Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune"

Transkript

1 Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November

2 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske erfaringer... 6 Resultater... 7 Hvem har svaret?... 7 Uddannelse, job og økonomi... 8 Geografi Bolig Ønsker til bolig i seniorlivet Boligønsker i seniorlivet (selvhjulpen) Boligønsker i seniorlivet (brug for hjælp) Boligens placering i forhold til indkøbsmuligheder mv Hjælp til selvhjælp Sociale relationer Helbred og aktiviteter Frygt i seniorlivet Et lykkeligt seniorliv Konklusion Litteratur Bilag

3 Indledning I arbejdet frem mod den endelige senior og boligpolitik er der lagt stor vægt på fremtidssikringen af politikken. Det vil sige, at politikken skal kunne rumme både de borgere, som er seniorer i dag, og de borgere, som bliver seniorer i fremtiden. På den baggrund har Borger & Sundhedsudvalget ønsket at gennemføre en undersøgelse af 1000 borgere i alderen år altså den gruppe borgere, som går ind i seniorlivet indenfor de kommende 10 år. Borger og Sundhedsudvalget samt styregruppen for senior og boligpolitikken er kommet med forslag til undersøgelsens spørgeskema. På den baggrund og under hensyntagen til temaerne i debatten på borgermødet mv. er spørgeskemaet udarbejdet. Undersøgelsens resultater skal bruges til at formulere en fremtidssikret seniorpolitik, som er relevant for borgerne. I det følgende er nogle af undersøgelsens resultater blevet analyseret. 3

4 Baggrund En bæredygtig og langsigtet seniorpolitik kan alene skabes ved grundig og målrettet planlægning. Der er derfor behov for at opnå mere konkret viden om en række af de kommende års udfordringer på ældreområdet. De kommende seniorer udgør som generation et markant brud med fortiden. Den er på en række områder forskellig for forgængerne i forhold til uddannelse, kvinders erhvervsarbejde, skilsmisser, faldende børnetal mv. Generationen er vokset op i en tid med velstand, og de var enten unge under tressernes ungdomsoprør eller unge i halvfjerdserne, hvor bl.a. kollektivister og græsrodsaktivister var trendsættende. De er vokset op med social tryghed og voksende forbrug, og de har i langt højere grad end de ældre generationer haft mulighed for at vælge at få en uddannelse. De har generelt flere ressourcer end generationerne før dem uddannelsesmæssigt, økonomisk og helbredsmæssigt. Flere har fået en god uddannelse, og de vil nok have en tendens til større uafhængighed, takket være det liv, de har levet, og takket være en god økonomi for de fleste. De vil leve et godt og spændende liv efter arbejdslivet, og de vil være mere individualistiske end tidligere generationer. De vil måske stille flere og mere varierede krav til samfundet og til sig selv. Mange ønsker viden, udvikling, oplevelser og valgmuligheder. Fremtidens ældre er således væsentligt forskellig fra de ældre vi kender i dag på en række parametre. Måske er de kommende ældre slet ikke ældre, som vi forstår det i dag. Begrebet ældre kan hævdes at være ved at ændre betydning sammen med den udvikling, der forlænger livet og sætter mange i stand til at bevare deres funktionsevne og øvrige udfoldelsesmuligheder langt op i alderen (1). De markante ændringer i levestandard, levemåde mv. for kommende generationer af seniorer i forhold til nutidens ældre medfører markante ændringer i den enkeltes forventninger, krav og ønsker til livet som senior. For at komme de mulige ændringer i forventninger, ønsker og krav hos fremtidens seniorer i møde valgte Borger & Sundhedsudvalget i Esbjerg Kommune at igangsætte en undersøgelse blandt kommunens borgere. Samtidig har det været afgørende for Borger & Sundhedsudvalget, at også kommende generationer af seniorer får mulighed for at påvirke den endelige politiks udseende. Mere end 1000 borgere har svaret på undersøgelsen, og har dermed været med til at give deres bud på forventninger til bolig mv. i deres kommende seniorliv. 4

5 Formål Undersøgelsen har til formål at undersøge forskellige tendenser hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune. Resultaterne fra undersøgelsen skal inddrages i den kommende Senior og boligpolitik og sikre, at politikken også er aktuel for fremtidens seniorer. Mål Undersøgelsen har følgende mål: At nå ud til minimum 1000 borgere i Esbjerg Kommune At finde ud af, hvordan fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune ønsker at bo i seniorlivet At undersøge, hvilken rolle fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune forventer at kommunen skal spille i seniorlivet At undersøge, hvilke forhold, der er vigtige for de kommende seniorer i Esbjerg Kommune i forhold til forventninger til seniorlivet At have et brugbart grundlag for at tilpasse den kommende Seniorpolitik til fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Succeskriterier Undersøgelsen har følgende succeskriterier: En svarprocent på minimum 60 % En oversigt over ønsker til boligform i seniorlivet Overblik over forventninger til kommunens rolle hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Overblik over, hvad fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune ønsker at bruge seniorlivet på Indsigt i, hvad fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune frygter i seniorlivet Overblik over forskellige analyser af økonomi, sociale relationer mv. hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune 5

6 Metode Undersøgelsen er foretaget som en kvantitativ undersøgelse og er gennemført som en mixed mode løsning. Det vil sige, at der er udsendt spørgeskemaer samt gennemført telefoninterviews. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 1700 borgere, som blev tilfældigt udvalgt ved hjælp af cpr. registeret. Udvælgelsen er sket på baggrund af to kriterier: borgere i Esbjerg Kommune i alderen år. Målgruppen er udvalgt på baggrund af KL s definition: Fremtidens seniorer er de mennesker, der vil komme ind i gruppen af 65+-årige i årene frem til Det vil sige, at gruppen omfatter borgere, som er født i perioden fra 1938 til 1955 (1). Der er udvalgt lige mange mænd og kvinder. I de følgende kaldes de udvalgte borgere svarpersoner eller respondenter. Respondenterne blev tildelt et løbenummer, således at det ikke var muligt at besvare spørgeskemaundersøgelsen mere end én gang. Respondenterne modtog i starten af juli 2009 et brev med en invitation til spørgeskemaundersøgelsen. Brevet er vedlagt som bilag. I invitationen blev respondenternes forskellige muligheder for at svare oplistet: Svar via et link til spørgeskemaet på internettet Svar via spørgeskema i papirform (respondenterne skulle henvende sig telefonisk, via mail eller ved at møde op i det sundhedsstrategiske team på Rådhuset i Esbjerg for at få udleveret/tilsendt skemaet med frankeret svarkuvert) Afvente opkald fra Esbjerg Kommunes telefoninterviewere, som vil gennemføre spørgeskemaet via telefonen De statistiske beregninger og analyser er gennemført af studentermedhjælpere fra Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet i Esbjerg. Metodiske erfaringer På baggrund af erfaringerne fra denne undersøgelse, kan det konkluderes, at projektgruppen med fordel kunne have sendt et papirskema med invitationen til undersøgelsen. Mange flere respondenter end forventet ringede ind og ønskede spørgeskemaet tilsendt i papirform. Dette betød en unødig mængde koordinations og pakkearbejde, som kunne have været undgået. For størstedelen af respondenterne var muligheden for at svare via nettet en god og nem løsning. 6

7 Resultater I det følgende præsenteres og analyseres resultaterne fra undersøgelsen. Først gennemgås det, hvem der har svaret på spørgeskemaet. Hvem har svaret? I alt 1700 borgere i Esbjerg Kommune i alderen år modtog en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf har 1091 svaret på spørgeskemaet enten ved at udfylde skemaet ved hjælp af linket, ved at udfylde spørgeskemaet i papirform eller ved telefoninterview. Samlet set giver det en svarprocent på 64,4 %, hvilket er rigtig fint sammenlignet med andre undersøgelser. Stort set samme antal kvinder og mænd har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. 50,3 % af svarene er afgivet af kvinder, mens 49,7 % er afgivet af mænd. Dette stemmer overens med den generelle kønsfordeling blandt aldersgruppen i Esbjerg Kommune (Danmarks Statistik). Ligeledes er der heller ikke de store aldersmæssige udsving hos respondenterne. En enkelt person på 65 år har svaret på spørgeskemaet, på trods af at undersøgelsen udelukkende er foretaget blandt borgere i alderen år. Det ene svar skyldes, at vedkommende er fyldt 65 år fra respondenterne er trukket ud, til vedkommende har svaret på spørgeskemaet. I nedenstående tabel ses fordelingen af svar på såvel køn som alder. Figur 1. 7

8 Som det ses i nedenstående diagram, er 80 % af svarpersonerne gift og/eller samlevende. Omkring 19 % bor alene, mens 1 % har svaret andet. Kategorien andet kan her gælde respondenter, som bor uden partner, men sammen med hjemmeboende børn eller lignende. Figur 2. Uddannelse, job og økonomi I forhold til uddannelsesniveau er der en tendens til, at svarpersonerne enten har svaret realskole/folkeskole, erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse. Der er klart flest mænd med en erhvervsfaglig uddannelse og klart flest kvinder med en mellemlang uddannelse, som har svaret. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at det traditionelt set oftest er mænd, som uddanner sig til håndværkere mv., hvorimod det oftest er kvinder, som bliver sygeplejersker og lignende mellemlange uddannelser. Nedenstående tabel viser uddannelsesniveauet fordelt på køn. 8

9 Figur 3. 9

10 % Højst fuldførte uddannelse blandt Esbjerg Kommunes borgere mellem år Mænd Kvinder ( Danmarks statistik I hele Esbjerg Kommune er der 47% af borgerne, der har en erhvervsuddannelse, mens der i undersøgelsen kun er ca 35%. Der er samlet set 36% af kvinderne, der er gået ud efter folkeskolen, mens der i undersøgelsen kun er 20%. Ser man derimod på lang videregående uddannelse er der samlet set 5% mænd og 2% kvinder der har en sådan. I undersøgelsen ligger dette antal noget højere. Det tyder således på at de personer, der har svaret på undersøgelsen har et lidt højere uddannelsesniveau end den samlede befolkning. Det kan have indflydelse på ønsker for alderdommen. I forhold til arbejdsmarkedstilknytningen fordeler svarpersonerne sig især mellem kategorierne funktionær uden personaleansvar, faglært eller ufaglært arbejder, førtidspensionist eller folkepensionist/efterlønner. Fordelingen af svar ses i nedenstående tabel: 10

11 Figur 4. Procent Total Direktør med flere end 20 ansatte 1% Direktør med færre end 20 ansatte 1% Selvstændig 6% Funktionær med personaleansvar 7% Funktionær uden personaleansvar 21% Anden leder 4% Faglært arbejder 12% Ufaglært arbejder 10% Medhjælpende ægtefælle 1% Studerende/lærling/elev 0% Aktivering/jobtræning/kontanthjælp/ledig 2% Førtidspensioneret 13% Pensioneret/efterlønner 16% Andet 7% Total 100% En overvejende del af respondenterne har en husstandsindkomst på mellem og kr. pr år. Kun få respondenter har en husstandsindkomst på mindre end kr. pr år. Det samme gør sig gældende for husstandsindkomst på mere end 1 million kr. pr år. Svarpersonernes husstandsindkomst fordeler sig efter nedenstående tabel: 11

12 Figur 5. Geografi Invitationen til spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til borgere i hele Esbjerg Kommune. Det er væsentligt at se på, hvordan svarpersonerne svarer i forhold til, hvor de er bosat. Der kan for eksempel være stor forskel på, hvordan respondenter i Ribe og Bramming svarer på spørgsmålet om ønsker til placering af fremtidig bolig, og hvordan respondenter i Esbjerg eller Hjerting svarer på det samme spørgsmål. Respondenterne er blevet spurgt til deres postnummer i spørgeskemaet, da de svarer anonymt. I bearbejdningen af spørgsmålet, er flere af postnumrene lagt sammen i bymæssige områder. Geografisk fordeler svarpersonerne sig på følgende områder: 12

13 Figur 6. Der ses en klar overvægt af svar fra borgere i Esbjerg by samt forstæderne hertil. Baggrunden for denne fordeling kan være, at der generelt bor langt flere mennesker i disse områder, hvorfor der også er flere herfra, som statistisk set bør have modtaget invitationen. Der er imidlertid også indkommet svar fra borgere, som er bosiddende udenfor Esbjerg Kommune, på trods af at invitationen til spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er sendt til indbyggere indenfor kommunegrænsen. Dette kan skyldes, at enkelte svarpersoner er flyttet i perioden efter udvælgelsen. 13

14 Bolig Et af målene for denne undersøgelse har været at se på, hvor og hvordan fremtidens seniorer ønsker at bo. I det følgende beskrives først, hvor og hvordan respondenterne bor i dag, og dernæst respondenternes ønsker til bolig i seniorlivet. Der ses på ønsker til bolig både, når respondenterne kan klare sig selv i seniorlivet, og hvis de på et senere tidspunkt ikke kan klare sig selv. En overvejende del af svarpersonerne bor i ejerbolig, omkring 70 %. Ca. 20 % af svarpersonerne bor i lejebolig, mens mindre end 10 % af svarpersonerne bor i en andelsbolig. Et flertal af svarpersonerne bor i et fritliggende hus/villa. Nedenfor ses boligtype fordelt på alder for svarpersonerne. Figur 7. De fleste svarpersoner bor i en bolig, som er mellem kvadratmeter. Der er kun få forskelle på boligens størrelse sammenholdt med svarpersonernes alder. Der er dog en lille overvægt af svarpersoner i aldersgruppen år, som bor i fritliggende hus/villa. 14

15 Generelt bor de fleste svarpersoner i et fritliggende hus/villa. Som nedenstående diagram viser, bor de fleste svarpersoner i en bolig, som er mellem kvadratmeter. Figur 8. 15

16 Ønsker til bolig i seniorlivet Fremtidens seniorer har givetvis andre forventninger og ønsker til seniorlivet end nuværende seniorer. For eksempel kan der være stor forskel på, hvor og hvordan fremtidens seniorer ønsker at bo sammenlignet med de nuværende seniorer. For at sikre at den kommende Senior og boligpolitik indarbejder ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune, er det væsentligt at se på svarene omkring fremtidens boligforhold hos respondenterne i nærværende undersøgelse. I det følgende ses derfor på, hvordan og hvor, fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune ønsker at bo. Flere af analyserne er fordelt på køn, alder eller lignende baggrundsvariable. Dette er med til at sikre, at det ikke er sådanne forhold, der påvirker respondenternes svar. Ligeledes er det væsentligt at undersøge, hvorvidt der er afgørende forskelle i ønskerne, især når det gælder alder og husstandsindkomst. Boligønsker i seniorlivet (selvhjulpen) Der kan være stor forskel på, hvordan respondenterne svarer, at de ønsker at bo alt afhængigt af, om de bliver stillet i udsigt, at de kan klare sig selv eller ej. I det følgende afsnit fokuseres der udelukkende på spørgsmålene i undersøgelsen, som handler om ønsker til bolig, når respondenten stadig kan klare sig selv. I nedenstående diagram ses, hvordan respondenterne svarer på spørgsmålet om, hvordan de ønsker at bo, når de bliver ældre, men stadig kan klare sig selv. Svarene er fordelt på køn. 16

17 Figur 9. Langt de fleste respondenter ønsker at blive boende i nuværende bolig. Kun få respondenter ønsker at bo anderledes end de gør i dag. Der er ikke stor forskel på, hvordan mænd henholdsvis kvinder svarer på spørgsmålet. Det er dog primært kvinder, som ønsker at bo i bofællesskaber med andre på samme alder. På spørgsmålet om ønsket område for seniorbolig, når personerne stadig er selvhjulpne, svarer hovedparten af respondenterne, at de enten ønsker at bo i en forstad til Esbjerg eller i centrum af Esbjerg by. Nedenfor ses fordelingen af svar fordelt på aldersgrupperne år samt år. 17

18 Figur 10. Der er en mindre forskel mellem aldersgrupperne, som viser, at der er en overvægt af respondenter i alderen år, som ønsker at bo i centrum af Esbjerg by, samt en overvægt af respondenter i alderen år, som ønsker at bo i en forstad til Esbjerg. En mindre andel af respondenterne ønsker at bo i en by med mellem indbyggere, hvilket svarer til byer som Ribe og Bramming. Dette kan dog hænge sammen med det forholdsvis lavere antal svar fra respondenter i disse områder. Resultaterne fra dette spørgsmål skal ligeledes ses i sammenhæng med resultatet fra spørgsmålet omkring boligform, hvor en overvejende del af respondenterne har svaret, at de ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. 18

19 Figur 11. For at tage højde for nuværende boplacering er ovenstående analyse lavet. Den viser, at størstedelen af dem, der bor i Esbjerg Ø, Esbjerg N, Tjerreborg og Esbjerg V, ønsker at bo i en forstad til Esbjerg. Dem, der bor i Esbjerg C, ønsker hovedsageligt at blive boende dér.. Ser man derimod på Bramming og Ribe, ønsker størstedelen at bo i en by mellem 5000 og indbyggere. Det tyder således på, at de fleste ønsker at blive boende i det område, hvor de bor på nuværende tidspunkt. 19

20 Figur 12. Undersøges den enkelte fordeling i de forskellige postdistrikter nærmere, er det for eksempel tydeligt, at en stor del af de adspurgte fra Gørding ønsker at bo på landet. Det er således meget forskelligt, hvor de fremtidige seniorer ønsker at bo, afhængigt af hvilket postdistrikt de kommer fra. Boligønsker i seniorlivet (brug for hjælp) Det er væsentligt at undersøge, hvorledes ønsker til seniorbolig fordeler sig, når respondenterne skal tage i betragtning, at de ikke længere kan klare sig selv. I det følgende vises en række analyser, som beskriver dette. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at der kan være en vis usikkerhed forbundet med resultaterne, idet det er svært for respondenterne at forholde sig til, at de ikke vil kunne klare sig selv. Nedenstående diagram viser, hvilken form for bolig fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune ønsker, hvis de ikke kan klare sig selv, når de bliver ældre. Figur

21 Langt de fleste af respondenterne (53 %) har svaret, at de ønsker at blive boende i nuværende bolig og modtage hjemmehjælp. Lidt færre (34 %) har et ønske om en mindre bolig og hjælp fra hjemmeplejen. 29 % af respondenterne har svaret, at de ønsker at bo i en ældrebolig og modtage hjemmehjælp. 22 % af respondenterne ønsker at bo i et bofællesskab med mulighed for hjemmepleje et såkaldt oldekolle. Kun 8 % af respondenterne har svaret, at de ønsker at bo i en plejebolig. Det er ligeledes væsentligt at se på, hvor i Esbjerg Kommune fremtidens seniorer ønsker at bo, hvis de ikke længere kan klare sig selv, når de bliver ældre. Nedenstående diagram viser, at langt de fleste respondenter ønsker at bo i centrum af Esbjerg by (30 %) eller i en forstad/udkant til Esbjerg (34 %). Kun få af respondenterne har svaret, at de foretrækker at bo i by eller landområder med færre end indbyggere. Dette skal imidlertid sammenholdes med, at kun få respondenter fra Ribe, Bramming mv. har deltaget i undersøgelsen. 21

22 Figur

23 Figur 15. For at tage højde for nuværende bolig område er nedenstående tabl lavet. Igen viser den, at størstedelen af dem, der bor i Esbjerg, ønsker at blive boende i Esbjerg. Ser man på Ribe, er der næsten ingen, der ønsker at bo i Esbjerg eller udkanten af Esbjerg. I Bramming er der en del, der ønsker atflytte til udkanten af Esbjerg, men næsten ingen, der vil bo i centrum. For at udspecificere fordelingerne i de enkelte kategorier er nedenstående figur lavet. Figur

24 Denne fordeling viser, at der ikke er respondenter fra Årre, Gredstedbro, Gørding og Ribe, der vil bo i Esbjerg centrum. En større del af dem, der kommer fra Gørding ønsker at bo på landet, selvom de ikke længere kan klare sig selv. Der kan være forskel på, hvor man ønsker at bo, hvis man ikke kan klare sig selv, når man bliver ældre, alt efter hvordan man vurderer sit nuværende helbred. I nedenstående diagram er ønskerne til område samt selvvurderet helbred hos respondenterne holdt op imod hinanden. Figur

25 Hvordan ønsker du at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv, når du bliver ældre? I centrum af Esbjerg I en forstad/udkant til Esbjerg (fx Hjerting/Tarp) I en by med mellem indbyggere I en by med mellem indbyggere I en landsby med mindre end indbyggere På landet Ønsker ikke at bo i Esbjerg Kommune Har ikke den store betydning Uanset vurderingen af helbred er der flest, som ønsker at bo i centrum af Esbjerg eller i en forstad som for eksempel Hjerting. Dette hænger muligvis sammen med, at en overvejende del af respondenterne i forvejen bor i disse dele af kommunen. Det er tydeligt, at de respondenter, der vurderer, at de har et nogenlunde, mindre godt eller dårligt helbred ønsker at bo i centrum af Esbjerg by. Dette kan hænge sammen med, at man ønsker at bo tæt på læge, sygehus, indkøbsmuligheder mv., hvis man føler sig begrænset af sit helbred. Respondenter, som vurderer, at de har et fremragende, vældig godt, eller godt helbred foretrækker at bo i en forstad eller udkant til Esbjerg. Boligens placering i forhold til indkøbsmuligheder mv. Når man bliver ældre, kan det være afgørende at bo tæt på forskellige tilbud og aktiviteter. I det følgende undersøges det, hvilke ønsker fremtidens seniorer har til boligens beliggenhed, hvis de ikke længere kan klare sig selv, når de bliver ældre. Nedenstående diagrammer viser vigtigheden af at bo tæt på forskellige tilbud og aktiviteter. 25

26 Figur 18. Tæt på indkøbsmuligheder Omkring 70 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på dagligvareindkøb. Figur

27 Tæt på offentlige transportmuligheder 72 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på offentlige transportmuligheder. Figur 20. Tæt på familie og venner 53 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på familie og venner, mens 31 % finder det mindre vigtigt, og 10 % slet ikke finder det vigtigt. Figur

28 Tæt på andre i samme aldersgruppe 34 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på andre i sammen aldersgruppe, mens 39 % finder det mindre vigtigt, og 21 % slet ikke finder det vigtigt. Figur 22. Tæt på sports og fritidstilbud Kun 18 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på sports og fritidstilbud, men 76 % af respondenterne finder det mindre vigtigt eller slet ikke vigtigt. 28

29 Figur 23. Tæt på plejecenter med mulighed for deltagelse i sociale, fysiske og kulturelle arrangementer 51 % af respondenterne finder det afgørende at bo tæt på et plejecenter, hvor der er mulighed for at deltage i sociale, fysiske og kulturelle arrangementer. Generelt ses altså en tendens til, at et flertal af respondenterne ønsker at bo tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport, familie og venner samt et plejecenter, hvis de ikke længere kan klare sig selv, når de bliver ældre. Hjælp til selvhjælp I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt om, hvad kommunen først og fremmest forventes at yde hjælp til i seniorlivet. Respondenterne blev bedt om at prioritere tre ting. I nedenstående tabel ses fordelingen af indkomne svar. Figur

30 Type hjælp fra kommunen Praktisk hjælp, f.eks. rengøring Procent 77,3 % Personlig pleje 56,4 % Træning med fysioeller ergoterapeut Transport til og fra aktiviteter Arrangere sociale og fysiske aktiviteter 46,3 % 31,3 % 29,3 % Hjælp til at finde bolig 25,3 % Ingen bidrag 6,2 % Der tegner sig et billede af, at respondenterne forventer, at kommunen yder hjælp til de fleste områder det være sig såvel praktisk hjælp, personlig pleje som træning. Omkring en tredjedel af respondenterne forventer, at kommunen bidrager med hjælp til transport, sociale og fysiske aktiviteter samt hjælp til at finde en bolig. Kun omkring 6,2 % af respondenterne forventer ikke, at kommunen bidrager til nogen af de nævnte områder. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt om, hvem de foretrækker at modtage hjælp fra på nogle konkrete områder. Der ses en klar tendens til, at svarpersonerne foretrækker, at kommunen træder til med hjælp, når det gælder personlig pleje, tungere rengøring, lettere rengøring, transport til læge, træning/fysioterapi, tøjvask samt madlavning. Et eksempel herpå ses i nedenstående diagram. Figur

31 Lettere rengøring Derimod er der kun et mindre overtal af svarpersoner, som foretrækker kommunens hjælp, når det gælder transport til fritidsaktiviteter, komme udendørs samt indkøb. En forholdsvis stor del af svarpersonerne foretrækker, at familie eller venner træder til på de nævnte områder. Figur 26. Komme udendørs Derimod ønsker en stor del af respondenterne, at familie eller venner træder til, når det drejer sig om henvendelser til offentlige myndigheder samt om at ordne pengesager. 35 % af 31

32 respondenterne foretrækker dog stadig, at kommunen træder til omkring henvendelser til offentlige myndigheder. Figur 27. Henvendelse til offentlig myndighed Alt i alt ses altså en tendens til, at svarpersonerne vægter kommunens hjælp og bidrag højt, og i høj grad ønsker kommunal involvering i praktiske såvel som sociale forhold. Sociale relationer Når man bliver ældre, vil man givetvis få behov for hjælp til forskellige gøremål. I nogle tilfælde, afhængigt af, hvad man har brug for hjælp til, vil man bede sine nærmeste familiemedlemmer eller venner om hjælp. 32

33 Nedenstående diagram viser, om undersøgelsens respondenter har familiemedlemmer eller venner, som kan hjælpe med praktiske gøremål i hverdagen. Figur 28. Har du familie eller venner, som vil hjælpe dig, hvis du får brug for det i din hverdag? En stor del af fremtidens seniorer har flere eller enkelte familiemedlemmer eller venner, som kan hjælpe med praktiske gøremål i hverdagen. Det er dog tankevækkende at omkring 25 % af respondenterne ikke har familiemedlemmer og venner, som kan hjælpe med praktiske gøremål i hverdagen, ligesom omkring 20 % af respondenterne har svaret ved ikke på spørgsmålet. 33

34 Helbred og aktiviteter De fleste mennesker finder det vigtigt, at have mulighed for at overkomme forskellige aktiviteter. I undersøgelsen er der derfor blevet spurgt ind til respondenternes helbred samt, hvorvidt de føler sig begrænsede i at overkomme forskellige aktiviteter. Nedenstående diagram viser svarfordelingen på dette spørgsmål. Figur ,00% 90,00% 80,00% Krævende aktiviteter 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Ja, lidt begrænset Ja, meget begrænset Nej, slet ikke begrænset Lettere aktiviteter Løfte eller bære dagligvarer Gå flere etager op Gå en etage op Bøje dig gå mere end en km Gå nogle 100 m Gå 100 m. Gå i bad eller tage tøj på Ud fra diagrammet ses, at der er flest borgere, der føler sig begrænset ved krævende aktiviteter. Der er næsten 30 %, som føler sig meget begrænset. Andelen af borgere, der føler sig begrænset af lettere aktiviteter er væsentlig lavere. Ser man på kønsfordelingen er det lidt flere procent blandt mænd end kvinder, der ser sig begrænset i at gå i bad eller tage tøj på. Der er således 9 % af kvinderne, der ser dem som begrænset, mens 11 % af mændene ser sig begrænset i at bade eller tage tøj på. Ved de krævende og lettere aktiviteter er der væsentligt flere kvinder end mænd, der føler sig begrænset. Der er i alle kategorier færrest, der er begrænset med en lang videregående uddannelse. De grupper, der er mest begrænsede ved lettere aktiviteter er dem i kategorien andre samt realskole/ folkeskole. Blandt dem, der føler sig belastet af krævende aktiviteter ligger realskole/ folkeskole og andet højt. Dem med teknisk skole ligger ligeledes lavt. Blandt dem, der har problemer med at få tøj på og gå i bad ligger dem med realskole/ folkeskole, teknisk skole og andet højst. De to laveste er lang og mellemlang uddannelse. 34

35 Det skal gøres opmærksom på at antallet af borgere i de enkelte kategorier ikke er lige store. Det begrænser selvfølgelig pålideligheden og muligheden for at generalisere til hele Esbjerg Kommunes ældre. Af de der bor alene har næsten 40 % svaret, at de er begrænset af at udføre lettere aktiviteter. Derimod er der kun ca. 20 %, der ser sig som begrænset blandt dem, der bor sammen med en. I kategorien krævende aktiviteter ligger procentdelene næsten lige, der er dog lidt flere, der føler sig belastet blandt dem, der bor alene. Helbredet har stor betydning for behovet for hjælp og pleje i seniorlivet. Undersøgelsen har derfor også spurgt ind til, hvorledes respondenterne vurderer deres helbred. Figur 25 viser svarfordelingen på spørgsmålet. Figur 30. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Sæt kun ét kryds. Fordelingen af respondenter på selvvurderet helbred viser, at der er meget få i kategorierne mindre godt, dårligt helbred og meget dårligt helbred. Sammenlagt er der således kun 109 respondenter i de tre kategorier med dårligst selvvurderet helbred. 35

36 I nedenstående diagram ses, at der i gruppen med en husstandsindkomst på mere end kr. er flest, som har svaret et godt helbred. Figur ,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% kr kr kr Lægger man de tre kategorier med bedst vurderede helbred sammen, er der hele 82 % i denne kategori. Der skal dog tages højde for, at der er flere yngre i denne kategori sammenlignet med kategorierne med lav indkomst. I kategorien er der flest, der har svaret, at de har et godt helbred. Der er stadig også en del, der har svaret vældig godt helbred. Ser man derimod på dem, der har svaret fremragende helbred, er procentdelen tilnærmelsesvis den samme for respondenterne i kategorierne fra kr. og for respondenterne i kategorien kr. I kategorien fra kr. er der flest i kategorien nogenlunde. Der er ligeledes en større procentdel, som har svaret mindre godt, dårligt og meget dårligt i denne indkomstkategori som i de andre to. 36

37 Frygt i seniorlivet Respondenterne blev spurgt om, hvad de frygter i seniorlivet. Baggrunden for dette er, at det kan give en indikation på, hvad Esbjerg Kommune skal være opmærksom på hos fremtidens seniorer for bedst muligt at kunne bidrage til et godt liv for borgerne. Figur 32. Frygt i seniorlivet 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Sygdom og helbred Afhængighed af andre Utilstrækkelig pleje Ensomhed At få tiden til at gå Økonomien 0,00% Frygter meget Frygter noget Frygter lidt Frygter ikke Ved ikke Ud fra ovenstående diagram ses, at mange af de adspurgte frygter afhængigheden af andre dette gælder for omkring 45 %. Hernæst kommer frygten for utilstrækkelig pleje. Først herefter kommer frygten for sygdom og et dårligt helbred. 14 % frygter ensomhed meget, mens kun 8 % frygter økonomien meget. Det, der er færrest, der frygter, er at få tiden til at gå. Der er således 67 % der ikke frygter at få tiden til at gå. Hele 43 % frygter ikke økonomien. 37

38 Et lykkeligt seniorliv Et godt seniorliv handler ikke kun om at undgå de ting, man frygter, men også om, at de ting, man håber og ønsker sig, bliver til virkelighed. I nedenstående diagram kan man se, hvilke faktorer, de fleste respondenter synes, har stor betydning for, at deres seniorliv bliver lykkeligt. Figur 33. Hvis du tænker frem på dit seniorliv. Hvad har betydning for, at du får et lykkeligt seniorliv? Generelt har flere parametre tilsyneladende betydning for, at respondenterne får et lykkeligt seniorliv. Således ligger et godt helbred og mulighed for at tilrettelægge hverdagen selv helt i top med henholdsvis 95 % og 96 %. Længere nede kommer et godt familieliv (88 %), gode venner (84 %), økonomisk frihed (83 %), en god bolig (88 %) samt et optimistisk livssyn (90 %). Mindre betydningsfuldt er det, at have gode naboer (63 %) samt et aktivt fritidsliv (69 %). Økonomisk frihed er for mange (83 %) af respondenterne en væsentlig faktor, for at de har et godt seniorliv. Undersøgelsen har spurgt ind til, hvordan respondenterne forventer, at deres økonomiske situation ser ud, når de bliver ældre. Resultaterne vises nedenfor i figur

39 Figur 34. Procent Jeg forventer, at jeg har et rigtig godt økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et godt økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et nogenlunde økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et begrænset økonomisk råderum. Total 8% 26% 41% 16% Ønsker ikke at oplyse 6% Ved ikke 4% Total 100% Få af respondenterne (8 %) forventer et rigtig godt økonomisk råderum, mens 26 % af respondenterne forventer et godt økonomiske råderum. Størstedelen (41 %) af respondenterne forventer at få et nogenlunde økonomisk råderum. Hele 16 % af respondenterne forventer at have et begrænset økonomisk råderum, når de bliver ældre. 39

40 Konklusion Undersøgelsen Fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune blev gennemført på baggrund af ønsker fra såvel styregruppe som Borger & Sundhedsudvalg med henblik på at udvikle en senior og boligpolitik, som ikke kun har fokus på nutidens seniorer, men også har fokus på de kommende seniorer i Esbjerg Kommune. Resultaterne fra undersøgelsen giver os et billede af, hvilke områder, vi især skal have for øje, når vi udarbejder politikken. Samtidig giver resultaterne et billede af, hvilke former for boliger og hvilke boligområder, vi skal satse på i Esbjerg Kommune i fremtiden. For eksempel kan man overveje, om det er hensigtsmæssigt at bygge flere plejeboliger, når fremtidens seniorer svarer, at de hellere bor i egen bolig/ældrebolig/bofællesskab, hvis de ikke længere kan klare sig selv. Resultaterne peger på, at Esbjerg Kommune måske i højere grad kan yde hjælp til oprettelse af bofællesskaber for eksempel i samarbejde med boligforeningerne i kommunen. Samtidig viser resultaterne også, at Esbjerg Kommune kan overveje, om det kunne være gavnligt at yde rådgivning til borgere og virksomheder omkring indretningen af boliger, således at flere borgere har mulighed for at blive boende, når de engang bliver ældre. Undersøgelsen giver os endvidere et indblik i, hvad fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune vægter på flere forskellige områder. For eksempel frygter en del af respondenterne at blive afhængige af andre, når de bliver ældre samt utilstrækkelig pleje. Esbjerg Kommune arbejder allerede nu med at styrke borgernes egenomsorg. Og undersøgelsen viser da også, at borgerne gerne vil kunne klare sig selv. I senior og boligpolitikken er det således væsentligt at indtænke støtte til egenomsorg, således at også fremtidens seniorer kan blive længst muligt i eget liv. 40

41 Litteratur 1. Notat fra KL: Profil af fremtidens ældre 41

42 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelsen "dit fremtidige seniorliv" I 2009 har Esbjerg Kommune fokus på livet som senior. Borger & Sundhedsudvalget og forvaltningen i Sundhed & Omsorg arbejder i øjeblikket på at udvikle Esbjerg Kommunes senior- og boligpolitik. Vi gennemfører i den forbindelse en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1000 af kommunens borgere i alderen år er udvalgt til at deltage. Spørgsmålene handler om, hvordan du forventer, at dit seniorliv bliver. Her bedes du indtaste det løbenummer, som er markeret i brevet med invitationen til undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er 100 % anonym, og indtastningen af nummeret skal ske for at vi kan registrere, at du har svaret på undersøgelsen. _ 1. Jeg er født i år Notér dit fødselsår (fx 1950) (Angiv værdi mellem 1944 og 1956) 42

43 Er du kvinde eller mand? Sæt kryds (Angiv kun ét svar) Kvinde Mand 2. Hvad er din civilstand? Sæt kun ét kryds (Angiv kun ét svar) Gift og/eller samboende med partner Bor alene Andet 3. Hvilken uddannelse har du? Du bedes sætte kryds i din højest opnåede uddannelse. Du kan kun sætte ét kryds. (Angiv kun ét svar) Realskole/Folkeskole Teknisk skole 43

44 Gymnasium/HF/Handelsskole/HTX/HHX Erhvervsfaglig (svendebrev mv.) Kort videregående uddannelse (1½ - 2 år) Mellemlang videregående uddannelse (2-4 år) Lang videregående uddannelse (mindst 5 år) Andet 4. Hvad er din tilknytning til arbejdsmarkedet? Sæt kun ét kryds. (Angiv kun ét svar) Direktør med flere end 20 ansatte Direktør med færre end 20 ansatte Selvstændig Funktionær med personaleansvar Funktionær uden personaleansvar Anden leder Faglært arbejder Ufaglært arbejder Medhjælpende ægtefælle Studerende/lærling/elev Aktivering/jobtræning/kontanthjælp/ledig Førtidspensioneret 44

45 Pensioneret/efterlønner Andet 5. Hvor stor var din husstands samlede indkomst i 2008 før skat og arbejdsmarkedsbidrag? Ved husstand forstås i denne sammenhæng dig og din eventuelle ægtefælle eller samlever. Sæt kun ét kryds. (Angiv kun ét svar) kr kr kr kr kr. Over kr. Ønsker ikke at oplyse Ved ikke Dit helbred I det følgende vil vi stille dig nogle spørgsmål om dit helbred. 6. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Sæt kun ét kryds. 45

46 Fremragende Vældig godt Godt Nogenlunde Mindre godt Dårligt Meget dårligt 7. Er du på grund af dit helbred begrænset i følgende dagligdagsaktiviteter? Sæt kun ét kryds i hver linje. Ja, lidt begrænset Ja, meget begrænset Nej, slet ikke begrænset Krævende aktiviteter som fx at løbe, løfte tunge ting eller deltage i anstrengende sport Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle At løfte eller bære dagligvarer At gå flere etager op ad trapper At gå én etage op ad trapper 46

47 At bøje dig eller gå ned i knæ Gå mere end én kilometer Gå nogle hundrede meter Gå 100 meter Gå i bad eller tage tøj på Din bolig I det følgende har vi nogle spørgsmål om dine boligforhold. 8. Hvordan bor du nu? Sæt kun ét kryds. (Angiv kun ét svar) Ejerbolig Andelsbolig Lejebolig Andet 9. Hvilken type er din nuværende bolig? 47

48 Sæt kun ét kryds Fritliggende hus/villa (for en enkelt husstand) Dobbelthus/villalejlighed Rækkehus/tæt bebyggelse med under tre etager Lejlighed i etageejendom Landbrugsejendom Andet 10. Hvor stor er din nuværende bolig? Angiv ca. antal kvadratmeter på beboelsesarealet. 11. Notér dit postnummer Hvis du ikke ønsker at oplyse det, bedes du forsætte til næste spørgsmål. 12. Hvordan ønsker du at bo, når du bliver ældre, men stadig kan klare dig selv? Sæt kun ét kryds. Nuværende bolig Eget hus/villa/sommerhus 48

49 Lejet hus/villa Ejerlejlighed Lejelejlighed Andelsbolig Bofællesskab med andre på samme alder ("oldekolle") Hos familie Har ikke den store betydning Andet Ved ikke 13. Hvor I Esbjerg Kommune vil du foretrække at bo, når du bliver ældre, men stadig kan klare dig selv? Sæt kun ét kryds. I centrum af Esbjerg I en forstad/udkant til Esbjerg (fx Hjerting eller Tarp) I en by med mellem indbyggere I en by med mellem indbyggere I en landsby med mindre end indbyggere På landet Ønsker ikke at bo i Esbjerg Kommune Har ikke den store betydning 49

50 Andet 14. Hvordan ønsker du at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv, når du bliver ældre? Sæt op til 3 krydser Jeg ønsker at blive boende i min nuværende bolig og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo i en mindre bolig end min nuværende og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo i en større bolig end min nuværende og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo i bofællesskab med andre på min egen alder ("oldekolle") og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo i en ældrebolig og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo i en plejebolig. Jeg ønsker at bo hos familie og modtage hjemmehjælp. Jeg ønsker at bo hos familie, som kan hjælpe mig. Har ikke den store betydning. 15. Hvor vil du foretrække at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv, når du bliver ældre? Sæt kun ét kryds. I centrum af Esbjerg I en forstad/udkant til Esbjerg (fx Hjerting eller Tarp) I en by med mellem indbyggere I en by med mellem indbyggere I en landsby med mindre end indbyggere På landet Ønsker ikke at bo i Esbjerg Kommune Har ikke den store betydning 50

51 Andet 16. Hvor I Esbjerg Kommune vil du foretrække at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv, når du bliver ældre? Sæt kun ét kryds. I centrum af Esbjerg I en forstad/udkant til Esbjerg (fx Hjerting eller Tarp) I en by med mellem indbyggere I en by med mellem indbyggere I en landsby med mindre end indbyggere På landet Ønsker ikke at bo i Esbjerg Kommune Har ikke den store betydning Andet 17. Hvordan ønsker du, at din fremtidge bolig er placeret, hvis du ikke længere kan klare dig selv, når du bliver ældre? Og hvor vigtigt er det for dig? Sæt kun ét kryds i hver linje. Afgørende Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Tæt på dagligvareindkøb Tæt på offentlige transportmulighe der Tæt på familie og venner 51

52 Tæt på andre i samme aldersgruppe Tæt på skov og strand Tæt på sports- og fritidstilbud Tæt på kulturelle tilbud Tæt på uddannelsesmulig heder Tæt på plejecenter med mulighed for deltagelse i sociale, fysiske og kulturelle arrangementer Hjælp til selvhjælp I det følgende vil vi stille dig nogle spørgsmål, som blandt andet handler om, at kommunen yder hjælp til selvhjælp. 18. Hvis du tænker frem på dit seniorliv. Hvad forventer du, at kommunen først og fremmest skal bidrage med? Sæt op til 3 krydser. 52

53 Hjælp til at finde bolig Personlig pleje Praktisk hjælp (fx rengøring) Transport til og fra aktiviteter (fx kulturelle og sociale) Arrangere sociale og fysiske aktiviteter Træning (med fysio- eller ergoterapeut) Kommunen skal ikke bidrage med noget 19. Hvis du tænker frem på dit liv som senior. Hvem, vil du foretrække, træder til, hvis du som senior får brug for hjælp til følgende? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Familie eller venner Kommunen Privat købt hjælp Andre Ved ikke Personlig pleje Tungere rengøring Lettere rengøring Transport til fritidsaktivitet er/besøg hos familie og venner mv. Komme udendørs Komme til læge (transport) 53

54 Pudse vinduer udvendigt Træning/fysiot erapi Tøjvask Indkøb Madlavning Henvendelse til offentlig myndighed Ordne pengesager 20. Hvis du tænker frem på dit seniorliv. Ville det være acceptabelt for dig, selv at være med til at betale en del af følgende? Sæt kun ét kryds i hver linje. Ja Ja, delvist Nej, ingen egenbetaling Ved ikke Personlig pleje Tungere rengøring Lettere rengøring At komme udendørs Transport til 54

55 fritidsaktiviteter At komme til læge (transport) Pudsning af vinduer udvendigt Træning/fysiotera pi Tøjvask Indkøb Madlavning Din økonomiske situation Det næste spørgsmål handler om, hvordan du forventer, at din økonomi ser ud, når du bliver ældre 21. Hvis du tænker frem på dit seniorliv. Hvordan forventer du, at din økonomi ser ud? Sæt kun ét kryds. Jeg forventer, at jeg har et rigtig godt økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et godt økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et nogenlunde økonomisk råderum. Jeg forventer, at jeg har et begrænset økonomisk råderum. 55

56 Ønsker ikke at oplyse Ved ikke Sociale relationer og fritidsaktiviteter De næste spørgsmål har fokus på sociale relationer og fritidsaktiviteter. 22. Har du familie eller venner, som vil hjælpe dig, hvis du får brug for det i din hverdag? Her tænkes fx på praktiske gøremål som dagligvareindkøb. Sæt kun ét kryds. Ja, flere Ja, enkelte Nej Ved ikke 23. Hvor meget tid forestiller du dig at bruge på følgende aktiviteter, når du bliver ældre? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Meget af min tid Noget af min tid Lidt af min tid Intet af min tid Ved ikke Samvær med familien Samvær med venner og naboer Hobbyer 56

57 Frivilligt arbejde Uddannelse Arbejde Rejser Arbejde i haven Arbejde i boligen Motion og idræt Kirkeaktivitete r Foreningsaktiv iteter Politisk arbejde Møder/foredra g Afslapning 24. Hvad frygter du i dit fremtidige liv som senior? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Frygter meget Frygter noget Frygter lidt Frygter ikke Ved ikke 57

58 Sygdom og et skrøbeligt helbred Afhængighed af andres hjælp Utilstrækkelig pleje/omsorg Ensomhed At få tiden til at gå Økonomiske vanskelighede r 25. Hvis du tænker frem på dit seniorliv. Hvad har betydning for, at du får et lykkeligt seniorliv? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Stor betydning Lidt betydning Ingen betydning Ved ikke Et godt familieliv Et godt helbred Gode venner Gode naboer Økonomisk frihed 58

59 En god bolig Et aktivt fritidsliv Et optimistisk livssyn Mulighed for selv at tilrettelægge hverdagen Tak for din deltagelse Dette var det sidste spørgsmål - mange tak for din medvirken. 26. Her kan du notere bemærkninger og komme med ideer og forslag til senior- og boligpolitikken i Esbjerg Kommune. 59

Seniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune

Seniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Seniorundersøgelsen 2018 Det Gode Seniorliv Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Indledning og indhold i rapporten Som en del af Seniorundersøgelsen blev der

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Andet (angiv hvilket):

Andet (angiv hvilket): Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler din baggrund og forventninger til gå-gruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst så godt

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse Rapporteringsmåned: December 2007 Kunde: Ishøj kommune TNS Gallup INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 DATAGRUNDLAG 4 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 3.1 KOMMUNIKATION

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS

Læs mere

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus NOTAT Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 6223 3000 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Baggrund Ledelsen

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Kommunal/regionalpolitik

Kommunal/regionalpolitik Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født? KB_logo Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGPLEJE. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGPLEJE. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGPLEJE Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management Consulting

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn? KB_logo Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD Dette spørgeskema er udsendt til håndboldspillere i Håndboldligaerne (herrer og damer). Alle besvarelser

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse

Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse Indholdsoversigt Om undersøgelsen Side 3 Konklusion Side 3 Resultater: Køn Side 4 Alder Side 5 Hvad drejer henvendelsen sig om Side 6 Jeg fik ordnet hvad jeg kom for Side 7 Jeg oplevede jeg blev behandlet

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Fraflytteranalyse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2010 Følgebrev Hvorfor flytter du? I boligorganisationen vil vi gerne undersøge, hvad der er baggrunden for, at

Læs mere

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006 Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design December 2006 Metode Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Politik for seniorliv

Politik for seniorliv Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere