Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Transkript

1 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen i industriens 1 andel af de samlede erhverv belyst for perioden Figur 1 Industriens andele af de samlede erhverv 28 Procent 26 Beskæftigelse Bruttoværditilvækst Industriens konjunkturudvikling Beskæftigelsen i industrien Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 1966 og frem til 1983, fra ca. 26 pct. til ca. 19 pct. Erhvervets betydning for beskæftigelsen steg igen frem til 1986, hvorefter der har været en jævnt vigende tendens frem til 2000, hvor industrien repræsenterede ca. 16 pct. af den samlede beskæftigelse. Værditilvæksten Industriens andel af den samlede økonomi er i figur 1 belyst ved bruttoværditilvæksten i faste priser. Belyses industriens betydning i den danske økonomi efter denne størrelse repræsenterede industrien frem til 1980 en nogenlunde konstant andel af erhvervenes samlede værditilvækst på omkring 19 pct. Herefter er erhvervets andel faldet ganske jævnt ned til et niveau på ca. 18 pct. Industriproduktion Industriens produktion er i figur 2 belyst ved mængeindeks for omsætningen af egne varer og tjenester for perioden Månedsindeksene er sæsonkorrigerede. Den belyste periode dækker en række forskellige konjunkturforløb, som beskrives nærmere i nedenstående. Statistisk Årbog

2 Figur 2 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier Mængdeindeks for omsætning af egne varer og tjenester (1995=100). Råstofudvinding og industri 130 Indeks Beskeden økonomisk vækst Perioden var karakteriseret ved en beskeden økonomisk vækst, som var væsentligt påvirket af Golfkrisen i efteråret 1990 og starten af I efteråret 1992 fulgte en konjunkturtilbagegang i kølvandet på den internationale valutauro og var samtidig delvist betinget af usikkerheden efter afstemningen om Maastricht-aftalen. Konjunkturopsving Det følgende konjunkturopsving medio 1993, som blandt andet skyldtes et rekordstort privatforbrug hjulpet på vej af skattereformen i 1993, toppede i foråret 1995 og blev fulgt af en vækstpause på ca. et halvt år. Fornyet vækst Vækstpausen blev afløst af en fornyet vækst i 1996 og 1997, som primært var båret af en stigning i den indenlandske efterspørgsel. Konjunkturafmatning i 1998 I 1998 tabte den danske økonomi pusten efter den mere eller mindre uafbrudte opgang i fem år. Storkonflikten på arbejdsmarkedet i slutningen af april og begyndelsen af maj medførte et stort produktionsfald for industrien, og i løbet af efteråret blev den danske økonomi påvirket af den globale finansuro og en forringet konkurrenceevne, som ramte industrieksporten. Vækst i 1999 og 2000 Industriproduktionen steg moderat igen i løbet af 1999, hvilket primært skyldtes en gunstig udvikling på eksportmarkederne, mens den indenlandske efterspørgsel blev dæmpet af effekterne af pinsepakken fra 1998, som havde virkning fra 1. januar. Industriproduktionen steg væsentligt stærkere i 2000 og skyldes fortsat de gunstige internationale konjunkturer. Industrieksporten er endvidere påvirket af den faldende effektive kronekurs, som er en konsekvens af den danske fastkurspolitik overfor euro, som blev svækket betydeligt overfor dollars. 308 Statistisk Årbog 2001

3 3. Industriens omsætning fordelt på hovedbrancher Industriens samlede omsætning Siden 1993 er industriens samlede omsætning (i løbende priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra omkring 344 mia. kr. til ca. 490 mia. kr. i I 2000 var nærings- og nydelsesmiddelindustrien den branche, der stod for den største omsætning. Figur 3 Industriens omsætning fordelt på brancher Møbelindustri og anden industri Transportmiddelindustri Elektronikindustri Maskinindustri Fremst. og forarbejdning af metal Sten-, ler- og glasindustri mv. Gummi- og plastindustri mv. Kemisk industri Mineralolieindustri mv. Papir og grafisk industri Træindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Råstofudvinding Procent Industriens brancheprofil i 2000 Nærings- og nydelsesmiddelindustrien var i 2000 som sagt den industrigren, der tegnede langt den største aktivitet; næsten en fjerdedel af den samlede omsætning. Herefter fulgte i relativ betydning maskinindustrien, elektronikindustrien og den kemiske industri med hver omkring 10 pct., mens papir- og grafisk industri og fremstilling og forarbejdning af metal hver omsatte for ca. 8 pct. af industriens samlede omsætning. Råstofudvinding, der i industristatistikken opgøres eksklusiv olie- og gasudvinding, udgjorde omkring 0,5 pct. af industriens samlede omsætning. Ændringer i brancheprofilen siden 1993 Dansk industris brancheprofil er ikke radikalt ændret siden 1993, hvor nærings- og nydelsesmiddelindustrien dengang også var den mest dominerende hovedbranche. Men denne hovedbranche har dog mistet relativ betydning, idet andelen af den samlede omsætning i industrien er faldet fra næsten en tredjedel til den omtalte fjerdedel. Til gengæld er andre hovedbrancher steget i relativ betydning. Det er i særlig grad elektronikindustrien, som har øget sin andel fra ca. 7 til 11 pct. af den samlede industriomsætning og i mere moderat omfang den kemiske industri, som omfatter medicinalindustrien, der har øget sin andel fra ca. 8 til 10 pct. Begge disse hovedbrancher er bl.a. karakteriseret ved at være relativt teknologi- og forskningstunge. Statistisk Årbog

4 Tabel 300 Industriens omsætning af varer og tjenester DB93 Branchegrupper Totalomsætning Omsætning af egne varer og tjenester mio. kr Råstofudvinding og industri Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier mv Mejerier og isfabrikker Anden næringsmiddelindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Papirindustri Udgivelse af dagblade Udgiver- og forlagsvirks. ekskl. dagblade Trykkerier mv Mineralolieindustri mv Kemisk industri Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling, sæbe, kosmetik mv Medicinalindustri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri mv Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv Fremstilling og forarbejdning af metal Fremst. af metal Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af håndværktøj, metalemballage mv Maskinindustri Fremst. af skibsmotorer, kompressorer mv Fremst. af maskiner til generelle formål Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af maskiner til industri mv Fremst. af husholdningsapparater Elektronikindustri Fremst. af edb-udstyr, el-motorer mv Fremst. af telemateriel mv Fremst. af medicinsk udstyr, instrumenter Transportmiddelindustri Skibsværfter og bådebyggerier Fremst. af transportmidler ekskl. skibe Møbelindustri og anden industri Møbelindustri Fremst. af legetøj, guld- og sølvvarer mv Anm. Industrivirksomheder med mindst 10 beskæftigede. Omsætning af egne varer og tjenester omfatter virksomhedernes salg af egne produkter, lønarbejde samt reparations- og opstillingsarbejde udført for andre. 310 Statistisk Årbog 2001

5 Tabel 301 Industriens omsætning fordelt på brancher og koncentration 2000 DB93 Branche Totalomsætning De tre største Omsætningsandele De fem største De ti største mio. kr Råstofudvinding og industri ,9 14,7 19, Råstofudvinding ,9 56,2 79,3 2 Industri ,9 14,7 19, Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,1 43,5 52, Slagterier mv ,1 77,9 87, Mejerier og isfabrikker ,4 90,6 95, Anden næringsmiddelindustri ,6 18,6 30, Drikkevareindustri ,3 82,0 93, Tobaksindustri ,6 99,3 100, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri ,4 23,0 31, Tekstilindustri ,2 22,6 33, Beklædningsindustri ,3 32,8 49, Læder- og fodtøjsindustri ,5 90,5 98, Træindustri ,4 28,2 42, Papir- og grafisk industri ,6 15,4 23, Papirindustri ,4 29,4 50, Udgivelse af dagblade ,6 66,2 85, Udgiver- og forlagsvirks. ekskl. dagblade ,5 35,4 51, Trykkerier mv ,0 16,4 26, Mineralolieindustri mv ,7 100,0 100, Kemisk industri ,7 51,8 63, Fremst. af kemiske råstoffer ,5 71,7 85, Fremst. af maling, sæbe, kosmetik mv ,0 41,1 66, Medicinalindustri ,2 86,5 95, Gummi- og plastindustri ,1 18,4 29, Sten-, ler- og glasindustri mv ,2 27,0 39, Glas- og keramisk industri ,5 64,1 83, Tegl-, cement- og betonindustri mv ,0 30,5 43, Fremstilling og forarbejdning af metal ,1 11,4 18, Fremst. af metal ,2 37,5 57, Fremst. af byggematerialer af metal ,8 14,7 22, Fremst. af håndværktøj, metalemballage mv ,6 17,8 28, Maskinindustri ,7 22,7 29, Fremst. af skibsmotorer, kompressorer mv ,5 69,3 78, Fremst. af maskiner til generelle formål ,9 20,1 30, Fremst. af landbrugsmaskiner ,7 46,9 62, Fremst. af maskiner til industri mv ,5 16,9 26, Fremst. af husholdningsapparater ,3 73, Elektronikindustri ,2 29,2 40, Fremst. af edb-udstyr, el-motorer mv ,9 49,2 60, Fremst. af telemateriel mv ,3 48,8 61, Fremst. af medicinsk udstyr, instrumenter ,2 37,5 53, Transportmiddelindustri ,3 44,9 56, Skibsværfter og bådebyggerier ,8 79,2 89, Fremst. af transportmidler ekskl. skibe ,1 41,6 53, Møbelindustri og anden industri ,5 27,8 37, Møbelindustri ,6 21,7 32, Fremst. af legetøj, guld- og sølvvarer mv ,9 73,7 80,1 pct. Statistisk Årbog

6 Tabel 302 Mængdeindeks for industriens omsætning Varer og tjenester: 1995 = Råstofudvinding og industri i alt Råstofudvinding Industri i alt Nærings- og nydelsesmiddel- industri Slagterier mv Mejerier og isfabrikker Anden næringsmiddelindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Papirindustri Udgivelse af dagblade Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade Trykkerier mv Mineralolieindustri mv Kemisk industri Fremstilling af kemiske råstoffer Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv Medicinalindustri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri mv Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv Fremstilling og forarbej. af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Skibsværfter og bådebyggerier Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe Møbelindustri og anden industri Møbelindustri Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv Statistisk Årbog 2001