Befolkningen i 150 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningen i 150 år"

Transkript

1

2

3 Befolkningen i 15 år

4 Befolkningen i 15 år Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2 ISBN Pris: 12, kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 2. Omslag: Eleven Danes Tabel over Folkemængden Danmarks Statistiks trykkeri, København Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax Signaturforklaring:, } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives - Nul Danmarks Statistik 2 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

5 Forord Befolkningen i 15 år Efter kongelig anordning begyndte Danmarks Statistiks forgænger under navnet Det statistiske Bureau sin virksomhed den 1. januar 185. Danmarks Statistik kan således i 2 fejre sit 15 års jubilæum som institution. Som led i markeringen af begivenheden har Danmarks Statistik udarbejdet den foreliggende publikation med en kortfattet historisk beskrivelse af befolkningen i 15 år. Flere dele af befolkningsstatistikken dækker hele perioden på 15 år, og på nogle områder går den endnu længere tilbage. I den foreliggende kortfattede historiske oversigt over befolkningsudviklingen har Danmarks Statistik lagt hovedvægten på områder, hvor udviklingen har ført til forhold, som giver stof til aktuelle problemstillinger. Bogen indledes med et kapitel, som beskriver den generelle befolkningsudvikling i 15 år. I kapitel 2 beskrives udviklingen i befolkningen fordelt på land og by. I kapitel 3 belyses nedgangen i fertiliteten, og i kapitel 4 belyses nedgangen i dødeligheden. Kapitel 5 belyser udviklingen i forsørgerbyrden. Formålet med kapitel 6 er at vise udviklingen fra udvandringsland til indvandringsland. Endelig belyses i kapitel 7 udviklingen i befolkningens erhvervsfordeling. Udarbejdelsen af bogen er sket i regi af en redaktionsgruppe bestående af afdelingschef Kirsten Wismer, specialkonsulent Anita Lange og kontorchef Lars Borchsenius. Endvidere har følgende medvirket ved udarbejdelsen af de enkelte kapitler i publikationen: kontorchef Otto Andersen, fuldmægtig Anna Qvist, fuldmægtig Jesper Reif og kontorfuldmægtig Dorthe Larsen. Professor P. C. Matthiessen skal have hjertelig tak for kommentarer til udkast til manuskript. Danmarks Statistik, april 2 Jan Plovsing / Lars Borchsenius

6

7 5 Indholdsfortegnelse 1. Befolkningens størrelse Fra land til by Nedgang i fertiliteten Nedgang i dødeligheden Forsørgerbyrden Fra udvandringsland til indvandringsland Befolkningens erhvervsfordeling Kilder... 63

8

9 Befolkningens størrelse Befolkningens størrelse Befolkningsstatistikken i Danmark og de nordiske lande går længere tilbage end i de fleste andre lande i verden. Gammel statistik Der findes statistik om fødte og døde helt tilbage til 1735 stammende fra kirkebøgerne. Allerede i 1769 blev den første folketælling afholdt, og siden 184 er der holdt regelmæssige folketællinger, først med ti års mellemrum og fra 191 med fem års mellemrum. I 197 blev den sidste traditionelle folketælling gennemført. Oplysninger fra kirkebøger og folketællinger er grundlaget for befolkningsstatistikken helt frem til moderne tid. Efter oprettelsen af folkeregistre og senere CPR (Det Centrale Personregister) sker der en gradvis overgang til brug af oplysninger herfra, og i dag er grundlaget for befolkningsstatistikken oplysninger i CPR suppleret med oplysninger fra andre administrative registre. Med udgangspunkt i folketællingerne og med oplysninger om antallet af fødte og døde - og senere ind- og udvandrede - findes der beregnede årlige folketal tilbage til 18, som vist i figur 1.1. Figur 1.1 Udviklingen i befolkningstallet Antal personer (i 1.) Anm. Springet i 192 skyldes genforeningen med Sønderjylland. 1 million 2 millioner Ved 18-tallets begyndelse har Danmark godt 92. indbyggere. Befolkningsudviklingen er præget af store årlige variationer i antal fødte og døde, som er typiske for et uudviklet landbrugssamfund. Dødeligheden er begyndt at falde, mens fødselstallet stadig er højt, og i 1811 passerer folketallet 1 million. I løbet af de følgende 7 år, fordobles folketallet, så 2 millioner indbyggere passeres i Det er en periode, hvor de årlige variationer i fødsler og dødsfald ikke længere er så udtalte. Dødeligheden er stadig faldende, und-

10 8 - Befolkningens størrelse taget er dog årene omkring 183, hvor en epidemi af koldfeber raser i landet og medfører ekstremt høj dødelighed. Fødselstallet ligger fortsat højt. 4 millioner Godt 5 millioner I løbet af yderligere 64 år fordobles folketallet endnu en gang, og i 1945 passerer det 4 millioner. Denne fordobling sker til trods for, at udvandringerne til USA kulminerer i 188'erne, og at der for første gang kan konstateres en længerevarende nedgang i fødslerne. I 2 når folketallet op på godt 5.3. efter, at der i perioden efter 2. verdenskrig kan konstateres det højeste såvel som det laveste antal fødte i 19-tallet. Ligeledes ses store udsving i antallet af ud- og indvandrede. Fra 185 og frem til begyndelsen af 198'erne vokser landets befolkning hvert år. I 1981, og de følgende tre år, kan der for første gang i de forløbne 15 år konstateres en nedgang i folketallet. Svingende tilvækst I den sidste halvdel af 18-tallet er den årlige befolkningstilvækst svingende, mellem 6 og 14 promille, mens den i de første 25 år i 19-tallet gennemgående ligger over 1 promille (figur 1.2). Herefter ses en nedgang i

11 Befolkningens størrelse - 9 niveauet for tilvækst, som kun bliver afbrudt i perioden , hvor befolkningen igen vokser med mere end 1 promille pr. år. Efter tilbagegangen i befolkningen i begyndelsen af 198'erne er tilvæksten positiv, men den når kun i et enkelt år op over 5 promille. Figur 1.2 Udviklingen i befolkningstilvæksten Pr Komponenterne i befolkningsudviklingen Nettoindvandring og fødselsoverskud Der er fire komponenter, som påvirker udviklingen i befolkningens størrelse. Det er antallet af fødte, antallet af døde, samt antallet af indvandrede og udvandrede. Fødsler minus dødsfald benævnes fødselsoverskud, mens indvandringer minus udvandringer benævnes nettoindvandring. De fire komponenters betydning for udviklingen skifter over tiden. Egentlig statistik om ind- og udvandring findes ikke før i slutningen af 192'erne. Før 193 er nettoindvandringen derfor beregnet som forskellen mellem befolkningstilvæksten og fødselsoverskuddet. Frem til midten af 186'erne er både ind- og udvandringen meget lille, og nettoindvandringen påvirker stort set ikke befolkningstilvæksten. Fødselsoverskuddet står i denne periode for hele tilvæksten i befolkningen (se figur 1.3). I midten af 186'erne begynder de store oversøiske udvandringer (i hovedsagen til USA), som medfører en negativ nettoindvandring til Danmark helt frem til 1. verdenskrig. Fødselsoverskuddet i perioden mere end opvejer dog den negative nettoindvandring. Omkring århundredskiftet, hvor nettoindvandringen er lavest, med ca. -8. personer pr. år, er fødselsoverskuddet helt oppe på ca I tiden fra 1. verdenskrigs afslutning og frem til slutningen af 196'erne er nettoindvandringen, bortset fra nogle år i 193'erne og 195'erne, negativ eller meget lav, og fødselsoverskuddet er stadig højt - mere end 25. pr. år.

12 1 - Befolkningens størrelse Figur 1.3 Udviklingen i fødselsoverskud og nettoindvandring Antal personer Fødselsoverskud Nettoindvandring Fra sidst i 196'erne falder fødselsoverskuddet stærkt og er i det meste af 198'erne negativt. I den samme periode er nettoindvandringen meget svingende, men i de fleste år positiv med et maksimum på godt 28. i Kun i årene er nettoindvandringen ikke stor nok til at opveje det negative fødselsoverskud, hvorfor folketallet falder. Bag det fødselsoverskud, som ses i perioden fra 185 og helt frem til 1981, ligger store udsving både i antal fødte og antal døde (se figur 1.4). Figur 1.4 Udviklingen i befolkningens bevægelser Antal personer Fødte Døde Udvandring 1 Indvandring Fødte I 185 ligger antallet af fødte på ca I tiden frem til kort før 1. verdenskrig stiger antallet af fødte jævnt - til trods for, at de enkelte år viser en del udsving - og når op på ca Herefter præges fødselstallet af store

13 Befolkningens størrelse - 11 udsving. Der sker en kraftig nedgang i antallet af fødsler i 192'erne og begyndelsen af 193'erne, hvilket fører til bekymrede diskussioner om tilbagegang i befolkningen. Det sker til trods for, at der i perioden er en positiv befolkningstilvækst, som aldrig når under 6 promille. Bekymringen fra 193'erne forsvinder, da fødselstallet i 194'erne stiger voldsomt og kulminerer i 1946 med mere end 96. fødte. Efter denne top i 1946 falder fødselstallet helt frem til 1983, på nær en periode i 196'erne, hvor de store fødselsårgange fra 194'erne får børn. I 1983 fødes børn, det laveste antal fødte i Danmark i 19-tallet. Dette fald i antallet af fødte medfører ikke de samme voldsomme bekymringer som faldet i 193'erne, til trods for, at det falder sammen med et stigende antal døde og negativ eller lav nettoindvandring og dermed en reel tilbagegang i folketallet. Døde Allerede før 185 er dødeligheden i Danmark faldende. De store epidemier og år med hungersnød, som prægede 17-tallet, forekommer ikke mere. Til trods for at antallet af døde i perioden viser en del årlige udsving, kan det ikke sammenlignes med forholdene 1 år tidligere. Fra 19-tallets begyndelse og frem til 1955 ligger antallet af døde meget konstant omkring 4. pr. år. Derefter kommer en stigning i antallet af døde, som afspejler det øgede antal gamle i befolkningen. Aldersstruktur I befolkningspyramiderne for Danmark (se figur 1.5) har de to verdenskrige ikke efterladt spor, som i mange europæiske lande, hvor der mangler mænd i visse aldersklasser. Til trods for dette er der indtruffet dramatiske ændringer i aldersstrukturen i Danmark fra 185 og til 2. I 185 viser billedet af befolkningens aldersfordeling en smal pyramide. Der er mange børn i befolkningen, og der er meget få personer over 8 år. Jo yngre aldersklasserne er, desto større er de. 5 år senere er der stadig tale om en pæn pyramide, men i 195 har billedet ændret sig. Den yngste aldersklasse (-9 år) er stadig den største, men de lave fødselstal fra 192'erne og 193'erne har sat sine spor i de efterfølgende aldersgrupper og brudt pyramideformen. I billedet fra år 2 er afvigelserne fra pyramideformen endnu mere udtalte. De lave fødselstal fra 198'erne ses tydeligt, og indvandringen i de seneste årtier har givet aldersklasserne mellem 2 og 5 år ekstra bredde. Den faldende dødelighed ses i det forholdsvis store antal personer på 8 år og derover, hvor det også ses, at dødelighedsudviklingen har været mere positiv for kvinder end for mænd.

14 12 - Befolkningens størrelse Figur 1.5 Udviklingen i befolkningens aldersstruktur Mænd 185 Alder Kvinder Mænd 191 Alder Kvinder personer (i 1.) personer (i 1.) Mænd 195 Alder Kvinder Mænd 2 Alder Kvinder personer (i 1.) personer (i 1.) Koncentreret befolkningshistorie En befolkningspyramide er resultatet af udviklingen i fødsler, dødsfald, indog udvandringer i en ca. hundredeårig periode. Hvis befolkningspyramiden for år 2 for étårsaldersgrupper sammenlignes med antallet af fødte i de seneste 1 år, fås et koncentreret billede af 1 års befolkningshistorie (se figur 1.6). De store udsving i antallet af fødte i efterkrigstiden kan tydeligt ses i alderssammensætningen af den del af befolkningen, som i dag er under 5 år. Først efter 5-års alderen får dødeligheden så stor betydning, at de to figurer får helt forskellig form. De lave fødselstal fra 193'erne kan dog stadig ses i dagens befolkningssammensætning, mens de store fødselsårgange fra starten af 192'erne er svære at få øje på hos mændene. Blandt kvinderne er dødeligheden ikke på samme måde gået ud over disse årgange, der kan stadig ses et "boom". Indvandringens betydning kan ses for samtlige aldre under 4 år. Antallet af personer i de enkelte aldersklasser er her større end antallet af fødte i den tilsvarende årgang. Det er et resultat af en positiv nettoindvandring kombineret med en lav dødelighed i disse aldersgrupper. Befolkningens udvikling i fremtiden En befolkningspyramide giver også en god forudsætning for at forudsige befolkningens alderssammensætning i fremtiden. Om 25 år vil de store år-

15 Befolkningens størrelse - 13 gange fra medføre en voldsom vækst i antallet af personer på 8 år og derover. Samtidigt vil de små årgange fra midten af 198'erne medføre en nedgang i antallet af personer i alderen 4-45 år. Alt under forudsætning af, at nettoindvandringen ikke afgørende forandrer aldersfordelingen. Figur 1.6 Antal fødte 19-2 samt befolkningen pr. 1. januar 2 Mænd Fødselsår Kvinder Fødte 191 Fødte Bestand 1915 Bestand antal personer antal personer

16

17 Fra land til by Fra land til by Omkring 185 er Danmark stadig et udpræget landbrugsland. Næsten 8 pct. af befolkningen lever i landdistrikter og kun 2 pct. i byerne. Landbrugsproduktionen er stadig afgørende for landet, kun ca. 4 pct. af bruttonationalproduktet stammer fra industrivirksomhed. Kvindelige daglejere i gang med jordbærhøsten i I den første halvdel af 18-tallet sker der ikke store ændringer i de andele af befolkningen som bor henholdsvis i by og på landet. Blandt andet stavnsbåndets ophævelse og større frihed for næringsudøvelse i byerne fører i den anden halvdel af 18-tallet til store ændringer i befolkningens bosættelsesmønster. Vandringen fra land til by bliver et af de mest markante træk i 18-tallets befolkningshistorie.

18 16 - Fra land til by Frem til 19-tallets begyndelse sker der samtidigt med væksten i bybefolkningen også en vækst - om end en del mindre - i landbefolkningen (se figur 2.1). I 191 lever 39 pct. af befolkningen i byer - ca. en fordobling af andelen i løbet af 1 år. Den kraftige vækst i befolkningen efter århundredeskiftet sker næsten udelukkende i byerne, og i 195 bor mere end to tredjedele af befolkningen i byområder, og i 1999 er det 85 pct. Fra 193'erne og frem sker der en absolut nedgang i antallet af personer, der bor i landdistrikterne. I 193 bor næsten 1,5 millioner personer i landdistrikterne, mens antallet 4 år senere er faldet til ca. 1 million. I 1999 er der under 8. personer, som bor i landdistrikter. Figur 2.1 Befolkningen fordelt på by og land Antal personer By Land Bag billedet af befolkningens fordeling på by og land ligger den til enhver tid gældende definition af bybegrebet. Bydefinitioner i 18-tallet og i 19-tallet Byer i det 19. århundrede er administrative enheder med særlig status som købstæder eller handelspladser. For at en bebyggelse skal få status som en by, kræves særlig lovgivning i det enkelte tilfælde, og det bidrager til, at udviklingen i antallet af byer er begrænset. Frem til 1857, da næringsfriheden indføres, er der stærke reguleringer af virksomheden i byerne, hvilket ligeledes vanskeliggør væksten i bybefolkningen. Den stærke vækst i bybefolkningen i starten af 19-tallet hænger sammen med, at der i perioden bliver oprettet bymæssige områder uden for de lovmæssigt fastlagte områder. Der er dels tale om forstadsbebyggelser i direkte forbindelse med de gamle provinsbyer og dels andre bebyggelser med bymæssig karakter. Antallet af byområder vokser fra 84 i 189 til 169 i 191 (se tabel 2.1). I 196, da der i statistikken indføres en definition på byområder, som udelukkende bygger på antallet af indbyggere og afstanden mellem boligerne, vokser antallet af byer endnu en gang stærkt, fra 663 i 195 til 1.12 i 196. I 2 er antallet af byområder nået op på

19 Fra land til by - 17 Tabel 2.1 Udviklingen i antal byområder År Antal År Antal År Antal Hovedstadens tiltrækningskraft er stor i slutningen af 18-tallet og i begyndelsen af 19-tallet Stagnation Figur 2.2 Hovedstadens - senere Hovedstadsområdets - andel af befolkningen skifter over tiden. I begyndelsen af 18-tallet bor der godt 1. personer i København. Det er knap 1 pct. af landets befolkning. I de næste 5 år vokser Københavns befolkning til godt 14. personer, men det er en mindre vækst end i resten af landet, så i 1855 har København kun 8,7 pct. af landets befolkning. Herefter begynder Hovedstadens vækst at tage fart. Frederiksberg handelsplads medregnes i Hovedstaden fra 186, og den vokser fra godt 4. indbyggere i 1855 til mere end 76. i 191. Hovedstaden huser på dette tidspunkt 18,9 pct. af befolkningen. Det er næsten en fordobling af andelen på 1 år. I løbet af 19-tallets første 6 år fortsætter Hovedstadens (fra 1921 inkl. Gentofte) andel af befolkningen med at vokse, og i 196 omfatter den mere end 28 pct. af den samlede befolkning. I perioden efter 196 sker der en stagnation og senere en kraftig nedgang i Hovedstadens befolkning. Der foregår til gengæld en udbygning af Hovedstadens forstæder og omegnskommuner, og begrebet Hovedstadsområdet indføres i 196 for det samlede bymæssige område. I 1998 er ca. 26 pct. af landets befolkning bosiddende i Hovedstadsområdet. I 1999 medfører en ændret definition af Hovedstadsområdet en nedgang i folketallet. Andelen af befolkningen i Hovedstaden og provinsbyerne Pct Hovedstaden Provinsbyer

20 18 - Fra land til by Provinsbyerne Det samlede indbyggertal i provinsbyerne (købstæder, handelspladser og flækker) er i 181 lidt mindre end 1., dvs. næsten det samme som i København. Den største provinsby, Odense med godt 5.7 indbyggere, har ikke meget mere end 5 pct. af Hovedstadens indbyggertal. Ålborg og Helsingør er de eneste andre byer med mere end 5. indbyggere. I den første halvdel af 18-tallet er væksten i provinsbyerne en del kraftigere end i Hovedstaden, og i 1855, da Hovedstaden har ca. 9 pct. af hele befolkningen, rummer provinsbyerne næsten 12 pct. (se figur 2.2). Især er Odense by vokset kraftigt og når som den første provinsby over 1. indbyggere i I 191 er provinsbyernes andel af befolkningen næsten den samme som Hovedstadens andel, ca. 18,5 pct. Århus har overhalet Odense og er nu den største provinsby med 51.8 indbyggere. I løbet af 19-tallet sker der en fortsat kraftig tilvækst i provinsbyerne - dog knap så kraftig som i Hovedstaden - og i 196 er 27 pct. af befolkningen bosiddende i provinsbyerne. Århus er stadig den største provinsby med tæt på 18. indbyggere. Provinsbybegrebet forsvinder i forbindelse med kommunalreformen i 197. Nyhavn i 199'erne. Nye bymæssige områder Foruden at Hovedstaden og provinsbyerne tiltrækker landbefolkningen, opstår der også i den sidste halvdel af 18-tallet nye befolkningscentre i landdistrikterne. Langs jernbanelinierne vokser en række stationsbyer op, som på mange måder har en anden og mere bymæssig karakter end de gamle landsbyer. Herning, Struer og Brønderslev er eksempler på stationsbyer, som vokser kraftigt, og som i 191 har et indbyggertal på omkring 3. og dermed er større end mange provinsbyer. Disse nye byer er i høj grad medvirkende til, at befolkningsandelen i byområder vokser voldsomt i løbet af 19-tallet.

21 Fra land til by - 19 Flytninger sker ikke kun fra land til by Figur 2.3 Hovedindtrykket af flyttemønsteret efter 185 er, at strømmene går fra land til by, men det gælder langt fra alle flytninger. Oplysninger om befolkningens bopæl (opholdssted) kombineret med fødested findes i en række folketællinger i perioden , og de giver et minimumsbillede af befolkningens flytninger. Befolkningen fordelt efter opholdssted/fødested Pct. 1 9 København Provinsbyer Landdistrikter En voksende andel af befolkningen bor et andet sted end de er født Næsten 9. flytninger pr. år Allerede i 185 består næsten en tredjedel af Københavns befolkning af tilflyttere, og det samme er tilfældet med provinsbyernes befolkning (se figur 2.3). Fra begyndelsen af 19-tallet og frem til 196 er ca. halvdelen af befolkningen i provinsbyerne født et andet sted end i en provinsby. Tilflytterandelen i København kommer knap så højt op i perioden og er i 196 lidt mindre end 4 pct. I 18-tallet sker der ikke megen tilflytning til landdistrikterne, mere end 95 pct. af befolkningen i landdistrikterne er også født på landet, men denne andel falder og i 196 er den godt 7 pct. Det vil sige at mindst 3 pct. af befolkningen i landdistrikterne er tilflyttere. Der sker altså store omflytninger i befolkningen, som ikke umiddelbart fremgår af nettobevægelserne mellem land og by. I den nuværende flyttestatistik registreres alle flytninger, som meldes til folkeregisteret. I 1998 registreredes mere end 866. flytninger, det svarer til, at ca. 16 pct. af befolkningen flytter i løbet af et år. Der er i de fleste tilfælde tale om korte flytninger. Mere end 6 pct. af flytningerne sker inden for den samme kommune, og kun i ca. 22 pct. af tilfældene går flytningen over en amtsgrænse. Det er især de unge, som flytter. Kvinder i alderen 2-24 år er den gruppe, som flytter mest, tæt fulgt af unge mænd i samme aldersklasse. Små børn - i alderen -4 år - flytter også relativt meget. Det hænger sammen med, at mange familier søger en ny bolig, når familien vokser.

22 2 - Fra land til by Landsdelenes andel af befolkningen Vandringen fra land til by er den mest karakteristiske befolkningsbevægelse efter 185, men der sker samtidigt en ændring af landsdelenes andele af befolkningen (se figur 2.4). Fra begyndelsen af 18-tallet vokser Jyllands andel af befolkningen, og i 191 bor ca. halvdelen af den danske befolkning i Jylland. I 19-tallet falder andelen noget og ligger i 1999 på 46 pct. Sjællands andel af befolkningen ligger i hele 18-tallet og frem til 193 lige under 35 pct. Fra 193 og frem stiger andelen til godt 41 pct. Figur 2.4 Udviklingen i befolkningen fordelt på landsdele Pct Sjælland Øerne Jylland De største ændringer i befolkningsandele ses for Øerne (Fyn, Lolland-Falster og Bornholm). I 181 bor 2 pct. af befolkningen på Øerne, men allerede i 191 er andelen gået ned til godt 15 pct., og i 1999 er den på kun knap 12 pct. Den mindskende befolkningsandel gælder både for Fyn, Bornholm og Lolland-Falster. Fyn har i hele perioden en voksende befolkning, mens både Bornholm og Lolland-Falster i de seneste 5 år har et faldende folketal.

23 Nedgang i fertiliteten Nedgang i fertiliteten Den demografiske transition I løbet af den 15-års periode, som denne bog omhandler, har Danmark fuldendt den demografiske transition. Således betegnes udviklingen fra et traditionelt samfund med et højt niveau for dødelighed og fertilitet til et samfund præget af et lavt niveau på begge disse områder. Dødelighedsnedgangen, som er det element af transitionen, der kommer først, tog sin begyndelse allerede i slutningen af 17-tallet. Hen mod slutningen af 18- tallet indledtes fertilitetsnedgangen. Figur 3.1 viser antallet af døde og fødte pr. 1. indbyggere fra 185 til En flok nysgerrige børn i Store Brøndstræde i 198. Omkring 185 blev der hvert år født ca. 45. børn i Danmark. Gennem de følgende 5 år steg antallet til godt 7.. Denne stigning skyldtes, at befolkningen blev større. Målt pr. 1. indbyggere var fødselstallet nogenlunde konstant gennem perioden på omkring 3, dog med en svag tendens til nedgang. Også antallet af fødte pr. 1. kvinder i den fødedygtige

24 22 - Nedgang i fertiliteten alder mellem 15 og 5 år var ret konstant på mellem 12 og 13 i anden halvdel af 18-tallet. Figur 3.1 Fødte og døde pr. 1. indbyggere Pr Fødte Døde Nedgangen i fertiliteten tager fart omkring 19 Figur 3.2 Omkring 19 begynder fertiliteten at falde stærkere. Det kan bl.a. måles på den samlede fertilitet, som er det antal børn, som 1. kvinder føder gennem livet, hvis de i alle aldre føder børn med de hyppigheder, der er observeret for de forskellige aldersklasser i det år, fertiliteten vedrører. Det er endvidere en forudsætning, at ingen af dem dør, inden de fylder 5 år. I 191 var den samlede fertilitet på Derefter faldt den støt og jævnt, bortset fra en stigning i 192, til den i 1933 nåede ned på 2.95, hvilket som nævnt i kapitlet om befolkningens størrelse, vakte bekymring (se figur 3.2). Samlet fertilitet Pr

25 Nedgang i fertiliteten - 23 Men i forbindelse med 194'ernes store fødselsårgange nåede den samlede fertilitet op på 3.21 i Fra 1949 og indtil begyndelsen af 196'erne lå den nogenlunde konstant på godt 'erne bød igen på stigende tilbøjelighed til at sætte børn i verden. Den samlede fertilitet nåede op på i 1963, hvorefter den hidtil stærkeste nedgang fandt sted i de næste ca. 5 år. Denne nedgang kan bl.a. sættes i forbindelse med bl.a. den friere adgang til moderne præventionsmetoder. Senere nåede fertiliteten i starten af 198'erne ned på 1.377, som er det laveste, der er set i Danmark. I 199'erne har den samlede fertilitet ligget på 1.7 til 1.8. Udviklingen i den samlede fertilitet vises grafisk som den gule linie i figur 3.7, der vil blive omtalt senere. Figur 3.3 Brutto- og nettoreproduktion Pr Bruttoreproduktion Nettoreproduktion Hvis man ønsker et mål for, i hvilken grad kvinderne erstatter sig selv gennem deres fødsler, må man tage højde for, at en del af de fødte børn er drenge. Ser man bort fra drengeandelen blandt de fødte, fås bruttoreproduktionen, der på grund af det nogenlunde konstante forhold mellem nyfødte drenge og piger (herom senere), altid er en smule under halvdelen af den samlede fertilitet. Hvis man yderligere indregner årets dødelighed for kvinder i alle aldre fra år og op til afslutningen af den fødedygtige periode, fås nettoreproduktionen. Den udtrykker, hvor mange piger 1. nyfødte piger vil sætte i verden i løbet af deres liv, hvis de i alle aldersklasser føder og dør med de hyppigheder, der er observeret for det pågældende kalenderår. Hvis nettoreproduktionen er på 1. i meget lang tid, vil der indtræffe en tilstand med balance, hverken stigende eller faldende befolkning (der ses her bort fra vandringer). Brutto- og nettoreproduktionen i 19-tallet ses i figur 3.3.

26 24 - Nedgang i fertiliteten Under reproduktionsniveau i 193'erne og siden 1969 Dødelighedens faldende betydning Først nedgang for lidt ældre kvinder Figur 3.4 Nettoreproduktionen viser, at det nuværende fertilitetsniveau kombineret med de aktuelle dødelighedsforhold i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at opretholde befolkningen på lang sigt. Denne tilstand har varet siden 1969 og en i en kort årrække i 193'erne. Bruttoreproduktionen ligger altid over nettoreproduktionen, men forskellens størrelse kan variere afhængig af dødelighedsforholdene. Figur 3.3 viser de to størrelser for Det ses, at forskellen på brutto- og nettoreproduktionen er indsnævret gennem tiden. Det er et resultat af den faldende dødelighed blandt kvinderne. Forskellen er et mål for mistet fertilitet på grund af dødelighed. Det kan udtrykkes på den måde, at i 191 blev fertiliteten reduceret med 22 pct. på grund af kvindernes dødelighed, mens denne reduktion i 1998 kun er på 1,2 pct. Nedgangen i fertiliteten er ikke sket ligeligt og samtidigt for alle aldersklasser af kvinder. Generelt har forløbet bestået i, at de lidt højere aldersklasser nedsatte deres fertilitet først, med det resultat, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder faldt fra knap 31 år ved århundredets begyndelse til omkring 26,5 år i årene omkring 197. Derefter er fertiliteten for de yngre aldersklasser faldet kraftigt, mens den for de ældre er steget lidt igen med det resultat, at gennemsnitsalderen stiger igen. Samlet fertilitet ved forskellige aldre, Pct år år 3 år år 1 2 år Figur 3.4 viser fertiliteten op til forskellige aldre som procent af den samlede fertilitet. Udviklingen i de fødende kvinders gennemsnitsalder, som figur 3.4 giver et indtryk af, er vist mere klart i figur 3.6.

27 Nedgang i fertiliteten - 25 Figur 3.5 viser fertiliteten for femårsaldersklasser for forskellige år i 19- tallet. Der er især valgt år, i hvilke udviklingen vendte. Figur 3.5 Fertiliteten for femårsaldersklasser for udvalgte år Pr Pr alder alder Pr Pr alder alder Pr Pr alder alder

28 26 - Nedgang i fertiliteten Figur 3.6 Gennemsnitlig alder for fødende Alder Generationsfertiliteten udjævnes i forhold til kalenderårsfertiliten Figur 3.7 Indtil nu har vi set på fertiliteten i de enkelte kalenderår. En anden synsvinkel er at se på fertiliteten for de enkelte kvindeårgange, også kaldet generationer. Denne betragtningsmåde viser, at den hastige fertilitetsnedgang for unge kvinder fra omkring 197 er et resultat af, at disse kvinder udskyder fødslerne til senere. Dette medfører senere stigende fertilitet for de lidt ældre kvinder, som vi har set. I begge faser af dette forløb stiger den gennemsnitlige alder for fødende kvinder. Sådanne bevægelser bevirker, at den samlede fertilitet målt på kalenderår svinger kraftigere end den samlede fertilitet for generationer af kvinder. Samlet fertilitet for årene og for generationerne 189/91 til 1953/54 Pr Kalenderår Generationer

29 Nedgang i fertiliteten - 27 I figur 3.7 vises den samlede fertilitet for kalenderår i dette århundrede sammen med en kurve, der viser den samlede fertilitet for generationer i det omfang statistikken findes. Tidsaksen vedrører kalenderårsfertiliteten. Kurven for generationsfertiliteten er i forhold til denne anbragt med en forskydning på ca. 27 år, omtrentligt svarende til en gennemsnitsgeneration. Kvinder født efter 2. verdenskrig erstatter ikke sig selv Den samlede fertilitet for 189/91-generationen 1 var på For de følgende generationer faldt den ret kraftigt og var lige under 2.2 for generationerne fra omkring 192 til 198. Disse årgange var ansvarlige for de små fødselsårgange i 193'erne. De store årgange i 194'erne satte sig ikke mange spor på generationsfertiliteten. Der var således mest tale om tidsmæssig flytning af fødsler inden for den enkelte generation. Hvis den samlede fertilitet kommer under ca. 2.1, der svarer til en nettoreproduktion på ca. 1., føder kvinderne ikke tilstrækkeligt mange børn, til at de kan erstatte sig selv. Denne tilstand indledtes med de kvinder, der blev født efter ca. 1945, det vil sige netop med de store fødselsårgange. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at fertiliteten kommer over reproduktionsniveau igen. En ulempe ved generationsfertiliteten er, at den først kan konstateres endeligt, når generationen er hen imod 5 år gamle. Fertiliteten er på for 1952/53-generationen, der nu er så godt som færdig med at føde børn. Men hvis man ser på generationernes opnåede fertilitet i forskellige aldre, får man en ide om, at generationerne fra slutningen af 195'erne og nogle år frem vil få højere fertilitet end generationerne fra omkring ti år tidligere, trods lavere fertilitet i de unge år. Figur 3.8 illustrerer dette for 196/61- årgangen, der her kan sammenlignes med årgangene 1 år, 4 år og 7 år tidligere samt ti år efter. Figuren viser, at selvom 196/61-generationen lagde ud med en del lavere fertilitet end 195/51-generationen, vil den alligevel overhale denne med hensyn til endelig samlet fertilitet. Figur 3.8 Samlet fertilitet for udvalgte kvindegenerationer Pr /61 195/51 189/91 192/ / alder 1 Fødselsåret for en generation angives af beregningstekniske årsager ofte med to årstal.

30 28 - Nedgang i fertiliteten Figur 3.9 Barnløshed Andel barnløse kvinder efter alder og generation Pr år 2 år år 1 35 år 45 år kvindernes fødselsår Den andel af kvinderne, der stadig er barnløse, når de fylder 2 år, 25 år, 3 år, 35 år og 45 år er vist i figur 3.9 for kvinder født fra 1945 til Der ses en svagt stigende tendens til barnløshed i 45-års alderen, når man går fra kvinder født i 1945 (9 pct.) til kvinder født i 1951 (11 pct.). For de følgende generationer vil denne andel nok stige yderligere, da det er meget begrænset, hvad disse kvinder kan nå at indhente. Men andelen vil måske falde for kvinder født omkring 196. På længere sigt kan man ikke sige noget sikkert om denne størrelse. Men generationen født efter ca skal i stigende omfang føde børn i de lidt højere aldre, hvis deres endelige andel barnløse ikke skal øges. Figur 3.1 Flerfødsler pr. 1. fødsler Pr

31 Nedgang i fertiliteten - 29 Flerfødsler Tabel 3.1 Gennem 18-tallet lå andelen af flerfødsler på omkring 14 pr. 1. fødsler. Figur 3.1 viser denne andel for tiårsperioder fra og for enkeltår i 19-tallet. I første halvdel af 19-tallet var andelen lidt højere. Men med fertilitetsnedgangen faldt andelen til knap 1 pr. 1. fødsler i årene omkring 197. Enkelt- og flerfødsler Fødsler i alt Tvillingefødsler Trillinge- og firlingefødsler Flerfødsler pr. 1. fødsler gennemsnit pr. år , , , , , ,7 Flerfødsler har en vis sammenhæng med kvindens alder og antal tidligere fødte børn. Dette antages at ligge bag denne nedgang. Men i de allerseneste år er andelen af flerfødsler gået drastisk i vejret. For 1996 er andelen på 18,7. Det er en fordobling siden begyndelsen af 197'erne. Årsagen til denne stigning kan delvist være de fødende kvinders stigende gennemsnitsalder, men især antages moderne behandlingsformer mod barnløshed at have ansvaret. Tabel 3.1 beskriver denne stigning ved gennemsnitstal for de seneste femårsperioder samt Figur 3.11 Kønsproportionen for fødte for tiårsperioder Pct. 16,5 16, 15,5 15, 14,5 14, 13, Drenge- og pigeandel Også den andel af de nyfødte, der er drenge henholdsvis piger ændrer sig gennem tiden, dog ikke så meget. Figur 3.11 viser antallet af drenge pr. 1 piger, den såkaldte kønsproportion, som gennemsnit for tiårsperioder fra 185 til Der ses en stor bølgebevægelse, som der ikke kendes nogen

32 3 - Nedgang i fertiliteten forklaring på. Den laveste og højeste kønsproportion var på henholdsvis 1,38 i 198 og 1,74 i Figur 3.12 Fødte uden for ægteskab Pct Fødte i og uden for uden for ægteskab Børn født uden for ægteskab udgjorde i perioden indtil omkring 193 ca. 1 pct. af alle fødte, se figur Denne andel faldt derefter svagt til et minimum lige under 7 pct. i midten af 195'erne. Herefter steg den, først svagt og senere meget kraftigt, samtidig med, at det blev mere almindeligt at leve sammen uden at være gift. Særlig kraftig var stigningen i I de år var den årlige stigning i procentpoint i gennemsnit over 2. Efter at andelen af fødte uden for ægteskab var nået op på næsten 47 pct. i midten af 199'erne, er denne andel begyndt af falde. Det høje niveau er et udtryk for, at der ikke længere er så nær en sammenhæng mellem fertilitet og formelt ægteskab. Mens det før i tiden var sådan, at børn født uden for ægteskab næsten altid blev født af reelt enlige mødre, er det nu sådan, at langt de fleste af dem fødes ind i faste samlivsforhold. Ofte bliver forældrene gift på et senere tidspunkt. Rækkefølgen af begivenhederne betragtes ikke længere som væsentlig. I 1971 var gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende et år højere end gennemsnitsalderen for de førstegangsviede. I 1998 var det omvendt, de førstegangsfødende var to år yngre end de førstegangsviede.

33 Nedgang i dødeligheden Nedgang i dødeligheden Middellevetiden kun 45 år i men 75-8 år i dag Omkring 185 var middellevetiden for nyfødte drenge ca. 43 år og for nyfødte piger lidt højere, nemlig ca. 45,5 år. Middellevetiden er et udtryk for den gennemsnitlige restlevetid og er beregnet ud fra de enkelte aldersklassers dødelighed i en bestemt periode og samler således dødelighedserfaringerne i denne periode i et enkelt tal. I slutningen af 199'erne var middellevetiden for nyfødte drenge steget til ca. 74 år og for nyfødte piger til ca. 79 år. Forbedringen i de næsten 15 år har således været ca. 31 år for drenge og ca. 34 år for piger. Hvor stor dødeligheden egentlig var i midten af 18-tallet, skal illustreres ved et par eksempler. Da koleraen ramte København i pct. døde i det første leveår i 185 I perioden 185/59 var dødeligheden i det første leveår (spædbarnsdødeligheden) så høj som 148 pr. 1. fødte drenge og 124 pr. 1. fødte piger. Det er ensbetydende med, at ud af en bestand af 1. fødte af hvert køn var der kun ca. 8.5 drenge og ca. 8.8 piger, der kunne forvente at opleve deres étårsfødselsdag. En så høj dødelighed findes i dag kun i lande med betydelige sundhedsproblemer. I 1997/98 er spædbarnsdødeligheden så lav som 5,7 pr. 1. fødte drenge og 4,7 pr. 1. fødte piger, således at næsten alle bliver ét år gamle svarende til ca drenge og ca piger ud af 1. nyfødte.

34 32 - Nedgang i dødeligheden Hvornår er halvdelen døde? En anden beskrivelse af den samlede udvikling får man ved at se på, hvornår en fødselsgeneration må forventes at være halveret. Med dødeligheden for 185/59 som udgangspunkt vil dette finde sted omkring 5-års alderen for mænd og omkring 55-års alderen for kvinder. Med dødelighedstal fra slutningen af 199'erne sker dette først omkring 77-års alderen for mænd og omkring 82-års alderen for kvinder. I det følgende beskrives de mest markante udviklingstendenser i dødeligheden i de sidste 15 år. Udviklingen i levetiden Overlevelseskurver Ved at beskrive overlevelsen i en befolkning beskriver man samtidig dødeligheden. Dette gøres i overlevelseskurven, der grafisk viser, hvorledes en bestand af nyfødte (der tænkes født samtidig) overlever fra alder til alder. Dødelighedens størrelse bestemmer kurvens forløb. I figur 4.1 er der for hvert køn tegnet en overlevelseskurve baseret på dødeligheden i starten, i midten og i slutningen af de 15 år, vi beskriver. Jo lavere kurverne ligger, jo større er dødeligheden, og jo færre overlever fra en alder til den næste. Den høje spædbarnsdødelighed i begyndelsen af perioden 185/59 viser sig ved, at overlevelseskurven falder stejlt allerede fra alder år. I perioden 1926/3 er spædbarnsdødeligheden tilsyneladende faldet betydeligt, men er dog stadig relativ stor, hvorimod den i dag er så lille, at overlevelseskurven stort set først begynder at falde efter 5-års alderen. Figur 4.1 Kvinder lever længere end mænd Overlevelseskurver for mænd og kvinder Antal overlevende 1 Kvinder 1926/ Mænd 1926/3 Mænd 1997/98 Mænd 185/59 Kvinder 185/59 Kvinder 1997/ alder I alle tre perioder ligger overlevelseskurven for kvinder over mændenes som udtryk for, at dødeligheden generelt er lavere for kvinder end for mænd. Det fremgår også, at afstanden mellem kurverne ikke er lige stor i alle tre

35 Nedgang i dødeligheden - 33 perioder, idet den er en hel del større i dag end tidligere. Vi ser på dette nedenfor. Sværere at nedsætte dødeligheden Overlevelseskurverne flytter sig udefter, når dødeligheden falder, således at flere overlever. Man kan af kurverne godt få en fornemmelse af, at en forbedring specielt af børnedødeligheden har stor betydning for overlevelsen, og at det i dag er væsentlig sværere at opnå en stigning i levealderen, idet det i al væsentlighed skal ske ved at nedsætte dødeligheden for de ældre i befolkningen. Kurverne viser samtidig udviklingen i middellevetiden, idet arealet under kurverne er et grafisk udtryk herfor. Arealet under kurven for 185/59 er væsentligt mindre end arealet under de andre kurver. Middellevetiden er således steget fra periode til periode. Det er ligeledes tydeligt, at middellevetiden er lavere for mænd end for kvinder i de samme perioder. I tabel 4.1 og i figur 4.2 er forløbet af middellevetiden vist gennem de 15 år beregnet ud fra de eksisterende dødelighedstavler. Indtil 19 er er beregningerne baseret på tiårsperioder, derefter på femårsperioder, dog er den sidste tavle for perioden 1997/98. Tabel 4.1 Middellevetider 185/59 til 1997/98 Middellevetid Stigning Periode Mænd Kvinder Forskel Mænd Kvinder 185/59 43,1 45,4 2, /69 43,7 45,6 1,9,6,2 187/79 45,5 47,2 1,7 1,8 1,6 188/89 46,8 48,9 2,1 1,3 1,7 189/ 48,6 51,4 2,8 1,8 2,5 191/5 52,9 56,2 3,3 4,3 4,8 196/1 54,9 57,9 3, 2, 1,7 1911/15 56,2 59,2 3, 1,3 1,3 1916/2 55,8 58,1 2,3 -,4-1,1 1921/25 6,3 61,9 1,6 4,5 3,8 1926/3 6,9 62,6 1,7,6,7 1931/35 62, 63,8 1,8 1,1 1,2 1936/4 63,5 65,8 2,3 1,5 2, 1941/45 65,6 67,7 2,1 2,1 1,9 1946/5 67,8 7,1 2,3 2,2 2,4 1951/55 69,8 72,6 2,8 2, 2,5 1956/6 7,4 73,8 3,4,6 1,2 1961/65 7,3 74,5 4,2,,8 1966/7 7,6 75,4 4,9,2,9 1971/75 7,9 76,5 5,6,3 1,1 1976/8 71,2 77,2 6,,3,8 1981/85 71,5 77,5 6,,2,3 1986/9 71,9 77,7 5,8,4,2 1991/95 72,5 77,8 5,3,6,2 1997/98 73,7 78,7 5,,8,9 Tilvæksten har været positiv i alle årene bortset fra perioden 1916/2, hvor infektionssygdomme bevirkede en stigende dødelighed især for unge men-

36 34 - Nedgang i dødeligheden nesker. Af udviklingen fremgår det endvidere, at dødelighedsnedgangen har været større i den første halvdel af de 15 år end i de sidste. De to verdenskrige har ikke, som i de lande, der mere aktivt deltog i krigene, sat sig spor i den danske dødelighed. Det ses af figur 4.2, at middellevetiden har været stagnerende for mændenes vedkommende efter midten af 195'erne og for kvindernes vedkommende fra midten af 197'erne, et forhold der i de seneste år har skabt bekymring. Figur 4.2 Middellevetid 185/59 til 1997/98 Alder Kvinder Mænd 185/ / / 196/ / / / / / / / / / 98 Figur 4.2 viser også, at forskellen i middellevetiden mellem kvinder og mænd er steget efter 2. verdenskrig, dog med den betydningsfulde tendens, at der i den sidste del af perioden er sket en indsnævring. Figur 4.3 Forskel i middellevetid mellem mænd og kvinder År / / / 196/ / / / / / / / / / 98

37 Nedgang i dødeligheden - 35 Den faktiske forskel i middellevetiden mellem kvinder og mænd fremgår af figur 4.3. Den mindste forskel findes i perioden 1921/25 med 1,6 år men er efter 2. verdenskrig steget til et maksimum på 6, år. Siden midten af 198'erne er forskellen igen faldet noget, idet mændenes middellevetid er steget hurtigere end kvindernes. En af de væsentligste årsager til, at forskellen i levetid mellem mænd og kvinder tidligere har været lille, har været kvindernes særlig høje dødelighed i de fødedygtige aldre. Sygdom og død i forbindelse med graviditet og fødsel har tidligere holdt kvindernes middellevetid nede. Hvad der er årsagen til faldet i de seneste år er usikkert, men en delvis forklaring kan være, at kvindernes ligestilling med mændene på arbejdsmarkedet kan have ført til en tilnærmelse af middellevetiden. Spædbarnsdødeligheden Dødeligheden i det første leveår (spædbarnsdødeligheden) påkalder sig særlig interesse, idet størrelsen heraf kan tages som et udtryk for den generelle sundhedstilstand. Som nævnt i indledningen var spædbarnsdødeligheden meget høj i midten af 185'erne med et niveau tæt på 15 pr. 1. fødte. Figur 4.4 viser udviklingen til i dag. Det er bemærkelsesværdigt, at spædbarnsdødeligheden er konstant indtil begyndelsen af 19-tallet og derfor ikke har bidraget til det almindelige dødelighedsfald i befolkningen. Men efter 19 falder dødeligheden hvert år til det nuværende lave niveau. Det fremgår også af kurven, at drenge gennem hele forløbet har en højere dødelighed end piger, men at forskellen i dag næsten er forsvundet. Figur 4.4 Spædbarnsdødelighed Pr Piger Drenge 185/ / / 196/ / / / / / / / / / 98 Mindre fald i de højere aldre I figur 4.5 og tabel 4.2 ses indekstal for udviklingen i den aldersbetingede dødelighed fordelt på en række relativt brede aldersklasser.

38 36 - Nedgang i dødeligheden Dødeligheden er faldet i alle aldersklasser, men forholdsmæssigt langt mindre i de ældre end i de yngre. I den ældste aldersklasse, der er medtaget her, de 7-89-årige, er faldet kun 1 pct. for mænd og 22 pct. for kvinder i modsætning til faldet for de yngre aldersklasser på over 95 pct. Figur 4.5 Aldersbetinget dødelighed, indeks Indeks 12 Mænd år år år år 1-19 år 3-49 år 185/59 188/ / / / /98 Indeks 12 Kvinder år år år 1-19 år år 3-49 år 185/59 188/ / / / /98 Som nævnt falder spædbarnsdødeligheden ikke i begyndelsen af perioden, men for de 1-9-årige sker der et kraftigt fald allerede fra starten af perioden.

39 Nedgang i dødeligheden - 37 Tabel 4.2 Aldersbetinget dødelighed, indeks Alder 185/ / / 15 Mænd 1941/ / / / / 89 Kvinder 1911/ / / 1997/ år år år år år år De ældstes dødelighed Selvom dødelighedsfaldet i de sidste 15 år har været mindst for de ældste aldersgrupper, knytter der sig dog en væsentlig interesse til gruppens dødelighed og sundhedsforhold. Dels skal en yderligere stigning i den danske middellevetid fortrinsvis komme fra gruppen af ældre personer, og dels er fx sundhedsomkostningerne langt større for ældre end for yngre. På trods af at middellevetiden for nyfødte er steget meget markant i de sidste 15 år, er der ikke sket større ændringer i restlevetiden for de ældste. 8- årige mænd havde i henhold til dødeligheden i perioden 185/59 en restlevetid på 4,8 år, medens kvinderne havde 5,1 år. 15 år efter var restlevetiden kun steget til 6,6 år for mænd og 8,5 år for kvinder. Hvad der derimod er meget markant er, at det generelle dødelighedsfald betyder, at langt flere bliver ældre i dag end tidligere. Af figur 4.6 fremgår det, hvor stor en andel af en fødselsgeneration, der kan forvente at blive 8 år eller 9 år beregnet ud fra dødeligheden i den pågældende periode. Figur 4.6 Andel overlevende i alder 8 år og 9 år Pct årige kvinder 4 8 årige mænd årige kvinder 1 9 årige mænd 185/59 188/89 196/1 1921/ /4 1951/ /7 1981/ /98 Med udgangspunkt i dødeligheden i perioden 185/59 var det kun 8,9 pct. af mændene og 11,9 pct. af kvinderne, der ville blive 8 år, tal der er steget

40 38 - Nedgang i dødeligheden til 37,9 pct. og 54,5 pct. i perioden 1997/98. Tilsvarende tal for de 9-årige er i 185/59,8 og 1,4 pct. og i 1997/98 8,7 og 2,3 pct. Kvindernes gunstige dødelighedsudvikling ses tydeligt af disse tal. Hvor gammel bliver man? Udviklingen siden 196 Dødelighedsudviklingen fører således til, at langt flere bliver ældre i dag end tidligere, men der er ikke sket en tilsvarende ændring i den maksimale (højeste) alder, en dansker kan opnå. Ved folketællingen i 181 var der kun registreret 5 personer på 1 år eller derover. I 2 er der 484 personer. I 2 i Danmark er den ældste mand 17 år og den ældste kvinde 11 år, og den ældste person, der hidtil har været registret, har været en kvinde på 111 år. Den danske dødelighedsudvikling siden 196 har påkaldt sig særlig interesse specielt fra en sundhedspolitisk synsvinkel. Årsagen er, at udviklingen mod længere levealder er gået meget langsommere i Danmark end i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. I starten af perioden lå den danske middellevetid blandt de højeste i Vesteuropa, men i slutningen af perioden derimod blandt de laveste. Tabel 4.3 Øgning i middellevetid for mænd og kvinder fra 1961/62 til 1997/98 Mænd Kvinder Hele perioden 3,3 år 4,2 år Fra 1961/62 til 1979/8,8 år 2,9 år Fra 1979/8 til 1997/98 2,5 år 1,3 år I perioden 1961/62 til 1997/98 er middellevetiden øget med 3,3 år for mænd og 4,2 år for kvinder, jf. tabel 4.3. I perioden op til 198 har mændene kun haft en meget beskeden middellevetidsfremgang, medens stigningstakten i perioden efter 198 har været ganske lav for kvinderne. Tabel 4.4 Procentvis nedgang i dødeligheden fra 1961/65 til 1997/98 Aldersklasse Mænd Kvinder pct. år 75,2 72,3 1-9 år 63,7 72, år 31,9 37, år 23, 39, år 1,5 35, år 1,7 18, år 22,1 12, år 13,9 9, år 1,3 26, år 7,9 21,4 Forskellige aldersklassers dødelighedsudvikling Begge køn har i alle aldersklasser oplevet en dødelighedsnedgang siden 196, jf. tabel 4.4, men mænd imellem 3-49 år har haft en meget ringe nedgang sammenlignet med alle andre grupper. Procentændringen var for disse på under 2 pct. set over hele tidsrummet. Imidlertid dækker dette meget lille fald i dødeligheden over en stigning i dødeligheden frem til 198'erne efterfulgt af en ret kraftig nedgang siden. Denne tendens til sti-

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Det nye demografiske danmarkskort

Det nye demografiske danmarkskort TemaPubl 2006:4 Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner Otto Andersen Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner TemaPubl 2006:4 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Danmark - befolkning Sammenskrevet af Leif Christensen

Danmark - befolkning Sammenskrevet af Leif Christensen Danmarks befolkning Slægtshistorie Danmark - befolkning Sammenskrevet af Leif Christensen 18-4-212 D et er muligt at følge den danske befolknings demografiske udvikling tilbage til 1735 på grundlag af

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Befolkningsudviklingen siden 1960

Befolkningsudviklingen siden 1960 Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose 2015-2027? Kommunalbestyrelsen, maj 2015 Side 2 af 48 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret bud på den fremtidige befolkningsudvikling. I prognosen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere