LETHRICA. Så er foråret kommet til Lejre!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LETHRICA. Så er foråret kommet til Lejre!"

Transkript

1 ÅRGANG 3 NR. 7 DE HISTORISKE FORENINGER I LEJRE KOMMUNE APRIL 2009 Så er foråret kommet til Lejre! I lederen til dette forårsnummer af Lethrica bydes bl.a. velkommen til Bramsnæs som medudgiver af bladet - hvorved oplaget er steget til 650 eksemplarer! Endvidere lægges der op til en mere aktiv indsats i forhold til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i Lejre, både med støtte til Nationalparken, bevarende lokalplaner og kritik af beskyttelsen af vore fortidsminder alt sammen i god harmoni med kritikken af grusgravningen i Lejre i det sidste nummer. I DETTE NUMMER: LEDER: Øget samarbejde HISTORISKE ARTIKLER: Gevninges historie Af Vivian Møller Lejres herregårde Af Olav Sejerøe KULTURARV DEBAT Den sørgelige historie om beskyttelsen af vore fortids -minder Af Bent Gottfredsen NYT FRA DE HISTORI- SKE FORENINGER Lejre Historiske forening Generalforsamling Gådegængerne Kalender Desuden kan vi byde på en stor kulturmiljøartikel om Gevninge, lokalhistoriske småartikler fra Hvalsø-egnen, debat om den sørgelige forvaltning af kulturarven, nyt fra foreningerne og Lejrearkiverne, og Danmark i den store verden, denne gang om Karen Blixen og nutidens Kenya. Og alt imens dette skrives, har foråret holdt sit indtog på vores smukke egn med høj sol, fuglefløjt, lysegrønne bøgeskove og blomstrende frugttræer, tulipaner og snart roser, og et vældigt leben i skove og fjorde. Nyd det dejlige forår og god sommer til jer alle! På redaktionens vegne Mogens Refsgaard Egsnhistorisk forening, Hvalsø Generalforsamling Kommentarer til kommunens planlægning Udflugter Bramsnæs Lokalhist. Forening 30 NYT FRA LEJRE- ARKIVERNE Af Anette Tonn-Petersen Herregårdsstudiekredsen 32 Vi nørkler med lokalhistorien LOKALHISTORISKE SMÅARTIKLER Af Bent Gottfredsen Danmark i verden Karen Blixen i Afrika Af Mogens Refsgaard

2 SIDE 2 Leder De historiske foreninger øger samarbejdet Velkommen til Bramsnæs Bramsnæs Lokalhistoriske Forening har nu tilsluttet sig samarbejdet omkring Lethrica fuldt ud. Det betyder, at foreningen ikke alene som hidtil bidrager til bladets indhold, men nu også til økonomien. Medlemmerne i Bramsnæs vil derfor fremover modtage Lethrica to gange årligt. Lejre og Hvalsø byder Bramsnæs hjertelig velkommen, og vi håber at vore mange nye læsere vil synes om bladet. Arrangementer for alle Foreningernes bestyrelser har afholdt et fællesmøde. Dette vil fremover ske én gang årligt. Her blev det besluttet, at alle tre foreningers invitationer til arrangementer nu skal opfattes som invitationer til alle tre foreningers medlemmer. De enkelte foreninger vil naturligvis stadig hver i sær lave arrangementer, men der vil også kunne blive tale om fællesarrangementer. Alle arrangementer vil i videst muligt omfang fremgå af Lethrica. I de tilfælde, hvor et arrangement ikke kan nå at komme med i bladet, er det op til den enkelte forening selv at annoncere dette overfor sine egne medlemmer. Arrangementerne vil også være at finde på foreningernes hjemmesider. Se jævnligt efter nyt! Vi opfordrer meget til at benyttede lejligheden til at komme i tættere kontakt med naboerne. Her venter mange gode oplevelser, uanset i hvilken af de tre gamle kommuner man bor i. Støtte til nationalparken Foreningerne støtter tanken om oprettelse af en nationalpark i Roskilde Lejreområdet. Denne vil kunne betyde tilførsel af Kort over Nationalparken Kilde: eksterne midler til gavn for kultur- og naturpleje, øget formidling og bedre adgangsforhold. Vi finder det desuden meget væsentligt, at det bliver slået fast, at man også i Danmark kan oprette nationalparker i kulturlandskaber. Bevarende lokalplaner I en nationalparksammenhæng er det vigtigt, at der bliver taget kærligt hånd om vore landsbyer. Mange af dem er registreret som særdeles be-

3 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 3 varingsværdige, og nogle af dem hører til blandt landets bedste. Vi opfordrer kraftigt kommunen til at fremskynde arbejdet med bevarende lokalplaner for de landsbyer, der endnu mangler sådanne. Det haster stærkt, for det er ikke vanskelig under et besøg at se, om en landsby har en lokalplan eller ej. Kun kommunen kan løse denne opgave. Der hersker nogen og forståelig forvirring omkring nationalparkplanerne, og en enklere og mere overskuelig struktur kunne have været ønskelig. Derfor en kort forklaring: Det Midtbaneviadukten er selve national- Kulturhistoriske Landskab parkprojektet kommunernes oprindelige projekt. Det har egen bestyrelse med Hvalsøs tidligere borgmester Virginia Holst som formand og har bl. a. repræsentanter fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Hvalsøs tidligere kommunaldirektør Poul Bjerager er administrativ leder. Projektet har fået tilført midler fra Friluftsrådet. Øverst: En del af Nationalparken Udsigt fra Kongehøj på Bognæs den 26. april Til højre: En kulturhistorisk perle Svinget 7, Kattinge. Som resten af landsbyen ikke beskyttet. Foto: Mogens Refsgaard Skjoldungelandet er Roskilde Museums projekt, idet museet af egen drift søgte og fik et betydeligt beløb fra Arbejdsmarkedet Feriefond navnlig til formidling og tilgængelighed. Herfor er efterfølgende nedsat en bestyrelse med borgmester Flemming Jensen som formand og også her med Poul Bjerager som administrativ leder. Projektet løber over tre år og koncentrerer sin virksomhed i det noget snævrere geografiske område Skjoldungelandet.. Håbet er at Skjoldungelandet kan løbe Det Kulturhistoriske Landskab i gang. Nationalparkens Venner Roskilde - Lejre er en privat støtteforening, der skal virke for at fremme ideen om en nationalpark i området. På foreningens hjemmeside kan man snart informere sig nærmere om foreningen og om begge projekter. dk Typisk stationsbyhus Bent Gottfredsen

4 SIDE 4 Historiske artikler Korte træk af Gevninge sogns historie. Af Vivian Møller Gevninge sogn, som ligger i Voldborg herred, omfatter foruden Gevninge by, bebyggelserne Gevninge Old, Gevninge Overdrev og Lindenborg. Derudover godset Lindholm samt Borrevejle Skov og Skovholmene. Gevninge nævnes første gang i en skriftlig kilde fra 1244 som Giæfning. Giæfn hentyder antagelig til det gamle navn på åen, Giafn, som også står for den givende og inge hentyder til indbyggernavnet, dvs. Gevninge betegner indbyggerne ved åen. Befolkningstallet i 1801 var 312 personer. Det var i 1901 steget til 458 personer og i 1955 var der 573 personer. Siden da er udviklingen gået stærkt, idet der i dag (pr. 1. januar 2009) boede 1970 personer i sognet. En stigning på 343 % på godt 50 år. Til sammenligning har nabosognet Herslev i dag 616 indbyggere mod 623 i 1955, altså 7 personer færre. I det følgende gennemgås et udpluk af sognets historie. Oldtidens Gevninge. Der er blevet gjort en del fund i Gevninge, fund der strækker sig fra ældre stenalder (år 5400 f.kr.) til middelalder (år 1500 e.kr.). Her skal blot nævnes nogle få. Det ældste spor man har fundet fra Gevninge er fra ældre stenalder, Ertebøllekulturen år f. Kr. Det var en Limhamnøkse fundet ved Tranehalsen i Ligeledes fra ældre stenalder blev der i bunden af Borrevejle Vig i 1965, fundet spor af pæle ca. 10 cm i diameter. Disse pæle kunne have været omridset af en hytte. Der blev fundet flere økser, flækker, flintaffald, spidsvåben af hjortetak og en del keramikskår. Der blev også fundet knoglefragmenter fra tamokser, får og kronhjorte. Lidt vest for Lindholm gods, Thekildemarken, blev der i perioden fundet en del mønter 1994,Hjelmøjet Foto: Flemming G. Rasmus- fra ældre middelalder (år ), som blev erklæret som Danefæ og nu er på Nationalmuseet. Det største fund er fra Nødager, hvor seniorboligerne i dag ligger. Vinteren år 2000 foretog Roskilde Museum prøvegravninger, som skulle vise sig at frembringe en bronzegenstand, et øje,

5 ÅRGANG 3, NR. 7 som menes at være en del af en hjelm (se foto side 4). Det er 8 cm langt og 5 cm højt, og der er spor af forgyldning flere steder. Øjet som er af støbt bronze er sandsynligvis en del af en prydhjelm fra yngre jernalder eller vikingetid (år ). De gyldne hjelme var forbeholdt mænd, som enten var født ind i fyrstefamilierne eller bestred en vigtig post i krigerhierakiet. I sangen om Bjowulf beskrives en sådan hjelm: Fra halsen tog den tapre høvding Det gyldne ringsmykke, rakte svenden (Viglaf), Den unge med spydet, sin udsmykte guldhjelm, Ring og brynje, bad ham bruge dem ret: Du er den sidste frugt af vor fælles stamme Det skal her bemærkes at Kongehallen ved Gl. Lejre, som blev udgravet i begyndelsen af 1980 erne er fra samme periode, og ifølge sagnet var det i Lejre at Bjowulf holdt til. Ved udgravningen ved Nødager fandt man også to guldarmringe, den ene med en diameter på 9 cm og meget usædvanligt udformet. Disse guldarmringe er sandsynligvis fra omkring år 900. Ringene repræsenterede en stor sum i datidens samfund. Med disse fund må det være rangspersoner, der har resideret i jernalder og vikingetid i Gevninge. Og de har sikkert vogtet Leddet til Lejre. Fundene fra Gevninge kan ses på Roskilde Museum. Kirken. Gevninge kirke adskiller sig fra egnens andre kirke ved dens placering. Kirker ligger normalt højt, men Gevninge kirke ligger helt nede ved åen. Kirken er SIDE 5 Kirken 1905 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) antagelig opført i tallet, og er i senromansk stil. Kirken har haft forskellige tilhørsforhold. I 1500-tallet var Gevninge anneks til Svogerslev, begge under kongen, men med hver deres tilhørsforhold. Da præsten til Gevninge og Svogerslev døde i 1590, skrev kongen til Roskilde kapitel, at man måtte finde ude af, hvordan det fremover skulle forholde sig med disse to kirker, da Gevninge betalte indkomster til Gråbrødre kirke (i Roskilde) og Svogerslev til Roskildegård.

6 SIDE 6 ejendomsretten over begge kirker til september 1972, hvor den blev selveje. Herslev kirke overgik til selveje i 1909.I middelalderen bestod kirken kun af skib og kor. En inskription udvendig på tårnets nordside viser årstallet Dette gælder sandsynligvis tårnets alder. Man kan læse i kirkebogen at sakristi og gravkapel blev opført 1698 af Braëm på Lindholm. Det var meningen at han og hans slægt skulle hvile i gravkapellet. Det blev aktuelt fire år efter, da Gothard Braem i 1702 som den første blev gravsat i kapellet. Braems enke giftede sig igen, hvilket åbenbart har givet enkemanden problemer. Man siger at han hver nat kl. 12 bliver hentet fra gravkapellet og kørt til Lindholm, for igen at blive kørt tilbage til sit hvilested efter at have konstateret, at alt var vel på godset. Foruden Braem-slægten blev de første af Sheel- Plessen-slægten, som senere overtog Lindholm, gravsat i kapellet. Kisterne står i dag i kapellets kælder og døren til gravkammeret er muret til. Igennem en tilgitret åbning i nordvæggen kan man se de støvede kister. Mogens Scheel-Plessen på Lindholm restaurerede kirken i Indtil da var kirken prydet med billedskærerarbejder og en romansk døbefont af granit. Kirken blev nu i empirestil og med en døbefont af riflet træ. Den gamle døbefont fik præstens kone i Herslev, som lod den nedgrave i præstegårdshaven, hvor den fungerede som vandkar for hendes ællinger. I dag er den gamle døbefont igen fundet frem og kommet til ære og værdighed, og træfonten er gemt lidt af vejen, men stadig i kirken. I kirken er den gamle herskabsstol, et aflukket rum, hvor godsejeren med familie kunne sidde uset af den øvrige menighed. Lindholm gods. Lindholm nævnes første gang i 1333, hvor Johannes Hviding pantsatte godset til Skt. Klara Kloster i Roskilde. Jeg vil her ikke komme nærmere ind på Lindholm gods, da Lejre Museumsforening i samarbejde med Lokalarkiverne i Lejre kommune har nedsat en studiegruppe på ca. 20 personer, som den kommende tid (og år) vil beskæftige sig med kommunens ti godser, heriblandt Lindholm. Dette skulle gerne resultere i en grundig gennemgang af godsernes historie, som senere vil blive publiceret i en eller anden form. Skolen. 14. juli 1738 skriver præsten Caspar Bruun i Liber Daticus: Ordentlige Skolehuse er ikke i nogle af disse Sogne, men om der var nogen Skole ville Bønderne given holde deres Børn i Skole. Ifølge skoleforordningen af 1739 skulle børnene fra 5-6 års alderen have kristendomsundervisning og læsning. Gevninge fik sin skole i 1742, oprettet af Københavns magistrat, beliggende på matr. nr. 2,

7 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 7 (Gevninge Bygade 41). Den første der blev nævnt i forbindelse med skolen var Lyder Frichmann, men Johan Henrik Grønbech var den første skoleholder og var det til sin død i 1794, 86 år gammel. Grønbech fik ikke rosende ord af biskop Balle. Nicolai Edinger Balle ( ) var professor i teologi og hofprædikant og fra 1783 til 1808 biskop over Sjællands stift. Med til embedet hørte visitatspligten, hvor han rejste rundt til stiftets sogne og tilså såvel skoler som kirker. Skolen 1909 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) Balle var kendt som en flittig og mild visitator og nåede stiftet rundt næsten fem gange. I 1789 kom han bl.a. til Gevninge sogn, hvor han nedskrev følgende om skolen i sin visitatsbog: I Gievninge Skole læste nogle faa Børn skikkelig i Bog og kunde til Nød forstaae noget af Børnelærdommen. Men den største Hob var svag og havde intet Begreb. 6 Bøger blev uddeelte. Skoleholder Grønbech er en gammel udlevet Mand, som ikke forstaar sig paa Underviisning. Skolen er i temmelig Stand. Og det kan man jo ikke just sige er pæne ord At kårene måske ikke har været de bedste for en skoleholder i Gevninge, ses af et uddrag af en ansøgning som førstelærer i Herslev skole, skrevet 1. januar 1841 af skolelærer Andreas Smith i Gevninge:... i 13 Aar har været Skolelærer og Kirkesanger i Gjevninge, hvor jeg, under svære trange Kaar, har bestræbt mig for troligen at opfylde mit Embedes Pligter, og at jeg deri

8 SIDE 8 ikke har været uheldig... Smith sluttede ansøgningen med at skrive at han ved at få embedet i Herslev, kunne forbedre sine kår uden ængstende næringssorger, og se sig i stand til at sørge for sine børns opdragelse. Han fik embedet i Herslev, og Gevninge skole måtte finde en ny lærer. Det blev en bornholmer, Hans Jakob Jørgensen Hjorth, født i Nylarsker. Han synes åbenbart ikke at kårene var så trange endda. Han var lærer ved skolen til han døde i Strukturen i undervisningen kan man se i Embedsbogen for Herslev skole, hvori der er timeplaner for Samme planer må have været gældende for Gevninge skole. Skolen var delt i to klasser, den yngste og den ældste. Yngste klasse gik vinterhalvåret i skole tirsdag og torsdag, mens ældste klasse gik i skole mandag, onsdag, fredag og lørdag. I sommerhalvåret var det omvendt, yngste klasse gik i skole mandag, onsdag, fredag og lørdag, mens ældste klasse gik i skole tirsdag og torsdag. Dvs der hele tiden kun var en klasse i skole. Mødetiden afhang af solopgangen. I den mørke tid var det kl. 9 og i den lyse tid kl. 7. At det var ældste klasse, der kun gik i skole to gange i sommerhalvåret, skyldtes at der så var tid til at hjælpe til på gårdene og i markerne. Der var ikke noget der hed 7 ugers sommerferie, timeplanen var for alle årets 12 måneder. I begyndelsen af 1900 blev en ny og større skole bygget på Gevninge Bygade, hvor der i dag er bibliotek og beboerhus. Men det har nok også været tiltrængt. Antallet af børn i skolealderen (6-14 år) var i elever, og det var i 1906 steget til 103 elever. Hen mod slutningen af 1930 erne blev skolerne i Herslev og Gevninge for små, og man søgte om tilladelse til at bygge en centralskole, som skulle ligge i Trællerup. Resultatet blev en trefløjet bygning med 5 normalklasser, skolekøkken, gymnastiksal, lærerværelse samt 4 pige- og 2 drengetoiletter. Derudover boliger til førstelærer og to lærerinder. Skolen blev indviet i Der var kun 7 klassetrin på skolen, idet man mente at landbobørn ikke behøvede yderligere skolegang. Ønskede man at gå mere end 7 år i skole, måtte forældrene selv betale for den videre skolegang. Og det var ikke kun skolegangen de måtte betale for, men også for bøger og transport. Børn i byerne skulle ikke betale for skolegang udover de 7 klassetrin. Så der var klasseforskel, en forskel der ikke var gået i dag. Skolen var en-sporet, hvilket betød, at børn der ønskede at komme i mellemskole efter 5. klasse også måtte til Roskilde. I 1962 godkendte Herslev-Gevninge kommune en udstykning af 300 nye grunde, og da man samtidig regnede med en gennemsnitlig tilgang på 26 første klasse elever

9 ÅRGANG 3, NR. 7 de næste 7 år, søgte man om tilladelse til udvidelse af skolen. Men det var ikke nemt. Ifølge amtsplan fra januar 1959 anså man skolen for udbygget. Alligevel forsøgte kommunen ihærdigt at få indtil flere forslag igennem. Og til sidst lykkedes det, men først i 1970 stod udbygningen færdig. Skolen er siden blevet udvidet 3 gange mere i perioden Gevninge by før Hele Gevninge har været fæstegods og ligget som strøgods under mange godsejere. I middelalderlige regnskaber fra Roskildebispen kan man se at der i 1522 har været 13 gårde, der har betalt tiende til fadeburet (skatkammeret). I Roskilde Kapitels jordebog fra 1568 var der 4 gårde som betalte tiende. Ifølge Herslev præstens indberetning i 1651 var der 15 tiendeydende gårde i Gevninge. 10 tilhørte kongen, 3 tilhørte Lindholm, 1 tilhørte universitetet og 1 Roskilde domkirke. Dvs der i perioden fra 1522 til 1651 har været mageskiftet nogle gårde. Det passer med at kloster- og bispegodserne ved reformationen i 1536 inddroges under kronen, hvorved adelen fik mulighed for at mageskifte med kongen og få samlet deres bøndergods omkring herregården. Dette skete med Lindholm gods, som i 1616 fik lagt 3 gårde ind under godset. I dag klager vi over skatten, men før i tiden var der næsten ingen grænser for, hvad man skulle betale skat af, bl.a. madskatter. Men kongen var flink mod bønderne i Gevninge. De blev i brev af 11. april 1579 fritaget for madskat. Grunden var dog at bønderne i Gevninge boede på en alfarvej og derfor ofte besøgtes af bøsseskytter, bådsmænd og andre af kongens folk, som bønderne var forpligtiget til at forsyne med mad og øl. Så det var som en slags Tak for mad og drikke at de blev fritaget for madskat. SIDE 9 Efter Københavns indsats i Svenskekrigen forærede Frederik III Bistrup gods ved Boserup til Københavns magistrat. Med i overdragelsen, som sker 24. juni 1661, var 10 gårde og 12 huse i Gevninge sogn. Som tidligere nævnt overtog Gothard Braem Lindholm gods med tilhørende gårde og huse i Da hans enke dør i 1727 køber Christian Ludvig Plessen på Selsø gods Lindholm på en offentlig auktion. Skødet er dateret 17. oktober 1727 og med overdragelse 11. juni Prisen lød på Aate og Tüüve Tuusinde og Sex Hundrede Rigsdalere Croner (se foto). Med i skødet var 3 gårde og 9 huse samt Borrevejle og Kalundborg kro og Herslev og Gevninge kirker. På universitetets gård boede Kristoffer Stokfleth som var vejmester ved anlæggelsen af Roskilde- Kalundborg landevejen, hvortil han også udfærdigede et kort i 1779.

10 SIDE 10 Beboerne i Gevninge var heldigt stillet i forhold til andre landsbyer, idet man tidligt fik en skole, Universitetets gård havde ikke hoveri, bønderne under Københavns Magistrat fik tidligt arvefæste og nedsat hoveri, og på Lindholm var der en meget venligsindet godsejer. Udflytningen af gårde skete En af gårdene under Lindholm, som blev udflyttet i 1787, befinder sig i dag i depot på Frilandsmuseet. Den blev prøveopstillet på Bellahøj dyrskuet i 1938 i anledning af 150 året for stavnsbåndets ophævelse. I 1860 erne tilbød Københavns Magistrat fæstebønderne at købe deres gårde, og der blev udarbejdet en salgsplan. En gårdmand i Gevninge var den første til at takke ja. De kommende år blev alle fæstebønder selvejere. Den tidligere nævnte Borrevejle kro er den kro vi i dag kender under navnet Lindenborg Kro. Den blev kro i 1690 og har også heddet Store Kro og Lindholm Kro. Kroen brændte i 1716 og På kroen var der en keglebane, hvor mændene mødtes til et spil kegler. Kroen brændte senest i 1967, men blev genopført. Kroen ligger ved hovedvejen til Holbæk og havde før i tiden mange daglige gæster, men efter anlæggelsen af Holbækmotorvejen blev trafikken ledt udenom kroen og antallet af gæster Skøde 1727 (Landsarkivet i Kbh.) faldt. I dag fungerer kroen ikke mere, som den landevejskro den engang var, men har nu kun åbent for selskaber. Gevninge mølle, som var en hollandsk vindmølle, blev bygget i Møllen blev i 1925 købt af brødrene Vilby, som drev den til For en del år siden blev møllen revet ned.

11 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 11 Gevninge by efter I slutningen af 1800-tallet havde Andelsbevægelsen nået Gevninge åbnede Forbrugs foreningen for Gjevninge og Omegn (i dag Dagli Brugsen). Den havde også brændevinsudsalg, en uundværlig drik på de tider, men det var i begyndelsen kun medlemmerne, der havde lov til at købe brændevin. Andelsmejeriet Landmandslyst (Lindenborgvej 142), som lå ved siden af Brugsen blev oprettet i Der hørte et mejeriudsalg til mejeriet, hvor folk kunne komme med deres kander og købe mælk. På mejeriet kunne man også leje frysebokse, hvor der var åbent et par timer om dagen. Dengang havde man jo ikke køle- og fryseskabe derhjemme. I 1930 erne og 40 erne kom der endnu en service i mejeriet. Man kunne for 10 øre få et brusebad, endda i flotte brusekabiner på løvefødder! Det var mest kvinder og børn, som benyttede sig af det tilbud. Brugsen 1906 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv Mændene tog ind til Badeanstalten i Roskilde. 30. maj 1959 blev mælken erstattet af sodavand, da skovfoged Kristiansen fra Bognæs købte mejeriet for kroner og lavede det om til mineralvandsfabrikken Apollo. Der blev også en plads til en filial af Bondestandens Sparekasse. Bygningerne blev revet ned for ca. 35 år siden og i dag ligger der rækkehusbebyggelsen Apollolunden på stedet. Som enhver landsby med respekt for sig selv fik Gevninge i 1930 erne et Tatoludsalg, Lindenborgvej 166. Af en eller anden grund hed det Tatoludsalg på landet og Schous sæbehus i byerne. Til butikken hørte også en benzintank. I 1950 erne var der i øvrigt 5 benzintanke i Gevninge. Foruden ved Tatol var der en ved Lindenborg kro, en ved mekanikeren (Lindenborgvej 146), en ved Brugsen og en ved købmanden i Bygaden, så der har kun været meter imellem dem. I dag kan man godt risikere køre langt for at finde en benzintank. En bager var, og er, der også i byen (Gevninge Bygade 7). I et hjørne af bagerbutikken var der tidligere et lille konditori

12 SIDE 12 Svenskebakken med Holmevej 1907 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv). med plads til personer. Af andre butikker har der været brødudsalg på Kirkeallé 2 ( ), slagter på Gevninge Bygade 22 (1951 -ca. 59), farve- og kolonial på Gevninge Bygade 24 ( ) og købmand på Gevninge Bygade 39 (ca ca. 1998). På dette sted ligger i dag noget til både indvortes og udvortes brug, nemlig Gevninge Pizza & Grillbar og Hair & Beauty. Omkring 1915 kom der telefoncentral på Lindenborgvej. Den sidste samtale blev ekspederet Skt. Hans aften Byen havde også et sprøjtehus, som sidste gang var i brug ved Lindenborg Kros brand i Indbyggertallet var, som nævnt i indledningen, 458 i Billedet fra Svenskebakken er nok et typisk billede af Gevninge fra dengang, marker med spredte gårde og huse. Omkring 1950 begyndte man at bygge villaer langs med Gevninge Bygade. Efter 2. verdenskrig var der boligmangel og mangel på materialer. For at få boliglån skulle man derfor bygge huset så stort, at der kunne være en lejlighed man kunne leje ud. Husene blev derfor bygget i 2 etager, hvor man så typisk lejede 1. salen ud.

13 ÅRGANG 3, NR. 7 Ønskede man ikke at leje ud, skulle lejligheden stå ubrugt, man måtte ikke selv tage den i brug. Nogle fik tilladelse til at indrette butik i stueetagen og boede så på førstesalen. I folketælling fra 1950 kan man da også se, at der typisk bor to familier pr. hus. I slutningen af 1950 erne vedtog kommunalbestyrelsen at én familie godt måtte bebo husene. I nogle år lå udbygningen af Gevninge lidt stille indtil der i 1967 blev udarbejdet plan for området mellem Bygaden og Vestvejen. I perioden var der bygget huse, klar til indflytning, incl. en børnehave, Myretuen. Og så gik det ellers stærkt. I blev rækkehusbebyggelsen Oldvejsparken bygget og i 1983 begyndte man på bebyggelsen Nørremarken, som siden er udvidet i 1986 og De sidste bebyggelser, der er kommet til er på hjørnet af Gevninge Bygade og Oldvejen og området vest for Vestvejen, hvor der er også er kommet endnu en børneinstitution, Solsikken. I 1931 blev centret ved Borrevejle indviet. Indtil 2007 havde DGI årlige sommerstævner, udover at centret har fungeret som lejrskole. Det sidste års tid har Roskilde Vandrehjem lejet sig ind. Hvad der skal ske med centret og området vides i skrivende stund ikke. Christian Tobiassen. Man kan ikke sige Gevninge uden også at nævne Christian Tobiassen. Christian Tobiassen blev født i Gevninge den 14. december Tobiassen SIDE 13 var fra barns ben meget begavet og kreativ. Som 8 -årig smedede han beslag til pigkæppe og træsko. Så snart han havde lært at skrive, skrev han ned, hvad de gamle i slægten fortalte, især hvad hans farfars søster, Anne Dorthe Tobiasdatter ( ), kunne fortælle. Da han var 13 år kom han i huset hos præsten Krog i Herslev. Her begyndte han at afskrive Gevninge kirkebog samtidig med at han studerede. Foråret 1847, 18 år gammel, tog han Præliminæreksamen ved Universitetet i København. Tobiassens museum ca (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv)

14 SIDE 14 Derefter kom han ind på Veterinærskolen på Christianshavn. Kort tid efter blev han meget syg af stærk betændelse og byld i højre overkæbe, som følge af en tandsygdom. Sygdommen efterlod sig varigt spor og vansir i ansigtet. Derfor er de to malerier, der blev malet af ham, malet i profil med den vansirede kind vendt bort. I 1851 tog han Veterinæreksamen med første karakter. 3. november 1856 giftede Tobiassen sig på Roskilde Rådhus med bysbarnet Johanne Marie Christiansdatter. Året efter flyttede de til Sæby, hvor de havde bygget hus, og hvor deres 5 børn blev født. Han oprettede en dyrlægepraksis i Sæby, men vendte tilbage til sit fødehjem i Gevninge i 1870, hvor han her begyndte at praktisere som dyrlæge samtidig med hver onsdag i Sæby ophævede han sin dyrlægepraksis i Sæby og i 1892 i Gevninge. Han var da blevet 63 år. Det betød dog ikke, at han holdt op med at være aktiv. Snarere tværtimod. Som tidligere nævnt havde Stue i Tobiassens museum ca (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) han en stor interesse i slægten og deres historie. I haven stod resterne af et bindingsværkshus, som hans slægt havde bygget i Det indrettede han til museum, hvortil han indsamlede genstande fra egnen. Indsamlet er måske så meget sagt, folk kom og forærede ham ting til hans museum. Da han ophævede sin praksis i Sæby i 1881, kom folk og forærede ham en del værdifulde ting, lige fra møbler til sølvspiseskeer. Mon ikke Kirsten Nielsen fra Gl. Kongsgaard i Gl. Lejre har aflagt Tobiassens museum et besøg og givet hende inspiration til at indrette sit eget slægtsmuseum på Gl. Kongsgaard, som hun åbnede i Tobiassens museum blev efter hans død spredt for alle vinde, en del blev dog reddet af museumsinspektør Niels A. Christiansen på Roskilde Museum. Selve bygningen blev revet ned for omkring 50 år siden. Da Tobiassen stoppede sin dyrlægepraksis i 1892, begyndte han at samle notaterne fra sin ungdom, både hvad han havde fået fortalt og hvad han havde noteret fra kirkebøger. Dette blev samlet til tre bøger: Stambog over Slægten Tobiassen og Gjevningebogen

15 ÅRGANG 3, NR. 7 bind I og II, hvor bind I omhandler Gevninge sogn og Gevninge bygd, og bind II omhandler Lindholm, Skovholmene og optegnelser om Gevninge sogn og omegn Begge værker skrev han i perioden Hvordan han har samlet oplysninger til disse værker skriver han om i forordet til Stambogen: Af mange Grunde er det et møisommeligt Arbeide at skrive en Stamtavle eller Stambog som denne. Der fandtes ikke Grundlag, paa hvilket der kunde arbeides; alt maatte saa at sige samles fra nyt af. Man har ikke Stamnavne at gaa efter, og selv om man havde saadanne, hjælper det ikke meget, da der findes hele Skarer med almindelige Personnavne, hvorved Forvexling let finder Sted. De Meddelelser som Familien, undertiden med mangel paa Evne og Villie, giver, og som man skulde bygge og stole paa, er ikke altid paalidelige; de ældre Kirkebøger, som skulde give den bedste Oplysning, er for det meste ført for slet og ligegyldig, undertiden er deri kun Mandens navn anført, eller i Stedet for Konens Navn blot Ordene Hustru, Kvinde, Enke etc. Fødselsdatoen er sjelden anført, men i stedet derfor Døbedatoen; heller ikke altid er Døds- men derimod Begravelsesdatoen skrevet, Barnet er sjelden givet Bagnavn, man ved som Exp. derfor ikke, om min Fader og hans Søskendes Bagnavn var Tobiassen eller Christiansen, de er blevet nævnt snart ved det første og snart ved det sidste, men da det sidste oftest er skrevet, har jeg bibeholdt dette. Paa Grund af denne de ældre Kirkebøgers slette Førelse maa man undertiden gætte sig frem eller gaa en lang Omvei for at naa det ønskede Resultat. Naar man derfor giver sig i Lag med at samle saadan Stamtavle, maa der i Forveien vides Besked om ældre Familieforhold, da man ellers ikke kommer vidt, og man maa, naar man vil længere tilbage i Tiden, begynde at samle Materiale i ung Alder. Allerede som Dreng hørte jeg gjerne paa gl. Folks Fortælling om mine Forfædre og deres Samtid, hvilket jeg stadig nedskrev, og da jeg i mit 13. Aar kom i Huset hos Præsten Krog i Hersløv, fik jeg der den bedste Oplysning ved at gjensøge Gjevninge Kirkebog. Siden har jeg skriftlig eller personlig SIDE 15 henvendt mig her og der, især til Præster, der Alle har vist mig Forekommenhed ved min Søgen, ja 2 af dem har endog været saa velvillige at udlaane mig deres gl. Kirkebøger til gjennemsyn for længere Tid. I den sidste Tid har jeg søgt det 1893 i Kjøbenhavn oprettede Provinsarchiv. Foruden Kirkebøger er Oplysning søgt i Ligtaler, Gravskrifter, Skifteprotokoller, Skøder, Fæstebreve etc., samt hos den Del af min Slægt med Interesse for Sagen. Mon ikke der er mange slægtsforskere, der kan nikke genkendende til noget af det Tobiassen her har bemærket sig? Stambogen eksisterer desværre kun i det ene eksemplar Tobiassen skrev, og hvor vides ikke. En slægtning har for en del år siden afskrevet bogen, og kopi af denne står på arkivet i Lejre. Mht Gevningebøgerne forholder det sig anderledes. De blev transkriberet og trykt af Gevninge Bylaug i I bøgerne er hver enkelt ejendom beskrevet, og ejerrækken og ejernes slægtskabsforhold ført så langt tilbage som kilderne har tilladt det.

16 SIDE 16 Det var dog ikke kun skriverier Tobiassen gav sig af med. I 1853 nedskrev han en nodebog med 108 melodier. Til 14 af melodierne skrev han desuden dansebeskrivelser. Disse beskrivelser er de ældste man kender i Danmark. Om Tobiassen selv har komponeret nogle af melodierne vides ikke, men der er mange af melodierne, der ikke kendes andre steder fra. Spillemandgruppen Ros- Mus har udgivet CD en Rideranke Polka med bl.a. 13 numre fra Tobiassens nodebog. At Christian Tobiassen ikke kun har skrevet ovennævnte værker for sin egen fornøjelses skyld, viser den sætning han sluttede forordet i Gevningebogen med: men jeg har dog det Haab, at der er Nogle og i Tiden Flere, som vil paaskjønne mit Arbeide.. Men han havde nok ikke forestillet sig at melodier fra hans nodebog ville blive spillet og udgivet på CD, at hans Gevningebøger ville blive trykt og endog flere gange genoptrykt. Med Gjevninge-bogen har han nemlig skrevet et lil- Fra Tobiassens nodebog 1853 (Dansk Folkemindsamling) le stykke Danmarkshistorie, hvis lige nok ikke findes, og som mange mennesker, ikke mindst slægtsforskere, også fremover vil få glæde af. Og dertil er der kun én ting at sige: TAK Christian Tobiassen! Anvendte kilder: Jens Ulriksen: Gevninge leddet til Lejre. Artikel i KUML Jysk Arkæologisk Selskab. Tom Christensen: Et hjelmfragment fra Gevninge. ROMU Christian Tobiassen: Gjevningebogen bind 1 og 2. Gevninge Bylaug 1977 og Kan købes hos Gevninge Bylaug. Mogens Hedengrann Christensen: Fællesskabets ophævelse og udflytningen i Gevninge ved Roskilde. Gevninge Bylaug Danske middelalderlige regnskaber. 3. række 1. bind. G.E.C. Gad 1956 Roskilde Kapitels Jordebog G.E.C. Gad 1965 Biskop Balles Visitatsindberetninger Selskabet for udgivelse af kilder til Dansk historie. Kbh Kancelliets brevbøger og Axel Lindvald: Bistrup. Byens gods Københavns kommunalbestyrelse Doris Talleruphus: Dyrlægeslægten Tobiassen. Dansk Veterinærhistorisk årbog. Carl Fr. Mortensens forlag. Kbh Knud Vilby: Vi blev en del af en folkevandring. Jul i Roskilde Fra fæstegård til forstad. Lejre Fredningsforening m.fl Arkivalier vedr. Gevninge sogn. Oldtidssamlingens arkiv, Nationalmuseet. Skøde Lindholm gods Landsarkivet i København. Liber Daticus for Herslev- Gevninge pastorat. Landsarkivet i København. Herslev-Gevninge Kommune, skolekommission. Div. Skolebyggerisager Landsarkivet i København. Embedsbog for Herslev skole. Lejre lokalarkiv. Christian Tobiassen: Stambog over Slægten Tobiassen. Kopi af afskrift på Lejre lokalarkiv. Christian Tobiassens nodebog Dansk Folkemindesamling.

17 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 17 LEJRES HERREGÅRDE Tekst og fotos: Olav Sejerøe Foreningens hjemmeside -hi stor iske - forening.dk er igen udvidet. Udover Lejres kirker og mere end 250 gravhøje er der nu tilføjet en serie med Lejres 10 herregårde. Lejre har mange herregårde, flotte herregårdslandskaber med skove, som indbyder til vandreture. Herregårdene har også en spændende historie. De ligger tæt ved hovedstaden og derfor har Lejres herregårde ofte været ejet og beboet af landets førende mænd. Egholm hovedbygning spejler sig i voldgraven. Egholm er et godt eksempel på en herregård, som har huset nogle af landets mest betydende mænd. I 1640 overtages Egholm af Holger Rosenkrantz og den bliver i slægtens eje i mere end 150 år. Den næste ejer fra 1647 er Oluf Rosenkrantz gift med Birgitte Krabbe. Han opretter herregården Krabbesholm for at hædre sin kones slægt. Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe har sat

18 SIDE 18 Ø.: Birgitte Krabbe og Oluf Rosenkrantz i Sæby Kirke. N.: Herskabsstol i Gershøj Kirke med våben og initialer H:O.R.K: for Oluf Rosenkrantz til Egholm og F:B:K: for og Birgitte Krabbe. sin minder i kirkerne i Gershøj og Sæby. I Gershøj Kirke findes et par flotte herskabsstole med våben og initialer for Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe. Fra 1737 er ejeren af Egholm og Krabbesholm Iver Rosenkrantz. Han ejer også Ryegård. Hans søn Frederik Christian Rosenkrantz er en indflydelsesrig politiker. På et tidspunkt er han statsminister. Han har et heftigt temperament. Han lader slottet nedbryde i Sagnet fortæller at han lod slottet skyde i stykker med kanoner, for at hævne, at han her i sin barndom var blevet revset hårdt af sin fader. I 1776 købte han Trudsholm, så han ejede alle fire herregårde, i det der tidligere var Bramsnæs kommune. Fra 1823 er Egholm i familien von Haffners eje. General Wolfgang v. Haffner opretter Egholm som stamhus. Ved lensafløsningen og opløsningen af stamhuse omkring 1920 er Egholm en af de herregårde der rammes hårdest af de nye regler. Hovedbygningen sælges fra gården. Meget af jorden udstykkes til husmandsbrug, gården splittes op og de gårde, der har hørt til godset sælges fra. Dette triste kapitel i Egholms historie får dog en ende. Der sker det bemærkelsesværdige at Egholm efter at være blev splittet ved lensafløsningen i 1920, nu igen er ved at være samlet som en herregård. Ole Falck køber i 1988 Egholm hovedbygning. Han opkøber de gårde, der tidligere har hørt til Egholm og han har genskabt et Egholm med nu 500 ha. Besøg Egholm og de andre flotte herregårde vi er så heldige at have her i Lejre. Gå ind på vore s hjemmeside Der ligger Lejres 10 herregårde.

19 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 19 Debat Den sørgelige historie om beskyttelsen af vore fortidsminder Af Bent Gottfredsen Fra vore fortidsminder blev skabt for årtusinder siden lå de stort set i fred næsten til vor tid. Selv om det oftest skete, at man begravede flere i højene gennem tiderne, ja også at man byggede højene større. Det kunne også ske, at man gravede ned i højene gerne lige fra toppen efter det guld, der måtte være i dem, men man skulle passe på, for det kunne jo være, at højboerne blev vrede og lod den røde hane gale i landsbyen. Sådanne huller ses i en del høje, og i dag betragter vi dem vel nærmest som en del af historien. Høje kunne også blive anvendt på anden vis f. eks. som galgebakker, bavnehøje, lysthøje eller fikspunkter ved trianguleringen. Det almindelige var dog, at de lå i fred. De generede ikke tidligere tiders landbrugsdrift, og så skulle man jo vare sig for dem, der kunne bo i højene og jættestuerne. Landbrugets udskiftning fra sidst i 1700-tallet blev en katastrofe for vore oldtidshøje, for nu blev de privatiserede, og nu skulle landbruget være effektivt, og så kom højene i vejen for udviklingen. Førhen var det areal, de lå på, ikke blevet medregnet i hartkornsberegningen skattebetalingen. Enkelte fremsynede personer argumenterede dog energisk for en fredning af alle fortidsminder, men desværre forgæves. N. F. S. Grundtvig skrev: Thi alle udyrkede høje er kongens og landets ejendom, thi af dem skatter og skylder ingen. En forbløffende moderne tankegang. I 1807 lykkedes det historisk interesserede at få nedsat en Commission til Oldsagers opbevaring. Denne udpegede 300 oldtidshøje til fredning resten måtte gå til dog kun ved frivillighed og uden retslig binding. Der gennemførtes 185 af N.F.S. Grundtvig disse frivillige fredninger. De holdt ikke ved ejerskifterne. I 1880èrne berejste Nationalmuseet landet og udarbejdede de såkaldte sognebeskrivelser, over hvad der da endnu fandtes og også over, hvad man kunne få oplyst havde fandtes. Det er sørgelig læsning i dag. Dette var situationen helt frem til Da lykkedes det Danmarks Naturfredningsforening efter mange års indædt kampagne med opbakning fra statsminister Stauning

20 SIDE 20 Skrækeksempler Danmark Naturfredningsforenings årbøger fra 30`erne.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Formandsberetning EHF 2015

Formandsberetning EHF 2015 Formandsberetning EHF 2015 Velkommen til den 39. ordinære generalforsamling Årets gang i foreningen følger efterhånden ganske faste rammer, men i år er der dog lidt afvigelser. De fleste kræfter lægges

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Regnskab og budget 4) Indkomne forlag 5) Valg af bestyrelse 6) Valg af suppleanter 7) Valg

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Forårsbrev fra Herslev Bylaug 2015

Forårsbrev fra Herslev Bylaug 2015 Forårsbrev fra Herslev Bylaug 2015 Indledning 2015 er allerede godt i gang og det er tid til det årlige forårsbrev fra vores bylauget. Du kan i det følgende læse om kommende arrangementer i Herslev, planer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015 Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015 Odder Museum Møllevej 3-5 8300 Odder Tlf.: 8654 0175 E-mail: info@oddermuseum.dk NOVEMBER Sagen genåbnet Sagen om morderen og selvmoderen Christian

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Efterlysning af billeder o.a. vedr. gårde

Efterlysning af billeder o.a. vedr. gårde Arrangementer/aktiviteter 2012. 1. Lørdag den 21. januar kl. 14-17. Arkivet holder Åbent Hus og præsenterer gårdhistorier fra Karup Alle interesserede er velkomne til at komme og kigge i 34 mapper med

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Side 1 af 10 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Kerteminde, den. 8 marts 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Søvangsparken Sted:

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Til generalforsamlingen var der tilmeldt 80 medlemmer til spisning kl. 19.00 og der kom yderligere 1

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør OM OS/ For enden af Danmarks længste allé, som er en del af Ledreborg Slot, ligger Herthadalen. De smukke lokaler, som alle har egen terrasse med udsigt over Knapsø, har plads fra 15 til 200 personer,

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere