LETHRICA. Så er foråret kommet til Lejre!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LETHRICA. Så er foråret kommet til Lejre!"

Transkript

1 ÅRGANG 3 NR. 7 DE HISTORISKE FORENINGER I LEJRE KOMMUNE APRIL 2009 Så er foråret kommet til Lejre! I lederen til dette forårsnummer af Lethrica bydes bl.a. velkommen til Bramsnæs som medudgiver af bladet - hvorved oplaget er steget til 650 eksemplarer! Endvidere lægges der op til en mere aktiv indsats i forhold til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i Lejre, både med støtte til Nationalparken, bevarende lokalplaner og kritik af beskyttelsen af vore fortidsminder alt sammen i god harmoni med kritikken af grusgravningen i Lejre i det sidste nummer. I DETTE NUMMER: LEDER: Øget samarbejde HISTORISKE ARTIKLER: Gevninges historie Af Vivian Møller Lejres herregårde Af Olav Sejerøe KULTURARV DEBAT Den sørgelige historie om beskyttelsen af vore fortids -minder Af Bent Gottfredsen NYT FRA DE HISTORI- SKE FORENINGER Lejre Historiske forening Generalforsamling Gådegængerne Kalender Desuden kan vi byde på en stor kulturmiljøartikel om Gevninge, lokalhistoriske småartikler fra Hvalsø-egnen, debat om den sørgelige forvaltning af kulturarven, nyt fra foreningerne og Lejrearkiverne, og Danmark i den store verden, denne gang om Karen Blixen og nutidens Kenya. Og alt imens dette skrives, har foråret holdt sit indtog på vores smukke egn med høj sol, fuglefløjt, lysegrønne bøgeskove og blomstrende frugttræer, tulipaner og snart roser, og et vældigt leben i skove og fjorde. Nyd det dejlige forår og god sommer til jer alle! På redaktionens vegne Mogens Refsgaard Egsnhistorisk forening, Hvalsø Generalforsamling Kommentarer til kommunens planlægning Udflugter Bramsnæs Lokalhist. Forening 30 NYT FRA LEJRE- ARKIVERNE Af Anette Tonn-Petersen Herregårdsstudiekredsen 32 Vi nørkler med lokalhistorien LOKALHISTORISKE SMÅARTIKLER Af Bent Gottfredsen Danmark i verden Karen Blixen i Afrika Af Mogens Refsgaard

2 SIDE 2 Leder De historiske foreninger øger samarbejdet Velkommen til Bramsnæs Bramsnæs Lokalhistoriske Forening har nu tilsluttet sig samarbejdet omkring Lethrica fuldt ud. Det betyder, at foreningen ikke alene som hidtil bidrager til bladets indhold, men nu også til økonomien. Medlemmerne i Bramsnæs vil derfor fremover modtage Lethrica to gange årligt. Lejre og Hvalsø byder Bramsnæs hjertelig velkommen, og vi håber at vore mange nye læsere vil synes om bladet. Arrangementer for alle Foreningernes bestyrelser har afholdt et fællesmøde. Dette vil fremover ske én gang årligt. Her blev det besluttet, at alle tre foreningers invitationer til arrangementer nu skal opfattes som invitationer til alle tre foreningers medlemmer. De enkelte foreninger vil naturligvis stadig hver i sær lave arrangementer, men der vil også kunne blive tale om fællesarrangementer. Alle arrangementer vil i videst muligt omfang fremgå af Lethrica. I de tilfælde, hvor et arrangement ikke kan nå at komme med i bladet, er det op til den enkelte forening selv at annoncere dette overfor sine egne medlemmer. Arrangementerne vil også være at finde på foreningernes hjemmesider. Se jævnligt efter nyt! Vi opfordrer meget til at benyttede lejligheden til at komme i tættere kontakt med naboerne. Her venter mange gode oplevelser, uanset i hvilken af de tre gamle kommuner man bor i. Støtte til nationalparken Foreningerne støtter tanken om oprettelse af en nationalpark i Roskilde Lejreområdet. Denne vil kunne betyde tilførsel af Kort over Nationalparken Kilde: eksterne midler til gavn for kultur- og naturpleje, øget formidling og bedre adgangsforhold. Vi finder det desuden meget væsentligt, at det bliver slået fast, at man også i Danmark kan oprette nationalparker i kulturlandskaber. Bevarende lokalplaner I en nationalparksammenhæng er det vigtigt, at der bliver taget kærligt hånd om vore landsbyer. Mange af dem er registreret som særdeles be-

3 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 3 varingsværdige, og nogle af dem hører til blandt landets bedste. Vi opfordrer kraftigt kommunen til at fremskynde arbejdet med bevarende lokalplaner for de landsbyer, der endnu mangler sådanne. Det haster stærkt, for det er ikke vanskelig under et besøg at se, om en landsby har en lokalplan eller ej. Kun kommunen kan løse denne opgave. Der hersker nogen og forståelig forvirring omkring nationalparkplanerne, og en enklere og mere overskuelig struktur kunne have været ønskelig. Derfor en kort forklaring: Det Midtbaneviadukten er selve national- Kulturhistoriske Landskab parkprojektet kommunernes oprindelige projekt. Det har egen bestyrelse med Hvalsøs tidligere borgmester Virginia Holst som formand og har bl. a. repræsentanter fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Hvalsøs tidligere kommunaldirektør Poul Bjerager er administrativ leder. Projektet har fået tilført midler fra Friluftsrådet. Øverst: En del af Nationalparken Udsigt fra Kongehøj på Bognæs den 26. april Til højre: En kulturhistorisk perle Svinget 7, Kattinge. Som resten af landsbyen ikke beskyttet. Foto: Mogens Refsgaard Skjoldungelandet er Roskilde Museums projekt, idet museet af egen drift søgte og fik et betydeligt beløb fra Arbejdsmarkedet Feriefond navnlig til formidling og tilgængelighed. Herfor er efterfølgende nedsat en bestyrelse med borgmester Flemming Jensen som formand og også her med Poul Bjerager som administrativ leder. Projektet løber over tre år og koncentrerer sin virksomhed i det noget snævrere geografiske område Skjoldungelandet.. Håbet er at Skjoldungelandet kan løbe Det Kulturhistoriske Landskab i gang. Nationalparkens Venner Roskilde - Lejre er en privat støtteforening, der skal virke for at fremme ideen om en nationalpark i området. På foreningens hjemmeside kan man snart informere sig nærmere om foreningen og om begge projekter. dk Typisk stationsbyhus Bent Gottfredsen

4 SIDE 4 Historiske artikler Korte træk af Gevninge sogns historie. Af Vivian Møller Gevninge sogn, som ligger i Voldborg herred, omfatter foruden Gevninge by, bebyggelserne Gevninge Old, Gevninge Overdrev og Lindenborg. Derudover godset Lindholm samt Borrevejle Skov og Skovholmene. Gevninge nævnes første gang i en skriftlig kilde fra 1244 som Giæfning. Giæfn hentyder antagelig til det gamle navn på åen, Giafn, som også står for den givende og inge hentyder til indbyggernavnet, dvs. Gevninge betegner indbyggerne ved åen. Befolkningstallet i 1801 var 312 personer. Det var i 1901 steget til 458 personer og i 1955 var der 573 personer. Siden da er udviklingen gået stærkt, idet der i dag (pr. 1. januar 2009) boede 1970 personer i sognet. En stigning på 343 % på godt 50 år. Til sammenligning har nabosognet Herslev i dag 616 indbyggere mod 623 i 1955, altså 7 personer færre. I det følgende gennemgås et udpluk af sognets historie. Oldtidens Gevninge. Der er blevet gjort en del fund i Gevninge, fund der strækker sig fra ældre stenalder (år 5400 f.kr.) til middelalder (år 1500 e.kr.). Her skal blot nævnes nogle få. Det ældste spor man har fundet fra Gevninge er fra ældre stenalder, Ertebøllekulturen år f. Kr. Det var en Limhamnøkse fundet ved Tranehalsen i Ligeledes fra ældre stenalder blev der i bunden af Borrevejle Vig i 1965, fundet spor af pæle ca. 10 cm i diameter. Disse pæle kunne have været omridset af en hytte. Der blev fundet flere økser, flækker, flintaffald, spidsvåben af hjortetak og en del keramikskår. Der blev også fundet knoglefragmenter fra tamokser, får og kronhjorte. Lidt vest for Lindholm gods, Thekildemarken, blev der i perioden fundet en del mønter 1994,Hjelmøjet Foto: Flemming G. Rasmus- fra ældre middelalder (år ), som blev erklæret som Danefæ og nu er på Nationalmuseet. Det største fund er fra Nødager, hvor seniorboligerne i dag ligger. Vinteren år 2000 foretog Roskilde Museum prøvegravninger, som skulle vise sig at frembringe en bronzegenstand, et øje,

5 ÅRGANG 3, NR. 7 som menes at være en del af en hjelm (se foto side 4). Det er 8 cm langt og 5 cm højt, og der er spor af forgyldning flere steder. Øjet som er af støbt bronze er sandsynligvis en del af en prydhjelm fra yngre jernalder eller vikingetid (år ). De gyldne hjelme var forbeholdt mænd, som enten var født ind i fyrstefamilierne eller bestred en vigtig post i krigerhierakiet. I sangen om Bjowulf beskrives en sådan hjelm: Fra halsen tog den tapre høvding Det gyldne ringsmykke, rakte svenden (Viglaf), Den unge med spydet, sin udsmykte guldhjelm, Ring og brynje, bad ham bruge dem ret: Du er den sidste frugt af vor fælles stamme Det skal her bemærkes at Kongehallen ved Gl. Lejre, som blev udgravet i begyndelsen af 1980 erne er fra samme periode, og ifølge sagnet var det i Lejre at Bjowulf holdt til. Ved udgravningen ved Nødager fandt man også to guldarmringe, den ene med en diameter på 9 cm og meget usædvanligt udformet. Disse guldarmringe er sandsynligvis fra omkring år 900. Ringene repræsenterede en stor sum i datidens samfund. Med disse fund må det være rangspersoner, der har resideret i jernalder og vikingetid i Gevninge. Og de har sikkert vogtet Leddet til Lejre. Fundene fra Gevninge kan ses på Roskilde Museum. Kirken. Gevninge kirke adskiller sig fra egnens andre kirke ved dens placering. Kirker ligger normalt højt, men Gevninge kirke ligger helt nede ved åen. Kirken er SIDE 5 Kirken 1905 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) antagelig opført i tallet, og er i senromansk stil. Kirken har haft forskellige tilhørsforhold. I 1500-tallet var Gevninge anneks til Svogerslev, begge under kongen, men med hver deres tilhørsforhold. Da præsten til Gevninge og Svogerslev døde i 1590, skrev kongen til Roskilde kapitel, at man måtte finde ude af, hvordan det fremover skulle forholde sig med disse to kirker, da Gevninge betalte indkomster til Gråbrødre kirke (i Roskilde) og Svogerslev til Roskildegård.

6 SIDE 6 ejendomsretten over begge kirker til september 1972, hvor den blev selveje. Herslev kirke overgik til selveje i 1909.I middelalderen bestod kirken kun af skib og kor. En inskription udvendig på tårnets nordside viser årstallet Dette gælder sandsynligvis tårnets alder. Man kan læse i kirkebogen at sakristi og gravkapel blev opført 1698 af Braëm på Lindholm. Det var meningen at han og hans slægt skulle hvile i gravkapellet. Det blev aktuelt fire år efter, da Gothard Braem i 1702 som den første blev gravsat i kapellet. Braems enke giftede sig igen, hvilket åbenbart har givet enkemanden problemer. Man siger at han hver nat kl. 12 bliver hentet fra gravkapellet og kørt til Lindholm, for igen at blive kørt tilbage til sit hvilested efter at have konstateret, at alt var vel på godset. Foruden Braem-slægten blev de første af Sheel- Plessen-slægten, som senere overtog Lindholm, gravsat i kapellet. Kisterne står i dag i kapellets kælder og døren til gravkammeret er muret til. Igennem en tilgitret åbning i nordvæggen kan man se de støvede kister. Mogens Scheel-Plessen på Lindholm restaurerede kirken i Indtil da var kirken prydet med billedskærerarbejder og en romansk døbefont af granit. Kirken blev nu i empirestil og med en døbefont af riflet træ. Den gamle døbefont fik præstens kone i Herslev, som lod den nedgrave i præstegårdshaven, hvor den fungerede som vandkar for hendes ællinger. I dag er den gamle døbefont igen fundet frem og kommet til ære og værdighed, og træfonten er gemt lidt af vejen, men stadig i kirken. I kirken er den gamle herskabsstol, et aflukket rum, hvor godsejeren med familie kunne sidde uset af den øvrige menighed. Lindholm gods. Lindholm nævnes første gang i 1333, hvor Johannes Hviding pantsatte godset til Skt. Klara Kloster i Roskilde. Jeg vil her ikke komme nærmere ind på Lindholm gods, da Lejre Museumsforening i samarbejde med Lokalarkiverne i Lejre kommune har nedsat en studiegruppe på ca. 20 personer, som den kommende tid (og år) vil beskæftige sig med kommunens ti godser, heriblandt Lindholm. Dette skulle gerne resultere i en grundig gennemgang af godsernes historie, som senere vil blive publiceret i en eller anden form. Skolen. 14. juli 1738 skriver præsten Caspar Bruun i Liber Daticus: Ordentlige Skolehuse er ikke i nogle af disse Sogne, men om der var nogen Skole ville Bønderne given holde deres Børn i Skole. Ifølge skoleforordningen af 1739 skulle børnene fra 5-6 års alderen have kristendomsundervisning og læsning. Gevninge fik sin skole i 1742, oprettet af Københavns magistrat, beliggende på matr. nr. 2,

7 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 7 (Gevninge Bygade 41). Den første der blev nævnt i forbindelse med skolen var Lyder Frichmann, men Johan Henrik Grønbech var den første skoleholder og var det til sin død i 1794, 86 år gammel. Grønbech fik ikke rosende ord af biskop Balle. Nicolai Edinger Balle ( ) var professor i teologi og hofprædikant og fra 1783 til 1808 biskop over Sjællands stift. Med til embedet hørte visitatspligten, hvor han rejste rundt til stiftets sogne og tilså såvel skoler som kirker. Skolen 1909 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) Balle var kendt som en flittig og mild visitator og nåede stiftet rundt næsten fem gange. I 1789 kom han bl.a. til Gevninge sogn, hvor han nedskrev følgende om skolen i sin visitatsbog: I Gievninge Skole læste nogle faa Børn skikkelig i Bog og kunde til Nød forstaae noget af Børnelærdommen. Men den største Hob var svag og havde intet Begreb. 6 Bøger blev uddeelte. Skoleholder Grønbech er en gammel udlevet Mand, som ikke forstaar sig paa Underviisning. Skolen er i temmelig Stand. Og det kan man jo ikke just sige er pæne ord At kårene måske ikke har været de bedste for en skoleholder i Gevninge, ses af et uddrag af en ansøgning som førstelærer i Herslev skole, skrevet 1. januar 1841 af skolelærer Andreas Smith i Gevninge:... i 13 Aar har været Skolelærer og Kirkesanger i Gjevninge, hvor jeg, under svære trange Kaar, har bestræbt mig for troligen at opfylde mit Embedes Pligter, og at jeg deri

8 SIDE 8 ikke har været uheldig... Smith sluttede ansøgningen med at skrive at han ved at få embedet i Herslev, kunne forbedre sine kår uden ængstende næringssorger, og se sig i stand til at sørge for sine børns opdragelse. Han fik embedet i Herslev, og Gevninge skole måtte finde en ny lærer. Det blev en bornholmer, Hans Jakob Jørgensen Hjorth, født i Nylarsker. Han synes åbenbart ikke at kårene var så trange endda. Han var lærer ved skolen til han døde i Strukturen i undervisningen kan man se i Embedsbogen for Herslev skole, hvori der er timeplaner for Samme planer må have været gældende for Gevninge skole. Skolen var delt i to klasser, den yngste og den ældste. Yngste klasse gik vinterhalvåret i skole tirsdag og torsdag, mens ældste klasse gik i skole mandag, onsdag, fredag og lørdag. I sommerhalvåret var det omvendt, yngste klasse gik i skole mandag, onsdag, fredag og lørdag, mens ældste klasse gik i skole tirsdag og torsdag. Dvs der hele tiden kun var en klasse i skole. Mødetiden afhang af solopgangen. I den mørke tid var det kl. 9 og i den lyse tid kl. 7. At det var ældste klasse, der kun gik i skole to gange i sommerhalvåret, skyldtes at der så var tid til at hjælpe til på gårdene og i markerne. Der var ikke noget der hed 7 ugers sommerferie, timeplanen var for alle årets 12 måneder. I begyndelsen af 1900 blev en ny og større skole bygget på Gevninge Bygade, hvor der i dag er bibliotek og beboerhus. Men det har nok også været tiltrængt. Antallet af børn i skolealderen (6-14 år) var i elever, og det var i 1906 steget til 103 elever. Hen mod slutningen af 1930 erne blev skolerne i Herslev og Gevninge for små, og man søgte om tilladelse til at bygge en centralskole, som skulle ligge i Trællerup. Resultatet blev en trefløjet bygning med 5 normalklasser, skolekøkken, gymnastiksal, lærerværelse samt 4 pige- og 2 drengetoiletter. Derudover boliger til førstelærer og to lærerinder. Skolen blev indviet i Der var kun 7 klassetrin på skolen, idet man mente at landbobørn ikke behøvede yderligere skolegang. Ønskede man at gå mere end 7 år i skole, måtte forældrene selv betale for den videre skolegang. Og det var ikke kun skolegangen de måtte betale for, men også for bøger og transport. Børn i byerne skulle ikke betale for skolegang udover de 7 klassetrin. Så der var klasseforskel, en forskel der ikke var gået i dag. Skolen var en-sporet, hvilket betød, at børn der ønskede at komme i mellemskole efter 5. klasse også måtte til Roskilde. I 1962 godkendte Herslev-Gevninge kommune en udstykning af 300 nye grunde, og da man samtidig regnede med en gennemsnitlig tilgang på 26 første klasse elever

9 ÅRGANG 3, NR. 7 de næste 7 år, søgte man om tilladelse til udvidelse af skolen. Men det var ikke nemt. Ifølge amtsplan fra januar 1959 anså man skolen for udbygget. Alligevel forsøgte kommunen ihærdigt at få indtil flere forslag igennem. Og til sidst lykkedes det, men først i 1970 stod udbygningen færdig. Skolen er siden blevet udvidet 3 gange mere i perioden Gevninge by før Hele Gevninge har været fæstegods og ligget som strøgods under mange godsejere. I middelalderlige regnskaber fra Roskildebispen kan man se at der i 1522 har været 13 gårde, der har betalt tiende til fadeburet (skatkammeret). I Roskilde Kapitels jordebog fra 1568 var der 4 gårde som betalte tiende. Ifølge Herslev præstens indberetning i 1651 var der 15 tiendeydende gårde i Gevninge. 10 tilhørte kongen, 3 tilhørte Lindholm, 1 tilhørte universitetet og 1 Roskilde domkirke. Dvs der i perioden fra 1522 til 1651 har været mageskiftet nogle gårde. Det passer med at kloster- og bispegodserne ved reformationen i 1536 inddroges under kronen, hvorved adelen fik mulighed for at mageskifte med kongen og få samlet deres bøndergods omkring herregården. Dette skete med Lindholm gods, som i 1616 fik lagt 3 gårde ind under godset. I dag klager vi over skatten, men før i tiden var der næsten ingen grænser for, hvad man skulle betale skat af, bl.a. madskatter. Men kongen var flink mod bønderne i Gevninge. De blev i brev af 11. april 1579 fritaget for madskat. Grunden var dog at bønderne i Gevninge boede på en alfarvej og derfor ofte besøgtes af bøsseskytter, bådsmænd og andre af kongens folk, som bønderne var forpligtiget til at forsyne med mad og øl. Så det var som en slags Tak for mad og drikke at de blev fritaget for madskat. SIDE 9 Efter Københavns indsats i Svenskekrigen forærede Frederik III Bistrup gods ved Boserup til Københavns magistrat. Med i overdragelsen, som sker 24. juni 1661, var 10 gårde og 12 huse i Gevninge sogn. Som tidligere nævnt overtog Gothard Braem Lindholm gods med tilhørende gårde og huse i Da hans enke dør i 1727 køber Christian Ludvig Plessen på Selsø gods Lindholm på en offentlig auktion. Skødet er dateret 17. oktober 1727 og med overdragelse 11. juni Prisen lød på Aate og Tüüve Tuusinde og Sex Hundrede Rigsdalere Croner (se foto). Med i skødet var 3 gårde og 9 huse samt Borrevejle og Kalundborg kro og Herslev og Gevninge kirker. På universitetets gård boede Kristoffer Stokfleth som var vejmester ved anlæggelsen af Roskilde- Kalundborg landevejen, hvortil han også udfærdigede et kort i 1779.

10 SIDE 10 Beboerne i Gevninge var heldigt stillet i forhold til andre landsbyer, idet man tidligt fik en skole, Universitetets gård havde ikke hoveri, bønderne under Københavns Magistrat fik tidligt arvefæste og nedsat hoveri, og på Lindholm var der en meget venligsindet godsejer. Udflytningen af gårde skete En af gårdene under Lindholm, som blev udflyttet i 1787, befinder sig i dag i depot på Frilandsmuseet. Den blev prøveopstillet på Bellahøj dyrskuet i 1938 i anledning af 150 året for stavnsbåndets ophævelse. I 1860 erne tilbød Københavns Magistrat fæstebønderne at købe deres gårde, og der blev udarbejdet en salgsplan. En gårdmand i Gevninge var den første til at takke ja. De kommende år blev alle fæstebønder selvejere. Den tidligere nævnte Borrevejle kro er den kro vi i dag kender under navnet Lindenborg Kro. Den blev kro i 1690 og har også heddet Store Kro og Lindholm Kro. Kroen brændte i 1716 og På kroen var der en keglebane, hvor mændene mødtes til et spil kegler. Kroen brændte senest i 1967, men blev genopført. Kroen ligger ved hovedvejen til Holbæk og havde før i tiden mange daglige gæster, men efter anlæggelsen af Holbækmotorvejen blev trafikken ledt udenom kroen og antallet af gæster Skøde 1727 (Landsarkivet i Kbh.) faldt. I dag fungerer kroen ikke mere, som den landevejskro den engang var, men har nu kun åbent for selskaber. Gevninge mølle, som var en hollandsk vindmølle, blev bygget i Møllen blev i 1925 købt af brødrene Vilby, som drev den til For en del år siden blev møllen revet ned.

11 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 11 Gevninge by efter I slutningen af 1800-tallet havde Andelsbevægelsen nået Gevninge åbnede Forbrugs foreningen for Gjevninge og Omegn (i dag Dagli Brugsen). Den havde også brændevinsudsalg, en uundværlig drik på de tider, men det var i begyndelsen kun medlemmerne, der havde lov til at købe brændevin. Andelsmejeriet Landmandslyst (Lindenborgvej 142), som lå ved siden af Brugsen blev oprettet i Der hørte et mejeriudsalg til mejeriet, hvor folk kunne komme med deres kander og købe mælk. På mejeriet kunne man også leje frysebokse, hvor der var åbent et par timer om dagen. Dengang havde man jo ikke køle- og fryseskabe derhjemme. I 1930 erne og 40 erne kom der endnu en service i mejeriet. Man kunne for 10 øre få et brusebad, endda i flotte brusekabiner på løvefødder! Det var mest kvinder og børn, som benyttede sig af det tilbud. Brugsen 1906 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv Mændene tog ind til Badeanstalten i Roskilde. 30. maj 1959 blev mælken erstattet af sodavand, da skovfoged Kristiansen fra Bognæs købte mejeriet for kroner og lavede det om til mineralvandsfabrikken Apollo. Der blev også en plads til en filial af Bondestandens Sparekasse. Bygningerne blev revet ned for ca. 35 år siden og i dag ligger der rækkehusbebyggelsen Apollolunden på stedet. Som enhver landsby med respekt for sig selv fik Gevninge i 1930 erne et Tatoludsalg, Lindenborgvej 166. Af en eller anden grund hed det Tatoludsalg på landet og Schous sæbehus i byerne. Til butikken hørte også en benzintank. I 1950 erne var der i øvrigt 5 benzintanke i Gevninge. Foruden ved Tatol var der en ved Lindenborg kro, en ved mekanikeren (Lindenborgvej 146), en ved Brugsen og en ved købmanden i Bygaden, så der har kun været meter imellem dem. I dag kan man godt risikere køre langt for at finde en benzintank. En bager var, og er, der også i byen (Gevninge Bygade 7). I et hjørne af bagerbutikken var der tidligere et lille konditori

12 SIDE 12 Svenskebakken med Holmevej 1907 (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv). med plads til personer. Af andre butikker har der været brødudsalg på Kirkeallé 2 ( ), slagter på Gevninge Bygade 22 (1951 -ca. 59), farve- og kolonial på Gevninge Bygade 24 ( ) og købmand på Gevninge Bygade 39 (ca ca. 1998). På dette sted ligger i dag noget til både indvortes og udvortes brug, nemlig Gevninge Pizza & Grillbar og Hair & Beauty. Omkring 1915 kom der telefoncentral på Lindenborgvej. Den sidste samtale blev ekspederet Skt. Hans aften Byen havde også et sprøjtehus, som sidste gang var i brug ved Lindenborg Kros brand i Indbyggertallet var, som nævnt i indledningen, 458 i Billedet fra Svenskebakken er nok et typisk billede af Gevninge fra dengang, marker med spredte gårde og huse. Omkring 1950 begyndte man at bygge villaer langs med Gevninge Bygade. Efter 2. verdenskrig var der boligmangel og mangel på materialer. For at få boliglån skulle man derfor bygge huset så stort, at der kunne være en lejlighed man kunne leje ud. Husene blev derfor bygget i 2 etager, hvor man så typisk lejede 1. salen ud.

13 ÅRGANG 3, NR. 7 Ønskede man ikke at leje ud, skulle lejligheden stå ubrugt, man måtte ikke selv tage den i brug. Nogle fik tilladelse til at indrette butik i stueetagen og boede så på førstesalen. I folketælling fra 1950 kan man da også se, at der typisk bor to familier pr. hus. I slutningen af 1950 erne vedtog kommunalbestyrelsen at én familie godt måtte bebo husene. I nogle år lå udbygningen af Gevninge lidt stille indtil der i 1967 blev udarbejdet plan for området mellem Bygaden og Vestvejen. I perioden var der bygget huse, klar til indflytning, incl. en børnehave, Myretuen. Og så gik det ellers stærkt. I blev rækkehusbebyggelsen Oldvejsparken bygget og i 1983 begyndte man på bebyggelsen Nørremarken, som siden er udvidet i 1986 og De sidste bebyggelser, der er kommet til er på hjørnet af Gevninge Bygade og Oldvejen og området vest for Vestvejen, hvor der er også er kommet endnu en børneinstitution, Solsikken. I 1931 blev centret ved Borrevejle indviet. Indtil 2007 havde DGI årlige sommerstævner, udover at centret har fungeret som lejrskole. Det sidste års tid har Roskilde Vandrehjem lejet sig ind. Hvad der skal ske med centret og området vides i skrivende stund ikke. Christian Tobiassen. Man kan ikke sige Gevninge uden også at nævne Christian Tobiassen. Christian Tobiassen blev født i Gevninge den 14. december Tobiassen SIDE 13 var fra barns ben meget begavet og kreativ. Som 8 -årig smedede han beslag til pigkæppe og træsko. Så snart han havde lært at skrive, skrev han ned, hvad de gamle i slægten fortalte, især hvad hans farfars søster, Anne Dorthe Tobiasdatter ( ), kunne fortælle. Da han var 13 år kom han i huset hos præsten Krog i Herslev. Her begyndte han at afskrive Gevninge kirkebog samtidig med at han studerede. Foråret 1847, 18 år gammel, tog han Præliminæreksamen ved Universitetet i København. Tobiassens museum ca (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv)

14 SIDE 14 Derefter kom han ind på Veterinærskolen på Christianshavn. Kort tid efter blev han meget syg af stærk betændelse og byld i højre overkæbe, som følge af en tandsygdom. Sygdommen efterlod sig varigt spor og vansir i ansigtet. Derfor er de to malerier, der blev malet af ham, malet i profil med den vansirede kind vendt bort. I 1851 tog han Veterinæreksamen med første karakter. 3. november 1856 giftede Tobiassen sig på Roskilde Rådhus med bysbarnet Johanne Marie Christiansdatter. Året efter flyttede de til Sæby, hvor de havde bygget hus, og hvor deres 5 børn blev født. Han oprettede en dyrlægepraksis i Sæby, men vendte tilbage til sit fødehjem i Gevninge i 1870, hvor han her begyndte at praktisere som dyrlæge samtidig med hver onsdag i Sæby ophævede han sin dyrlægepraksis i Sæby og i 1892 i Gevninge. Han var da blevet 63 år. Det betød dog ikke, at han holdt op med at være aktiv. Snarere tværtimod. Som tidligere nævnt havde Stue i Tobiassens museum ca (Roskilde Lokalhistoriske Arkiv) han en stor interesse i slægten og deres historie. I haven stod resterne af et bindingsværkshus, som hans slægt havde bygget i Det indrettede han til museum, hvortil han indsamlede genstande fra egnen. Indsamlet er måske så meget sagt, folk kom og forærede ham ting til hans museum. Da han ophævede sin praksis i Sæby i 1881, kom folk og forærede ham en del værdifulde ting, lige fra møbler til sølvspiseskeer. Mon ikke Kirsten Nielsen fra Gl. Kongsgaard i Gl. Lejre har aflagt Tobiassens museum et besøg og givet hende inspiration til at indrette sit eget slægtsmuseum på Gl. Kongsgaard, som hun åbnede i Tobiassens museum blev efter hans død spredt for alle vinde, en del blev dog reddet af museumsinspektør Niels A. Christiansen på Roskilde Museum. Selve bygningen blev revet ned for omkring 50 år siden. Da Tobiassen stoppede sin dyrlægepraksis i 1892, begyndte han at samle notaterne fra sin ungdom, både hvad han havde fået fortalt og hvad han havde noteret fra kirkebøger. Dette blev samlet til tre bøger: Stambog over Slægten Tobiassen og Gjevningebogen

15 ÅRGANG 3, NR. 7 bind I og II, hvor bind I omhandler Gevninge sogn og Gevninge bygd, og bind II omhandler Lindholm, Skovholmene og optegnelser om Gevninge sogn og omegn Begge værker skrev han i perioden Hvordan han har samlet oplysninger til disse værker skriver han om i forordet til Stambogen: Af mange Grunde er det et møisommeligt Arbeide at skrive en Stamtavle eller Stambog som denne. Der fandtes ikke Grundlag, paa hvilket der kunde arbeides; alt maatte saa at sige samles fra nyt af. Man har ikke Stamnavne at gaa efter, og selv om man havde saadanne, hjælper det ikke meget, da der findes hele Skarer med almindelige Personnavne, hvorved Forvexling let finder Sted. De Meddelelser som Familien, undertiden med mangel paa Evne og Villie, giver, og som man skulde bygge og stole paa, er ikke altid paalidelige; de ældre Kirkebøger, som skulde give den bedste Oplysning, er for det meste ført for slet og ligegyldig, undertiden er deri kun Mandens navn anført, eller i Stedet for Konens Navn blot Ordene Hustru, Kvinde, Enke etc. Fødselsdatoen er sjelden anført, men i stedet derfor Døbedatoen; heller ikke altid er Døds- men derimod Begravelsesdatoen skrevet, Barnet er sjelden givet Bagnavn, man ved som Exp. derfor ikke, om min Fader og hans Søskendes Bagnavn var Tobiassen eller Christiansen, de er blevet nævnt snart ved det første og snart ved det sidste, men da det sidste oftest er skrevet, har jeg bibeholdt dette. Paa Grund af denne de ældre Kirkebøgers slette Førelse maa man undertiden gætte sig frem eller gaa en lang Omvei for at naa det ønskede Resultat. Naar man derfor giver sig i Lag med at samle saadan Stamtavle, maa der i Forveien vides Besked om ældre Familieforhold, da man ellers ikke kommer vidt, og man maa, naar man vil længere tilbage i Tiden, begynde at samle Materiale i ung Alder. Allerede som Dreng hørte jeg gjerne paa gl. Folks Fortælling om mine Forfædre og deres Samtid, hvilket jeg stadig nedskrev, og da jeg i mit 13. Aar kom i Huset hos Præsten Krog i Hersløv, fik jeg der den bedste Oplysning ved at gjensøge Gjevninge Kirkebog. Siden har jeg skriftlig eller personlig SIDE 15 henvendt mig her og der, især til Præster, der Alle har vist mig Forekommenhed ved min Søgen, ja 2 af dem har endog været saa velvillige at udlaane mig deres gl. Kirkebøger til gjennemsyn for længere Tid. I den sidste Tid har jeg søgt det 1893 i Kjøbenhavn oprettede Provinsarchiv. Foruden Kirkebøger er Oplysning søgt i Ligtaler, Gravskrifter, Skifteprotokoller, Skøder, Fæstebreve etc., samt hos den Del af min Slægt med Interesse for Sagen. Mon ikke der er mange slægtsforskere, der kan nikke genkendende til noget af det Tobiassen her har bemærket sig? Stambogen eksisterer desværre kun i det ene eksemplar Tobiassen skrev, og hvor vides ikke. En slægtning har for en del år siden afskrevet bogen, og kopi af denne står på arkivet i Lejre. Mht Gevningebøgerne forholder det sig anderledes. De blev transkriberet og trykt af Gevninge Bylaug i I bøgerne er hver enkelt ejendom beskrevet, og ejerrækken og ejernes slægtskabsforhold ført så langt tilbage som kilderne har tilladt det.

16 SIDE 16 Det var dog ikke kun skriverier Tobiassen gav sig af med. I 1853 nedskrev han en nodebog med 108 melodier. Til 14 af melodierne skrev han desuden dansebeskrivelser. Disse beskrivelser er de ældste man kender i Danmark. Om Tobiassen selv har komponeret nogle af melodierne vides ikke, men der er mange af melodierne, der ikke kendes andre steder fra. Spillemandgruppen Ros- Mus har udgivet CD en Rideranke Polka med bl.a. 13 numre fra Tobiassens nodebog. At Christian Tobiassen ikke kun har skrevet ovennævnte værker for sin egen fornøjelses skyld, viser den sætning han sluttede forordet i Gevningebogen med: men jeg har dog det Haab, at der er Nogle og i Tiden Flere, som vil paaskjønne mit Arbeide.. Men han havde nok ikke forestillet sig at melodier fra hans nodebog ville blive spillet og udgivet på CD, at hans Gevningebøger ville blive trykt og endog flere gange genoptrykt. Med Gjevninge-bogen har han nemlig skrevet et lil- Fra Tobiassens nodebog 1853 (Dansk Folkemindsamling) le stykke Danmarkshistorie, hvis lige nok ikke findes, og som mange mennesker, ikke mindst slægtsforskere, også fremover vil få glæde af. Og dertil er der kun én ting at sige: TAK Christian Tobiassen! Anvendte kilder: Jens Ulriksen: Gevninge leddet til Lejre. Artikel i KUML Jysk Arkæologisk Selskab. Tom Christensen: Et hjelmfragment fra Gevninge. ROMU Christian Tobiassen: Gjevningebogen bind 1 og 2. Gevninge Bylaug 1977 og Kan købes hos Gevninge Bylaug. Mogens Hedengrann Christensen: Fællesskabets ophævelse og udflytningen i Gevninge ved Roskilde. Gevninge Bylaug Danske middelalderlige regnskaber. 3. række 1. bind. G.E.C. Gad 1956 Roskilde Kapitels Jordebog G.E.C. Gad 1965 Biskop Balles Visitatsindberetninger Selskabet for udgivelse af kilder til Dansk historie. Kbh Kancelliets brevbøger og Axel Lindvald: Bistrup. Byens gods Københavns kommunalbestyrelse Doris Talleruphus: Dyrlægeslægten Tobiassen. Dansk Veterinærhistorisk årbog. Carl Fr. Mortensens forlag. Kbh Knud Vilby: Vi blev en del af en folkevandring. Jul i Roskilde Fra fæstegård til forstad. Lejre Fredningsforening m.fl Arkivalier vedr. Gevninge sogn. Oldtidssamlingens arkiv, Nationalmuseet. Skøde Lindholm gods Landsarkivet i København. Liber Daticus for Herslev- Gevninge pastorat. Landsarkivet i København. Herslev-Gevninge Kommune, skolekommission. Div. Skolebyggerisager Landsarkivet i København. Embedsbog for Herslev skole. Lejre lokalarkiv. Christian Tobiassen: Stambog over Slægten Tobiassen. Kopi af afskrift på Lejre lokalarkiv. Christian Tobiassens nodebog Dansk Folkemindesamling.

17 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 17 LEJRES HERREGÅRDE Tekst og fotos: Olav Sejerøe Foreningens hjemmeside -hi stor iske - forening.dk er igen udvidet. Udover Lejres kirker og mere end 250 gravhøje er der nu tilføjet en serie med Lejres 10 herregårde. Lejre har mange herregårde, flotte herregårdslandskaber med skove, som indbyder til vandreture. Herregårdene har også en spændende historie. De ligger tæt ved hovedstaden og derfor har Lejres herregårde ofte været ejet og beboet af landets førende mænd. Egholm hovedbygning spejler sig i voldgraven. Egholm er et godt eksempel på en herregård, som har huset nogle af landets mest betydende mænd. I 1640 overtages Egholm af Holger Rosenkrantz og den bliver i slægtens eje i mere end 150 år. Den næste ejer fra 1647 er Oluf Rosenkrantz gift med Birgitte Krabbe. Han opretter herregården Krabbesholm for at hædre sin kones slægt. Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe har sat

18 SIDE 18 Ø.: Birgitte Krabbe og Oluf Rosenkrantz i Sæby Kirke. N.: Herskabsstol i Gershøj Kirke med våben og initialer H:O.R.K: for Oluf Rosenkrantz til Egholm og F:B:K: for og Birgitte Krabbe. sin minder i kirkerne i Gershøj og Sæby. I Gershøj Kirke findes et par flotte herskabsstole med våben og initialer for Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe. Fra 1737 er ejeren af Egholm og Krabbesholm Iver Rosenkrantz. Han ejer også Ryegård. Hans søn Frederik Christian Rosenkrantz er en indflydelsesrig politiker. På et tidspunkt er han statsminister. Han har et heftigt temperament. Han lader slottet nedbryde i Sagnet fortæller at han lod slottet skyde i stykker med kanoner, for at hævne, at han her i sin barndom var blevet revset hårdt af sin fader. I 1776 købte han Trudsholm, så han ejede alle fire herregårde, i det der tidligere var Bramsnæs kommune. Fra 1823 er Egholm i familien von Haffners eje. General Wolfgang v. Haffner opretter Egholm som stamhus. Ved lensafløsningen og opløsningen af stamhuse omkring 1920 er Egholm en af de herregårde der rammes hårdest af de nye regler. Hovedbygningen sælges fra gården. Meget af jorden udstykkes til husmandsbrug, gården splittes op og de gårde, der har hørt til godset sælges fra. Dette triste kapitel i Egholms historie får dog en ende. Der sker det bemærkelsesværdige at Egholm efter at være blev splittet ved lensafløsningen i 1920, nu igen er ved at være samlet som en herregård. Ole Falck køber i 1988 Egholm hovedbygning. Han opkøber de gårde, der tidligere har hørt til Egholm og han har genskabt et Egholm med nu 500 ha. Besøg Egholm og de andre flotte herregårde vi er så heldige at have her i Lejre. Gå ind på vore s hjemmeside Der ligger Lejres 10 herregårde.

19 ÅRGANG 3, NR. 7 SIDE 19 Debat Den sørgelige historie om beskyttelsen af vore fortidsminder Af Bent Gottfredsen Fra vore fortidsminder blev skabt for årtusinder siden lå de stort set i fred næsten til vor tid. Selv om det oftest skete, at man begravede flere i højene gennem tiderne, ja også at man byggede højene større. Det kunne også ske, at man gravede ned i højene gerne lige fra toppen efter det guld, der måtte være i dem, men man skulle passe på, for det kunne jo være, at højboerne blev vrede og lod den røde hane gale i landsbyen. Sådanne huller ses i en del høje, og i dag betragter vi dem vel nærmest som en del af historien. Høje kunne også blive anvendt på anden vis f. eks. som galgebakker, bavnehøje, lysthøje eller fikspunkter ved trianguleringen. Det almindelige var dog, at de lå i fred. De generede ikke tidligere tiders landbrugsdrift, og så skulle man jo vare sig for dem, der kunne bo i højene og jættestuerne. Landbrugets udskiftning fra sidst i 1700-tallet blev en katastrofe for vore oldtidshøje, for nu blev de privatiserede, og nu skulle landbruget være effektivt, og så kom højene i vejen for udviklingen. Førhen var det areal, de lå på, ikke blevet medregnet i hartkornsberegningen skattebetalingen. Enkelte fremsynede personer argumenterede dog energisk for en fredning af alle fortidsminder, men desværre forgæves. N. F. S. Grundtvig skrev: Thi alle udyrkede høje er kongens og landets ejendom, thi af dem skatter og skylder ingen. En forbløffende moderne tankegang. I 1807 lykkedes det historisk interesserede at få nedsat en Commission til Oldsagers opbevaring. Denne udpegede 300 oldtidshøje til fredning resten måtte gå til dog kun ved frivillighed og uden retslig binding. Der gennemførtes 185 af N.F.S. Grundtvig disse frivillige fredninger. De holdt ikke ved ejerskifterne. I 1880èrne berejste Nationalmuseet landet og udarbejdede de såkaldte sognebeskrivelser, over hvad der da endnu fandtes og også over, hvad man kunne få oplyst havde fandtes. Det er sørgelig læsning i dag. Dette var situationen helt frem til Da lykkedes det Danmarks Naturfredningsforening efter mange års indædt kampagne med opbakning fra statsminister Stauning

20 SIDE 20 Skrækeksempler Danmark Naturfredningsforenings årbøger fra 30`erne.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Lejre Historiske Forening

Lejre Historiske Forening Lejre Historiske Forening Referat af generalforsamling 27.2.2013 i Domus Felix Der var fremmødt omkring 50 medlemmer. Dagsorden: Formanden Karl Frandsen bød velkommen. 1. Valg af dirigent Niels Jørgen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Der var mødt 49 medlemmer op til generalforsamlingen inklusive bestyrelsen.

Der var mødt 49 medlemmer op til generalforsamlingen inklusive bestyrelsen. Bramsnæs Lokalhistoriske Forening Co/Biblioteket i Kirke Hyllinge Bygaden 53, 4070 Kirke Hyllinge E-mail: blf.bramsnaes@live.dk Webadresse: www.bramsnaeslokalhistorie.dk Referat Ordinær generalforsamling

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen

Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen Læs i dette lokalnyt bl.a. om: Cykelture 2013, 2. halvår Cykeltursberetninger Landsmøde i Roskilde Generalforsamlingen 2013, formandsberetning

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Dagsorden 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent c. Valg af bisidder d. Valg af 2 stemmetæller 2. Årsberetning af: a. Tegnsprogsforeningen

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Fiskerhytterne ved Gambøt

Fiskerhytterne ved Gambøt Medlemsblad 2015 Fiskerhytterne ved Gambøt 1 Referat fra generalforsamlingen i Thurø Lokalhistoriske Forening Den 2. februar 2015 på Skipperkroen Der deltog 61 personer ved generalforsamlingen. Formanden

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. TALE TIL STANDERHEJSNING SØNDAG DEN 24. april kl. 14.00 På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. Særlig

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth Mandag d. 6. oktober Klokken 9.00 var de to busser og

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Kære generalforsamlingsdeltagere: Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 98. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening. Sponsorstøtte: Jeg synes at jeg i år gerne

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Generalforsamling i Kyndby Bylaug Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Kyndby Bylaug. Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.00 i konfirmandstuen ved præstegården. Dagsorden

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods.

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods. PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden. Debat og fortælling ved museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer. Fortælling om perioden 1250 1413, dengang Nyborg Slot var regeringssæde

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Til generalforsamlingen var der tilmeldt 80 medlemmer til spisning kl. 19.00 og der kom yderligere 1

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgård 25 år som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgårds historie. Grønhøjgårds historie fra fæstegård til moderne institution i Bramsnæs kommune Ejby bestod i gammel tid af 16 gårde og en snes

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG VELKOMMEN TIL KETTRUP BJERGE 1 Grundejerforeningen Ørnbjerg v / formand Søren Dam Søndergade 58 9700 Brønderslev Tlf.: 98 80 09 26 Mail: soerendam@mail.dk Kettrup Bjerge. XXXX

Læs mere