Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Naqiterisoq / Tryk :

Transkript

1 PI

2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Minik Nielsen Nutserisut / Oversættere : Esekias Therkildsen Angunnguaq Karlsen Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Johan Petrussen, side 3, 10, 11 Peter Langendorff Hansen, side 7, 9, 34, 37 Mette Larsen Lyberth, side 14, 15, 17, 18, 19 Omslag: Signelements.com/ Imai Siulequt 3 Titartakkanik/arkitektur suliaqarneq 4 Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Atorniartarfianik ilisarititsineq 6 Aasaq taanna 12 Finlandimi naqinnernik 14 ilisarsisinnaanngitsut pillugit periutsit Upernaaq - qaamaneq qalipaatillu 20 Eqqumiitsuliornermi atuartitsinissamut siunnersuut (akullerni) Apps atuartitsinermut 24 Oqallosissiaq - Isumalioqqissaarnerup 30 imarisaa atuarfimmit isigalugu Atuartitsinissamut siunnersuut - Kalaallit Nunaat 34 Emanuel A. Petersenip qalipagaatigut isigalugu Ilinniusiorfik nutaat 39 Indhold Forord 3 Arbejdet med arkitektur 5 En præsentation af Udlånsafdelingen 9 i Uddannelsesstyrelsen Den her sommer 13 Praksis ift. ordblinde i Finland 17 Forår- lyset og farverne 22 Et undervisningsforløb i kunst (mellemtrinnet) Apps til undervisningen 24 Et debatindlæg om filosofiens 32 blik i folkeskolens optik Forslag til undervisningsforløb 36 - Grønland ifølge Emanuel A. Petersens malerier Nyt fra Ilinniusiorfik 39 2

3 Siulequt PI-p normuani matumani Atorniartarfik ilisaritillugu immikkut sammivarput, sinerissami ilinniartitsisut tamarmik ilinniutinik atorniarfigisinnaasaat siunnersorneqarfigisinnaasaallu. Naqitami illussanik titartaasarnermi, eqqumiitsuliornermi inuiaqatigiilerinermilu ilinniartitsinissamut siunnersuutit aamma ilanngunneqarput. Isumalioqqissaarnermi atuartitsineq pillugu oqallissaarut tiguarput, taannalu fagkonsulentiusup aamma akissuteqarfigivaa. paasisassarsiorlutik angalasut ilanngussaat atuarneqarsinnaavoq. Taamatuttaaq normumi matumani Ilinniusiorfimmit ilinniutit nutaat pillugit atuagassaqarlunilu atuartitsinermi app inik atorneqarsinnaasunik ilanngutassiaqarpoq. PI normu tulleq maajimi 2016-imi saqqummertussatut pilersaarutigaarput, normulu taanna naliliisarneq pillugu immikkut imaqartussaavoq Naliliisarfimmi sulisut allaaserisaannik. Finlandimi atuartut nunarsuatsinni pikkorinnerpaapput. Tamanna pillugu suleqatitta Findlandimut Forord Vi har valgt i dette nummer af PI at lave en præsentation af Udlånsafdelingen, hvorfra alle landets undervisere kan låne og få rådgivning om undervisningsmaterialer. Endvidere er der i bladet forslag til undervisning i arkitektur, kunst og samfundsfag. Vi har modtaget et debatindlæg om undervisning i filosofi, og fagkonsulenten på området har besvaret det. De finske elever er verdensmestre i læsning. Det kan I læse mere om i indlægget fra medarbejdere, der har været på inspirationsrejse i Finland. I kan også i dette nummer læse om nye materialer fra Ilinniusiorfik samt beskrivelser af velegnede apps til undervisningen. Næste nummer af PI, der er planlagt til at udkomme i maj 2016, bliver et temanummer om evaluering, sammensat af medarbejderne fra Evalueringsafdelingen. 3

4 Titartakkanik/arkitektur suliaqarneq Frimærkit nutaat isumassarsiorfigalugit atuartitsineq All.: Bent Mortensen, Siunnersorti. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Tele frimærkinik nutaanik sisamanik saqqummersitsisimavoq, Kalaallit Nunaanni titartakkat qanoq issusaannik ineriartorsimanerannillu takutitsisumik. Frimærkit uku atuartunut titartakkat pillugit atuartitsinermi aallartisaatitut isumassarsiorfittullu atukkit. Atuartunut Telep nittartagaa alakkartiguk Kalaallit Nunaannilu frimærkit saqqummersinneqartarsimasut pillugit allaaserisat I aamma II atuarlugit. Atuartullu namminneq illoqarfigisami/nunaqarfigisamiluunniit sanaartoriaatsit sanaartukkallu immikkut ittut oqallisigalugit. Atuartitsinermi atortussiaq Illussanik titartaaneq (Ilinniusiorfik, 2009) suliassartaqarput, atuartitsinermi atorneqarsinnaasunik siunnersuutinik imaqartunik, kiisalu qulaani frimærkit pineqartut ilanngullugit sammineqarsinnaasut. Assersuutigalugu immikkoortumi Atortussiat qanga (qupperneq 28-mi) frimærkinut tunngatillugu atorneqarpoq Ukiumi illu aamma Aasaanerani tupi. Atuartut ilaatigut assiliillutik sanasussaapput. Frimærki Nunani atlantikumi sanaartoriaaseq qalipaatit assigiinngitsut suliassami Typehuset (qupperneq 34) atorneqarsinnaapput aamma suliassani Sanaartukkat qalipaatillu (qupperneq 18-imiittut). Taamatuttaaq Telep frimærkinik pisortaqarfinni sanaartukkat anginerit pillugit saqqummersitsisimavoq, ilaatigut sanaartukkat kalaallit nunaanni pinngortitaq isumassarsiorfigalugu titartarneqarsimasut. Assersuutigalugu Katuap iigaa maligaasiortumik arsarnerit ilisarnaataatut ilusilersorneqarsimasoq, (Nuummilu naluttarfik) Malik-up qalia malittut isikkulimmik ilusiligaasoq. Atuakkamit Illussanik titartaaneq-mit suliassaq sanaartugaq ilisimaneqartoq isumassarsiorfigineqarsinnaavoq, atuartut illorsualiap titartagartaa pillugu internet atuagaateqarfilluunniit atorlugu itisiliisinnaapput kingornalu suliartik saqqummiullugu. Naggataatigut atuartup sammisani nammineq illoqarfimmini/nunaqarfimmini kusanarluinnartumik sanaartukkamik siunnersuuteqarluni naggasiisinnaavoq assilisaminik imaluunniit A4-ark atorlugu frimærkimik titartakkaminik toqqaanerminnillu tunngavilersuuteqassaaq. 4

5 Arbejdet med arkitektur Ide til undervisningsforløb med inspiration fra nye frimærker i arbejdet med arkitektur. Af.: Bent Mortensen, Konsulent. Uddannelsesstyrelsen Tele har udgivet fire frimærker, der giver et indblik i arkitekturen og dens udvikling i Grønland. Brug disse frimærker som igangsætter og inspiration for elevernes arbejde med arkitektur. Lad eleverne gå ind på Teles hjemmeside og læs om frimærkeserien Grønlands arkitektur I og II. Snak med eleverne om byggeformer og specielle bygninger i egen by/bygd. Materialet Arkitektur (Ilinniusiorfik, 2009) har opgaver, som direkte lægger op til undervisningsforslag, hvor ovennævnte frimærker kan inddrages. Fx kan afsnittet Byggematerialer før i tiden (side 28) anvendes i forbindelse med frimærkerne Vinterhuset og Sommerteltet. Her skal eleverne blandt andet bygge en model. Frimærket Nordatlantisk byggetradition - i forskellige farver kan inddrage opgaver fra Typehuse (side 34) og opgaver fra Bygninger og farver (side 18) i Arkitektur. Endvidere har Tele udgivet et frimærke med større offentlige byggerier, med bygninger som blandt andet er inspireret af den grønlandske natur. Fx er Katuaq s bølgende facade et symbol på nordlyset, mens taget på Malik (svømmehallen i Nuuk) giver indtryk af en bølge. Her kan hentes inspiration til et undervisningsforløb fra Arkitektur i opgaven En kendt bygning, hvor eleverne kan fordybe sig i arkitekturen bag et kendt bygningsværk ved brug af internettet eller biblioteket med efterfølgende fremlæggelse. Afslutningsvis kan eleven afslutte forløbet med at komme med eget forslag til en arkitektonisk perle fra egen by/bygd fotograferet eller tegnet som et frimærke på et A4-ark og fremlagt med begrundelse for valget. 5

6 Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Atorniartarfianik ilisarititsineq - Ilinnik illillu atuartitsininnik tapersersuineq All.: Kirsten Olsen, afdelingsleder Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup pingaarnertut suliassaraa meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi siunertat naapertorlugit atuartut ataasiakkaat piginnaasaasa ineriartortinneqarnissaat, kiisalu meeqqqat inuiaqatigiinni kalaallini minnerunngitsumillu nunarsuarmioqatigiinni peqataasinnaalersinniarlugit piginnaanngorsarneqarnissaat tapersersussallugu. Atorniartarfik atuagaatinik assigiinngitsunik katersaateqarpoq, immikkoortunut marluinnut avitanik: Informationssamlingen / Atuartitsissutinik paasissutissiivik saqqummiivik aamma Fællessamlingen / Atuartitsissutinik Atorniartarfik. Immikkoortortaqarfimmi sulisut naapissinnaasatit Ateq Atorfik Atuartitsissusiat saqqummiivimmiititat tassaapput ilinniusiat katersaatit atuarfinnut atortussiat Qallunaat Nunaanni naqiterisitsisarfinneersut nutaat, taakkunanngalu immikkoortortaqarfiup atuagassaataasa ilaat atuakkiaq ataaseq atorniarsinnaavat, qulequttamulluunniit aalajangersimasumut tunngatillugu karsi ilivitsoq ilinniusianik ataqatigiissumik aaqqissukkanik atortussanilluunniit imalik atorniarsinnaavatit. Taamaattorli pineqartut taakkua taamaallaat illit misissugassattut atorniarneqarsinnaatitaapput, ulluinnarni atuartunik atuartitsissutitut atorneqarsinnaatitaanatik. Kirsten Olsen Kathrine Knudsen Sofiâraq Tobiassen Immikkoortortaqarfimmi pisortaq Pamersaanermik suleqataasoq Pamersaanermik suleqataasoq Atuarfimmi atuartitsissusianik naqiterititsisarfiup ilinniusiorfiup nammineq saqqummersitai aamma immikkoortortaqarfimmi tassani saquummersinneqartarput atorniarneqarsinnaallutillu. Aammattaaq atuakkiat atuagassiallu perorsaanermut tunngasunik imallit maani katersaatit atorneqarsinnaapput, taakkualu ingerlaavartumik nutarterneqartuartuupput. Atuakkianik atuagassianilluunniit piukkussaqarunik, atuartitsisartut innersuussuteqarnissamut tikilluaqqusaapput. Johan Petrussen Atorniartarfimmi allaffimmioq Randi Christensen Steen Lynge Ilinniartoq ikiorteq Studieteknikeri Immikkoortortaqarfiit mail-ikkut aamma attavigisinnaavatit: Atorniartarfik Saqqummiivik: info@inerisaavik.gl Atuartitsissusianik ataatsimoortunik atorniartarfik: booking@inerisaavik.gl 6

7 Atuartitsissusianik Atorniartarfiup klassekkaanut atortussiat, dvd-t, video-t, filmit ilinniusiallu pissanganartut atortussiallu tigussaasut imarai, atuarfeqarfiit nunatsinnilu suliffeqarfiit allat atorniarsinnaasaat. Immikkoortortaqarfik ilinniusianut, pingaartumik atuakkianut oqaluttualianut filmilianullu atasunik, mappinik saniatigut tapertatullu suliassatut sulianik atuartitsissutitullu ingerlatassiatut sulianik amerlasuunik peqarpoq, immikkoortortaqarfiup sulisuinit sulianik. Katersugaatit taakkua ataavartumik nutarterneqartuarput, atorniartartullu ilinniutitut atortussianik nutaanik piseqqusillutik, siunnersuuteqarnissamut tikilluaqqusaapput. DR-ip, TV2-p tv-kanalillu 25-it allat aallakaatitassiarisartagaat pissarsiarisinnaavugut. Atuartitsisartut Unilogin atorlugu iserfigisinnaavaat, taassuma atuartitsisartup ATTAT-mut isissutitut loginia assigaa. Tassuuna takuneqarsinnaapput aallakaatitassiat sorliit pissarsiarineqarsinnaanersut kiisalu aallakaatitassiat ataasiakkaat nassuiaatitaat atuarsinnaallugit. Aallakaatitassiat taakkua ilissi nammineerlusi inniminnersinnaanngilasi, uagulli inniminniikkusoqaassi. Atorniartartulli naatsorsuutigisariaqarpaat sapaatit akunneri marluk - pingasut utaqqisariaqassallutik, aallakaatitassiat pissarsiarineqaqqaariarlutik piareersaqqaagassaasarmata. Atuarfiilli 50 kr.-inik akiliillutik atorniakkaminnik toqqorsivimmiititsisinnaanertik toqqarsinnaavaat. Ilinniusiorfiup atortussiaanik inniminniineq Atortussiat tamarmik Ilinniusiorfiup nittartagaatigut allaaserineqartarput. Inniminnigassat normui inniminnigassallu allattorsimaffii Lagerlistimi, atuarfinnut tamanut nassiussuunneqartartumi takuneqarsinnaapput. Atortussiat tamarmik, atuarfinnut tamanut akeqanngitsut, mailikkut imaluunniit fax-ikkut inniminnerneqarsinnaapput. Toqqaannartumik siumoortumillu innimiinniineq on-line BookingWeb - aqqutigalugu Atuartitsissusianik Atorniartarfimmut toqqaannartumik atortussianik inniminniissinnaaneq periarfissaavoq. Siumoortumik inniminniiniaraanni atorniarnermi normu pinkodelu piumasaqaataapput, taakkualu immikkoortortaqarfimmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput. Aammattaaq atuartitsinermi atortussianik katersaatinik paasissutissiisarfimmiititanik misissuerusukkaanni atuartunut nittartagarput (elevweb) info.inerisaavik.gl -ikkut takuneqarsinnaapput. Atorniartitseriaatsitsinnut marluvinnut ilitsersuutit quppersakkat, nittartagarput aqqutigalugu tamarmik aaneqarsinnaapput. Atorniartarfimmi makkua nassaarisinnaavatit Atuartitsinermi ilinniartitsinermilu atortussiat nutaanerpaat Atuartitsissutinut tunngasunik siunnersuineq ilitsersuinerlu Illit atuartitsininnut isumassarsiorfik 7

8 Atortussiat katersaatit Ilinniusiat ataqatigiissumik aaqqissukkat Klassesæt-it Saniatigut tapertassatut atortussiat tigussaasut, soorlu Ipad-it, cirkuskarsi, papirfabrikki il.il.. Atuakkat, dvd-it, spil-lit filmillu Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut mappit kopiigassanik piariikkanik atuartitsissusianik imallit (nittartakkatsinni aamma takuneqarsinnaapput) Internetikkut periarfissat nittartakkat programmillu atuartitsinermut tunngasunik imallit Taarseraattunik qulequtsersorluni saqqummersitat imaluunniit naqiterisitsisarfinniit immikkut ittunik saqqummersitat Immikkoortortaqarfiup qarasaasiai atorlugit internetsikkut attaveqaatinik atuisinnaaneq Pc-mik nassaruit toqqaannartumik onlinekkut attavilernissamut periarfissaqarputit Makkuninnga ikiorsinnaavatsigit Atortussianik ujaaseqatigisinnaavatsigit ilitsersuussinnaallutillu Atuartitsinermi atortussiat pillugit paasissutissiisinnaavugut Toqqaannartumik online-kkut katalogini ujarliussinnaavatsigit il. il. Atuartitsinerup ingerlanneqarsinnaanerinik imassarsiornerit isumassarsiornerillu Illit atuarfik sullivigisat atortussianik pisitinnialerukku pitsaassusissaq qulakkeerniarlugu atuartitsissutinut pineqartunut siunnersortinut siunnersortissinnaavutit ilitsersortillutillu Atortussianik inniminniineq Atorniartarfiup atortussaataanik ujarlernissamut inniminniinissamullu arlalinnik periarfissaqarputit: Bookingweb aamma Elevweb atorlugit katersaatit sunik imaqarnersut misissorsinnaavatit. Sianersinnaavutit imaluunniit mail-ersinnaavutit Immikkoortortaqarfik Kissarneqqortuunnguaq / Vandsøvej 20 Nuummiittoq pulaarsinnaavat Atortussianik nassiussuineq Atortussiat atukkatit illit atuarfinnut toqqaannartumik nassiutissavagut nassiussinermilu aningaasartuutit uagut akilerlugit. Atortussiat atoriikkappit uagutsinnut utertinneqarnerat, atuarfiup nammineq akiligassaraa. Atuartitsissutinik katersaatinik atorniartarfimmiit atorniarnermut piumasaqaatit Atortitsinerit siunnersunerillu suulluunniit tamarmik ilinnut atuarfinnullu akeqanngillat, taamaallaat atoriikkat utertinneqarnissaat kisiat atuarfiup akiligassaraa. Filmit sapaatit akunnerini marlunni atorneqarsinnaapput atortussallu allat qaammat ataaseq atorneqarsinnaallutik sivitsuinissamullu periarfissaqarpoq. Atortussiat atukkat utertinneqanngitsoortut, malittarisassat malillugit akiliisitaanikkut taarserneqassapput. Taarsiisitsinermi malittarisassat Atorniartarfimmi atugassat meeqqat atuarfiini atuartitsisartunit ilinniarfeqarfinnilu sulisunit tamanit atorneqarsinnaapput, soorlu aamma ilinniartut, ulluunerani meeqqerivinni sulisut suliffeqarfiullu nammineq iluani ilaatigut sulisut atorniarsinnaatitaasut. Atorniartitsinermi piffissaliussat ataqqineqarnissaat aallaaviuvoq. Nukingisaareriaaseq aalajangersimasoq suleriaasiuvoq, naallu arlaleriarluni nukingisaarisoqareeraluartoq, atortussiat atorsimasat utertinneqarsimanngippata, atorsimasat nalingattut angissusilimmik akiligassamik nassitsisoqassaaq qaavatigullu allaffissornikkut sulinermut akitsuummik 100 kr-imik ilaneqassalluni. Matumani ilinniartitsisut meeqqat atuarfianeersut pineqaraangata, suleriaaseq imaattarpoq, akiligassaq ilinniartitsisup suliffigisaanut, kommunimut akilerallartinneqartarpoq. Suliffeqarfiit / atortartullu allat toqqaannartumik akiligassamik nassinneqartarput. 8

9 En præsentation af Udlånsafdelingen i Uddannelsesstyrelsen - en håndsrækning til dig og din undervisning Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder Uddannelsesstyrelsens hovedopgave er at understøtte den enkelte elevs kompetenceudvikling i henhold til folkeskolens formål, samt give børnene en ballast til at begå sig i det grønlandske samfund og i det globale samfund i det hele taget. Atorniartarfik / Udlånsafdelingen indeholder forskellige bogsamlinger, som i praksis deles i to, nemlig: Informationssamlingen og Fællessamlingen. Personalet, du møder i afdelingen, er: Navn Stilling Kirsten Olsen Kathrine Knudsen Sofiâraq Tobiassen Johan Petrussen Randi Christensen Steen Lynge Afdelingsleder Pædagogisk medarbejder Pædagogisk medarbejder Assistent i Fællessamlingen Studentermedhjælper Studietekniker Informationssamlingen består af nye materialer fra danske skolebogsforlag, hvoraf du kan låne et enkelt udlånseksemplar af afdelingens titler, en hel kasse med lærebogssystemer eller materialer til et bestemt emne. Disse kan dog kun lånes til gennemsyn og må ikke anvendes af elever i den daglige undervisning. Skolebogsforlaget Ilinniusiorfiks egne udgivelser bliver også udstillet i afdelingen og kan lånes og bruges i undervisningen. Desuden findes her en samling af pædagogisk litteratur og tidsskrifter til udlån, som opdateres løbende. Undervisere er velkomne til at foreslå titler til indkøb til afdelingen. Du kan også kontakte afdelingerne pr. mail: Informationssamlingen: info@inerisaavik.gl Fællessamlingen: booking@inerisaavik.gl 9

10 Fællessamlingen rummer klassesæt, dvd, film og mange spændende konkrete undervisningsmaterialer, som udlånes til skoler og andre institutioner i landet. Til mange, særligt skønlitterære titler og film, eksisterer tilhørende opgavemapper/undervisningsforløb udarbejdet af personalet i afdelingen. Samlingen opdateres løbende, og lånerne er altid velkomne til at komme med forslag til nyanskaffelser. Vi kan skaffe tv-udsendelser fra DR, TV2 og 25 andre tv-kanaler. På kan undervisere logge ind med unilogin, som er det samme som underviserens ATTAT-login. Her kan man se, hvilke udsendelser, der kan skaffes samt læse beskrivelser af de enkelte programmer. I kan ikke selv rekvirere disse udsendelser, men vi gør det meget gerne for jer. Lånerne må dog påregne en leveringstid på 2-3 uger, da udsendelserne først skal rekvireres og klargøres. Skolerne kan også vælge at købe et deponeringseksempar gennem os det koster 50 kr. Bestilling af materialer fra Ilinniusiorfik Alle materialer er beskrevet på Ilinniusiorfiks hjemmeside. Bestillingsnumre og bestillingsliste findes i Lagerlisten, som er sendt til alle skoler. Materialerne, der er gratis for folkeskolerne, kan rekvireres via mail eller fax. Booking og reservation on-line Det er muligt online på BookingWeb at søge og reservere materialer fra Fællessamlingen. For at reservere kræves et lånenummer og en pinkode, som kan fås ved henvendelse i afdelingen. Materialer fra Informationssamlingen kan også ses online på Elevweb Vejledninger til begge udlånssystemer findes i foldere, der kan downloades fra vores hjemmeside. I Atorniartarfik / Udlånsafdelingen finder du De nyeste undervisningsmaterialer og læremidler Faglig rådgivning og vejledning Inspiration til din undervisning Materialer i samlingerne Lærebogssystemer Klassesæt Supplerende konkrete materialer, bl.a andet Ipads, cirkuskasse, papirfabrik m.m., Bøger, dvd er, spil og film Lærer til lærer-mapper med kopiklare undervisningsforløb (findes også på hjemmesiden) Adgang til undervisningsrelevante netsider og programmer Udstillinger med skiftende temaer eller specielle udstillinger fra forlag Netadgang via afdelingens pc ere On-line mulighed for din medbragte pc 10

11 Vi hjælper dig med Materialesøgning og vejledning Information om undervisningsmidler Informationssøgning i online kataloger mv. Inspiration og ideer til undervisningsforløb Rådgivning og vejledning fra relevante fagkonsulenter for at sikre et kvalificeret indkøb af materialer til din skole Lånevilkår i Informationssamlingen Al hjemlån og rådgivning om materialer er gratis for dig og din skole, bortset fra udgifter til returnering af lånte materialer. Lånetiden er på 2 uger for film og 1 måned for øvrige materialer med mulighed for at forny lånet. Materialer, der ikke returneres, skal erstattes efter gældende regler. Bestilling af materialer Du kan søge efter og bestille materialer fra Atorniartarfik / Udlånsafdelingen på flere måder: Via Bookingweb og Elevweb kan du få et overblik over, hvad der findes af materialer i samlingen. Ringe eller sende os en mail Ved at besøge afdelingen på Kissarneqqortuunnguaq / Vandsøvej 20 i Nuuk Levering af materialer Vi leverer materialerne direkte på din skole og betaler forsendelsesomkostninger. Ved returnering af materialerne er det skolen, der betaler udgifterne. Erstatningsregler Materialerne i Atorniartarfik kan lånes af alle undervisere fra folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, ligesom studerende, personale fra daginstitutioner og visse private instanser. Som udgangspunkt skal lånetiderne overholdes. Der køres med et rykkersystem, og hvis materialerne ikke, trods gentagne rykkere, returneres, vil der blive udskrevet en regning på et beløb svarende til værdien af de bortkomne materialer plus et administrationsgebyr på 100 kr. Når det drejer sig om lærere fra folkeskolen, er proceduren sådan, at beløbet mellemregnes med den kommune, læreren arbejder i. Andre institutioner/lånere får regningen tilsendt direkte. 11

12 Aasaq taana All.: Trine Pauck Hansen, siunnersorti, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Den her sommer Aasaq taanna graphic noveliuvoq oqaluttualiaq allatulluunniit oqaatigalugu titartagaavoq oqaluttualiatut takissusiligaq, assiliartaminit tiguartinnartunit oqaluttarisaminillu atuartumik ima tiguaasinnatigisoq, atuartup quppernerup tullia suli ataaseq atualaaqqaartariaqaartarlugu. Oqaluttuap imarisaa Awago Beachimi pisimasuutinneqarpoq, Amerikami Avannarlermi feriartarfimmi piviusuusaartitami, oqaluttualiallu imarisaa Rose -mut aqqaneq marlunnik ukiulimmut oqaluttuaritinneqarpoq, aasarsiortarfimmi ilaqutariit-aasat tamaasa feriarfigisartagaanni pisimasuutitaq. Den her sommer -mi Aasaq taanna -mi Rose-p meeraanerup inersimasuunerullu akornanni inissisimaneq misigaa, tamannalu misikkarissumik sungiussisimarpaluttumillu oqaluttuarineqarpoq. Aasaq taannaavoq, ikinngunnilu Windy, inerteqqutaasunik iliuuseqarnerup tipaatsunnartuinik paasisaqalerfiat filminik ersinartunik taamannaannaq isiginnaarnerit, aammattaarli eqqissiveerunnarnerusunik pisimasoqarpoq, timip inerikkiartulerneranik nukappiaqqanullu soqutiginninnermik paasinnikkiartulernernik. Aammattaarli aasaq taannaavoq, angajoqqaat aamma inuinnaanerat erseqqissimmat ajornartorsiutit qaangerniagassallu, meeqqanut peqqusersuitsunut ilumoortumik paasitinneqanngitsut, taamaakkaluartorli misigitinneqartut. Rosep aamma Windyp allaqquttussaanngitsumik inuusuttuaranngoriartulerneq aqqusaagassartik aqqutigilerpaat, isumaqaraannilu Awago Beach tassaasoq, aasarsiortarfik, nuannaarfik ilaqutariittullu asanninnermik misigisaqarfik, tamanna teqeqqumut puigugaareerpoq, ajortuinnaanngillalli Windy aamma Rose aappaagu Awago Beachimi feriami naapeqqissapput taamanikkornissaanullu annertuunik allanngortoqarsimassagunarpoq. Atuagaq aasaaneratuulli takeqaaq, imatut paasillugu, aasaanerani feria tamaat quppernerit 317 nit atorlugit oqaluttuarineqarmat, tassani ulluinnarni inuunerup assigiiaaginnartumik ingerlanera takutinneqarluni, tassani aasaanerani feriarnerup eqqissilluni minutsikkaartumik ingerlanera malunnarluni qallikkulli pisut tunuanni pisut assilissatigut ersersinneqarput aamma amerlanertigut inuttaasut akunnerminni killeqaqisumik attaveqatigiinnerat ersersinneqarluni, tamatumalu atuagaq atuassallugu assorsuaq kajungernarsisippaa, misiginarluni atuagaq naallugu atuakatareersimallugu. Qallunaatut atuartitsininni makkuninnga ingerlataqaruit ilaqutariittut inuuneq eqqaasiorlugu, asaqatigiinneq, ikinngutigiinneq, inuusuttuaranngulerneq imaluunniit inuusuttuaraneq taava grafiskimik titartartakkatut oqaluttualiaq una atuartitsissutinnut pissanganartumik tapertassatsialaavoq. Katersaatinik atorniartarfimmi klassesættitut atorneqarsinnaalereerpoq. 12

13 Den her sommer Af: Trine Pauck Hansen, fagkonsulent, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Den her sommer er en graphic novel eller sagt med andre ord en tegneserie i romanlængde, som med sine betagende billeder og fortælling vil motivere eleverne til liiige at læse en side mere. Handlingen foregår i Awago Beach, et fiktivt feriested i Nord Amerika, og historien fortælles af den 12-årige Rose, som er på den årligt tilbagevendende familie-sommerferie i sommerhus. I Den her sommer oplever Rose at stå mellem at være barn og voksen, hvilket skildres på en fintfølende og indlevende måde. Det bliver sommeren, hvor hun med veninden Windy opdager fryden ved at gøre noget forbudt se gyserfilm i lange baner, men også den mere urovækkende, gryende interesse for det modsatte køn og kroppens udvikling. Men det er også sommeren, hvor det bliver tydeligt, at forældre også er mennesker - med problemer og udfordringer, som man som barn ikke får lov til at få ærligt indblik i, men som man alligevel underlægges. Rose og Windy er på den ubønhørlige rejse mod at blive teenagere, og idéen om Awago Beach, som stedet med sommer, glæde og familiekærlighed, er skudt til hjørnet, men helt håbløst er det ikke Windy og Rose skal mødes igen til næste års ferie på Awago Beach og til den tid er der nok sket store forandringer. man får lov at se feriens daglig trommerum udfolde sig, og man mærker minutterne gå i sommerferiens ro og mag men der sker ting under overfladen, som kommer til udtryk i billederne og den til tider meget sparsomme kommunikation mellem karaktererne, hvilket gør bogen utrolig dragende, og pludselig er den læst til ende. Har du et forløb i din danskundervisning omkring familieliv, kærlighed, venskab, pubertet eller ungdom er denne grafiske novelle et rigtig godt indspark til en spændende undervisning. Den kan lånes som klassesæt i fællessamlingen. Bogen er lang som en sommer på den måde, at den på sine 317 sider beskriver en hel sommerferie, hvor 13

14 Finlandimi naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut pillugit periutsit naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut pillugit suliaqartut Jyvasküla Universitetimut dec imi paasisassarsiorlutik angalanerannit paasisat pillugit allaaserisaq All.: Mette Larsen Lyberth, naliliisarfimmi sulisoq, Ilinniartitaanermut aqutsisoqarfik Finlandimi atuartut nunarsuaq tamakkerlugu atuffarinnerpaatut inissisimapput, ilaatigut tamanna PISA-mi misiliinermi angusani takuneqarsinnaavoq. Jyvasküla Universitetimi paasisassarsiorluta angalanitsinni paasivarput, misissuinerit tamakku oqaatigineqartartutut eqqortuusut. Finskit atuarfitsik pingaartilluinnartuuaat tamannalu pissutigalugu pitsaalluinnartumik atuarfeqarfeqarput, ilaatigut ilinniartitsisunngorniarluni ilinniarfimmut isernissamut qaffasissumik piumasaqaatitaqarnikkut. Finlandimi ilinniartitsisut ilisimatusarfimmi ilinniagartuujupput, pikkorissarnissamut ilinniaqqinnissamullu piumassuseqarluartut, amerlanertigut sulereernerup kingorna ingerlattarlugu. Assersuutigalugu 1. Klassimi ilinniartitsisoq malinnaaffigisarput, ilinniartitsisutut atuartitsinermi saniatigut ph.d-mut ilinniarpoq. Atuartitsinermi atortussiat aamma ilisimatusarneq tunngavigalugu ineriartortitaapput minnerunngitsumillu siusissukkut atuarniarnikkut aaqqissuuteqqissaakkamik periuseqarlutik atuartitsisarlutik. Finskit iliuusissanik annertuunik nutarterinernilluunniit aallartisartinnatik eqqarsaatigilluakkamik sukumeeqqissaartumillu pilersaarusiortarput. Universitetsskolemi atuarnermik ilinniatitsisumik pulaarnerput. Assimi takuneqarsinnaavoq Sirpa, ph.d. atuarfimmilu pisortaq. Atuarfimmut isernermi siulleq maluginiagassaq tassaavoq, eqqissisimaneq, tamannalu atuartitsinermi aamma takuarput. Naak atuartitsinermi atuarnermik allannermillu ilinniartitsinermi periutsit assigiinngitsut atorneqaraluartut, atuartut ilinniarnissamut tunniusimalluarput piumassuseqarluarlutillu. Digitalimik atortussiat atuartitsinermi nalinginnaasutut atorluarneqarput. 14

15 Assimi takuneqarsinnaavoq Niilo Mäki Instituuttis pisortaata, Juha-Matti Latvalap instituttimi suut suliarisarnerlugit saqqummiukkai. Assimittaaq aamma takuneqarsinnaavoq Mikko Aro, Faculty of Education University of Jyväskylä immikkut atuartitsinermut professori, sammisaralugit atuarniarnermik allanniarnermillu piginnaasaqalertarneq, naqinnernik ilisarsisinnaannginneq, ilikkarniarnikkut ajornartorsiuteqarneq kiisalu kisitsisinik ilisarsisinnaannginneq. Ilisimatusarnermi Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia peqataavoq kiisalu naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunik paasisaqarnissamut periusissanik ineriartortitseqataasimavoq. Finlandimi universitetinut pulaarnissatsinnut ataqatigiissaarisuuvoq. Finskit allattaasiat kalaallisut allattaaseq assigalugu nipit atorlugit katiterneqartarput. Naqinnerit nipaat naqinnerillu taaneri imminnut ataqatigiilluinnartuupput, oqaasiisalu sannaat kalaallisut oqaatsit sannaanut assinguvoq. Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq atuarniarnermut allanniarnermullu tunngalluinnarmat, inuiaqatigiit allannikkut najoqqutassaat oqaatsillu sannaat eqqarsaatigalugit, Kalaallit Nunanni naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut pillugit iliuusissaq pillugu suliniummut tunngatillugu finskit misilittagaat pillugit paasisassarsiornissaq pisariaqarsimavoq, tamannalu decembarimi 2015-imi aatsaat piviusunngortinneqartumik. Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia Finlandimi ilisimatusartut arlallit, ukiuni arlalinni ilisimatusarnikkut ingerlatsisoqarsimavoq, taasimasaminnik Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia (JLS), 1993-imiit ulloq manna tikillugu, Heikki Lyytinen, neuropsykologimi professori siuttoralugu meeqqat 200-t inunngorneranniit malinnaaffigisaraat. Taama periuseqarnikkut aasiit finskit suleriaasertik takuteqqippaat, misissuinerit inerisaanerillu aallartikkaangamikkit sukumiisumik periuseqartarnertik. Misissuinerup ilaatigut siunertaraa, meeqqat naqinnernik ilisarsisinnaanermut ajornartorsiuteqaleratarnissamut qanittut malittarinissaat paasinissaallu (naqinnernik ilisarsisinnaannginneq kingornuttakkatut isigalugu), oqaatsitigut allattaatsitigullu sutigut ajornartorsiuteqalertarnersut, kiisalu qanoq ineriartortarnersut il.il.. Misissuineq tamanna ilisimatusarnikkut ineriartortitsinikkut tunngaviliilluarsimavoq. Assersuutigalugu suliniutip ingerlannerani meeqqat naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut paasiniarlugit periusissanik misileraasimapput ineriartortitsisimallutillu kingornalu iliuusissanik atortussianillu ineriartortitsisimapput. Angalanitsinni saqqummiisut amerlanerpaat ilisimatusartuupput, qulaani taaneqartumut ilisimatusaqataasimallutik imaluunniit annerusumik minnerusumilluunniit peqataasimallutik. Tamatuma kinguneraa, ataatsimut ataqatigiissumik aaqqissuussisimanerat, ersarilluinnarporlu saqqummiussat takutitallu imminnut ataqatigiilluinnarnerat. Heikki Lyytinen JLS pillugu saqqummiussisoq tunuatungaanilu takuneqarsinnaavoq Graphogame Agora Centerimi universitetip ilaani aallartisarneqarnerata tunngavilerneqarnera. Maanna Unescomi allassinnaalernermut atuarsinnaalernermullu siulittaasuuvoq, Chair for Literacy ( ). 15

16 Lukimat aamma Graphogame JLS, tunngavigalugu pinngortut ilagaat LukiMat, qarasaasiaq atorlugu atuarniarnermut kiisalu matematikkimik ilinniarnermut atortussiaq tamanut akeqanngitsoq ilinniartitsisunut, psykologinut imaluunniit allanut tamakkununnga sammisalinnut saaffiginnittoq kiisalu angajoqqaanut (tak. fi). Qarasaasiaq atorlugu atortussiap ilaatigut imarivai, meeqqat atuarniarnikkut matematikkimilu ilikkariartortarnerat pillugit paasissutissat aamma taakkua pillugit ajornartorsiutigisartagaat kiisalu naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut qanoq paasissanerlugit atortussiat misiliusiaasut. LukiMat Niilo Mäki Instituutti suleqatigalugu suliaavoq, ilikkarniarnikkut ajornartorsiuteqartartut pillugit tamatigoortumik ilisimatusarfiusoq, angalanitsinni aamma ornitarput. Institutti sammisamut tunngassuteqartumut atortussianik, periusissanik iliuusissanillu ineriartortitsisuuvoq. LukiMat-imi aamma Graphogame inissisimavoq ilisimatusarneq tunngavigalugu computerspil atorlugu atortussiaq, meeqqanut atuarniarnermik ilinniartitsissutaasinnaasoq pingaartumik meeqqanut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunut. Pinnguarnermi meeqqat naqqinnerit nipaat isikkuilu qaffasissutsit assiginngitsut atorlugit ilinniarsinnaavaat, pinnguaatillu ingerlannerani naqinnerit katiterlugit oqaasiliorsinnaanngussallutik. Pingaarnerpaatut oqaatigineqarsinnaavoq, pinnguaat naleqqussartarnera meeqqat atuarsinnaaneranut killiffianullu tulluarsartarpoq, piginnaasaalu tunngavigalugu qaffasissutsimut ineriartuutaasinnaasumut inissittarluni. Taamaattumik pinnguaat/ilinniut atuartup killiffia pillugu nalilersuutinik katersisarpoq, atuartup ilikkariartornerata qanoq isikkoqarneranik ingerlaavartumik nalilersuisarluni, ilinniartitsisullu atuartup ineriartornera taamaalilluni malinnaaffigisinnaalersarpaa. Pinnguarnerup ingerlanerani atuartoq pitsaasumik utertitsiffigineqartuartarpoq, atuartoq sammisaminut tiguartisimanera ataavartissinnaavaa piffissamillu naleqquttumik ilikkariartornissaanut periarfissiisarluni. Naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunut periuseq pitsaasoq Oqaatigineqareersutut finskit allattaasiat kalaallisut allattaaserput assigalugu naqinnerit nipaat malillugit allaaseqarput, tassa imaappoq amerlasuut sukkasuumik atuarsinnaalersarput, naqinnerit nipaat taanerallu imminnut qanittuummata. Finskit tamanna tunngavigalugu misissorsimavaat, allattaatsini naqinnerit nipaannut qanittuni qanoq atuarniarnikkut ajornartorsiutit suut takkuttarnersut, paasisimavaallu sukkassutsimik atuarniarnermik ajornartorsiuteqartarneq pinngortartoq eqqortumik atuarniarnermut tunnganerunani, soorlu qallunaatut tuluttullu oqaaseqartuusut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut ajornartorsiutigisartagaannut assingunani, allattaasianni naqinnerit nipaat taanerallu amerlanertigut assigiinneq ajoramik. Paasisatik tunngavigalugit misiliutinik ineriartortitsisimapput, atuarnerup sukkassusaanik nattaqqallasaanngitsumillu atuarnermik uuttuutaallutik - paasisaq pingaarutilik, atuartunut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunut misiliutinik ineriartortitsinitsinni tunngavigisinnaasarput. Finlandimi misilitsissutit upperinngilaat. Taamaattorli atuartunut 1. 6 klassinut ilikkariartornerannik naliliissutissanik atortussiaateqarput. Taamatuttaarlu naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunut aamma atortussiornermikkut iliuuseqarput. Atuartut misilittarpaat, atuarniarnikkut sukumiinerusumik ikorfartortariaqarnersut paasiniarlugit imaluunniit ingerlaavartumik ilikkariartornerat nalilersortariaqarnersoq. Taamaattumik misiliusiaat progress monitoring siumut isigisumik uuttuutaapput. Atuartut atuarniarnikkut ineriartornerat allaaserineqartarpoq nappaatip suussusaanik takutitsiniarnerunani. Tassa imaappoq naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut uuttorneqartarput/misilinneqartarput sukkanerpaamik ikorfartorniarlugit. Assersuutigalugu Qallunaat Nunaannisut diagnoserineq ajorput matunik ammaaniarlutik ikorfartuinissamullu periarfissanik tikkuussiniarlutik. Diagnose tunngavigalugu aaqqissuinerup kinguneranik arriitsumik suliniartarnerup pinngortarnera ilisimaarivaat kiisalu meeqqat ataasiakkaat assigiinngitsumik eqqorneqartarnerisa kinguneri eqqumaffigalugit. Tamanna marlunnik peqquteqarpoq. Siullertut pikkorilluinnartunik ilinniartitsisoqarnikkut. Ilinniartitsisut immikkut ilinniagaqartuupput ilinniartitaanerminnilu atuarniarnerup ineriartortarneranik ilinniartinneqartarlutik, taamaalillutik sukkasuumik meeqqat ikorfartorsinnaalersarpaat. Aappaattut siusissukkut iliuuseqarnissaq pingaartitaraat. Atuartunut immikkut ikorfartortarialinnut iliuuseqarnerit amerlanerpaamik atuartuni nukarlerni pisarpoq. Atuarfiit tamarmik Niilo Maki Instituuttimit neqeroorfigineqartarput, atuartuutitik 1. aamma 2. Klassimi ingerlaavartumik atuarnerat pillugu malinnaaffigineqarsinnasut, taamaalillutik atuartut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut siusissukkut paasineqartarput siusissukkullu iliuuseqarfigineqarlutik ikiorserneqartarlutik. 1. aamma 2. klassimi atuartut atuarsinnaanerat allassinnaanerallu ukiumut pingasoriarlutik misilinneqartarput. Ikorfartuineq assersuutigalugu Qallunaat Nunaanni pingaartumillu aamma maani nunatsinni periarfissaanngitsoq ilisimaneqanngitsorlu ilinniarfigilluarsinnaasarpulli. 16

17 Praksis ift. ordblinde i Finland et indlæg fra dysleksigruppens studietur til Universitetet i Jyvasküla dec Af Mette Larsen Lyberth, evalueringsmedarbejder ved Ilinniartitaanermut aqutsisoqarfik De finske elever er verdensmestre i læsning, hvilket bl.a. kan ses i PISA-tests. På vores inspirationstur til Jyvasküla Universitet erfarede vi, at disse undersøgelser passer meget godt til virkeligheden. Det finske folk værner om deres skole og har derfor et solidt skolesystem med bl.a. høje afgangskrav til læreruddannelsen. De finske skolelærere er universitetsuddannede, og de kæmper for efter- og videreuddannelse, som traditionelt ligger i deres fritid. Fx en tager lærer, der underviser i en 1. klasse, som vi observerede, en ph.d. uddannelse ved siden af sin stilling som lærer. Deres undervisningsmaterialer er også forskningsbaserede og ikke mindst de tidlige målrettede læseindsatser. Finnerne er særdeles grundige og tænker sig rigtigt godt om, inden de påbegynder større indsatser og reformer. Observation af læseundervisningen i 1. kl. i universitetsskolen. På billedet ses Sirpa, ph.d. og skoleinspektør. Det første indtryk når man kommer til skolen, er ro, hvilket vi også ser i undervisningen. Selvom der er mange forskellige læse- og skriveaktiviteter, er eleverne hele tiden engageret og motiveret til at lære. Digitale hjælpemidler bruges aktivt som en naturlig del af undervisningen. Finsk ortografi/retstavning er lydret ligesom grønlandsk. Der er et ret entydig forhold mellem lyd og bogstav, og deres sprogopbygning ligner grønlandsk. Eftersom fænomenet dysleksi/ordblindhed er relateret til læse- og skrivevanskeligheder ift. det omgivende samfunds skriftsprogsnormer og sprog- opbygning, har det været relevant at skulle hente inspiration fra finnerne til vores projekt Dysleksitiltag for skolebørn i Grønland , som er baggrund for turen, der dog først er blevet realiseret i december

18 På billedet præsenterer Niilo Mäki Instituuttis leder, Juha-Matti Latvala deres institut og hvad de arbejder med. På billedet ses også Mikko Aro, professor i specialundervisningen under Faculty of Education i University of Jyväskylä, der beskæftiger sig med literacy tilegnelse, dysleksi, indlæringsvanskeligheder og dyskalkuli. Han er aktiv medforsker i Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia og har bl.a været med til at udvikle procedurer til identifikation af ordblinde. Han koordinerede vores universitetsbesøg i Finland. Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia I Finland har en række forskere med Heikki Lyytinen, professor i neuropsykologi i spidsen gennemført en langtidsundersøgelse, fra 1993 til dags dato, hvor de fulgte 200 børn siden fødsel i en såkaldt Jyväskulä Longitudinal Study of Dyslexia (JLS). Endnu et eksempel på den finske praksis, når de igangsætter undersøgelser og projekter, de er dybt grundige. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at følge børn i risiko for dysleksi (ordblindhed er genetisk) for at identificere, hvilke specifikke sproglige- og skriftsproglige vanskeligheder disse har, hvilke udviklingsmønstre, de har m.v. Denne undersøgelse lægger et fundament for mange forsknings- og udviklingsopgaver. Eksempelvis har de i løbet af projektet afprøvet og udviklet procedurer til identifikation af dysleksielever og til efterfølgende interventionsmetoder og materialer. De personer, der holdt oplæg for os - de fleste er forskere, har således været medforskere eller er blevet involveret i større eller mindre grad i denne undersøgelse. Det betyder at, de har fælles fodslag og kan give os et samlet program, som tydeligt viser, at der er flow i aktiviteter og oplæg. Heikki Lyytinen holdt oplæg om JLS og baggrunden for oprettelsen for Graphogame i Agora Center, som er en del af universitetet. Han er nu Unesco Chair for Literacy ( ). Lukimat og Graphogame En af frugterne bag JLS er LukiMat, en webbaseret indlærings- og udviklingsplatform for grundlæggende læsefærdighed samt indlæringsberedskab for matematik, som er gratis for alle og henvender sig til lærere, psykologer eller andre fagpersoner samt til forældre (se evt. Webtjenesten indeholder bl.a. oplysninger om børns læring i læsning og matematik og vanskeligheder i disse færdigheder samt screeningsmaterialer bl.a. til identifikation af dysleksielever. LukiMat er oprettet i samarbejde med Niilo Mäki Instituutti, en multidisciplinær forskningsenhed for indlæringsvanskeligheder, som vi besøgte. Instituttet udvikler også materialer, metoder og interventionspraksis ift. det relevante emne. I lukimat ligger der også Graphogame - et evidensbaseret computerspil, som hjælper børn til at lære at læse især ordblinde elever. Med spillet lærer børnene de grundlæggende bogstaver og deres lyde at kende og gennem en række niveauer, bliver barnet gradvis i stand til at lære at forme disse bogstaver 18

19 til ord. Vigtigst, spillet indeholder et dynamisk element - adaptivt, idet det også tilpasser sig barnets eget niveau/læsefærdighed, og sætter yderligere niveauer i overensstemmelse med denne færdighed. Derfor indeholder spillet også et bagvedliggende evalueringsapparat, da det løbende evaluerer elevens læring og progression, således at man også som lærer kan følge med i elevens udvikling. Under spillet får barnet positiv feedback, der er med at til at engagere barnet - og der gives tilstrækkelig tid til at læring finder sted. Effektiv praksis til ordblinde Som sagt er finsk skriftsprog ligesom grønlandsk lydret, hvilket betyder, at mange hurtigt læret at læse, da der er et meget entydig forhold mellem lyd og bogstav. Finnerne har derved undersøgt, hvordan læsevanskeligheder i de lydrette ortografier er manifisteret og har fundet ud af, at det ses som et læsehastighedsproblem mere end som læsesikkerhed/ rigtighed, som danske og engelske ordblinde har problemer med, da deres ortografi ikke er lydret. På baggrund af det har de udviklet screeningsmaterialer, der måler læsehastighed og flydende læsning - et relevant fund, der kan danne udgangspunkt i vores videreudvikling af dysleksitest for skolebørn. har derfor mere karakter af progress monitoring. Eleverne får en læseudviklingsbeskrivelse og ikke en diagnose. Dvs. de screener/tester ordblinde med henblik på at hjælpe dem hurtigt. De stiller ikke diagnose, ligesom man gør i andre lande fx Danmark for at åbne nogle døre eller støttemuligheder. De er bevidste om den langvarige sagsbehandling der kan skabes, hvis man indretter systemet med diagnose og om de efterfølgende konsekvenser, der kan komme, som vil ramme de enkelte børn. Denne praksis skyldes 2 centrale faktorer. Den første er netop den mere professionelle lærerstab. Lærerne er specialuddannede og læseudviklingen er en integreret del af deres uddannelse, hvorfor de kan yde hurtig intervention. Den anden er et stort fokus på tidlig indsats. De fleste interventioner for elever med særlige behov gives i de yngste klasser. Alle skoler bliver tilbudt fra Niilo Maki Instituutti, at de kan lave løbende læseevaluering for deres 1. og 2. klasser, hvorfor elever med risiko for dysleksi hurtigt bliver opdaget og får ekstra støtte og intervention i skolen i de tidlige skoleår. De screener således deres elever 3. gange om året i 1. og 2. klasse i læsning og skrivning. Et støttesystem, som er ukendt land både i Danmark og i særdeles her i landet, og som vi kunne lære meget af. I Finland tror de ikke på testsystemet. Til gengæld er der kvalitative vurderinger af elevernes læring og progression fra kl. Sådan er det også med deres håndtering af ordblinde elever. De screener elever med henblik på at identificere elever, der har brug for intensiveret læsestøtte eller for løbende at evaluere deres progression. Deres screeningsmaterialer 19

20 Upernaaq - qaamaneq qalipaatillu Eqqumiitsuliornermi atuartitsinissamut siunnersuut (akullerni) All.: Bent Mortensen/Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Upernaami maanna seqineq kingumut kaperlaap kingorna uteqqippat, aasiit qalipaatit malunnartumik allanngorassapput pinngortitallu qalipaataanik sakkortusaassallutik. Qalipaatit pissusaat sunniutaallu assigiinngitsut amerlanernit ilisimaneqarput. Ukiup qalipaataa qaqortoq tungujuaartorlu nillimik issimillu misigititsisarpoq, seqerngulli uterneratigut qilaap ammaluaartumik aappaluaarnerata kissamik misigitittarpaatigut. Kikkut tamarmik tamanna maluginiartarpaat. Kisiannili qalipaatit isumaallu kiisalu qanoq paasissanerlugit assigiinngitsorpassuarnik isummersorfigineqartarput. Eqqumiitsuliortut ukiuni arlalinni aaqqissuussamik qalipaatit pillugit qanoq paasineqassanersut qanorlu isummersorfigineqassanersut suliaqartarsimapput, ilaatigut qalipaatit pillugit inuit allat peqatigalugit oqaloqatigisinnaajumallugit. Assersuutigalugu internettimi qalipaatinik misissueqqissaarnissamut assersuutinik arlalinnik nassaassaqarpoq: Aamma Ilinniusiorfiup saqqummersitaani Ilusilersuineq/Design qalipaatit ilisarnaatai pillugit assersuuteqarpoq atuartunullu aamma suliassani peqarluni. Ataani atuartitsinissamut siunnersuutaasumi siunertaavoq, atuartut qalipaatinik misissuinikkut misileraanikkullu qalipaatit qalipaatillu assigiinngiiaartut atuuffiinik ilisimasaqalissasut, aamma nammineq suliaqarnikkut qalipaatit pillugit sammisaqarnermi ilisimalikkaminnik takutitsisinnaalissasut. I. Qalipaatit pillugit nigaliliaq Qalipaatit pillugit nigaliliamik sammisaqarneq. Aallaqqaasiutigalugu sammineqarsinnaavoq assersuutigalugu atuartunut nammineq qalipaatit tunngaviusut atorlugit nigaliliortinneqarsinnaapput: tungujortoq, sungaartoq aappalaartorlu. Atuartut oqaloqatigineqassapput, akoorinermi qalipaatit suut pinngortarnersut. II. Qalipaatit sunniuteqartarneri Atuartut qalipaatit kissalaartut qalipaatillu nillertut oqaloqatigiissutigissavaat. III. Qalipagaq nillertoq Atuartut qalipaassapput, qalipaatit nillertut atorlugit. Atuartut assilisamik ilaanik qalipakkusutaminnik toqqaasinnaapput, ilusilersuinnarlugu titartakkamik qalipaallutik inaarsaasinnaapput, imaluunniit as- 20

21 sersuutigalugu internettimiit aallerlutik isumassarsiorsinnaapput. Atuartut qalipakkaminnik saqqummiissapput. IV. Qalipagaq kissartoq Qulaani suliassaq assigalugu sammineqassaaq, taamaallaalli kissartoq pillugu suliaassallutik. V. Qalipagaq: Upernaaq nillertup kissartullu akornganni nikinneq Atuartut pinngortitarpalaartumik imaluunniit abstraktimik/qalipakkamik ilisarnartuliaanngitsumik qulaani qulequtaq malillugu qalipaassapput. Nammineq qalipakkamik saqqummiineq Assersuutigalugu klassimi nivinngarlugu. Naliliineq Atuartup qalipaatit isumaannik ilisimasaqalersimassaaq qalipaatillu nammineq qalipakkamini toqqakkani pillugit saqqummiinermini nassuiarsinnaalersimassallugit. Atuartitsissutit kattullugit Eqqumiitsuliorneq qalipaatillu pillugit sammisaqarnermut tunngatillugu erinarsorneq nipilersornerlu ilanngunneqarsinnaapput. Assersuutigalugu qalipaatit pillugit erinarsuuteqarpoq ukunani Erinarsuutikka/Qalipaatit pigisakka kiisalu Erinarsuutit pinnguaatit ilinniartitsiup atuagaa/qalipaatit. Atuakkami kingullermi qalipaatit tunngaviusut kiisalu qalipaatit akuukkat ilaat taaneqarlutik. Aamma qallunaatut qalipaatit pillugit erinarsuuteqarpoq, soorlu Se min kjole. 21

22 Forår- lyset og farverne Et undervisningsforløb i kunst (mellemtrinnet) Af: Bent Mortensen/Uddannelsesstyrelsen Her i foråret, når solen atter vender tilbage efter vinterens mørketid, er det samtidig ensbetydende med, at farverne skifter og bliver forstærket i landskabet. Farvernes forskellige egenskaber og påvirkninger kendes af de fleste. Vinterens hvide og blå nuancer giver følelsen af kulde og frost, hvorimod solens fremkomst på himlen med sin orange runde kugle giver følelsen af varme. Det er noget, som alle har fornemmelse for. Men samtidig findes mange forskellige holdninger til farverne og deres betydning og tolkning. Kunstnere har gennem tiden forsøgt at systematisere og udarbejde farvesystemer til forståelse af farver og farveegenskaber, blandt andet for at kunne kommunikere om farver med andre mennesker. Der findes mange eksempler på materialer med farveanalyse fx på internettet: farvesymbolik-og-farvebetydning/. Også i Ilinniusiorfiks Ilisilersuineq/Design findes både eksempler på farvesymbolik og på elevopgaver. I nedenstående forslag til et undervisningsforløb er det formålet, at eleverne gennem udforskning og afprøvning med farver i undervisningsforløbet får indsigt i farvers og farvenuancers virkemidler, og gennem egne produkter demonstrerer egne udtryksformer, hvor viden om farvelæren er anvendt. I. Farvecirkel Gennemgang af farvecirklen. En god indledningsaktivitet ville fx være at lade eleverne lave deres egen farvecirkel med grundfarverne: blå, gul og råd. Samtale med eleverne om, hvilke farver man er kommet frem til ved blanding. II. Farvernes påvirkning Samtale med eleverne om varme farver og kolde farver. III. Et koldt maleri Eleverne maler et billede, hvor farverne skal udtrykke noget koldt. Eleverne kan vælge at male et udsnit fra eget foto, 22

23 færdiggøre en skitse-tegning som maleri, eller de kan hente inspiration fra fx internettet. Fremlæggelse af elevmaleri. IV. Et varmt maleri På samme måde som ovenstående opgave, men hvor udtrykket skal være noget varmt. V. Maleri Forår overgang mellem det kolde og det varme Eleverne maler et naturalistisk eller abstrakt billede ud fra ovenstående overskrift. Fremlæggelse og præsentation af eget maleri Fx ophæng i klassen. Evaluering Eleven skal kende til farvernes betydning og kunne redegøre for valg af farver ved fremlæggelse af eget maleri. Tværfaglighed I forbindelse med emnet kunst og farver kan inddrages sang og musik. Blandt andet findes sange om farver i Erinarsuutikka/Qalipaatit pigisakka og i Erinarsuutit pinnguaatit ilinniartitsisup atuagaa/qalipaatit. I sidstnævnte bliver både grundfarverne og en del blandingsfarver nævnt. Også på dansk findes sange med farver, fx Se min kjole. 23