille mus? Men måske bliver jeg lidt for ivrig, for kan en mus virkelig kæmpe mod systemet? Det er jo ikke kun Producentforeningen og sådan nogen - det gælder jo hele systemet. Jeg synes, det burde være skruet sådan sammen, at vi forfattere fik nogle bedre vilkår. DR giver jo fx penge til udvikling. Som sådan. Men så er det også på sådan nogle vilkår, at Nåmen, nu bliver du ansat, og så tager vi alle rettighederne. Men man får sgu penge for sit arbejde. Det er værre på spillefilmsområdet! Der er jo mange der stadigvæk, specielt over for nyuddannede, starter med at bede om en ansøgning. Som jo altså så faktisk er en hel synopsis! Tommy siger det sidste med et indforstået grin. Men har man drukket øl med Tommy mere end en gang, ved man, at han ikke mener det for sjov. Og så søger vi med den, og så ser vi om der er penge i det, ikke..? Han efterligner filmproducentens velkendte, joviale tonefald. Og hvis det går igennem, så får du synopsispengene. Hvis det så tager 3 måneder at skrive dén, så har man om måneden før skat. Folk har jo forskellige arbejdsmetoder - nogle sætter sig ned og skriver derudaf, og side 13

12 andre starter med at skulle kende hele verden og karaktererne, fordi historien udspringer derfra. Siger Tommy følsomt og røber at han nok tilhører denne sidste slags. Og så er det sgu en LORTELØN at skulle sidde for. For hvis resten af forløbet ikke bliver til noget, så får du ingenting! Tommy griner igen, men der er noget anstrengt i hans latter. Han tænker måske, ligesom jeg, at det nok ikke er sidste gang man er blevet udsat for den slags. Fordi projektet var godt, fordi historien betød noget. Og fordi en manuskriptforfattermave skal være meget tom, før man holder op med at kæmpe for at få sine historier frem. Altså det er et reelt problem for spillefilm, at det er en købmandsbutik uden varer på hylderne. Jeg kan sagtens råbe, at producenterne må satse selv, hvis der ikke er penge fra Instituttet, men hvor skal de så få pengene fra? Med mindre det hele skal være Far til fire. Og det udvikler ikke en ny Trier eller talenter i den retning - det udvikler håndværkere, hvilket er fint, men også lidt synd. Tommy tænker lidt....men det er svært spørgsmål at gå ind i. Man møder helt klart en mur, hvis man begynder at tale om det. Jeg tænker på de tykke og garanteret musehulsfri mure i huset på Gothersgade/Vognmagergade, og de to frygtindgydende blodhunde af granit, der vogter over indgangen til Det Danske Filminstitut. Grunden til, at Tommy overhovedet har tid til at blive interviewet, er netop, at han sidder og venter på at få svar på, om han skal skrive videre på den spillefilm, han er i gang med nu - en opgave han af gode grunde gerne ville have været færdig med, inden han går på barsel om en måned. Alle folk siger at pengene nok skal være der siger Tommy. Men som en erfaren manuskriptforfatter ved man, at ingenting er sikkert. Og så er der jo det med royalties og streaming og der er jo masser at tage fat på. Der kan jeg godt tænke mig at kunne sige: Hey, jeg er medlem af et forbund, hvor vi kæmper! Kraftædemig! Og det kan godt være at Danske Dramatikere gør dét, men så er der ikke nogen der lytter til det. Åbenbart. Det er i al fald hvad jeg får at vide, når jeg spørger. Altså, vi er jo så små, ikke? Og når jeg så spørger en producer, svarer de: Du må ikke sige det til nogen, men vi griner jo. Siger produceren det? Jeg mærker et stik af forurettelse. Griner de ad os?! Ligesom når man griner ad aberne i zoologisk have, når de forurettede springer op ad glasruderne i et (forgæves) forsøg på at forsvare deres territorium, mens zooejerne udnytter abernes evne til at være sjove, spændende, fornyende og ikke mindst underholdende for det krævende publikum, på den anden side af glasset?!! (I kan godt se hvor den metafor fører os hen, ikk?) Er vi mus eller aber fanget bag ved glasruden? Det føles en smule forstemmende. Vi har jo ikke engang en dyreværnslov, der kan forsvare os! Da jeg har sundet mig lidt oven på denne krise kommer jeg i tanke loven om ophavsret - der må da være noget vi mus kan stille op?! Mens jeg ser grundende ud på de smukke, næsten oste-gule baghuse i gården nedenfor, hvor den frie verden ligger nykalket og uberørt hen, stiller jeg Tommy dagens sidste spørgsmål: - Hvilket dyr burde Danske Dramatikere så være? Jeg lukker rygervinduet mod gården og læner mig knirkende ind over bordet i forventning om, at Tommys svar vil hjælpe mig tættere på løsningen af hvem vi er. En bjørn. Svarer Tommy. Og fortsætter:..men også en gazelle. - Nu er jeg forvirret. Skal vi være en slags fabeldyr, eller hvad? Nej men sådan lidt robust i det og alligevel til at kramme med. Vi spiser en croissant. De er ubeskriveligt tørre, men Tommy kommer ikke med nogen anmærkninger. Enten er han bare venlig, eller måske er han ikke typen, der brokker sig over ting, der ikke betyder noget. Jeg spørger ham, om der andet, han vil sige om os. Jeg synes at menuerne til de her sammenkomster, som Danske Dramatikere holder, er virkelig gode. - Altså maden? Ja. Tommy griner. Og jeg synes det var utroligt som de kunne blive ved med at få skiftet de her østers ud. Selv om de bare blev slubret på ingen tid, så kom der hele tiden nye. Aha, tænker jeg, og takker Tommy for hans tid. Jeg håber nu ikke, at Danske Dramatikere er en mus. En gazelle-bjørn lyder langt mere dragende, fantastisk og attraktivt. Men om ikke andet, er der jo intet så delikat og eksotisk som at være en østers! Side 14

13 tavs som en østers? stille som en mus? eller robust og krammevenlig som en en gazellebjørn? anatomitegning af østers. side 15

14 rasmus Måske skulle man prøve at spørge nogle af dem, Danske Dramatikere forhandler med, tænker jeg, mens jeg vandrer en tur rundt om søen. Rasmus Thorsen er filmproducent og medejer af COSMO FILM A/S, som han startede i 1991 sammen med en studiekammerat fra Filmskolen, Tomas Hostrup-Larsen. Rasmus har bla arbejdet som producer på Anna Pihl, Jul i Valhal, Jesus & Josefine, Midsommer, Grev Axel og Lex & Klatten. Et lavthængende jetfly, en flok skolepiger og en and passerer tæt forbi mig, netop som Rasmus ringer tilbage til mig på det nummer, jeg har lagt hos hans assistent. Jeg ryster febrilsk min Nokia ud af tasken, tænder for diktafonen og håber jeg får fat i det vigtigste. - Rasmus, begynder jeg højtideligt, jeg ville gerne spørge dig, hvilken betydning, du synes Danske Dramatikere har for danske film og tv-serier? Hvad betydning forfatterne har, eller forbundet? - Forbundet, svarer jeg, mens jeg klasker en myg. Åh, det har jeg sgu ikke så meget mening om.. jeg snakker jo ikke med forbundet, det er Anja (Anja Kempinski Németh, direktør og jurist i Cosmo Film, red.) der gør det. Nåja, siger jeg, mens min nye telefon knaser lidt, eller måske er det fordi Rasmus er på vej til Filmfestival i Toronto. - Ja ja, men bare sådan helt generelt. Jeg prøver at lokke lidt ud af Rasmus alligevel. I kraft af at filmbranchen er blevet professionel, er det naturligt, at så vigtig en del på filmen som manuskriptforfatteren, er organiseret. Og har et organ bag sig, som dels kan accepterere - og dels også på vegne af de enkelte forfattere Side 16 side 16

15 et guldæg på vej? - justere de aftaler og arbejdsforhold, som de arbejder under, siger Rasmus og tilføjer overbevisende: Det er en fordel for os alle sammen og for branchen, at folk er organiserede. - Okay, svarer jeg lidt overrasket. Jeg ser ud over søen og de mange åkander, mens myggene svirrer forvirrende om hovedet på mig. Jeg stiller mit faste spørgsmål: - Rasmus, hvaffor et dyr er Danske Dramatikere? Hvaffor et dyr?!! Rasmus griner lidt og overvejer sit svar. En høne, svarer han så, eftertænksomt. som en gang imellem lægger et guldæg. Guldæg, tænker jeg, og håber, de stadig står i høj kurs. Jeg takker Rasmus for samtalen, og han når lige at tilføje: Det er ikke et klogt dyr, men det er et vigtigt et. Side 17 side 17

16 gitte Gitte Eisner er nyt medlem i Danske Dramatikere. Hun er tidligere teatertekniker, journalist og nu hovedforfatter på den kommende børnetv-serie Great Grannies. Der er piskefløde i kaffen og ægte marcinpanbrød på bordet, da jeg besøger Gitte i det højloftede køkken i den fantastiske trævilla hvor hun bor. Fra husets vinduer har man udsigt over både Ordrup Mose og Dyrehaven, og på den lille vej udenfor passerer galopheste forbi fra tidlig morgen til langt ud på eftermiddagen. Vi, der kender Gitte, ved at hun har mere end almindelig god forstand og kærlighed til dyr og til kunst - og ydermere er en stor menneskekender. Hun er heller ikke den der lægger fingre i mellem, når der skal uddeles kærlig eller konstruktiv kritik. Og beriget af mit krus af det, Gitte kalder kunstnerkaffe, fornemmer jeg straks og med stor selvtilfredshed, at Gitte må være den hel rigtige at spørge, når man vil vide, hvem man er. Med andre ord sidder jeg altså her ved plankebordet med hunden Alfreds mule hvilende på mit lår og er på randen af et journalistisk scoop! Jeg springer ud i det og spørger: - Gitte, du har jo for få måneder siden meldt dig ind i Danske Dramtikere... Nej. Jeg har for få måneder siden søgt om optagelse i Danske Dramatikere! Og jeg var meget rørt og stolt over at komme igennem nåleøjet det kom faktisk lidt bag på mig. Jeg troede man skulle være lidt mere prof, men det er jo vidunderligt, at de er der, når man har brug for dem. - Så hvad kan man sige, at Danske Dramatiker er eller betyder for dig? Ja, jeg vidste godt, at de var der. Jeg troede i og for sig, at det var dem, jeg altid møder til receptioner og som altid står i hjørnet og er de sjoveste, ikke? Jeg havde aldrig forstillet mig at det var sådan noget med forbund og penge og så videre. I gamle dage var jeg jo teatertekniker og var da medlem af Teaterteknikerforbundet. Og så i alle de år, jeg skrev til aviser, der var jeg jo ikke med i en skid. Men så kom det der projekt nu, og der følte jeg, at jeg var på Herrens mark. Jeg er jo glad og tilfreds med min producent og stoler på ham og har det godt med ham, men alligevel skal man jo ikke være dum! Og så var der jo en, som sagde hvad med at komme med i det der forbund? Og så gik jeg derop, og så bliver man jo bare tryg. Så kan de hjælpe med alt. Og så er det jo så nemt. Og det er jo vidunderligt, og det var rart, at man kunne blive accepteret. Det lyder da rigtig godt, tænker jeg. Og fortsætter sagligt: - Hvis man skulle sige at Danske Dramatikere var et dyr, hvilket dyr skulle man så sige det var? En Berner Sennen! - Det er vist en ret stor hund, er det ikke? En stor, luntende pragtfuld hund! Fordi det er ikke en Golden (retriever, red.) og heller ikke en af dem, der løber rundt med cognac-tønder om halsen, hvad er det, de hedder? Det er dem lige midt i mellem. Det er en Berner Sennen! Og de kan også godt knurre. - Det var da positivt. Ville du hellere have en terrier? griner Gitte mildt. - Nej tak, siger jeg, og Gitte ler højt. En Berner Sennen er jo en snedig hund. For de får altid deres vilje, og det er ikke altid, man opfatter det undervejs i processen. Gitte smiler listigt: Men de ender med at sidde med sej- Side 18

17 ren. Og den fornemmelse har jeg også lidt med Danske Dramatikere. Jeg tror de er stædige. Og de har langsigtede mål. Og så er de med vidsyn. Altså uden skyklapper! - Det lyder rigtig godt. Hvis du skulle sige, hvad der var vigtigt at gå i gang med lige nu? For forbundet? Gitte tænker lidt. Jamen så er det jo meget privat og personligt, fordi jeg har lige fået den der skide kræftdiagnose. Og jeg er under 60, og hvis man er under 60, så har man ret til at få fra Staten, når man får sådan en diagnose. Forudsat at man altså er medlem af et forbund eller fagforening, som er under den der forsikrings-paraply. Og det er Danske Dramatikere ikke. - Okay. Og det var noget, de havde oppe på deres generalforsamling sidste år, og alle medlemmerne stemte nej til det, for det ville gøre kontingentet lidt dyrere. Nu kan jeg jo ikke nå det, uanset hvad, men jeg vil stærkt anbefale, at det bliver vedtaget næste gang. Alt andet lige rammer kræft jo mange. Og skattefrit i hånden er jo altså ikke dårligt, hvis man bliver syg. Hmm. Danske Dramatikere kunne altså være en slags redningshund, tænker jeg, mens jeg spiser mit marcipanbrød. Også selvom det ikke ligefrem har en cognactønde hængende under hagen... side 19

18 peter Peter Weiss er egentlig sceneinstruktør, men skriver og oversætter også dramatik. Han har skrevet novellefilm og været med til at udvikle et tv-seriekoncept for DR. Peter har en særlig evne til at sætte sig ind i og berige andre mennesker både på det sociale og det åndelige plan. Og så har han boet i de varme lande. Kort sagt må han være en af dem man skal spørge, når man vil vide hvem man er. Caféen virker med sin koncentrerede ro og højryggede sæder som en oase for dem, der ønsker at glemme sig selv og fordybe sig totalt i deres arbejde. Alligevel, eller måske netop derfor, sætter vi os i blæsevejret ude på Frederiksborggade, hvor de mange ansigter og menneskekroppe passerer forbi os i en uredigeret strøm, på vej fra og til hver deres særlige vandingshul. Peter og jeg snakker hurtigt og meget. Så meget, at jeg er lige ved at glemme interviewet, men da vi hver især er halvt nede i den obligatoriske latte, minder han mig om, at der vist var noget jeg ville spørge om? - Nå ja, siger jeg og rømmer mig. Hvorfor er du medlem af Danske Dramatikere? Altså hvorfor jeg var medlem?! spørger Peter, og griner så formildende. Det var jeg, fordi jeg var tidligere medlem af Danske Sceneinstruktører, men alle de spørgsmål, jeg havde angående kontrakter, var altid nogle, der mere lå ovre i den dramatiske afdeling. Og det var selvfølgelig det samme søde menneske, jeg skulle tale med i begge fagforeninger, men jeg tænkte bare, at når åbenbart alle mine faglige ting ligesom ligger ovre hos Danske Dramatikere, hvorfor er det så at jeg ikke er medlem der? Ja, og så fordi jeg var med til en konceptudvikling på et tv-drama, hvor vi var flere, der gerne lige ville diskutere med Danske Dramatikere. Så var det oplagt at jeg skiftede derover. - Aha. Og på det tidspunkt kunne man endnu ikke få rabat som medlem af begge foreninger, et såkaldt dobbeltmedlemskab (men det kan man nu! red.). Derfor droppede jeg instruktørerne og skiftede over til dramatikerne. - Følte du dig presset ind? (spørger jeg, med et synes jeg selv, skarpsindigt glimt i øjet). Nej overhovedet ikke, griner Peter. Og jeg kunne også sagtens være blevet. Jeg havde det rigtig godt hos instruktørerne, men på det tidspunkt var jeg egentlig midt i et vadested i min karriere. Efter to års ophold i udlandet vidste jeg egentlig ikke, om jeg overhovedet ville instruere mere, når jeg kom hjem, og der var ingen projekter, jeg lige skulle i gang med. Det var en tænkepause i min karriere, hvor jeg de to år, jeg havde været i udlandet, havde skrevet rigtig meget dramatik. Og oversat rigtig meget. Og det er noget andet. Jeg har altid oversat meget, og oversættelser hører jo også under dramatikerne. Det er så også en af grundene til, at jeg faktisk har meldt mig ud nu, men det kan vi komme tilbage til. - Ja, siger jeg opmærksomt, det kan jeg jo også ligeså godt lige høre. Hvorfor har du meldt dig ud? Ja, så håber jeg, jeg ikke siger noget forkert, men det er jo sådan, at Danske Dramatikere - jeg ved i grunden ikke, om de ønsker sig det, eller om de kræver det - laver kontrakten mellem teateret og oversætteren. Og det tager de penge for at gøre - også mine penge. Peter griner. Og når man er meget fattig, så er det faktisk lidt svært. Desværre. Selvom jeg meget Side 20

19 peter dupont weiss med (dramatikkens) knap så oprørte vande i baggrunden. foto peter dupont weiss gerne vil støtte mit forbund. Men udover at jeg i forvejen har svært ved at betale mit medlemskab, går der så også noget af min løn til det. Og det der med kontrakter tager vældig lang tid indimellem, hvilket gør at jeg nogle gange får mine penge lidt sent. Peter griner udglattende. Men det egentlige anstød til, at jeg meldte mig ud var, at jeg ikke kan få mit honorar som B-indkomst, når det er forbundet, der laver kontrakten. Og det fungerer simpelthen ikke for et rodehoved som mig, at jeg selv skal betale skat. Slet ikke når man er meget fattig, for så har man en tendens eller jeg har en tendens til at komme til at bruge nogle af de skattepenge, man egentlig skulle sætte til side.jeg har prøvet før at få nogle enorme skattesmæk, selvom jeg jo burde vide bedre. Man kan begrænse eller forhandle sig til at få honoraret som A-indkomst, og den ene fordel ved A-indkomst er selvsagt, at der allerede er betalt skat. Den anden er, at man kan forhandle sig til feriepenge. Og det vil sige, at mit fagforbund faktisk gør, at jeg ikke kan få feriepenge. Og at der kommer rod i min økonomi. Det duer altså ikke. Jeg mumler noget vagt og forhåbentlig fornuftigt, mens jeg i et pludseligt flashback forsøger at regne sammen, hvor meget jeg selv skylder SKAT for Og Peter fortsætter venligt med sin rolige stemme. Jeg ved godt, at jeg bare kunne lave kontrakter uden om forbundet, men jeg synes ikke, det er rart at gøre noget, som mit forbund ikke synes, jeg skal gøre. Så vil jeg hellere finde et andet, siger han og sætter et ærligt punktum for sin forklaring. Jeg noterer mig Peters prisværdige ærlighed og kaster mig ud i mit egentlige forehavende. Det spørgsmål der har brændt på mine læber sammen med kaffen det sidste minuts tid. Min tunge slår krøller, og i det samme bliver vi afbrudt. En ung mand spørger, om han må låne vores lighter? Det er ligesom en filmscene, tænker jeg, det plejer bare at være tjeneren. Endelig får jeg spurgt: - Peter, hvad vil du sige, at Danske Dramatikere er for dig? side 21

20 Altså hvilken betydning har de haft/har for dig? Peter griner, lidt højt, mens han tænker over spørgsmålet. Et øjeblik høres kun bussen, der sætter i gang og kører forbi på den anden side af gaden. Det har jeg tænkt over siden i går, uden at komme i tanke om noget. Og det er jo ikke så godt. Andet end at de måske bestyrker mig i at jeg ikke skal være medlem der. Men der er en vis stolthed for mig i at kunne kalde mig dramatiker. Så der, hvor jeg nok er mest stolt af at være medlem - eller have været medlem - det er faktisk Danske Dramatikere. Jeg har altid været instruktør, men jeg har altid gerne villet være dramatiker. Det sidste siger Peter med eftertryk. - Ja, og radiodramatikere. Selvfølgelig. Og det betyder for mig, at det var noget jeg gerne - ekstra gerne - ville være medlem af, specielt fordi jeg selv gerne vil pendle hen over grænserne. For jeg synes, brancherne kan lære meget af hinanden. Problemet er jo lige nu for dramatikken, at der bliver spillet langt mindre af den nye dramatik nu end for 4-5 år siden, siger Peter alvorligt. Så der er en vis faglig stolthed, man ligesom kan stemple ind på. Eller som bliver præmieret ved, at man får lov at være medlem. Og så synes jeg, det er rigtig rart, at hvor instruktørerne er sceneinstruktører, og hvor der er et skarpt skel mellem filminstruktørerne og sceneinstruktørerne, er der hos dramatikerne ikke den skillelinje. Der er både filmmanuskriptforfattere og teaterdramatikere og oversættere og computerspilsforfattere. Det gør at man sætter lidt til med de nye dramatikere. Dramatikeruddannelsen alene kan jo ikke holde en generation i gang, som for bare nogle år siden havde udsigt til at blive spillet ret meget. Nu ser det ud til at være TV, der kan aftage mange forfattere, mens det modsatte sker på teaterfronten. Det er enormt ærgerligt og det kunne måske bringe håndværket i fare. Hvilket er trist. Men jeg ved nu ikke hvad Danske Dramatikere kan gøre ved dét, andet end at skabe opmærksomhed. Og orke at skrige lidt og sige, at den nye dramatik er enormt vigtig. Også forskellige former for dramatik. For tiden har vi - efter min personlige smag - en lidt kedelig strømning med virkelighedsteater, som er okay nogle gange, men som nogle gange har det med at reducere dramatikere til at være en slags journalister, siger Peter og ser grinende på mig. Altså journalister i den forstand, at de samler et materiale ud fra bestående materiale. På den måde bliver de dramaturger eller journalister i højere grad end forfattere. Men hvem er det, der skal lære de unge og knap så unge at skrive den der dramatik?! Som jo helt sikkert kommer på mode igen om nog- Side 22

21 en komodovaran, der også er til at kramme? le år. Jeg kan godt være lidt nervøs for hvad der sker lige nu for de yngre. Om der er en generation af dramatikere, som man er ved at tabe. Og som kan blive rigtig gode til netop at lave dokumentariske ting og tv-dramatik. Jeg fornemmer, at jeg ikke kan holde spørgsmålet tilbage længere: - Peter, hvis Danske Dramatikere var et dyr, hvaffor et dyr ville det så være? Lang pause. Så høres Peters kluklatter. Åh det ved jeg da ikke. Jeg skulle lige til at sige komodovaran, fordi de lægger sig oven på en og så kradser de. Men det må du endelig ikke sige videre, griner Peter. - Okay. Hvaffor et dyr burde Danske Dramatikere så være? Jamen, så måtte det gerne være sådan en, der hoppede på nogen og bed sig fast og sad der og ikke lod sig rive af. skal gøre sig gældende. Det kunne godt være sådan en abe. Ellers en vagthund, der gøede, når forholdene blev for dårlige. - Er det det, de er, eller det, de burde være? Det er de jo lidt nu. Altså der kommer jo nogle s en gang i mellem: pas lige på det og det, ikke..? Og det er godt nok. Jo, tænker jeg, det er godt nok. Altså at der findes en vagthund eller en abe, der advarer resten af urskoven. Selv hvis den kradser som en komodovaran. Eller er lille som en mus, men stor og farlig - og alligevel til at kramme som en gazellebjørn. Et urgammelt, mangfoldigt, lidt langsomt væsen, der tålmodigt snuser rundt i minefeltet af kontrakt, løn og rettighedsforhandlinger og opmåler et kort over landskabet med oplysninger om alle de rævesakse, bjørnefælder og bagholdsangreb, man risikerer at falde i, når man som et byttedyr, manuskriptforfatter eller dramatiker, bevæger sig ud i den store verden for at sælge - ikke sig selv - men sine idéer, sit manuskript. Og som fører en igennem som en redningshund, hvis man er havnet midt i lavinen, alligevel. En igle? Tænker jeg. En lille abe der sætter sig oven på hovedet af nogen, ikke? Ligesom aberne i Chaplins The Circus, hvor han er oppe på den høje line og skal balancere, mens alle aberne kommer og stikker halerne i munden på ham for at forstyrre hans nej, Danske Dramatikere skal selvfølgelig ikke forstyrre, men de side 23

22 Stor læsertest: hvilket dyr er du? Så let er det: Svar på de 9 personlige spørgsmål, tæl symbolerne ud for dine svar sammen, læs shamanens eksklusive råd! 1) Hvor mange projekter skriver du på for tiden? *) Aner det ikke, jeg er holdt op med at tælle &) Har ikke lige haft tid, men går i gang efter Øh...18, men jeg kan ikke finde dem i min computer.!) Det rager ikke dig du stjæler bare min idé. 2) Hvor mange af dine manuskripter regner du med bliver realiseret de næste par år?!) 0. Ingen forstår min kunst. &) 1-2. *) mindst, siger min producent. 3) Hvad er Copy-Dan-midler egentlig?!) Noget fanden har skabt! *) Shit! Hvornår var ansøgningsfristen? &) Penge, der stammer fra en afgift på kopiering af det, vi Et ormemiddel. 4) Har du nogensinde sagt nej til et betalt arbejde? *) Nogle gange, jeg har desværre ikke tid til det hele.!) Hver gang kommerciel underholdning gør folk Nej til penge?! Hvor er du mærkelig! &) Jeg siger gerne nej et par gange, før jeg siger ja. Side 24

23 5) Har du skrevet noget uden at få betaling? &) Nej aldrig læger og brandmænd får jo også løn for deres Har ikke fået løn endnu, men min producer har lovet at tjekke op med deres lønafdeling når han kommer hjem fra Hawaii.!) For sidste gang! Penge er en hån mod skaberkraften. *) Nogle gange må man ofre sig lidt for den gode idé... 6) Hvad er din livret? &) Sild, helst dem jeg selv fanger. *) Alting der flyver ned i maven på mig i en fart.!) Kattemad, evt. andres Noget fra Sticks&Sushi eller Lyserød. *) Mosegrøn. &) Hvid. 8) Hvad er din Min cykel ville simpelthen ikke starte. *) Hør lige, jeg var simpelthen ude for det vildeste i morges... &) Jeg var simpelthen nødt til at tage en snak med min søns klasselærer.!) Har ikke brug for nogen, jeg er simpelthen som jeg er! 9) Hvor meget får du i Royalty er det ikke noget med kongehuset? &) 2,5% - 5% *) Mit filmselskab/teater har ikke så mange penge på grund af krisen...!) Jeg nægter at skrive under, hvis det er mindre end 50%! se rådene på næste side > 7) Hvad er din yndlingsfarve?!) Sort. side 25

24 > shamanens råd Flest! - PINDSVIN: Du bærer dine forsvarsværker helt ude på pelsen og kommer til at stikke enhver, der viser den mindste smule interesse for dig! Men fald lige ned, du har jo Danske Dramatikere til at undersøge og forhandle rettigheder og muligheder for dig. Du kan roligt lade andre læse din historie, du er heldigvis beskyttet af loven om ophavsret, når bare du husker at skrive dine idéoplæg ned med synligt blæk (og ikke det usynlige fra spion/agent-shoppen). PS. Pas på, når du krydser landevejen - se dig lige for, før du går ud. Flest * - GULDSMED: Du har fuld fart på og har end ikke tid til at sidde stille, når du parrer dig. Skynd dig at sende dine kontrakter ind til Danske Dramatikere, for du får ikke tid til selv at læse dem! Og husk lige at nyde succesen, mens den er der - og del ud til dem der er mindre heldige og mindre efterspurgte, end du er netop nu. En dag kommer du måske selv ind i et stormvejr, og da kan du få brug for andres kræfter at tære på. PUDDEL: Du lever lidt i din egen verden bag krøllerne, en verden hvor der desværre er mange skygger at gø af og alt for få godbidder. Derfor har du brug for venner, du tør stole på. Men husk: det nytter ikke altid at slikke din herre på hånden, eller halse efter enhver, der vifter med et kødben. Det hjælper heller ikke at gø af det, man ikke forstår. Nogle gange er man nødt til at være stille, for at kunne høre hvad andre siger og hvis du ikke orker at sætte dig ind i hvad de snakker om, så lad andre gøre det for dig fx dit forbund. Så slipper du også for selv at skulle ringe rundt til Kulturministeren, DFI eller paven, hver gang der er nogen der driller dig. Flest & PINGVIN: Du er utroligt ansvarsfuld og dedikeret til dit arbejde nede i Brugsen! Som er det sted du ender, hvis du ikke snart tager dit talent seriøst! Du skriver jo fint - velovervejet, velunderbygget, velbegrundet og ikke mindst velkomment! Men du har en tendens til at ruge lidt for længe over historierne - som om du ikke helt tror på, at den er god nok. Husk nu på, at du har ingen eller få naturlige fjender. Søg et arbejdslegat, sig ja til det farlige og kom i gang! Flest? Du er på vej ud på en længere rejse - ryk 4 felter frem! Du kan nemlig søge både rådgivning og rejselegater gennem Danske Dramatikere. God tur! Side 26

25 og så er det slut på tema! side 27

26 pbs Vi vil opfordre alle medlemmer til at tilslutte sig PBS til betaling af kontingent til forbundet. Det gør det nemmere at styre for administrationen, og som medlem undgår man at komme bagud med betalingen. a-kasse Medlemmer af Danske Dramatikere har mulighed for at indmelde sig i Teknisk Landsforbunds arbejdsløshedskasse (tlf ), og vi hører meget gerne fra de medlemmer, der har gjort brug af tilbudet, hvordan de synes, ordningen fungerer. parisansøgninger HUSK at du i hele oktober måned kan ansøge om ophold i forbundets lejlighed i Paris i første halvår Hvis du ønsker at søge rejselegat i forbindelse med opholdet, skal ansøgning om dette vedlægges separat. Ansøgning om rejselegat vil blive behandlet sammen med andre ansøgninger til arbejds- og rejselegatpuljen under de kollektive forældede Copy-Dan midler. Har du set den hjemmeside, vi har oprettet sammen med de andre nordiske dramatikerforbund? Formålet er at øge synliggørelsen af medlemmerne. Vi vil i nær fremtid lægge vores medlemsliste ud på med links tilbage til forbundets hjemmeside med kontaktoplysninger, værkslister m.v. for det enkelte medlem. Husk derfor at opdatere din egen side på forbundets hjemmeside - og giv samtidig kontoret besked - hvis du har skiftet kontaktoplysninger, eller hvis du har tilføjelser til værkslisten. ny studentermedhjælp Da Sissel er taget til det store udland for at studere, blev hun afløst af Soffie Viemose 12. august. Soffie er 23 år og musiker ved siden af sit job på sekretariatet. Vi glæder os til at arbejde sammen med Soffie og ønsker Sissel al mulig held og lykke på hendes spændende færd. Side 28

27 ka de li gamle tv-serier? eller østers? foto: dr Ny aftale sikrer arkivperler på DRs nye kanaler En aftale mellem DR og Copydan Arkiv sikrer, at en række programmer fra DRs enorme arkiv fremover vil kunne vises på DRs niche-tv-kanaler, børnekanalen DR Ramasjang og historie- og kulturkanalen DR K, der begge har premiere 1. november i år. Baggrunden herfor er en helt ny aftale, som DR og Copydan Arkiv netop har underskrevet. Bag aftalen står en række af landets væsentligste rettighedshaverorganisationer. DRs generaldirektør Kenneth Plummer glæder sig over aftalen, og over at DRs righoldige arkiv nu bliver mere tilgængeligt for hele befolkningen. Adgangen til arkivmaterialet er en væsentlig forudsætning for, at DR K og DR Ramasjang kan blive af høj kvalitet og være et attraktivt tilbud for alle danskere siger Kenneth Plummer og tilføjer: Hvis den kommende børnekanal skal være et reelt og attraktivt alternativ til de kommercielle, internationale børnekanaler, er det afgørende, at den får indhold af den høje kvalitet, som genudsendelserne har. Og samtidig siger det næsten sig selv, at en kanal som DR K, der blandt andet vil sende mange historiske programmer, også igen og igen vil have behov og nytte af at kunne dykke ned i arkivet, siger han. Ifølge Kenneth Plummer ville alternativet til, at DR kunne anvende arkivmaterialet være, at DR i højere grad havde været nødt til at indkøbe udenlandske programmer til de nye kanaler. Også formanden for Copydan Arkiv, Per Schultz, glæder sig over aftalen og udtaler: Vi glæder os over, at der nu gives mulighed for genudsendelser, som der hidtil ikke har været plads til på DRs hovedkanaler. Ikke mindst fordi det er en forudsætning i aftalen, at den nuværende mængde af DRs nyproduktioner og genudsendelser alene kan reduceres i uvæsentlig grad, siger han. side 29

28 nyt på teaterområdet: Som teaterdramatiker har man ved sit medlemskab forpligtet sig til at lade kontrakter gå igennem forbundet. Dette sikrer, at forbundet konciperer hver enkelt kontrakt, som derefter bliver fulgt, indtil teatrets ret til opførelse er udløbet. Vi har dermed indflydelse på honorarets størrelse og på spørgsmål om rettighedsoverdragelse; vi kontrollerer, at indgåede overenskomster bliver fulgt, og at betingelserne på de områder, hvor der ikke er overenskomster, er så optimale som overhovedet muligt. Dernæst følger vi op på hver enkelt kontrakt og overvåger, om teatret overholder de aftalte frister for indsendelse af opgørelse over spilleindtægter og betaling af honorar og royalty. For denne - godt nok tvungne - service betaler medlemmerne 4,5% provision til forbundet af honorar og royalty, men med en øvre grænse på kr om året. En ordning, som indbringer forbundet en indtægt på årligt. I øjeblikket drøfter forbundets bestyrelse mulighederne for at styrke forbundets økonomi, og i den forbindelse er en af overvejelserne, om grundkontingentet skal stige, så det kommer op på niveau med mange andre kunstnerforbunds, og om man i denne forbindelse kan afskaffe eller nedsætte provisionsprocenten. Hvis bestyrelsen når frem til et resultat, vil dette blive fremsat som et forslag til vedtægtsændring på generalforsamlingen næste år. Som forbund oplever vi et stadigt større pres fra producenterne, som ønsker at tilegne sig rettigheder, og dette gælder også teaterområdet. Ofte er man som dramatiker eller manuskriptforfatter fokuseret på honoraret og ikke så meget på de rettigheder, der overdrages. Men husk, at der er penge - nogle gange mange penge - i rettigheder. Det er jo derfor, producenterne vil have dem. På teaterområdet er det for det meste royalty en, teatret vil have andel i og oftest med den begrundelse, at teatret har fået idéen til, hvad stykket skal handle om. Men den holder ikke! En idé er ikke rettighedsbærende, og medmindre teaterchefen skriver med som manuskriptforfatter, og dette i øvrigt er aftalt på forhånd, skal der ikke afgives rettigheder! Det er planen, at undertegnede i løbet af efteråret vil afgive nogle af teaterkontrakterne til forbundets jurist, Christina, så jeg kan få mere tid til de administrive opgaver. Eller rettere: så vi kan opnå en hurtigere ekspedition af teaterkontrakterne. Christina glæder sig meget til at stifte bekendtskab både med teaterområdet og med forbundets teaterdramatikere. Sammen med forbundets bestyrelse og filmudvalget varetager teaterudvalget det politiske arbejde, og aktuelt deltager udvalget i og tager initiativ til forskellige aktioner imod finanslovforslaget, fx har forbundet skrevet debatindlæg til aviserne, skrevet til politiske partier, afholdt møde med Københavns Teater, Aalborg Teater, BTS og FAST og Det Kongelige Teater og været medunderskriver på en flyer til bl.a. teaterprogrammer, se modstående side. Vedtages finanslovforslaget, vil det ramme teatrene hårdt og indebære lukning af flere arbejdspladser for bl.a. dramatikerne, men vi håber, at de forskellige aktioner vil være med til at påvirke politikerne, så forslaget ikke bliver vedtaget. Sekretariatschef Susanne Godske Side 30

29 beskæringer! > En stor del af det danske teaterlandskab er i fare for at blive ramt af en årelang besparelse. Hvis regeringens finanslovsforslag vedtages, skal langt de fleste danske teatre frem til 2015 spare et større og større beløb hvert år. Besparelsen alene i 2015 svarer samlet set til driften af et af de store teatre i København og to til tre egnsteatre eller små storbyteatre. Der er ingen tvivl om, at en besparelse i den størrelsesorden vil få konsekvenser på teatrene. Også konsekvenser, som publikum vil kunne mærke. Færre skuespillere på scenen. Mere genbrug. Mindre nyt. Færre udenlandske forestillinger. Længere mellem overraskelserne. Mindre udvikling. Mindre kvalitet. Besparelsen berører de større teatre i København, de 24 små teatre i Odense, Århus, København, Aalborg og på Frederiksberg samt de 34 egnsteatre, der findes over hele landet. Samtidig beskæres det tilskud, teatrene modtager til formidling af billetter. De nævnte teatre er opført på Økonomi- og Erhvervsministeriets liste over erhvervsstøtteordninger, som beskæres for at finansiere en del af skattereformen. Venstres kulturordfører har 28. august 2009 tilkendegivet, at hverken regerings- partiernes kulturpolitiske ordførere eller Kulturministeriet har været involveret i be- slutningen om besparelserne. Der ligger derfor ingen kulturpolitiske prioriteringer til grund for beslutningen. Besparelsen, som i 2015 samlet set vil være på godt 40 mio. kr., ligner mest af alt en administrativ systemfejl. I statens store samlede finansregnskab er der tale om et meget lille beløb ude på teatrene er det en besparelse, som kan mærkes. Derfor ønsker vi besparelsen taget af bordet. Du kan hjælpe os. Tal med andre om sagen, og hvad den betyder for teatrene. Giv din mening til kende. Sørg for, at der er fokus på besparelsen. Venlig hilsen Foreningen af Små Teatre, Betty Nansen Teatret, folketeatret.dk, Nørrebro Teater, Dansk Skuespillerforbund, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Danske Dramatikere,Teaterteknikerne i Teknisk Landsforbund, Foreningen af Danske Dramaturger, Sammenslutningen af Danske Scenografer. Ovenstående støttes endvidere af: Det Kgl. Teater, Odense Teater, Aarhus Teater, Aalborg Teater og Den Jyske Opera side 31

30 Side 32

31 uddelinger kollektive forældede midler uddelt 2009 ARBEJDS- OG REJSELEGATER Abelone KoppeL Anders Rønnow Klarlund Ann Sofie OxenvaD Annegrete KrauL Bjørn RasmusseN Cecilie Rosdal Claus Flygare Darin Mercado Dunja Gry JenseN Flemming Klem Gerz Feigenberg Hans Kragh-JacobseN Ib kastrup Jacob Weis Jesper Nicolaj Christiansen Jesper Waldwogel Rasmussen John Stefan Olsen Jokum Rohde ArnoLDI Kit Goetz Kaare BluitgeN Lars Andreas Pedersen Lenemarie OlseN Line Mørkeby Lotte Arnsbjerg Methe Bendix Niels Lund Nina MalinovskI Per Daumiller Pia MarcusseN Sveinbjörn Baldvinsson Thomas Bang Thomas Lagermand Lundme Tine FrelleseN Bjørn Rasmussen OVERSÆTTELSES- OG MANGFOLDIGGØRELSESPULJEn Daniel wedel Dietrich Harbsmeier Egon Netenjakob Jens Bom Ulla Bay Lürhssen Rhea Leman Michael Ramløse produktionspuljen Michael Asmussen Husets Teater Ib Hagner Bullitt Film Phie Ambo Duekjær Thea Vesti Pedersen SOS-Puljen Bjørn Tving Stauning/Morten Rukov Michael Asmussen/Trine Breum Michael W. Horsten/Majse Garde Bergmann Oliver Ussing/Rikke de Fine Licht side 33

32 I april 2009 blev Christina Bergholdt Knudsen ansat som juridisk konsulent hos Danske Dramatikere. Christina er 30 år og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i januar Christinas primære arbejdsområde er kontraktbehandling og anden juridisk rådgivning på film og tvområdet. På længere sigt vil Christina også vejlede indenfor teaterområdet og assistere ved forhandling af overenskomster mv. Her fortæller hun om de problematikker, forbundet for tiden har fingrene i. Både som ny og etableret manuskriptforfatter kan det være svært at begå sig i den jungle af regler og uskrevne regelsæt, der findes i film- og tv-branchen. Derfor er det ofte en stor støtte at kunne få hjælp fra forbundet. Samtidig er man også med til at skabe et bedre grundlag for sig selv og sine kollegaer, da man gennem åbenhed og fællesskab står stærkere, end man vil gøre alene. Medlemmernes henvendelser er samtidig med til at give forbundet et fingerpeg om, hvor branchen bevæger sig hen, hvilke faldgruber vi skal være opmærksomme på og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for alle. Der er med andre ord tale om en uundværlig gensidighed i forholdet mellem det enkelte medlem og forbundet. Vi har på baggrund af de mange forskelligartede kontrakter, der i øjeblikket er på især tv-området, igangsat en møderække med DR for at forbedre vilkårene for hver type tv-produktion. Vi synes, det er problematisk, at en stor public servicevirksomhed ikke ønsker en overenskomst med et veletableret forbund, men det er ikke desto mindre tilfældet. Derfor forsøger vi lige nu at forhandle en form for standardaftale, som gerne skulle forbedre forholdene bl.a. omkring honorar og rettighedsoverdragelse. Vi ser stadig flere forskelligartede udsendelsesmodeller, da mediebilledet jo konstant ændrer sig. Men er det virkelig rimeligt, at de billigste produktioner også er dem, der skal afgive flest rettigheder? Det mener vi ikke, og derfor bør DR sætte sig ved forhandlingsbordet, så vi sammen kan finde en bedre løsning. Hvis jeres produktioner skal køre i sløjfe, skal jeres honorar så ikke også? På filmområdet er vi lige nu i gang med det kommende Side 34

33 Filmforlig i Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med Filmudvalget vil arbejde på at få vores ideer og forslag frem til politikerne. Et af de punkter, vi vil arbejde på at få ændret, er tv-stationernes markante indflydelse på filmområdet. Ved det foregående filmforlig blev det pålagt tv-stationerne at investere en større del af deres midler i filmproduktioner. Et tiltag, som hverken filmproducenter, forfattere eller tv-stationerne er glade for, idet der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem tv-stationernes behov for høje seertal og DFIs krav til kunstnerisk mangfoldighed. Derudover er det nødvendigt med nogle flere midler til udviklingsarbejdet. På dette stadie sidder mange manuskriptforfattere med et projekt, som kræver fuld arbejdsindsats, men hvor det kan være svært at få producenterne til at betale, før de har opnået støtte fra DFI. Det er i øvrigt en klar tendens lige nu, at producenterne tilsyneladende er dybt afhængige af den støtte, der kommer fra instituttet. Det betyder blandt andet, at den enkelte forfatter kan have svært ved at få det overenskomstmæssige honorar for de tidligere manuskriptfaser. Det er ikke i orden, og derfor er det vigtigt at argumentere for, at der bør sættes flere midler af hertil. Mange projekter når ikke længere end til den indledende fase på manuskriptplan, men det ændrer jo ikke ved det faktum, at forfatteren måske har lagt flere måneders arbejde i det enkelte projekt, inden det bliver lagt ned. Det bedste råd der kan gives, inden der skrives under på kontrakten er vær på vagt! Kontrakterne ændrer sig og det er sjældent til det bedre. Mediebilledet ændrer sig og det kan være svært at følge med, for hvad er VOD egentligt, og hvad er forskellen på download og streaming? Hvad betyder det for den royalty, der gerne skulle sikre forfatternes pension eller sommerhus i Sverige? Det betyder alt! Det er vigtigt at få afgrænset, hvilke rettigheder der overdrages, for ingen ved, hvordan mediebilledet ser ud om bare 5, 10 og 15 år. Det er vigtigt at holde fast i sine rettigheder eller i hvert fald at sikre sig et honorar, der modsvarer enhver fremtidig brug af rettighederne, men hvordan gør man det? Danske Dramatikere er sammen med en række andre forbund gået sammen om at sikre disse rettigheder. I denne sammenslutning af forbund forsøger vi at være på forkant med den tekniske udvikling og få fastsat nogle definitioner af de forskellige platforme, som konstant bliver videreudviklet, samt sikre et bedre udgangspunkt for forhandling af rettighederne. Derudover er vi er med i Samrådet for Ophavsret, som reagerer hver gang det er relevant i forhold til de rettigheder, der er beskyttet af ophavsretten. Samrådet har i øvrigt nedsat et Droit-moral-udvalg, hvis primære formål er at sikre kunstnernes ikke-økonomiske interesse, nemlig respekten omkring værkets oprindelse og ophavsmandens identitet. I den sammenhæng bliver der blandt andet holdt opsyn med tv-programmers kreditering mv. Udvalgets henvendelse til tv-stationerne har da i de fleste tilfælde også medvirket til en mere reel kreditering af programmerne. Til slut vil vi endnu engang opfordre jer til at sende jeres kontrakter ind til forbundet, inden I skriver under. side 35

34 nye medlemmer vi har siden sidste nummer af replikker fået 11 nye medlemmer: astrid øye - BA i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Dramaturg på Kaleidoskop Dramatikerdebut med forestillingen PlusQuamPerfectum (2005) på CaféTeatret, efterfulgt af forestillingen Rørvig (2008) og Salon K (2009) på Kaleidoskop K1. Arbejder i øjeblikket på to manuskripter til Republique. Karen Bach Jacobsen Halken lotte svendsen - pt. aktuel som tekstforfatter med Mette Horn solo med Steno på Rialto Teatret. Sidste spillefilm var Max Pinlig. Sidder og skriver på nyt spillefilmsmanus samt en tv-serie til DR. Christian Eiming - arbejder p.t. på udviklingen af evolutions-børneteater på Syddansk Universitet. Sidder derudover som leder af Teater Bagtrappen. Gitte Eisner anders ølholm Lolita Bellstar Maren Louise KäehnE - er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Er tidligere uddannet i Engelsk og Filmvidenskab fra Københavns Universitet og har været elev på filmskolen på Columbia University i New York. Arbejder pt. på dramaserie for DR og på filmprojekter for SF Film og Nordisk Film. Cathrine Classom Holst David Sandreuter - har lige afsluttet manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole. Har specialiseret sig i at skrive manus på esperanto, men markedet er desværre lille. Udvikler ellers en TV-serie til DR, skriver en NDS novellefilm, og mænger sig med en skare instruktører. cecilie rosdahl - er uddannet fra Kunstakademiet, men bevæger sig indenfor alle genrer. Er for tiden ved at lave research til en dokumentarfilm med udgangspunkt i en dyb interesse for åndelige emner og en forestående eksamen i clairvoyance. Bedste værk efter eget udsagn er Elena - en kortfilm på 6 min. Vi ønsker dem hjerteligt velkommen i forbundet! Side 36

35 Fredag den 11. september inviterede forbundet til reception for at tage ordentlig afsked med tidligere bestyrelsesformand Nina Malinovski og jurist Cæcilie Nordgreen og for at byde velkommen til formand Per Schultz, næstformand Jesper B. Karlsen og forbundets nye jurist Christina Bergholdt Knudsen. fotos frank paulsen side 35

36 m e d l e m s b l a d f o r D a n r e s k e D r a m a t i k e