De nye trepartsforhandlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De nye trepartsforhandlinger"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT De nye trepartsforhandlinger Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. oktober 2011 Den trepartsaftale, som S og SF foreslog i Fair Løsning, var længe inden valget fjernet fra det politiske landkort. Med tilbagetrækningsreformen havde Margrethe Vestager og Claus Hjort Frederiksen uigenkaldeligt gjort det politisk umuligt, at en ARF-regering kunne indgå en trepartsaftale med bl.a. fagbevægelsen om "at arbejde 12 minutter mere" for at bevare efterlønnen. Denne politiske realitet blev bøjet i neon, da S-SF-alliancen efter valgnederlaget dannede en ARF-regering, der havde ødelæggelsen af efterlønnen og en helt anden trepartsforhandling på sit program. Og dermed er dagsordenen for trepartsforhandlingerne radikalt ændret. Det er nogle helt andre trepartsforhandlinger, som den nye regering lægger op til. Kvantitativ forskel Ved første øjekast springer forskellen på de gamle og de nye trepartsforhandlinger ikke så tydeligt i øjnene. På ét punkt ligner de nye trepartsforhandlinger de gamle. Både i den gamle og de nye plan for trepartsforhandlinger vil regeringen have fagbevægelsen til at levere i form af øget arbejdsudbud og forbedringer på de offentlige finanser. Umiddelbart kan det se ud som om, at forskellen er rent kvantitativ. I Fair Løsning skulle de 12 minutters ekstra arbejde forbedre holdbarheden på de offentlige finanser med 15 mia. kr. årligt. I regeringsgrundlaget skal der kun skaffes 4 mia. kr. i forbedring af holdbarheden på de offentlige finanser gennem en trepartsaftale. Uden at regeringen direkte begrunder det på den måde i regeringsgrundlaget begrundes dette skift fra 15 til 4 mia. kr. tydeligvis i, at tilbagetrækningsreformens ødelæggelse af efterlønnen ifølge finansministeriet vil kunne forøge holdbarheden af den offentlige økonomi med mia. kr. årligt, hvis det lykkes at øge den samlede beskæftigelse med mindst inden 2020.[1] Det ligger endvidere som en forudsætning for trepartsforhandlingerne, at hvis arbejdsmarkedets parter kan øge arbejdsudbuddet, så det brutto forbedrer de offentlige budgetter med mere end 4 mia. kr. om året, er det muligt at aftale at investere det, der ligger udover de 4 mia. kr. årligt i disse reformer (og eventuelt andet, der aftales). Kvalitativ forskel Forskellen mellem trepartsforhandlingerne i Fair Løsning og i regeringsgrundlaget er først og fremmest kvalitativ. I Fair Løsning kunne fagbevægelsens redde efterlønnen, hvis den leverede varen ved trepartsforhandlingerne. I den nye trepartsaftale er det modsat en forudsætning, at efterlønnen ødelægges for meget store lønmodtagergrupper. I stedet kan fagbevægelsen og arbejdsgiverne få "arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand" for 4 mia. kr. om 1 / 10

2 året, hvis de via øget arbejdsudbud forbedrer de offentlige budgetter med netto 4 mia. kr. om året. Hertil kommer, at selve dagsordenen for de nye trepartsforhandlinger er ændret sammenlignet med trepartsforhandlingerne i Fair Løsning. Ændret dagsorden I Fair Løsning lagde S og SF op til forhandlinger om en relativ bred vifte af redskaber til at øge arbejdsudbuddet. Dengang blev der bl.a. lagt op til forhandlinger om følgende temaer: øget arbejdstid, fastholdelse af seniorer bl.a. gennem forbedringer af efterlønsordningen, veksling af efterlønsrettigheder med kompetencegivende efter- og videreuddannelse på dagpengeydelse, bedre uddannelse af arbejdsstyrken, førtidspension, fleksjob, arbejdsmiljø, social ansvarlighed, social dumping, genopretning af den danske flexicurity gennem arbejdsmarkedsreform, a-kass- -organisering af fleksjobbere, ændret beskatning af a-kasse-kontingenter, mv. I de kommende trepartsforhandlinger er denne dagsorden både blevet begrænset og ændret. Nogle temaer er taget af trepartsbordet, og nye temaer er kommet til. I regeringsgrundlaget står det f.eks. klart, at den nye regering har frataget arbejdsmarkedets parter muligheden for at bidrage til at skaffe de 4 mia. kr. til forbedring af de offentlige finanser gennem en fleksjob- og førtidspensionsreform. Ifølge regeringsgrundlaget skal en førtidspensions- og fleksjobreform i stedet være med til at skaffe andre 7 mia. kr. til forbedring af de offentlige finanser. Hvor meget og hvordan den nye regering vil skaffe penge til øget holdbarhed gennem en førtidspensions- og fleksjobreform, står der intet om i regeringsgrundlaget. Før valget var både RV og S f.eks. positive over for at spare 1,4 mia. kr. ved at nedsætte fleksjobbernes løn. Men om det nu er regeringens politik, er ikke afklaret i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget er ikke særlig entydigt, når det gælder de temaer, der er fjernet fra trepartsforhandlingerne. Regeringsgrundlaget lægger op til, at regeringen selv vil plukke de lavt- (og højt-)hængende frugter, når det gælder om at udvide arbejdsstyrken gennem bedre integration, forebyggelse, uddannelse og international rekruttering. Men dermed udelukkes det formodentlig ikke, at disse temaer kan komme på dagsordenen under trepartsforhandlingerne. Men overordnet set vil fagbevægelsens interesse for og spillerum i forhandlingerne på disse temaer unægtelig blive meget mindre, end der var lagt op til i Fair Løsning. Regeringsgrundlaget indebærer, at regeringen selv - uden trepartsforhandlinger - vil gennemføre "reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv.", som - udover de 4 mia. kr. årligt fra trepartsforhandlingerne - skal udvide arbejdsstyrken med personer og forbedre de offentlige finanser med omkring 7 mia. kr. 2 / 10

3 Men er alle disse emner så dermed bandlyst fra trepartsforhandlingerne? For nogle temaers vedkommende nej og for andre formodentlig ja (i praksis). Løntilbageholdenhed og lønkonkurrenceevne Det måske mest afgørende nye er, at regeringen har udpeget lønstyring og løntilbageholdenhed som prioriterede redskaber til at skabe vækst og sat redskaberne på trepartsforhandlingernes dagsorden: "Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet." "Det nytter ikke noget, at vores varer er dyrere end varer fra andre lande, som er mindst lige så dygtige som os. Omkostningsniveauet skal være rimeligt. Danske lønmodtagere har før vist, at de i en krise er parate til at være tilbageholdende. Det har vi brug for igen. Behovet for at forbedre dansk lønkonkurrenceevne over for udlandet vil derfor indgå i regeringens kommende trepartsdrøftelser med lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Vi skal stå sammen om at genoprette dansk økonomi og skabe ny vækst." Både Helle Thorning Schmidt og Ole Sohn har gentagne gange sammenlignet de kommende trepartsforhandlinger med henholdsvis 'helhedsløsningen' i 1963, hvor Krag-regeringen indførte ATP i forbindelse med et indgreb i overenskomsterne og forlængede overenskomster et år og "Fælleserklæringen af 8. december 1987" om løntilbageholdenhed ('jobfest i stedet for lønfest') og arbejdsmarkedspensioner på hele arbejdsmarkedet, som blev indgået mellem Schlüter-regeringen, LO, FTF, SALA og DA. Dermed er hele den danske model sat på trepartsforhandlingernes dagsorden. Men det konkrete indhold og setup for forhandlingerne er endnu meget uklart. Det eneste sikre er, at sammenligningerne med helhedsløsningen i 1963 eller Fælleserklæringen i 1987 er meget lidt brugbare til at beskrive konturerne af de kommende trepartsforhandlinger. Helhedsløsningen i 1963 kom på baggrund af et massivt lønpres fra arbejdspladserne og fagbevægelsen. De kommende trepartsforhandlinger finder sted på baggrund af en lønudvikling, der er gået næsten helt i stå. Helhedsløsningen greb ind over for hovedorganisationernes lønfastsættelse med en lovdikteret overenskomstforlængelse. Helhedsløsningen var indkomstpolitik, som samtidig greb ind over for den øvrige private og offentlige lønfastsættelser samt over for avancer og andre indkomster. I dag er der ikke just dækket op til indgreb over for hverken andre lønninger, 3 / 10

4 kapitalgevinster, virksomhedsoverskud, avancer, etc. På lønområdet deltager hovedorganisationer slet ikke længere i selve lønfastsættelsen, og de fleste centrale overenskomstparter gør det kun indirekte. Kun på normallønsområdet sker der en vis central løndannelse. Det er derfor mere end svært at se, hvordan trepartsforhandlinger - efter overenskomstforhandlingerne - skal kunne bidrage til at styre lønudviklingen på overenskomstområdet. Det er også svært at se lighederne mellem de kommende trepartsforhandlinger og Fælleserklæringen i Fælleserklæringen tog afsæt i en økonomi med mangel på opsparing og satte øget privat pensionsopsparing på dagsordenen. I dagens økonomi er et af problemerne et for stort uanvendt opsparingsoverskud, hvor øget pensionsopsparing blot vil mindske den private efterspørgsel og beskæftigelse, samtidig med, at det vil muliggøre en tidligere pensionsbaseret tilbagetrækning som erstatning for/supplement til den ødelagte efterløn. Regeringsgrundlaget sender derfor en række uklare signaler om at ville satse snævert på at sænke virksomhedernes lønomkostninger ved at bremse en lønudvikling, der i forvejen er på nulpunktet. Det er svært at se, hvordan regeringen forestiller sig, at trepartsforhandlingerne skal handle om andet end en bekræftelse af, at overenskomstparterne stadig er enige om at satse på reallønsfremgang med 'jobfest frem for lønfest'. Arbejdsmarked og uddannelse Grundlæggende er det politiske set up for trepartsforhandlingerne, at arbejdsmarkedets parter skal levere et øget arbejdsudbud og 4 mia. kr. til at finansiere regeringens arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer. Dét er der som udgangspunkt ikke meget 'aftale' eller 'noget-for-noget' i. Når efterlønnen ikke længere er der som 'betaling' til fagbevægelsen, er det forhandlinger, hvor regeringen kræver ind, og arbejdsmarkedets parter skal levere uden at få noget til gengæld. Dette set up og denne rollefordeling understreges af, at både arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i regeringsgrundlaget beskrives som rene Christiansborg-reformer. Det ligner ikke tegningen til en god trepartsaftale. Derfor må det realistisk forventes, at regeringen i trepartsforhandlingerne er parat til at give arbejdsmarkedets parter indflydelse på de uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, som de 4 mia. kr. skal bruges til. Men der er lagt op til en række komplicerede forhandlinger om samspillet mellem trepartsforhandlinger og Christiansborg-forhandlinger, da både arbejdsmarkedets parter og regeringen her har vitale interesser på spil, hvad angår timing og 'ejendomsretten' til forbedringer af de offentlige finanser. I regeringsprogrammet fremlægges der kun nogle spredte overskrifter for en ny 4 / 10

5 arbejdsmarkedspolitik: "Regeringen vil: Fremrykke aktiveringen af dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og samtidig sikre bedre hjælp til løse de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer. Sikre at større organisatoriske ændringer på beskæftigelsesområdet forberedes grundigt og annonceres i god tid. Regeringen vil indgå dialog med de relevante parter om eventuelle ændringer af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Søge refusionen på beskæftigelsesområdet ændret, så der lægges mere vægt på resultater frem for efterlevelse af proceskrav. Skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Arbejde for, at dobbeltarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene undgås. Eventuelle merudgifter forbundet hermed finansieres af trepartsforhandlingerne." Man kan ikke af regeringsgrundlaget se, om regering som start på trepartsforhandlingerne vil fremlægge et konkret udspil til en hårdt tiltrængt arbejdsmarkedspolitiske reform. Men skal der komme den nødvendige reform ud af forhandlingerne, synes dette at være helt nødvendigt. Ellers risikerer man, at der kommer forhandlinger, som alene handler om finansieringen af mere og bedre uddannelse. Førtidspension og fleksjob Selv om der er masser af punkter i en reform af førtidspension og fleksjob, som i den grad involverer arbejdsmarkedets parter, vil regeringen slet ikke selv sætte det på dagsordenen ved trepartsforhandlingerne, men alene forhandle det med V og K. Set fra fagbevægelsens side rummer dette ikke blot den ulempe, at initiativer på dette område ikke kan tælles med som afskrivning på regningen på de 4 mia. kr. Det rummer også en række indholdsmæssige ulemper. F.eks. afskriver regeringen sig muligheden for at få arbejdsgiverne til at tage medansvar for at sikre tilstrækkeligt mange fleksjob til de mange tusinde arbejdsløse fleksjobbere. Det kan f.eks. ske gennem pisk og gulerod til arbejdsgiverne via et særligt CSR-bidrag, som foreslået i Fair Løsning. Derudover fjerner det fagbevægelsens direkte adgang til at påpege, hvorledes den af V og K foreslåede fleksjobreform vil undergrave en ordentlig 5 / 10

6 overenskomstmæssig aflønning af fleksjobberne og i øvrigt indføre et begreb om 'effektive timer' på arbejdsmarkedet, som vil være ren gift for enhver overenskomstmæssig regulering af arbejdstiden.[2] Selv hvis ikke den økonomiske gevinst kan regnes med til de 4 mia. kr., som arbejdsmarkedets parter skal levere, kan fagbevægelsen derfor se en interesse i at kræve specielt fleksjob sat på trepartsforhandlingernes dagsorden. Som regeringsgrundlaget ligger nu, er dette ikke udelukket, men kræver til gengæld, at fagbevægelsen (og arbejdsgiverne) tager initiativet. Dagpengereform reelt udelukket Noget tilsvarende gælder for dagpengeområdet. I Fair Løsning foreslog S og SF, at en ny regering skulle drøfte alternativer til VKO's halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningskravet, og en ny regering skulle lægge op til, at andre og eventuelt økonomisk 'billigere' løsninger end en ren genindførelse af 4 års dagpengeperiode og 26-ugers genoptjening skulle medregnes i de 15 mia. kr., som arbejdsmarkedets parter skulle levere. I regeringsgrundlaget er dette totalt ændret. Regeringsgrundlaget indeholder et uudtalt kompromis mellem RV og de to øvrige partier om, at hele regeringens politik er den dagpengereform, som VKO har gennemført med RV's stemmer. Den eneste ændring er, at den fulde reform gennemføres med en 6 måneders udskydelse. Når VKO's dagpengereform nu er blevet ARF-regeringens politik, indebærer det, at regeringen slet ikke selv sætter dagpengeændringer på dagsordenen for trepartsforhandlingerne. Hvis der skal drøftes dagpengeændringer, skal det ske på initiativ af arbejdsmarkedets parter. Dermed forudsætter regeringsgrundlaget reelt, at arbejdsmarkedets parter enes om at komme med forslag til dagpengeændringer til trepartsforhandlingerne, hvis der skal ske ændringer. Dermed har DA reelt fået vetoret mod dagpengeændringer, en vetoret som DA uden tvivl vil vide at udnytte. Da trepartsforhandlingerne heller ikke på anden måde lægger op til, at arbejdsgiverne skal 'betale og levere', jf. nedenfor, er det mere end svært at se, hvordan DA skulle kunne presses til en deal om dagpengereform. Da fagbevægelsen - og DA - ydermere skal betale 'fuld pris' for eventuelle dagpengeforbedringer i form af milliardforbedringer af den offentlige økonomi udover de 4 mia. kr. må enhver tanke om at få DA med på en reform anses for aldeles urealistisk og meget lidt attraktivt for fagbevægelsen. Endelig er det sådan, at regeringen vil skulle forhandle internt om et eventuelt ja til en dagpengereform, hvis arbejdsmarkedets parter mod forventning skulle fremlægge forslag ved trepartsforhandlingerne. I så fald må det forventes, at RV som udgangspunkt vil være imod ændringer, der forbedrer de arbejdsløses økonomiske 6 / 10

7 tryghed. Kun udsigten til helt at gå glip af en aftale om øget arbejdsudbud og en nettoforbedring af holdbarheden af de offentlige finanser kan teoretisk set tænkes at rokke ved den position. Den nærliggende konklusion er derfor, at det er meget svært at se, hvordan det kan undgås, at VKO's dagpengereform vil blive gennemført fuldt og helt med et halvt års forsinkelse. Dét er regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne på dagpengeområdet. Trepartsforhandlinger viger for overenskomstforhandlinger Regeringen har valgt at imødekomme et krav fra DA og DI om at udskyde trepartsforhandlingerne til efter overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. DA og DI ønskede ikke at forhandle nye overenskomster under politisk pres fra regeringen om at skaffe løsninger på områder som 'mere arbejde' og social dumping og ønskede i det hele taget ikke at forhandle med en ukendt regning fra Christiansborg undervejs. Nu har DA og DI fået deres vilje. Trepartsforhandlingerne er udskudt til efter overenskomstforhandlingerne, og det er blevet meget uklart, om der overhovedet er nogen regning til arbejdsgiverne. Taberne i dette spil er først og fremmest fagbevægelsen. Fagbevægelsen havde f.eks. en klar interesse i, at trepartsforhandlingerne på forhånd havde givet overenskomstparterne en mere eller mindre bunden opgave at aftale tiltag, der kunne sikre effektivt mod social dumping, hvis ikke det skulle ske ved lovgivning, sådan som overenskomstaftalerne om barselsfonde i sin tid også blev forhandlet under en stående trussel om lovgivning på området. Med det nuværende setup, hvor trepartsforhandlinger er udskudt til efter overenskomstfornyelsen, og hvor dagsordenen for disse forhandlinger, risikerer fagbevægelsen at blive påvirket direkte negativt i forhold til både overenskomstforhandlinger og trepartsaftaler. Først risikerer fagbevægelsen ved overenskomstforhandlingerne at sidde over for arbejdsgiverorganisationer, der er ekstraordinært påholdende i forhandlingerne, fordi de ønsker at gardere sig mod en efterfølgende 'regning' fra regeringen og Folketinget via trepartsforhandlingerne. Dernæst stilles fagbevægelsen over for at skulle vælge, om man ønsker at løfte bestemte krav ved overenskomstbordet eller ved de efterfølgende trepartsforhandlinger. Aftalekutymen ved overenskomstforhandlingerne er nemlig den, at hvis en af parterne har rejst et krav ved overenskomstforhandlingerne, skal det afhandles endeligt i overenskomstforhandlingerne. Det betyder f.eks., at hvis fagbevægelsen rejser krav om kædeansvar i overenskomsterne som et værn mod social dumping og ikke kommer igennem med det, vil kutymen tilsige, at fagbevægelsen dermed afstår fra at bruge det andet skud i bøssen ved at gå til politikerne og bede om en politisk løsning på problemet. 7 / 10

8 Det er derfor naturligt, at både LO og en række LO-forbund allerede nu har rejst krav om, at der som minimum sker en afklaring af, hvad trepartsforhandlingerne skal handle om (og hvad der er regeringens udspil), inden overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang. Om regeringen vil imødekomme dette krav, foreligger der ingen meldinger om endnu. Arbejdsmiljø og forebyggelse Regeringens egne ambitioner på arbejdsmiljøområdet er ifølge regeringsprogrammet ikke-eksisterende. Regeringsprogrammets afsnit om arbejdsmiljøpolitik er helt fraværende. Arbejdsmiljø optræder kun under dæknavnet 'forebyggelse' og 'forebyggelse af arbejdsevnetab' i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Dette dækker formodentlig over mindst to ting. For det første har arbejdsmiljø ikke været vigtigt for nogen af de centrale forhandlere. Den totale udeladelse afspejler formodentlig dette. For det andet har de tre partier haft forskellige ambitioner (og politikker) på arbejdsmiljøområdet, som tilsammen har gjort det bekvemt - mere for nogen, end for andre - at droppe arbejdsmiljøpolitikken og overlade den til fagbevægelsens eventuelle initiativ ved trepartsforhandlingerne. De radikale har mig bekendt er ingen særlige arbejdsmiljøambitioner. De radikale er derfor godt tilfredse med 'det brede samarbejde' i arbejdsmiljøforligskredsen. Derfor er det politisk logisk, at RV sidder på hænderne. I Socialdemokratiet gjorde Helle Thorning Schmidt (så vidt jeg ved med opbakning fra LO's ansvarlige på området) det til en bunden opgave at indgå arbejdsmiljøforlig med VKO inden valget, selv om der ikke var skygge af udsigt til et forlig med progressive perspektiver for arbejdsmiljøet. SF har derimod en række ambitioner og krav til en ny regerings arbejdsmiljøpolitik, som altså ikke er kommet igennem - endnu. For fagbevægelsen synes det derimod oplagt at bringe arbejdsmiljøet offensivt på banen ved trepartsforhandlingerne. Men her kan de interne uenigheder i fagbevægelsen - om både arbejdsmiljøpolitikkens indhold og om strategien - risikere at blokere for udnyttelsen af disse muligheder. International rekruttering og social dumping Hvad angår "international rekruttering" og "social dumping" lægger regeringsgrundlaget formodentlig op til en opdeling mellem trepartsforhandlinger og Christiansborg-forhandlinger. International rekruttering/social dumping på hovedparten af LO-området (bygge- og anlæg, landbrug, gartneri, service, mv.) vil formodentlig blive trepartsstof. Mens det modsat på FTF- og AC-området (IT, forskning, mv.) formodentlig vil blive klaret på Christiansborg. Den fulde dagsorden for kampen mod social dumping forsvinder således fra trepartsbordet. Afslutning 8 / 10

9 Det er ikke blot sikringen af efterlønnen, der er strøget fra dagsordenen for de nye trepartsforhandlinger. Det samme er en dagpengereform, der kan øge trygheden på arbejdsmarkedet, og uden en særlig indsats fra fagbevægelsen er fleksjobbernes fremtid heller ikke et emne ved trepartsforhandlingerne. I stedet er efterløn, dagpengereform og fleksjobbernes fremtid blevet udskiftet med et endnu uklart tema om endnu mere opbremsning af lønudviklingen end de nuværende historisk lave lønstigninger. Det, der ved første øjekast kan se ud som et langt mindre krav til arbejdsmarkedets parter - 4 mia. i stedet for 15 - viser sig ved nærmere eftersyn at være en trepartsdagorden, hvor fagbevægelsen og lønmodtagerne på forhånd er udpeget som dem, der skal levere - i værste fald først ved overenskomstbordet, dernæst ved trepartsforhandlingerne og sidst ved førtidspensions- og fleksjobforhandlingerne i Folketinget. Hvis ikke det skal resultere i ensidig lønmodtagerbetaling, må treforhandlingerne nødvendigvis fra starten handle om at indholdet af den arbejdsmarkedspolitik og de uddannelsesinitiativer, som regeringen forlanger 4 mia. kr. til ved trepartsbordet. Men meget tyder på, at regeringens oplæg til forhandlingerne vil lægge en alt for stor del af ansvaret for at formulere kravene til den nødvendige arbejdsmarkedsreform til fagbevægelsen. Derfor påhviler der fagbevægelsen et stort ansvar for at inspirere og presse regeringen både før og under forhandlingerne - både åbent og uformelt. [1] I 2010 var den samlede beskæftigelse. I Finansministeriets beregninger over tilbagetrækningsreformen effekt på holdbarheden af de offentlige finanser, antages det, at efterspørgslen og beskæftigelsen vokser i takt med befolkningsvæksten og bedre konjunkturer, således at ledigheden frem mod 2020 vil ligge omkring det skønnede strukturelle niveau på ca. 3½ pct. af arbejdsstyrken. Inklusive aftalen om senere tilbagetrækning ventes beskæftigelsen i 2020 at være knap eller ca. 1 pct. lavere end i 2008, hvor den var Det svarer til Dermed skal beskæftigelsen stige med ca fra 2010 til 2020, hvis ødelæggelsen af efterlønnen skal have den beregnede effekt på den offentlige økonomi. [2] V og K har foreslået, at fleksjobbere kun skal aflønnes for de effektive timer. Derfor skal der ikke blot aftales et ugentligt timetal, men der skal også forhandles om, hvor mange 'effektive' timer, der er tale om. Hvis en fleksjobber ansættes f.eks. 18,5 timer, men ikke kan arbejde mindst ligeså effektiv som andre i et tilsvarende job, kan lønnen sættes ned til de 'effektive timer'. Arbejdsgiveren kan f.eks. mene, at der kun er 12 effektive timer, og lønnen bliver dermed en deltidsløn for 12 timer. 9 / 10

10 Hvis et begreb om effektive timer finder vej til overenskomstdækket arbejde, vil det betyde, at arbejdsgivere får gode argumenter for, at også andre end fleksjobbere kun skal have løn for 'effektive timer'! 10 / 10

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil. PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.

Læs mere

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Test din viden om overenskomst

Test din viden om overenskomst Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til det åbne samråd om Seasonal Work-hjemmesiden den 23. marts 2011 svar på

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt.

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 27. aug. 2013 Beskæftigelsesplan 2014 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:

Læs mere

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning.

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning. 2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

Talepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. delsamrådsspørgsmål. i dagpengeperioden den 18. januar 2018

Talepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. delsamrådsspørgsmål. i dagpengeperioden den 18. januar 2018 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 455 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 Offentligt T A L E 18. januar 2018 Talepunkter

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Det nye LO-hold står på en brændende platform - UgebrevetA4.dk 26-10-2015 22:00:45

Det nye LO-hold står på en brændende platform - UgebrevetA4.dk 26-10-2015 22:00:45 SMØG ÆRMERNE OP Det nye LO-hold står på en brændende platform Af Gitte Redder @GitteRedder Maria Jeppesen @MariaJeppesen Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 27. oktober 2015, 05:00 Del: Den nyvalgte

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Formandens mundtlige beretning 2010-11

Formandens mundtlige beretning 2010-11 Danske Mediers Arbejdsgiverforening Formandens mundtlige beretning 2010-11 1 DMA s generalforsamling Onsdag 9. november 2011 2 Indledning Vi har haft et travlt år i foreningen med en lang række aktiviteter.

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere