Førstehjælpspakken i dansk som andetsprog. Skole og familie

Transkript

1 Førstehjælpspakken i dansk som andetsprog Skole og familie

2 Forord Førstehjælpspakken i dansk som andetsprog er tænkt som hjælp og inspiration til lærere. Et opslagsværk, når man som lærer har brug for at vide noget om at undervise tosprogede elever. Håbet er, at førstehjælpspakken i dansk som andetsprog kan besvare nogle af de spørgsmål som ofte bliver stillet. I løbet af en årrække er der kommet flere og flere elever til folkeskolen, som har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Med en ændret elevsammensætning følger også nye pædagogiske udfordringer. Det betyder, at erfaringer og rutiner nødvendigvis må opdateres og justeres, så undervisningen kan gennemføres i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. Førstehjælpspakken i dansk som andetsprog er en del af Rudersdal Kommunes målsætning og handleplan for tosprogede elever. I første omgang er hensigten at klæde de lærerteam på, som ingen eller kun lidt erfaring med og viden om dansk som andetsprog og tosprogede elever. Førstehjælpspakken kan også hentes på fællesnettet under Faglig fora, tosprogede elever. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. God arbejdslyst. Venlig hilsen Pia Juhl Andersen Skoleområdet Rudersdal Kommune Stationsvej 36, 3460 Birkerød Tlf.: mobil: pja@rudersdal.dk eller pia.juhl.andersen@skolekom.dk 2

3 Indhold: Organisering af basisundervisning s.5 Visitering s.5 Velkomstmøde på distriktsskolen s.6 Basisundervisning s.7 Guide til oprettelse af elektronisk portefølje s.7 i Meebook Samlæsning med stamklassen s.8 Den nye tosprogede elev i klassen s.9 Samarbejde om den tosprogede elevs læring s.9 Skole-hjem samarbejde, mens eleven modtager s.10 basisundervisning Løbende vurdering og basisundervisningens ophør s.11 Den nye model for organisering af basis- undervisning i punktform s.12 Organisering af støtte i den almene s.13 undervisningen Organisering af samarbejde mellem faglærer s.15 og dsa-vejlederen Tosprogethed, hvad vil det sige at være s.16 3

4 tosproget Hvorfor er det vigtigt at vide noget om andet- s.17 sprogstilegnelsen? Mellemsprog/intersprog hvad er det? s.18 Modersmålets betydning hvorfor skal man lade eleven bruge modersmålet i tilegnelsesprocessen? s.20 Interkulturel pædagogik hvad er det? s.20 Hvordan bør du forholde dig som lærer? s. 21 Hvordan kan man integrere dansk som andetsprog i undervisningen s.22 Metoder til at understøtte sprogstrategier i samtalen, forforståelse, ordforråd og begreber, indholdsforståelse, læsning og skrivning s.25 Sprogbaseret undervisning i alle fag genrepædagogik s.29 Sprogbaseret undervisning i naturteknologi og fysik faglig læsning s.30 Sproglig udvikling på tværs af fagene hvordan? s.31 Materialer: s.35 Forældresamarbejde hvordan kan det lykkes? s.39 Fælles retningslinjer for skolerne i forhold til: s.40 Hjemkundskab Idræt og svømning Ferie- og helligdage Lejrskole og ekskursion Kristendomsundervisning Tolkesamtalen s.42 4

5 Organisering af basisundervisningen Rudersdal Kommune har besluttet at etablere en anderledes organisering af basisundervisningen end hidtil på baggrund af bekendtgørelse nr. 31 af 1. august 2014, og på baggrund af kommissoriet for afdækningen af indsatsen for dansk som andetsprog udarbejdet i Målgruppe er elever, som har et andet modersmål end dansk, og som har behov for at lære dansk, jævnfør bekendtgørelse 31, 1. Det er nyligt ankomne flygtninge eller indvandrere mellem 6 14 år. Målet er at løfte fagligheden for tosprogede elever som skal lære dansk og give dem de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det opnås ved, at de tosprogede eleverne udvikler et funktionelt dansk, samt opnår en grundlæggende viden og færdigheder inden for folkeskolens hovedfag i dansk, matematik og engelsk. Endvidere skal de opnå et kendskab til og få en forståelse for dansk kultur- og samfundsforhold, samt de arbejdsmetoder og læringsstrategier, der benyttes i skolen. Det er et mål, at den enkelte elev udvikler sine sproglige og sociale kompetencer. De tosprogede elever, som vurderes til at have et ikke uvæsentlig behov for støtte i dansk som andetsprog, og som ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i den almindelige undervisning i klassen, har krav på basisundervisning i et samlet timetal svarende til deres klassetrin eller mindst 20 timers basisundervisning i de første tre måneder efter ankomst. Visitering Som udgangspunkt skal alle elever indskrives på hjemskolen. Visiteringen foretages af konsulenten i samarbejde med hjemskolens leder og elevens forældre, enten på skolen eller i administrationscenteret i Birkerød. Alle faktuelle oplysninger om eleven indhentes og indskrives i Elevjournalen for tosprogede elever 5

6 (basisoplysninger). Ved henvisning til basisundervisning skal der tages udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund, personlige forudsætninger, ressourcer i familien og de faglige kompetencer på hjemskolen. Basisoplysningerne vil blive formidlet videre til basislærerne, skoleleder på Toftevang eller Trørødskolen, skoletandlægen, sundhedstjenesten og traumepsykolog, hvis nødvendigt. Der vil blive aftalt dato for skolestart og velkomstmøde på elevens distriktsskole, hvor forældre, lærere, afdelingsleder, dsavejleder og skolekonsulenten deltager. Velkomstmøde på distriktsskolen For at sikre den bedst adgang til skolens fællesskaber og samarbejde fremover er det alfa og omega, at den tosprogede elev og dennes familie bliver budt ordentlig velkommen på et velkomstmøde. Her kan familien få lejlighed til at sige goddag og stille spørgsmål til skolelederen, klasselæreren, SFO- medarbejderen og funktionslæreren. På mødet fortæller skolelederen eller afdelingslederen om den pågældende skole, hvilke værdier og traditioner man har på skolen, og hvilke forventninger man har til eleven og forældre. Klasselæreren gør ligeså, bare om den aktuelle klasse, mens dsa-vejlederens opgave er at fortælle om undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis skolen ikke har en dsa-vejleder, vil konsulenten være til rådighed og i øvrigt besvare andre spørgsmål, som eleven, forældrene eller lærere måtte have. Velkomstmødet arrangeres af konsulenten, som også er ansvarlig for bestilling af tolk. SFO/SFK ordningen er en vigtig del af integrationsindsatsen og samtidig et godt sted at lære hverdagssproget. Hvis skolen har en tosproget pædagog ansat, vil det være optimalt, hvis den pågældende også deltager i mødet. Da kun få lærere i Rudersdal har kompetencer i at undervise i dansk som andetsprog, vil konsulenten eller skolens dsa-vejleder i løbet af samlæsningsperioden vejlede det modtagende lærerteam i at opstille relevante læringsmål for eleven, at vurdere elevens sproglige udvikling og hjælpe faglærerne til at kunne inddrage sproget som en dimension i undervisningen. Afhængig af elevernes sproglige progression skal de gradvis have flere hele dage på distriktsskolen. Hvis elevens distriktsskole kun har få tosprogede elever, vil konsulenten i stedet foreslå naboskoler, der har lærere med 6

7 kompetencer i dansk som andetsprog. Forældrene har frit skolevalg, men kan ikke afvise basisundervisning på hhv. Toftevangskolen eller Trørødskolen. Elever, som er traumatiseret eller på anden måde udfordret (fx har en midlertidig adresse) modtager udelukkende basisundervisning på Toftevangskolen eller Trørødskolen 20 lektioner om ugen i begyndelsen. De vil blive indskrevet i en stamklasse på skolen og deltage i de praktisk-musiske fag, samt andre relevante fag, der giver mening for eleven. Så hurtigt som muligt skal relevante fagpersoner inddrages og en handleplan udarbejdes. Konsulenten er tovholder. Hvis eleven flytter til Rudersdal og inden da har modtaget basisundervisning i en anden kommune, vil konsulenten foretage en sprogscreening med Vis, hvad du kan med henblik på at henvise til det bedst mulige undervisningstilbud. Basisundervisning Undervisningen gives i en vekselvirkning med basisundervisning og almindelig undervisning i stamklassen. For eleverne betyder det, at de i basisundervisningen vil blive mødt der, hvor de er i forhold til deres andetsprogstilegnelse, mens de i stamklassen får mulighed for at afprøve deres sproglige hypoteser i et naturligt sprogmiljø og samtidig knytte venskaber i SFO en og med børn fra nærområdet. I begyndelsen vil basisundervisningen være koncentreret om at give eleverne et hverdagssprog, så de kan klare sig i hverdagssituationer. Herefter er danskundervisningen temaorganiseret, således at andre fag, såsom musik, idræt, historie, biologi og geografi inddrages, mens matematik og engelsk er selvstændige fag. Basisklasselærerne vil udarbejde en elevplan og løbende evaluere den enkelte elev efter Fælles Mål i dansk som andetsprog i Meebook, samt opstille læringsmål og kriterier for målopfyldelse. Dokumenteringen skal indgå i den tosprogede elevs elevjournal og formidles videre til stamklasselæreren. Guide til oprettelse af elektronisk portefølje i Meebook Oprette elever i Meebook Gå ind på HOLD 7

8 Skriv basisundervisning (overgang, klasse eller gruppe) gem Tilføj elever ved at indtaste deres Uni-log og tryk gem Gå ind på FORLØB Tryk på nyt forløb og som titel skriv, hvilke kompetenceområde der skal arbejdes med (læse, skrive, lytte, tale) og vælg faget basisundervisning tryk gem Tryk rediger og tilføj delkompetence som kapitel i læsning vil det være afkodning, sprogforståelse, tekstforståelse og strategier. Tryk gem og luk Tryk på tillføj indhold vælg relevant tilgang. Vælg tekst, hvis der er tale om de yngre elever. Skriv undervisningsforløb og tilføj også billeder af elevens arbejde osv. For at dele forløbet med relevante elever skal du: Gå tilbage til forløbsoversigten og vælge det aktuelle forløb (kapitel) og tryk på MERE Vælg at dele med aktuelle elever på holdet Gå ind i kapitlets redigering og vælg differentier vælg de elever som skal arbejde med kapitlet Tilføj medforfatter find lærerens Uni-login på fællesnettet samlemappe dokumenter Gå ind på FAGLIGE MÅL Gå ind på mål fra UVM og vælg både et videns- og færdigsmål (et kan og et ved) - sæt prik ved den aktuelle fase Tilføj derefter det aktuelle læringsmål og tegn på læring under Faglige mål, fx eleven kan benytte reglen om nutid r korrekt. Indsæt målestok 1/5 Gå ind på EVALUERE FAGLIGE MÅL Vælg den aktuelle elev og flyt prikken hen, hvor du mener eleven befinder sig ifh til faglig udvikling inden for de givne mål. Samlæsning med stamklassen Eleverne følger stamklassens skema, hvis de har en permanent bolig, svarende til svarende til antallet af timer på elevens årgang. Hvis eleven bor i midlertidig bolig, er de indskrevet i en stamklasse på enten Toftevangskolen eller Trørødskolen. De vil få individuelle skemaer. En vigtig måde at lære sprog på er, når eleven bruger sproget i autentisk kommunikation. Derfor er det centralt, at lærere 8

9 tilrettelægger deres undervisning, så eleverne ofte bliver sat i situationer, hvor de skal bruge sproget på forskellige måder, således at de får mulighed for at afprøve sproget i en relevant kontekst og få hjælp/feedback fra kammeraterne. Den nye tosprogede elev i klassen - forslag til det modtagende klasseteam Når en elev med behov for basisundervisning begynder i en almindelig klasse, er det vigtigt, at både lærere og elever i den modtagende klasse er bevidste om at skabe de bedst mulige betingelser for elevens videre skoleforløb. Det er væsentligt at have forståelse for, at den nye elev ikke er et ubeskrevet blad. Han eller hun har vigtige sproglige og kulturelle erfaringer fra sit hjemland og en vellykket social integration bygger på gensidig anerkendelse af og respekt for hinandens forudsætninger. Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at sprogtilegnelse er en løbende proces. I basisundervisningen om formiddagen vil eleven lære et hverdagssprog og om eftermiddagen kan eleven afprøve sine sproglige hypoteser i klassen i et naturligt sprogmiljø. Sprogtilegnelsen tager tid. Og vi ved, at processen går hurtigere, hvis eleven aktivt bruger sproget. Hvad klassen/lærerne kan gør for at få den nye elev til at føle sig velkommen: Forbered klassen på at modtage den nye elev Drøft med klassen, hvad de kan gøre for at hjælpe eleven, både i timerne og i frikvarterne Lav en tutor-ordning, evt. på skift, så hele klassen får medansvar for, at den nye elev føler sig velkommen Download ordbøger og frilæsningsbøger på elevens modersmål (hvis eleven kan læse) Sørg for, at samfundets flerkulturelle natur afspejles både i fagene og i det almindelige skoleliv Hvad lærerne kan gøre for at støtte elevens faglige og sproglige udvikling: Sørg for, at eleven får en central placering i klassen, hvor han eller hun har øjenkontakt til læreren og kan se, hvad der foregår Skab situationer, hvor eleven er nødt til at være sprogligt aktiv Tænk det sproglige aspekt ind i undervisningen i alle fag Arbejd med elevens (alles) forforståelse i forbindelse med nye emner Tilrettelæg klassens emner sådan, at der er mulighed for at arbejde på forskellige niveauer Hvis der er flere elever med samme modersmål på samme klassetrin, kan det anbefales at placere dem i samme klasse, så de kan være til støtte for hinanden sprogligt, fagligt og socialt Vær opmærksom på, om eleven forstår kollektive beskeder. Selvom eleven svarer bekræftende på, at han eller hun har forstået en instruktion, kan det i starten være en god idé at følge op på forståelsen Lad eleven læse om et givent emne på modersmålet i forbindelse med opgaveløsning. Samarbejde om den tosprogede elevs læring 9

10 Samarbejdet mellem læreren i basisundervisningen og læreren i stamklassen foregår kommunikativt på Fællesnettet. Her giver begge lærere fx besked om turaktivitet, samlæsning i flere hele dage, fravær og sygdom. Der er også her læreren i basisundervisningen, der oprette en portefølje og lægger løbende evalueringer i Meebook, så lærere og forældre kan følge elevens faglige udvikling, og hvad eleven har arbejdet med. Forløbene i Meebook fungerer som en slags elektronisk portefølje, som viser udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode med henblik på vurdering. Porteføljen fungerer dels som læringsstrategi, dels som evalueringsmetode. Den elektroniske portefølje som læringsstrategi Elevens arbejde med porteføljen skaber rum for refleksion over egen læring. Arbejdet med udvælgelse, sammenligning, organisering og præsentation af arbejderne gør eleverne bevidste om deres egen læring og har derfor lettere ved at opstille realistiske læringsmål. Den elektroniske portefølje som evalueringsmetode Elevens sprogtilegnelsesproces fremgår også af porteføljen og kan derfor bruges som et redskab til den løbende interne evaluering, herunder statusrapporten. Den vil også vise en evaluering på baggrund af Fælles Mål i dansk som andetsprog. Her vil også være forslag til elevens næste læringsmål og kriterier for målopfyldelse. Det betyder, at både den modtagende lærer på skolen og læreren i basisundervisningen kan arbejde systematisk med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen ud fra elevens konkrete læringsmål. Målene i basisundervisningen er opstillet i faser, som tydeliggør den udvikling, eleven skal igennem i faget. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Inspirationseksempler kan findes på ministeriets vidensportal under basisundervisning Hvem gør hvad omkring elevens faglige udvikling? Elevens lærer i basisundervisningen opretter eleven i Meebook og udarbejder undervisningsforløb i overensstemmelse med basisundervisningen, som det fremgår af Fælles forenklede mål i dansk som andetsprog. Modtagelsesklassen giver klasselæreren adgang til at se undervisningsforløb, læringsmål osv. i MeeBook I begyndelsen deltager eleven i videst mulige omfang i aktiviteterne, som foregår i klassen, så eleven kan træne det danske sprog i et autentisk miljø I den understøttende undervisning skal eleven arbejde med opgaver (lektier), som er stillet af basislæreren Når ansvaret for eleven på tredje samlæsningsdag overgår til læreren på distriktsskolen, skal han/hun inden en skole-hjem samtale, kunne orientere sig og se, hvor langt eleven er kommet med andetsprogstilegnelsen, hvilke konkrete færdigheds- vidensområder eleven arbejder med i modtagelsesklassen Basisoplysninger og evt. underretninger ligger lægges på: Fællesnettet Arkiv Samlemapper Elevjournal Skole af tosprogskonsulenten Skole-hjem samarbejde, mens eleven modtager basisundervisning Det er vigtigt med et velfungerende skole hjem samarbejde. Basislæreren indkalder forældrene til skole-hjem i det omfang, det er nødvendigt. I den forbindelse vil basislæreren udarbejde løbende evalueringer på hver enkelt elev, der indeholder en beskrivelse af 10

11 elevens faglige kompetencer i forhold til Fælles Mål i dansk som andetsprog, samt aftale faglige mål for den følgende periode. Løbende vurdering og basisundervisningens ophør Det skal løbende vurderes i hvilken grad eleven har behov for basisundervisning. Det er meget individuelt. Vurderingen sker i et samarbejde mellem elevens lærer i basisundervisningen, og det modtagende lærerteam i stamklassen. Kommunikationen foregår via Fællesnettet. Som hovedregel skal eleven være i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen i en sådan grad, at eleven får tilstrækkeligt udbytte til at kunne tilegne sig viden i fagene gennem andetsproget. Om nødvendigt kan dsa-vejlederen eller konsulenten tage en sprogscreening med Vis, hvad du kan, som giver et øjebliksbillede af, hvor langt eleven er i sin andetsprogstilegnelse. I basisundervisningen sigter bliver hver elev bliver undervist efter en nøje tilrettelagt handleplan, som løbende vil blive justeret efter elevens udvikling på mellemsproget, og efter kravene i Fælles mål i dansk som andetsprog For de ældste elever over 14 år gælder bekendtgørelsens 4, stk. 2, Her skal eleverne ikke samlæses med en almindelig klasse, men bør i videst muligt omfang have aktiviteter sammen med skolens andre klasser for 8. til 10. kl. En elev må under normale omstændigheder kun undervises i modtagelsesklassen i op til 2 år. Her er dog undtagelse for elever, der aldersmæssigt er ud over indskolingsalderen, og som er analfabeter, når de begynder. For de ældste elever gælder denne regel heller ikke. Se bekendtgørelse nr.561, 4, stk. 6. Ansvaret for elevens læring skifter ved den tredje hele dag i stamklassen. Eleven har dog fortsat ret til basisundervisning på enten Trørødskolen eller Toftevangskolen på fjerde og femte dagen så længe eleven har behov i op til to år. 11

12 Den nye model for basisundervisningen hvem gør hvad og hvornår i punktform: Basisundervisning Basisundervisningens lærere er faglærere og klasselærere indtil eleven har hovedparten af sine timer i almen undervisningen i klassen. De planlægger og bestemmer det faglige indhold, og de faglige aktiviteter i undervisningen i henhold til faghæfte 19 Hvis basisundervisningen kræver aktiviteter udenfor skolen, koordineres dette med klasseteamet Elevens lærer i basisundervisningen opretter en portefølje og laver en løbende evalueringer af den enkelte elev på Meebook. Ved udslusning til almenundervisning kontakter elevens basislærer dsavejlederen, som sørger for at følge op med en indsatsplan udarbejdet på baggrund af elevens evalueringer i Meebook. Kravet om fysisk aktivitet i 45 minutter om dagen er en del af den samlede skoledag. Samarbejde med distriktsskolerne: Eleverne vil deltage i den almindelige undervisning i Trørødklassen eller Toftevangskolen i videst mulig omfang og i timer svarende til klassens årgang. I begyndelsen vil eleverne (afhængig af deres sproglige færdigheder) have hovedparten af deres undervisning i basisundervisningen, således at de hurtigst muligt kan integreres i en større andel af den almene undervisning. For de elever, hvor den almene undervisning foregår på en anden distriktsskole, sker kommunikationen mellem elevens basislærer og distriktsskolens klasselærer via Fællesnettet. Her finder du også elevens elevjournal og øvrige dokumenter (Arkiv, samlemapper, elevjournal, skole). For elever i basisundervisngen, der er tilknyttet almen undervisning på en anden skole end Trørødskolen eller Toftevangskolen, vil basisundervisningen foregå som fulde dage på distriktsskolen. Hvis eleven skal med distriktsklassen på tur eller lignende, giver klasselæreren besked til elevens lærer i basisundervisningen. Læreren i basisundervisningen og klasselæreren på distriktsskolen aftaler, når eleven skal have den første hele dag og derefter to og tre dage på distriktsskolen hen mod basisundervisningens ophør - højst to år. Distriktsskolens dsa-vejleder eller konsulenten rådgiver lærerteamet om, hvordan man integrerer dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. 12

13 Skole-hjem samarbejde: Den lærer, som har eleven mest, afholder skole-hjem samtaler, inden da indhentes elevens løbende evaluering i Meebook. Den lærer, som har eleven mest, laver elevplan på baggrund af oplysninger om elevens portefølje i Meebook. Hvis eleven udviser bekymrende adfærd eller mistrives, er det lærerne omkring eleven, der i fællesskab, kontakter forældrene og PPR. Alle lærere orienterer hinanden om eventuelle konfliktepisoder. Det praktiske: Eleven bliver indskrevet på enten Trørødskolen eller Toftevangskolen eller distriktsskolen afhængig af, hvor hovedparten af undervisningen foregår. Det samme gør sig gældende for SFO. Når eleven har hovedparten af undervisningen på distriktsskolen, udskrives eleven til denne. Skolen opretter UNI-login til eleven, og forældrene vil blive introduceret i brug af forældreintra ved visiteringen eller til velkomstmøde. Både lærere i basisundervisningen og distriktsskolen fører fraværsregistrering (protokol) Eleven vil få udleveret en ipad i basisundervisningen, som afleveres igen ved udslusning. Eleverne er tilknyttet tandlæge og skolelæge på den skole, hvor eleven er indskrevet Eleverne, der er visiteret til basisundervisning på en anden skole end distriktsskolen, følger de almene befordringsregler. Organisering af støtte i den almene undervisning For den tosprogede elev med flygtningebaggrund har vejen til den dag, hvor han/hun kan begynde i en klasse i en folkeskole i Rudersdal, oftest været lang og knudret. Den typiske historie er, at eleven har gået sporadisk i skole i hjemlandet på grund af krig, så et ophold og skolegang i et flygtningecenter i Danmark, derefter op til to års basisundervisning, for til sidst at blive udsluset til en almindelig klasse. Hermed er trængslerne som bekendt ikke slut skolen er ofte meget anderledes end skolen i hjemlandet. Sproget er fortsat svært efter endt basisundervisning, og eleven vil fortsat have brug for støtte i dansk som andetsprog i almen undervisning. Antallet af timer, eleven skal have undervisning i dansk som andetsprog, afhænger naturligvis af, hvor den enkelte elev er i sin 13

14 læring. Har eleven fortsat behov for basisundervisning (op til to år), skal det foregå i én eller to hele dage på Toftevangskolen eller Trørødskolen. Når en elev skal overgå til den almindelige undervisning efter endt basisundervisning, er det meget vigtigt, at de modtagende lærere og dsa-vejlederen har et klart billede af, hvor den tosprogede elev befinder sig fagligt, og hvordan eleven fungerer socialt. Det vil fremgå af elevens elevplan og portefølje i Meebook. Her vil man kunne aflæse, hvor langt eleven er kommet i forhold til de fire kompetenceområder i dansk som andetsprog. På den baggrund kan der udarbejdes en ny elevplan. Faglærerne har behov for at kende elevens faglige niveau for at kunne opstille relevante læringsmål for eleven og inddrage dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen også kaldet sproglig udvikling. Den tosprogede elev kan modtage støtte på flere måder, ifølge den nye lov om supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Hensigten med loven er, at den tosprogede elev ikke må gå glip af undervisningen og dermed komme bagud. Afhængig af den enkelte elevs sproglige forudsætninger på dansk, kan dansk som andetsprog organiseres på flere måder: 1. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor faglærerne tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder, der tager højde for, at eleven tilegner sig dansk og det pågældende fags indhold sideløbende. 2. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som ovenstående og derudover tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen, der supplerer fagundervisningen med dansk som andetsprog. 3. Derudover gives undervisning i dansk som andetsprog, som ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen uden for den almindelige undervisningstid eller i den understøttende undervisning. Indholdet af den supplerende undervisning kan blandt andet være følgende: 14

15 Forforståelse i forbindelse med tekster eller temaer, der arbejdes med i klassen. Læse- og skriveudvikling på andetsprog, mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, herunder kommunikationsstrategier. Lytteforståelse og lyttestrategier Udvikling af elevens ordforråd og begreber i de enkelte fag, fx i matematik. Udtale. Sproglig og kulturel bevidsthed. Viden om sprogtilegnelse og egen læring. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering. Eksamensforberedelse. Lektiehjælp kun for tosprogede elever Skolens dsa-vejleder udarbejder ved skoleårets begyndelse en oversigt over, hvilke elever på årgangene i teamene, som på baggrund af elevernes indsatsplan og sidste løbende evaluering, skal have støtte i dansk som andetsprog. Og i samarbejde med skolelederen planlægger dsa-vejlederen aktionslæringsforløb for de faglærere, som har brug for støtte til at inddrage dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. Organisering af samarbejde mellem faglærere, klasselærer og dsa-vejlederen Det er en meget gennemgående ændring af den gamle undervisningsdidaktik og det faktum, at alle lærere også skal være sproglærere. Men ifølge Fælles Mål har man pligt til at implementere dansk som andetsprog som en dimension i fagene, hvilket er naturligt, nu hvor eleverne befinder sig størstedelen af tiden i klassen. Det er særdeles gavnligt for den enkelte tosprogede elev, når andetsprogslæreren og klasselæreren får etableret et godt samarbejde. Jo tættere samarbejde lærerne har omkring den enkelte elev, jo større udbytte får den tosprogede elev. Samarbejdet mellem andetsprogslæreren og faglæreren har stor betydning for den tosprogede elevs sproglige og faglige udvikling. Derfor er det vigtigt at orientere om årsplaner, nyhedsbreve, projekter osv. Disse oplysninger om den tosprogede elevs indsat- og fokusområde danner grundlag for udarbejdelse af en handleplan for den enkelte elev. Se eksempel på dsa-vejlederen funktionsbeskrivelse: 15

16 Funktionsbeskrivelse dansk som andetsprogsvejleder Dansk som andetsprogsvejlederen har det koordinerende ansvar for elever med dansk som andetsprog basisundervisning den supplerende undervisning Koordinerende opgaver: Sikrer elevernes placering i basisundervisning og normalundervisning med supplerende dsa Sprogvurderer/screener efter Vis hvad du kan efter behov Booker/gennemfører Frivillig National Test i dsa Tildeler og organiserer timer i dansk som andetsprog. Indkalder til og er mødeleder for skolens tosprogsteam (basisundervisning og supplerende undervisning) Sikrer at der udarbejdes elektroniske elevjournaler i Meebook Deltager i møder med kommunens konsulent for tosprogede børn og unge og andre dsavejledere for tosprogede elever fra kommunens andre skoler. Erhverver sig ny viden og følger udviklingen på tosprogsområdet. Sikrer videndeling inden for dsa Undervisningsopgaver: Igangsætter af nye dsa-tiltag i de afd. det er relevant Faglig sparring og observation (alle afdelinger) Dialogisk læsning (indskoling) Indførsel af fagordbøger, Teaching Learning Cycle, læseforståelsesstrategier (mellemtrin) Sprogcafe/eksamensfokus (udskoling) Vejledningsopgaver: er vejleder for teamet omkring basisundervisning og den supplerende undervisning er vejleder for de øvrige medarbejdere og ledelsen, når det handler om undervisning af tosprogede elever. Er faglig & didaktisk sparringspartner for tosprogsteamet og andre medarbejdere. 16

17 hjælper med organisering af undervisningen i basisundervisningen og i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog sikrer kontinuitet i overgangen fra basisundervisning til fuldt normalskoletilbud til skole i tæt samarbejde med lærerne i basisundervisningen Deltager på forældremøder/skolebestyrelsesmøder i det omfang det er relevant Tosprogethed hvad vil det sige at være tosproget? Når eleven udsluses er sproget ofte ikke alderssvarende, hverken mundtligt eller skriftligt. Fra nu af skal de tosprogede elever prøve at indhente de etsprogede elevers store forspring, og det er en opgave som kræver tid, tålmodighed og masser af hårdt arbejde. I denne proces har det afgørende betydning, at den tosprogede elev møder en positiv holdning til den kultur og det sprog, de er vokset op med, og som er nært forbundet med elevens tidligste oplevelser og identitetsudvikling. Anerkendelse er kodeordet og er en forudsætning for en vellykket sprogtilegnelse og integration. Ifølge Karen Lund (1997) har etsprogede elever i børnehaveklassen et ordforråd på mellem ord, som derefter øges med ca ord pr. år. Et tosproget barn har ved skolestart sjældent det samme danske ordforråd, som det forventes, at de danske børn har. Udfordringen for lærerne består derfor i at sætte tosprogede elever i stand til at tilegne sig den mængde skolerelateret sprog, de har brug for. For at komme på niveau med de etsprogede elever, skal de ikke kun forøge deres aktive ordforråd med ord om året, men også tilegne sig den ordmængde, som gør den tosprogede elevs danske sprog alderssvarende. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om andetsprogstilegnelsen? Den tosprogede elev taler et sprog som ligger mellem modersmålet og andetsproget. Det kaldes intersproget eller mellemsproget. Denne proces i sprogudviklingen er meget vigtig, når eleven skal tilegne sig det nye sprog. Det er den sproglige proces, hvori den tosprogede elev afprøver det danske sprog på baggrund af og i samspil med modersmålet. Mellemsprog/intersprog hvad er det? 17

18 Hilary Hester har inddelt mellemsproget i tre faser: Ordindsamlingsfasen, hvor udsagnene primært består af indholdstunge ord opstillet efter hinanden og uden den store variation fra udsagn til udsagn. Den hyppigste sætningsdannelse består af subjekt, verbal, objekt, fx Storbror fået cykel. Dette foregår, mens eleven er i basisundervisningen. Udfyldningsfasen er karakteriseret ved, at man begynder at inddrage adverbier, konjunktioner og grammatiske bøjninger til sammenbinding af de indholdstunge ord. Dette er en udvikling, som foregår resten af skoletiden. Sofistikeringsfasen er næsten uopnåelig i samme periode. Sagt på en anden måde, det tager normalt to år at lære det mest basale, men det tager 5-7 år at lære et nyt sprog på en sådan måde, at man uden videre kan tilegne sig ny viden på dansk. Derfor skal den tosprogede elev også have støtte i dansk som andetsprog hele skoletiden og i særdeleshed, når et nyt fag/emne introduceres. Fællestræk Selv om de tosprogede elever har forskellige modersmål, har mellemsproget en del fælles træk, som er vigtige at kende, hvis man skal kunne vurdere om elevens sprog er i udvikling: Systematisk hver elev opbygger sit eget system/egne regler. Foranderligt under stadig udvikling. Sproget ændres, når hypoteser be- og afkræftes og møder nyt sprogligt input. Variabelt på hvilket som helst udviklingstrin kan man finde det samme sproglige træk i flere forskellige former. Kreativt eleven opfinder selv ord Først tilegner den tosprogede elev sig nogle faste udtryk, fx Hvad hedder du? Senere opdager eleven, at ordet hvad også kan bruges til at stille andre spørgsmål. Hvis de ikke behersker et ord, er de ofte kreative og danner selv et nyt ord, fx kan en måge blive til en skibsfugl. Omskrivninger forekommer også, fx sådan en båd, som har 18

19 biler med (en færge). Underordnede begreber læres før overordnede, fx hat, kasket, hue før hovedbeklædning. De tosprogede elever har også en tendens til at forenkle sproget ved at overanvende almindelige ord, fx gå for rejse og køre. Vi skal gå til Bornholm til sommer. På et tidspunkt holder den tosprogede elev op med at efterligne og begynder at reflektere og danne hypoteser om, hvordan sproget er skruet sammen. Hører eleven fx nogen sige pigen går i skole, kan hun danne sig en forestilling om, at bestemt form af substantiver ender på en, og at præpositionen i bruges i forbindelse med uddannelsesinstitutioner. På baggrund af disse hypoteser vil man måske kunne høre eleven sige: mennesken går i universitet. I tilegnelsesprocessen afprøver den tosprogede elev forskellige modeller og regler, så elevens mellemsprog hele tiden ændres og forbedres. De fejl, som laves, betragtes som udviklingsfejl og er naturlige trin på vejen mod et velfungerende sprog. Formen (grammatik) er også vigtig, men bør øves, når eleven er moden til det, og aldrig løsrevet fra en kontekst. Manfred Pieneman (1998) forklarer det at tilegne sig sprog sådan: Man tilegner sig sprog i en bestemt rækkefølge som trinene på en trappe man kan ikke hoppe over, men skal gå videre i den rigtige rækkefølge. Ergo kan den tosprogede elev ikke lære en bestemt struktur på trin tre, hvis eleven befinder sig på trin to. Den tosprogede elev er ikke klar til at lægge mærke til den nye struktur, og kan derfor heller ikke tilegne sig den. Pienemann har udarbejdet fem niveauer, når det drejer sig om tilegnelsen af svensk grammatik. På niveau to arbejder den tosprogede elev med substantiver i bestemt form og på niveau tre med konguensbøjning i sætningsled. Derfor er den tosprogede elev ikke i stand til at lægge mærke til, at man på svensk kongruensbøjer sætningsleddet det gamla huset är rödt, førend eleven ved, at det hedder huset. Eleven skal vide, at hus er et t-ord, førend adjektivet kan bøjes. Modersmålets betydning 19

20 hvorfor skal man lade eleven bruge modersmålet i tilegnelsesprocessen? Det tosprogede barn har dansk som sit andet sprog. Hjemme taler eleven sit første sprog, også kaldet modersmålet. Det første sprog barnet lærer vil altid have en særlig betydning, idet barnets identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Ana Zentella er amerikansk professor og antropologisk lingvist. Hendes forskning har vist, at der er markant sammenhæng mellem børnenes skolesucces og graden af sproglig stimulering i hjemmet. Det er graden af samtale på modersmål og ikke andetsprog, der virkede fremmende for børnenes anden sproglige udvikling og faglige kunnen. Et veludviklet modersmål er derfor basis og fundament for at lære flere sprog. Modersmålet er den bøjle andetsproget skal hænge på - uden bøjlen falder tøjet på gulvet. Det særlige for tosprogede elever er, at sprogudviklingen forløber på to sprog eller flere. De behersker nogle sprogområder og har ord og begreber på det ene sprog, andre på det andet og nogle på begge. Tosprogethed dækker over flere forskellige former. Der er forskel på et tosproget barn, som vokser op med to sprog og på et tosproget barn, som først møder andetsproget senere i livet. Det kan både blive en styrke og en hæmsko. Udviklingen afhænger af omgivelsernes holdning, sociale og individuelle faktorer spiller selvfølgelig også en rolle lige som hos etsprogede. Det vil sige, at jo bedre den tosprogede elev behersker modersmålet, jo nemmere lærer eleven andetsproget. Hvis eleven opnår den eftertragtede tosproglige kompetence, så er døren også åben for lettere at lære flere sprog. Interkulturel pædagogik - hvad er det? Det er ikke et fag, der kan stå for sig selv og tager tid til og vægt fra de andre fag. Det er en pædagogisk tilgang, som på tværs af fagene tager hensyn til elevgrundlaget i folkeskolen og inddrager det multikulturelle som en resurse. Hvis man som lærer er positiv, kan de tosprogede elever blive en berigelse, og undervisningen vil i den grad leve op til Folkeskolens formålsparagraf. 20

21 Folkeskolens opgave er bl.a. at bibringe eleverne de kundskaber og kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå og agere i det multikulturelle samfund. Uanset hvilket tema der undervises i, så skal eleverne hele tiden være i stand til at sætte de ting, de har lært i forhold til deres viden om dansk kultur og historie og egen hverdag. En hovederfaring er, at man ved at undervise interkulturelt og bruge mangfoldigheden i for eksempel religion, kultur og historie, sætter eleverne i stand til at forholde sig til såvel egne som andres baggrund, til at opleve og forstå ligheder og forskelle og agere i det multikulturelle samfund. Hvordan bør du forholde dig som lærer? Man skal være indstillet på at se sin undervisning efter i sømmene. Iben Jensen (1998) har udviklet 8 analyseredskaber, som læreren gerne skulle besidde, og som her er gengive essensen af: Man bør udvælge undervisningsmaterialer, som giver alle elever mulighed for at identificere sig med den virkelighed, der præsenteres og have mulighed for at forhold sig til den. Man bør undervise med bevidstheden om, hvilken kulturel forforståelse om andre kulturer man gengiver, og også hvilken kulturel selvforståelse man benytter. Man bør lægge vægt på elevernes erfaringer, dog uden at deres erfaringer skal komme til at repræsentere et helt land. Man bør være kritisk i forhold til, hvordan andre beskrives, så man undgår stereotype og fordomsfulde fremstillinger. Man bør også være sig bevidst, hvordan egne værdier, normer og traditioner fremlægges. Man bør give mulighed for at præsentere flere forskellige gruppers synspunkter, hvis ikke bliver kulturmødet hurtigt til en kulturkamp om værdier, normer og traditioner. 21

22 Man bør dog undgå at blive så fikseret på kulturelle forskelle, at de kommer til at overskygge alle de andre områder, hvor det ikke giver mening at tale om kulturforskelle. Man må give mulighed for refleksion over egen kulturelle selvforståelse og egen identitet. Hvordan kan man integrere dansk som andetsprog i undervisning? Det er en svær overgang fra modtagelsesklasse/børnehave til en almindelig folkeskoleklasse. Det hele er nyt sprog, normer, omgangsform, skolekultur, lærere og elever. Når en tosproget elev begynder i klassen, er det vigtigt at tale med klassen først. Fx kunne man spørge klassen om, hvem der kan tale mere end ét sprog. Hvem der har familie i udlandet, eller selv har gået i skole i et andet land. Læreren skal helst kunne udtale elevens navn mange kan nikke genkendende til den irritation man føler, når andre staver eller udtaler ens navn forkert. (Conny Connie). Undersøgelser har vist, at læreren og måden læreren underviser på, har særdeles stor betydning for den tosprogede elevs skolesucces. Ingredienserne til succes kommer her: a. Der skal være en målsætning og handleplan, som tager udgangspunkt i den enkelte tosprogede elevs forudsætninger og ressourcer. Fx har den tosprogede elev ofte viden om hjemlandet og kan tale og måske skrive et andet sprog. Vis klassen, at den tosprogede elev også har noget at bidrage med. b. Undervisningen bør rumme mulighed for mange læringstilgange, og i særdeleshed til de tosprogede elevers særlige forudsætninger. Nogle undervisningsmetoder egner sig bedre til tosprogede elever end andre. For eksempel: 22

23 Tematisk undervisning er godt, fordi eleven får mulighed for at fordybe sig indenfor et bestemt område, hvilket giver struktur og sammenhæng især omkring indlæring af begreber og ordforråd. Den vigtige gentagelse af nye ord vil ske automatisk. Man skal faktisk høre et ord ca. 60 gange i forskellige sammenhænge, før et ord er indlært. Tematisk undervisning gør det også muligt at arbejde efter individuelle læringsmål. Story-line er fremragende, da eleven får mulighed for aktivt at udføre konkrete opgaver ved at undersøge, agere og dramatisere. Desuden vil undervisningen også blive visualiseret og dermed danne basis for begrebsindlæringen. Værkstedsundervisning er også en god døråbner, da metoden giver den tosprogede elev mulighed for at arbejde med og på den måde, som tilgodeser elevens evner og de grundlæggende færdigheder i at lytte, tale, skrive og læse. Dialogisk læsning er især godt i indskolingen. Dialogisk læsning betyder, at den voksne læser højt på en måde, som inviterer barnet til at byde ind sprogligt, mens man læser. I dialogisk læsning bruger pædagogen understøttende sprogstrategier. Strategierne anvendes både før, under og efter læsningen. Metoden understøtter barnets talesproglige kompetence og udvider ordforrådet. Se c. Undervisningen bør have aktiviteter med fokus på sproglige problemer, herunder give de tosprogede elever gode arbejdsvaner. Som lærer er det en god idé at sætte sig lidt ind i elevens modersmål, da eleven som bekendt lærer dansk på baggrund af deres modersmål. Hvis eleven fx har problemer med vokalerne, sætningsopbygningen, en/et forholdsord, endelser, bøjninger, småord, stedord, negationer, sammensatte ord med mere, så skyldes det ofte, at grammatikken er anderledes på modersmålet. Benny Bang Carlsen har lavet en beskrivelse af karakteristiske træk ved arabisk, tyrkisk og somali sammenlignet med dansk. Bogen kan lånes på biblioteket eller hos mig. Lær den tosprogede elev at arbejde med ordbogen. Alle tosprogede elever, som kan læse på modersmålet, bør have en ordbog, fx islandskdansk, dansk-islandsk. En hjælp til selvhjælp er at lære eleven at arbejde med ordforråds-studiekort eller logbog. På kortets forside skriver eleven 23

24 ordet, vigtige bøjningsformer, udtale samt oversættelse til modersmål. På bagsiden skrives først den sætning, hvor eleven har mødt ordet, derefter en ordbogsdefinition, et ordbogseksempel og en elevkonstrueret sætning. Det giver et varigt resultat, da eleven vil kunne huske ordet, og have en nuanceret forståelse af dets anvendelse. Hvis eleven ikke kan læse på sit modersmål, kan eleven lave sin egen ordbog med præcis de ord og vendinger, som er nye for eleven. Eleven får et kladdehæfte som inddeles alfabetisk eller i OneNote. Når eleven møder et ord som ikke er forstået, skal eleven skrive det i ordbogen. Næste gang eleven har en understøttende undervisning, vil ordet blive visualiseret, tegnet, talt om, og en forklaring vil blive skrevet ned. Ordbogen er også velegnet til at arbejde med elevens forforståelse. Hvis klassen fx arbejder med eventyret Pandekage, så er det særdeles nyttigt at kende ord som pandekage, bæk, tryne, stegepande både på dansk og modersmålet. Så er den tosprogede elev forberedt, når de skal arbejde med eventyret i klassen. d. Læreren bør vælge interkulturelle materialer og temaer, så den tosprogede elev kan genkende sig selv eller sin kultur. Det vil også gavne de etsprogede elevers viden, samtidig med at de tosprogede elever får mulighed for at genkende nogle ting, samt fortælle om egne oplevelser og erfaringer. Eventyret er for eksempel meget anvendeligt, både i indskolingen og mellemtrinnet, da vi har en del eventyr fælles på tværs af landegrænser, hvor indholdet minder om hinanden, og der også tales et fælles eventyrsprog. Eleverne kender genren og begynder på toppen. Der er en kendt begyndelse og slutning, de kender begreber som trold, prinser osv., og opnår samtidig hurtigt et nyt ordforråd. Forældrene kan læse det tilsvarende eventyr for børnene på modersmålet. Det udmærker eventyret som et fremragende pædagogisk værktøj i kulturmøder. Jette Løntoft har udarbejdet et Eventyrligt materiale, som kan lånes på biblioteket. Materialerne som anvendes i undervisningen bør have mange gode og tydelige billeder. De skal helst være i farver, og billederne skal helst også 24

25 have sammenhæng med en eventuel tekst. Benyt gerne video og digitale billeder fra skolens mediatek. Metoder til at understøtte sprogstrategier Når man har tosprogede elever i klassen vil der altid være visse områder, som kræver særlig opmærksomhed, og som læreren skal arbejde med i hverdagens aktiviteter og samtaler. Samtalen De vigtigste strategier er: Følg elevens interesse Brug åbne spørgsmål Vent på elevens svar Fortolk og udvid, hvad eleven siger Hjælp eleven med at sætte ord på Forklar de ord, som eleven ikke kender i forvejen Relater til noget eleven kender Udnyt de sproglige kompetencer, som eleven har i forvejen (herunder barnets modersmål) Forforståelse Læreren hjælper den tosprogede elev til at åbne en tekst eller situation: Ved at - sætte eleven ind i hvem, hvad, hvor og hvornår - give eleven aktuel baggrundsinformation - arbejde med ordforrådet inden teksten læses eller forklares - stille spørgsmål, som hjælper læseren i en bestemt retning - få eleven til selv at spørge til teksten - få eleven til at foregribe en tekst, fx ud fra illustrationer, - titel, overskrifter, indholdsfortegnelse osv. En tosproget elev bør ikke udsættes for at skulle arbejde med en ukendt tekst uden at nye ord og begreber er gennemgået. Ordforråd og begreber Som tidligere nævnt er ordforrådstilegnelse ikke kun et spørgsmål om at gentage det samme ord mange gange. Eleven husker og lager ordet i 25

26 langtidshukommelsen, hvis eleven oplever nødvendigheden af at kende ordet ud fra en konkret kontekst. Læreren kan hjælpe eleven til at få et større ordforråd ved at: - gøre det abstrakte konkret - spørge om eleven kender ordet på modersmålet - arbejde med førfaglige ord, fokusord og forforståelse - finde ordenes begrebsmæssige betydning, såsom antonymer, polysematiske ord, kollokationer og idiomer - lade eleven lave den tidligere omtalte ordbog - lade eleven genfortælle, hvor fokusordene indgår. - stilladsere ukendt tekster ved at udpege og visualisere centrale ord. Lytteforståelse Det er vanskeligt at lytte på andetsprog. Tænk bare på, hvor træt man bliver, hvis man lytter til et foredrag på svensk for eksempel. I modsætning til modersmålsundervisning i dansk, så er lytning meget central i andetsprogsundervisning. Lytteforståelse er en aktiv og meningsskabende proces, hvor der udnyttes informationer fra flere forskellige kilder til at konstruere mening. Der er mange sproglige og forståelsesmæssige bolde i spil på en gang. Det er svært at kapere, og derfor vil man ofte opleve urolige tosprogede elever i fx højtlæsningssituationer. Eleverne skal acceptere, at de ikke forstår hvert eneste ord i en hørt eller læst tekst. Det er derfor nødvendigt med gode lytte- og gættestrategier. For at lytte med opmærksomhed og forståelse skal eleven gøre sig formålet med opgaven klart. Dvs. at eleverne på forhånd skal orienteres om og rette opmærksomheden mod, om der fx skal uddrages bestemte detaljer af en tekst, eller om der skal gøres rede for hovedindholdet. Her er nogle lytte/forstå-øvelser: 1. Videoklip uden lyd: hypotesedannelse på baggrund af helhedsforståelse. Fokus på sprogbrug. Videoklip med lyd: fokuseret lytning + global lytning. Både fokus på bogstavelig mening og relationer. 26

27 2. Videoklip uden billede: fokus på global lytning. Hypoteser om relationer. Samme videoklip med billede: bekræfte/afkræfte/supplere forståelsen. Refleksion om betydningen af det nonverbale. 3. Meddigtning: hypotesedannelse (arbejde med at fylde de tomme pladser ud) og forudsige, hvordan sætningen slutter). Indholdsforståelse og læsning Mange tosprogede elever er gode tekniske læsere, men forstår ikke indholdet af det læste. De lærer at afkode, men når ikke til at kunne forklare og fortolke. Et eksempel: en elev kan læse, hvad der står på linjen: Hvad hedder Pippis hus? Men eleven kan ikke læse det som står mellem linjerne, fx forklare spørgsmålet Hvorfor er Pippi uopdragen?, og eleven kan sjældent læse bag/under linjerne, altså fortolke spørgsmålet Hvad symboliserer Pippi-figuren. Mødet med læsning på dansk skal helst blive en succesoplevelse. Her er de fire mest betydningsfulde forhold at tage hensyn til ved tekstvalg til tosprogede elever: Kompleksiteten i sætnings og betydningskonstruktionen Tekstens kohæsion og kohærens Hvordan læseren engageres af og drages ind i teksten: - teksten har mange stemmer - plads til tanker og refleksion - fyldige sproglige forklaringer af ord og begreber - tekstens dialog med andre tekster perspektiv som giver mulighed for sproglig differentiering Tekstens indhold skal kunne relateres til den tosprogede elevs begrebs- og erfaringsverden. (Caroline Liberg) Under læsningen bør man ikke stille grammatiske opgaver, forklare ord og lignende, da læringen finder sted der, hvor eleven har fokus altså på indholdet. Efter læsning er det en vigtigt både at genfortælle teksten, men også at tale om hvordan den tosprogede elev oplevede teksten. 27

28 Du kan læse meget mere om dette vigtige emne i pjecen: Hvordan bliver tosprogede elever gode læsere? Det findes på Fællesnettet under Faglige fora - Tosprogede elever Skrivning Inden den tosprogede elev kaster sig ud i skrivningens kunst, skal eleven have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem lyd og bogstav. Hvis eleven allerede kan skrive på modersmålet, må læreren overveje, hvordan der kan tages højde for samspillet mellem modersmålet og andetsproget i den enkeltes skriveproces, og hvordan man støtter eleven i at afprøve og udvikle forskellige skrivestrategier. Når tosprogede elever skriver foregår der samtidig en sprogudvilkling. Læreren kan hjælpe bedst ved at: - lade eleven legeskrive - kopiere teksten fra tavle og afskrivninger fra tekster i forbindelse med skønskrift - bruge billeder som udgangspunkt for små skriveøvelser - udfylde talebobler, skrive under tegninger og postkort mm. som de selv har lavet - bruge computeren, den letter elevens bearbejdning af teksten, hvilket betyder, at eleven ikke skal koncentrere sig om skriveretning, bogstavernes form osv. - undervise i procesorienteret skrivning, som jo giver den tosprogede elev mulighed for at skifte mellem modersmålet og andetsproget. Fx kan eleven skrive ideer i idesamlingsfasen på modersmål for til sidst at oversætte dem til dansk. I det hele taget er procesorienteret skrivning velegnet til tosprogede elever. Når man trinvis opbygger en tekst, giver det tid til at reflektere over sproget. En diskussion sammen med klassekammerater om teksten giver mulighed for at høre og bruge sproget, samt få nyt stof til emnet. Arbejdsgangen i processkrivning foregår sådan: 1. Forberedelse: Brainstorm med eleverne, samle information, formulere opgaven og strukturere teksten. Læreren kommer med gode eksempler og ideer. 2. Udkast: Første udkast skrives hurtigt med vægt på indholdet. 3. Respons: Kommentarer og reaktioner fra makkeren. Hjælp til indhold og det formelle. Teksten gives til læreren, som vejleder og rådgiver. 28