Analyse af Sprogcenter Furesø august 2008

Transkript

1 1 Analyse af Sprogcenter Furesø august 2008

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Lovgrundlag Sprogcenter Furesø - kort historisk blik Aktiviteter på Sprogcenter Furesø i perioden 2005 til 1. juli Det lokale kursistgrundlag Lokaler Rollefordeling Rammer for Sprogcentrets styreform og økonomi Gebyr Andre udbydere af danskuddannelse Refusioner Sprogcentrets ønsker for fremtiden Hvorfor skal vi have et lokalt sprogcenter? Sprogcenter Furesøs fremtidige status Forslag til budgetmodel Indstilling Bilag Bilag 2 Beregningsgrundlag bidrag til fællesudgifter Bilag 3 Kursister fra andre kommuner Bilag 4. Lærernes Tjenestetid Bilag 5 Budgetmodel

3 1 Indledning I den senere tid har den fremtidige opgavevaretagelse, styreform og budgetteringsgrundlaget for Sprogcenter Furesø været drøftet. Som følge heraf er det besluttet at udarbejde en analyse af Sprogcenter Furesø. Hensigten er at etablere en fælles baggrund for den videre drøftelse om Sprogcenter Furesøs fremtidige aktivitet, styreform og budgetteringsgrundlag. Det er væsentligt, at sprogcentret økonomistyringsmodel konstrueres således, at der er sammenhæng mellem denne og reglerne for hjemtagelse af statsrefusion på danskuddannelsesområdet. Det er endvidere målet at få en klar rollefordeling mellem Sprogcenter Furesø og Jobcentret i forhold til området danskuddannelse til voksne udlændinge. Formålet med analysen er: at give et overblik over lovgivningen på området - og kommunens forpligtigelser i den forbindelse at skabe gennemskuelighed i kommunens indsats i forhold til danskuddannelse for voksne at danne grundlag for en synliggørelse af Sprogcenter Furesøs aktivitet og afgrænsningen af opgaver i forhold til Jobcentret at skabe basis for valg af fremtidig styringsmodel for Sprogcenter Furesø at etablere forudsætning for valg af en ny budgetmodel for Sprogcenter Furesø, der sikrer løbende overensstemmelse mellem økonomi og aktivitet - og hermed en effektiv ressourceudnyttelse at etablere forudsætning for valg af en budgetmodel på danskuddannelsesområdet, der kan danne grundlag for opgørelse og hjemtagelse af statsrefusion på integrationsområdet efter finansieringsomlægningen. Analysen indeholder følgende: Beskrivelse af regelgrundlaget for danskuddannelse til voksne udlændinge mm. Beskrivelse af Sprogcenter Furesøs nuværende styreform, økonomi, samlede rammevilkår samt aktivitetsudvikling i perioden Beskrivelse af perspektiver som basis for forvaltningens indstilling vedrørende den fremtidige styreform, økonomistyring og rollefordeling mellem Sprogcenter Furesø og Jobcentret Indstilling 2 Lovgrundlag Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lovbekendtgørelse. 259 af Bekendtgørelse nr. 68 af om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med tilhørende fagbeskrivelse (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 755 af om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (prøvebekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 278 af om indfødsretsprøven 1

4 Lovgrundlaget indeholder bestemmelser om følgende: Personer med retskrav på undervisning Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde udlændinge, der er fyldt 18 år, og som er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse i op til 3 år. Danske statsborgere, der ikke behersker dansk i tilstrækkelig grad, sidestilles med udlændinge. Uddannelsesretten skal forlænges, såfremt udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse pga. ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, barsel, sygdom mm. Følgende grupper har ret til danskuddannelse: Udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark eller efter gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse Udlændinge under 18 år, hvor det ikke er muligt eller rimeligt at henvise til andet relevant undervisningstilbud. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge: Herboende grønlændere og færinger, som ikke behersker det danske sprog i et omfang, at de kan fungere i det danske samfund Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog Uddannelsernes mål, indhold mv. Integrationsministeriets undervisningsmodel og fagbeskrivelse i dansk som andetsprog fastsætter, at der undervises på tre danskuddannelser, som hver især er normeret til 1,2 årsværks fuldtidsstudie (2.160 timer inkl. forberedelse). Danskuddannelserne er hver opdelt i seks moduler. Hvert modul afsluttes med en centralt stillet test (udarbejdet af Integrationsministeriet), der skal bestås før kursisten kan begynde undervisning på det efterfølgende modul. Danskuddannelserne afsluttes med en statskontrolleret prøve. Sprogniveauerne på de enkelte moduler og danskuddannelser er defineret ud fra en fælles europæisk standard. Kursisterne placeres på en af følgende danskuddannelser efter en pædagogisk vurdering på baggrund af en sprogtest, kursistens skolemæssige baggrund mm.: Danskuddannelse 1: Danskuddannelse 1 henvender sig til kursister, der ikke kan læse og skrive på deres modersmål eller personer, som ikke behersker det latinske alfabet. Uddannelsen lægger især vægt på mundtlig dansk, så kursisterne kan begå sig i almindelige situationer. Kursisterne lærer at læse og skrive enkle tekster på dansk og får viden om arbejdsmarkedet samt det nære samfund. Målet er, at kursisterne kan varetage et ufaglært job og virke aktivt som borgere i Danmark. Danskuddannelse 2: Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund (op til10 år). 2

5 Kursisterne lærer at forstå, tale og læse dansk, så de kan klare sig i hverdagen og på arbejdspladsen. Der lægges vægt på lytteforståelse og samtale. Kursisterne skal kunne skrive enkle tekster. Målet for uddannelsen er, at kursisterne skal kunne få et job og fungere aktivt som borgere i det danske samfund. Desuden skal undervisningen kvalificere kursisterne til at deltage i korte kompetencegivende uddannelser. Danskuddannelse 3: Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, der har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Tempoet og niveauet er noget højere end på Danskuddannelse 2. Kursisterne lærer at perspektivere problemstillinger og inddrage generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden. De nuancerer deres talte og skrevne sprog, så de kan argumentere for personlige holdninger og synspunkter på dansk. Målet er job eller fortsat uddannelse. Betaling for danskuddannelse, frit skolevalg og vejledende modultakst Det er en kommunal forpligtelse at afholde udgifter til danskuddannelse for personer, der bor og er folkeregistreret i kommunen. Dog kan kursistens bopælskommune opkræve gebyr på mellem 500 kr. til kr. pr. modul for deltagelse i danskuddannelse fra følgende grupper: 1. fra kursister, der er omfattet af EU-reglerne og statsborgere fra Norden, Baltikum, nye EUmedlemsstater og danske statsborgere, kan der opkræves 500 kr. pr. modul. 2. fra kursister, der er meddelt opholdtilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark (fx au-pair-piger/drenge) kan opkræves højst kr. pr. modul. 3. fra kursister, der er meddelt ophold med henblik på studier, primært finansieret af den studerende selv, kan der opkræves højst kr. pr. modul. Selvforsørgende kursister har frit skolevalg. Bopælskommunen er forpligtet til at afholde udgifter til danskuddannelse hos udbyder efter den selvforsørgende kursists valg, såfremt udgiften ikke overstiger de på finansloven fastsatte modultakster. Afregningen på tværs af kommuner foretages med vejledende modultakster, som fastsættes på de årlige finanslove ( ), dog må det opkrævede beløb ikke overstige den faktiske udgift til danskuddannelse og administration. I praksis vil det oftest sige den takst, der er aftalt mellem sprogcenter og kommune, tillagt et administrationsgebyr. Kommunen er ikke forpligtet til at anvende taksterne ved afregning med eget kommunalt sprogcenter. Taksterne fremgår af bilag 1. Afholdelse af prøver Sprogcenter Furesø er efter ansøgning udpeget af Integrationsministeriet som prøveafholdende udbyder frem til udgangen af Der er i alt udpeget 46 prøveafholdende udbydere på landsplan. Sprogcentret er ligeledes efter ansøgning udpeget af Integrationsministeriet som prøveafholder af Indfødsretsprøven. Lærerkvalifikationer Lærere, der varetager danskuddannelse for voksne udlændinge, skal have minimum en bachelorgrad eller være seminarieuddannet lærer med dansk eller fremmedsprog som centralt fag. Derudover skal 3

6 alle undervisere have gennemgået en etårig overbygningsuddannelse fra universitet som underviser i dansk som andetsprog. 3 Sprogcenter Furesø - kort historisk blik Sprogcenter Furesø (tidligere Den Internationale Sprogskole i Farum), blev oprettet den 1. januar 1999 som en konsekvens af, at undervisning i dansk som andetsprog overgik fra en amtskommunal til en kommunal forpligtelse. Den Internationale Sprogskole i Farum blev etableret på baggrund af Farum Kommunes særlige fokus på integrationsindsatsen og et ønske om optimal indflydelse på, hvorledes kombinationen af danskundervisning og andre integrationstiltag blev forvaltet. Det blev anset for særdeles væsentligt at kunne tilbyde danskundervisning lokalt i kombination med ordinær beskæftigelse eller aktivering, hvorfor sprogcentret blev placeret i Farum Kommunes industriområde. Sprogcenter Furesø varetog i perioden 1999 til udgangen af 2006 danskundervisningen mm. af primært flygtninge og indvandrere med bopæl i Farum Kommune. I perioden august 2001 til udgangen af 2003 varetog sprogcentret desuden danskundervisning og skolekompenserende undervisningen (fx matematik og engelsk) af nyankomne flygtninge lokalt i Græsted-Gilleleje Kommune (GGK). Aftalen ophørte pga. faldende flygtningetal og manglende mulighed for at forsætte det lejemål GGK havde indgået til undervisningsbrug. Ved sammenlægningen af Farum og Værløse Kommune blev det besluttet, at Sprogcenter Furesø fremover skulle varetage kommunens indsats i forhold til undervisning i dansk som andetsprog for voksne i Furesø Kommune. 4 Aktiviteter på Sprogcenter Furesø i perioden 2005 til 1. juli 2008 Sprogcenter Furesøs rammevilkår er løbende under forandring. I de senere år har kursistgrundlaget ændret sig i retning af flere kursister med nærkulturel oprindelse, højere uddannelsesniveau og job. Fra Sprogcenter Furesøs start og frem til i dag har kursister modtaget undervisning på sprogskolen. Kursisterne har gennemsnitligt modtaget 575 lektioners undervisning. 502 kursister har afsluttet med statskontrolleret prøve i dansk. Danskuddannelsen Antallet af kursister og modulplacering skifter fra år til år. Nedenfor er vist en oversigt over aktiviteten på Sprogcenter Furesø opgjort som antal påbegyndte moduler. 4

7 Tabel 1. Påbegyndte moduler i året. Påbegyndte moduler (1. halvår) DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO I alt Note: DU står for danskuddannelse. MO står for modul. DU2 MO4 henviser således til Danskuddannelse 2, modul 4. Ifølge Sprogcentret var aktiviteten i 2005 målt i moduler lav. Det kan skyldes eftervirkningen af implementering af en ny undervisningsmodel i 2004, kursistsammensætningen eller andre lokale forhold. I 2005 blev 179 moduler påbegyndt, mod 326 påbegyndte moduler i Det svarer til en stigning på 85 % indenfor 2 år. Danskuddannelsesloven forudsætter løbende optag og individuel tilrettelæggelse. Antallet af påbegyndte moduler er derfor ikke udtryk for en holdstørrelse, men alene for hvor mange kursister der er startet på nye moduler. I danskuddannelseslovens 4 beskrives varigheden af en danskuddannelse som 1,2 års heltidsuddannelse. Omregnes de ovenfor anførte moduler til helårskursister, svarer aktiviteten til 36 helårskursister i 2005, 49 helårskursister i 2006 og 65 helårskursister i I 2008 forventes påbegyndt moduler svarende til 82 helårskursister. Aktivitetsomfanget på Danskuddannelse 1 er meget lavt og Sprogcentret forventer, at den næsten vil bortfalde, fordi indvandringen af personer med ingen eller ringe skolebaggrund stort set er ophørt. Samtidig ses en markant stigning på de afsluttende moduler af Danskuddannelse 2 og de indledende dele af Danskuddannelse 3. Ændringen af aktivitets-sammensætningen skyldes større tilflytning af kursister med nærkulturel baggrund og en bevidst satsning fra Sprogcentrets side på at tiltrække højniveau-kursister fra hovedstadsområdet (jf. BIU den 10. januar 2008, punkt 107, dokument nr ). 5

8 Fra efteråret 2007 ændredes kursistsammensætningen markant, mod kursister med nærkulturel baggrund og højt uddannelsesniveau. På den baggrund tilpassede Sprogcentret undervisningen i overensstemmelse med det aktuelle behov og udviklede et koncept Fokus på Dansk byggende på en metodisk tilgang, der netop imødekommer denne gruppes behov. Undervisningstilbudet, Fokus på Dansk, er tilrettelagt i overensstemmelse med fagbeskrivelse og undervisningsmodel for området. Det adskiller sig fra den øvrige modulbundne danskundervisning kun på det metodiske niveau og er derfor en del af det ordinære danskuddannelsestilbud. Andre aktiviteter Fra 2005 frem til juli 2007 tilbød Sprogcentret, udover ordinær modulknyttet danskundervisning, ekstra kurser i skrivning, læsning, IT, konversationstræning, jobsøgning, samfundsorientering og udtale, dels for at afhjælpe konkrete behov i den daværende kursistgruppe, dels for at imødekomme et aktiveringskrav på 30 timer om ugen for kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Desuden iværksatte Sprogcentret et ungeprojekt for sent ankomne unge indvandrere med 30 timers undervisning om ugen, der udover danskundervisning indeholdt undervisning i engelsk, matematik, IT, samfundsorientering og arbejdsmarkedskendskab. Derudover tilrettelagde og gennemførte sprogcentret undervisning for kursister med indlæringsvanskeligheder og posttraumatisk stresssyndrom samt enkelte virksomhedsforlagte rekvirerede forløb ( dansk på arbejde ). Den særligt tilrettelagte aktivitet udgjorde ca. 15 % af de afholdte holdlektioner i mod 5 % i Prøver Sprogcenter Furesø afholder statskontrollerede prøver i dansk og Indfødsretsprøve. En del af prøverne aflægges af kursister fra anden udbyder uden prøveret (Samkurser) samt selvstuderende. Tabel 2. Afholdte prøver på Sprogcenter Furesø Antal prøver halvår 2008 Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Indfødsretsprøve Note: Indfødretsprøven blev indført ved lov i 2006 og gennemført for første gang i maj Sprogcenter Furesø blev efter ansøgning udpeget af Integrationsministeriet, som prøveafholder af Indfødsretsprøven. (På landsplan er i alt 47 sprogcentre udpeget som prøveafholdere) Hvem er kursisterne Opdeles kursisterne på kategori iht. deres grundlag for deltagelse i danskuddannelserne, afspejles forskydningen mod kursister med nærkulturel baggrund. 6

9 Tabel 3. Kursister på Sprogcenter Furesø fordelt på kategori Kategori halvår 2008 ( ) Integrationskursist, introduktionsydelse Integrationskursist uden ydelse Selvforsørgere Kontanthjælpsmodtagere m.fl. *) A-dagpengemodtagere Kursister i alt *) henvist jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik Antallet af kursister på introduktionsydelse er meget lavt, fordi Farum Kommune og efterfølgende Furesø Kommune har ikke modtaget nyankomne flygtninge siden Samtidig er antallet af kursister omfattet af integrationsprogrammet uden ydelse (familiesammenførte m.fl.) næsten tredoblet fra 2005 til 2007 og stigningen synes at være kraftigere i Det kan skyldes, at 24-årsreglens virkning på antallet af familiesammenføringer er i aftagende samt familiesammenføringer til flygtninge allerede bosiddende i kommunen. Tabel 4. Kursister på Sprogcenter Furesø fordelt på kategori (procentfordeling) 1. halvår Kategori ( ) Integrationskursist, introduktionsydelse 0,0% 1,0% 1,7% 1,5% Integrationskursist uden ydelse 10,8% 11,9% 23,2% 25,2% Selvforsørgere 54,5% 59,5% 57,4% 65,3% Kontanthjælpsmodtagere m.fl. *) 34,7% 27,6% 17,7% 7,9% A-dagpengemodtagere 6,0% 2,9% 4,6% 4,0% Kursister i alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I 2005 var lidt over halvdelen af kursisterne selvforsørgere, det vil sige borgere fra andre EU-lande, østlande, m.fl. som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, men som har ret til danskuddannelse. Andelen er steget, og i første halvdel af 2008 udgør denne gruppe ca. 2/3 af kursisterne. Antallet af kontanthjælpsmodtagere henvist jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er faldet betydeligt. Kursister fra andre kommuner Sprogcenter Furesø fungerer i et begrænset omfang som oplandsskole for selvforsørgere. Specielt borgere fra Egedal (tidl. Stenløse) og Rudersdal (tidl. Birkerød) anvender Sprogcentret. I 2005 var der 10 kursister fra andre kommuner, mens der var 30 kursister i 1. halvår Sprogcentret anvendes ikke af Jobcentre i andre kommuner til aktivering af kontanthjælpsmodtagere eller a-dagpengemodtagere. 7

10 De omkringliggende kommuner har driftsaftale med andre sprogcentre og anvender derfor primært aftalecentrene. 5 Det lokale kursistgrundlag Antallet af borgere på introduktionsydelse forventes at forblive uændret, idet kommunen fortsat ikke modtager nyankomne flygtninge. I 2008 forventes 75 familiesammenføringer omfattet af introduktionsprogrammet. Gruppen af familiesammenførte omfattet af integrationsloven er forholdsvis veluddannede og i beskæftigelse. Tilgangen af kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere til ordinær danskuddannelse vil falde yderligere som følge af Jobcentrets beskæftigelsesplaner om, at ansættelse, evt. med løntilskud, kombineres med sprogundervisning i brancherettede forløb. Denne gruppe udgør på nuværende tidspunkt en relativt lille del af Sprogcentrets kursistgrundlag. Langt størstedelen af sprogcentrets kursister er selvforsørgere og derfor ikke omfattet af integrationsloven eller Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er intet der tyder på, at indvandringen og rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til fx sundhedssektoren er i aftagende. Denne gruppe forventes at udgøre den altovervejende del af Sprogcentrets fremtidige kursistgrundlag. 6 Lokaler Sprogcenter Furesø har til huse på Hvedemarken 3-5 i Farum industrikvarter. Ejendommen er lejet af Farum Industriejendomme og udgør samlet m 2. Miljøcenter Furesø har frem til marts 2008 også haft lokaler i lejemålet. Skole-IT (folkeskoleområdet) anvender endvidere ca. 200m 2 af lejemålet til opbevaring af gamle Pc er. Skole- IT bidrager ikke til huslejen, hvorfor denne udgift afholdes over Sprogcentrets huslejebudget. Dette bunder i historiske årsager, hvor udgifter til lejemål i tidligere Farum Kommune frem til 2007 blev afholdt på en central konto og derfor ikke indgik som en del af Sprogcentrets budget. Lejemålet var ifølge kontrakten uopsigeligt for kommunen frem til 1. august 2008 og er uopsigeligt for udlejer frem til 1. august Lejemålet indeholder tidssvarende indrettede undervisningslokaler og er relativt centralt beliggende i forhold til offentlig transport. Sprogcentret råder over otte undervisningslokaler, hvoraf et også anvendes til møderum, IT-lokale, lærerværelse, lærerbibliotek og fem kontorer. Udnyttelsesgraden på kontorer er tæt på 100 %. De fem kontorer anvendes af 6-7 personer. Undervisningslokalerne udnyttes pt. ca % om formiddagen og % om aftenen ugens fire første dage. Der er ledig kapacitet i tidsrummet til Udnyttelsesgraden svinger dog en del afhængig af kursistgruppen, men tendensen går i retning af koncentration af undervisning formiddag og aften af hensyn til kursisternes arbejdstider. 8

11 Husleje samt driftsudgifter for Hvedemarken 3-5 udgør for kr. ekskl. moms. Det vurderes, at huslejen for Hvedemarken 3-5 er relativ høj i forhold til lejemålets beliggenhed. 7 Rollefordeling Jobcentret har ansvar for henvisning til danskuddannelse for voksne udlændinge omfattet at integrationsloven, kontanthjælpsmodtagere m.fl. omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dagpengemodtagere tilknyttet Staten i Jobcentret. Sprogcentret udfører for de to første gruppers vedkommende pt. oftest det administrative arbejde forbundet med udfyldelse af henvisningsblanket. Sprogcentret har ansvaret for henvisning og kategori-indplacering af selvforsørgere til danskundervisning i kommunen samt for alle, der henvises til sprogcentre udenfor kommunen. Desuden forestår Sprogcentret betaling for Furesø-borgere på andre sprogcentre samt opkrævning af betaling for borgere fra andre kommuner, der anvender Sprogcenter Furesø. Sprogcenter Furesø indberetter hver måned kursist-kategorier, tilbudt timetal og fravær til Jobcentret. Derudover indberettes kursisternes standpunkter, modulindplacering samt forventet prøvedeltagelse til Jobcentret tre gange årligt. Oplysningerne indberettes endvidere samlet til brug for kommunens hjemtagning af refusion. Samarbejdet omkring den enkelte kursist foregår i mindre formaliseret form som gensidige henvendelser fra Sprogcentrets medarbejdere og sagsbehandlere. Kontakten er baseret på historiske og personlige relationer. I henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge foretager Sprogcenter Furesø kvartalsmæssigt indberetninger om undervisningsaktivitet, kursisternes uddannelsesbaggrund mv. til UNI-C/Integrationsministeriet. 8 Rammer for Sprogcentrets styreform og økonomi Sprogcentret er en kommunal institution under Jobcenter Furesø. Sprogcenter Furesø er bevillingsmæssigt budgetteret, under Tilbud til udlændinge Introduktionsprogram m.v. Sprogcentret har en bruttobevilling, det vil sige, at det skal holde sig inden for både udgiftsbudget og indtægtsbudget og at indtægterne ikke kan genbruges. Reglerne om overførselsadgang følger reglerne for de øvrige tidligere Farum-institutioner. Der foreligger ikke aftaler eller modeller for fastlæggelse af Sprogcentrets budget. Hovedparten af Sprogcentrets udgifter er i lighed med andre uddannelsesinstitutioner lærerløn. Lærere ved sprogcentre er ansat på LC-overenskomst med Landsforbundet af Voksenundervisere (LVU) som forhandlingsberettiget organisation. I tilknytning til overenskomsten er der centralt indgået aftale om fordeling af lærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstid udgør efter reduktion for ferie, feriefridage og søgnehelligdage gennemsnitlig 1640 arbejdstimer pr. år afhængig af antallet af søgnehelligdage. Arbejdstiden tilrettelægges og 9

12 forhandles lokalt for et kalenderår af gangen, og der kan ikke overføres undertid til det kommende år. Overtid honoreres for fuldtidsansatte med 100% løn- eller tidsmæssigt tillæg. Nedenfor er vist en oversigt over Sprogcentrets forbrug jf. regnskaberne for perioden : Tabel 5. Regnskab for Sprogcenter Furesø Forbrug Forbrug Forbrug Sprogcenter Furesø Løn Drift Lokale IT-udgifter Husleje Forbrugsafgifter (el, vand og varme) I alt Betaling til andre Indtægter* Nettoudgift, lokale kursister *)Betaling for kursister fra andre kommuner i 2007 er først opkrævet i Indtægten udgør kr. BEMÆRK: 2005 og 2006 omfatter kun Farum Kommune. Værløse Kommune har ikke anvendt Farum Sprogskole. Sammenligneligheden fra år til år vanskeliggøres af, at der er forskel i budgettering og kontering fra år til år. Dette vedrører primært husleje, el, vand, varme, IT og i et vist omfang driftsudgifter. Hertil kommer, at Sprogcentret har afviklet en række særligt tilrettelagte forløb for kontanthjælpsmodtagere m.fl., som ikke er led i en ordinær danskuddannelse. Udgifterne til andre aktiviteter kan blandt andet udskilles på grundlag af antal holdlektioner. Nedenfor er vist danskuddannelsernes andel af det samlede antal holdlektioner i perioden : Tabel 6. Danskuddannelsens andel af den samlede aktivitet Andel af holdlektioner Danskuddannelse 84,6% 84,7% 94,7% På Sprogcentret konteres endvidere udgifter til køb af danskundervisning hos andre udbydere af danskuddannelse (Betaling til andre). Selvforsørgende kursister har frit skolevalg og kan derfor vælge sprogundervisning ud fra beliggenhed, undervisningstider, kvalitet eller andet. Udgifterne til køb af danskuddannelse i andre kommuner er steget med 30 % fra 2005 til 2006 og er steget med næsten 160 % fra 2006 til I 2007 er der i et vist omfang konteret udgifter for kursister fra tidligere Værløse Kommune, som efter aftale i overgangsfasen afsluttede deres danskuddannelser på Ballerup Sprogcenter. Desuden har der i Værløse Kommune været tradition for, at en del kursister efter eget ønske blev henvist til sprogcentre i København. Denne udvikling er dog tilsyneladende vendt i og med, der er givet under 10 henvisninger til danskuddannelse udenfor kommunen i første halvår Indtægterne er mere end halveret fra 2006 til 2007 selv om antallet af kursister er stort set uændret. Dette skyldes blandt andet forskydning fra dyre til billige moduler. Udover de udgifter, der konteres direkte på Sprogcenter Furesø afholdes en række andre udgifter af Furesø Kommune. Disse udgifter er forsøgt opgjort nedenfor 10

13 Anvendelse af fælles IT-systemer og support Anvendelse af fælles økonomi- og personalefunktioner Særlig administration/ledelse m.v. Yderligere er i Sprogcentret forbrug inkluderet følgende Ikke overført refusion på fleksjob, barsel og sygedagpenge i 2005 og 2006 Ikke sprogcenterrelateret udgift konteret på sprogcentrets konto i 2005 Sprogcenter Furesø betaler den fulde huslejeudgift på Hvedemarken 3-5. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, at dele af bygningen, jf. afsnittet om lokaler anvendes til andre formål. På grundlag af ovenstående kan dannes en opgørelse over de samlede udgifter til danskuddannelse på Sprogcenter Furesø. I bilag 2 er endvidere foretaget en opgørelse over de udgifter, der ville være til et lokalt danskuddannelsestilbud, hvis udgiften pr. modul svarede til de vejledende modultakster. Tabel 7. Samlede udgifter til danskuddannelse på Sprogcenter Furesø Forbrug Forbrug Forbrug Budget Sprogcenter Furesø Løn Drift Husleje Forbrugsafgifter (el, vand varme) Lokale it-udgifter Ikke overførte refusioner til Sprogcentrets konto Afholdelse af ikke sprogcenterrelateret udgift Sprogcenter adm. af EU-borgere Furesø Indvendig vedligeholdelse m.v Generel IT Fællesudgifter. LØN/PERSONALE/REGNSKAB "Sprogcenterforvaltning" løn + drift I alt Heraf danskuddannelse 84,6% 84,7% 94,7% 100,0% Udgifter til danskuddannelse Beregnet indtægt på grundlag af modultakster Resultat (- betyder overskud) Note: Budgetdata er trukket primo juni For 2008 er anført forventet antal moduler Ovenstående opgørelse viser, at kommunens samlede udgifter til et lokalt danskuddannelsestilbud efter 2005 har ligget tæt på den udgift, der fremkommer ved anvendelse af de vejledende modultakster. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke har været aktivitetsafhængig budgettering og at Sprogcentret i alle årene har haft markant lavere forbrug end budgetteret. Opgørelsen viser markante fald i udgifterne fra 2005 til Samtidig viser opgørelsen, at udgifterne fra 2006 ligger meget tæt på de vejledende modultakster. Dette skyldes øget antal kursister og større fremdrift for den enkelte kursist. 11

14 9 Gebyr Kommunen kan jf. danskuddannelsesbekendtgørelsens 16 opkræve et gebyr pr. modul for selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Gebyret kan højst udgøre 500 kr. Dog kan der for kursister med midlertidigt ophold jf. udlændingelovens 11 stk. 1 opkræves op til kr. og for studerende, der selv betaler for uddannelse i Danmark kan der opkræves op til kr. Gebyret opkræves af og tilfalder bopælskommunen uafhængigt af, hvilken godkendt udbyder af danskuddannelse borgeren modtager undervisning hos. Farum Kommune opkrævede i perioden gebyr fra udenlandske studerende, der var meddelt midlertidigt ophold med henblik på studier, hvilket primært var studerende på selvfinansierede kortvarige studieophold (DIS-studerende). Værløse kommune har ikke opkrævet gebyrer. Ved sammenlægning vurderede man, at de administrative omkostninger ved gebyropkrævning ville overstige de gennemsnitlige gebyrer. Desuden skønnes det at opkrævning af gebyr ikke vil influere nævneværdigt på tilgangen af kursister eller det faktiske fremmøde. 10 Andre udbydere af danskuddannelse Intentionerne bag lovgivningsændringerne på danskuddannelsesområdet i 2004 var at skabe øget konkurrence gennem en frit-valgsordning, der betyder, at selvforsørgende kursister (borgere fra det udvidede EU-område, Baltikum, au-pair-piger samt personer under integration, der ikke modtager ydelse) frit kan vælge danskudbyder. Sprogcenter Furesø er i umiddelbar konkurrence med følgende sprogcentre: Sprogcenter Nordsjælland, kommunalt sprogcenter med Hillerød Kommune som driftsansvarlig kommune på vegne af 10 nordsjællandske kommuner. Sprogcenter Hellerup, privat sprogcenter med Gentofte Kommune som driftsansvarlig for et tværkommunalt samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og en del af Rudersdal Kommune (den tidligere Søllerød Kommune). Sprogcenter Hellerups bestyrelse er udpeget af FOF. Ballerup Sprogcenter, selvejende institution, der har driftsaftale med Ballerup, Rødovre og Herlev Kommuner. Bestyrelsen for Ballerup Sprogcenter er repræsentanter fra kommunalbestyrelsen for de pågældende kommuner. Der er ingen egentlig driftsansvarlig kommune. Clavis (tidligere Greve Sprogcenter), privat sprogcenter med rødder i FOF. Clavis er godkendt som danskudbyder af Greve Kommune. Clavis har udover Hundige bl.a. etableret sig i København og Hillerød. Alle her nævnte udbydere af danskuddannelse er takstfinansierede. 11 Refusioner 1. januar 2008 trådte en ændring af Integrationsloven i kraft. (Lov 104 af ). Loven udgør en samlet reform af finansieringssystemet for danskuddannelse, introduktionsydelse og introduktionsprogrammet. Finansieringsreformens formål er at forenkle finansieringssystemet samt skærpe kommunernes økonomiske incitament til at yde en effektiv integrationsindsats. 12

15 Finansieringsreformen medfører bl.a. følgende ændringer i finansieringsreglerne: Programtilskuddene afskaffes og i stedet indføres 50 pct. statsrefusion af kommunernes driftsudgifter til introduktionsprogrammet inden for et rådighedsbeløb på kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapital 4. Resultattilskud til ordinær beskæftigelse, ved bestået danskprøve forhøjes til henholdsvis kr. og kr. Der indføres resultattilskud på kr., hvis en udlænding påbegynder kompetencegivende uddannelse inden for introduktionsperioden og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Lov 104 medfører endvidere ændrede finansieringsregler i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Her erstattes timetilskuddet af en regel om 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Finansieringsreformen skaber behov for en ændret budgettering og kontering af udgifterne i forbindelse med integrationsprogrammer m.v. for udlændinge bosat i kommunen, således at udgifterne konteres på de autoriserede grupperinger afhængig af kursisternes forsørgelsesgrundlag. 12 Sprogcentrets ønsker for fremtiden Sprogcentret ser fortsat sig selv som en kommunal institution med tilknytning til Beskæftigelses og Erhvervsforvaltningen. Det nuværende samarbejde med Jobcentret er dog ikke af et væsentligt større omfang, end samarbejdet med andre kommuner, hvorfra sprogcentret har kursister. De fælles snitflader synes, hovedsagelig pga. kursistsammensætningen, desuden at være reduceret væsentligt. Dernæst er Sprogcentret ikke fagligt forankret i Jobcentret. Det forekommer derfor hensigtsmæssigt og naturligt at udskille Sprogcentret som selvstændig driftsenhed med reference til direktøren for Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen eventuelt med en egentlig bestyrelse bestående af repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, forvaltningsdirektøren og medarbejderrepræsentant. Rammerne for Sprogcentrets virke ønskes, uanset organisatorisk placering, fastlagt gennem en egentlig driftsaftale. Sprogcentrets budget ønskes gjort direkte aktivitetsafhængigt, således at det reguleres gennem et takstfinansieringssystem. Sprogcentret har gennem det sidste halve år søgt at udvikle et undervisningstilbud ( Fokus på Dansk ), der udover at imødekomme et lokalt behov, også er attraktivt for udlændinge bosiddende i andre kommuner. Tilbuddet henvender sig især til personer med et relativt højt uddannelsesniveau, kendskab til et eller flere større europæiske sprog, og som ønsker at investere den fornødne tid i at tilegne sig sproget og afslutte Danskuddannelse 3 inden for tolv måneder. Undervisningen foregår i højt tempo og kursister, der ikke er i stand til at følge med, bliver flyttet til et andet hold. Sprogcentrets erfaring på nuværende tidspunkt er, at de høje krav til disciplin, hos lærer såvel som kursist, skaber stor respekt hos kursisterne og er med til at etablere et godt ry om Sprogcenter Furesø som et seriøst undervisningssted, hvor der er mulighed for hurtig progression. 13

16 Sprogcentrets strategi er udadtil systematisk at udbrede kendskabet til undervisningstilbuddet til hele regionen og indadtil fortsat at arbejde på at forbedre og tilpasse tilbuddet til andre kursistgrupper. Desuden vil Sprogcentret i den kommende periode forsøgsmæssigt etablere undervisning i fagsprog med anvendelse af de nævnte undervisningsprincipper i første omgang henvendt til personer, der arbejder i sundhedssektoren. 13 Hvorfor skal vi have et lokalt sprogcenter? Udlændinge bosiddende i kommunen har iht. lovgivningen krav på at modtage danskundervisning. Det er en kommunal forpligtelse at henvise til danskuddannelse og afholde udgifterne hertil for borgere folkeregistreret i kommunen. Såfremt Furesø Kommune ikke havde eget sprogcenter, skulle kommunen henvise udenlandske borgere med krav på danskuddannelse til andre udbydere og betale pr. modul. Et lokalt tilbud om danskuddannelse er et klart signal om, at kommunen vil integration. Hertil kommer, at tilgængelighed øger lysten til og muligheden for at kunne gennemføre en uddannelse. Det er dog centralt, at det lokale tilbud har et højt fagligt niveau, tilpasser sig de lokale målgrupper og har et volumen, der muliggør et frugtbart fagligt miljø. Samtidig skal et lokalt uddannelsestilbud kunne drives uden merudgifter i forhold til anvendelse af andre tilsvarende tilbud. 14 Sprogcenter Furesøs fremtidige status. De mulige styringsformer er: Kommunal institution med bruttobevilling og resultataftale. Kommunal institution med nettobevilling og aftale Selvejende institution med samarbejdsaftale med Furesø Kommune. Videreførelse med bruttobevilling betyder, at Sprogcentret ikke kan genanvende merindtægter som følge af øget aktivitet og at incitamentet til umiddelbart at reducere udgifterne i forbindelse med bortfald af indtægter ikke er så stort. Videreførelse som kommunal institution med nettobevilling og aftale vil give Sprogcentret mulighed for løbende at tilpasse tilbud og forbrug til det aktuelle kursistgrundlag og tiltrække kursister fra andre kommuner. Videreførelse som selvejende institution med samarbejdsaftale med Furesø Kommune giver større mulighed for løbende tilpasning og indtægter med tilsvarende risiko. Samtidig kræver denne model, at der tilvejebringes tilstrækkeligt kapitalgrundlag og likviditet. Dette er ikke muligt på kort sigt. Forvaltningen finder, at videreførelse som kommunal institution med nettobevilling og aftale er mest hensigtsmæssig på følgende vilkår: Ansvaret for kommunens integrationsindsats er forankret i Jobcentret. Samtidig er en del af kursisterne tilknyttet Jobcentret. Derfor skal Sprogcentret alene referere til Jobcentret. 14

17 Der skal indgås en Aftale for Sprogcenter Furesø. Aftalen skal indeholde krav om fokus på fremdrift og resultater. Aftalen skal endvidere beskrive opgaver og ansvarsfordeling mellem Sprogcenter og Jobcenter m.fl. Herudover skal kommunens tilsyn med undervisningen, evaluering, internt ledelsestilsyn m.v. beskrives. I aftalen skal også indgå krav om, hvornår en kursist kan regnes som påbegyndt. For selvforsørgere med bopæl i Furesø Kommunespecificeres kravet yderligere. Det kan også overvejes at indføje krav om deltagergebyr for kursister bosat i Furesø Kommune. Jobcentrets rolle vil blive mere aktiv, idet henvisning af borgere omfattet af integrationsloven og personer henvist jf. Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats skal foretages af Jobcentret. Ligeledes ligger ansvaret for tilsynet med danskuddannelsen i Jobcentret. 15 Forslag til budgetmodel For at opfylde finansieringsomlægningens krav om opgørelse af udgifter til danskuddannelsen fordelt på forsørgelsesgrundlag og for at sikre fokus på effektiv ressourceudnyttelse, foreslås det at finansieringen af danskuddannelsen gøres aktivitetsafhængig. Samtidig foreslås, at det sikres, at Furesø Kommunes udgifter til danskuddannelsen ikke væsentligt overstiger udgifterne ved at købe danskuddannelsen andre steder. Udgifterne til danskuddannelsen omfatter både direkte udgifter på Sprogcentret og Sprogcentrets træk på kommunens fælles faciliteter i form af økonomi, personale, IT m.v. jf. afsnittet om Sprogcentrets økonomi. Ved afregning for danskuddannelse mellem kommuner anvendes vejledende modultakster pr. påbegyndt modul med mindre de faktiske gennemsnitlige udgifter på modulet er lavere. De vejledende takster fastsættes på de årlige finanslove. Ved også at anvende moduler som grundlag for intern afregning mellem Sprogcentret, Fællesforvaltningen (konto 6) og de autoriserede grupperinger på Tilbud til Udlændinge m.v., opfyldes ovenstående krav til kontering og omkostningsniveau. Budgettering Den samlede ramme til danskuddannelse opgøres som forventet antal moduler inkl. moduler for kursister fra andre kommuner ganget med den vejledende modultakst for de enkelte moduler. Til brug for den interne afregning beregnes på budgettidspunktet et fællesudgiftsbidrag pr. modul. Fællesudgiftsbidraget pr. modul er beregnede fællesudgifter divideret med forventet antal moduler inkl. moduler for kursister fra andre kommuner. Fællesudgifterne er en indtægt på konto 6, Fællesforvaltningen. På selve Sprogcentret budgetteres indtægter svarende til den samlede ramme. Sprogcentrets budgetterede samlede udgiftsramme er lig indtægterne. I udgifterne indgår fællesudgiftsbidrag. 15

18 På de autoriserede grupperinger for danskuddannelse budgetteres med forventet antal moduler ganget med den vejledende takst pr. modul. Afregning set fra Sprogcentret Sprogcentret opkræver for hvert påbegyndt modul en indtægt svarende til den samlede vejledende modultakst. Samtidig konteres et fællesudgiftsbidrag. Udgiften modposteres som indtægt på konto 6 (fællesudgifter). Denne procedure gælder uanset om det er kursister fra Furesø Kommune eller kursister fra andre kommuner. Sprogcentret har hermed midler til rådighed svarende til modultaksterne fratrukket fællesudgiftsbidraget. Hvis Sprogcentret skal kunne styre i forhold til et aktivitetsafhængigt budget kræver det, at de opnåede indtægter (bortset fra bidraget til fællesudgifter) kan genanvendes fuldt ud på Sprogcentret. Sprogcentret vil ligesom andre institutioner have omflytningsret mellem lønsum og driftsramme og omvendt. På Sprogcentret skal være overførselsadgang til efterfølgende regnskabsår på alle typer udgifter og indtægter. På næste side er budgetmodellen skitseret 1. Kursister fra andre kommuner afregnes på samme måde, idet feltet Autoriseret funktion til danskuddannelse svarer til en anden kommune. Fællesudgifter (konto 6) Indtægt: Antal moduler* fællesudgiftsbidrag Autoriseret funktion til danskuddannelse ( ) Eller en anden kommune Udgift : Antal moduler*modultakst Sprogcenter Furesø Udgift: - Løn - Drift (afgrænset jf. notat om lønsumsstyring samt husleje, forbrugsafgifter, rengøring, indvendig vedligeholdelse, undervisningsudgifter) - Bidrag til konto 6= Antal moduler* Fællesudgiftsbidrag Indtægt: (Antal moduler * modultakst) De beregnede fællesudgiftsbidrag er vist nedenfor: Tabel 8. Fællesudgifter Budget 2008 Fællesudgifter i alt Antal moduler Fællesudgifter pr. modul I den rå model er der fuldstændig overførsel af overskud/underskud til det efterfølgende år. 1 antal moduler * modultakst er summen af (antal moduler ganget med modultakst), opgjort for hver enkelt type modul med tilsvarende takst 16

19 Det foreslås dog, at indføre et udsvingsbånd på 25 % af den budgetterede indtægt, der medfører, at Sprogcentrets økonomi skal behandles i forbindelse med de ordinære. Der indføres endvidere en trappemodel, så fællesudgiftsbidraget pr. modul reduceres ved stigende aktivitet. Hvis antallet af moduler overstiger 25 % af det budgetterede antal moduler, reduceres fællesudgiftsbidraget pr. modul med 20 %. Hvis antallet af moduler overstiger 50 % af det budgetterede antal moduler, reduceres fællesudgiftsbidraget pr. modul med 33,3 % osv. Dermed begrænses ekstraindtægten på konto 6 ved markant stigende aktivitet. Til gengæld øges fællesudgiftsbidraget ikke ved faldende aktivitet. 16 Indstilling Det forslås at Sprogcenter Furesø fra 2009 videreføres som et kommunal Sprogcenter med en Aftale om Sprogcenter Furesø. Aftalen fastlægger rammerne for Sprogcentrets virke udover de rammer der er fastlagt i lovgivningen om danskuddannelse m.v. Sprogcentret refererer til Jobcenter Furesø. Det forslås endvidere, at Sprogcentret bliver nettostyret med en takstfinansiering fra En takstfinansiering vil løbende give en bedre sammenhæng mellem aktivitet og budget. Takstfinansieringen baseres på de vejledende modultakster fastsat på de årlige finanslove. Takstfinansieringen omfatter de samlede udgifter til danskuddannelse, det vil sige, at der af taksterne også afholdes fællesudgifter. Opgørelse af antal moduler for kursister med bopæl i Furesø Kommune følger samme regler som anvendes i forbindelse med kursister fra andre kommuner. Sprogcentrets indtægtsramme fastlægges som antal moduler ganget med den vejledende takst pr. modul. Af denne indtægt afholder Sprogcentret direkte udgifter i forbindelse med danskuddannelsen, husleje, el, vand, varme mv. samt bidrag til fællesudgifter. Der indføres ikke deltagergebyr idet det er forvaltningens opfattelse, at opgaverne i forbindelse med opkrævning af gebyret vil være for omfattende i forhold til de effekter i forhold til fremmøde og aktivitet som gebyret kunne vedrøre. Budget 2009 vil blive udarbejdet på baggrund af en prognose om forventet aktivitet i

20 Bilag 1 Vejledende modultakster jf. finanslovens Modultakster DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO Danskuddannelse 1 DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO Danskuddannelse 2 DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO Danskuddannelse 3 Beregnede indtægter på Sprogcenter Furesø på grundlag af vejledende modultakster Beregnet indtægt, påbegyndte moduler Forv h DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO DU1 MO Danskuddannelse DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO DU2 MO Danskuddannelse DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO DU3 MO Danskuddannelse I alt Gnsntl. takst/modul

21 Bilag 2 Beregningsgrundlag bidrag til fællesudgifter Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Noter Øvrige udgifter, Beregnet forbrug Satser: Generel p/l, anvendt i budget ,8 3,0 4,2 Årsværk 8,043 10,028 10,439 10, kr./årsvær k i 2007 jf. Generel IT Fællesudgifter. LØN/PERSONALE/ REGNSKAB Udgifter: Generel IT Fællesudgifter. LØN/PERSONALE/REG NSKAB "Sprogcenterforvaltning" løn + drift Sprogcenter adm. af EUborgere Furesø I alt Fællesudgifter pr. modul kr./årsvær k i 2007 jf. CC /12 årsværk 19

22 Bilag 3 Kursister fra andre kommuner Kursister fra andre kommuner halvår 2008 Allerød Ballerup Bornholm Egedal Fredensborg Frederikssund Gentofte Gladsaxe Hørsholm København Rudersdal I alt

23 Bilag 4. Lærernes Tjenestetid Opdeling af arbejdstid pr. årsværk Sprogcentertid Individuel tid Undervisning Forberedelsestid, minimum 375 timer Pauser Holdlæreropgaver Teamsamarbejde Samarbejde med andre Udviklingstimer Pædagogiske rådsmøder Andre opgaver med tilknytning til undervisningen Funktioner Minimum 155 timer afsættes til opgaver udover undervisning og pauser Fordeles på maksimalt 209 arbejdsdage (kan dog forhandles lokalt) Lærerne er lønmæssigt indplaceret på trin 28, 32, 37, 38, 40 og 42. Derudover gives en række tillæg. Gennemsnitligt undervises iht. lokal aftale i Furesø Kommune 680 timer/907 lektioner årligt pr. årsværk. Overstiger den årlige undervisningstid 680 timer ydes et tillæg på 101, 95 kr. i timen. Centralt fastsat årsløn for lærere ved kommunale sprogcentre med 680 timers undervisningstid pr Løntrin 28 Løntrin 42 Grundløn sprogcentertillæg lokallønstillæg Undervisningstimetillæg Undervisningstillæg Ferietillæg (1.5%) I alt før pension Gns. Pr. md Pension Bruttoløn Hertil kommer lokalt aftalte løntillæg samt arbejdstidsbestemte tillæg. 21

24 Bilag 5 Budgetmodel Samlet udgiftsramme til danskuddannelse: Fællesudgiftsbidrag: Udgifter til danskuddannelse for kursister fra Furesø Kommune fordelt på forsørgelsesgrundlag (funktion ): Bidrag til træk på fællesfunktioner (økonomi, personale, IT, øvrig forvaltning) Andre aktiviteter: Afregning af kursister fra Furesø Kommune 22 Budget Indtægt opgjort på grundlag af forventet antal moduler inkl. moduler for kursister fra andre kommuner *modul takst. Fællesudgifter 2 divideret med Forventet antal moduler inkl. moduler for kursister fra andre kommuner Forventet antal moduler * modultakst Indtægt konto på konto 6 (oprettes): Budget = Fællesudgifter Udgiftskonto fællesudgifter på Sprogcentret Budget =Fællesudgifter Indfødsretsprøver= antal * takst Aktivering o. lign.: Konkret budget Regnskab Fællesudgiftsbidraget pr. modul beregnet på budgettidspunktet fastholdes i hele året. (se dog trappemodel i afsnit om budget) Faktisk antal moduler * modultakst Indtægt konto 6 Moduler * Fællesudgiftsbidrag pr. modul Udgiftskonto fællesudgifter på Sprogcentret: Moduler * Fællesudgiftsbidrag pr. modul Indfødsretsprøve= antal * takst Konkret aftalt pris. Ved aktiviteter på samlet omfang over kr. i direkte udgifter, opgøres fællesudgiftsbidrag. Indtægtskonto Sprogcenter Furesø: Moduler * modultakst Udgiftskonto fællesudgifter Sprogcenter: Moduler * fællesudgiftsbidrag Udgiftskonto: Moduler * modultakst Indtægtskonto konto 6 Moduler * fællesudgiftsbidrag 2 Beregning af fællesudgifterne (økonomi, personale, IT, øvrig forvaltning) specificeres særskilt i bilag 2.