Undersøgelse af unge med særlige behov

Transkript

1 2013 Undersøgelse af unge med særlige behov Jobcenter Sekretariatet Aalborg Kommune

2 Kapitel 1.0 Indledning Indhold i analysen Afgrænsning af målgruppen Afgrænsning af tilbud Gennemførelse af analysen og indsamling af data 8 Kapitel 2.0 Undersøgelsens målgruppe 10 Kapitel 3.0 Diagnosegrupper indenfor målgruppen beskrivelse og tilbud Adfærdsforstyrrelse/ADHD Tilbud til gruppen med Adfærdsforstyrrelse/ADHD Årspladspriser til gruppen med Adfærdsforstyrrelse/ADHD Eksempler på borgere med diagnosen Adfærdsforstyrrelse/ADHD Del-konklusion for gruppen adfærdsforstyrrelse/adhd Aspergers Syndrom Tilbud til gruppen for Aspergers Syndrom Årspladspriser til gruppen for Aspergers Syndrom Eksempler på borgere med diagnosen Aspergers Syndrom Del-konklusion for gruppen med Aspergers syndrom Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Tilbud til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Årspladspriser til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Eksempler på borgere med diagnosen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Del-konklusion for gruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Depression og Fobiske angsttilstande Tilbud til gruppen med depression og fobiske angsttilstande Årspladspriser til gruppen med depression og fobiske angsttilstande Eksempler på borgere med diagnosen Depression og Fobiske angsttilstande Del-konklusion for gruppen depression og fobiske angsttilstande Fysisk-medicinske diagnoser Tilbud til gruppen Fysisk-medicinske diagnoser Årspladspriser til gruppen Fysisk-medicinske diagnoser Eksempler på borgere med diagnosen Fysisk-medicinske diagnoser Del-konklusion for gruppen fysisk-medicinske diagnoser Mental retarderede og Hjerneskadede Tilbud til gruppen af mental retarderede og hjerneskadede Årspladspriser til gruppen af mental retarderede og hjerneskadede Eksempler på borgere med diagnosen Mental retarderede og Hjerneskadede Del-konklusion for gruppen mental retarderede og hjerneskadede Mindre grupper psykiske lidelser Tilbud til gruppen med mindre grupper af psykiske lidelser Årspladspriser til gruppen med mindre grupper af psykiske lidelser 33 2

3 3.7.3 Eksempler på borgere med diagnosen Mindre grupper psykiske lidelser Del-konklusion for gruppen mindre grupper af psykiske lidelser Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Tilbud til gruppen specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Årspladspriser til gruppen specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Eksempler på borgere med diagnosen Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Del-konklusion for specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Sammenfatning Tal for den samlede aktive målgruppe: Mentorstøtte Nye regler fra De nye støttemuligheder Ændret finansiering Sammenhængen til socialpædagogisk støtte efter serviceloven Flytning af udgifter fra serviceloven til beskæftigelsesloven Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Bevilling af STU Målgruppens STU forløb Anbefaling i forhold til STU Flytninger flytter unge med særlige behov til Aalborg? Organisering og finansiering af indsatsen til målgruppen Gældende samarbejdsaftaler Familiegrupperne Specialcentret for børn og unge Oplagte pensionssager Ældre-/handicapforvaltningen Samarbejde med Socialcentret ved fokus på serviceloven eller andet Overordnet kompetence- og udgiftsfordeling Vurdering Specialtilrettet ordinær uddannelse Aalborg Katedralskole Fordele ved formen Udgiftsniveau 55 3

4 8.1 Rammerne for valg af aktivt tilbud Overvejelser om tilbud til diagnosegrupperne Tilbud til de to diagnosegrupper Aspergers syndrom og Autismespektrum forstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Tilbud til grupperne med depression, fobiske angsttilstande, mindre psykiske lidelser og personer med specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Tilbud til gruppen med fysisk-medicinske lidelser Tilbud til gruppen af mentalt retarderede og med hjerneskade Tilbud til gruppen med ADHD/adfærdsforstyrrelse Alternative handlemuligheder og skønsmæssige besparelse Ændringer af pladsforbrug STU Mentor Forslag til administrationsgrundlag Styring Samlet konklusion på undersøgelsen Målgruppen Udgiftsniveau Tilflytningsrate til Aalborg Kommune Organisering Besparelsesmuligheder Serviceniveau og forslag til styringsniveau Anbefalinger 66 Opfølgning på målgruppens sammensætning 66 Tilbud 66 Styring af brug af tilbud og udgiftsniveau 66 Samarbejde 67 Bilag 1: Kommissorium for undersøgelsen 68 Bilag 2: Diagnoser 71 Bilag 3: Organisering i Aarhus Kommune 73 Bilag 4: Beskrivelse af de enkelte aktive tilbud 75 AspIT 75 AOF Tilbage Til Fremtiden (TTF) 75 Aalborg Produktionsskole 77 VUK Voksenskolen for Undervisning og kommunikation/specialskolen for voksne - studievej 78 4

5 VIA Et tilbud til sent udviklede unge 78 Stille Unge 80 Dagbeskæftigelsen Harlekin 81 Kontrasten 81 Bøgen 83 FOKUS 83 GenbrugNord 84 Haveprojektet 85 Job Team - Individuel Virksomhedstræning 86 Kvindedaghøjskolen 87 Lille Vildmose Produktionsskole 88 Nord-Bo Autismecenter 88 PMU Sindal (Praktisk Medhjælper Udvikling) 92 RCA Revalideringscenter Aalborg 93 Ordinære uddannelser 93 Produktionsskole 94 Sind Daghøjskole 95 Smedeløkke 96 Social- og sundhedsprojektet 96 Sprogcenter Aalborg 97 Stokrosen (STU) 98 Tolne Efterskole 99 Træningshøjskolen 100 Sulisà 100 Dagbeskæftigelsen Røllikevej 101 Bilag 5: Samlet oversigt over tilbudspriser 103 5

6 Tabeloversigt Tabel 1: Diagnosegrupper 10 Tabel 2: Overblik over diagnosegruppen adfærdsforstyrrelse/adhd 12 Tabel 3: Tilbud til diagnosegruppen adfærdsforstyrrelse/adhd 12 Tabel 4: Benyttede tilbud til gruppen adfærdsforstyrrelse/adhd 13 Tabel 5: Overblik over diagnosegruppen Aspergers syndrom 16 Tabel 6: Tilbud til diagnosegruppen Aspergers syndrom 16 Tabel 7: Benyttede tilbud til gruppen Aspergers syndrom 17 Tabel 8: Overblik over diagnosegruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser 19 Tabel 9: Tilbud til diagnosegruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser 19 Tabel 10: Benyttede tilbud til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser 20 Tabel 11: Overblik over diagnosegruppen depression og fobiske angsttilstande 22 Tabel 12: Tilbud til diagnosegruppen depression og fobiske angsttilstande 22 Tabel 13: Benyttede tilbud til gruppen depression og fobiske angsttilstande 23 Tabel 14: Overblik over diagnosegruppen fysisk-medicinske diagnoser 26 Tabel 15: Tilbud til diagnosegruppen fysisk-medicinske diagnoser 26 Tabel 16: Benyttede tilbud til gruppen fysisk-medicinske diagnoser 27 Tabel 17: Overblik over diagnosegruppen mental retarderet og hjerneskadet 29 Tabel 18: Tilbud til diagnosegruppen mental retarderet og hjerneskadet 29 Tabel 19: Benyttede tilbud til gruppen mental retarderet og hjerneskadet 30 Tabel 20: Overblik over diagnosegruppen mindre grupper af psykiske lidelser 32 Tabel 21: Tilbud til diagnosegruppen mindre grupper af psykiske lidelser 32 Tabel 22: Benyttede tilbud til gruppen mindre grupper af psykiske lidelser 33 Tabel 23: Overblik over diagnosegruppen specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 36 Tabel 24: Tilbud til diagnosegruppen specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 36 Tabel 25: Benyttede tilbud til gruppen specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 37 Tabel 26: Udgifter til hver diagnosegruppe eksklusiv STU 41 Tabel 27: Benyttelse af tilbud til målgruppen 42 Tabel 28: Brug af mentorordning i fht. undersøgelsens målgruppe 43 Tabel 29: Brug af mentorordning fordelt på aktivitet 43 Tabel 30: Personfordeling på STU-tilbud 46 Tabel 31: Brug af STU fordelt på diagnosegruppe 47 Tabel 32: Opgave- og samarbejdsoversigt 52 Tabel 33: Tilbud til grupperne med Aspergers syndrom og Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser _ 56 Tabel 34: Tilbud til grupperne med depression, fobiske angsttilstande, mindre grupper af psykiske lidelser og personer med specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 57 Tabel 35: Tilbud til gruppen med ADHD/adfærdsforstyrrelse 58 Tabel 36: Samlede besparelse på hele målgruppen 59 Forside billede: copyright Århus Stiftstidende fra artikel mandag 23. april Kan man tænke sig psykisk rask af Karsten Bjørno. 6

7 Kapitel 1.0 Indledning Jobcenter Aalborg besluttede i efteråret 2011 at gennemføre en analyse af indsatsen over for unge med særlige behov. Der er tale om en gruppe med blandt andet ADHD, Aspergers syndrom, autisme, psykiske lidelser, svære bevægelseshandicap og sent udviklede. Analysens Kommissorium, som ses i bilag 1, blev godkendt på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 25. oktober Baggrunden for at gennemføre analysen er, at der i de seneste år er konstateret stigende udgifter til målgruppen af unge med særlige behov. Analysen er udarbejdet af Kandidat Michael Ussing og tidl. Konsulent i Jobcentersekretariatet Inge-Lise Thomsen. Rapporten udgør et større råmateriale, som kan danne baggrund for videre arbejde. Jobcentersekretariatet og Jobcenterets Ledergruppe arbejder således videre med anbefalingerne i konkrete indstillinger og videre analysearbejde. 1.1 Indhold i analysen Ifølge kommissoriet skal analysen: Først og fremmest beskrive området herunder fremkomme med følgende oplysninger: Målgruppen og dens udvikling skal beskrives antal, fordeling på de forskellige problemtyper (ADHD, autisme, Aspergers mv.), alder, forsørgelse mv. Hvilke tilbud anvendes beskrivelse af de enkelte tilbud, udviklingen i brugen af tilbud, herunder priser, finansiering mv. Hvilke aktører findes der? beskrivelse af ansvars- og opgavefordeling samt finansiering af tilbuddene/indsatsen. Der skal her desuden redegøres for hvad der sker, når der sker ændringer, som for eksempel at den unge bevilges en førtidspension. Derudover skal sammenhængen med udviklingen, der ligeledes har været i forhold til indsatser efter servicelovens område bostøtte, botilbud mv. beskrives. Hvordan er indsatsen tilrettelagt og hvordan er udviklingen i sammenlignelige kommuner (som for eksempel Odense og/eller Aarhus)? På baggrund af beskrivelsen af området skal det være muligt at finde forklaringer på de stigende udgifter. Analysen skal fremkomme med anbefalinger i forhold til at styrke styringen af udgifterne på området samt hvilke elementer, som kan indgå i et oplæg til politisk drøftelse af fremtidig serviceniveau på området. 7

8 Analysen skal desuden forholde sig til den fremtidige udvikling på området herunder om der kan udarbejdes en form for prognose over udviklingen i målgruppen, udgifter mv. Analysen skal også beskrive, hvordan området/indsatsen fremover kan følges herunder hvordan der løbende kan afrapporteres på udviklingen i antal unge, forbrug af økonomi mv. P.g.a. dataproblemer har det ikke været muligt at opnå tal for og dermed analysere udviklingen for målgruppen. Kommissoriets øvrige angivelser af forventeligt indhold i analysen, er indeholdt i denne rapport. 1.2 Afgrænsning af målgruppen Målgruppen er afgrænset til årige, der modtager kontanthjælp, herunder forrevalidering. Gruppen af unge med særlige behov er defineret i samarbejde mellem Jobcenter Sekretariatet og Jobcenter Ung efter drøftelse og gennemgang af ca. 50 sager. Sagerne var fra Specialgruppen i Jobcenter Ung, og denne gruppe leverede information om de grundlæggende tendenser i målgruppen. Målgruppen er afgrænset ud fra diagnoser og beskrives bl.a. v.h.a. cases, der synliggør yderligere faglige, sociale og personlige barrierer/ressourcer, der har betydning for den enkeltes erhvervsmæssige muligheder. Casene er til dels konstruerede, for dermed at sikre anonymitet for borgerne. 1.3 Afgrænsning af tilbud I beskrivelsen af tilbudsdelen er der medtaget de tilbud, som målgruppen på nuværende tidspunkt anvender. Det vil dog kunne forekomme, at der på andre tidspunkter anvendes andre tilbud til gruppen i enkeltstående tilfælde. De beskrevne tilbud vurderes imidlertid at dække de tilbud, der hovedsageligt anvendes til gruppen. 1.4 Gennemførelse af analysen og indsamling af data Analysen er udarbejdet af Jobcentersekretariatet i perioden januar maj Beskrivelserne af de aktive tilbud er sket ud fra beskrivelser fra Projektviften på Aalborg Kommunes intranet og dels ud fra diverse hjemmesider. Oplysningerne om priser er trukket via Aalborg Kommunes regnskabssystem Opus. 1 Det har, som tidligere nævnt, vist sig ikke at være muligt at beskrive udviklingen for målgruppen over tid. Der har været afholdt to møder med en følgegruppe, som har bestået af lederen af Jobcenter Ung, lederen af Socialcenter Central, en Socialfaglig Konsulent fra Jobcenter Sekretariatet og en Faglig Koordinator fra Jobcenter Centrum. Endvidere er der modtaget sparring fra lederen af RCA og lederen af Projektafsnittet i forhold til tilbudsdelen. 1 Tallene i rapporten er forbundet med en vis usikkerhed. 8

9 Der er gennemført interviews med lederen af Jobcenter Ung, leder og medarbejder i Rådgivningsafdelingen hos Specialcentret fra børn og unge og medarbejdere fra Bevillingsenheden i Ældre- /handicapforvaltningen. Derudover er der gennemført interview med 2 ledere i Jobcenter Aarhus. 9

10 Kapitel 2.0 Undersøgelsens målgruppe I marts 2012 havde Aalborg Kommune omkring 2400 personer under 30 år på kontanthjælp og forrevalidering. Denne undersøgelses målgruppe, unge med særlige behov, omhandler 493 personer og udgør dermed ca. 20 % af det samlede antal. Til sammenligning viser tal fra Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, at ca. 10 % af alle danskere har en psykisk sygdom. Denne undersøgelses målgruppe, hvor psykiske problemstillinger er stærkt dominerende, er dermed overrepræsenteret blandt kontanthjælps-, og forrevalideringssager. Sagstyperne for de 493 personer fordeler sig således: 329 kontanthjælpssager (67 %) 164 forrevalideringssager (33 %) De 493 personer er fordelt således på Jobcenter Aalborgs organisatoriske enheder: Jobcenter Ung: 235 (48 %) Jobcenter Øst: 67 (14 %) Jobcenter Sydvest: 25 (5 %) Jobcenter Centrum: 78 (16 %) Jobcenter Nord: 75 (15 %) Jobcenter Integration: 13 (2 %) Som det fremgår, er 48 % af målgruppen tilknyttet Jobcenter Ung, mens den resterende del er tilknyttet de andre Jobcentre. Jobcenter Ung håndterer sager hvor personen under 25 år. Disse 493 borgere er opdelt i otte diagnosegrupper. Diagnosegrupperne er nærmere forklaret i bilag 2. Tabel 1: Diagnosegrupper Diagnose målgruppe Antal personer Procent af samlede målgruppe Adfærdsforstyrrelse/ADHD 87 personer 18 % Aspergers Syndrom 38 personer 8 % Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser 46 personer 9 % Depression og Fobiske angsttilstande 91 personer 18 % Fysisk-medicinske diagnoser 35 personer 7 % Mental retarderet og Hjerneskadet 44 personer 9 % Mindre grupper psykiske lidelser 64 personer 13 % Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 89 personer 18 % I alt 493 personer 100 % 10

11 Tabellen ovenfor viser, at diagnosegrupperne ADHD, depression og fobiske angsttilstande og specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen er de tre største diagnosegrupper. Samles diagnosegruppen for Aspergers syndrom med diagnosegruppen for Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser, bliver det tilsammen 17 % af den samlede målgruppe. I denne undersøgelse er Aspergers syndrom, som normalt ligger under Autismespektrumforstyrrelser, dog behandlet særskilt. Adskillelsen skyldes de ofte mildere symptomer i forbindelse med Aspergers syndrom, der gør personen egnet til andre tilbud. Adskillelsen af de to diagnoser, skal sikre et bedre overblik over de benyttede tilbud. Alle undersøgelsens omfattede personer er mellem 18 og 30 år og fordelingen mellem alder og køn, er således i målgruppen: Køn årige årige I alt Kvinder 90 personer (18 %) 97 personer (20 %) 187 personer (38 %) Mænd 145 personer (29 %) 161 personer (33 %) 306 personer (62 %) Samlet 235 personer (48 %) 258 personer (52 %) 493 personer (100 %) Som det fremgår ovenfor er mænd overrepræsenteret i målgruppen med en andel på 62 %. Aldersfordelingen ml. over og under 25 år er nogenlunde ligelig for målgruppen. Af den samlede målgruppe er: 55 % i tilbud 30 % passive 15 % afventer er henvist men ikke startet i tilbud. 11

12 Kapitel 3.0 Diagnosegrupper indenfor målgruppen beskrivelse og tilbud I det følgende kapitel beskrives diagnosegrupperne indenfor målgruppen og de tilbud, der anvendes. Enkelte sager er blevet tilfældigt udvalgt til case-beskrivelser for yderligere at synliggøre ressourcer/barrierer. 3.1 Adfærdsforstyrrelse/ADHD Et overblik over diagnosegruppen ser således ud: Tabel 2: Overblik over diagnosegruppen adfærdsforstyrrelse/adhd Samlet andel Alder (I kategorien) Køn (I kategorien) Tal 87 pers. 50 % % % kvinder 77 % Mænd Hele målgruppen 38 % kvinder 62 % mænd Passiv/aktiv/afventer (I kategorien) 55 % Aktive 27 % Passive 29 % Afventer Som det ses indeholder diagnosegruppen Adfærdsforstyrrelse/ADHD 87 personer og udgør dermed 18 % af den samlede målgruppe. Gruppen er jævnt fordelt på alder men der er stor forskel på kønsfordelingen. Kønsfordelingen i denne diagnosegruppe viser, at mænd er overrepræsenteret med 77 % mod 62 % i den samlede målgruppe. Diagnosegruppens aldersfordeling samt fordelingen mellem aktive, passive og afventende reflekterer fordelingen i den samlede målgruppe Tilbud til gruppen med Adfærdsforstyrrelse/ADHD Den følgende tabel viser hvilke tilbud, der benyttes til diagnosegruppen på undersøgelsestidspunktet. Tabel 3: Tilbud til diagnosegruppen adfærdsforstyrrelse/adhd Benyttede tilbud Antal Procent Job Team Individuel Virksomhedstræning 2 4 % Sulisá - Jobcenter Integration 1 2 % Lille Vildmose 1 2 % Ordinær Uddannelse % PMU Sindal 2 4 % Smedeløkke 2 4 % VUK 5 11 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole 9 20 % Tilbud i Projektafsnittet 1 2 % Træningshøjskolen 3 7 % VIA 4 9 % Virksomhedspraktik 5 11 % I alt 45 personer 100 % 2 Heraf:3 på VUC, 2 på AMU, 1 på Teknisk skole, 1 på Efterskole, 1 på Landbrugsskole, 1 på Gymnasium og 1 på SoSu Nord. 12

13 De tilbud, der bliver benyttet af diagnosegruppen, er meget forskellige. Til de 45 aktive personer bliver 12 forskellige tilbud benyttet. 22 % af denne diagnosegruppe er i ordinær uddannelse, som dermed er det mest anvendte tilbud. 20 % af diagnosegruppen er på et særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole, som dermed er det næstmest benyttede til denne gruppe. 5 % er i virksomhedspraktik mens de resterende 53 % er fordelt på forskellige særligt tilrettelagt forløb Årspladspriser til gruppen med Adfærdsforstyrrelse/ADHD Som det fremgår udgør denne diagnosegruppe 87 personer eller 18 % af den samlede gruppe. I diagnosegruppen er 52 % eller 45 personer aktive. Det er nogenlunde repræsentativt i fht. den samlede målgruppe. I den aktive del af gruppen er: 7 personer tilknyttet virksomhedspraktik eller Jobteam Individuel Virksomhedstræning 10 personer tilknyttet ordinær uddannelse. 5 personer i gruppen er i gang med et STU-forløb fordelt således; 1 person på Lille Vildmose, 1 person ved PMU Sindal og 3 personer er på VUK. For de 17 personer tilknyttet virksomhedspraktik, Jobteam Individuel Virksomhedstræning eller ordinær uddannelse er der tale dels om de laveste årspladspriser (se bilag 4) og dels om priser fastsat af Undervisningsministeriet. STU vil blive gennemgået særskilt i afsnit 5. For de 23 personer tilknyttet de 8 resterende tilbud, er årspladspriserne: Tabel 4: Benyttede tilbud til gruppen adfærdsforstyrrelse/adhd Tilbud og antal personer Årspladspris I alt 9 personer er på Daghøjskole person er på Sulisá personer er ved PMU Sindal personer er tilknyttet Smedeløkke personer er tilknyttet VUK person er tilknyttet projektafsnittet personer er tilknyttet træningshøjskolen personer er på VIA Samlet forbrug på 23 pladser Den gennemsnitlige pris for en årsplads er kr Som det fremgår ovenfor, benytter 9 personer fra diagnosegruppen forløb på daghøjskoler. Den resterende gruppe er fordelt jævnt på specialiserede tilbud. 3 Denne pris kun beskæftigelsestilbud og er ikke inklusiv bo-del, da denne finansieres via serviceloven. 4 Denne pris kun beskæftigelsestilbud og er ikke inklusiv bo-del, da denne finansieres via serviceloven. 13

14 3.1.3 Eksempler på borgere med diagnosen Adfærdsforstyrrelse/ADHD 25 årig mand, der har modtaget kontanthjælp fra den 22. år. Indtil da havde han levet af en arv efter sin onkel. Han er vokset op hos moderen, der har haft et mangeårigt alkoholmisbrug. Har ikke haft kontakt til sin far. Han oplyser, at han altid har fået ekstra støtte i folkeskolen og at han gik ud midt i 9. Klasse. Hans eget udsagn er, at lærerne gav op og havde foreslået ham at stoppe. Har han senere været på Produktionsskole og er påbegyndt flere forløb på Erhvervsskole. Han oplyser, at han har været nødsaget til at stoppe i alle forløbene, fordi han ikke har kunnet klare prøver og når der var noget, der skulle læses. Han har gennemført 4 måneders værnepligt, hvilket han er meget glad for. Efter flere aktiveringsforsøg henvises han til Ungdomscentret i 2011, hvor den lægefaglige medarbejder stiller diagnosen ADHD og han ordineres medicinsk behandling. Han bor midlertidig hos en søster, da han ikke kan klare at bo alene, hvilket han gerne vil. Han kan ikke styre sin økonomi og når han får rudekuverter lade han dem ligge uåbnet. Han forstår ikke at vaske tøj og ordne andre huslige gøremål. I de aktive tilbud han har været i, beskrives han som møde- og arbejdsstabil, og han kan klare praktiske arbejdsopgaver efter instruktion, hvor han får vist konkret, hvordan opgaven skal løses. Han har ved flere lejligheder haft voldsomme vredesudbrud og han oplyser, at han har det svært med tæt kontakt til andre, og når der bliver stillet krav til ham. P.t. er han under udredning med henblik på om han lider af Aspergers syndrom. Foranstaltning: Han er for øjeblikket i et aktivt tilbud og er bevilget 2 timers mentorstøtte om ugen. 24 årig kvinde, der har modtaget kontanthjælp siden det 19. år. Er gået ud af folkeskolens 9. Kl. Det fremgår af de lægelige akter, at pgl. siden 16 års alderen har haft panikangst, depressioner og selvskadende adfærd. I 2008/2009 var pgl. i et aktivt tilbud, hvor den lægefaglige medarbejder stillede diagnosen ADHD, og pgl. kom i medicinsk behandling. Kom efterfølgende på VUC, hvilket dog var for stressende for hende. Har i flere år haft bostøtte efter servicelovens 85, og har været i længerevarende forløb med psykologsamtaler. Det fremgår også af sagen, at pgl. har haft god støtte fra forældrene under hele forløbet. Bor nu med kæreste i egen lejlighed. Hun har igennem det sidste år fået det markant bedre, og er nu påbegyndt uddannelse. Foranstaltning: Er i gang med ordinær uddannelse. 14

15 22 årig kvinde, der igennem flere år har været bevilget placering på opholdssted. Er p.t. på et Bosted, idet hun har behov for massiv socialpædagogisk støtte Hun er diagnosticeret med OCD og ADHD og er i medicinsk behandling. Hendes opvækst har været præget af mange flytninger og ustabilitet i hjemmet. Moderen har et massivt alkoholproblem, og der er også mistanke om at pgl. har en hjerneskade som følge af moderens indtagelse af alkohol under graviditeten. Pgl.s forløb i folkeskolen har tilsvarende været ustabilt på grund af mange skift og meget fravær. P.t. arbejdes der med at finde en virksomhedspraktik et par timer 2 gange om ugen, hvor bostedet skal sørge for at transportere hende frem og tilbage. Foranstaltning: Er bevilget plads på opholdssted efter serviceloven og virksomhedspraktik Del-konklusion for gruppen adfærdsforstyrrelse/adhd Der har den senere tid været fokus på diagnoser indenfor adfærdsforstyrrelses- og ADHD-spektret. Dette fokus har måske medført en stigning i diagnosticerede personsager indenfor området. Der er dog stor forskel på, i hvor svær en grad forstyrrelsen forekommer. Den store forskel, der kan være mellem funktionsevnen blandt personerne i denne diagnosegruppe, afspejles i den høje andel i ordinær uddannelse og virksomhedspraktik samtidig med, at specialiserede tilbud som PMU Sindal, Smedeløkke og VIA også bliver benyttet indenfor samme forholdsvis snævre diagnosegruppe. Dette billede underbygges af, at personerne i målgruppen med diagnoser indenfor adfærdsforstyrrelses- og ADHD-spektret ofte har sekundære diagnoser forbundet. 15

16 3.2 Aspergers Syndrom Et overblik over diagnosegruppen ser således ud: Tabel 5: Overblik over diagnosegruppen Aspergers syndrom Samlet andel Alder (I Køn (I kategorien) kategorien) Tal 38 pers. 74 % % % kvinder 79 % Mænd Hele målgruppen 38 % kvinder 62 % mænd aktiv/passiv/afventer (I kategorien) 74 % Aktive 18 % Passive 8 % Afventer Som det ses indeholder Aspergers Syndrom 38 personer eller 8 % af den samlede målgruppe. Det er overvejende personer under 25 år, 74 % eller 28 personer, der er udgør denne kategori. 30 personer af de samlede 38 i kategorien, eller 79 %, er mænd. Diagnosegruppen for Aspergers Syndrom adskiller sig i fht. alderssammensætning, køn og aktivitet fra den samlede målgruppe. Diagnosegruppen har et overtal af mænd under 25 år. Gruppen er til gengæld mere aktiv end gennemsnittet i den samlede målgruppe: 74 % af diagnosegruppen er aktive, mens kun 54 % er aktive i den samlede målgruppe. Der er næsten halvt så mange passive og afventende i diagnosegruppen med Aspergers syndrom end i den samlede målgruppe Tilbud til gruppen for Aspergers Syndrom Den følgende tabel viser hvilke tilbud, der benyttes til diagnosegruppen på undersøgelsestidspunktet. Tabel 6: Tilbud til diagnosegruppen Aspergers syndrom Benyttede tilbud Antal Procent Asp-IT 4 14 % Nord-Bo % Ordinær Uddannelse 2 7 % VUK 1 4 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole 2 7 % VIA 1 4 % Virksomhedspraktik 1 4 % I alt 28 personer 100 % De 10 passive og afventende udgør til sammen 26 %. Blandt de aktive er de mest benyttede tilbud Nord-Bo, hvor 17 personer, eller 61 % af den aktive gruppe er bevilget tilbud. På Asp-IT uddannelsen er 4 personer, eller 14 % af den aktive gruppe, i tilbud. De resterende 7 personer (25 %) af gruppen er jævnt fordelt på 5 andre tilbud, som er virksomhedspraktik, forskellige uddannelser for personer med særlige behov og ordinær uddannelse. 16

17 3.2.2 Årspladspriser til gruppen for Aspergers Syndrom Det fremgår, at gruppen i højere grad er i aktivt tilbud end den samlede målgruppe, nemlig 74 % i denne gruppe mod 54 % i den samlede målgruppe. Der er i alt 28 personer af gruppen, der deltager i et aktivt tilbud. I gruppen er: 1 person i virksomhedspraktik 2 personer i ordinær uddannelse. 4 personer i STU på Asp-IT Der er ikke besparelsesmuligheder for personerne i ordinær uddannelse og virksomhedspraktik. STU behandles særskilt i afsnit 5. Fordelingen af de resterende 21 personer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7: Benyttede tilbud til gruppen Aspergers syndrom Tilbud og antal personer Årspladspris I alt 17 personer er på Nord-Bo person er på VUK personer er på daghøjskole person er tilknyttet VIA Samlet forbrug på 21 pladser Den gennemsnitlige pris for en årsplads er kr Gruppens høje aktiveringsgrad må forbindes med Aspergers Syndromets karakteristika. Aspergers Syndrom kan variere i sværhedsgrad. Dog er behovet for struktur og mangel på evnen til selv at skabe struktur fælles for næsten alle personer med Aspergers Syndrom. Personer med Aspergers Syndrom er oftest normal begavede og er forholdsvis nemme at aktivere (se yderligere karakteristika i bilag 2). 17 af de 28 aktive personer i gruppen er tilknyttet Autismecenter Nord-Bo. 17

18 3.2.3 Eksempler på borgere med diagnosen Aspergers Syndrom 22 årig kvinde, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Udgået af folkeskolen efter 9. Kl. Har i perioder gået i specialklasse. Hun har boet sammen med sin far, faderens kone og 2 brødre. Er for nylig flyttet i egen ungdomsbolig. Der er søgt om støtte i hjemmet og det vurderes, at der vil være behov for massiv støtte for at hun kan klare sig. Som 15 årig var hun indlagt på Psykiatrisk Sygehus, hvor diagnosen Aspergers syndrom blev stillet. Der har siden været bevilget hjemme-hos og aflastningsplads i familie indtil pågældende fyldte 18 år. Fra 2010 har pgl. været i dagtilbud i autismecenter Nordbo. Seneste vurdering er, at hun mistrives, er depressiv og har selvskadende adfærd. Hun har brug for 1 1 kontakt med en voksen som hun kender godt. Foranstaltning: Hun er p.t. i dagtilbud i autismecenter Nordbo og med støtte i hjemmet. 24 årig mand, der har modtaget kontanthjælp i Aalborg Kommune fra 21 års alderen. Der før har han modtaget kontanthjælp fra anden kommune. Han er udgået af folkeskolens 9. Kl. Har herefter haft ophold på produktionsskole. Forsøgt efterfølgende at starte på erhvervsskole, men måtte stoppe, fordi han ikke kunne være sammen med mange mennesker. Pgl. har været tilknyttet Psykiatrisk Sygehus siden 14 års alderen, hvor der stilles diagnosen social fobi, og man vurderer, at pgl. har en tidlig opstået tilknytningsforstyrrelse. I 2010 er pgl. undersøgt af psykiater, der stiller diagnosen Aspergers syndrom. Han er bevilget støtte-/kontaktperson efter serviceloven, hvilket han nu har haft igennem flere år. Efter tilflytningen til Aalborg Kommune havde han et langvarigt uddannelses rettet forløb, hvor han udviklede sig positivt, og han startede efterfølgende på et forløb på Handelsskolen, hvor der tages individuelle hensyn. Herefter påbegyndte han grunduddannelsen på erhvervsskole, hvor han imidlertid måtte ophøre efter kort tid. Han deltager nu i forløb ved Specialskolen for Voksne, Nørresundby. Foranstaltning: Er i et aktivt tilbud på Specialskolen for Voksne og har støtte-/kontaktperson efter servicelovens bestemmelser Del-konklusion for gruppen med Aspergers syndrom Personer med Aspergers Syndrom er ofte med en normal begavelse og er forholdsvis nemme at aktivere. Dette afspejles i den høje procent af aktive i diagnosegruppen: 74 % er aktive. Idet Aspergers Syndrom generelt set hører under betegnelsen Autismespektrumforstyrrelser, bruges tilbuddet Autismecenter Nord-Bo til diagnosegruppen. Der er tale om et specialiseret tilbud med stor kapacitet, hvad deltagerantal angår. Dette kan være forklaring på den høje andel i aktivt tilbud, idet det via Nord-Bo er forholdsvis nemt for rådgivere at aktivere personer i diagnosegruppen. 18

19 3.3 Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Et overblik over diagnosegruppen ser således ud: Tabel 8: Overblik over diagnosegruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Samlet andel Alder (I kategorien) Køn (I kategorien) Hele målgruppen Tal 46 pers. 87 % % Kvinder 38 % kvinder 13 % % Mænd 62 % mænd Passiv/aktiv/afventer (I kategorien) 85 % Aktive 9 % Passive 6 % Afventer Som det ses er der 46 personer i diagnosegruppen, der udgør 9 % af den samlede målgruppe for denne undersøgelse. Af de 46 personer i diagnosegruppen er 87 % under 25 år. Samlet for aldersgrupperne er det 33 mænd, svarende til 72 %, og dermed overvejende mænd, der udgør denne diagnosegruppe. Tendensen fra diagnosegruppen Aspergers Syndrom går igen i diagnosegruppen for Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser: også denne gruppe er domineret af mænd under 25 år, der i høj grad er aktive i tilbud. Der er lidt flere kvinder repræsenteret i denne diagnosegruppe, men andelen når ikke over 30 %. Kun 9 % er passive i diagnosegruppen, og kun 6 % afventer tilbud, som dermed efterlader 85 % aktive i diagnosegruppen, og dermed gør gruppen til den mest aktive af de 8 diagnosegrupper Tilbud til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Den følgende tabel viser hvilket tilbud, der benyttes til diagnosegruppen på undersøgelsestidspunktet. Tabel 9: Tilbud til diagnosegruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Benyttede tilbud Antal Procent Bøgen 1 2,5 % Dagbeskæftigelsen Røllikevej 1 2,5 % Lille Vildmose (STU) 1 2,5 % Nord-Bo 24 (inkl. 8 i STU) 62 % Ordinær Uddannelse 1 2,5 % PMU Sindal (STU) 1 2,5 % Produktionsskole 1 2,5 % VUK (STU) 4 10 % Stokrosen (STU) 1 2,5 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole 1 2,5 % Tilbud i Projektafsnittet 1 2,5 % Virksomhedspraktik 2 5 % I alt 39 personer 99,5 % De 7 passive og afventende personer udgør 15 % af diagnosegruppen. 24 personer, eller 62 % af de aktive, benytter tilbuddet Nord-Bo. 12 tilbud, hovedsageligt uddannelsestilbud til personer med særlige behov af varierende art, bliver benyttet til de resterende 15 aktive personer. 19

20 3.3.2 Årspladspriser til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser Som det fremgår udgør denne gruppe 46 personer eller 9 % af den samlede gruppe. I gruppen er 85 % (39 personer) aktive mod 54 % i den samlede målgruppe. Denne diagnosegruppe er dermed den mest aktive af de 8 diagnosegrupper. 3 personer af gruppen er i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse 15 personer er i STU-forløb. De fordeler sig således: 1 person er på Lille Vildmose, 8 personer er i STU på Nord-Bo, 1 person er ved PMU Sindal, 4 personer er på VUK og 1 person er på STU-forløb på Stokrosen. STU behandles særskilt i afsnit 5. Da virksomhedspraktik har den laveste årspladspris og ordinær uddannelse prismæssigt er styret af Undervisningsministeriet er det mere interessant at se nærmere på de resterende benyttede tilbud. Fordelingen af de resterende 21 aktive personer fremgår af nedenstående tabel. Af de 21 resterende aktive personer er 16 tilknyttet Nord-Bo (men ikke STU på Nord-Bo). Aalborg Kommune ikke har sit eget specialtilbud til autister, derfor bruges Nord-Bo i vid udstrækning. Tabel 10: Benyttede tilbud til gruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Tilbud og antal personer Årspladspris I alt 1 person er tilknyttet Bøgen personer på Røllikevej personer er tilknyttet Nord-Bo er på produktionsskole person er tilknyttet daghøjskole personer tilknyttet projektafsnittet Samlet forbrug på de 21 pladser Den gennemsnitlige pris for en årsplads er kr

21 3.3.3 Eksempler på borgere med diagnosen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser 20 årig kvinde, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Hun bor sammen med en søster og moderen, der beskrives som depressiv med flere selvmordsforsøg. Fra folkeskolen beskrives hun som velbegavet og pligtopfyldende, men meget stille og uden mange sociale kontakter. I 15 års alderen var hun indlagt på Psykiatrisk Sygehus i en længere periode, hvor der blev stilles diagnosen skizofreni. Denne diagnose er senere ændret til autisme og med psykotiske perioder. Hun har været på autismecenter Nordbo i 2 år, hvorfra hun også beskrives som velbegavet. Hun har svært ved at begå sig socialt, og der arbejdes med at udvikle strategier, der gør det muligt for hende at have sociale kontakter. Hun er meget rigid i sine tankemønstre og kan ikke klare at skulle omstille sig fra én opgave til en anden. Samtidig skal hun have hjælp til at strukturere sin hverdag. Foranstaltning: Hun er p.t. i dagtilbud. 20 årig mand, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Har altid gået i specialklasse og har ingen afgangseksamen fra folkeskolen. Har været tilknyttet Psykiatrien i Nordjylland, der har stillet diagnosen autisme og vurderet, at han har et stort behov for støtte og specialpædagogisk støtte som følge af diagnose og opvækstforhold. Forældrene er skilt og pgl. har boet hos moderen indtil han i 15 års alderen blev frivillig anbragt på døgninstitution, hvor han fortsat bor. Deltager p.t. i STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Foranstaltning: Er p.t. i gang med 2 årig STU Del-konklusion for gruppen Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Diagnosegruppen for Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser er den gruppe i undersøgelsen, der har den højeste andel aktive personer. I denne gruppe er 85 % i aktivt tilbud. Af de 39 aktive personer i gruppen er 24 personer tilknyttet Nord-Bo enten i STU eller dagbeskæftigelse. Den høje andel aktive i gruppen kan muligvis skyldes tilgængeligheden af et specialiseret tilbud til målgruppen. 21

22 3.4 Depression og Fobiske angsttilstande Et overblik over diagnosegruppen ser således ud: Tabel 11: Overblik over diagnosegruppen depression og fobiske angsttilstande Samlet andel Alder (I kategorien) Køn (I kategorien) Tal 91 pers. 13 % % Kvinder 87 % % Mænd Hele målgruppen 38 % kvinder 62 % mænd Passiv/aktiv/afventer (I kategorien) 37 % Aktive 40 % Passive 23 % Afventer Som det ses indeholder gruppen 91 personer, der udgør 18 % af den samlede målgruppe. Gruppen er, med 79 personer (87 %), overvejende over 25 år. Fordelingen er nærmest ligeligt fordelt kønsmæssigt med 52 % mænd mod 48 % kvinder. Diagnosegruppen for depression og fobiske angsttilstande har sammen med gruppen for mindre psykiske lidelser, det laveste antal aktive personer af de 8 diagnosegrupper. Diagnosegruppen er næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men er overvejende over 25 år. I gruppen er 40 % passive og 23 % afventende. Dette ligger over tallene for den samlede målgruppe Tilbud til gruppen med depression og fobiske angsttilstande Den følgende tabel viser hvilket tilbud, der benyttes til diagnosegruppen på undersøgelsestidspunktet. Tabel 12: Tilbud til diagnosegruppen depression og fobiske angsttilstande Benyttede tilbud Antal Procent Job Team Individuel Virksomhedstræning 7 20 % Sulisá - Jobcenter Integration 1 3 % Ordinær Uddannelse 4 12 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole % Tilbud i Projektafsnittet 3 9 % Træningshøjskolen 1 3 % VIA 2 6 % Virksomhedspraktik 3 9 % I alt 34 personer 100 % Gruppen er domineret af de 63 %, der ikke er i gang med et tilbud. De særlige tilrettelagte forløb på daghøjskole er det mest benyttede tilbud, til denne diagnosegruppe; her er 38 % af de aktive beskæftiget. 20 % er hos Jobteam, som er det næstmest benyttede tilbud i diagnosegruppen. Få i diagnosegruppen benytter tilbud rettet mod personer med særlige behov. 21 % af de aktive er i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse. 22

23 3.4.2 Årspladspriser til gruppen med depression og fobiske angsttilstande Som det fremgår udgør denne gruppe 91 personer og dermed 18 % af den samlede gruppe. Kun 37 % af gruppen er i et aktivt tilbud. I den samlede målgruppe, er 54 % er i et aktivt tilbud. I den aktive del af diagnosegruppen er der: 10 personer, der er tilknyttet Jobteam eller er i virksomhedspraktik 4 personer, der er i gang med ordinær uddannelse. Som tidligere nævnt er det prismæssigt mindre interessant at se på virksomhedspraktik (angivet som virksomhedspraktik og Jobteam Individuel Virksomhedstræning ) og ordinær uddannelse, idet der dels er tale om den laveste årspladspris for virksomhedspraktiks vedkommende (se bilag 4) og dels om priser fastsat af Undervisningsministeriet. Fordelingen af de resterende 20 personer fremgår af nedenstående tabel. Det er en stor andel, der er i tilbud på daghøjskoler, set i forhold til antallet af pladsernes fordeling på forskellige tilbudstyper i den samlede projektvifte. Nuværende forbrug er anslået: Tabel 13: Benyttede tilbud til gruppen depression og fobiske angsttilstande Tilbud og antal personer Årspladspris I alt 1 person tilknyttet Sulisá personer er på daghøjskoler personer er på VIA er på Træningshøjskolen er i tilbud i Projektafsnittet Samlet forbrug på 20 pladser Den gennemsnitlige pris for en årsplads er kr Fra Jobcentrene begrundes den lave aktiveringsgrad med, at der ikke er tilbud i tilbudsviften, der er tilpasset gruppens behov. Samtidig vurderes det, at det store forbrug af pladser på daghøjskoler frem for Projektafsnittet skyldes, at daghøjskolerne blandt de interviewede opleves mere fleksible end Projektafsnittet i forhold til at tage individuelle hensyn til borgere med manglende mødestabilitet. Denne vurdering stammer blandt andet fra samtaler med berørte Socialrådgivere. Denne vurdering er forelagt projektafsnittet mhp. fokus herpå. Når der ses bort fra spørgsmålet om mødestabilitet, må gruppen vurderes at kunne rummes indenfor søjlen personlig udvikling i Projektafsnittet indtil de er parate til at profitere af den øvrige og mere erhvervsrettede tilbudsvifte. 23

24 3.4.3 Eksempler på borgere med diagnosen Depression og Fobiske angsttilstande 25 årig mand, der har modtaget kontanthjælp siden det 21. år efter stop af sygedagpenge. Pgl. har gennemført en HF med udmærket resultat og kommer efterfølgende i lære. 2 år inde i læreforholdet bliver pgl. sygemeldt, hvilket ender med at læreforholdet bliver afbrudt. I forbindelse med opfølgning på sygedagpengesagen bliver pgl. henvist til en psykiatrisk speciallægeundersøgelse, der konkluderer, at pgl. lider af en svær depression. Han bliver henvist til psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk Sygehus, hvor han nu deltager i gruppeterapi. Han bor i egen lejlighed sammen med sin kæreste. Han har deltaget i flere virksomhedspraktikker, og har vist gode arbejdsmæssige kvalifikationer. Har dog svært ved at klare en hel arbejdsdag. Han er startet på erhvervsskole, men afbrød efter 5 dage, idet det var for uoverskueligt og ustruktureret for ham. Foranstaltning: Er netop stoppet på erhvervsskole. Deltager i gruppeterapi på psykoterapeutisk afsnit. 26 årig kvinde, der bor sammen med kæreste, dennes datter på 6 år og et fællesbarn på 2 år. Har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Kæreste modtager også kontanthjælp. Pågældende har haft kontakt med forvaltningen fra 14 års alderen på grund af problemer i hjemmet, på grund af forældrenes skilsmisse og skiftende stedfædre. Blev anbragt på eget værelse som 17 årig og tilknyttet et Bo-selv-projekt. Hun er udgået af folkeskolen med 9. klasses afgangseksamen. Er påbegyndt forskellige erhvervsuddannelse, men alle er blevet afbrudt, enten fordi hun ikke magtede at deltage eller at hun havde problemer med at omgås de andre elever. Der har været gjort talrige forsøg på at få pågældende i gang i aktiveringsforløb uden resultat. Har dog deltaget i et forløb på daghøjskole i 2009/2010 indtil graviditet. her har hun har været mødestabil og vist, at hun har ressourcer, der kan bygges videre på. Pågældende har haft kontakt til psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk sygehus igennem en del år på grund af angst, selvskadende adfærd og misbrug. Det fremgår af seneste lægefaglige vurdering fra 2012, at der nu er sket en stabilisering af tilstanden og at pågældende er ude af sit misbrug. Efter endt barsel er pågældende startet på Social- og sundhedsuddannelsen. Det går godt på skolen, men pågældendes angst er nu blevet forværret, fordi hun står foran at skulle ud i praktik. Der arbejdes p.t. med denne problemstilling. Foranstaltning: Er p.t. i gang med korterevarende uddannelse. 24

25 29 årig enlig mand, der bor i egen lejlighed. Pågældende er gået ud af folkeskolens 9. Kl. Blev student i Havde herefter forskellige ufaglærte jobs indtil han startede på socialrådgiverstudiet i Måtte imidlertid stoppe i 2008, da han fik det psykisk dårligt. Har herefter modtaget kontanthjælp det vil sige fra 24 års alderen. Pågældende er af egen læge diagnosticeret som depressiv og er i medicinsk behandling. Hertil kommer, at pågældende er i behandling ved psykolog, henvist fra egen læge. Det fremgår af udtalelse fra psykologen fra 2010, at pågældende har haft svære belastninger igennem sit liv og at han er sårbar i forhold til at få depressive symptomer og angst. Han tåler ikke pres. I 2008 havde pågældende et langvarigt aktiveringsforløb på Ungdomscentret, hvor han fik det bedre og kom i virksomhedspraktik med godt resultat. Var efterfølgende tilknyttet Job Team, men i begyndelsen af 2010 fik han det igen dårligt psykisk og var fritaget for deltagelse i et aktivt tilbud indtil Er nu henvist til daghøjskole, hvor han deltager i projekt 15 timer om ugen. Foranstaltning: Deltager i et aktivt tilbud på daghøjskole 15 timer om ugen. 27 årig enlig mand, der bor i egen lejlighed. Pgl. er udgået af folkeskolens 10. Klasse og er efterfølgende startet på forskellige uddannelsesforløb uden resultat. Forældrene er skilt. Har en god kontakt til moderen, der også hjælper ham med huslige gøremål. Har også en vis kontakt til faderen og dennes familie. Pgl. starter første gang på kontanthjælp som 20 årig, hvor han er tilmeldt arbejdsaktivering. Der er afbrudte perioder, hvor han forsøger at starte på VUC og også er på Produktionsskole i en periode. Først i 2010 bliver pgl. via psykolog diagnosticeret af egen læge som havende svær social angst, der gør, at han ikke kan komme hjemmefra og at han har meget lidt kontakt til andre udover moderen. Han starter igen på kontanthjælp i 2010 og efter et forløb på Ungdomscentret er han nu i et aktivt tilbud på særlig daghøjskole. Han er bevilget mentor 2 timer om ugen til at støtte ham i en holde struktur på hverdagen, komme af sted om morgenen m.v. Det vurderes, at pgl. er inde i et positivt forløb, men har brug for langvarig støtte. Foranstaltning: Deltager i et aktivt tilbud på daghøjskole og får mentorstøtte 2 timer om ugen Del-konklusion for gruppen depression og fobiske angsttilstande Diagnosegruppen for depression og fobiske angsttilstande har en lav andel af personer i aktivt tilbud. Kun 37 % af gruppen er aktive. Det fremgår ud fra personsagerne, at personer med depression og fobiske angsttilstande, som for eksempel social angst, har besvær med at starte i nye tilbud. Beskrivelser fra både personsager og Rådgiver, fortæller om besvær med at få mod på en ny tilværelse. Personerne i målgruppen oplever ofte angstanfald i forbindelse med påbegyndelsen af nyt tilbud eller uddannelse. Angstanfaldende er hindrende for at opnå mødestabilitet og person stopper ofte aktiviteten efter kort tid. Gruppen har en høj andel aktive tilknyttet daghøjskoler. Personerne i denne målgruppe er ofte i stand til, under trygge rammer, at modtage almindelig undervisning. Rammerne på en daghøjskole kan muligvis være med til, at muliggøre sådan undervisning. 25

26 3.5 Fysisk-medicinske diagnoser Et overblik over diagnosegruppen ser således ud: Tabel 14: Overblik over diagnosegruppen fysisk-medicinske diagnoser Samlet andel Alder (I kategorien) Køn (I kategorien) Tal 35 pers. 71 % % Kvinder 29 % % Mænd Hele målgruppen 38 % kvinder 62 % mænd Passiv/aktiv/afventer (I kategorien) 66 % Aktive 23 % Passive 11 % Afventer Som det ses indeholder gruppen 35 personer, hvilket udgør 7 % af hele målgruppen. 25 personer er under 25 år, og de udgør i alt 71 % af gruppen. Kønsfordelingen er jævnt fordelt med 51 % kvinder og 49 % mænd. Gruppen for fysisk-medicinske diagnoser er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder i modsætning til den samlede målgruppe, hvor der er en overvægt af mænd (62 % er mænd). Gruppen er med 66 % aktive mere aktive end den samlede målgruppe (her er andelen 54 %). Aldersfordelingen i diagnosegruppen viser, at 71 % er under 25 år. For den samlede målgruppe er andelen under 25 år på 48 % Tilbud til gruppen Fysisk-medicinske diagnoser Den følgende tabel viser hvilket tilbud, der benyttes til diagnosegruppen på undersøgelsestidspunktet. Tabel 15: Tilbud til diagnosegruppen fysisk-medicinske diagnoser Benyttede tilbud Antal Procent Lille Vildmose 1 4 % Nord-Bo 1 4 % Ordinær Uddannelse 9 39 % Produktionsskole 1 4 % VUK 1 4 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole 2 9 % Tilbud i Projektafsnittet 2 9 % VIA 6 26 % I alt 23 personer 99 % De 35 personer i den Fysisk-medicinske diagnose-gruppe udgør 7 % af den samlede målgruppe og er en gruppe af forskellige diagnoser. Det kommer blandt andet til udtryk i de tilbud gruppen benytter. De 23 aktive personer, eller 66 % af gruppen, benytter 8 forskellige tilbud. De tilbud, der bliver benyttet, er forskellige uddannelsessteder, både rettet mod særlige behov og ordinære uddannelse, og opholdsteder og dagtilbud rettet mod personer med særlige behov. VIA er det mest benyttede tilbud til diagnose-gruppen, her er 26 % i tilbud. 26

27 I denne diagnosegruppe foreligger begrænsede alternative handlemuligheder ifht. udgiftsniveauet, da en stor del er i uddannelse. Kun de 6 personsager tilknyttet tilbuddet VIA, kan granskes for evt. alternativer Årspladspriser til gruppen Fysisk-medicinske diagnoser Som det fremgår udgør denne gruppe 35 personer eller 7 % af den samlede gruppe. Det fremgår, at gruppen har en højere andel aktive, med 66 % (23 personer) er aktive, hvilket er højere end den samlede målgruppe, hvor 54 % er aktive. Fordelingen af de aktive viser, at 9 personer af de 23 aktive er i ordinær uddannelse, og udgør det mest benyttede tilbud til diagnosegruppen. Endvidere er 4 i diagnosegruppen tilknyttet et STU-forløb. Heraf er 1 person i STU på Lille Vildmose, 1 person er i STU på Nord-Bo 5, 1 person er i STU på en produktionsskole og 1 person er i STU på VUK. Som tidligere nævnt er det prismæssigt mindre interessant at se på ordinær uddannelse, idet der er tale om priser fastsat af Undervisningsministeriet. STU behandles særskilt i afsnit 5. Fordelingen af de resterende 10 aktive personer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 16: Benyttede tilbud til gruppen fysisk-medicinske diagnoser Tilbud og antal personer Årspladspris I alt 2 personer er på daghøjskole personer er tilknyttet projektafsnittet personer er tilknyttet VIA Samlet forbrug på 10 pladser Den gennemsnitlige pris for en årsplads er kr Som det fremgår ovenfor, er det mest benytte specialtilbud til gruppen VIA. Her er 6 personer tilknyttet. 5 Personen fra denne diagnosegruppe, som er tilknyttet Autismecenter Nord-Bo, har en sekundær diagnose, der falder indenfor Autismespektrumforstyrrelser. 27