Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Regodkendelse Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. 1. Stamoplysninger Side 1 af 74

2 *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: Kobbelgaarden Thygesminde Allé Fredericia Tlf.: holger.torp@fredericia.dk Hjemmeside: (midlertidigt botilbud til voksne) ABL 105, stk. 1 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) *Målgrupper: 18 til 85 år (erhvervet hjerneskade, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, kommunikationsnedsættelse) Pladser i alt: til 85 år (udviklingshæmning, anden udviklingsforstyrrelse) 18 til 85 år (udviklingshæmning, autismespektrum) Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Hanne Drelsdorf (Socialtilsyn Syd) Side 2 af 74

3 2. Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) *Samlet vurdering: *Afgørelse: Opmærksomhedspunkter: Socialtilsyn Syd har vurderet, at Center Kobbelgaarden samlet set opfylder betingelserne for godkendelse jf. lov om socialtilsyn 6 og Godkendt Socialtilsynet konstaterer, at der er betydeligt forskellige målgrupper i tilbuddets enkelte afdelinger. Dette vil være et fokuspunkt for det fremadrettede tilsyn, idet der fortsat kræves yderligere udredning i forhold til, om betingelserne for at blive godkendt som et tilbud med flere afdelinger, der følger af lov om socialtilsyn, til fulde er opfyldt. Forholdet vil således indgå i den fremadrettede dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet. Det er et opmærksomhedspunkt, om der består et reelt samarbejde mellem afdelingerne om at levere tilbuddets ydelser. 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: D. 21/8-15 modtaget ansøgning om regodkendelse, borgerlister, brandsynsrapport, opgørelser over fravær, adresser på myndighedssagsbehandlere, oplysninger om vikarforbrug, lønrapport, oversigt over vikarforbrug, CV centerleder, rekvisition straffeattest, opgørelse over sygefravær. D. 28/8-15 modtaget borgeroversigt, tom skabelon over ind - og udskrevne borgere. D. 31/8-15 modtaget straffeattest leder, stikprøve 1 borger. D. 3/9-15 modtaget oversigt over interne hændelser og anmeldte arbejdsulykker. D. 11/9-15 modtaget medarbejderoversigt. D. 14/9-15 modtaget børneattest. D. 15/9-15 modtaget 2 afgørelser ifm. magtindberetning og medarbejderoversigt. D. 16/9-15 modtaget 1 afgørelse ifm. magtindberetning. Side 3 af 74

4 D. 17/9-15 modtaget medarbejderoversigt og borgeroversigt. D. 22/9-15 modtaget oversigt over myndighedssagsbehandlere andre kommuner. D. 29/9-15 og 6/10-15 modtaget skr. svar/tilbagemelding - skr. interview af myndighedssagsbehandlere D. 17/11-15 partshøringssvar fra centerleder Observation Observation af samspil mellem borgere og medarbejdere under tilsyn på alle 3 afdelinger, d. 2/9-15. Interview Interview af centerleder, 2 afdelingsledere, 6 medarbejdere og 2 borgere under tilsyn, d. 2/9-15. Tlf. interview af 2 pårørende, d. 24/ Interviewkilder Anbringende kommune Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende Side 4 af 74

5 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Start: Slut: Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter Afdelinger : Thygesminde Allé 3, 7000 Fredericia Hanne Drelsdorf Kobbelgaarden 1 Kobbelgaarden 3 Ullerupdalvej bofællesskab. Besøgstype Anmeldt Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Side 5 af 74

6 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 6 af 74

7 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Uddannelse og beskæftigelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,5 Det er Socialtilsyn Syds vurdering, at Center Kobbelgaarden, under hensyn til borgernes behov og forudsætninger, understøtter borgernes parathed for beskæftigelse, og gennem samarbejde med uddannelsessted og dagtilbud, støtter borgerne i at fastholde deres særligt tilrettelagte uddannelsestilbud, beskyttede beskæftigelse eller aktivitets - og samværstilbud. Det er samtidig Socialtilsyn Syds vurdering, at Center Kobbelgaarden i mindre grad fastsætter konkrete mål/delmål der understøtter borgernes beskæftigelses-, uddannelses - og aktivitetstilbud, samt fortager systematisk opfølgning af disse mål. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Uddannelse og beskæftigelse Kriterium 01: Tilbuddet støtter Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet, set i forhold til dets brede målgruppe og dennes forudsætninger, Side 7 af 74

8 borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse understøtter borgernes uddannelse og beskæftigelse. Der er lagt vægt på, at det beskrives, at medarbejderne aktivt støtter op om borgerne, i forhold til at fastholde dem i deres dagtilbud, f.eks. ved at komme op om morgenen, og yder støtte med henblik på at udvikle paratheden i forhold til at påbegynde et dagtilbud. Der ydes også specifik støtte, når f.eks. et STU-forløb afsluttes og/eller et beskæftigelsestilbud skal påbegyndes, ligesom det er beskrevet, at der i et vist omfang pågår et samarbejde mellem botilbud og dagtilbud for at få borgernes dagligdag til at hænge sammen som en helhed. Der er desuden lagt vægt på, at langt størstedelen af borgerne i tilbuddet har et dagtilbud, enten STU, beskyttet beskæftigelse, aktivitets - og samværstilbud eller individuelt internt aktivitetstilbud inden for tilbuddets rammer. Socialtilsynet lægger dog samtidig vægt på, at det beskrives, at tilbuddets samarbejde med dagtilbuddene med fordel vil kunne optimeres, ligesom tilbuddet vil kunne styrke indsatsen ved konsekvent, i samarbejde med borgerne, at opstille konkrete delmål, der knytter sig til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Uddannelse og beskæftigelse Indikator 01.a: Tilbuddet 3 (i middel opstiller i samarbejde med grad opfyldt) borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Ledelsen oplyser, at i forbindelse med handleplansmøder inviteres beskæftigelsessamarbejdsparterne med. Det fremgår af borgernes pædagogiske plan, at tilbuddet støtter op omkring f.eks. STU, og at tilbuddet samarbejder om at fastholde borgerne i aktivitet. Det handler f.eks. om at støtte borgeren i at komme af sted om morgenen. Medarbejderne er også med, når borgerne f.eks. afslutter et STU forløb og skal starte på aktivitetstilbuddet Proaktiv. Borgernes beskæftigelse eller uddannelse er egentlig ikke et delmål for tilbuddet, men hvis en borgers adfærd eller funktionsniveau ændres eller bliver påvirket, borgeren bliver måske urenlig, så går deres pædagogiske arbejde i gang. Tilbuddet samarbejder med beskæftigelsesdelen og oplysningerne ligger i Bosted System der Side 8 af 74

9 støttes op om det med delmål, f.eks. med hjælp til at komme af sted. Der arbejdes altid med at udvikle borgerne hen imod beskæftigelse/dagaktivitet. Medarbejderne oplyser, at der f.eks. opstilles konkrete delmål om at kunne stå op om morgenen og komme af sted til beskæftigelse. På Kobbelgaarden 3 kunne medarbejderne godt blive bedre til, sammen med borgerne, at sætte konkrete mål og blive bedre til at samarbejde med beskæftigelsesstedet. Socialtilsynet har modtaget dokumentation i form af bestilling og pædagogisk plan for 1 borger - Socialtilsynet har anmodet om bestilling, pædagogisk plan og status for 3 borgere. Det fremgår at i dette tilfælde, er der ikke er opstillet mål eller delmål for borgerens beskæftigelse. I forbindelse med partshøring oplyser centerleder, at han.." mener i mail sendt via "sikker post" med undertegnede som afsender af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 16" og i mail af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 17" at have fremsendt to gange dokumentation, i form af bestilling, pædagogisk plan osv." Ligeledes mener centerleder.." i mail, af 31.08, via "sikker post", at have afsendt, fra administrativ medarbejder, Lone Medom Jørgensen, de øvrige ønskede pædagogiske planer med mere i mails kaldet Hanne Drelsdorf 11, Hanne Drelsdorf 12 og Hanne Drelsdorf 13". Centerleder udtaler at : "Faktuelt mener jeg samlet at have fremsendt oplysninger vedr. 6 borgere". Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, at der er et samarbejde med borgere og deres uddannelses - og beskæftigelsestilbud omkring fastholdelse og et positivt forløb. Samtidig bemærkes det, at nogle medarbejdere oplyser, at de med fordel kunne optimere denne indsats. Der lægges samtidig vægt på, at der ikke er opstillet delmål for borgerens beskæftigelse i den Side 9 af 74

10 Indikator 01.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud 4 (i høj grad opfyldt) pædagogiske plan. Ledelsen oplyser, at på Kobbelgaarden 1 er alle borgerne i gang, dog bortset fra 2 som aktiveres i tilbuddet. Som eksempler på beskæftigelse nævnes det, at to er i beskæftigelse i supermarked, en er i beskyttet beskæftigelse på Proaktiv, en er i gang med STU og en skal starte på Proaktiv i "Blæksprutten". På Kobbelgaarden 3 er borgerne på Proaktiv, eller i gang med STU. En arbejder i supermarked. En er på kunstskole. 5 borgere ud af 39 er ikke i gang. En kan ikke deltage i beskæftigelse - vedkommende har brug for tæt ADL-støtte, et bad kan tage meget lang tid, og det at tage tøj på kan tage en hel formiddag. Pgl. er meget glad for sin Ipad, som bruges meget, og på gode dage, kan vedkommende sidde og arbejde med den sammen med medarbejderne. 2 borgere er "gået på pension". og 1 er ikke i beskæftigelse, da vedkommende råber meget. Pgl. har meget faste rutiner i dagligdagen på tilbuddet og hører meget musik. 1 borger er ikke i beskæftigelse pga. alvorlig sygdom. På Ullerupdalvej er 2 borgere ikke i beskæftigelse. Den ene er hårdt ramt af alkoholdemens, den anden ønsker det ikke. Ellers er borgerne hovedsagligt på Proaktiv eller på CSV. Medarbejderne oplyser, at der er få borgere, som ikke er i beskæftigelses - eller uddannelsestilbud, primært grundet alder. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er bedømmelsen lagt vægt på, at det er beskrevet, at ud af i alt 80 borgere, er 73 borgere i Side 10 af 74

11 Tema *Selvstændighed og relationer Gns. bedømmelse beskæftigelses - eller uddannelsestilbud, heraf aktiveres 2 borgere, som er i særforanstaltninger, internt i tilbuddet. Det er størsteparten af borgerne, som er i uddannelses - eller beskæftigelses-/aktivitetstilbud. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,3 Det er Socialtilsyn Syds vurdering, at Center Kobbelgaarden generelt understøtter, at borgerne, i så høj grad som muligt, indgår i sociale relationer og lever et så selvstændigt liv som muligt i overensstemmelse med deres egne ønsker og behov. Tilbuddet har i høj grad fokus på at støtte borgerne i at udvikle og deres selvstændighed og selvhjulpenhed, i forhold til mange forskellige dagligdags aktiviteter. Tilbuddet medvirker desuden til, at borgerne har mulighed for personlig udvikling, og understøtter i en vis grad borgernes deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, således at de opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Center Kobbelgaarden understøtter borgerne i at have kontakt til og samvær med familie og netværk udenfor tilbuddets rammer, og har fokus på, at dette bør ske på borgernes præmisser, og efter deres egne ønsker. Side 11 af 74

12 Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddet i mindre grad fastsætter konkrete mål/delmål, der understøtter borgernes selvstændighed og sociale relationer, og hvor der foregår systematisk opfølgning. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Selvstændighed og relationer Kriterium 02: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet i en vis grad styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Der lægges vægt på, at det beskrives, at medarbejdergruppen løbende tager op og drøfter, hvordan de kan motivere og guide borgerne hen mod større selvstændighed, og at der gives konkrete eksempler på, hvordan en borger bl.a. via visuelle hjælpemidler, støttes i at agere så selvstændigt som muligt i dagligdagen, f.eks. i forhold til praktiske opgaver, indkøb og kontakt til bank samt transport med offentlige transportmidler. Der er ydermere lagt til grund for vurderingen, at det beskrives, at tilbuddet har fokus på, at støtte borgeren i at udvikle deres sociale kompetencer gennem fælles aktiviteter i tilbuddet, opfordring til deltagelse i udadrettede aktiviteter og en vis støtte hertil, samt støtter op om borgernes udvikling eller fastholdelse af kontakt til pårørende eller netværk - efter borgernes egne ønsker. Der er dog også lagt vægt på, at tilbuddet med fordel kunne optimere indsatsen i forhold til systematisk opstilling af konkrete delmål i de pædagogiske planer for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Der er ydermere lagt vægt på, at pårørende beskriver, at der ikke i tilstrækkelig grad ydes støtte til borgernes udadrettede aktiviteter, med fare for inaktivitet og følelse af isolation, ligesom der er en oplevelse af, at tilbuddet ikke er med til at fastholde borgernes venskaber med ligestillede udenfor tilbuddet. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Selvstændighed og relationer Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle 3 (i middel grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at tilbuddet opstiller mål, dog vil der være mange der ikke pt har konkrete mål. Der samarbejdes med myndighed om at få mere præcise mål. Størstedelen af bestillinger/ handleplansmål fra myndighed handler om relationsdannelse. Side 12 af 74

13 mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå Nogle borgere kan ikke selv formulere mål, og så prøver tilbuddet at understøtte processen. 2 borgere har intet sprog, men der er medarbejderne er meget opmærksomme, og der har været møde med sagsbehandler omkring mål/delmål. I forhold til selvstændighed og selvhjulpenhed samarbejdes der med borgerne. F.eks. kan en bestemt borger fortælle, at han har været i bad, men man kan se, han har kun gjort den ene side af håret vådt. Så vender man det i medarbejdergruppen, og drøfter hvorfor han siger og gør, som han gør, og prøver at skabe en ny vej for at motivere vedkommende til at gå i bad. Medarbejderne oplyser i forhold til at opstille konkrete mål for sociale kompetencer og selvstændighed, at borgerne på Kobbelgaarden 1, som har autismelidelser, har det svært med relationer, og her hjælper medarbejderne dem med at sende en sms eller ringe op, for at skabe eller opretholde sociale kontakter til andre. På Ullerupdalsvej støtter man overordnet borgerne i at opnå sociale kompetencer. De samles f.eks. i fællesstuen eller samles i en weekend, hvor man sammen tager ud at spise, og så prøver man at støtte borgerne i at besøge hinanden. På Kobbelgaarden 3 støtter medarbejderne borgerne i at opnå større selvstændighed i deres egne lejligheder, og de synes, at det lykkes rigtig godt. Borgerne lærer f.eks. at vaske deres tøj og bære skraldespanden ned. Socialt har borgerne tit den tætteste relation til medarbejderne - og ikke til hinanden. Medarbejderne er bindeleddet til at få dem indlemmet i fællesskabet, og de kan ikke klare det, uden at medarbejderne skubber på. Den ene borger, som Socialtilsynet interwiever fremviser en tavle med forskellige billeder, som angiver de arbejdsopgaver, som vedkommende skal udføre i løbet af dagen, f.eks. vaske tøj. På badeværelset er der ligeledes billeder på de forskellige vasketøjskurve, således at borgeren kan se, hvordan tøjet skal sorteres. Borgeren har praktisk dag om onsdagen, hvor vedkommende rydder op. Støvsugning og rengøring Side 13 af 74

14 betales et firma for at klare. Borgeren oplyser desuden selv at gå i banken og hæve penge med en seddel, hvor det ønskede beløb står. Borgeren tager selv bussen rundt og køber selv ind i supermarked. Medarbejderen, som er til stede under interviewet oplyser, at for 3 år siden skulle borgeren have støtte til at finde vej og komme rundt, og nu klarer pgl. det selv. En pårørende oplyser, at det virker som om medarbejderne er indoktrineret til at tro, at borgerne kan lære at klare sig selv, men at mange af borgerne reelt set vil have behov for støtte resten af livet, for alle kan ikke lære alt. Den pårørende oplyser, at medarbejderne behandler borgerne som voksne, selvom de kan være små børn indeni. Socialtilsynet har modtaget dokumentation i form af bestilling og pædagogisk plan for 1 borger - Socialtilsynet har anmodet om bestilling, pædagogisk plan og status for 3 borgere. Det fremgår af materialet, at der ikke er opstillet konkrete mål/delmål i borgeren for selvstændighed, men derimod for sociale kompetencer. Det ses ikke, at der er fulgt op på målet. I forbindelse med partshøring oplyser centerleder, at han.." mener i mail sendt via "sikker post" med undertegnede som afsender af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 16" og i mail af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 17" at have fremsendt to gange dokumentation, i form af bestilling, pædagogisk plan osv." Ligeledes mener centerleder.." i mail, af 31.08, via "sikker post", at have afsendt, fra administrativ medarbejder, Lone Medom Jørgensen, de øvrige ønskede pædagogiske planer med mere i mails kaldet Hanne Drelsdorf 11, Hanne Drelsdorf 12 og Hanne Drelsdorf 13". Centerleder udtaler at : "Faktuelt mener jeg samlet at have fremsendt oplysninger vedr. 6 borgere". Side 14 af 74

15 Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at ledelse, medarbejdere og borger kan beskrive mange konkrete indsatser fra tilbuddets side, der skal udvikle selvstændigheden hos borgerne, og som har haft positive resultater. Der er også lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, at der sættes mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, men at der dog pt. er mange borgere, hvor der ikke er sat konkrete, individuelle mål, som der systematisk følges op på. Der er også lagt vægt på, at det ses, at tilbuddet har sat delmål for sociale kompetencer i en borgers pædagogiske plan, men at der ikke er fulgt op på disse. Det ses desuden, at der ikke er sat delmål for selvstændighed. Endelig bemærkes det, at pårørende kan beskrive, at tilbuddet har stort fokus på udvikling af borgernes selvstændighed med udgangspunkt i, at der er tale om voksne mennesker, hvilket Socialtilsynet vurderer er en positivt holdning fra tilbuddets side. Ledelsen oplyser, at borgerne støttes i at deltage i forskellige ture, som arrangeres af tilbuddet - det kan være koncerter, cirkus, discoteksbesøg, udstillinger, arrangementer i idrætcenteret, ungetilbud og festivaller. Medarbejderne tager altid med borgerne. Medarbejderne oplyser, at der kan være et projekt for borgerne i tilbuddets fællesrummet, men der findes bl.a. også en ungdomsklub i A-Huset, hvor medarbejderne støtter borgerne i at komme. Der er også strikkeklubber, hvor de kan samles. Der er nogle borgere, som ikke ønsker andre fællesskaber end dem, der findes indenfor tilbuddets rammer. Der danses f.eks. folkedans, og derved får borgerne faktisk også relationer til andre udefra. Den ene borger oplyser, at vedkommende har en kæreste fra en anden by, som kommer på besøg hver anden weekend. Borgeren går til motion, tidligere var det bowling. Side 15 af 74

16 Den anden borger oplyser, at vedkommende går til fitness en gang om ugen med sin bedstefar. Vedkommende deltager også i Sølund Festval. Den ene pårørende oplyser, at der er skåret meget ned på støtte til fælles, udadrettede aktiviteter for borgerne. Den pårørende oplyser ligeledes, at borgerne kan f.eks. selv gå til boccia på en nærliggende skole, men så skal de gå alene gennem et belastet boligkvarter, hvilket skaber utryghed både hos borgerne og deres pårørende. Den anden pårørende oplyser, at der generelt er for lidt støtte til udadrettede aktiviteter, og at der er tale om en kommunal servicedeklaration, hvor ferie og aktiviteter som udgangspunkt ikke er en del af støtten, men primært skal varetages af pårørende eller frivillige. Den pårørende oplever, at tilbuddet kan en sjælden gang tage borgerne på en strandtur, hvis der er ressourcer til det, men ellers kan der være hele weekends uden aktiviteter for borgerne, og at en enkelt tur i skoven en gang imellem eller træning i tilbuddets træningslokale er ikke nok. Pårørende oplyser, at på en borgers hjemmedag kan personalet dog godt ledsage til f.eks. hockey, eller personalet kan tage flere borgere med i svømmehal. Men overordnet er det pårørendes oplevelse, at medarbejderne ikke aktivt støtter op om, at borgerne bevarer deres sociale relationer til at f.eks. borgere i andre botilbud. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen beskriver, at tilbuddet kan støtte borgerne i at have udadrettede aktiviteter udenfor tilbuddet, og giver konkrete eksempler på mulige aktiviteter. Der er lagt vægt på, at medarbejderne reelt ikke beskriver udadrettede aktiviteter, som de som medarbejdere ledsager til/støtter op om, men i stedet primært nævner interne aktivitetstilbud. Der er desuden lagt vægt på, at borgerne nævner udadrettede aktiviteter og netværk udenfor tilbuddet, hvor en del tilsyneladende er støttet af medarbejdere, mens andet et støtte af pårørende Side 16 af 74

17 Indikator 02.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen 4 (i høj grad opfyldt) eller foregår uden støtte. Der er dog også lagt vægt på, at begge pårørende beskriver, at der er skåret meget ned på støtten til borgernes deltagelse i aktiviteter og fællesskaber udenfor tilbuddet, hvilket kan resultere i inaktivitet hos borgerne, ligesom det er beskrevet, at tilbuddet ikke aktivt nok støtter borgerne i at bevare deres sociale relationer udenfor tilbuddet. Ledelsen oplyser, at det er individuelt, hvor meget kontakt borgerne har til familie og netværk. Det er borgerne, som bestemmer, om der skal være kontakt, og om pårørende skal med til arrangementer i tilbuddet. Man oplever aktive pårørende pårørende som også kommer også på andre tidspunkt, end når de inviteres. Hvis der er brudte kontakter med familien, og borgeren ikke ønsker, at kontakten skal genetableres, støttes borgeren i det. En pårørende blev sur, da en medarbejder ikke ville lukke vedkommende ind i en borgers lejlighed, mens borgeren ikke var hjemme. Der afholdes pårørende-arrangementer så som sommerfest og julearrangement m.v. Alle borgere på Kobbelgaarden 3 har en skærm hængene i deres lejlighed, hvor de kan kommunikere med deres pårørende. De borgere, i det samlede tilbud, som giver fuldmagt dertil, kan få adgang til at læse i Bosted, og deres pårørende ligeså. Der i den forbindelse brugt meget tid på ledermøder på at forholde sig til, hvordan man bedst muligt skriver og kommunikerer i Bosted System. Medarbejderne oplyser, at nogle borgere slet ikke er interesseret i at se deres pårørende f.eks. ønsker en borger ikke at have kontakt til sin søster. Medarbejderne er nogle gange mere vigtige for borgerne end de pårørende. Der ydes støtte på den måde, at medarbejderne f.eks. taler med de pårørende, hvis de gerne vil aftale besøg, og efterfølgende taler de med borgerne, om de har lyst. Hvis borgerne ikke ønsker besøg, fortæller medarbejderne det til de pårørende, og fortæller f.eks., at Side 17 af 74

18 borgeren ikke ønsker kontakt, da vedkommende har en dårlig dag. Der er borgere, som tager hjem og besøger/overnatter hos deres forældre, og pårørende kommer også på besøg i tilbuddet. Den ene borger oplyser at få besøg hver 2. weekend af sin kæreste. Den anden borger oplyser, at få besøg jævnligt af sine forældre, ligesom forældre og familie ofte besøges. Den ene pårørende oplyser, at tilbuddet ikke i væsentlig grad støtter borgene i at have kontakt til pårørende/netværk, og at samarbejdet mellem tilbud og pårørende bliver mere diffust pga. den store udskiftning af personale, da personalet så ikke har så godt et kendskab til den enkelte borger. Den pårørende oplever, at medarbejder støtter borgerne i selvstændighed i forhold til deres pårørende - hvilket kan udvikle sig til manipulation på den måde, at medarbejderne siger til borgerne, at de ikke behøver at fortælle alt, hvad de oplever til deres pårørende, og det er ikke altid medarbejderne vil udtale sig til de pårørende om borgerne. Men den pårørende oplever, at det er meget forskelligt fra medarbejder til medarbejder, hvordan man får pårørende-samarbejdet til at fungere. Den anden pårørende oplyser, at tilbuddet arbejder på, at borgerne har en god kontakt til deres pårørende, og at det er i den forbindelse vigtigt, at tilbuddet finder ud af, hvordan man bedre kan udnytte de pårørende som en ressource, hvor personalet spiller med - f.eks. omkring planlægning af fælles aktiviteter. Den pårørende oplever, at medarbejderne har været angst for at videregive for mange oplysninger om borgerne til deres pårørende og at der er plads til forbedring af samarbejdet mellem tilbud og pårørende. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, at borgerne har kontakt og Side 18 af 74

19 Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse samvær med familie og netværk efter eget ønske, og at tilbuddet hjælper med at etablere og opretholde kontakten. Hvis borgerne ikke ønsker kontakt eller samvær, støtter tilbuddet ligeledes op om dette. Der er også lagt vægt på, at borgerne beskriver, at de besøger eller/får besøg jævnligt af deres familie og netværk. Der er dog også lagt vægt på, at pårørende beskriver, at medarbejderne ikke altid har den fornødne opmærksomhed på at støtte op om pårørende-kontakten, p.g.a. den store udskiftning i personalet, men at der arbejdes på det. Ligeledes bemærkes det, at pårørende beskriver værdibaserede uoverensstemmelser mellem de forventninger, der er, dels til borgernes selvstændige meninger som voksne mennesker i forhold til deres pårørende, dels til hvilken rolle de pårørende skal spille i forhold til de voksne, handicappede borgere, og socialtilsynet vurderer i den forbindelse, at det er positivt, at tilbuddet netop har fokus på, at borgerne i tilbuddet er voksne mennesker. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,2 Det er Socialtilsyn Syds vurdering, at Center Kobbelgaarden har fokus på at arbejde ud fra en klar målsætning, om at støtte borgerne i at opnå størst mulig grad af selvstændighed, selvbestemmelse, medbestemmelse samt indflydelse på eget liv samt hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet kan redegøre for sin meget sammensatte og forskelligartede målgruppe og for de faglige indsatser og metoder, som anvendes overfor den samlede målgruppe, og som der er fokus på at prioritere og opkvalificere. Side 19 af 74

20 Tilbuddet kan i nogen grad redegøre for, hvordan de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne har sat for den enkeltes udvikling og trivsel, samt for at tilbuddet - via resultatdokumentation - arbejder på at kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Det er Socialtilsynets vurdering, at Center Kobbelgaarden har fokus på at optimere dokumentationsarbejdet med fastsættelse af delmål og indsatser som en løbende, systematisk proces i forhold til den enkelte borger samt på at kunne dokumentere konkrete, positive resultater i forhold til de overordnede mål fra myndigheden. Socialtilsyn Syd bemærker desuden, at der forekommer en del overgreb og magtanvendelser i tilbuddet, men at der er fokus på at forebygge og nedbringe disse. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet kan redegøre for sin meget sammensatte målgruppe. Der er beskrevet, at det drejer sig om udviklingshæmmede, nogle kombineret med psykiatriske tillægsdiagnoser, andre med autismelignende træk eller fysisk handicap. Dertil kommer borgere med autismespektrumforstyrrelser samt borgere med senhjerneskade eller alkoholdemens. Nogle borgere har særforanstaltnings-ordninger. Side 20 af 74

21 Der lægges vægt på, at ledelse og medarbejdere kan beskrive, relevante metoder og tilgange, der primært skal anvendes i forhold til den samlede målgruppe, både af faglig og understøttende karakter, såsom neuropædagogisk tilgang og metode, strukturpædagogisk tilgang, relationspædagogisk tilgang samt anvendelse af SMTTE-modellen og KRAP. Der lægges dog også vægt på, at ikke alle medarbejdere har de kompetencer og den viden, som er nødvendig for at tilbuddet kan arbejde ensartet og kontinuerligt med de samme tilgange og metoder, eller andre relevante metoder, der retter sig mod specifikke målgrupper jf. indikator 8.a og 10.a. Dette kan også hænge sammen med, at der indtil videre har været anvendt mange vikarer og været stor personalegennemstrømning, hvilket gør det svært at sikre en stabil og kontinuerlig fælles faglig tilgang og indsats i forhold til borgerne, jf. indikator 9.a og 9.b. Ydermere lægges der vægt på, at tilbuddet opstiller konkrete delmål for borgerne, der retter sig mod målene i borgernes handleplaner og dokumenterer på de af kommunerne opstillede mål, men at processer, hvor delmål og indsatser løbende evalueres med henblik på læring og forbedring af indsatsen, ikke forekommer konsekvent systematisk. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 3 (i middel grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at tilbuddets målsætning er, at borgerne inddrages mest muligt i deres hverdag, og at gøre dem så selvstændige som overhovedet muligt. Gerne med en udvikling hen imod en flytning i egen bolig. Som det ser ud nu, er der en borger på Kobbelgaarden 3, hvor det ikke er urealistisk, at vedkommende kan flytte ud for sig selv. En borger på Ullerupdalsvej er lige flyttet til egen bolig ude i byen. Målgruppen er forskellig, alt efter hvilken afdeling, der er tale om. Side 21 af 74

22 På Kobbelgaarden 1 er det fortrinsvis unge borgere med autismespektrumforstyrrelse, og de har meget forskelligt støttebehov. men generelt har de et stort behov for struktur og faste rammer. For den gruppe borgere er der også tale om en ønsket udvikling hen imod egen bolig. Der er 2 særforanstaltninger i afdelingen, hvor den ene har udadrettet adfærd og behov for tæt støtte fra personale, og der er altid 2 medarbejdere med borgeren ved aktiviteter udenfor tilbuddet. Den anden borger i særforanstaltning, kan også have udadrettet adfærd. Vedkommende vil have fat i skeer, og kan f.eks. trænge ind gennem folks vinduer eller skubbe folk væk for at få fat i skeer. Når det sker anbefales det at ringe til politiet. Der har for denne borgers vedkommende været flere tilfælde af vold eller trusler mod medarbejderne. Ingen af de 2 borgere magter at have beskæftigelse udenfor afdelingen, så nu har begge et aktivitetstilbud indenfor afdelingens fysiske rammer. På Kobbelgaarden 3 er målgruppen borgere med lav begavelse/udviklingshæmning. Der er en gruppe med psykiatrisk overbygning og f.eks. stemmehøring, og så er der nogle, f.eks. med Downs Syndrom, med autistiske træk. Der er ingen med decideret fysisk handicap, men de kan være fysisk hæmmede og have behov for særlig støtte til bad. Der er 3 særforanstaltninger på Kobbelgaarden 3. En har Prader Wille Syndrom, og vil ødelægge sig selv, hvis medarbejderne ikke forhindrer vedkommende i det. En har en råbende og truende adfærd. Vedkommende er tidligere misbruger og søger meget sit tidligere, belastede miljø. Medarbejderne forsøger at motivere pgl. til at opholde sig i tilbuddet. En er voldsomt udfarende, uden dog at benytte vold. Vedkommende har psykiatriske symptomer og muligvis autistiske træk. Vedkommende har stort behov for struktur. De 3 borgere bor ved siden af hinanden sammen med 2 andre borgere i del af tilbuddet, som er lettere afskærmet fra resten af tilbuddet. Ledelsen vurderer, at det fungerer fint med de tre i samme tilbud - og samme del af tilbuddet dog kan larm fra dem være en udfordring. Side 22 af 74

23 Alle medarbejdere i tilbuddet har en overfaldsalarm. Der er en enkelt aflastningsplads indenfor afdelingen Kobbelgaarden 3 s fysiske rammer. På Ullerupdalsvej er borgerne målgruppemæssigt fordelt i underafdelinger, nr. 90, nr. 92 samt nr I nr. 90 bor 11 bedrefungerende udviklingshæmmede og én senhjerneskadet borger uden det store støttebehov. Disse borgere ville angiveligt kunne flytte for sig selv i egen bolig og modtaget bostøtte. I nr. 92 er der 8 pladser og i nr pladser. Borgerne her er mere udviklingshæmmede og plejekrævende, men overordnet bedre fungerende end på Kobbelgaarden 3. 7 er kørestolsbrugere Leder oplyser, at selvom målgrupperne på Ullerupdalsvej er forskellige, fungerer de godt sammen, og han ser relationsdannelse på tværs af underafdelingerne. På hele Center Kobbelgaarden benyttes som udgangspunkt en neuropædagogisk tilgang og metode. SMTTE- modellen benyttes som understøttende metode som vurderingsredskab, og der arbejdes også med KRAP. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere skal have grundviden indenfor neuropædagogik, og skal have - eller gennemgå - kursus inden for neuropædagogik. Der benyttes også pædagogisk relationsarbejde i forhold til borgerne, og man arbejder konfliknedtrappende. Relationsarbejdet benyttes mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejdere og borgere, og det går fint i spænd med neuropædagogikken. En ekstern psykolog kommer i tilbuddet og laver personaletræning, og der afholdes temadage. Pt. kører der i hele Center Kobbelgaarden et "Stolthedsprojekt" der handler om at have borgeren i centrum, borgernes selvstændighed, og hvor borgerne f.eks. selv vælger, hvad de gerne vil lære. Der arbejdes også med understøttende kommunikation, hvor tilbuddet benytter særlige apps for borgere med manglende eller dårligt sprog. Side 23 af 74

24 Medarbejderne oplyser, at målgruppen i Center Kobbelgaarden er som ovenfor nævnt. Det beskrives dog, at enkelte borgere på Ullerupdalsvej har autistiske træk, og at 3 borgere har en senhjerneskade. - Den ene af disse borgere er meget velfungerende, en anden har ikke noget sprog, og den tredje har alkoholdemens. Medarbejderne synes, at borgerne med senhjerneskade falder godt ind i den øvrige målgruppe, og at deres støttebehov kan dækkes. I forhold til anvendte faglige tilgange og metoder oplyser medarbejderne, at de i forhold til alle borgerne i hele Center Kobbelgaarden arbejder neuropædagogisk. På Kobbelgaarden 3 benyttes struktur og forudsigelighed som en vigtig metode, og de i høj grad arbejder neuropædagogisk og anerkendende. Understøttende og værdisættende benyttes KRAP. Én af borgerne i særforanstaltning har skade i frontallapperne, og der er stort behov for støtte til at strukturere vedkommendes hverdag. De arbejder med en neuropædagogisk tilgang i forhold til alle borgere. Man ser på hver enkelt borger som individer med forskellige ønsker og behov. Én borger spiser f.eks. ikke ordenligt, men vedkommende får ikke forklæde på, for det vil han ikke have, så selvfølgelig får han ikke det. På Kobbelgaarden 1 arbejder man meget struktureret. Der er fokus på, at borgerne udvikler sig, og medarbejderne ser hele tiden på, hvordan borgerne fungerer kognitivt. På Ullerupdalsvej arbejdes der også med struktur, dog ikke så stramt som på Kobbelgaarden 1. Der er fokus på, at borgerne selv skal gøre, alt det de er i stand til, og at det er vigtigt at der indlæres rutiner. Det er vigtigt, at borgerne udvikler sig. Enkelte har lidt autistiske træk. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at der overordnet kan beskrives en målsætning, der drejer sig om, at inddrage Side 24 af 74

25 Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 3 (i middel grad opfyldt) borgerne mest muligt og støtte dem i at blive så selvstændige som muligt. Ledelse og medarbejdere kan beskrive tilbuddets målgruppe, og der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en borgergruppe, som er betydelig forskellig på de forskellige afdelinger og også i øvrigt også ret forskellig indenfor de enkelte afdelinger. - Det drejer sig om udviklingshæmmede, borgere med autismespektrumforstyrrelse, udviklingshæmmede borgere med psykiatriske overbygninger eller autistiske træk, borgere med senhjerneskade og alkoholdemens, borgere med udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse i større eller mindre grad, samt borgere i særforanstaltning, som udover et "grundhandicap" har udadreagerende adfærd og/eller misbrugsproblematik. Der er desuden lagt vægt på, at der beskrives anvendelse af en overordnet tilgang og metode, uanset hvilken funktionsnedsættelse borgerne har. Det er den neuropædagogiske tilgang og metode. Derudover beskrives en anerkendende tilgang, pædagogisk relationsarbejde og strukturpædagogik. Som understøttende metode anvendes SMTTE-modellen og KRAP. Det vurderes, at metoderne generelt forekommer relevante i forhold til den meget sammensatte målgruppe. Der er desuden i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at ikke alle medarbejdere har den nødvendige grundviden om neuropædagogik, men at det tilstræbes, at alle opnår de nødvendige kompetencer. Ledelsen oplyser, at når der modtages en bestilling fra myndigheden, udarbejder tilbuddet en pædagogisk plan. Der samarbejdes med sagsbehandler omkring mål/delmål, og der tilrettes løbende. Delmål laves ud fra borgerens, og måske også pårørendes ønsker. Nogle gange viser det sig i forløbet, at der må justeres på de overordnede mål, og dermed også på delmål. Delmålene knyttes altid op til visiterende mål tilbuddet forsøger altid at følge den røde tråd. F.eks. kan der i bestillingen stå mål som : " udvikle relationer og venskaber" delmålet bliver f.eks. at arbejde med relationer både inden for og udenfor huset det bliver beskrevet med delmål og Side 25 af 74

26 tidsramme. Det kan f.eks. også være i forbindelse med træning i madlavning. Opfølgning på delmål sker efter behov - efter 3 mdr., et halvt år, et år. Medarbejderne oplyser, at de opstiller delmål i Bosted System - ud fra de overordnede mål i borgernes handleplan. Delmålene er altid tidsbegrænsede. Der foretages opfølgning løbende - og fast hver 3. måned. For nogle borgeres vedkommende går der længere tid imellem, at der følges op og opstilles nye delmål. Her er der fokus på at vedligeholde deres funktionsniveau samt fokus på deres livskvalitet. Socialtilsynet har modtaget dokumentation i form af bestilling og pædagogisk plan for 1 borger - Socialtilsynet har anmodet om bestilling, pædagogisk plan og status for 3 borgere. Det fremgår af materialet, at der er opstillet 3 konkrete delmål for borgeren, der omhandler støtte til dagligdags aftaler, støtte til toiletbesøg og håndvask samt støtte til sociale relationer. Det ses, at der er evalueret på 2 delmål og indsatser. I forbindelse med partshøring oplyser centerleder, at han.." mener i mail sendt via "sikker post" med undertegnede som afsender af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 16" og i mail af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 17" at have fremsendt to gange dokumentation, i form af bestilling, pædagogisk plan osv." Ligeledes mener centerleder.." i mail, af 31.08, via "sikker post", at have afsendt, fra administrativ medarbejder, Lone Medom Jørgensen, de øvrige ønskede pædagogiske planer med mere i mails kaldet Hanne Drelsdorf 11, Hanne Drelsdorf 12 og Hanne Drelsdorf 13". Centerleder udtaler at : "Faktuelt mener jeg samlet at have fremsendt oplysninger vedr. 6 borgere". Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det beskrives, at der opstilles delmål for borgerne, og at der jævnligt evalueres på disse. Der er desuden lagt vægt på, at der er i den pædagogiske plan er opsat konkrete delmål for Side 26 af 74

27 Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold 3 (i middel grad opfyldt) borgeren, og at der dokumenteret resultater i forhold til nogle mål og indsatser, men at dette ikke er gældende for alle de opsatte delmål. Ledelsen oplyser, at der en gang om året foretages statusopfølgning med myndighedssagsbehandler, men dette kan også ske efter behov. Hvert andet år sker foretages administrativ opfølgning, og hvert andet år er der statusmøde. Tilbuddet udarbejder altid en skriftlig status hvert år. Hvis der sker ændringer af de overordnede mål, kommer der en ny bestilling. Tilbuddet kan dokumentere positive resultater - f.eks. startede en borger i aflastning, og senere flyttede vedkommende ind. Medarbejderne oplyser, at de kan dokumentere positive resultater nogle mål/delmål er måske 2 årige og det tager tid at nå resultatet, men de oplever, at de kan og at de er på vej. De fortæller, at de skal skrive i Bosted System og at de skal blive bedre til det. De har brug for at lære at præcisere, hvad de skal gøre og skrive set i forhold til dokumentation. Medarbejderne synes, det er svært at arbejde i Bosted System, og at der mangler tid til de administrative opgaver. Der sker rigtig meget i hverdagen, men de får det ikke skrevet ind i Bosted System. Nogle af medarbejderne udtaler, at "den røde tråd" i det skriftlige arbejde mangler, og at de mangler at tage det op og få det gennemgået f.eks. på en pædagogisk weekend. Andre medarbejdere har en anden opfattelse - de oplever, at de rent faktisk får udført det skriftlige arbejde, de skriver løbende, som de skal, dog får de først samlet op lige før den årlige status. Medarbejderne er dog samlet enige i, at der er behov for mere struktur i beskrivelserne i Bosted System. Fra kommunal side er det besluttet, at Bosted System skal udskiftes, så det er usikkert, hvordan der fremover skal arbejdes. Medarbejderne efterlyser desuden, at myndighedssagsbehandlerne sætter gode og konkrete mål for borgerne. Side 27 af 74

28 Pårørende oplyser, at der ikke altid afholdes statusmøder regelmæssigt, og at de som pårørende har måtte rykke for det. En interviewet myndighedssagsbehandler oplyser, at pgl. vurderer, at tilbuddet arbejder målrettet med indsatsplanerne i borgernes handleplaner, og at tilbuddet i nogen grad indfrier forventningerne i forhold til borgerne og samarbejdet. Pgl. undrer sig dog over, at tilbuddet ikke videregiver oplysninger om væsentlige ændringer, f.eks. hvis borgeren har et længere sygdomsforløb, som bevirker, at borgeren ikke benytter sit dagtilbud. Generelt hører pgl. intet fra tilbuddet udover de årlige opfølgninger, hvor pgl. indkalder borgerne og tilbuddet til opfølgning på handleplanen 1 x årligt, og forinden er der anmodet om en årlig status, som tager afsæt i handleplanen. En anden interviewet myndighedssagsbehandler synes, tilbuddet arbejder godt med handleplanen på borgeren og gør en stor indsats for at få borgerens hverdag til at fungere. Pgl. har ikke de store forventning om, at borgeren kommer til at udvikle sig meget på de punkter, som står i handleplanen. Tilbuddet indfrier myndighedssagsbehandlerens forventninger, da det opleves, at tilbuddet arbejder rigtig godt med borgeren, og vedkommende har et rigtig godt samarbejde med personalet på stedet. Flg. fremgår af indsendt skabelon vedr. resultatdokumentation : " Vi bruger Bosted som dokumentationssystem. I Bosteds system er der et system med mål/delmål, hvortil der knyttes datoér for opfølgning. Der er forskellige tidshorisonter fra person til person og fra mål/delmål til mål/delmål." Socialtilsynet har ikke modtaget statusskrivelser for borgere, selvom Socialtilsynet har bedt om status for 3 borgere. Der er således ikke noget konkret skriftligt materiale at bedømme ud fra. Side 28 af 74

29 I forbindelse med partshøring oplyser centerleder, at han.." mener i mail sendt via "sikker post" med undertegnede som afsender af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 16" og i mail af 03.09, kaldet "Hanne Drelsdorf 17" at have fremsendt to gange dokumentation, i form af bestilling, pædagogisk plan osv." Ligeledes mener centerleder.." i mail, af 31.08, via "sikker post", at have afsendt, fra administrativ medarbejder, Lone Medom Jørgensen, de øvrige ønskede pædagogiske planer med mere i mails kaldet Hanne Drelsdorf 11, Hanne Drelsdorf 12 og Hanne Drelsdorf 13". Centerleder udtaler at : "Faktuelt mener jeg samlet at have fremsendt oplysninger vedr. 6 borgere". Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejdere beskriver systematisk evaluering/resultatdokumentation i forhold til opfyldelse af de mål, kommunen opstiller, og at der kan dokumenteres positive resultater, men der er dog samtidig lagt vægt på, at flere medarbejdere beskriver, at "den røde tråd" mangler i processen, mens andre beskriver, at der først bliver "samlet op" i sidste øjeblik. Der er tillige lagt vægt på, at socialtilsynet ikke har modtaget materiale i form af statusskrivelse, der gør det muligt at foretage en konkret vurdering af resultatdokumentationen, samt at pårørende oplever, at statusmøder, hvor mål og resultater/evalueringer tages op, ikke sker konsekvent systematisk. Der lægges dog også vægt på, at trods beskrivelsen af forskellig kvalitet i det skriftlige evalueringsarbejde, og medarbejdernes usikkerhed i forhold til systematik og fast struktur i dokumentationsarbejdet, oplever myndighedssagsbehandlerne, at tilbuddet arbejder godt og målrettet med handleplanerne, og at målene til dels indfries. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 04: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse og egen tilværelse samt på hverdagen i tilbuddet. Side 29 af 74

30 på eget liv og hverdagen i tilbuddet Der lægges vægt på, at det beskrives, at medarbejderne har fokus på at møde borgerne, hvor de er, med ankerkendelse og respekt, hvilket underbygges af observationer under tilsynet. Der lægges desuden vægt på, at det beskrives, at medarbejderne har indflydelse på eget forbrug, til en vis grad på madindkøb, individuel og fælles -, på udsmykning af fællesarealer, på pårørendekontakt og -arrangementer samt på fællesaktiviteter. Medarbejderne har fokus på at arbejde motiverende i forhold til den enkelte borger i forthold til at udvikle selvstændig ageren og stillingtagen til eget liv, jf. indikator 2.a, 2.b. og 2.c. Der lægges også vægt på, at i tilbuddet fast afholdes beboermøder samt beboerrådsmøder, hvor borgerne har mulighed for at give deres meninger til kende og få indflydelse på fælles beslutninger. Der er dog yderligere lagt til grund for vurderingen, at borgernes indflydelse i forhold til afskaffelse af fælles madfremstilling beskrives som ikke-eksisterende, hvor netop fremstilling af måltider kan højne livskvalitet, samvær og læring. Side 30 af 74

31 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 04.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt 5 (i meget høj grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at morgenmøderne med medarbejderne bruges til at tale med om, hvordan de møder borgerne man vil gerne finde mening i det, der ligger bag den enkelte borgers adfærd. F.eks. hvis en borger er vred, så ser medarbejderne det og taler med vedkommende om det. Det er vigtigt at se borgerne det skal man! Og man skal undersøge, om det man gør, er det rigtige for borgeren eller ej. Socialtilsynet observerer under det daglange tilsyn på alle afdelinger i tilbuddet, at medarbejdere og ledere møder borgerne med respekt og anerkendelse og med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger. Indikator 04.b: Borgerne har 4 (i høj grad indflydelse på beslutninger opfyldt) vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det beskrives, at der arbejdes med udgangspunkt i en faglig bevidsthed omkring mødet med den enkelte borger, hvor borgeren ses med de ønsker, følelser og behov vedkommende har. Der er desuden lagt vægt på, at det under tilsynet observeres, at borgerne i kontakten med medarbejdere og ledelse mødes med respekt og anerkendelse. Ledelsen oplyser, at der afholdes beboermøder i afdelingen og på tværs en gang om måneden. Borgerne på Kobbelgaarden 1 køber deres egen mad. Borgerne på Kobbelgaarden 3 samt på Ullerupdalvej er med til at planlægge, hvad de skal have at spise. Der købes mad udefra, som opvarmes i tilbuddets køkkener. Borgerne er generelt også med til at bestemme, hvordan tilbuddet skal udsmykkes. Ledelsen har overvejelser, om borgerne også bør være med i processen i forhold til ansættelse af nye medarbejdere, for det har betydning, hvad borgerne lægger vægt på. Der afholdes nogle gange famliesamtaler, hvor borgerne selvfølgelig deltager. Der tales ikke med pårørende, hvis borgerne ikke ønsker det. Side 31 af 74

32 Borgerne er med til at beslutte, hvor man skal tage hen på fællesture eller arrangementer, f.eks. festival, discotek, krydstogtskib, skattejagt. Der afholdes en sommerfest som pårørendearrangement hvert år, og det respekteres, hvis borgerne ikke ønsker deres pårørende inviteret så bliver de ikke inviteret. Borgerne har desuden selv valgt, at der ikke må ryges i fællesrummet og i deres lejligheder. Medarbejderne oplyser, at der afholdes både beboermøde og beboerrådsmøde en gang om måneden. Borgerne sidder med i bestyrelsen for Kostforeningen, hvor de er med til at bestemme, hvilken kost der skal serveres. Der er også borgerrepræsentation i ansættelsesudvalget. Borgerne kan selv bestemme, om de f.eks. vil drikke alkohol, men medarbejderne motiverer dem til ikke at drikke for meget. Medarbejderne synes, det er meget forkert, at borgerne ikke længere får lavet mad i tilbuddet på stedet. Borgerne er ikke blevet inddraget omkring dette, og nu arbejdes der på, at der igen skal laves mad på stedet. Den ene borger oplyser, at der afholdes beboerrådsmøde, hvor borgerne kan være med til at bestemme forskellige ting - f.eks. hvilke ture, de skal på sammen. Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at ledelse, medarbejdere og borger beskriver, hvordan borgerne har indflydelse på eget liv - f.eks. indkøb af mad og drikkevarer og fælles møder med pårørende. Derudover har borgerne medindflydelse på hverdagen i tilbuddet gennem fastlagte beboermøder og beboerrådsmøder, hvor man bl.a. drøfter ture, arrangementer, udsmykning og fælles madindkøb. Det bemærkes, at der er uoverensstemmelse mellem lederes og medarbejderes beskrivelse af borgernes aktuelle deltagelse i ansættelsesudvalg. Side 32 af 74

33 Der er dog også lagt vægt på, at medarbejderne beskriver, at borgerne ikke har været nok inddraget i processen, hvor madlavning i flere af afdelingerne blev afskaffet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 05: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Der lægges vægt på, at det beskrives, at medarbejderne i høj grad observerer løbende på borgernes trivsel og velbefindende, reagerer på negative tegn og taler med borgernes, om de ting, som fylder hos dem. Der lægges desuden vægt på, at de interviewede borgere giver udtryk for, at de generelt trives ved at bo i tilbuddet, er glade for deres interne relationer til hinanden, fællesaktiviteter, deres lejligheder og fælleslokalerne. Det vægtes ligeledes, at det beskrives, at tilbuddet i meget høj grad har fokus på, at borgerne får alle de sundhedsydelser, de har behov for, ligesom der er fokus på motion og bevægelse, bl.a. på gåture, i internt træningslokale, i udendørs redskaber og til svømning. Der er også til dels fokus på sund kost, uden at det skal gå ud over den enkeltes oplevede livskvalitet. Socialtilsynet lægger dog også vægt på, at det beskrives, at høj larm og råb fra visse borgere er meget generende for de andre borgere, og er med til at mindske trivslen i tilbuddet, og at det er beskrevet at en høj grad af skiftende personale skaber utryghed hos borgerne, ligesom manglende personaleressourcer eller nogle medarbejdernes manglende faglige viden og kompetence mindsker muligheden for kontinuitet og relation til borgerne samt reelle muligheder for at tilbyde værdifulde fælles oplevelser udenfor tilbuddets rammer. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 05.a: Borgerne trives i tilbuddet 3 (i middel grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at i forhold til borgernes trivsel skaber det måske lidt uro hos borgerne på Ullerupdalvej, at medarbejderne udfordrer dem mere end tidligere - men generelt synes de, borgerne trives. Side 33 af 74

34 I forhold til borgerne på Kobbelgaarden 1, ser ledelsen, at borgerne er glade og deltagende hvis de trækker sig betyder det ikke, at de ikke trives, men at medarbejderne måske skal yde en ekstra indsats. Der foretages mange observationer på borgerne, for at vurdere, om de trives. Hvis borgerne f.eks. klager over støj, så tages der hånd om det. Der er dannet mange relationer på tværs af husene. I forhold til borgerne på Kobbelgaarden 3, mener ledelsen, at de er i god trivsel. Der er f.eks. en ungeklub, og borgerne synes, det er meget spændende, hvis de unge fra Kobbelgaarden 1 kommer på besøg. Det fylder meget, når en borger har det dårligt hvis man f.eks. observerer, at en borger smækker døren, så bliver man opmærksom på, om det handler om trivslen. Den ene borger, som Socialtilsynet interviewer, oplyser, at vedkommende er meget glad for at bo i tilbuddet, og har rigtig gode venner dér. De ser tv sammen, både hos hinanden og i en fællesstue. Den anden borger, som Socialtilsynet interviewer, oplyser, at vedkommende synes godt om at bo på stedet, og at det er dejligt, at der bor så mange andre borgere. Vedkommende har flere gode venner i tilbuddet, og de laver forskellige aktiviteter sammen, f.eks. disco, og de besøger også hinanden i deres lejligheder. Vedkommende er også glad for maden, som bliver leveret fra et centralkøkken. Vedkommende benytter fælleslokalet, når der er roligt, men fortæller at der bor en borger i tilbuddet, som råber meget, både om dagen og om natten, og at det er rigtig "træls". Men borgeren er meget glad for sin lejlighed, og fortæller, at det er "fedt" at bo der. Den ene pårørende oplyser, at borgerne overordnet trives, men at der de seneste 1½-2 år har været frustrationer og utryghed blandt borgerne på grund af skiftende personale. Den anden pårørende oplyser, at vedkommendes pårørende, som er borger i en af tilbuddets Side 34 af 74

35 afdelinger, ikke har trivedes særligt godt, mens pågældende har boet der, og at borgeren har været præget af angst, og det har handlet om, at pårørende og medarbejdere har set forskelligt på vedkommendes støttebehov, hvor medarbejderne har stillet for store krav, hvilket har medført at borgeren har følt sig meget presset. Indikator 05.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at ledelsen beskriver, at borgerne overordnet trives i tilbuddet, og giver eksempler på hvordan de observerer borgernes trivsel, og hvad der skaber trivsel. Det beskrives også, at en ny og mere udfordrende tilgang i forhold til borgerne måske kan skabe uro. Der lægges desuden vægt på, at begge interviewede borgere fortæller, at de er glade for at bo i tilbuddet, bl.a. fordi har gode venner dér, som de hygger sig og har aktiviteter sammen med. Der lægges dog også vægt på, at den ene borger beskriver, at der forekommer meget uro og larm fra en anden borger, hvilket er en negativ påvirkning. Derudover lægges der vægt på, at de pårørende beskriver en vis grad af mistrivsel blandt borgerne, dels pga. utryghed i forbindelse med skiftende personale, dels oplevelsen af for store og udfordrende krav til borgerne. Ledelsen oplyser, at tilbuddet har en fast tilknyttet fysioterapeut. Der er også omsorgstandpleje, som kommer i husene, ligesom hjemmesygeplejesker kommer efter behov. Psykiater kommer til den enkelte borger, som har behov, og medarbejderne har også tlf. kontakt med relevante samarbejdspartnere og går altid i dialog med hospitalsafdelingen, hvis borgerne f.eks. er indlagt. Hvis borgerne skal til egen læge, ydes der ledsagelse og støtte ved behov - nogle vil gerne gå selv. I andre tilfælde hjælper tilbuddet f.eks. med at bestille tid, men så tager de pårørende med. Den ene borger oplyser, at vedkommende bliver ledsaget til tandbehandling, som foregår på Vejle Sygehus. Side 35 af 74

36 Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed 3 (i middel grad opfyldt) Derudover får vedkommende ordnet fødder hver anden måned. Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at det beskrives fra ledelses og borgers side, at borgernes får den nødvendige støtte til at kunne modtage relevante sundhedsydelser. Ledelsen oplyser, at der kommer en fysioterapeut fast hver onsdag. Om lørdagen trænes der i træningslokale i tilbuddet, hvor flere borgere følges. Medarbejder støtter borgerne i at benytte redskaberne udenfor, og borgerne kan bl.a. gynge, cykle og være med til at lave bål. Der ses faktisk øget bevægelse hos borgerne i centret. Man prøver at bygge bro mellem det fysiske og psykiske, og det er f.eks. godt med gåture ligesom man får en god kontakt med borgerne ved en kombination af berøring og samtale. Flere medarbejdere ønsker at få et kursus i fysisk berøring. Der er fokus på sund kost, og det handler ikke kun om fedtfattig kost, det er individuelt fra borger til borger. Borgerne forhindres ikke at købe f.eks. cola, der arbejdes i stedet pædagogisk på at holde det på et rimeligt niveau. Ledere og medarbejder ryger ikke sammen med borgerne. I forhold til borgernes fysiske og mentale sundhed observeres der løbende på deres livskvalitet. Der er også positive oplevelser for borgerne, når de deltager i sommeraktiviteter på tværs af tilbud, f.eks. deres beskæftigelsestilbud. Det giver dem et rigtig godt netværk på tværs. Medarbejderne oplyser, at man tænker sundhed i hele kommunen, og at de tænker sundt, når de køber mad ind. Borgernes livsværdi skal være intakt det er vigtigt at vide, hvad kan borgerne lide, og hvordan de trives. Livskvalitet skal også være ikke at føle sig forkert, når man spiser et stykke chokolade, selvom man er stor. Side 36 af 74

37 I forhold til motion er der træning hver søndag, og lørdag er der nogle der svømmer. Borgerne er også med på gåture og hygger sig på vej ned i Netto. Medarbejderne oplyser, at på Ullerupdalvej er de kun 2 til 19 borgere, hvoraf 1 er blind. De beskriver ordret, at de mangler hænder og dermed tid, og ikke har plads til sjov - de udtaler, at de måske mangler den røde tråd set i forhold til personalenormeringen. For den gode relation er vigtig, og den blev tidligere opbygget på f.eks. svømmeture og andre ture. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, hvordan der er fokus på gåture i forbindelse med indkøb, træning i tilbuddets træningslokale og udendørs redskaber, motivation til at spise sundt, bevarelse af livskvalitet samt plads til nærhed og sjov. Der er dog også lagt vægt på, at nogle medarbejdere beskriver, hvordan meget stramme personaleressourcer medfører, at der ikke er mulighed for at tage borgerne med til træning eller svømning eller skabe de stunder af glæde og nærvær, som er befordrende for den mentale sundhed. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 06: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet arbejder på at forebygge og håndtere magtanvendelser. Der lægges vægt på, at det beskrives, at der arbejdes med risikovurderinger i forhold til den enkelte borger, som efter behov tages op, drøftes på teammøde og tilrettes, når der har været episoder, så der kan ske læring og udvikling af tilgange og indsatser, som kan forebygge magtanvendelser. Der lægges dog vægt på, at der forekommer magtanvendelser i tilbuddet, som beskrives fortrinsvis at være i forhold til borgere i særforanstaltningerne. Det er oplyst, at man forsøger at forebygge magtanvendelser, men at nogle borgere ikke kan nås - pædagogisk. Samtidig lægges der vægt på, at det beskrives, at medarbejderne har brug for et generelt kompetenceløft i forhold Side 37 af 74

38 til konflikthåndtering med henblik på at forebygge episoder, som kunne føre til magtanvendelser, og at der er planlagt kurser og efteruddannelse indenfor området. Ydermere lægges der vægt på, at medarbejderne efterlyser større viden om, hvornår der er tale om en magtanvendelse - det vil sige overordnet viden om magtanvendelsesbegrebet. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 06.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås 2 (i lav grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at de indtil videre - ved en fejl - ikke har fremsendt magtindberetningerne mdr. tilbage - til Socialtilsynet. Der forekommer en del på Kobbelgaarden 1, for borger i særforanstaltning, men der er ikke tale om voldsom magtanvendelse, da pgl. ofte bare følger med, bare vedkommende får en ske. På Kobbelgaarden 3 kan der også forekomme magtanvendelser på borgere i særforanstaltning: En må sættes på et gulv, en hiver og slår. Afd. leder oplyser, at hun som leder har forholdt sig til magtanvendelsen og drøftet den med centerleder. Efterfølgende drøftes episoden på et på møde, man tager risikovurderingen frem og undersøger, om der er noget, der skal tilrettes, eller noget vi har overset. Den proces giver udvikling og læring. Magtindberetningen sendes til centerleder, som videresender til kommunen centralt. Ledelsen oplyser, at medarbejderne har kendskab til magtanvendelsesbegrebet nogle er rigtig gode, men nye er også kommet til, hvilket nu medfører, at en ekstern konsulent skal komme og fortælle om magt, og om hvordan magtindberetningsskemaer skal udfyldes m.m. Vi skal alle på konflikthåndteringskursus og enkelte medarbejder skal på efteruddannelse inden for konflikthåndtering Der er brug for et kompetenceløft i forhold til konflikthåndtering, men ikke set i forhold til magtanvendelsesbegrebet Dog skal viden skærpes Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til magtanvendelser, og hvornår der er tale om magt - og Side 38 af 74

39 at der forekommer magtanvendelser. Efterfølgende gives dog udtryk for, at de oplever, at de fortløbende bliver bedre til konflikthåndtering, men de har behov for mere viden omkring, hvornår der er tale om magtanvendelse. Som eksempel på situationer, hvor der anvendes magt, beskrives det, at der på Kobbelgaarden 3 var en borger, som opholdt sig i fællesrummet og fik en adfærd, hvor han var til fare for sig selv og andre. Medarbejderne tog fat i vedkommendes håndled og arm og fulgte pgl. op i dennes lejlighed. Der blev lavet en indberetning som er afleveret til afdelingslederen. De oplyser, at de prøver at forebygge magtanvendelser pædagogisk, men at nogle borgere ikke kan nås. De beskriver, at de har magtanvendelserne oppe at vende og drager læring heraf. Det er medarbejdernes oplevelse, at ledelsen har fokus på magtanvendelser. Under rundvisning på tilbuddet i forbindelse med tilsyn, beskriver ledelsen, at magtanvendelser fortrinsvis sker i forhold de borgere i tilbuddet - på Kobbelgården 1 og 3 - som har særforanstaltning. Der er efter tilsynsbesøget indkommet materiale - kopi af 2 eksempler på afgørelser på magtanvendelse, hvoraf det fremgår, at Fredericia Kommune har vurderet, at betingelserne for magtanvendelse var opfyldt. Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, at der forekommer en del magtanvendelser, og at nogle af disse er sket for ganske nyligt. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet har fortsat ikke fremsendt en samlet oversigt over magtindberetninger i tilbuddet gennem det seneste år. Der er desuden lagt vægt på, at ledelsen beskriver, at nogle, men ikke alle, medarbejdere har kendskab til magtanvendelsesbegrebet, hvilket medarbejderne også giver udtryk for. Det bemærkes, at medarbejderne efterspørger større viden på området, og at ledelsen oplyser, at Side 39 af 74

40 Indikator 06.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen 3 (i middel grad opfyldt) der er truffet afgørelse om, at en ekstern konsulent skal komme og undervise medarbejderne i magtanvendelsesbegrebet. Ledelsen oplyser, at når der er udarbejdet og indsendt magtindberetning drøftes episoden efterfølgende på et på møde, man tager risikovurderingen frem og undersøger, om der er noget, der skal tilrettes, eller noget de har overset. Denne proces giver udvikling og læring. Magtindberetningen sendes til centerleder, som videresender til kommunen centralt. Det oplyses desuden, at en ekstern konsulent skal komme og fortælle om magt, og om hvordan magtindberetningsskemaer skal udfyldes m.m. Medarbejderne beskriver, at de har magtanvendelserne oppe at vende og drager læring heraf. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det beskrives, at magtanvendelser og magtindberetninger drøftes på møder, og indgår i risikovurderinger i forhold til borgerne, og at man i denne proces tilretter procedurer og drager læring. Der lægges også vægt på, at det ikke er tydeligt, hvor konsekvent og systematisk denne dokumentation og opfølgning foregår, da det fremgår af indikator 6.a, at ikke alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om magtanvendelsesbegrebet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 07: Tilbuddet forebygger overgreb Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet arbejder på at forebygge overgreb. Der lægges vægt på, at det beskrives, at der sker tiltag og forebyggelse i forhold til at forebygge overgreb, bl.a. observeres meget på borgernes adfærd og de givne situationer, de befinder sig i, ligesom der benyttes afledning, særlig opmærksomhed, faste rutiner og konfliktnedtrapning. Derudover fungerer fast supervision af medarbejderne som en forebyggende indsats i forhold til konfliktsituationer, som potentielt kan resultere i overgreb. Side 40 af 74

41 Der lægges også vægt på, at tilbuddet har fået etableret en beredskabsplan med en klar procedurebeskrivelse, som er kendt af medarbejderne, samt mulighed for psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser. Socialtilsynet lægger dog samtidig vægt på, at der forekommer en hel del episoder med vold og verbale trusler, selvom der samlet set er sket et mindre fald i disse gennem det seneste år. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 07.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet 2 (i lav grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at der sker tiltag og forebyggelse i forhold til at undgå overgreb. Når borgerne kommer hjem om eftermiddagen, skal der altid være en medarbejder tilstede i fællesrummet, og et team må f.eks. ikke gå ind og spise sammen alene. Hvis der sker overgreb, bruges overfaldsalarm. Man prøver pædagogisk at aflede borgerne, f.eks. ved at spille ludo, og får en kollega til at tage sig af den borger som blev nevet, og så tager en anden kollega sig af den anden borger. Nogle borgere venter måske udenfor tilbuddet, når de skal hentes af busserne, mens andre venter indenfor. Ledelsen beskriver, at det er vigtigt med faste rutiner for borgerne, f.eks. hvornår skal borgerne ind i busserne, hvem spiser morgenmad først osv. Der forebygges også overgreb via ekstern supervision. Arbejdstilsynet har givet Center Kobbelgaarden et påbud i forhold at få etableret et beredskab. Det har medført, at der er udfærdiget en procedure, og at alle medarbejderne har styr på beredskabsplanen. De har haft alarmer hele tiden. Tidligere var der mange konkrete hændelser med vold og trusler, og der var et stort sygefravær blandt medarbejderne. Medarbejderne oplyser, at vold og trusler forekommer, men at der er et beredskab. De har Side 41 af 74

42 overfaldsalarmer og centerleder er inde over med det samme. Der bruges meget afledning af borgerne en går i psykose, når han kommer hjem og er træt. Så ser de efter tegnene og afleder borgeren, og på den måde forebygger de overgreb. Medarbejderne motiverer også borgeren f.eks. til at komme op i sin egen lejlighed, men de er meget påpasselige med ikke at puste til ilden. De oplyser, at de er gode til at skifte opgave/borger med kolleger, hvis der er behov for det. Det ses af indsendt materiale - oversigt over interne hændelser på Center Kobbelgaarden i 2014 og at der er sket en stigning af tilfælde på Kobbelgaarden 1 fra 14 til 26, og et fald på Kobbelgaarden 3 fra 246 til 222 samt på Ullerupdalvej fra 61 til 15. Indikator 07.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der forekommer mange interne hændelser/ vold og trusler på Center Kobbelgaarden, og at den pædagogiske indsats således ikke fuldt ud forebygger dette. Det bemærkes dog, at der samlet set er sket i fald i antallet af interne hændelser. Der lægges også vægt på, at ledelse og medarbejdere kan beskrive relevante pædagogiske overvejelser og indsatser, der kan forebygge konflikter og risikoen for overgreb. Det drøftes med ledelsen, at Arbejdstilsynet i december 2014 har givet Center Kobbelgaarden påbud i forhold at få etableret et beredskab. Ledelsen oplyser, at det har medført, at der er udfærdiget en procedure, og at alle medarbejderne har styr på beredskabsplanen. Det drejer sig om foranstaltninger vedr. psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser, sikring af den ledelsesmæssige bevågenhed ved voldsomme episoder, sikring af at beredskab iværksættes, når der er behov herfor og sikring af, at alle medarbejdere har kendskab til procedurerne og ved, hvordan de skal handle. Ledelsen oplyser, at medarbejderne har haft overfaldsalarmer fra start, og at der tidligere var mange konkrete hændelser med vold og trusler, og der var et stort sygefravær blandt medarbejderne. Side 42 af 74

43 Medarbejderne oplyser, at vold og trusler forekommer, men at der er et beredskab. De har overfaldsalarmer og centerleder er inde over med det samme. Det ses af indsendt materiale - anmeldte arbejdsulykker - at omfanget af psykiske skadepåvirkninger indtil videre ligger på samme niveau i 2014 og Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der på baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet, er sket en opstramning i forhold til tilbuddets beredskabsplan, og at der er udfærdiget en procedurebeskrivelse, som medarbejderne er bekendte med. Det bemærkes, at omfanget af registrerede arbejdsulykker indtil videre er uforandret. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,2 Det er Socialtilsyn Syds vurderering, at Center Kobbelgaardens har en kompetent og ansvarlig ledelse, med relevant viden indenfor det social - og sundhedsfaglige område og samlet set gode ledelsesmæssige kompetencer samt ledelseserfaring. Ledelsen har fokus på tilbuddets faglige og strategiske udvikling, hvor der er konkrete planer om at styrke den samlede medarbejdergruppes faglige kompetencer samt planer om at øge medarbejderressourcerne. Ledelsen har desuden fokus på at styrke arbejdsmiljø og Side 43 af 74

44 trivsel i tilbuddet, gennem tydelighed, åbenhed, god kommunikation med henblik styrkelse af faglighed, stabilitet og kontinuitet i tilbuddet Socialtilsyn Syd bemærker, at der er iværksat tiltag for at nedbringe sygefrekvens og personalegennemstrømning i tilbuddet, med henblik på at sikre kvaliteten i den daglige drift. Socialtilsyn Syd bemærker desuden, at den nuværende organisering af tilbuddet som en centerkonstruktion med 3 store afdelinger med vidt forskellige målgrupper, ikke nødvendigvis opleves at have en naturlig sammenhængskraft. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse. Der lægges vægt på, at ledelsen samlet set har yderst relevante uddannelser, efteruddannelser og mangeårig erfaring, og dertil har fokus på, behovet for en kulturændring, øget åbenhed og tydelig kommunikation, som en forudsætning for medarbejdernes trivsel, gensidig tillid og dermed sygdomsfrekvens og stabilitet i tilbuddet. Der lægges desuden vægt på, at ledelsen har fokus på, tilbuddets faglige udvikling, herunder medarbejdernes kompetencer og sammensætning samt mulighed for fast ekstern supervision og faglig sparring, for både medarbejdere og ledelse, med kolleger internt i teams, på afdelingerne og på tværs af afdelingerne. Der lægges desuden vægt på, at det beskrives, at ledelsen har sat en rigtig god udvikling i gang, men at der fortsat Side 44 af 74

45 er mange områder, som kræver ledelsesmæssig bevågenhed, da der stadig er problematikker i forhold til intern trivsel, sygefravær, stabilitet og manglende kompetencer, jf. indikator 8.a., 9.b, 9.c og 10.a. Derudover lægges der vægt på, at tilbuddets interne og samarbejdsmæssige koordination samt kommunikation bør styrkes. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet 3 (i middel grad opfyldt) Center Kobbelgaarden, som Holger Torp er centerleder for, består af 3 afdelinger : Bofællesskabet Ullerupdalvej, som Martin Østergaard Nielsen er afdelingsleder for. Han er desuden leder for de udgående 85- teams. Ullerupdalvej er et tilbud efter Lov om Social Service 85 og Lov om Almene Boliger 105 stk. 2. Bofællesskabet Ullerupdalvej har 31 pladser. Kobbelgaarden 1, som Jytte Stokkendahl er afdelingsleder for. Hun er desuden afdelingsleder for natteamet. Kobbelgaarden 1 er et tilbud efter Lov om Social Service 85 og Lov om Almene Boliger 105 stk. 1. Kobbelgaarden 1 har 12 pladser. Kobbelgaarden 3, som Janne Thiel Doctor er afdelingsleder for. Kobbelgaarden 3 er et tilbud efter Lov om Social Service 85 og Lov om Almene Boliger 105 stk. 2. Kobbelgaarden 3 har 39 pladser. Der er 1 aflastningslejlighed på Kobbelgaarden 3 efter Lov om Social Service 107. Centerleder Holger Torp er uddannet socialpædagog og har mangeårig erfaring som afdelingsleder og forstander både indenfor amt, kommune og region. Siden november 2014 konstitueret centerleder på Center Kobbelgaarden, og fra marts 2015 fastansat. Afd. leder Martin Østergaard Nielsen er uddannet pædagog. Han er nu i gang med diplom i ledelse 6 moduler i alt. Han har været afd. leder i knap 2 år, og har tidligere været konstitueret afdelingsleder samme sted. Han har ikke anden ledelseserfaring, men har været ansat indenfor området i nogle år. Har bl.a. Side 45 af 74

46 erfaring fra Proaktiv, støttecenter og Kobbelgården i en anden stillingsfunktion. Afd. leder Jytte Stokkendahl er uddannet socialpædagog, kok og indenfor økonomi. Startede som afd. leder i Fredericia i Har gennemført Vejle Amts lederuddannelse. Har været ansat indenfor området, i tidligere afdeling, siden Er supervisor i forhold til neuropædagogik. Har gennemført en række andre kurser. Afd. leder Janne Thiel Doctor er startet som afd. leder på Kobbelgaarden 3 pr. 1/ Hun er uddannet SOSU-assistent og har haft lederjobs indenfor Vejle Amt fra Har været centerleder. Har en 4 årig efteruddannelse fra Kemplerinstituttet, og har undervist indenfor området. Har desuden en systemisk lederuddannelse og en merkonomuddannelse i organisation og ledelse. Har også en kognitiv uddannelse og har arbejdet inden for psykiatriområdet fra 1995 til Fungerer som supervisor. Arbejdet med den nuværende målgruppe er et nyt område for hende. I forhold til den strategiske udvikling i Center Kobbelgaarden, er man på Kobbelgaarden 3 optaget af at få det psykiske arbejdsmiljø til at blive bedre. Der er igangsat gruppeprocesser, hvor der er fokus på, hvordan man kan skabe mere dynamik, så det kommer borgerne til gode. Der har tidligere været et højt sygefravær, som nu er reduceret - der var tale om en "ond cirkel". Medarbejderne har være meget villige til at indgå i denne proces. Der arbejdes meget med at få skabt gensidig tillid, og der tales om det, som har været fejet væk. Man har købt en personaletræner udefra, som skal understøtte hele processen. Arbejdstilsynet har tidligere givet påbud om beredskab og har være impliceret grundet det høje sygefravær. Nogle medarbejder har været på efteruddannelse i neuropædagogik,og andre skal senere. Alle faggrupper skal have øget deres kompetencer indenfor neuropædagogik. Der arbejdes også mere tværfagligt, man vil gerne blande faggrupperne lidt mere og ansætte flere SOSU-assistenter på sigt. Side 46 af 74

47 På Kobbelgaarden 1 er der fokus på autismeområdet, da det retter sig mod netop denne målgruppe. Derudover er der generelt fokus på neuropædagogik. På Ullerupdalvej vil man også gerne have flere SOSU-assistenter ind, da der er fokus på hvordan der fremadrettet skal arbejdes mere med plejeopgaver. Derudover er der fokus på senhjerneskadeområdet. Der arbejdes på, at få de enkelte huse på Ullerupdalvej mere samlet, så det hele bliver mere fælles. Der arbejdes også meget med det gode arbejdsklima. Medarbejderne oplyser, at der har været en organisationsændring, og at den konstituerede centerleder er blevet fastansat, hvilket har medført en åbenhed i organisationen, som ikke var der før. Kommunikationen fra ledelse til medarbejdere er blevet meget bedre. Det har skabt en fælles enhed, hvor det man er blevet enige om, også er det man går ud og siger. Der er dog fortsat en del problemer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og der er fortsat mange sygemeldinger på baggrund af dette. Det opleves dog, at der nu er en åben dør hos både centerleder og afdelingslederne. Nogle af medarbejderne giver udtryk for, at nogle går til centerleder og andre til afdelingsleder, og derved kommer centerlederen til at påtage sig opgaver, han ikke skal påtage sig, og så opstår der gnidninger mellem medarbejderne, og der ønskes en mere klar rollefordeling mellem centerleder og afdelingsledere. Medarbejderne beskriver, at det måske handler om kultursammenstød mellem "gamle" og "nye" medarbejdere. Nogle medarbejdere får mulighed for at bestemme for meget og får for mange friheder, og ledelsen bør have fokus på, at få brudt gamle vaner. De interviewede pårørende oplyser, at den nye ledelse opleves at være mere åben, som det er nemmere at få en dialog med, dog er det oplevelsen, at det kniber med at fulgt op på det, som skal gøres/ændres. Der er overordnet et godt samarbejde med centerleder, hvilket er et fremskridt i forhold til tidligere Side 47 af 74

48 ledelse, og der er sket fremskridt i tilbuddet, dog er der forsat behov for forbedringer. Socialtilsynet bemærker, at indsendte oplysninger, fremsendelse af nødvendigt materiale samt udmeldinger fra tilbuddet og fra Fredericia Kommunes Økonomiafsnit, i forbindelse Socialtilsynets arbejde med vurdering af regodkendelse af tilbuddet, har fremstået ukoordineret, og at der synes at være vanskeligheder med tilbuddets interne kommununikation. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at den ledelsen, som er forholdsvis ny og nysammensat, har relevante uddannelsesmæssige baggrunde, mangeårig erfaring indenfor det socialfaglige område, samt samlet set mangeårig ledelsesmæssig erfaring. Centerleder og den ene afdelingsleder har gennemført lederuddannelser og den anden afdelingsleder er i gang med lederuddannelse. Der er desuden lagt vægt på, at ledelsen har stort fokus på grundlæggende at få det psykiske arbejdsmiljø på Center Kobbelgården til at bedres, så der skabes stabilitet og udvikling i tilbuddet, og sygefravær og personalegennemstrømning nedbringes. Det beskrives fra medarbejdernes side, at denne proces er godt i gang. Derudover er der lagt vægt på, at ledelsen har fokus på tilbuddets faglige udvikling, hvor alle medarbejdere skal have kompetencer til at arbejde med fælles, overordnede tilgange og metoder. Ledelsen har ligeledes fokus på, hvordan tilbuddets strategiske udvikling hen imod en mere samlet enhed og personalesammensætningen bør styrkes. Der er tillige lagt vægt på, at ledelsen tilstræber større åbenhed, nærvær og gensidig tillid via god kommunikation i tilbuddet, og det beskrives fra medarbejderes og pårørendes side, at der er sket en positiv udvikling i så henseende, til gavn for tilbuddet. Der er dog også lagt vægt på, at der fortsat beskrives at være en vis grad af mistrivsel blandt medarbejderne, hvor bl.a. en tydelig ledelsesmæssig rollefordeling efterspørges, ligesom pårørende beskriver, at der fortsat er behov for forbedringer, bl.a. i forhold til meget skiftende personale, jf. indikator 9.a. Side 48 af 74

49 Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 5 (i meget høj grad opfyldt) Derudover er der lagt vægt på, at der synes at være interne kommunkative vanskeligheder og manglende koordination i den ledelsemæssig tilgang og udmelding til Socialtilsynet. Det bemærkes, at ledelsen har besluttet, at der fremadrettet skal ansættes flere faste medarbejde, og at vikarforbruget skal nedsættes. Ledelsen oplyser, at medarbejderne får ekstern sagssupervision, med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang, hver uge. Derudover skal medarbejderne i gang med fælles forløb, hvor der arbejdes meget med det relationelle og med gruppedynamik. Det bliver også hver uge - forskudt i forhold til sagssupervision. Ledelsen oplyser, at som noget nyt kommer psykoterapeut Niels Krog og giver et oplæg. I forhold til at få faglig sparring afholdes der morgen - og eftermiddagsmøder på Kobbelgaarden 3, hvor der f.eks. drøftes risikovurderinger. Der afholdes omsorgsgruppemøde 1 gang ugentlig, og man mødes også i løbet af dagen. Der afholdes teammøder hver 4. uge. Man prøver at lave et godt læringsmiljø for de studerende, ligesom tilbuddet også lærer af de studerende. På Ullerupdalvej afholdes der hver dag morgenmøde, og der er fælles personalemøde hver anden måned. Hver 14. dag afholdes teammøde. Afd. leder har et ønske om at være tilgængelig i forhold til medarbejderne. På Kobbelgaarden 1 er der også mulighed for faglig sparring på morgenmøder - samt på personale - og teammøder. Afd. leder på Kobbelgaarden 1 kommer på Kobbelgaarden 3 flere gange om dagen, hvor hun kan sparre med den anden afd. leder. Side 49 af 74

50 Ellers mødes ledelsen én gang ugentlig samt efter behov i forbindelse med konkrete sager. Centerleder har sin base på Kobbelgaarden 3. Ledelsen får gruppesupervision. Medarbejderne oplyser, at de får fast, ekstern supervision og har gode muligheder for faglig sparring. Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejdere beskriver, at der gives fast, ekstern supervision, og at der via diverse faste møder og gruppesammenhænge er gode muligheder for at få sparring fra kolleger og ledelse. Der er desuden lagt vægt på, at ledelsen også modtager supervision og sparrer med hinanden. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddets drift til en vis grad varetages kompetent. Det bemærkes, at borgerne bliver visiteret til forskellige "støtte-pakker" med udgangspunkt i en vurdering af deres støttebehov, og at det er muligt at få ændret den samlede støtte, hvis man oplever et andet/ændret behov. Ledelsen beskriver, at som udgangspunkt vurderes det, at den bevilgede støtte matcher borgernes behov. Der lægges vægt på, at medarbejderne oplyser, at borgerne som hovedregel altid kan få kontakt med personale - nogle gange må behovet for kontakt/støtte udskydes lidt, og andre gange vil kontakten ske til uuddannet personale/vikarer, som borgerne ikke ønsker at tale med. Der lægges i den forbindelse vægt på, at medarbejderne oplever, at borgernes behov for støtte og kontakt er større, end det kan imødekommes, og at den kontakt, de kan få til personale ikke altid er optimal, da ikke alle vikarer er kompetente. Det bemærkes desuden, at pårørende beskriver for meget skiftende personale, for meget personale uden Side 50 af 74

51 tilstrækkelig viden og kompetencer og for få personaleressourcer. Ovenstående problematikker ses overordnet at have sammenhæng med tilbuddets relativt høje grad af personalegennemstrømning og sygefravær samt forbrug af vikarer, hvilket understøtter medarbejderes og pårørendes oplevelser. Socialtilsynet lægger dog samtidig vægt på, at ledelsen har stort fokus på ovenstående problematikker, og at sygefraværet faktisk er nedbragt, ligesom det er besluttet at ansætte flere faste medarbejdere med relevante kvalifikationer. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer 2 (i lav grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at de vægter, at der er en god faglighed i tilbuddet, og at borgerne har tilstrækkelig kontakt til medarbejderne - set i forhold til det, de er bevilget. Der er det antal medarbejdere, som skal til for at dække det støttebehov, borgerne har. - Set oppe fra, så matcher det. Borgerne bliver visiteret til forskellige "støtte-pakker". Hvis det opleves, at borgerne bliver visiteret til for få timer, drøftes dette med sagsbehandler, og bevillingen kan ændres, hvis behovet kan belyses/dokumenteres af tilbuddet. Men støttebehovet kan ændres i begge retninger, så antallet af støttetimer kan både sættes op og ned. Medarbejderne oplyser, at på Kobbelgaarden 1, kan borgerne som hovedregel få kontakt med medarbejderne med det samme, når de efterspørger det. På Kobbelgaarden 3 kan de også få kontakt, når de henvender sig, dog kan det nogle gange udskydes lidt. På Ullerupdalvej kan de som regel også altid få kontakt med personale, når de ønsker det, dog ikke altid til fagligt uddannet personale og borgerne ønsker ikke altid at tale med vikar, men vil kun Side 51 af 74

52 bruge det faste personale. Generelt er borgerne visiteret til støtte, der indebærer, at de kan de få fat i personale, men det opleves, at deres behov er større, end det der kan imødekommes. Det er ikke alle vikarer, som er kompetente, f.eks. vikarer som ikke har været indenfor området før, men ledelsen arbejder på at få et fast vikarkorps. Den ene pårørende oplyser, at borgerne bliver mødt af alt for skiftende personale. Det er indtrykket, at der er for mange vikarer og studerende inde over, hvilket medfører, at borgerne føler sig utrygge og bliver urolige. Borgerne har behov for tryghed og genkendelighed. Derudover opleves det, at der i dele af tilbuddet er skåret meget ned på personaleressourcerne, hvilket betyder, at borgerne ikke har så meget samvær med medarbejderne, som de kunne have brug for, f.eks. til at træne i at lave mad sammen. Den anden pårørende oplyser, at det er svært at gennemskue, om de problemer, der kan opstå for borgerne i forhold til manglende trivsel, skyldes en for lav personalenormering eller manglende kvalifikationer hos medarbejderne. Borgerne har ikke altid tilstrækkelig kontakt med personalet, og der er for lidt omsorg. Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at det beskrives at "set oppefra", har borgerne tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, og at de får den støtte, de har behov for. Hvis ikke - er der mulighed for at få dette justeret. Der er dog også lagt stor vægt på, at såvel medarbejdere som borgere beskriver, at borgerne som regel, men ikke altid, kan få kontakt til personale, når de har brug for det, og at der langt fra altid er tale om kompetent personale, i det der er mange vikarer eller studerende, med manglende kvalifikationer, inde over. Indikator 09.b: 2 (i lav grad Ledelsen oplyser, der er en højere personalegennemstrømning end på sammenlignelige steder. Side 52 af 74

53 Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser opfyldt) Der har tidligere været en overordnet politik om, at der skulle være 80% faste medarbejdere og 20% vikarer, som er det gældende på ældreområdet. Nu har den nye direktør for ældre-/handicapområdet ændret denne regel, så tilbuddet nu selv bestemmer vi selv fordelingen og faste medarbejdere og vikarer. Der har været ansættelsesstop, hvilket har betydet at vakante stillinger ikke har kunnet bemandes med fast personale, og der er så i stedet ansat vikarer. Dette ansættelsesstop er ophørt. Det drøftes, at tilbuddets vikarforbrug -hvilket fremgår af indsendt materiale - gennem det seneste år har været så stort, at det har svarer til mere end 11 fuldtidsstillinger. Centerleder oplyser, at det nu er besluttet, at der skal ansættes følgende faste medarbejdere : 5 pædagoger, 3 SOSU-assistenter og 5 omsorgsmedhjælpere. Da centerleder først nu har fået et indgående kendskab til medarbejderne, har han først nu kunnet træffe beslutning om, hvilke faggrupper, der skal ansættes. Han vurderer, at næste år, vil der ikke være et så højt vikarforbrug. Pårørende oplyser, at der opleves at være en meget stor personalegennemstrømning og - udskiftning, hvor skiftende vikarer og studerende er inde over - til stor frustration for borgerne og de pårørende. Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det beskrives fra flere sider, at tilbuddets vikarforbrug har været meget stort, hvilket understøttes af tilbuddets egne, konkrete oplysninger om vikarforbruget. Det bemærkes, at ledelsen er fuldt ud opmærksom på dette, og at der nu er truffet afgørelse om, at der fremadrettet skal ske flere ansættelser af fast personale. Indikator 09.c: Sygefraværet 3 (i middel Ledelsen oplyser, at sygefraværet er for nedadgående nu er der i tilbuddet kun gennemsnitlig 8 Side 53 af 74

54 blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser grad opfyldt) dages sygefravær pr. år. Ledelsen følger sygefraværet tæt. Det fremgår af indsendt materiale - Sygefraværsrapportering Center Kobbelgaarden - at sygefraværsprocenten for perioden 1/1-31/7-15 i forhold til tilsvarende periode i 2014 er faldet fra gennemsnitlig 15% til 11%. Tema Gns. bedømmelse Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at sygefraværet fortsat er over gennemsnittet for sammenlignelige tilbud, men at der er fokus på at nedbringe dette, hvilket også afspejler sig i et fald i sygefraværet. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Kompetencer 4 Det er Socialtilsyn Syds vurdering, at Center Kobbelgaarden generelt har en medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Medarbejderne har overordnet en relevant uddannelsesmæssig bagrund, og en del af medarbejderne har erfaring i at arbejde med målgruppen, mens andre er ret nye på området. Det vurderes, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne, herunder at de møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger, og har fokus på borgernes retssikkerhed. Side 54 af 74

55 Socialtilsyn Syd bemærker samtidig, at tilbuddet har fokus på fremadrettet at udvikle de faglige kompetence, herunder at sikre øget viden om faglige metoder og tilgange samt specialkompetencer, der styrker kerneindsatserne. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Kompetencer Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Samlet vurderer Socialtilsynet, at tilbuddets medarbejdere overordnet har relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og metoder. Der er lagt vægt på, at de fleste medarbejdere har relevante uddannelser, og at mange desuden har relevante efteruddannelses - og kursusforløb, der retter sig mod målgruppen. Der er også lagt vægt på, at en del af medarbejderne har længerevarende erfaring med at arbejde indenfor området, mens andre er forholdsvis nye, uden den store erfaring. Generelt observeres under tilsynet et positivt, tillidsfuldt og professionelt samspil mellem medarbejdere og borgere. Samtidig bemærker Socialtilsynet, at tilbuddet overordnet savner opkvalificering hos den samlede medarbejdergruppe i forhold til at arbejde med kerne-metoden Neuropædagogik, og at der ledelsesmæssigt er lagt planer for at imødekomme dette. Derudover bemærkes det, at medarbejderne selv efterspørger opkvalificering og viden i forhold til at kunne arbejde med psykiatriske overbygninger samt viden omkring sansestimulation, samt at pårørende oplever manglende kvalifikationer i forhold til autismespektrumforstyrrelser og senhjerneskadeproblematikker. Side 55 af 74

56 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Kompetencer Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder 3 (i middel grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at man har den strategi i forhold til faglige udvikling af tilbuddet, at flere medarbejdere skal på kursus i neuropædagogik. Også omsorgshjælperne, som på nuværende tidspunkt ikke har den fornødne grundviden, får et kursustilbud, så de får kendskab til neuropædagogik. På den måde gives et kompetenceløft til den samlede medarbejdergruppe Medarbejderne oplyser, at de samlet set har grunduddannelser som pædagog, omsorgsassistent, omsorgshjælper, fysioterapeuter, SOSU-assistent og SOSU- hjælper. De oplever, at det er godt med tværfagligt samarbejde Derudover er der ansat en fysioterapeut, så borgerne kan få vedligeholdende træning. Medarbejderne giver udtryk for, at de mangler et løft på neuropædagogik- området, men at de på Kobbelgården 1 har fået plan over, hvornår kursus skal starte. De mangler alle opkvalificering i forhold til autisme. Også kursus i medicinhåndtering er nødvendig. Der efterspørges derudover mulighed for opkvalificering i forhold til psykiatri og sansestimulation. Generelt mangler man en plan for hele centeret i forhold til kompetenceløft både på kort og på længere sigt. Den ene pårørende oplyser, at det er oplevelsen, at medarbejderne mangler kvalifikationer indenfor senhjerneskade-området, og at det i forhold til disse borgere efterhånden nærmer sig opbevaring i stedet for en aktiv, pædagogisk indsats. Den anden pårørende oplyser, at det er oplevelsen, at medarbejderne ikke har tilstrækkelige kompetencer i forhold til autisme-området. - Den pårørende oplever, at der er er mange nyuddannede pædagoger, som ikke har erfaring fra specialområdet og har brug for et kompetenceløft, og at der er mange ufaglærte/uuddannede og nattevagter, uden tilstrækkelig viden Side 56 af 74

57 om autisme. Centerleder oplyser i forbindelse med partshøring " At nattevagterne højest undtagelsesvis er uddannede socialpædagoger er til gengæld almen viden, det er en beslutning, der er taget ud fra økonomiske overvejelser". Det bekræftes af indsendt materiale - oversigt over medarbejderkompetencer - at de faste medarbejdere har grundlæggende uddannelser som pædagog, SOSU-assistent, SOSU-hjælper, omsorgsassistent, omsorgshjælper og fysioterapeut. Det ses, at nogle vikarer er uuddannede. Det fremgår desuden, at flere faste medarbejdere har relevante efteruddannelses - og kursusforløb indenfor f.eks. KRAP, medicinhåndtering, konflikthåndtering, forflytningsteknik, NADA, relations - og ressourceorienteret pædagogik samt neuropædagogik. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det beskrives, at de faste medarbejdere har grundlæggende pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser, som er relevante i forhold til at arbejde med målgrupperne, samt at flere har relevante efteruddannelsesforløb. Nogle medarbejdere har længerevarende erfaring indenfor området, men mange andre er relativt nyuddannede og nyansatte. Der lægges også vægt på, at det fra både ledelsens og medarbejdernes side beskrives, at en hel del medarbejdere mangler opkvalificering i forhold til anvendelse af den overordnede metode i tilbuddet - neuropædagogisk tilgang og metode. Derudover beskriver medarbejderne, at de har behov for generel opkvalificering i at arbejde med medicinhåndtering, psykiatri samt sansestimulation, ligesom medarbejderne, jf. indikator 3.c., beskriver at de har brug for at få optimeret og opkvalificeret deres skriftlige arbejde i bosted. Det bemærkes desuden vægt, at pårørende beskriver en oplevelse af manglende medarbejderkompetencer indenfor senhjerneskade - og autismeområdet. Side 57 af 74

58 Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer 5 (i meget høj grad opfyldt) Under tilsynsbesøget observeredes bl.a., en medarbejder komme gående hen ad en af tilbuddets gange med en borger under armen, hvor denne borgere udviste glæde og tryghed. Tilsynet mødte desuden en borger, som kom hjem fra sit dagtilbud. Borgeren virkede glad og interesseret og kom hen og gav afdelingslederen en stort knus, og fortalte, hvad han havde lavet den dag. En borger henvendte sig til en af afdelingslederne og spurgte, om hun kom til hans fødselsdag, og den efterfølgende samtale viste en god og nærværende kontakt mellem afdelingsleder og borger. Der observeredes desuden generelt et godt samspil mellem de medarbejdere og borgere, hvor borgerne henvendte sig på dem på en tillidsfuld måde, og blev mødt med respekt og anerkendelse. Tema Gns. bedømmelse Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der under tilsynet er observeret et positivt, tillidsfuldt og professionelt samspil mellem medarbejdere og borgere. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Økonomi 4 Det er Socialtilsyn Syds vurdering, at tilbuddets økonomi er gennemskuelig og bæredygtigt i forhold til de aktiviteter der er på stedet. På grund af divergerende oplysninger om pladsantal er der ikke udsendt budgetbrev, og det kan derfor ikke vurderes om tilbuddet giver den fornødne kvalitet i forhold til dets målgruppe. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 11: Tilbuddet er Kommunale og regionale tilbud skal ikke indsende regnskaber til Socialtilsyn Syd. Side 58 af 74

59 økonomisk bæredygtigt Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, idet det må formodes at regionen/kommunen til enhver tid vil understøtte tilbuddets økonomiske bæredygtighed. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 11.a: Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport Indikator 11.b: Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) Kommunale og regionale tilbud er ikke omfattet af kravet om at aflægge revideret regnskab jf. Lov om Socialtilsyn 17 og 18. Indikatoren vurderes opfyldt i meget høj grad Det vurderes at budgettet for tilbuddet samlet set giver plads til en fornuftigøkonomisk styring på både kort og lang sigt. Socialtilsyn Syd forudsætter, at den regionale/kommunale økonomi understøtter tilbuddets bæredygtighed på kort og mellemlang sigt fordi bæredygtigheden garanteres af den samlede økonomi i regionen. Det vurderes, at der således ikke er risiko for lukning med kort varsel af økonomiske årsager. Planlagte investeringer vedrørende regionale/kommunale tilbud vil som udgangspunkt indarbejdes som kommunale anlægsprojekter og afskrives via taksten over en længere fastlagt årrække. Der oplyses, dog ikke om store planlagte investeringer i den nærmeste fremtid. Indikatoren vurderes opfyldt i meget høj grad. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 12: Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i Kan ikke vurderes på grund af, at der ikke er udsendt budgetbrev for budget Dette skyldes at antallet af pladser er divergerende i forhold til budget, tilbudsportal og pladsantal oplyst i mail af 3/ Side 59 af 74

60 forhold til prisen og tilbuddets målgruppe Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 12.a: Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer 2 (i lav grad opfyldt) Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende: Der er budgetteret med 84 pladser. På tilbudsportalen fremgår 80 pladser. Af mail af den 3/11 har tilbudsleder oplyst, at der der 83 pladser. På grund af det divergerende antal pladser er der ikke udsendt budgetbrev med godkendelse af budgettet for Personale: Den primære udgift er relateret til løn svarende til 84,23 % af omsætningen. Jfr. Tilbudsportalen er der en normering svarende til 10,77 fuldtidsstillinger som fast personale for Ud fra en gennemsnitsberegning af lønudgifter i forhold til antal ansatte vurderes budgetteret at være retvisende. Der er samlet afsat kr til kompetenceudvikling, Det svarer til 1,48 % af omsætningen, hvilket vurderes i den høje ende sammenlignet med lignende tilbud. Der er samlet afsat kr til aktivitetsomkostninger Det svarer til 3,31 % af omsætningen, hvilket vurderes lavt sammenlignet med lignende tilbud Ejendomsomkostninger: Der er indregnet ejendomsomkostninger med kr som vurderes ok. Indikatoren vurderes opfyldt i lav grad. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 13: Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de Styringen af tilbuddets økonomi er fastlagt i retningslinjerne i styringsaftalen for Region Syddanmark. Overordnet set anses tilbuddet økonomi derfor for værende gennemskuelig for Socialtilsyn Syd. Side 60 af 74

61 visiterende kommuner Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 13.a: Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet Tema Gns. bedømmelse 5 (i meget høj grad opfyldt) Da der ikke er indsendt regnskab fra de kommunale og regionale tilbud, er det ikke muligt at bedømme, om nøgletallene er i overensstemmelse med regnskabet. Tilbuddet har udfyldt de krævede nøgletal vedrørende regnskab og budget. Indikatoren vurderes at være opfyldt i meget høj grad. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Fysiske rammer 2,7 Socialtilsyn Syd vurderer, at Center Kobbelgaardens fysiske rammer samlet set i nogen grad understøtter borgernes udvikling og trivsel. Tilbuddets tre afdelinger og deres udformning, indretning, faciliteter og stand er meget forskellige, og er i forskellig grad velegnede og hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets brede målgruppe, og understøtter ligeledes i forskellig grad indsatsens formål og indhold. Generelt for Center Kobbelgaarden vurderes det, at de fysiske rammer tilgodeser borgernes ret til privatliv og trivsel i individuelle, gode lejligheder. Nogle af tilbuddets fællesarealer sikrer borgernes udfoldelsesmuligheder og trivsel og indbyder til at opretholde eller udbygge sociale netværk og relationer, Side 61 af 74

62 mens andre fremstår uoverskueligt store og uden afskærmning, hvilket har indflydelse på den generelle trivsel og tryghed for borgerne, og dermed muligheden for udvikling af sociale færdigheder. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Fysiske rammer Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set, i mindre grad understøtter borgernes udvikling. Socialtilsynet bemærker, at Center Kobbelgaarden består af 3 meget forskelligt udformede og indrettede afdelinger. Nogle af delingerne er ca. 20 år gamle, men andre er ret nye. - Nogle afdelinger fremstår i meget fin stand, mens andre er mere slidte. Der lægges vægt på, at det er generelt gældende for Center Kobbelgaarden er, at borgerne alle har egne 2 værelsers lejligheder med eget bad. Nogle borgere har mulighed for at lave lidt mad i deres lille køkken, mens andre borgere ikke har fået installeret køkkenelementer. Egne boliger giver borgerne mulighed for at trække sig tilbage og have et privatliv. Der lægges desuden vægt på, at der på alle afdelinger findes fælleslokaler for borgerne og personalefaciliteter i umiddelbar nærhed af deres egne boliger, hvilket giver mulighed for på naturlig måde at indgå i et socialt fællesskab og evt. kunne få kontakt med medarbejdere, når der er behov for dette. Socialtilsynet lægger dog i særlig grad vægt på, at på en af afdelingerne er fællesområderne meget store, åbne i 2 planer, bare og kan virke uoverskuelige for mange borgere, på grund af trafik af ind - og udgående borgere, og en koncentration af lyde og stemmer fra alle, som runger op gennem rummet. Nogle af borgerne i denne afdeling er usædvanligt larmede og råbende, hvilket kan høres tydeligt over det hele, og larmen synes at være vedvarende. Disse borgere er ikke lydmæssigt skærmet fra de øvrige borgere, om end de kan være skærmet i en mindre Side 62 af 74

63 særforanstaltnings-sektion. Det vurderes, at ovenstående problematik kan vidne om, at nogle borgere mistrives i de eksisterende, fysiske rammer, og at denne mistrivsel kommer til udtryk gennem skrig og råb. Samtidig medfører uroen og larmen, at de øvrige borgere generelt kan føle sig generet og utrygge, ligesom det kan afholde dem fra at søge sammen i fælleslokaler, hvor de via det sociale samvær kan udvikle deres sociale kompetencer. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Fysiske rammer Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer 3 (i middel grad opfyldt) Socialtilsynet bliver vist rundt på alle afdelinger under Center Kobbelgaarden. Kobbelgaarden 3, som er indviet i 2013, er en større, to-etagers bygning med 40 boliger, hvor der i underetagen er et meget stort fællesrum/en aula med bare, hvide vægge, og en stor trappe op til 24 individuelle boliger/lejligheder på første sal. Det oplyses, at væggene er bare, fordi der skal opsættes lydsiolerende materiale. Ovenfor trappen findes en balkon, hvor borgerne har mulighed for at betragte aktiviteterne i det store fællesrum nedenfor uden selv at deltage. Borgernes lejligheder er placeret på 4 gange, der ligger i stjerneform ud fra trappeafsatst-området. Det bemærkes, at borgernes medicin er placeret i aflåste skabe, i borgernes egne lejligheder. Medicinen doseres på apoteket. I stueetagen findes 16 boliger/lejligheder samt personalekontorer og personalefaciliteter. Afdelingen fremstår generelt nyt og i god stand. Kobbelgaarden 1, som blev indviet i 2011, er en trekantet, etplans bygning med 12 boliger. Afdelingen består af gange med adgang til de individuelle boliger. Der er et fælleskøkken, et transportabelt træningskøkken og et lille, lukket udeareal i midten. Afdelingen er beliggende i umiddelbar nærhed af Kobbelgården 3. Afdelingen fremstår generelt velholdt. Bofællesskabet Ullerupdalvej, som er bygget i flere etaper fra , består af flere etplans Side 63 af 74

64 huse med i alt 27 boliger, hvor 2 af disse er sammenbygget og forbundet til et 3. hus med en længere glasgang. Alle huse har fælleskøkkener og fælles opholdsrum. Det ene af husene fremstår noget slidt med afskrabninger på vægge og dørkarme efter påkørsel fra kørestole, som borgere og medarbejdere kan have svært ved at styre. Det er boligforeningens opgave at renovere og vedligeholde. De øvrige huse fremstod i god stand. Ledelsen oplyser, at de mener, borgerne i Kobbelgaarden 1 trives i den form de bor. På Kobbelgaarden 3 trives de også, dog er der nogle, der påvirkes af høje råb fra andre borgere, og de kommer og fortæller det. Ledelsen mener, det er godt, at borgerne kan gå direkte ind i deres lejlighed, og at lejlighederne ikke fører direkte ud til et fællesrum. På Ullerupdalsvej bor borgerne i små enheder og skal vænne sig til det. Det er oplevelsen at borgerne her trives, men at der er tale om en tilvænningsproces. Der er 3 fællesrum på Ullerupdalsvej, og medarbejderne støtter borgerne i at komme rundt i hele huset. Medarbejderne oplyser, at borgerne på Ullerupdalvej trives, men de er noget generet af støjen fra de fælles vaskemaskiner. I forhold til den måde, borgerne er fordelt på Kobbelgården 3, oplyser de, at de mener, det ikke har været værdigt at sætte forskellige borgere sammen- lade dem bo ved siden af hinanden - uden at tale med borgerne, om de ønsker at bo sammen med de andre f.eks. er nogle borgere meget urolige og råber meget. Disse borgere skulle have været placeret i små enheder for ikke at forstyrre andre. Når borgerne de går ud af deres deres dør, går de lige ind i fælleslokaler - gange og områderne omkring trappen. Side 64 af 74

65 Den ene pårørende oplyser, at dennes pårørende, som er borger i tilbuddet, trives godt i sin lejlighed, som holdes fint, og at borgerne besøger hinanden indenfor tilbuddets fysiske rammer og hygger sig sammen. I forbindelse med partshøring oplyser centerleder, at han to gange forsøgt at lokalisere de vaskemaskiner (på Ullerupdalvej H.D.), der skulle være tale om, og at han ikke ved, hvor det er, for han kan ikke finde personale, der genkender det udsagn, hvorfor det er svært at handle på. Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov 2 (i lav grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse, medarbejdere og pårørende beskriver, at borgerne generelt trives i de fysiske rammer, hvor de bor i egen lejlighed med personale og fælleslokaler tæt på. Det bemærkes, at ledelse og medarbejdere har hver deres opfattelse af, hvorvidt borgerne træder direkte ud fra deres lejligheder og ind i fælleslokaler, og hvilken betydning dette har. Der er også lagt vægt på, at borgerne, jf. indikator 5.a., beskriver, at det er dejligt at bo et sted, hvor de nemt kan komme i kontakt med deres venner og hygge sig hos hinanden eller i fælleslokalerne. Der lægges dog samtidig vægt på, at en borger, jf. indikator 5.a., beskriver, at det er generende at høre på høje råb og skrig fra andre beboere, og at medarbejderne beskriver, at det er generende for nogle af borgerne, at de er placeret i lejligheder i nærheden af meget urolige og råbende beboere. Ledelsen oplyser, at generelt er der tale om nye bygninger som giver mulighed for at lave mange positive ting sammen med borgerne. Borgerne har mulighed for at have et privatliv i egne lejligheder der er fællesområder, men fællesrummet som sådan skal skabes, og man forsøger at styrke fællesskabet, ved at tilbyde samvær og forskellige aktiviteter. Borgerne er overordnet meget glade for deres lejligheder. Det beskrives, at fællesrummet på Kobbelgaarden 3 er meget stort, og at dette kan virke som en "banegård", med et mylder af mennesker og trafik. - Nogle dage er dette godt for borgerne, og andre Side 65 af 74

66 dage er det dårligt. En borger sidder f.eks. lidt længere væk på balkonen eller på afstand og observerer fællesrummet. I forhold til at få udsmykket fællesrummet, er der nedsat en gruppe af borgere og medarbejdere, som skal tage sig af det. Kobbelgaarden 3 har et dejligt udeareal, hvor der er sansehave, gynger m.v. Medarbejderne oplyser, at i beboerdelen på 1. sal på Kobbelgaarden 3 er forskellige målgrupper, med forskellige diagnoser, sat sammen, forstået på den måde, at de bor tæt ved siden af hinanden. Medarbejderne er ikke blevet hørt om deres faglige holdning til borgernes placering. Der betyder, at borgerne nu bor et sted, hvor der er larm, masser af sanseindtryk og kaos. Der er især en bestemt borger, som råber meget af tiden, som i virkeligheden ikke mestrer at bo på denne måde, tæt sammen med andre på 1. sal. - VISO har været inde over, men det har ikke løst problemet. De andre borgere skal konstant høre på larmen. I sit tidligere botilbud kunne denne borger gå direkte ud i det fri fra sin lejlighed, og han kunne gå ud på sin terrasse og lege i sandkasse, hvilket han var meget glad for. Nu er han placeret i en lejlighed på 1 sal, uden adgang til udendørsarealer, og han kan ikke flyttes til en evt. mere egnet bolig. Medarbejderne oplyser, at den råbende borger på Kobbelgården 3 kan høres helt ovre på Kobbelgården 1, men at borgerne generelt er glade for at bo på Kobbelgaarden 1, og trives, fordi der er roligt. Medarbejderne oplyser desuden, at der mangler loftlifte som hjælpemiddel for f.eks. at kunne flytte en borger fra kørestol til sækkestol. Den ene pårørende oplyser, at en del af den afdeling, som pgl. har kendskab til imødekommer borgernes behov. Der er gode lejligheder, og borgerne benytter meget fællesarealerne og den fælles terrasse om sommeren. I dele af afdelingen benyttes fælleskøkkenerne nu kun i sporadisk omfang til at opvarme færdiglavet mad, hvor man i andre dele fortsat laver fælles mad, hvilket er positivt for udvikling og livskvalitet. Side 66 af 74

67 Den anden pårørende oplyser, at der som udgangspunkt er tale om et dejligt byggeri, hvad angår den afdeling, som vedkommende har kendskab til, men at en del af denne bygning er spærret af, pga. 2 særforanstaltninger, hvilket har ødelagt ideen om, at borgerne skulle kunne bevæge sig frit rundt i og omkring huset. - De fællesrum, som ligger i den ene ende af bygningen bruges stort set ikke. Det blev oplyst, og observeredes under tilsynet, at der på Kobbelgaarden 1 fast befinder sig en medarbejder udenfor 2 borgeres døre - disse borgere har særforanstaltninger. På denne afdeling er der desuden faste pladser med påførte navne på det fælles spisebord samt ved arbejdspladser i fælleskøkkenet, så borgerne her altid ved, hvor de skal sætte sig. Under tilsynet observeres det desuden, at en borger, som sidder i Kobbelgården 3 meget store og åbne fælleslokale, er konstant meget højtråbende i et tidsforløb på ca. 2 timer., og at dette tydeligt kan høres overalt i huset - og helt op på 1. sal. hvor interviewene finder sted. Centerleder oplyser i forbindelse med partshøring, at han ikke ved, hvor det er (der mangler lofteslifte H.D.), for han kan ikke finde personaler, der genkender det udsagn, hvorfor det er vanskeligt at handle på det. Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at tilbuddets fysiske rammer generelt er forholdsvis nye, og at de enkelte afdelinger er meget forskelligt indrettet og udformet. Nogle afdelinger har gode udendørsarealer, som indbyder til fælles sociale aktiviteter og samvær. Der er desuden lagt vægt på, at nogle afdelinger fremstår som mindre, intime bo-enheder, hvor der er et roligt miljø med mulighed for at hygge sig sammen og indgå i sociale fællesskaber i mindre fælleslokaler, mens andre fremstår store og lettere uoverskuelige uden fælles "hyggekroge". På alle afdelinger har borgerne egne, nyere lejligheder af en pæn størrelse, hvor borgerne kan have et privatliv, og hvor den individuelle støtte kan finde sted. Side 67 af 74

68 Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem 3 (i middel grad opfyldt) Det vægtes højt i bedømmelsen, at den afdeling, hvor de fleste borgere bor, har et meget stort fællesområde med en bred trappe, som fører op til 1. sal, hvor der er borger-lejligheder. Fællesarealet i stueetagen er svært at overskue, der findes ingen opdeling af rummet, som fremstår bart og uden udsmykning på dagen for tilsynet. Der er meget lydt og rungende, og det er oplyst, at rummet skal lydisoleres. Ledelsen beskriver, at rummet kan virke som en "banegård" af trafik, mylder og larm. Fællesrummet indbyder ikke naturligt til at indgå i sociale relationer og træne disse. I den forbindelse er der lagt vægt på, at nogle borgere er så konstant råbende og larmende, og måske kontakt-/personalesøgende at det går ud over alle borgere i hele afdelingen, fordi der ikke findes fysisk afgrænsede områder. Således imødekommer afdelingen tilsyneladende hverken de råbende borgere, som ikke synes at trives i de fysiske rammer, eller andre borgere, som har svært ved at finde ro og tryghed pga. larmen. Ledelsen oplyser, at borgerne indretter selv deres lejlighederne, og at lejlighederne er meget forskelligt indrettet. Socialtilsynet har interviewet en borger i dennes lejlighed, under tilsynsbesøget. Lejligheden var individuelt og personligt indrettet og bar præg af, at det var et ungt menneske, der boede der. Under rundvisning på en af afdelingerne stod dørene til lejlighederne åbne, og alle var personligt og forskelligt indrettet set ude fra. Fællesarealerne i afdelingerne fremstår lige fra hyggelige, intime og hjemlige til uoverskuelige, bare og institutionsagtige. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at borgernes lejligheder afspejler, at det er deres individuelle hjem. Side 68 af 74

69 Der er derudover lagt vægt på, at nogle fællesarealer fremstår hyggelige og så hjemlige, som et botilbud kan fremstå, mens andre fremstår bare og mere institutionsprægede end hjemlige. Side 69 af 74

70 Side 70 af 74