Brøndby Strand for Fremtiden

Transkript

1

2 Indhold 1. Forord Resume Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Vision Introduktion til indsatsen Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Aktivitet 1: Opsøgende børn- og ungearbejde Aktivitet 2: Værested for drenge mellem 10 og 18 år - Tranens Drenge Aktivitet 3: Aftentilbud for drenge Værestedet på Langbjerg Aktivitet 4: Opsøgende arbejde i forhold til piger mellem år - Pigehuset Aktivitet 5: Åben rådgivning for forældre Aktivitet 6: Værested for drenge mellem år - Perlens Drenge Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1: Lommepengejobs til børn og unge Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: KulturWeekend Aktivitet 2: Lokale, netværksskabende aktiviteter Aktivitet 3: Samarbejde på tværs af de ni boligafdelinger Indsatsområde 4: Sundhed Aktivitet 1: Afdækning af behov og muligheder Aktivitet 2: Sundhedscafé / aktiviteter Aktivitet 3: Sundhedsambassadører Indsatsområde 5: Image og Kommunikation Aktivitet 1: Formidling af områdets aktiviteter og ressourcer Aktivitet 2: Inddragelse af frivillige i mediefællesskabet Aktivitet 3: Mediefællesskab Organisering og evaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Bilag Bilag 1: Budget og medfinansiering Bilag 2: Samarbejdsaftale mellem Brøndby Kommune og De Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab mellem De

3 1. Forord Brøndby Kommune har siden 2008 samarbejdet med De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand om den boligsociale helhedsplan Herfra og Videre. Nu sidder I med dens afløser i hånden. Brøndby Strand for Fremtiden er den nye boligsociale helhedsplan med en varighed på 4 år. Et nyt projekt er måske for meget sagt, for dele af Brøndby Strand for Fremtiden er en fortsættelse af aktiviteter under Herfra og Videre. Men der er også blevet plads til nytænkning og udvikling. Jeg glæder mig til at følge de nye initiativer samtidig med, at det bliver spændende at følge udviklingen i de projekter, der videreføres. Brøndby Strand bliver i flere sammenhænge udpeget som en ghetto. Dette billede er langt fra den virkelighed, som hovedparten af beboerne i Brøndby Strand oplever i deres bydel. Her er lys og luft med strand og skov, her er fredeligt og godt naboskab og mulighed for at få venner og bekendte med aner rundt om i verden. For Brøndby Strand er en mangfoldig bydel med hen imod 80 forskellige nationaliteter repræsenteret. Den boligsociale indsats virker kun, når der er bred opbakning til de projekter, der sættes i gang. Her tænker jeg både på afdelingsbestyrelser, frivillige, ansatte og forvaltninger, og selvfølgelig skal der også være brugere til det, der bliver iværksat. Erfaringen fra Herfra og Videre har vist, at de kræfter til fulde er til stede i Brøndby Strand. Jeg ser frem til det kommende samarbejde og glæder mig til, at bydelen bliver et endnu bedre sted at bo. Ib Terp Borgmester 3

4 2. Resume Den boligsociale helhedsplan Brøndby Strand for Fremtiden løber fra 1. juli 2012 til 30. juni Den økonomiske ramme er på ca. 17,7 mio. kr., heraf udgør bevillingen fra Landsbyggefonden 13 mio. og medfinansieringen fra kommunen og boligafdelingerne 4,7 mio. kr. Helhedsplanen omfatter ni boligafdelinger i Brøndby Strand, som er gået sammen i et partnerskab. Der bor samlet personer i de ni boligafdelinger fordelt på lejemål. Boligstandarden er høj, og størstedelen af boligerne er over 60 m 2. Der er altså tale om familieegnede boliger. Over 50 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk, 37 % er under 25 år og over 30 % er uden for arbejdsmarkedet. Der er nedsat en styregruppe, som har det overordnende ansvar for, at projektet bliver realiseret inden for de indholdsmæssige og økonomiske rammer, der er sat. Der er fire ansatte i NetværksKontoret, der er det lokale sekretariat, og derudover er der en række decentrale medarbejdere. Den overordnede vision for helhedsplanen er, at Brøndby Strand bliver et attraktivt og socialt velafbalanceret boligområde på Vestegnen. Dette skal ske ved at have børn og unges trivsel i fokus, styrke områdets image samt iværksætte et bredt udbud af aktiviteter og sikre et godt socialt liv. Helhedsplanen har fokus på fem indsatsområder: Børn, unge og familier opsøgende arbejde, væresteder for piger og drenge og rådgivning for forældre Uddannelse, beskæftigelse og erhverv lommepengejobs til børn og unge herunder fritidsjobvejledning Beboernetværk, inddragelse og demokrati KulturWeekend, lokale netværksskabende aktiviteter, samarbejde på tværs af de ni boligafdelinger Sundhed sundhedscafé og sundhedsambassadører Image og kommunikation formidling af de gode historier fra Brøndby Strand, mediefællesskab, inddragelse af frivillige 4

5 3. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Beskrivelse af området Det boligsociale arbejde i Brøndby Strand bygger på en mangeårig indsats med Byudvalgsarbejdet fra , Kvarterløft fra samt Herfra og Videre fra 2008 til medio I Brøndby Kommune ligger 64 % af boligerne i alment boligbyggeri, det er til dels derfor, at det boligsociale arbejde har så lang en historie i kommunen. Der er et stort netværk i Brøndby Strand og god kommunal opbakning, hvilket har en væsentlig betydning for, at indsatsen har en effekt. Det stærke samarbejde mellem de ni boligafdelinger betyder, at det er let at få ting til at ske. Der er mulighed for store armbevægelser, og der er stor interesse for at tænke på tværs og drage nytte af hinandens erfaringer. Potentialerne ligger også i områdets placering tæt på hovedstaden, med gode transportforbindelser, masser af rekreative områder lige i baghaven samt lys og luft. Det tager kort tid at komme til en fantastisk sandstrand, og Vestvolden og skoven er tæt på. Brøndby Strand består langt overvejende af almene boliger, hvoraf størstedelen er placeret i Brøndby Strand Parkerne langs Esplanadeparken. Brøndby Strand Parkerne blev opført i 1960 erne og 1970 erne, og gennem årene er der foretaget en række renoveringer. I 2007 blev nordfacaderne renoverede, og rækkehusene i Brøndby Strand Parkerne bliver renoveret i perioden fra januar 2011 til medio Derudover er der en omfattende renovering af boligafdelingen Lejerbo afd Denne renovering startede i januar 2011 og forventes afsluttet medio Området De 9 er indtegnet med rødt på dette luftfoto af Brøndby Strand 5

6 Helhedsplanen omfatter ni boligafdelinger i Brøndby Strand, som er gået sammen i et partnerskab. Det drejer sig om afdelingerne: Brøndby Boligselskab BB afd. 605, 606, 607 og 608; Tranemosegård afd. 13 og 15; Postfunktionærernes Andels-Boligforening afd. 8; Lejerbo afd. 157 Lunden samt Brøndby Almene Boligselskab Rheumpark, herefter kaldet De 9. Syv af de ni almene boligafdelinger ligger i Brøndby Strand Parkerne, der består af rækkehuse, 15- etages højhuse samt 3-etages blokke omkring et fælles gårdrum. Derudover indgår en almen bebyggelse med rækkehuse og en med 3-etages boligblokke. Der bor samlet personer i de ni boligafdelinger fordelt på lejemål. Boligstandarden er høj, og størstedelen af boligerne er over 60 m 2. Der er altså tale om familieegnede boliger. I foråret 2009 blev der gennemført en Naboskabsundersøgelse i De 9, hvor der blev delt spørgeskemaer ud til alle personer over 6 år i samtlige husstande. Det fremgår af undersøgelsen, at 83 % af de, der har besvaret spørgeskemaet, er glade eller meget glade for at bo i boligområdet, og 73 % vil gerne blive boende i mange år. 80 % mener, at beboere med forskellig etnisk baggrund fungerer godt sammen. 1 Det samme billede gør sig gældende i den afsluttende evaluering af Herfra og Videre, som baserede sig på kvalitative interviews foretaget i slutningen af Her giver beboerne generelt udtryk for, at de er rigtig glade for at bo i Brøndby Strand. De fremhæver blandt andet skov, strand og grønne områder samt lejlighedernes høje standard og fællesskabet som nogle særligt positive værdier ved Brøndby Strand. Det positive billede betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer. Der er stadig unge, som hænger ud og skaber utryghed, der er stadig ensomme ældre og sidst men ikke mindst, er det en udfordring at formidle de opnåede positive resultater videre til potentielle beboere. Det betyder i praksis, at det kan være vanskeligt at udleje boligerne, og at nye tilflyttere ofte bliver anvist bolig i Brøndby Strand i stedet for at vælge det selv. Beboersammensætning KÅS-tallene 2 viser, at det samlede antal indbyggere i De 9 i 2011 var på personer mod i Den sociale sammensætning i området giver en række problemkomplekser bl.a. kendetegnet ved, at en stor procentdel af beboerne er indvandrere og efterkommere, at der er mange børn og unge, og at der er mange førtidspensionister, hvilket er illustreret i det følgende i graferne Naboskabsundersøgelsen blev kun besvaret af 1/5 af beboerne (ca personer). Resultaterne kan derfor kun give et fingerpeg om, hvordan beboerne trives i Brøndby Strand. 2 Statistiske nøgletal fra KÅS samt Danmarks Statistik omkring uddannelsesgrad. 6

7 Graf 1: Andelen af indvandrere og efterkommere i procent Som det ses i graf 1 er 53 % af beboerne i De 9 indvandrere eller efterkommere, (med 14 % i den med færrest og 66 % i den med flest). Der er sket en stigning fra 49,3 % i I De 9 er der over 80 nationaliteter med en hovedvægt af indvandrere og efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet, Bosnien og de kurdiske mindretal. Fra 2007 til 2011 har der også været en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Brøndby Kommune uden Brøndby Strand, denne stigning er procentvis større end stigningen i Brøndby Strand. Den stigende andel af indvandrere og efterkommere i De 9 betyder bl.a., at der løbende er en stor social- og integrationsmæssig opgave, der skal løftes. Graf 2: Aldersfordeling 2011 i procent Graf 2 understreger, at Brøndby Strand er en ung bydel med 37,5 % under 25 år i sammenligning med kommunen uden De 9, hvor 26,5 % er under 25 år. De mange unge mennesker i De 9 betyder bl.a., at der er mange unge, der hænger ud i gadebilledet, hvilket er med til at skabe utryghed blandt andre beboere. 7

8 Graf 3: Andel af førtidspensionister i aldersgruppen år i procent I graf 3 ses, at andelen af førtidspensionister er væsentlig højere i De 9 til sammenligning med kommunen, hvilket understreger at området er udsat på flere niveauer, da førtidspensionister kan lide af fysiske og / eller psykiske mén, hvilket er med til at påvirke deres dagligdag. Graf 4: Beboernes uddannelsesgrad 2010 i procent 8

9 Graf 4 illustrerer, at uddannelsesgraden er væsentlig lavere i De 9 boligafdelinger end i resten af Brøndby Kommune fratrukket De 9. I krisetider, hvor der skal fyres medarbejdere på arbejdspladserne, er det typisk de uuddannede, der mister deres arbejde først. Den lave uddannelsesgrad i De 9 betyder derfor, at der i en nedgangsperiode, som den samfundet befinder sig i nu, er øget risiko for, at flere beboere mister deres job og derved ryger ud af eller har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Graf 5: Beboernes indkomst 2010 i procent Graf 5 understreger at der er langt flere, der har en indkomst på under om året i De 9 hvis man sammenligner med Brøndby Kommune. Derudover er der væsentligt færre der tjener over kr. i De 9. Det vil sige, at mange beboere er økonomisk udsatte og kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. 4. Vision Den overordnede vision for indsatsen i helhedsplanen er at: Brøndby Strand bliver et attraktivt og socialt velafbalanceret boligområde på Vestegnen. Dette skal ske ved at have børn og unges trivsel i fokus, styrke områdets image samt iværksætte et bredt udbud af aktiviteter og sikre et godt socialt liv. Denne vision måles ved hjælp af følgende succeskriterier: At andelen af indvandrere og efterkommere forbliver på 2011-niveau (53 % i De 9) At imagearbejdet er med til, at andelen af beboere med en husstandsindkomst over stiger til 25 % (22,6 % 2010) 9

10 5. Introduktion til indsatsen Den nye helhedsplan sigter mod et langsigtet og storstilet fremstød inden for fem indsatsområder, der er centrale i arbejdet for at nå den overordnede vision. Det absolutte fokus er på børn, unge og familier. Dette skyldes dels, at andelen af børn og unge i området er meget høj (jf. graf 2) og dels ønsket om at arbejde forebyggende. To af indsatserne er helt nye nemlig uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt sundhed. Disse vil både blive tænkt ind i de allerede eksisterende projekter og skabe afsæt for nye aktiviteter. De fem indsatsområder er: - Børn, unge og familier - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv - Beboernetværk, inddragelse og demokrati - Sundhed - Image og kommunikation Under hvert indsatsområde er der en række aktiviteter, som beskrives yderligere i de kommende afsnit. I praksis kan indsatserne ikke altid ses så opdelte, da der også vil blive arbejdet på tværs af indsatsområder. Eksempelvis vil der inden for sundhed samarbejdes med nogle af aktiviteterne inden for børn, unge og familier, arbejdet med frivillige vil ses inden for flere af indsatsområderne, og de gode historier til image og kommunikationsindsatsen skal bl.a. baseres på nogle af de igangsatte aktiviteter under de andre indsatsområder. Fundamentet for, at indsatserne kan gennemføres, er det unikke samarbejde mellem De 9 og det tætte samarbejde med Brøndby Kommune. Overordnet bliver der arbejdet ud fra ABCD-metoden, der tager udgangspunkt i ressourcer frem for begrænsninger. Som en del af metoden vil der blive arbejdet med: frivillighed, buttum up og rollemodeller. 10

11 6. Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Baggrund og problemfelt I de ni boligafdelinger i Brøndby Strand er ca. 37 % af beboerne under 25 år, 28 % er mellem 7 og 25 år (jf. graf 2), og der er 53 % indvandrere og efterkommere i de ni boligafdelinger (jf. graf 1). Blandt gruppen af 7-25 årige udgør indvandrere og efterkommere ca. 64 %. Det skaber en udfordring ved, at børn og unge fylder meget i gadebilledet, og at der skal sikres et bredt udbud af tilbud for målgruppen. Udfordringen ved, at mange er indvandrere og efterkommere, er, at en række forældre til børn og unge i området lever isolerede fra det danske samfund, med ringe danskkundskaber og kendskab til det danske skole- og uddannelsessystem. Formål Formålet med indsatsen børn, unge og familier er at sikre børnene og de unge et varieret udbud af fritidsaktiviteter, der kan rumme også udsatte børn og unge. Projekterne skal være med til at ændre børnene og de unges adfærd. Derudover skal der i alle projekter arbejdes med motivation i forhold til fastholdelse af skolegang / uddannelse, fritidsjob eller fritidsaktiviteter. Aktiviteter Opsøgende børn- og ungearbejde Værested for drenge mellem 10 og 18 år - Tranens Drenge Aftentilbud for drenge Værestedet på Langbjerg Opsøgende arbejde i forhold til piger mellem år - Pigehuset Åben rådgivning for forældre Værested for drenge mellem år - Perlens Drenge Indsatsområdets mål At øge trygheden i boligområdet At øge det antal unge af en årgang, der gennemfører 9. klasse At øge samarbejdet på tværs af børn- og ungeaktiviteter 6.1 Aktivitet 1: Opsøgende børn- og ungearbejde Medarbejderressource: Én fuldtids opsøgende medarbejder ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt De unge vælger ofte at benytte trappeopgange, vaskerier, fællesarealer, kældre og barnevognsrum som varmestuer steder man hænger ud og mødes. Det er til stor gene for de øvrige beboere og skaber utryghed, da de unges adfærd til tider er truende, højtråbende og generende. Der sker også nogle gange hærværk i forbindelse med de unges hængen ud en dør bliver sparket op, der bliver hærget på bagtrapper, og kælderrum bliver brudt op og brugt til ophold. Formål Det overordnede formål med en opsøgende medarbejder er, at der hurtigt kan gribes ind i forhold til problemer med børn og unge i området og dermed sikres tryghed. Den opsøgende medarbejder skal gå i dialog med de unge, der har problematisk adfærd, eller hvis der er problemer med børn / unge i en gård eller omkring en fodboldbane, hvor det er nødvendigt 11

12 med mægling / konflikthåndtering. Den opsøgende medarbejder skal også sikre udbredelse af kendskabet til tilbud for målgruppen i området. De unge skal motiveres og henvises til de muligheder, der er til unge i Brøndby. Derudover er der også mulighed for at iværksætte aktiviteter for særlige målgrupper. Mål At sikre beboernes tryghed At forebygge at unge hænger ud i området At ejendomskontorerne og afdelingsbestyrelser benytter den opsøgende medarbejder Indholdet og praksis for Opsøgende børn og ungearbejde Relationsarbejdet: Fundamentet i det opsøgende arbejde er, at der skabes relationer til de unge, der hænger ud, og at der arbejdes med at indsluse dem i forskellige tilbud og med deres attitude og adfærd i boligområdet. I det opsøgende arbejde er der fokus på konflikthåndtering. Dette gøres gennem mæglinger enten mellem unge eller mellem beboere og unge. Dialog mellem ældre og unge: En af metoderne til at sikre dialogen mellem unge og ældre er, at grupperne mødes og laver aktiviteter på tværs. Det kan være, at de unge spiller petanque mod de ældre i den lokale petanqueklub eller, at der afholdes temaaftener, hvor unge og ældre mødes til dialog. Noget for Noget projekter: For at få de udsatte unge til at føle ejerskab for det område de bor i, vil der blive iværksat Noget for Noget projekter. Det indebærer, at nogle unge udfører en opgave i boligområdet fx hjælper med at sætte boder op til den årlige KulturWeekend eller fjerner graffiti fra bagtrapper og til gengæld får en belønning i form af en tur / aktivitet. Nytænkning / udvikling i dialog med de unge: Der skal ligeledes tænkes nyt og kreativt for at igangsætte projekter i dialog med de unge, med fokus på potentielt udsatte unge. De unge efterspørger for eksempel ofte lokaler. Derfor vil det i starten af projektperioden blive afdækket, om der er mulighed for at etablere et mobilt værested. Dette skal ske i tæt dialog med De 9 og kommunen. Motivation: Der skal hele tiden arbejdes med at motivere børnene og de unge. Motivationen kan både være i forhold til fastholdelse og støtte af skoletilbud, ansøgning / fastholdelse af fritidsjob, og ansøgning / fastholdelse af ungdomsuddannelse. Dette gøres gennem dialog, opfordring til at skrive ansøgninger, besøge uddannelsesinstitutioner, samarbejde med skolen / forældre etc. Samarbejde med ejendomskontorerne: Ejendomskontorerne er ofte dem der modtager klager fra beboerne over børn og unge i området. Det er også ejendomskontorerne der er opmærksomme på hærværk etc. For at sikre dialog mellem ejendomskontorer og den opsøgende medarbejder skal der være kendskab til hinanden. Det er den ansattes ansvar at tage kontakt til de seks ejendomskontorer og aftale formen for dialog. Samarbejde med skolen: Skolen spiller en central rolle i børnene og de unges liv. Dialogen skal sikres gennem ssp-møder samt ugentlige besøg på skolen. Derudover kan skolen kontakte den opsøgende medarbejder, hvis de oplever elever, der har problemer i deres fritid, eller der for eksempel er problemer i boligområdet omkring frikvartererne. Inddragelse af familierne: Når der er bekymringer omkring børn / unge eller nogen, der har lavet ballade i området, skal forældre / søskende / familier inddrages, hvor det viser sig relevant. Dette gøres for at sikre opbakning fra baglandet til den strategi, som de professionelle arbejder ud fra i forhold til barnet / den unge. Tilbud for piger og drenge: Der er efterspørgsel fra de unge efter et tilbud, hvor piger og drenge kan være på samme tid. Mange tilbud er kønsopdelte, og der vil i denne helhedsplan blive arbejdet med at afdække muligheden for etablering af et tilbud til piger og drenge og efterfølgende at få tilbuddet etableret. 12

13 Succeskriterier 2012 Der arbejdes med motivation og samtale med grupper af unge minimum 3 grupper pr. måned Minimum ét Noget for Noget projekt hvert kvartal Der igangsættes minimum 3 alternative tilbud / aktiviteter 10 udsatte børn og unge motiveres til at benytte eksisterende tilbud Brøndby Strand Skoles overbygning besøges hver uge Der er etableret et tilbud til piger og drenge sammen Én gruppe er motiveret til at benytte tilbud for piger og drenge i samarbejde med Pigehuset Succeskriterier 2013 Der arbejdes med motivation og samtale med grupper af unge minimum 3 grupper pr. måned Minimum 4 Noget for Noget projekter gennemføres Der igangsættes minimum 6 alternative tilbud / aktiviteter 20 udsatte børn og unge motiveres til at benytte eksisterende tilbud Der arrangeres 2 aktiviteter for unge og ældre Brøndby Strand Skoles overbygning besøges hver uge Tilbuddet til piger og drenge kører fast fra foråret 2013 Der er fundet 10 unge til lommepengeprojektet Samarbejdsrelationer Ejendomskontorer og afdelingsbestyrelser Kommunen: Brøndby Strand Skolen, SSP-Konsulenten, institutioner, misbrugsteam, Hot Spot, Kulturhuset Brønden, Ungdomsskolen og kommunale fritidstilbud/klubber Nærpolitiet Foreninger som fx BSI (fodboldklub) Lokal evaluering Der udarbejdes en status til de månedlige De 9-møder, hvor den foregående måneds aktiviteter, målgrupper og arbejdsmetoder beskrives. Forankring Projektet har stor opbakning fra boligafdelingerne og kommunen, så der vil inden bevillingen slutter medio 2016 være en plan for, hvordan det kan fortsætte, hvis behovet vel at mærke stadig er til stede. 6.2 Aktivitet 2: Værested for drenge mellem 10 og 18 år - Tranens Drenge Medarbejderressource: 57 timer fordelt på flere personer. Alle ansat i Brøndby Kommunes Børneforvaltning. Baggrund og problemfelt Nogle børn og unge i Brøndby Strand er ikke vant til at benytte de kommunale tilbud, og de har svært ved at rummes i de etablerede tilbud. Der er stor efterspørgsel efter alternative tilbud. Målgruppen for Tranens Drenge er hovedsageligt tosprogede drenge mellem år, der er udsatte eller i gråzonen. Formål Formålet er at arbejde forebyggende og skabe aktiviteter, der er i overensstemmelse med målgruppens behov. Derigennem kan der skabes et fritidstilbud, der af målgruppen opfattes som et 13

14 reelt alternativ i forhold til at hænge på gaden. Dette er vigtigt, da der på gaden er risici som uheldige grupperinger, kriminalitet og misbrug. Formålet er derudover, at målgruppen har noget fornuftigt at lave i deres fritid, at de møder andre og skaber relationer, at de respekterer hinanden, og at der er en god tone alle imellem. Mål At forebygge at unge ryger ud i kriminalitet At arbejde med fokus på unge og misbrug At aktiviteten forankres i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og De 9. Indholdet og praksis for Tranens Drenge Rollemodeller: Det er unge rollemodeller, der arbejder i Tranens Drenge. Der arbejdes hele tiden på at udvikle konceptet og finde nye rollemodeller. Tidligere havde nogle af rollemodellerne været i problemer (fx kriminelle). Ved at tage ansvar, viste de, at det godt kan lade sig gøre at komme videre. Nu arbejdes der i højere grad med at finde unge rollemodeller, der har status og klarer sig godt. De har et normalt liv, opfører sig ordentligt, taler pænt og laver lektier; det er vigtigt at holde børnene og de unge fast i, at gangsterattitude og en kriminel løbebane ikke er værd at efterstræbe. Metode: For at kunne arbejde socialpædagogisk med børnene og de unge er det vigtigt at have en neutral platform, hvorfra man kan komme i dialog med dem. Aktiviteter, som de godt kan lide, har vist sig at være en god måde at skabe dialog på. Over en gang bordfodbold er det lettere at snakke med dem om skoletræthed, problemer derhjemme, eller hvad der er den enkeltes udfordring. Det er vigtigt, at medlemmerne ikke føler, de er i forhør, eller at det, de fortæller, bliver brugt imod dem. De ansatte er meget bevidste om den fortrolighed, de arbejder under, men udfordrer også medlemmerne på deres synspunkter. Tranens Drenge bliver således et frirum for målgruppen samtidig med, at der arbejdes målrettet med de unge i forhold til fastholdelse af skole / uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Aktiviteter: De daglige aktiviteter er bordfodbold, Playstation, computer og hygge med film og fodbold. Der er generelt fokus på kost og motion i forhold til at have en god og aktiv hverdag. Der er også en række særlige aktiviteter som counterstriketurneringer i forbindelse med den årlige KulturWeekend og Store Legedag, det årlige fodboldstævne, eidfester og hytteture. Turneringerne er i høj grad med til at skabe synlighed omkring Tranens Drenge; beboere og forældre kan her få en snak med dem under uformelle forhold. Beboerne bliver bevidste om den rolle, Tranens Drenge spiller i lokalområdet. Hytteturene giver mulighed for at skabe særlige relationer til specielle grupper. Det er også en mulighed for nogle af drengene for at komme lidt væk nogle kommer ikke på ferie. Fleksibilitet: Det særlige ved Tranens Drenge er også, at der er en fleksibilitet både i forhold til åbningstider, der kan flyttes rundt efter drengenes ønsker og i forhold til medarbejdernes tid. Medarbejderne står også langt hen ad vejen til rådighed, når der er lukket. Det viser de unge, at de vil dem, når de har brug for det, det er ikke bare et arbejde og så går man hjem. Misbrug: Der er store udfordringer med unge, der ryger hash. Det vil der blive sat særlig fokus på. Der vil blive samarbejdet med den kommunale misbrugsenhed, når det vurderes nødvendigt, både i forhold til den enkelte unge og i forhold til sparring af de ansatte. Brobygning: Brobygning sker på flere niveauer, fx til Eidfesterne hvor både børn, unge og de ældre, der tidligere er kommet i Tranens Drenge, samles. Forældre og ældre søskende kigger også forbi. Dette sker også på tværs af grupperinger, der er i området og kan være med til at nedbryde barrierer. Derudover arbejdes der også med brobygning til de etablerede tilbud i kommunen. Det er dog nogle gange en udfordring at få disse til at rumme målgruppen for Tranens Drenge. Det er derfor centralt for indsatsen, at der både arbejdes på at få Tranens Drenge forankret i den kommunale drift samtidig med, at der arbejdes på at gøre de eksisterende tilbud til målgruppen bedre til at rumme dem. 14

15 Succeskriterier 2012 Der laves særskilte aktiviteter samt målrettet forebyggende arbejde (fx samtaler) for 10 børn/unge på år, der vurderes i farezonen (i forhold til at komme ud i kriminalitet / misbrug / dårligt selskab) Der arrangeres 4 større aktiviteter fx fodbold, fest, turneringer, hyttetur Der skrives minimum én artikel i Esplanaden og én artikel i en af lokalaviserne om Tranens Drenge. Derudover lægges der billeder ud efter de større aktiviteter på og på Facebook Der afholdes minimum to møder med andre samarbejdspartnere fx Værestedet, Satellitten Succeskriterier 2013 Der laves særskilte aktiviteter samt målrettet forebyggende arbejde (fx samtaler) for 20 børn/unge på år, der vurderes i farezonen (i forhold til at komme ud i kriminalitet / misbrug / dårligt selskab) Der arrangeres 6 større aktiviteter fx fodbold, fest, turneringer, hyttetur Der samarbejdes med mediefællesskabet om minimum to artikler til Esplanaden og/eller en af lokalaviserne, derudover lægges billeder ud af aktiviteterne på og på Facebook efter hver større aktivitet Der afholdes minimum ét arrangement i samarbejde Værestedet, Satellitten eller den opsøgende børn- og ungemedarbejder 10 unge henvises til lommepengejob 10 unge henvises til fritidsjobrådgivning Forankringsstrategi er udarbejdet Samarbejdsrelationer Nærpolitiet Børn. og ungeprojekterne under helhedsplanen Ungdomsskolen Store Legedag KulturWeekend Produktionsskolen Forankring Der er afsat midler i helhedsplanen til projektet frem til medio Der skal derfor fra slutningen af 2013 arbejdes for en forankringsstrategi gerne i et samarbejde mellem De 9 og Brøndby Kommune. 6.3 Aktivitet 3: Aftentilbud for drenge Værestedet på Langbjerg Medarbejderressourcer: 2 x 25 timer om ugen fordelt på flere medarbejdere ansat i Brøndby Kommunes Børneforvaltning. Baggrund og problemfelt Der har vist sig et behov for at der også er væresteder for gruppen 16+, som har forladt folkeskolen og ikke er kommet videre. Det gælder om at få fat i de unge så tidligt som muligt, så de hurtigere kan komme i gang med en uddannelse eller job. Faktum er, at der i Brøndby Strand er en gruppe unge, som ikke har fundet fodfæste hverken på jobmarkedet eller i uddannelsessystemet, og som har en massiv mistro til systemet og dermed kommunen. Det har vist sig muligt gennem et værested med en kombination af rollemodeller og professionelle ansat at bygge bro mellem de unge og systemet. Målgruppen er udsatte drenge / unge mænd mellem 16 og 25 år, der på en eller anden måde er 15

16 sat udenfor systemet. Mange kommer videre, men de kommer tilbage igen, fordi de ikke kan fastholde arbejde eller uddannelse. Mange har brug for en håndholdt indsats. Formål Formålet med Værestedet er at se på alle den unges udfordringer og kompetencer og inspirere de unge til at komme i uddannelse og/eller beskæftigelse. Rollemodellerne, der er ansat i projektet, kan bygge bro til systemet omkring uddannelse og beskæftigelse, og hvis de unge er involveret i sager, kan Værestedet være en fremskudt kommunal børne- og socialforvaltning. Mål At sikre at brugerne af Værestedet får et tilbud, der retter sig mod deres individuelle behov omkring uddannelse og beskæftigelse At målgruppen benytter tilbuddet gennem opsøgende arbejde At sikre at de 16 og 25-årige kan benytte tilbuddet på samme tid At der udarbejdes strategi for, hvordan Værestedet kan videreføres uden midler fra LBF At muligheden for tilbud for kvinder samt tilbud for både piger / kvinder og drenge / mænd i samarbejde med andre børn- og ungeaktører afdækkes Indholdet og praksis for Værestedet på Langbjerg Værestedet: Er en mulighed for at have et sted, hvor unge drenge og mænd kan hænge ud under opsyn. Der er en række aktivitetsmuligheder som computere, billard, dart samt køkken, hvor der kan laves mad. Værestedet er åbent flere aftener om ugen, og dermed er der et tilbud til målgruppen som alternativ til at hænge ud i området. Det skaber stor utryghed, når grupper står i området om aftenen, men ved at have Værestedet, har de opsøgende medarbejdere et sted, hvor de kan sluse de unge ind. Faglige indlæg: Som noget nyt skal der være temaer og oplæg nogle aftener fx omkring misbrug, bolig, psykologisk bistand, snak med en sagsbehandler. De unge er samlet, og det giver helt unikke muligheder for at komme ud med budskaber og oplysninger, som denne målgruppe ellers ikke får. Ungerådgivning: Efter behov kan der være sagsbehandler eller anden kommunal person til stede, således at der kan arbejdes med målgruppen, som ellers er svær at nå. Opsøgende arbejde: Der skal laves opsøgende arbejde i forhold til målgruppen, da mange ikke benytter stedet. Dette skal ske i samarbejde med Hot Spot, Satellitten, opsøgende medarbejder etc. Det er vigtigt, at der er overdragelse fra eksisterende tilbud, når unge fx er for gamle til at benytte Tranens Drenge eller Ungdomsklubben. Rollemodeller og professionelle: De ansatte rollemodeller og professionelle har stor betydning. De skal agere brobyggere til systemet, som hovedparten af de unge har mistet tilliden til. Rollemodellerne skal dog suppleres med faglig sparring og opbakning i forhold til oplæg af de professionelle, der også er ansat. Det er vigtigt, at de ansatte har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i området og hvilke grupperinger, der eventuelt ville kunne drage nytte af stedet. Succeskriterier for 2012 Der er 40 faste brugere at Værestedet Ud af de 40 faste brugere er 20 udsatte unge motiveret til at komme fast i Værestedet 5 udsatte unge påbegynder uddannelse, arbejde eller fritidsjob Succeskriterier for udsatte unge påbegynder uddannelse eller arbejde Der er 50 faste brugere af Værestedet Der har været minimum 10 faglige oplæg / besøg i Værestedet Ud af de 50 faste brugere er 20 udsatte unge motiveret til at komme fast i Værestedet 16

17 Samarbejdsrelationer Jobcenteret Ungehuset UU Center Syd Opsøgende børn- og ungemedarbejder i området Hot Spot Børn- og Familieafdelingen Tranemosegårdorganisationen. Forankring Aktiviteten skal være forankret i Brøndby Kommune medio 2015, hvor bevillingen ophører. 2.4 Aktivitet 4: Opsøgende arbejde i forhold til piger mellem år - Pigehuset Medarbejderressource: Én opsøgende medarbejder ansat i Brøndby Kommunes Børneforvaltning. Baggrund og problemfelt Der er grupper af piger, der enten er isolerede eller hænger ud i området, og som ikke må komme i Pigehuset. Problemet med, at pigerne hænger ud uden voksenkontakt, er, at de er i risiko for misbrug, kriminalitet og overskridelse af seksuelle grænser. Problemet i forhold til de isolerede piger er ensomhed, manglende integration i det danske samfund og løgne. Pigehuset oplever forældre og brødre, der ikke vil have at deres døtre eller søstre kommer i Pigehuset på grund af rygter om, at pigerne ryger og går på diskotek. Formål Hovedformålet er at skabe kontakt til piger mellem år, der ikke bruger de eksisterende fritidstilbud som klubber og foreningsliv, og som enten er isolerede eller hænger ud i området. Formålet er derudover at skabe et tilbud, hvor der både kommer velfungerende og udsatte piger. Mål At sikre udsatte piger mellem 13 og 17 år et tilbud om en voksenrelation At arbejde kriminalitetsforebyggende i forhold til målgruppen At sikre at medlemmerne fastholder deres skolegang og motiveres til uddannelse At pigerne motiveres til deltagelse i foreningsliv og de etablerede kommunale tilbud At oplyse forældrene om mulighederne i Pigehuset og nedbryde fordomme og derigennem integrere pigerne i det danske samfund Indholdet og praksis for Opsøgende arbejde i forhold til Pigehuset Samarbejde med skolen: Hvert år besøger de nye 7. klasses piger Pigehuset i skoletiden. Her snakkes med pigerne, og i samarbejde med lærerne afdækkes hvilke piger, der skal gøres en særlig indsats for at få til at komme. Der følges op og tages kontakt til forældre. Aktiviteter: Der er ture ud af huset, kreative værksteder, støtte til lektier og skole gennem lektiecafé. Lektiecafé giver nogle piger mulighed for at komme i Pigehuset, da det så er ok for deres forældre. Relationsarbejde: Motivation af pigerne og pædagogisk arbejde. Skabe tryghed og oplysning. Øge pigernes og deres forældres bevidsthed om muligheder og vise, hvordan man kan være aktiv i sit fritidsliv. Brobygning: Pigerne hjælpes ind i Pigehuset gennem trygge rammer. Der kan også henvises til andre fritidstilbud fx Ungdomsskolen. Der hjælpes med lommepengejobs eller fritidsjobs. Forældredialog: For at pigerne må komme i Pigehuset, kræver det i nogle tilfælde en dialog med 17

18 forældrene. Dette kan være telefonsamtaler, hjemmebesøg eller en invitation til mødreaftener i Pigehuset, når behovet er der. I forhold til forældresamarbejdet er der fokus på en relationskontakt og ikke informationskontakt. Forældrene kommer også enkeltvis i Pigehuset og snakker med medarbejderne. Forældrene kan også hente støtte, råd og vejledning i forhold til deres forældrerolle til en teenagepige. Opsøgende arbejde: Der vil i perioden udføres opsøgende arbejde i området. Det er både på gaden, i centeret og i Brønden steder hvor de unge, der er, ikke har voksenkontakt. Medarbejderen vil også gå rundt i området og kunne komme ud til familier, hvis der er behov for det. Succeskriterier for 2012 Alle 7. klasses piger på Brøndby Strand Skole har været på besøg i Pigehuset i skoletiden Der er skabt relation til 10 udsatte piger gennem skolen, og de er indsluset i Pigehuset 8 forældrepar er motiveret til, at deres piger må komme i Pigehuset 7 udsatte piger, der hænger ud i området, indsluses i Pigehuset Succeskriterier 2013 Der udarbejdes en strategi for, hvordan Pigehusets opsøgende indsats forankres uden LBF midler 10 piger henvises til lommepengejob 20 piger henvises til rådgivning omkring fritidsjob 15 piger motiveres til at deltage i en forening eller i et af kommunens etablerede tilbud Alle 7. klasses piger på Brøndby Strand Skole har været på besøg i Pigehuset i skoletiden Der er skabt relation til 15 udsatte piger gennem skolen, og de er indsluset i Pigehuset 12 forældrepar er motiveret til, at deres piger må komme i Pigehuset 10 udsatte piger, der hænger ud i området, indsluses i Pigehuset Samarbejdsrelationer Brøndby Strand Skole Børn- og Familieafdelingen Familiehuset Brønden Ungehuset Tranemosegårdorganisationen Nærpolitiet Psykologisk center Misbrugscenteret Ungdomsskolen Private arbejdsgivere Hot Spot Forankring Projektet skal være forankret i Brøndby Kommune medio 2015, hvor bevillingen fra helhedsplanen ophører. 18

19 6.5 Aktivitet 5: Åben rådgivning for forældre Medarbejderressource: Lederen af helhedsplanen samt afdelingsleder på Brøndby Strand Skole er tovholdere. Baggrund og problemfelt Der er en oplevelse af, at mange forældre har en række spørgsmål i forhold til det at være forældre og have skolebørn, som de ikke ved, hvor de skal adressere. Gennem åben og anonym rådgivning skal det sikres, at forældrene har et sted at henvende sig, og et sted lærerne kan henvise forældrene til. Udfordringen for mange forældre i dag er al den information, de skal forholde sig til. Det gælder både den tekniske del af overhovedet at finde ud af skoleintra og forældreintra, hvor langt de fleste oplysninger om børnenes skolegang findes, og i forhold til barnet og forståelsen af skolelivet. Derudover oplever mange forældre, at det kan være svært at hjælpe sine børn fx i forhold til mobning, overvægt, motivation af børnene til at lave lektier, gå i skole og få dem i gang med fritidstilbud. Formål Formålet med åben rådgivning er at styrke forældrenes kompetencer og arbejde forebyggende i forhold til forældrene. Rådgivningen vil forhåbentlig vise sin berettigelse ved at kunne tage frustrationer, usikkerheder og spørgsmål i opløbet og dermed sikre børnene kompetente forældre. Mål At der etableres åben rådgivning en gang om ugen på Brøndby Strand Skole (overbygningen) At forældrene bruger rådgivningen At forældrene oplever større viden og tryghed omkring deres børns skolegang og fritidsliv At lærerne oplever aflastning, da de kan henvise forældre til tilbuddet Indholdet og praksis for Åben rådgivning for forældre Afdækning: De første 3 måneder skal bruges på at afdække og analysere, hvilke behov forældrene har, og hvilke fagpersoner der skal sidde i rådgivningen. Rådgivning: Der skal være 2 timers åben rådgivning om ugen, hvor alle forældre er velkomne. Der vil blive udarbejdet en plan over, hvem der sidder i rådgivningen hvornår, og hvad deres kompetencer er. Der skal være en overordnet ramme for rådgivningen med generelle spørgsmål, som alle kan hjælpe med, og så vil det alt efter kompetencerne hos den, der sidder der en given dag, være muligt at få særlig rådgivning. Annoncering: Rådgivningen skal dels annonceres på skolens hjemmeside i forbindelse med forældremøder og skole/hjem samtaler, lærernes kontakt med forældrene, i beboerbladet, ved opslag relevante steder samt personligt fx gennem bydelsmødrene. Succeskriterier for 2012 Åben rådgivning etableres Der er afholdt opstartsmøde for de ansatte, der skal tilknyttes rådgivningen Der er udarbejdet et dokument med relevante kontaktoplysninger på personer / steder, som man kan henvise videre til Der er udsendt information om rådgivningen til alle forældre på Brøndby Strand Skole Plan for bemanding første halvår af 2013 er udarbejdet Succeskriterier for forældre har benyttet rådgivningen Plan for bemanding andet halvår 2013 samt første halvår 2014 er udarbejdet 19

20 Der er informeret om rådgivningen til forældremøder i alle klasser 10 lærere har henvist forældre til rådgivningen Samarbejdsrelationer Brøndby Strand Skole Sundhedsplejen Socialforvaltningen Hot Spot Tranemosegårdorganisationen Børn- og ungeprojekterne under Helhedsplanen Bydelsmødrene Lokal evaluering Projektet revideres og udvikles løbende ud fra de erfaringer, der kommer. Der udarbejdes en mindre evaluering efter det første halve år. Forankring Rådgivningen skal være forankret på skolen senest medio 2016, hvor helhedsplanen ophører. 6.6 Aktivitet 6: Værested for drenge mellem år - Perlens Drenge Medarbejderressource: To rollemodeller er ansat 8 timer om ugen 10 måneder om året (lukket juli og halvdelen af august samt halvdelen af december). De er ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt Området omkring beboerhuset Perlen har ikke tidligere haft et tilbud til de unge til trods for, at der bor en stor gruppe unge i boligafdelingerne omkring. Nogle af de unge bruger kældre og højhusenes bagtrapper til ophold, andre hænger ud i området. Der er således store udfordringer i forhold til beboernes tryghed. På den baggrund er Perlens Drenge blevet etableret. Mange unge fra området er kriminalitetstruede. De kriminelle miljøer rekrutterer i dag blandt yngre og yngre målgrupper, og gruppen omkring Perlens Drenge er udsatte i denne sammenhæng. De unge har derudover også udfordringer med hensyn til fastholdelse af både skolegang og arbejde. Formål Formålet med Perlens Drenge er, at de unge aktiveres i værestedet med forebyggende initiativer og aktiviteter udenbys med henblik på at styrke relationsarbejdet. De to ansatte skal fremstå som rollemodeller for de unge, samt holde værestedet åbent efter de unges behov. Derudover er formålet at fastholde og støtte de unge med uddannelse og fritidsjobs samt hjælpe unge med ansøgninger og lektiehjælp. Mål At fastholde de unge i uddannelse og job At skabe tryghed i området omkring beboerhuset Perlen At beboerne omkring Perlen kender til tilbuddet Indholdet og praksis for Perlens Drenge Relationsarbejde: Der arbejdes med at skabe relationer til de unge. Dette gøres for eksempel gennem aktiviteter, der sikrer et neutralt udgangspunkt for dialogen. Mægling: De konflikter, der opstår i Perlens Drenge, eller som de unge har uden for tilbuddet, løses gennem mægling. Projektigangsættelse: Der skal hele tiden arbejdes med at kortlægge de unges behov og 20

21 nytænke projektet. De unge skal involveres i nye aktiviteter eller projekter. Motivation: I forhold til fastholdelse af de unge i skole og / eller uddannelse skal der hele tiden arbejdes med motivation af de unge. Rollemodellerne er med til at skabe en vis disciplin og tankegang om vigtigheden af, at man fastholdes i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, så man ikke ud fra uovervejede beslutninger havner uden arbejde og skolegang. Lektiehjælp: Der arbejdes i perioden på at få etableret lektiehjælp gerne i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Lektiehjælp er en måde at støtte op om de unges skolegang. Der er en oplevelse af, at mange har svært ved at få hjælp derhjemme, og det er pinligt at benytte skolens tilbud om lektiehjælp. Ungdomsuddannelser tilbyder ofte ikke lektiehjælp. Lektiehjælp i Perlen kan derimod gøres til noget velanset, og der kan også arbejdes på, at det er de populære, der benytter lektiehjælp også på skolen. Åbenhed: Da Perlens Drenge holder til i beboerhuset Perlen, er det væsentligt at have fokus på at være en del af aktiviteterne i huset og sikre, at lokalområdet kender til projektet og bakker op om det. Derved sikres bedst muligt, at der opstår positiv omtale af aktiviteten blandt områdets beboere. Succeskriterier for 2012 Der igangsættes 4 aktiviteter med de unge Der afholdes en fodboldturnering på tværs af boligsociale projekter 2 ungegrupper, som hænger ud i kældre eller højhuse, motiveres til at benytte sig af værestedet Der er 25 faste brugere af værestedet Succeskriterier 2013 Der igangsættes 8 aktiviteter med de unge Der afholdes 3 fodboldturneringer på tværs af boligsociale projekter 3 ungegrupper, som hænger ud i kældre eller højhuse, motiveres til at benytte sig af værestedet Der er 30 faste brugere af værestedet Lektiehjælp kører fast én gang om ugen Forankring Projektet skal være forankret i boligafdelingerne, når helhedsplanen udløber medio

22 7. Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Baggrund og problemfelt Generelt er der en stor ungdomsarbejdsløshed i samfundet. Det er vigtigt, at unge mennesker får en god tilknytning til arbejdsmarkedet, da undersøgelser viser, at fritidsjobs kan være vejen til et job senere i livet. Mange udsatte unge har svært ved at finde fritidsjob, derfor vil beskæftigelsesindsatsen i Brøndby Strand fokusere på fritidsjobs i lokalområdet. Formål Formålet med beskæftigelsesindsatsen er gennem fritidsjobs at sikre de unge en konstruktiv udnyttelse af deres fritid samt forberede dem på arbejdsmarkedet. Aktiviteter Lommepengejobs til børn og unge mellem 13 og 17 år evt. senere suppleret af: Fritidsjobformidling for de årige Praktikplads- og lærepladsformidling for de årige 7.1 Aktivitet 1: Lommepenge- og fritidsjobjobs til børn og unge Medarbejderressourcer og organisering: Én medarbejder 17 timer om ugen, ansat i Brøndby Kommunes Ungehus. Aflønning af lommepengejobbene skal ske gennem projektet. For at sikre læring og udvikling af dette nye tværfaglige tiltag nedsættes en styregruppe bestående af: Lederen af Ungehuset, Lederen af Helhedsplanen, den ansatte i projektet, jobcenterchefen samt en repræsentant fra Børneforvaltningen. Styregruppen mødes ca. 2 gange om året. Der nedsættes derudover en følgegruppe bestående af: Afdelingslederen fra Brøndby Strand Skolen, Hot Spot, repræsentant fra ejendomskontorerne, den opsøgende børn- og unge medarbejder, repræsentant for Ungehuset samt den ansatte i projektet. Baggrund og problemfelt Der er to udfordringer i forhold til projektet. Den ene er, at en stor del af de unge i Brøndby Strand ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed er i risiko for at ende uden uddannelse. Den anden udfordring er, at mange unge i Brøndby Strand ikke går til noget i deres fritid. De hænger ud i området ofte til stor gene for andre beboere. Der er en del hærværk i boligområdet samtidig med, at der generelt er en oplevelse af, at skrald bare bliver smidt, døre bliver ridset, eller der bliver sparket til lyset et bevis på manglende respekt for det område man bor i. Formål Formålet med indsatsen er gennem fritids- og lommepengejobs at sikre de unge en konstruktiv udnyttelse af deres fritid samt forbedre deres mulighed for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde senere i livet. En del af formålet er også, at de unge vil passe bedre på det område, de bor i, når de selv er en aktiv del af det. Derudover ønskes det at skabe en holdningsændring hos de unge, så de tager ansvar for deres eget liv og det, de gerne vil opnå og ikke bare sætter sig med hænderne i skødet og siger det er samfundets skyld. 22

23 Mål At skabe opmærksomhed og udbrede viden om langtidsvirkningerne af, at de unge tidligt får tilknytning til arbejdsmarkedet At alle omkring den unge tænker i at medvirke til at sikre den kobling til arbejdsmarkedet, som al forskning viser, biddrager til uddannelse og beskæftigelse At man i det sociale arbejde tænker samarbejde med det etablerede beskæftigelses- og uddannelsessystem ind, hvor det overhovedet kan lade sig gøre At metodeudvikle på, hvilken indsats der skal til, for at målgruppen får en positiv tilknytning til arbejdsmarkedet At afdække snitflader mellem allerede eksisterende indsatser. Projektet skal ikke dække områder, hvor vi allerede har en indsats, men koordinere, supplere og informere der, hvor der er behov. Indholdet og praksis for Lommepenge- og fritidsjobs til børn og unge Fase 1 (2012): Det er en opstartsfase, hvor der skal laves en kortlægning af målgruppen for projektet samt potentielle samarbejdspartnere. Derudover etableres fritidsjobvejledningen og et pilotforløb omkring lommepengejobs. Der skal afholdes et opstartsmøde, hvor alle interessenter inviteres. Der skal i denne fase også udarbejdes kontraktskabeloner, som kan bruges, når lommepengejobforløb iværksættes. Her skal blandt andet fremgå mål og formål og en maks. periode på 3 måneder. Derudover skal der også findes en form for, hvordan der følges op både i forhold til den unge og til arbejdsstedet. Der skal være tæt samarbejde med ungeprojekterne i helhedsplanen og Brøndby Strand Skole. For at formidle projektet skal der udarbejdes en lille brochure, og der skal være information i beboerbladet Esplanaden og eventuelt også opslag i området. Fase 2 (2013): Lommepengejobs etableres, der udarbejdes kontrakter og følges op. Derudover er der en kortlægning af mulighederne for fritidsjob, og der arbejdes med metodeudvikling i forhold til, hvordan man bedst motiverer unge til fritidsjob. Skolerne inddrages i forhold til formidlingen til forældrene. Den ansatte kunne for eksempel deltage på forældremøder og fortælle om, hvad det betyder at have et fritidsjob, og hvad der skal til for at varetage et fritidsjob. I denne fase skal der også udarbejdes aftaler med arbejdsgivere omkring fritidsjobs. Der udarbejdes en mindre evaluering af den første periode. Fase 3 (2014): Der er fortsat fokus på udvikling af lommepenge- og fritidsjobbene både i forhold til samarbejdsparter og målgruppen. Derudover afdækkes mulighederne for etablering af praktikpladser og lærepladser og eventuelt oprettelse af virksomhedscentre. Muligheden for at indgå sociale partnerskaber med byggefirmaer om større byggeprojekter afdækkes. Fase 4 (2015 og 2016): Der arbejdes for at forankre lommepengejobbene, der hvor de unge er ansat og i samarbejde med børn og unge projekterne. Derudover arbejdes der videre med etablering af praktikpladser og lærepladser. Målgruppe i forhold til lommepengejobs og fritidsjobs: Unge mellem 13 og 17 år som er i gang med folkeskolen. Målgruppe i forhold til praktik- og lærepladser: Unge mellem 18 og 25 år som gerne vil have hjælp og vejledning til at finde en læreplads, virksomhedspraktik eller arbejde. Snitfladerne omkring arbejdet med de unge skal afdækkes i samarbejde med Ungehuset, således at der ikke bliver arbejdet med samme målgruppe omkring forskellige tiltag. Rekruttering: De unge rekrutteres i første omgang gennem de eksisterende børn- og ungeprojekter samt gennem Brøndby Strand Skole, derefter gennem Facebook, opslag etc. Åben rådgivning: Der etableres åben rådgivning i søgning af fritidsjobs en gang om ugen. 23

24 Succeskriterier 2012 Opstartsmøde for interessenter afholdes Samarbejde med alle 6 ejendomskontorer er påbegyndt Kontraktskabeloner er udarbejdet 6 unge er i gang med lommepengejob som pilotforløb Åben fritidsjobvejledning er etableret fast en gang om ugen. Succeskriterier unge ansættes i lommepengejobs i lokalområdet 15 unge påbegynder et reelt fritidsjob Der er udarbejdet aftaler med 3 arbejdsgivere om fritidsjob Der er afholdt 2 forældrearrangementer Der har været besøg i alle 7. klasser Samarbejdsrelationer Ejendomskontorerne Lokale foreninger og virksomheder, der kunne have gavn af unge i fritidsjob Børn- og ungeprojekterne under helhedsplanen Brøndby Strand Skole Lokalt erhvervsliv omkring fritidsjob Fritidskonsulenterne i Københavns Kommune og andre boligsociale projekter, der arbejder med lommepengejobs BRF kredit omkring erfaringer med praktikpladser Forankring Projektet sker i et tæt samarbejde mellem boligområdet og kommunen for den vej at sikre det brede samarbejde. Målet er, at projektet er så stor en succes, at det kan forankres som et samarbejde mellem kommunen, der bidrager med en medarbejder, og boligafdelingerne, der bidrager med lønnen til de unge, når helhedsplanen stopper medio Derudover er håbet, at nogle af lommepengejobbene bliver til reelle fritidsjob. 24

25 8. Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Baggrund og problemfelt For at sikre beboernes trivsel og områdets fortsatte udvikling ønskes en indsats rettet mod beboernetværk, inddragelse og demokrati. Brøndby Strand er allerede et område, hvor fællesskabet og lokale netværk står stærkt, men da det er faktorer, der er særdeles væsentlige for beboernes trivsel og områdets udvikling, er der stadig behov for opbakning og støtte til mange af de frivillige ildsjæle, der lægger deres kræfter i Brøndby Strand samt for udvikling af nye netværk og inddragelse af endnu flere frivillige. Der er derfor behov for en indsats, der fokuserer på opstart og opretholdelse af sociale og faglige netværk både blandt almindelige beboere og blandt beboerdemokrater i de ni boligafdelinger og ejendomskontorerne. Det skal bl.a. ske ved at arrangere forskellige arrangementer, facilitere de allerede eksisterende netværk samt gøre en målrettet indsats mod at finde endnu flere frivillige. Det opleves desuden som en udfordring at skabe ejerskab til det boligsociale arbejde hos beboerdemokraterne i de ni afdelinger, og derudover har de ansatte i NetværksKontoret ikke været synlige nok i alle afdelingerne. Derfor skal der arbejdes med, at det boligsociale arbejde kommer tættere på afdelingsbestyrelserne (og ikke kun De 9). Formål Formålet er at oprette lokale netværk samt bakke op og hjælpe til at udvikle de mange netværk, der allerede er. Derudover er formålet at skabe ejerskab til det boligsociale projekt både blandt beboerne og i beboerdemokratiet, således at udviklingen i projektet sikres, og der forsat er opbakning til at styrke området også når denne helhedsplan ophører. Aktiviteter KulturWeekend Lokale, netværksskabende aktiviteter Samarbejde på tværs af de 9 boligafdelinger Indsatsområdets mål At alle ni afdelinger engagerer sig i Brøndby Strand for Fremtiden At der skabes nye netværk blandt beboerne At beboerne har indflydelse på og tager del i områdets udvikling 8.1 Aktivitet 1: KulturWeekend Medarbejderressource: Aktivitetskoordinator ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt KulturWeekend er en årlig tilbagevendende 3-dages begivenhed, og er det største netværks- og imageskabende arrangement i Brøndby Strand. På grund af områdets mange børn og unge er det vigtigt at gøre en indsats for at inddrage dem i planlægningen og sikre et bredt udbud af aktiviteter for denne målgruppe. Det vil betyde en synlighed og positiv omtale af områdets unge. I arbejdet med at styrke netværk på tværs af målgrupper skal der også gøres en indsats for at styrke aktiviteter, der rammer bredt. Der afsættes derfor midler til aktiviteter, der blander målgrupper på tværs af parametre som alder, køn og etnicitet. Endelig er Kulturweekend stedet, hvor foreningerne kan vise sig frem og hverve nye medlemmer. Det kan dog være ressourcekrævende for en forening at deltage i KulturWeekend, hvorfor der er behov for nogle midler til støtte for disse aktiviteter. 25

26 Formål KulturWeekend har som formål at nå alle beboere i Brøndby Strand. Ønsket er i samarbejde med beboere at skabe en aktivitet, der kan tiltrække alle uanset alder, køn og nationalitet, og som derved styrker sammenholdet blandt beboere. Desuden er formålet, at foreninger og klubber deltager i begivenheden og bruger stedet til at skabe nye netværk. KulturWeekend er også et flagskib for området, og formålet er derfor også, at arrangementet bidrager til et forbedret image ved at skabe gode historier fra området. Mål At sikre 3 dage med et bredt program At inddrage lokale foreninger At få omtale af arrangementet også udenfor de lokale medier og aviser At KulturWeekend bliver selvkørende Indholdet og praksis for KulturWeekend Planlægning og koordinering af aktiviteter: NetværksKontoret står i samarbejde med frivillige og ungeprojekterne i helhedsplanen for planlægningen af en række børn- og ungeaktiviteter på KulturWeekend, fx fodboldturnering, musik og børnehjørne. Desuden skal der arbejdes med aktiviteter på tværs af målgrupper. Det kan fx være miniolympiade, sundhedsarrangementer eller familiefrokost. Derudover skal der tages kontakt til optrædende, koordineres aktiviteter og boder og indkaldes til planlægningsmøder med styregruppen for KulturWeekend. Facilitering af foreninger: Mange foreninger deltager i KulturWeekend, og en måde at hjælpe foreningerne i deres deltagelse er fx ved at støtte økonomisk. Desuden skal der fokuseres på, at nye foreninger og lokale klubber deltager i KulturWeekend med en aktivitet. Succeskriterier 2012 Arbejdet med KulturWeekend 2013 starter først op i januar 2013 Succeskriterier 2013 Minimum 2 børn- og ungeprojekter bidrager med aktiviteter på KulturWeekend Der arrangeres 1 arrangement på tværs af målgrupper Minimum 7 foreninger deltager med en aktivitet på KulturWeekend Der bliver bragt minimum 1 artikel i hver af de tre lokalaviser både op til og efter arrangementet Samarbejdsrelationer Styregruppen for KulturWeekend Øvrige frivillige Kirken Foreninger Brøndby Kommune herunder Brønden 8.2 Aktivitet 2: Lokale, netværksskabende aktiviteter Medarbejderressource: Aktivitetskoordinator ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt Brøndby Strand skal være et område, hvor det er rart at bo, og hvor fællesskabet står stærkt med mange gode, sociale netværk. Og selv om mange beboere fremhæver netop disse ting, når de beskriver området, så er der også mange, der føler sig ensomme, isolerede og utrygge. Det gælder både ældre og yngre beboere. Desuden opleves et behov for at få ældre med anden etnisk 26

27 baggrund end dansk til at deltage i arrangementer i lokalområdet, så de undgår isolation. Opretholdelse af sociale og faglige netværk er altafgørende for beboernes trivsel og områdets udvikling. Derfor er det vigtigt at fokusere på netværksskabelsen blandt beboere ved at skabe rammerne for, at nye netværk kan opstå, og at allerede eksisterende netværk kan udvikles og mødes på tværs. Brøndby Strand for Fremtiden vil bl.a. imødekomme disse behov ved at bakke op om beboernes netværksskabende initiativer og arrangere aktiviteter i og uden for Brøndby Strand for forskellige målgrupper. For at sikre forankringen af netværkene i området, er der behov for frivillige, der vil engagere sig i de forskellige netværk. Naboskabsundersøgelsen fra 2008 viste, at der er mange, der gerne vil udføre frivilligt arbejde. Alligevel er det vanskeligt at finde frivillige til de forskellige projekter og initiativer. Der er derfor behov for en styrket indsats, der får systematiseret det frivillige arbejde ved at definere og konkretisere de opgaver, der er, samt udføre opsøgende arbejde i forhold til at finde disse potentielle frivillige og få dem inddraget i projekter i lokalområdet. Formål Formålet med aktiviteten er at støtte op om lokale initiativer og ud fra beboernes ønsker og behov igangsætte netværksskabende aktiviteter. Det skal sikres, at udbuddet af aktiviteter rammer beboerne bredt. Desuden er formålet, at der, hvor det vil være hensigtsmæssigt, indledes samarbejder med lokale foreninger og større organisationer som f.eks. Røde Kors og Ungdommens Røde Kors med henblik på at udbyde aktiviteter i området. Mål At skabe netværk og aktiviteter blandt beboerne på tværs af parametre som køn, alder og etnicitet At få systematiseret det frivillige arbejde både i forhold til arbejdsopgaver og frivillige At der er et velfungerende samarbejde med lokale foreninger og landsdækkende frivilligorganisationer Indholdet og praksis for Lokale, netværksskabende aktiviteter Aktiviteter for beboere: Der skal arrangeres forskellige aktiviteter i og uden for området. Det er dels helhedsplanen, der skal stå for det, og dels kan det være lokale foreninger, beboerhuse i området, Brøndby Kommune eller landsdækkende organisationer, som der samarbejdes med omkring et arrangement. Desuden er det vigtigt, at beboere inddrages i planlægningen af aktiviteterne, så de føler ejerskab til det, der foregår. Der skal både arrangeres aktiviteter med specifikke målgrupper, som fx ældre, unge, kvinder og børnefamilier, men der vil også være aktiviteter på tværs af alder, nationalitet og køn. Samarbejde med relevante samarbejdspartnere: Der skal være fokus på samarbejde med forskellige parter i forhold til aktiviteter i området. Den lokale forening Børnenes Rejsebureau, der arrangerer udflugter ud af området, skal have opbakning til møder og praktisk planlægning, og der indgås samarbejdsaftaler med bl.a. Røde Kors omkring aktiviteter i området. Derudover indgås samarbejde med beboerhusene og Kulturhuset Brønden. Der udvikles bl.a. en fælles kalender, så det sikres, at aktiviteter for de samme målgrupper ikke planlægges samtidig. Frivilligportal: I samarbejde med kommunen oprettes et virtuelt forum, hvor netværk kan skabes. Som forening kan man søge efter frivillige, og som enkeltperson kan man søge efter interessefæller. Succeskriterier 2012 Der afholdes 5 aktiviteter Der oprettes fælles årskalender for beboerhuse, Brønden og Helhedsplanen Der afholdes minimum et arrangement om måneden i familienetværket Frivilligportalen er lanceret i samarbejde med Brøndby Kommune 27

28 Succeskriterier frivillige/foreninger er blevet matchet gennem frivilligportalen Der er indgået 1 nyt samarbejde med en større frivilligorganisation Der afholdes 10 aktiviteter med og for beboerne Samarbejdsrelationer De tre aktivitetshuse i boligområdet Kulturhuset Brønden Børnenes Rejsebureau Landsdækkende frivilligorganisationer Brøndby Kommune i forbindelse med Frivilligportalen 8.3 Aktivitet 3: Samarbejde på tværs af de ni boligafdelinger Medarbejderressource: Sekretariatslederen ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt Brøndby Strand er et stort boligområde, og det er ikke muligt at udpege et sted, hvor der er særligt store udfordringer. De problemer, der opstår, sker på tværs af afdelingerne, og derfor er det vigtigt med et samarbejde på tværs, da det kan sikre en fælles indsats mod løsning af eventuelle udfordringer. Det opleves, at beboerdemokrater ikke kender til og føler ejerskab for den boligsociale helhedsplan og medarbejderne under denne. Derfor er det vigtigt, at de ansatte i NetværksKontoret bliver mere synlige i de ni afdelinger. Formål Formålet er at beboerdemokraterne får ejerskab for udviklingen af helhedsplanen, og derved kan være med til at skabe et boligområde i konstant udvikling. Desuden skal det brede samarbejde på tværs både med beboerdemokrater og ejendomskontorer være med til at styrke områdets udvikling og opbakning til lokale indsatser. Mål At styrke ejerskabet i beboerdemokratiet for det boligsociale arbejde i Brøndby Strand At De 9 samarbejdet er selvkørende ved projektets afslutning Indholdet og praksis for Samarbejde på tværs af de ni boligafdelinger Mødedeltagelse: Helhedsplanens medarbejdere deltager i et bestyrelsesmøde i alle afdelingsbestyrelserne en gang årligt. Desuden deltager som minimum lederen i det månedlige De 9 møde. To gange årligt afholdes møder med driftsledere og varmemestre på de seks ejendomskontorer. Her kan enten være et bestemt tema på dagsordnen, evt. med relevant oplægsholder, eller det kan fungere som erfaringsudveksling. Arrangementer: Der afholdes1-2 gange årligt et større arrangement på tværs af afdelingsbestyrelserne. Desuden arrangerer afdelingerne i fællesskab nogle arrangementer for beboerne, fx juletræsfest. 28

29 Succeskriterier 2012 En medarbejder i helhedsplanen deltager i bestyrelsesmøder i alle ni afdelingsbestyrelser. Der er 3 oplæg fra projekter under helhedsplanen i forbindelse med De 9 møder eller styregruppemøder Der afholdes ét møde for ejendomskontorerne på tværs Succeskriterier 2013 Der er 6 oplæg fra projekter under helhedsplanen i forbindelse med De 9 møder eller styregruppemøder En medarbejder i helhedsplanen deltager i bestyrelsesmøder i alle ni afdelingsbestyrelser Der afholdes to møder for ejendomskontorerne på tværs Der afholdes 2 større arrangementer på tværs af afdelingsbestyrelserne 29

30 9. Indsatsområde 4: Sundhed Medarbejderressource: Aktivitetskoordinator ansat i NetværksKontoret 15 timer om ugen. Baggrund og problemfelt Brøndby Kommunes sundhedsprofil har en af de laveste scorer i regionen. Eksempelvis har Brøndby flere sygehusudskrivninger af borgere med diabetes, KOL og lungekræft end gennemsnittet for kommuner i Københavnsområdet 3. Samtidig er det dog erfaringen, at der er stor interesse for sundhed. Beboerne i Brøndby Strand efterspørger råd, vejledning og mere viden om sundhed, og sundhedsarrangementer i fx beboerhusene har stor opbakning. Dermed ses der et stort potentiale i området til at sætte tydeligt fokus på sundhed. Interessen for sundhed spænder bredt, og der opleves derfor et behov for en mangesidet sundhedsindsats henvendt til flere forskellige aldersgrupper. Der skal ikke kun sættes ind for dem, der allerede oplever helbredsmæssige problemer. Der skal også arbejdes forebyggende ved at sætte fokus på bl.a. kost og motion til små børn og dermed på familiens sundhed, således at de børn, der vokser op i Brøndby Strand, kan få et sundt og godt liv. Formål Formålet med indsatsen er på kort sigt at give beboerne noget viden og nogle konkrete værktøjer til, hvordan man lever et sundt liv. På lang sigt er målet, at det kan være med til at gøre beboernes sundhedstilstand i de 9 boligafdelinger bedre og dermed forbedre Brøndby Kommunes sundhedsprofil. Aktiviteter Afdækning af behov og muligheder Sundhedscafé / aktiviteter Sundhedsambassadører Indsatsområdets mål At Brøndby Strand er blevet en sundere bydel end ved projektets begyndelse At lokale er involveret i formidlingen og udbredelsen af det sunde budskab i området Samarbejdsrelationer for hele indsatsen Social- og sundhedsforvaltningen: Eksempelvis i forbindelse med forskellige arrangementer, hvor de vil kunne stille med fagpersoner. Sundhedsformidlere: Brøndby Kommune har uddannet sundhedsformidlere, som foruden deres faglige viden også har den fordel, at de taler flere sprog, som fx tyrkisk, arabisk og urdu. Sundhedsplejersker: Sundhedsplejersker bruger i forvejen beboerhusene til møder med mødregrupper. Studerende: Der skal tænkes samarbejde med studerende, der fx kan rådgive om kost, motion og sygdom. Det kan være fra ernærings- og sundhedsuddannelser og sygeplejerskeuddannelser. Børn- og ungeprojekterne: Der kan laves sundhedsarrangementer og indsatser i samarbejde med disse. Bydelsmødrene: Der skal samarbejdes med bydelsmødrene. De er en god indgangsvinkel til de etniske netværk, og kan både selv videregive viden og tage beboere med til sundhedsarrangementerne. Skoler og institutioner: Med familien som målgruppe skal der indledes et samarbejde med skolen og institutioner i området omkring diverse arrangementer og aktiviteter for børn og familier

31 9.1 Aktivitet 1: Afdækning af behov og muligheder Baggrund og problemfelt Der opleves stor efterspørgsel på sundhedsaktiviteter, men præcis hvad der er størst behov for, og hvad der derfor primært skal fokuseres på i sundhedsindsatsen, er ikke helt klart. Formål At få viden om, hvad beboerne særligt efterspørger af sundhedsinitiativer samt, hvad andre samarbejdspartnere oplever, der er særligt behov for. Desuden at indlede et samarbejde med relevante parter fra fx kommunen og regionen. Mål At sikre at de initiativer, der iværksættes, er dem, beboerne efterspørger At sikre et bredt samarbejde på tværs af aktører Indholdet og praksis for Afdækning af behov og muligheder Opsøgende arbejde: Gennem netværk og opsøgende arbejde blandt beboerne skal det afdækkes hvilke sundhedsinitiativer, der særligt efterspørges. Desuden skal inddrages data fra kommunens projekt Bevægelse i alle planer. Indgå aftaler: Der skal indgås aftaler omkring samarbejde med relevante sundhedsfaglige personer. I 2012 vil dette være den primære aktivitet under sundhedsindsatsen. Herefter vil der igangsættes mere konkrete tiltag, som løbende revideres efter de behov og ønsker der er. Succeskriterier 2012 Der udarbejdes en oversigt over hvilke sundhedsinitiativer, der særligt efterspørges blandt beboere og samarbejdspartnere Der udarbejdes samarbejdsaftaler med relevante aktører om kommende sundhedsindsats Plan for aktiviteter i 2013 udarbejdes Succeskriterier 2013 Plan for aktiviteter 2014 udarbejdes 9.2 Aktivitet 2: Sundhedscafé / aktiviteter Baggrund og problemfelt Der er stor interesse for oplysning om sundhed og mulighed for vejledning, men der mangler nogle uformelle tilbud, hvor man kan komme og få svar på sine spørgsmål, få gode råd til et sundt liv og tale med andre om, hvad de har af erfaringer. Desuden er der efterspørgsel på at skabe nogle gode rammer til fysisk udfoldelse for børn, så man er med til at stimulere deres fysiske udvikling og være med til at modvirke inaktivitet og overvægt. Formål At skabe et sted, hvor beboerne kan komme og få råd og vejledning om et sundere liv samt udveksle erfaringer med andre. Mål At beboerne opnår øget viden omkring sundhed At skabe netværk i området omkring sundhed 31

32 Indholdet og praksis for Sundhedscafé / aktiviteter Opstart af sundhedscafé: Der startes en mobil sundhedscafé, som en gang om måneden laver et sundhedsarrangement på skift i de tre beboerhuse. Caféen skal både have nogle faste tilbud og vil desuden arrangere nogle særarrangementer med fokus på bestemte målgrupper og/eller sundhedsområder. Råd og vejledning: Der vil være fokus på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), da de alle har indvirkning på livstilssygdomme. Konkret kan der fx være maskiner til vejning og måling af fedtprocent samt vejledning om kost, motion, helbred, KOL, diabetes etc. Særarrangementer: Med jævne mellemrum vil der blive arrangeret et særarrangement med fokus på et bestemt emne. I samarbejde med kommunen vil der bl.a. blive arrangeret forskellige foredrag med en diætist, KOL-sygeplejerske eller andet. Succeskriterier 2012 Der indgås aftaler for sundhedscaféen og relevante personer er inddraget, så sundhedscaféen er klar til at åbne primo 2013 Succeskriterier 2013 Der er afholdt 12 arrangementer i løbet af året Der har deltaget 75 unikke personer i arrangementerne Ved 3 arrangementer har beboere givet input og/eller hjulpet til Forankring Hvis aktiviteten bliver en succes, er tanken, at de tre beboerhuse med tiden vil få ejerskab for aktiviteten og på sigt har lyst til at videreføre den. Med uddannelsen af sundhedsambassadører (se aktivitet 3), vil der være nogle frivillige, der kan påtage sig opgaver omkring videreførelsen af sundhedscaféen Aktivitet 3: Sundhedsambassadører Baggrund og problemfelt Brøndby Strand er et stort boligområde med mange beboere. Det kan være svært at nå ud til alle med budskaberne om sundhed. Desuden kan sprog være en barriere i forhold til formidling. Formål At ambassadørerne ved at deltage bliver motiveret til at gøre noget ved egen sundhed, og at de kan fungere som rollemodeller og vidensformidlere i familien og egne netværk og derved nå ud med budskaberne om sundhed til så mange beboere som muligt. Det skal ske ved at give nogle sundhedsfaglige kompetencer til udvalgte beboere, som så kan virke som ambassadører i området. Mål At etablere et sundhedsambassadørkorps, der arbejder selvstændigt At udbrede sundhedsbudskabet til så bred en målgruppe som muligt Indholdet og praksis for Sundhedsambassadører Mulige sundhedsambassadører findes: Der udføres opsøgende arbejde i forhold til at finde sundhedsambassadører. De kan findes blandt folk, der kommer i sundhedscaféen og gennem andre netværk. Sundhedsambassadører uddannes: Sundhedsambassadørerne gennemgår et kort uddannelsesforløb (fx 8 gange), hvor de får viden om bl.a. kost, motion og sygdomme. Det kan være kommunens sundhedsformidlere, der underviser. 32

33 Sundhedsambassadører starter deres virke: Efter endt uddannelse skal sundhedsambassadørerne udbrede deres tilegnede viden om en sund livsstil til deres netværk og andre interesserede og således få udbredt viden om dette til en stor del af områdets beboere. Succeskriterier 2012 Starter først op i Succeskriterier 2013 Der uddannes 8 sundhedsambassadører inden for mindst 3 forskellige sproggrupper Hver sundhedsambassadør har hjemmebesøg ved 3 beboere om måneden Der afholdes 2 koordinerende møder med kommunens sundhedsformidlere Forankring Projektet er et forankringstiltag i sig selv, idet det kan være med til at forankre sundhedsaktiviteterne/sundhedscaféen i området. Kontaktpersonen til sundhedsambassadørerne må afdækkes i

34 10. Indsatsområde 5: Image og Kommunikation Baggrund og problemfelt Brøndby Strand har i omverdenen haft ry for at være et problemfyldt boligområde. Blandt andet på baggrund af de målrettede boligsociale indsatser er Brøndby Strand i dag langt bedre end sit rygte. Det til trods er det vanskeligt at bryde den brede befolknings traditionelle syn på boligområdet. Beboersammensætningen er jf. graferne 1-5 stadig kendetegnet ved, at der bor mange udsatte familier. Dette bidrager til at fastholde områdets dårlige image og dets attraktionskraft i forhold til potentielle ressourcestærke tilflyttere. Det viser sig, at der er stor modsætning mellem beboernes egen opfattelse af, hvordan det er at bo i Brøndby Strand og udefrakommendes opfattelse af området. Beboerne selv er i udgangspunktet glade for at bo i Brøndby Strand, mens udefrakommende ofte er prægede af fordomme og et negativt syn på området. Det påvirker beboernes selvfølelse, når de undertiden føler sig stigmatiserede af omverdenen på grund af det sted, de bor. Derfor er der gennem de sidste helhedsplaner arbejdet intenst på at udbrede de gode historier fra boligområdet. Bebyggelsens og områdets image har også afgørende betydning for udlejningssituationen. Den nuværende situation på boligmarkedet gør, at der er voksende problemer med at leje boligerne ud, og der er ingen tegn på, at det skulle blive lettere. Det er let at forestille sig, at de ressourcestærke beboere finder andre bosteder. I øjeblikket viser tendensen sig ved, at det særligt er et problem at udleje i afdelinger med mange indvandrere og efterkommere og især svært at tiltrække familier i job. Administrationerne skal langt ned på ventelisterne, før der er interesserede lejere, og smertegrænsen er ved at være nået i forhold til huslejen. I en række af afdelingerne har kommunen 100 % anvisningsret, i andre ned til 25 %. Det betyder, at mange beboere ikke selv vælger at bo i en af De 9 afdelinger. Det er et problem, fordi det ofte vil være socialt udsatte, der får anvist en bolig. De ressourcestærke, der får anvist en bolig, vil ofte være på udkig efter en anden bolig og undlade at involvere sig i lokalsamfundet. Derudover er der en risiko for, at beboere på gennemtræk ikke passer lige så godt på deres nabolag som beboere, der vil blive i området. Naboskabsundersøgelsen fra 2009 viste, at de beboere, der har boet længst tid i området, er de mest tilfredse. Formål Formålet med imageindsatsen er at forbedre områdets image udadtil således, at flere ressourcestærke personer vælger at flytte til området. Desuden er formålet at øge beboernes kendskab til de aktiviteter, der foregår i området, så de gennem deres engagement føler større ejerskab til deres bosted. Aktiviteter Formidling af områdets aktiviteter og ressourcer Inddragelse af frivillige i kommunikationsindsatsen Mediefællesskab Indsatsområdets mål At de gode historier om Brøndby Strand når ud til den brede befolkning At det bliver lettere at leje boligerne ud At beboersammensætningen i området ændres 34

35 10.1 Aktivitet 1: Formidling af områdets aktiviteter og ressourcer Medarbejderressourcer: Deltids kommunikationsmedarbejder ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt Brøndby Strands dårlige eksterne image afspejler sig blandt andet i en træghed i forhold til at udleje lejligheder i de ni boligafdelinger. Hvis opfattelsen af Brøndby Strand skal ændres, er det vigtigt, at den gode historie om boligområdet bliver formidlet ud både til beboere og til omverdenen. Formål Formålet er at styrke Brøndby Strands attraktionsværdi blandt andet gennem en udbredelse af de gode historier om Brøndby Strand. Desuden er formålet, at styrke beboernes kendskab til boligområdets mange muligheder i form af foreningsliv og andre aktiviteter samt til de gode og mangeartede rekreative områder, der gør stedet velegnet for alle aldersgrupper, herunder børnefamilier. En øget tilfredshed med at bo i Brøndby Strand og en målrettet imageindsats kan give beboerne inspiration til at fungere som lokale ambassadører for Brøndby Strand ved at videreformidle deres egne gode historier. Mål At antallet af gode historier om Brøndby Strand i medierne stiger for hvert år At beboerne føler sig velinformerede omkring de aktiviteter, der foregår i området Indholdet og praksis for Formidling af områdets aktiviteter og ressourcer Formidling: Områdets aktiviteter og ressourcer skal formidles til beboere, samarbejdspartnere, potentielle tilflyttere og andre relevante personer/grupper. Dette skal ske via beboerbladet Esplanaden, hjemmesiden, Facebook og en digital infokanal. Derudover skal den lokale presse løbende modtage henvendelser med henblik på at få formidlet de gode historier til en bredere kreds. Bosætning: Der skal endvidere arbejdes tæt sammen med kommunen og boligorganisationerne om bosætningsinitiativer. Det er bl.a. aktiviteter som Åbent hus arrangementer, deltagelse i relevante arrangementer i boligområdet/kommunen i øvrigt, events i området og Geocaching, der tænkes på. Succeskriterier 2012 Der skrives 4 pressemeddelelser Der bringes 8 gode historier om området i lokalaviser, Esplanaden og hjemmesiden Formidlingsplan udarbejdet Hjemmeside for helhedsplanen er etableret Plan for indsats til forbedring af det eksterne image er udarbejdet Succeskriterier 2013 Der skrives 8 pressemeddelelser Der bringes 12 gode historier om området i lokalaviser, Esplanaden og hjemmesiden Kommunikationsplan udarbejdet Hjemmeside for helhedsplanen opdateres én gang om ugen Der er indgået aftaler med 4 lokale aktører, der fremover selv formidler deres aktiviteter Samarbejdsrelationer Brøndby Kommune Boligorganisationer Lokalaviserne: Folkebladet, Vestegnen og Sydkysten Eksterne medier 35

36 10.2 Aktivitet 2: Inddragelse af frivillige i mediefællesskabet Medarbejderressource: Deltids kommunikationsmedarbejder samt sekretariatsleder ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt Det kan ofte være svært at få beboerne til at tage ejerskab for de projekter og imageinitiativer, der foregår i området. I forhold til fremtidig forankring er det vigtigt, at beboerne er involveret og føler ejerskab til projekterne. Formål Formålet er, at beboerne inddrages i kommunikationsarbejdet, så de føler ejerskab til projekterne og bidrager til artikler, hjemmeside, beboerbladet Esplanaden etc. Mål At beboerne gennem inddragelse i kommunikationsarbejdet føler ejerskab for projekterne At uddanne unge til lokale beboerjournalister At imageindsatsen bliver forankret gennem frivillige Indholdet og praksis for Inddragelse af frivillige i mediefællesskabet. Opsøgende arbejde: Der skal være opsøgende arbejde blandt relevante foreninger, klubber og projekter under helhedsplanen samt blandt de personer, der indtil nu lejlighedsvis har bidraget til mediearbejdet. Støtte til de frivillige i formidling af boligområdet: Der etableres kurser eller anden relevant efteruddannelse for de frivillige. Det kan være kommunikationsmedarbejderen, der kan give et kursus i, hvordan man formidler den gode historie, eller en fra hjemmesidegruppen der fortæller om, hvilke muligheder der er ved at bruge hjemmesiden som medie, og hvordan gode hjemmesidetekster skrives. De gode historier: Kommunikationsmedarbejderen arbejder tæt sammen med frivillige og andre beboere omkring tekster til Esplanaden/hjemmesiden og formidling af den gode historie til pressen. Det kan både være idéer og tekster, der kommer fra beboerne. Beboerne skal være en tæt samarbejdspartner i forhold til at finde de gode historier. Succeskriterier 2012 Der er 7 faste frivillige tilknyttet Esplanaden Der er 3 nye frivillige tilknyttet hjemmesiden Der udarbejdes strategi for rekruttering og inddragelse af frivillige Beboerne bidrager til at finde og formidle 2 gode historier Der bringes 5 artikler i Esplanaden, hvor historien/idéen er kommet fra en beboer Der udarbejdes en artikel i samarbejde med et børn- og ungeprojekt Succeskriterier 2013 Der er 10 faste frivillige tilknyttet Esplanaden Der er 10 faste frivillige tilknyttet hjemmesiden Beboerne bidrager til at finde og formidle 5 gode historier Der bringes 8 artikler i Esplanaden, hvor historien/idéen er kommet fra en beboer Der udarbejdes 3 artikler i samarbejde med børn- og ungeprojekterne 36

37 Samarbejdsrelationer Frivillige Lokale foreninger og klubber Enkeltpersoner, der er interesserede i imagearbejde Eksterne samarbejdspartnere omkring udviklingen af de frivilliges kompetencer Forankring Den samlede imageindsats tænkes forankret gennem frivillige, på det niveau de har ressourcer til. Dermed skal det i 2015 afklares hvilke dele der kan forankres gennem frivillige, og hvad der kræver lønningskroner og hvor det i så fald kan forankres Aktivitet 3: Mediefællesskab Medarbejderressourcer: Deltids kommunikationsmedarbejder samt sekretariatsleder ansat i NetværksKontoret. Baggrund og problemfelt De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand har for øjeblikket to interne mediefællesskaber med faste frivillige involveret. Beboerbladet Esplanaden drives for tiden med en tovholder og 5 frivillige. Hjemmesiden har en tovholder samt en frivillig gruppe på 5, som har været ansvarlige for omlægningen af sitet. For begge medier gælder det, at de tidligere har været drevet udelukkende af frivillige, men p.t. har behov for stor støtte fra den boligsociale helhedsplan. Udfordringen er at finde nye frivillige, der vil være i stand til i fællesskab at drive de to medier med et minimum af support, således projekterne er lette at forankre. Det samme gælder for den infokanal, som der er et ønske om bliver oprettet. Formål Formålet med mediefællesskabet er at udvikle de beboerdrevne informationsaktiviteter. Det skal ske ved at skabe en fælles ramme for samarbejdet mellem de forskellige interne kommunikationskanaler, både dem der udgår fra De 9 samarbejdet, som Esplanaden og hjemmesiden, men også lokale foreninger og klubber hvis interessefelt ligger inden for image- og mediearbejdet. Tanken er, at de forskellige grupper af frivillige kan trække på hinandens ressourcer og derved danne et attraktivt fællesskab, som er kendt i området, og som flere har lyst til at være en del af. Mål At der er skabt et velfungerende mediefællesskab, der bruges aktivt af de frivillige At nye medier (fx infokanal, twitter, blogs) inddrages i den lokale kommunikation Indholdet og praksis for Mediefællesskabet Mediefællesskab: De forskellige grupper af frivillige på de lokale medier og andre relevante personer/klubber samles i de samme lokaler. Der etableres et sted, hvor de frivillige kan komme og gå, hvor mange har nøgle til, og hvor kommunikationsmedarbejderen vil være fast tilknyttet nogle timer om ugen og støtte op om og facilitere det frivillige arbejde. Kommunikationsværksted: Stedet skal desuden fungere som et kommunikationsværksted, hvor øvrige beboere har mulighed for at komme med deres ønsker og bruge det udstyr, der er til rådighed, og/eller få råd og vejledning fra den ansatte og de frivillige, der bruger huset. Frivillige: Det nyetablerede mediefællesskab skal danne udgangspunkt for den lokale kommunikation, og det skal udvikles med udgangspunkt i lokale frivillige, der kommer i mediefælleskabet. 37

38 Succeskriterier 2012 Esplanadens redaktionen er flyttet og er nu fast tilknyttet mediefællesskabet 5 nye frivillige involveres 2 nye foreninger / klubber benytter mediefællesskabet Der afholdes et åbent hus arrangement i mediefællesskabet for beboere og andre interesserede Succeskriterier nye frivillige involveres 4 nye foreninger / klubber benytter mediefællesskabet Etablering af infokanal iværksættes Samarbejdsrelationer Lokale foreninger Ungdomsskolen Produktionsskolen Forankring Der rekrutteres frivillige, der kommer fast i mediefællesskabet, og som på sigt kan være ansvarlige for stedet. Det skal i 2015 afklares, hvilken del der kan forankres gennem frivillige og hvad der skal forankres andre steder. 38

39 11. Organisering og evaluering Boligorganisationer Boligadministrationer Brøndby Kommune Netværks- Kontoret Styregruppe De 9 Indsats 1: Børn og Unge Indsats 2: Beskæftigelse Indsats 3: Beboernetværk, deltagelse og demokrati Indsats 4: Sundhed Indsats 5: Image og Kommunikation Opsøgende arbejde Aktivitet Kultur- Weekend Aktivitet Aktivitet Mediefællesskab Lommepengejob Sundheds Café Aktivitet Styregruppen består af en politiker udpeget af kommunalbestyrelsen samt repræsentanter fra relevante forvaltninger fx Social- og sundhedsforvaltningen eller Børn, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Fra boligområdet sidder formænd eller repræsentanter for de ni afdelingsbestyrelser, repræsentanter fra de fem organisationsbestyrelser og en tovholder fra hver af de fem boligadministrationer. Mellem styregruppemøderne tegner borgmesteren og den siddende talsmand for De 9 formandsgruppen. De kan efter behov foranledige ekstraordinære styregruppemøder. Ansvar og kompetencer Styregruppen har det overordnede koordinerende ansvar for fremdriften i realiseringen af helhedsplanen, og for at dette gennemføres indenfor de økonomiske og indholdsmæssige rammer som angivet i helhedsplanen. Styregruppen er således ansvarlig for, at tilskuddet fra LBF anvendes indenfor de herfra fastsatte rammer. 39