Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes

Transkript

1 University College Nordjylland Lotte Staal Jessen Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Liana Lepp Rasmussen Hold: s06s Dennis Møller Andersen 7. semester Pia Buus Pinstrup Bachelorprojekt Dato: 6/ Vejleder: Hanne Axelsen Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes Denne opgave omfatter tegn incl. mellemrum. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret af nr. 763 af

2 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler sygepleje og kommunikation til patienten med type 2 diabetes, samt hvorledes patienten kan mestre sin kroniske sygdom. Inspirationen til dette projekt kommer fra vores egne erfaringer i klinisk praksis, hvor vi oplevede en del patienter, der var indlagt med hyperglykæmi. Vi fandt det derfor relevant at få belyst, hvordan sygeplejersken gennem sin kommunikation til patienten under indlæggelsen kunne støtte patienten til at mestre sit liv med den kroniske sygdom diabetes. Vi ønskede derfor at undersøge følgende problemformulering: Hvilke muligheder har sygeplejersken gennem sin kommunikation for at støtte patienten med type 2 diabetes til livsstilsændringer, således at patienten opnår mestring af sin sygdom? Metoden, anvendt i bachelorprojektet, er baseret på et litteraturstudie på baggrund af udvalgte kilder, som vi har analyseret, fortolket og diskuteret ud fra en hermeneutisk tilgang. Dette gjorde vi med henblik på at nå frem til en ny forståelse af vores undren og emnet, som fremgår af vores problemformulering. Til at besvare vores problemformulering valgte vi at bruge Kari Martinsen som sygeplejefaglig referenceramme. Ligeledes har vi anvendt Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng til belysning af, hvordan mennesket mestrer den kroniske sygdom diabetes. Til at belyse, hvordan sygeplejersken kan kommunikere med patienten med type 2 diabetes, har vi anvendt Zoffmann, Harder og Kirkevolds artikel En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel, der omhandler, hvorledes sygeplejersken og patienten med diabetes i fællesskab opnår en god kommunikation, samt hvordan sygeplejersken kan støtte patienten til refleksion, som kan føre til en livsstilsændring. Derudover har vi anvendt Prochaska, Norcross og DiClementes bog Varig forandring, som belyser de forskellige forandringsstadier man gennemgår for at opnå en varig livsstilsændring. Vi har fundet frem til, at sygeplejersken har forskellige muligheder gennem sin kommunikation for at støtte patienten med type 2 diabetes, som kan hjælpe patienten til at mestre sin sygdom og opnå en livsstilsændring. Det er afgørende, at patienten inddrages i en fælles beslutningstagning, og at sygeplejersken er fokuseret i sin kommunikation til den enkelte patient, samt at sygeplejersken og patienten reflekterer over det specifikke problem. Sygeplejersken skal i en tillidsfuld relation vise empati, bruge sit faglige skøn og tage udgangspunkt i den enkelte patient med type 2 diabetes, for at handle til patientens bedste i den konkrete situation. Med denne form for kommunikation kan sygeplejersken støtte patienten med type 2 diabetes til at mestre sin sygdom og derved opnå en varig livsstilsændring.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Problembeskrivelse Type 2 diabetes Samfundsmæssigt perspektiv Sygeplejerskens perspektiv Patientens perspektiv Problemafgrænsning Problemformulering Metodologi Metode til bearbejdelse af problemformulering Videnskabsteoretiske overvejelser hermeneutik Menneskesyn Sygeplejefaglig referenceramme Artikelsøgning og argumentation for litteraturvalg Artikelsøgning Argumentation for litteraturvalg Problembearbejdning Analyse og fortolkning af Varig forandring Analyse og fortolkning af Helbredets mysterium Analyse og fortolkning af En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel. Fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme Diskussion Relationen mellem sygeplejersken og patienten med type 2 diabetes Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes Sygeplejerskens rolle i forbindelse med patientens mestring af type 2 diabetes Metodekritik Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste....48

4 1. Indledning Inspirationen til dette bachelorprojekt er udsprunget af egne oplevelser og erfaringer fra vores kliniske praksis, hvor vi har været på forskellige afdelinger. På trods af afdelingernes forskellighed har vi alle fire mødt patienter med type 2 diabetes, som var indlagt pga. hyperglykæmi 1, selvom sygdommen ikke var nydiagnosticeret. Vi har erfaret, at mange patienter med type 2 diabetes ikke har haft den fornødne viden om diabetes, eller selvom patienterne har viden om sygdommen, så formår de ikke at integrere de anbefalede livsstilsændringer i deres hverdag, således at de forebygger senkomplikationer. Vi har valgt dette emne, da vi undrer os over, om det kan skyldes, at disse patienter ikke har modtaget tilstrækkelig information, at de ikke har forstået informationen, eller at de på trods af denne viden bevidst eller ubevidst fravælger livsstilsændringerne. Vi ønsker gennem dette projekt at undersøge, hvilke tiltag sygeplejersken kan gøre via kommunikative redskaber, for at patienten bliver bedre til at mestre livet med den kroniske sygdom type 2 diabetes. For læsevenlighedens skyld omtales sygeplejersken som hunkøn i projektet, og for at tydeliggøre hvornår der refereres til patienten, betegnes denne som hankøn. 2. Problembeskrivelse I følgende afsnit beskrives og problematiseres vores tanker omkring type 2 diabetes, og derefter vil vi afgrænse problembeskrivelsen, således vi kan udlede en problemformulering. 2.1 Type 2 diabetes Type 2 diabetes er en kronisk endokrinologisk sygdom, som hovedsageligt skyldes livsstil. Sygdommen er kendetegnet ved en mangelfuld produktion af insulin i forhold til kroppens behov og/eller udvikling af insulinresistens. Insulinresistens er en tilstand, hvor insulins effekt på vævets celler er nedsat. Da insulin bl.a. er med til at regulere glukoseindholdet i blodet, vil tilstanden, hvor der er for lidt insulin eller insulinen ikke har den optimale virkning, resultere i hyperglykæmi. Insulin indgår som et vigtigt hormon i kroppens stofskifte i forhold til omsætningen af glukose, lipid, protein og mineralomsætningen, og derfor vil en forstyrrelse i kroppens 1 Det normale blodglukoseniveau ligger mellem 4-9 mmol/l. Hyperglykæmi betegner tilstanden, når blodglukoseniveauet er højere end 9 mmol/l (Borrild & Musaeus 2001, s ). 1

5 insulinproduktion medføre stofskifteforstyrrelser. Disse stofskifteforstyrrelser vil efter en årrække medføre, at patienten med diabetes udvikler senkomplikationer (Hilsted, Borch- Johnsen & Christiansen 2007, s , 31 & 66). Senkomplikationerne inddeles i mikrovaskulære og makrovaskulære komplikationer, alt efter om de påvirker de små eller store blodkar (Borrild & Musaeus 2001, s. 93). Mikrovaskulære komplikationer omfatter forandringer i kapillærerne i øjne, nyrer og nerver. Udover de vaskulære forandringer i øjnene, ses der hos mennesker med diabetes en større risiko for at udvikle andre øjensygdomme. Forandringer i øjnenes blodkar kan ubehandlet medføre nethindeforandringer, kaldet retinopati, som er den hyppigste følgesygdom af diabetes. I nyrerne vil de mikrovaskulære forandringer medføre nefropati, som på sigt kan ødelægge nyrerne og føre til behov for dialysebehandling hos patienten diabetes (ibid. s ). Forandringerne i nerverne kaldes neuropati og opstår pga. dårlig blodforsyning til nerverne. Disse medfører bl.a. forandringer i de sensoriske nerver, som nedsætter følesansen hos patienten med diabetes og øger risikoen for, at skader ikke registreres og kan udvikle sig til sår (ibid. s ). Makrovaskulære forandringer ses i form af arteriosklerose i de store blodkar såsom kranspulsårerne, de cerebrale kar og karrene i ekstremiteterne, og derfor har patienten en stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som fx AMI og blive ramt af en apopleksi (ibid. s. 93 & 101). Ætiologien bag type 2 diabetes er ikke fuldstændig klarlagt, men udvikles i samspil mellem arv og miljø. Sygdommen, der defineres som en livsstilssygdom, udvikler sig over tid og kan være symptomfri i årevis, hvilket betyder, at mange patienter har haft diabetes i en årrække, inden de får stillet diagnosen. Det skønnes, at op mod 50 % af de nydiagnosticerede patienter med type 2 diabetes, allerede på diagnosetidspunktet, har senkomplikationer relateret til deres diabetes (Sundhedsstyrelsen 2003, s ). Patienterne er altid i risiko for at udvikle nye komplikationer, eller at der sker en forværring i de komplikationer, som de i forvejen har, hvis de ikke får en sundere livsstil. Senkomplikationer kan både reducere livslængde og livskvalitet for mennesket med diabetes (Borrild & Musaeus 2001 s. 93). Derfor tænker vi, at det aldrig er for sent for patienten med type 2 diabetes at forebygge senkomplikationer. I udviklingen af type 2 diabetes spiller livsstilsfaktorer som overvægt, kost, rygning og fysisk inaktivitet en vigtig rolle, og derfor bygger behandlingen grundlæggende på en varig livsstilsændring, hvor der bliver lagt vægt på kostomlægning, motion, rygeophør, samt 2

6 vægttab ofte i kombination med farmakologisk behandling. Ca. 80 % af patienter med type 2 diabetes er overvægtige og undersøgelser viser, at et vægttab på 5-10 % af kropsvægten vil forbedre glukoseniveauet hos patienten (Sundhedsstyrelsen 2003, s , 140 & 161). At patienten får indsigt i vigtigheden af en livsstilsændring, ser vi, som en vigtig del af behandlingen, og at en farmakologisk behandling derfor ikke kan stå alene. 2.2 Samfundsmæssigt perspektiv Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at der i 2006 var ca danskere, der har diabetes, heraf % med type 2 (Bagger 2008, s.6-8). Ud fra dette kan vi se, at der er tale om en stor gruppe mennesker, der er berørt af problemstillinger vedrørende type 2 diabetes og derfor finder vi det relevant, at beskæftige os med emnet. Udover de faktuelle tal for diagnosticerede diabetikere, er det reelle antal formentlig betydelig større. Det skønnes, at der var omkring uopdagede type 2 diabetikere i Danmark i 2008, hvilket betyder, at for hver diagnosticeret er der en uopdaget diabetiker (Diabetesforeningen 2009a). Her undrer vi os over, om man som sundhedspersonale i Danmark ikke er tilstrækkelig opmærksom på de kliniske symptomer på type 2 diabetes. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2009 nye tal fra Det Nationale Diabetesregister, som viste, at der var sket en konstant stigning af diabetes tilfælde i Danmark fra I 1997 var antallet af nye tilfælde af diabetes , men de seneste år har antallet af nyregistrerede diabetikere ligget mellem og Incidensen er især stigende blandt ældre og formodes at stige pga. stigende levealder. I 2007 døde mennesker i Danmark af diabetes, og overdødeligheden var i 2007 på 64 % hos diabetikere i forhold til resten af befolkningen. Det betyder, at der hver dag dør 12 danskere af diabetes en hver anden time! (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 3-8). Da vi formoder, at denne stigning i antallet af type 2 diabetikere vil fortsætte i de kommende år, mener vi, at det vil stille krav til sygeplejen i fremtiden. Det vil bl.a. medføre flere indlæggelser, flere observationer og behandlinger af senkomplikationer. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at behandling af diabetes og dens følgesygdomme hvert år koster samfundet 13 milliarder. I undersøgelsen lægges vægt på, at der ved forebyggelse af diabetes kan spares 50 % af milliard udgiften (Flyvbjerg 2006, s. 4). 3

7 I forhold til forebyggelse 2 og sundhedsfremme 3 af diabetes tænker vi, at første skridt vil være at forebygge fx overvægt generelt i befolkningen. Andet skridt vil være at opdage prædiabetikere, som er i risiko for at udvikle diabetes. Tredje skridt vil være at opspore senkomplikationer hos mennesker der i forvejen har diabetes. Det optimale, tænker vi, kunne være at forebygge fx overvægt i befolkningen altså at det at leve sundt bliver en vane i barndommen eller ungdommen, idet man så forbedrer befolkningens sundhed og sparer samfundet for en milliardudgift. I denne sammenhæng undrer vi os over, hvorfor der ikke bliver gjort en større forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor fx overvægt og inaktivitet på et tidligere tidspunkt. Der bliver på nuværende tidspunkt gjort en forebyggende og sundhedsfremmende indsats i samfundet - et eksempel er KRAM projektet, som står for kost, rygning, alkohol og motion. KRAM er regeringens og kommunernes bud på en primær forebyggende indsats. KRAM projektet var en undersøgelse, der forløb i 13 kommuner i Danmark fra 2007 til Projektets formål var bl.a. at undersøge befolkningens sundheds vaner og øge fokus på sundhed i samfundet, hvilket dannede grundlag for en sundhedsfremmende og forebyggende målrettet indsats i samfundet. Mange af disse tiltag, som er igangsat i forbindelse med eller på baggrund af KRAM projektet, er stadig i gang i form at vejledninger og pjecer (KRAMundersøgelsens hjemmeside 2009). Men vi stiller spørgsmålstegn ved, om disse tilbud er tilgængelige for alle samfundsgrupper eller om de kun henvender sig til ressourcestærke familier, som er handlekraftige og selv er i stand til at opsøge viden. I forhold til behandling og forebyggelse af senkomplikationer hos patienter med type 2 diabetes har Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udarbejdet en behandlingsvejledning kaldet Klinisk vejledning for type 2 diabetes i almen praksis. Vejledningen indeholder en række anbefalinger for behandling af type 2 diabetes. Den anbefaler, i samarbejdet mellem behandler og patient, at der laves en plan med individuelle mål for livsstilsændringer og for måling af værdierne blodsukker, blodtryk og kolesterol. Den individuelle plan og regelmæssige undersøgelser er vigtige for at fastholde og motivere patienten til livsstilsændringer og er dermed medvirkende til at forebygge udvikling af senkomplikationer. Værdierne bør kontrolleres 2-4 gange om året, og der bør tales om behandlingsmål, evt. 2 Den foranstaltning eller proces, hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres (Almind & Kamper-Jørgensen 2003, s. 18). 3 Sundhedsfremme er en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed (Almind & Kamper-Jørgensen 2003, s. 20). 4

8 rygestatus, motions- og kostvaner. Desuden anbefales der årlig kontrol af øjne og fødder, så senkomplikationer kan opdages i tide (Bagger 2006, s ). En undersøgelse foretaget af bl.a. diabetesforeningen viser, at måling af værdier og kontrol af øjne og fødder er i overensstemmelse med anbefalingerne fra DSAM. Men på trods af målingerne kender flertallet af patienterne med type 2 diabetes ikke deres egne værdier for blodsukker, blodtryk, kolesterol, eller deres behandlingsmål. Især hos de socialt svage og lavt uddannede ses manglende viden om deres diabetes, senkomplikationer og individuelle mål. Undersøgelsen viser, at anbefalingerne om at opstille individuelle mål, sammen med patienten, ikke bliver efterlevet i praksis, da 6 ud af 10 af de adspurgte ikke mener, at de har fået lavet en plan i samarbejde med behandleren. Bevidstheden og planen med individuelle mål er, ifølge undersøgelsen, bestemmende både for patientens viden om diabetes og tilfredshed med sin livskvalitet (ibid. s ). Der anbefales mange kontroller og målinger i behandlingen, derfor ser vi, at der ligger en stor forpligtelse hos den enkelte patient, da det er hans eget ansvar at møde op hos behandleren. Desuden spiller indsigt og medvirken i behandlingens mål ind på patientens mestring af diabetes. På trods af de tiltag og ressourcer samfundet på nuværende tidspunkt bruger på forebyggelse og behandling af type 2 diabetes, undrer vi os over, hvorfor dette ikke virker efter hensigten. 2.3 Sygeplejerskens perspektiv Type 2 diabetes er, som tidligere beskrevet, en livsstilssygdom, hvor den primære behandling består i en livsstilsændring med fokus på kost, rygning, alkohol og motion. At ændre sin livsstil er forbundet med at ændre vaner og adfærd. Vi tænker, at disse vaner ofte er grundlagt i barndommen og tit forbundet med velbehag og lyst - såsom mad. Den nye livsstil kan være forbundet med ubehag, som fx at skulle starte på at motionere, hvis ens liv ellers er præget af inaktivitet. Vi mener, at det må være svært, at skulle undvære ens goder i livet til fordel for en ikke selvvalgt livsstil, hvis man ikke er motiveret for ændringen. Vi undrer os over, hvordan vi som sygeplejersker kan hjælpe patienten med type 2 diabetes til at opnå en permanent livsstilsændring, hvor patienten ikke kommer til at føle disse ændringer som en negativ del af hans liv. For at støtte patienten til en livsstilsændring, mener vi, at kommunikationen er et vigtigt redskab i sygeplejen. For at sygeplejersken skal kunne formidle sin faglige viden om type 2 diabetes, mener vi, at hun skal overveje sin kommunikative tilgang til patienten. 5

9 Aktiv lytning er en forudsætning for en god og hjælpende samtale, idet patienten får lejlighed til at åbne sig overfor sygeplejersken, hvilket kan skabe tillid imellem dem. Samtidig er det et redskab til bedre at forstå patientens problem og behov, samt sætte sig i patienternes sted for at kunne udføre den bedst mulige pleje af den enkelte patient (Eide, H & Eide, T 1996, s. 138). Vi tænker, at evnen til at være henvendt, tilstedeværende og sætte sig i patientens sted, er vigtige færdigheder for at kunne lytte. Man kan benytte åbne spørgsmål som et led i den aktive lytning, hvilket giver patienten mulighed for at tale ud fra egne oplevelser og præmisser (ibid. s. 160). Fx kan sygeplejersken spørge: Hvordan er det for dig at have diabetes? Kommunikation kan deles op i to dele verbal og nonverbal kommunikation (ibid. s. 19). Vi mener, at begge kommunikationsformer er lige vigtige og udgør tilsammen en målrettet kommunikation, idet man på den ene side informerer patienten, og på den anden side opbygger et tillidsforhold til patienten. Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinier har sygeplejersken et ansvar for at give patienten en viden, at han kan tage et informeret selvvalg i forhold til sin sygdom (Sygeplejeetisk Råd 2004, nr. 2.2). Vi tænker, at for patienten har mulighed for at træffe valg i forhold til sin diabetes, er det vigtigt, at han har tilstrækkelig viden om sygdommen og dens komplikationer. For at sygeplejersken kan informere patienten, skal hun indtage vejlederrollen. Dette betyder, at sygeplejersken skal være opmærksom på patientens tanker, følelser og nonverbale udtryk (Eide, H & Eide, T 1996, s. 69). Trods en generel let tilgængelighed af både diabetesmedicin og informationsmateriale, har over 80 % af personer med diabetes i dag et forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c) 4 i forhold til anbefalingerne (Diabetesforeningen 2009b). Her undrer vi os over, hvad denne manglende blodsukkerregulering skyldes. Er det, fordi patienten ikke har modtaget tilstrækkelig informationen, eller er det, fordi han ikke har forstået informationen? Vi stiller spørgsmålstegn ved, om han var klar til at modtage information på det pågældende tidspunkt, om han bruger forsvarsmekanismer eller om han har forstået informationen, men blot truffet et fravalg. Vi ser en stor udfordring for sygeplejersken at bibringe patienten den nødvendige viden om type 2 diabetes igennem kommunikation. 4 Ved at måle den procentuelle glykeringsgrad af hæmoglobinmolekylet får man et pålideligt udtryk for det gennemsnitlige blodglukoseniveau 4-8 uger forud for blodprøvetagningen. Behandlingsmålet for type 2 diabetes skal være under 7 % HbA1c (Hilsted, Borch-Johnsen & Christiansen 2007, s. 35 & 122). 6

10 2.4 Patientens perspektiv Kronisk betyder vedvarende eller permanent, og det at få en kronisk sygdom, vil ofte betyde, at de skal leve med sygdommen resten af livet (Pedersen et al. 2005, s. 37). Det at være syg eller truet af sygdom, vil altid påvirke det menneske som rammes og at få diagnosen diabetes er ingen undtagelse (Borrild & Musaeus 2001, s. 14). Type 2 diabetes, som er en kronisk sygdom, vil af mange mennesker opleves som belastende og truende for deres livskvalitet og livslængde. Især vil mange patienter frygte de senkomplikationer, der kan følge med sygdommen, og desværre vil mange patienter med diabetes fokusere på alvorlige eksempler af senkomplikationer. Overordnet vil målet med plejen af mennesker med diabetes være at sikre livskvalitet og livslængde hos den enkelte (Pedersen et al. 2005, s. 422). Det handler om at yde en omsorg for patienten, der fokuserer på læring og handlekompetence, som fører til livskvalitet og øget livslængde hos den enkelte og som samtidig tilpasses til den enkeltes livssituation. Derfor er det svært at angive ensrettede retningslinjer i behandlingen. At skulle leve med diabetes er en livslang kontinuerlig læreproces, og dette kan skabe angst og mindreværd hos mennesket med diabetes. De krav og forventninger, der stilles til den enkelte vil fylde meget i hverdagen og aldrig opfattes som normalt og de fleste, som får diagnosen, vil skulle ændre deres adfærd (Borrild & Musaeus 2001 s. 14). Der er forsket meget i diabetes, hvilket den store mængde tilgængelige viden om sygdommen også bærer præg af. Da det er patienten, som har hovedansvaret for sygdommen type 2 diabetes, kommer denne viden først til nytte, hvis patienten, tillægger den så meget mening, at de i deres dagligdag handler i overensstemmelse med den og derved lærer at mestre sin kroniske sygdom (Hilsted, Borch-Johnsen & Christiansen 2007, s. 309). Mestring omfatter både tanker, følelser og konkrete handlinger, og mestring kommer til udtryk i de situationer, hvor de vante måder ikke slår til (Stokkebæk 2002, s. 98). Professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky (Antonovsky), nævner ressourcer i forhold til sundhed og sygdom. Han beskriver begrebet oplevelse af sammenhæng, der kan bidrage til at forklare, hvorfor nogle mennesker bedre mestrer stressede situationer end andre, som er udsat for den samme stressfaktor. Han skelner mellem den kendte patogenese, som beskriver sygdommens årsager og udvikling, og hans eget begreb salutogenese, hvilket fokuserer på sundhedens årsager og udvikling (Antonovsky 2000, s ). Sundhed har efter Antonovskys mening noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv (ibid. s 30-31). 7

11 Vi spekulerer på, om mennesker med den kroniske sygdom type 2 diabetes er udsat for stressfaktorer, som umiddelbart kan få patienten til at fokusere på sygdommen, i stedet for at fokusere på sundhed og livsstilsændringer. 2.5 Problemafgrænsning Vi har i problembeskrivelsen fået en ny forståelse og belyst forskellige sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patienten med type 2 diabetes. Vi ved nu, at behandling af diabetes og dens følgesygdomme hvert år koster samfundet 13 milliarder. Af problembeskrivelsen fremgår det også, at senkomplikationerne kan forringe livskvaliteten og forkorte patientens livslængde, samt at den nuværende indsats på området ikke fungerer tilstrækkeligt. Det viser os, at det både er et samfundsmæssigt problem og har store konsekvenser for den enkelte patient med diabetes. Da flere og flere danskere får konstateret type 2 diabetes og sygdommen dermed synes at blive en væsentlig del af den fremtidige sygepleje, finder vi emnet relevant. Problembeskrivelsen antyder, at behandlingen af diabetes ikke alene kan klares medicinsk. Men det kræver en betydelig forebyggende og sundhedsfremmende indsats, at få patienten til at ændre livsstil, som umiddelbart kan virke besværlig og forbundet med indskrænkninger for patienten med diabetes. En ikke selvvalgt livsstil kan tænkes at få betydning for patientens oplevelse af og evne til at mestre livsstilsændringerne, samt påvirke forståelsen af den viden, vi som sygeplejersker har givet dem. Derfor vil vi i resten af projektet undersøge, hvilke muligheder sygeplejersken har gennem sin kommunikation for at inddrage og støtte den indlagte patient med type 2 diabetes, således at en livsstilsændring bliver varig. I forhold til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som vi omtalte i det samfundsmæssige afsnit, vil vi i resten af projektet afgrænse os til, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten til at forebygge yderligere komplikationer, hos diagnosticerede patienter med type 2 diabetes, som er indlagt med hyperglykæmi. Vi vælger ikke at fokusere på de enkelte dele i livsstilsændringerne som rygning, kost, alkohol og motion, da vi ser det som en helhed, hvor de enkelte dele ikke kan stå alene. Desuden formoder vi, at det grundlæggende er de samme redskaber, sygeplejersken i samarbejde med patienten skal anvende for at støtte patienten i at mestre sin type 2 diabetes. 8

12 2.6 Problemformulering Ud fra vores problembeskrivelse og afgrænsning er vi nået frem til følgende problemformulering: Hvilke muligheder har sygeplejersken gennem sin kommunikation for at støtte patienten med type 2 diabetes til livsstilsændringer, således at patienten opnår mestring af sin sygdom? 3. Metodologi I det følgende redegøres for metoden til bearbejdelse af problemformuleringen, samt vores videnskabsteoretiske overvejelser, menneskesyn og vores sygeplejefaglige referenceramme. Afslutningsvis beskrives artikelsøgningen, samt begrundelse for valg af litteratur. 3.1 Metode til bearbejdelse af problemformulering Vi har valgt et litteraturstudie som metode til bearbejdning af vores problemformulering. Vi finder et litteraturstudie relevant, da vi tidligt i projektet har fundet ud af, at der er meget velskrevet litteratur omhandlende type 2 diabetes, kommunikation og mestring; både i form af fagbøger, artikler og interviews, hvilket er anvendeligt til besvarelse af problemformuleringen. Vi savner dog stadig at få belyst, hvordan sygeplejersken gennem sin kommunikation kan støtte patienterne til varige livsstilsændringer, således at de opnår mestring af deres diabetes. Der er lavet adskillige undersøgelser omkring emnet, men vi ønsker at nå frem til et større og bredere løsningsresultat ved at inddrage flere teorier. Vi har valgt at anvende hermeneutikken som videnskabsteoretisk metode, da hermeneutikken handler om at forstå og fortolke, for herigennem at opnå en ny og større forståelse (Birkler 2005, s. 95). Vi finder derfor hermeneutikken oplagt at anvende i forhold til at forstå og fortolke vores valgte litteratur. Når vi har fundet frem til den litteratur, vi ønsker at belyse vores problemformulering med, vil vi dernæst analysere og fortolke de valgte tekster. For at analysere vores litteratur, vil vi formulere analysespørgsmål, som vil være styrende for vores analyse og fortolkning. Herved håber vi at nå frem til svar, der vil udvide vores forståelseshorisont, og dermed give en ny forståelse, hvilket illustrerer den hermeneutiske cirkel og dermed også dens uendelighed. De konkrete analysespørgsmål vil fremgå eksplicit i de enkelte analyse- og fortolkningsafsnit. Vi vil, i vores arbejde med teksterne, være tro mod dem og behandle dem i forhold til den kontekst, de er skrevet i, samt forholde os kritisk men ikke fordømmende. 9

13 Ifølge, Cand. mag i dansk og historie, Leif Becker Jensen skal tekstanalyse være åben og fordomsfri, dvs. at man forholder sig kritisk overfor teksten, men ligeledes er selvkritisk. Denne metode skal sikre, at den hermeneutiske cirkel ikke bliver en selvbekræftende cirkel (1997, s. 27). Efter analysen vil vi diskutere de fund, vi har nået frem til i vores analyse og fortolkning, for herigennem at opnå ny viden og besvare vores problemformulering. Efter diskussionen vil vi stille os kritisk overfor vores metodevalg for at belyse eventuelle svagheder. I konklusionen vil vi sammenfatte vores nye forståelse for at besvare vores problemformulering. Afslutningsvis vil vi perspektivere nye aspekter af problemformuleringen, som kunne ligge til grund for et nyt projekt. 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser - Hermeneutik Vi har valgt at tage udgangspunkt i filosof Hans-Georg Gadamers (Gadamer) hermeneutiske tilgang, da hans teorier kan bruges både som redskab til vores tekstforståelse, men også for at forstå menneskets tilværelse og adfærd. Ved at anvende den hermeneutiske tilgang bliver det muligt at opnå en forståelse af det, som umiddelbart synes uforståeligt. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005 s ). Et af nøglebegreberne i hermeneutikken er forforståelse. Denne forforståelse betegnes som fordomme og forventninger, da det indebærer al den viden og erfaring, vi hver især har tilegnet os, dette kaldes også for en forståelseshorisont. Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid på spil og er grundlaget for at kunne forstå. For at udvide ens forforståelse, tager Gadamer udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, der er et billede på en kontinuerlig proces. Grundtanken i denne tilgang er, at helheden kun kan forstås igennem delene, og delene kun kan forstås i forhold til helheden (Birkler 2003 s ). Vi ser, at denne vekselvirkning mellem helhed og delforståelse kan forstås som en spiral, hvor den ny viden får os til at revidere vores forforståelse, og derigennem fører os hen imod en større forståelse. Hver gang en ny delforståelse reviderer helhedsforståelsen, vil der være tale om en horisontsammensmeltning, hvor man begriber det, den anden meddeler og dermed deler en forståelse med den anden. Horisontsammensmeltningen kan påvirke ens forforståelse, så den revurderes, og forståelseshorisonten udvides (Birkler 2005 s ). Her forstår vi, at vi skal holde vores horisont åben, således at vores nye forforståelse og fordomme fører til en horisontsammensmeltning. I vores sygeplejehandlinger vil vi benytte den hermeneutiske 10

14 tilgang til at opnå forståelse for patienternes situation via samtale. I forhold til patienter med type 2 diabetes er det vigtigt, at vi som sygeplejersker skal sætte os ind i patienternes forståelseshorisont, således at vi ved, hvor patienten er og hvad han tænker på den måde kan vi nå frem til en fælles forforståelse og senere en horisontsammensmeltning. Samtalen spiller en væsentlig rolle, da det er gennem den, at forståelsen kan opnås og kommunikationen skal være til stede, når forståelse er et mål (ibid. s ). Det vil sige, sygeplejersken skal stille sig åben og ikke på forhånd kan vide, hvad patienten føler. Det, at stille sig åben, er i Gadamers tænkning det samme som at stille et spørgsmål i relation til det, man ønsker at forstå. Forståelse opstår således som et samspil mellem spørgsmål og svar (ibid. s. 103). I forhold til problemformuleringen vil vi bruge hermeneutikken til at klarlægge patienternes behov for redskaber til at mestre deres type 2 diabetes. 3.3 Menneskesyn Vi har et humanistisk menneskesyn, som ligger vægt på, at mennesket ikke kan splittes op i enkelt dele, men skal ses som en helhed. Det centrale i det humanistiske menneskesyn er, at mennesket er i centrum, og det er ud fra mennesket, vi skal forstå verden. Et af grundbegreberne i det humanistiske menneskesyn er holisme, hvor mennesket opfattes som en helhed, bestående af krop, sjæl og ånd. Ligeledes kan mennesket ikke afgrænses til den fysiske krop, da mennesket som helhed også består af de relationer, det altid indgår i. Mennesket er påvirket af sin fortid, erfaringer og de relationer man indgår i, som fx familie og venner, men er også en del af fremtiden igennem sine drømme, håb og planer for fremtiden (Birkler 2003, s ). Igennem sygeplejeuddannelsen har vi lært at se mennesket i sin helhed. Samtidig er vi blevet mere bevidste om vores eget menneskesyn, som er blevet en del af vores identitet og afspejler sig gennem vores handlinger. Vi mener, det er vigtigt, at sygeplejersken i sin omsorg ser det hele menneske, og ikke reducerer plejen til løsning af enkelte problemstillinger. I det humanistiske menneskesyn opfattes mennesket, som et autonomt væsen med fri vilje. Det vil sige, at mennesket kan sætte sig mål og igennem fornuften styre sit liv i en retning, man selv har bestemt. Et andet nøglebegreb, i det humanistiske menneskesyn, er værdighed. Det vil sige, at mennesker er lige berettiget til pleje og behandling, uanset menneskets sociale status, hudfarve, handicap, køn eller alder (ibid. s ). 11

15 I forhold til vores problemformulering omkring patienter med type 2 diabetes, er det vigtigt, at sygeplejersken ikke kun koncentrerer sig om tekniske færdigheder, som fx sårskifte procedurer, men også sociale og psykiske aspekter hos patienten. 3.4 Sygeplejefaglig referenceramme Vi har valgt at benytte Kari Martinsen (KM) som sygeplejefaglig reference i vores projekt, da hendes omsorgsteori afspejler vores værdier i sygeplejen. Vi mener, at KM har et humanistisk menneskesyn, da hun i hendes teori ser på det hele menneske, hvilket afspejles gennem hendes bøger. Dette stemmer overens med vores menneskesyn. Vi har valgt at fokusere på KMs teori om omsorg, tillid og det faglige skøn. I det følgende vil vi redegøre for disse begreber, samt begrunde deres væsentlighed i forhold til vores problemformulering. Omsorg KM er i sin omsorgstænkning inspireret af teologen Knud Erik Løgstrup (Løgstrup) og ifølge ham, er vi henviste til hverandre for at tage vare på hverandre. Vi er nødt til at tage imod den udfordring, der ligger i at turde gå ind i relationen. Løgstrup mener, at man skal tage vare på den andens liv og handle til den andens bedste, dette kalder han den etiske fordring. I denne fordring ligger de suveræne livsytringer, som er spontane, udadvendte, betingelsesløse og ubegrundede. De suveræne livsytringer indeholder tillid, håb, barmhjertighed, medfølelse og talens åbenhed. Omsorgen tager udgangspunkt i de livsytringer, som lever i relationen mellem sygeplejerske og patient. Hvis patienten i relationen udleverer sig selv, fordrer det, at sygeplejersken tager imod patienten (Martinsen 1994, s ). I forhold til vores problemformulering, er omsorg relevant, da vi mener, at omsorg er en selvfølge for os i sygeplejen og kommer til udtryk i vores handlinger. KM understreger, desuden at omsorg som en drivende og bærende kraft i sygeplejen (Martinsen 2001, s. 16). KM ligger i sin omsorgsteori vægt på relationen mellem mennesker. Hun mener, at omsorg for andre er det mest grundlæggende for i vores liv. Omsorgen skal gives ud fra næstekærlighed uden bagtanke og krav. Hun mener, vi er afhængige af hinanden, da vi er henvist til hinanden i relationen. Hun beskriver det således, at vi aldrig har noget med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af deres liv i vores hænder (Martinsen 1994, s. 12, 61 & 63). 12

16 Ifølge KM er målet med sygeplejen at handle til patientens bedste (Martinsen 2006, s. 154). Vi mener, at der ligger et stort ansvar for hinanden i relationen, og at det derfor er vigtigt, at sygeplejersken er bevidst om sit ansvar i omsorgen. Tillid og kommunikation En central del af hendes omsorgsteori omhandler tillidens betydning i relationen, hvilket vi mener, er et vigtigt element i omsorgen at forholde sig til. Ifølge KM er tillid altid til stede, når to mennesker mødes, men sygeplejersken skal arbejde for at bevare denne tillid ved at være ærlig, oprigtig, samt udvise empati for patienten. Det kræver mod fra patienten at vise tillid, og det er derfor vigtigt, at sygeplejersken viser tålmodighed og tid til den enkelte. Hvis hun misbruger tilliden, opstår der et mistillidsforhold. KM mener, at mistillid bliver skabt, hvorimod tillid er medfødt (Martinsen 2006, s ). I forhold til vores problemformulering mener vi, der skal være tillid mellem patient og sygeplejerske, for at patienten kan åbne sig overfor sygeplejersken og dele hans bekymringer om fx blodsukkerregulering eller kost. Ifølge KM er tillid grundlæggende for kommunikationen og hører enhver samtale til. Kommunikation bærer al samtale, og det at vove sig frem mod den anden, kræver tillid, da man udleverer sig selv. At blive imødekommet i samtalen betyder, at man bliver taget alvorligt og mødt med oprigtighed, og dette er grundlaget for samtalen. Dette er ikke ensbetydende med, at begge parter er enige, men at man tager den anden alvorligt og forholder sig til det sagte (Martinsen 2006, s ). KM beskriver den faglige samtale som tredelt, bestående af sygeplejersken, patienten og en sag eller et problem, de skal være fælles om. I samtalen er parterne ligeværdige subjekter (Martinsen 2006, s.28). Vi mener, at alle tre elementer er lige vigtige i relationen og samtalen mellem patienten og sygeplejersken. Består samtalen kun af patienten, sygeplejersken og sygeplejerskens sag, vil sygeplejersken objektliggøre patienten. Derfor skal alle tre elementer være med i den gode samtale. I forhold til patienten med diabetes, mener vi, at han vil blive set som diagnosen, og ikke som subjektet eller mennesket bag ved sygdommen. Hvis sygeplejersken går ind i samtalen med fx en standard vejledning omkring livsstilsændringer, der ikke tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, vil hun opfatte ham som et objekt. 13

17 Vi tænker, at sygeplejersken hele tiden skal være opmærksom på, at hun ikke misbruger sin magt i relationen, således at de ikke mødes ligeværdigt i samtalen, da dette kan skabe mistillid. Det faglige skøn Ifølge KM er det faglige skøn vigtigt for at yde god sygepleje. Hun opdeler det faglige skøn i to dele; det sanselige og det faglige. I skønnet stiller sygeplejersken sig åben for de sanselige indtryk, og det er igennem det sanselige, at sygeplejersken får sin erfaring og lærer at se, hvordan forskellige situationer minder om hinanden. Hendes erfaring vækkes i den konkrete patient situation og herved forstår sygeplejersken bedre den situation, hun står i (Martinsen 1994, s ). KM mener, at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i det sanselige herunder sine erfaringer, og sammensætte dette med sin faglige viden for at handle til patientens bedste. Til at skønne skal der være ro og tid for at kunne vurdere, hvad der er det bedste for patienten. Sygeplejersken vil på denne måde rette sin opmærksomhed mod patienten med sine sanser og sin faglighed (Martinsen 1994, s ). I forhold til problemformuleringen mener vi, at sygeplejersken, ved at bruge sit faglige skøn i mødet med patienten med type 2 diabetes, vil hun opnå at møde ham, hvor han er og dermed kunne udføre individuel omsorg og sygepleje. 3.5 Artikelsøgning og argumentation for litteraturvalg I det følgende afsnit beskrives artikelsøgningen samt begrundelse for valg af litteratur, som vil være udgangspunktet for vores analyse og fortolkning i forhold til at besvare vores problemformulering Artikelsøgning I designet af vores søgestrategi opsatte vi nogle inklusions- og eksklusionkriterier til de artikler, vi søgte efter. Artiklerne måtte ikke være ældre end ti år, de skulle være peerreviewed samt at de skulle være dansk, engelsk, norsk eller svensk. Endvidere ville vi kun søge i databaser med litteratur inden for det medicinske og sundhedsfaglige område. Da vi havde opsat kriterierne for vores søgning, valgte vi at lave en facetsøgning, da vi mente, at denne søgningsform var håndterbar og overskuelig for os. For at lave facetsøgninger var det nødvendigt at inddele vores problemformulering i hovedområder - facetter. Derefter lavede vi en brainstorm til hver af facetterne for at finde de konkrete søgetermer. For at søge på både 14

18 danske og internationale databaser lavede vi en oversættelse af vores danske søgetermer til engelsk. Vi søgte artikler på følgende databaser: CINAHL, SveMed+ og bibliotek.dk. I de databaser hvor det var muligt, oversatte vi vores valgte søgetermer til databasens kontrollerede emneord. Ved at bruge kontrollerede emneord opnåede vi en mere specifik søgning. Vores valgte facetter, brainstorm, søgetermer eller kontrollerede emneord, kan ses i den vedlagte SCVUA-guide til informationssøgning (Bilag 1). For at udvælge, hvilke artikler vi ville se nærmere på, var det nødvendigt at sortere i de mange artikler, vi fandt under vores søgning. Først læste vi overskriften og evt. underoverskriften, og hvis disse virkede relevante, læste vi evt. abstract eller skimmede artiklen igennem. Herefter nåede vi frem til et overskueligt antal artikler, som vi kritisk gennemlæste, og af dem valgte vi artiklen: En Personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel. Fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme (Bilag 2). De relevante søgehistorier kan ses i bilag 3 og 4, hvor artiklen blev fundet både på bibliotek.dk søgning S27 og på SveMed+ søgning S Argumentation for litteraturvalg Artikel En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel. Fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme af Vibeke Zoffmann, Ingegerd Harder og Marit Kirkevold. Artiklen bygger på en kvalitativ undersøgelse, som forfatterne selv har gennemført. Undersøgelsens formål var at udvikle en teori, som i detaljer beskriver, hvordan kommunikation og refleksion mellem patienter og de professionelle indenfor et kompleks felt som diabetesomsorg medvirker til, eller ikke medvirker til, at beslutninger mellem patient og professionel tages i fællesskab. Desuden kan modellen give de professionelle et indtryk af de muligheder, barrierer og faldgrupper, der forekommer i kommunikation og refleksion (Zoffmann, Harder & Kirkevold 2009, s. 42 & 56). I forhold til vores problemformulering finder vi artiklen relevant, da vi i vores projekt netop efterlyser hvordan sygeplejersken gennem kommunikation, kan støtte patienten med type 2 diabetes til livsstilsændringer, således at han bedre kan mestre sin sygdom. Desuden foregik undersøgelsen på et dansk universitets hospital og beskæftiger sig med patienter, der var indlagt med dårlig glykæmisk kontrol. Dette er identisk med den patientgruppe, som vi beskæftiger os med i dette projekt. 15

19 Artiklens hovedforfatter er sygeplejerske Vibeke Zoffmann, som har en MPH, Ph.d. i sygepleje og er leder af sygeplejeforskning på Steno Diabetes Center (Steno Diabetes centers hjemmeside 2009). En af medforfatterne på artiklen er sygeplejerske Ingegerd Harder, som er lektor og har en Ph.d. Den anden medforfatter er sygeplejerske Marit Kirkevold som er professor i sygeplejevidenskab og DR.Ed (Zoffmann, Harder & Kirkevold 2009, s. 60). Artiklen blev først publiceret som peer-reviewed artikel på engelsk i det amerikanske tidsskrift Qualitative Health Reasearch i Dette tidsskrift er et internationalt tværfagligt tidsskrift, som har til formål at forbedre sundhedsvæsnet, samt at udvikle og skabe forståelse for kvalitative forskningsmetoder (SAGE Journals hjemmeside 2009). I 2009 blev artiklen oversat til dansk og igen publiceret som peer-reviewed artikel i tidsskriftet Klinisk Sygepleje, der er et tidsskrift for alle sygeplejersker og sygeplejestuderende, der interesserer sig for klinisk sygepleje (Zoffmann, Harder & Kirkevold 2009, s. 41) og (Klinisk Sygeplejes hjemmeside 2009). På baggrund af forfatternes uddannelse og arbejdsfelt, samt det faktum at artiklen er udgivet som peer-reviewed artikel, finder vi den valid. Varig forandring Varig forandring af James O. Prochaska, John C. Norcross og Carlo C. DiClemente. Bogen er oversat fra den engelske version Changing for Good, og forfatterne er alle praktiserende kliniske psykologer, universitetsprofessorer og forskere. Bogen bygger på mere end halvtreds studier med tusindvis af mennesker, hvor der tages udgangspunkt i enkelte patienters oplevelse af forandring i forhold til rygning, alkoholmisbrug, følelsesmæssig stress og vægtkontrol. Bogen er en selvhjælpsbog og forfatterne mener, at teorien er anvendelig til alle former for adfærdsændringer og vaner (Prochaska, Norcross & DiClemente 2008, s. 7-10). Bogen findes relevant at anvende, da den belyser patienters oplevelse af det at opnå forandring gennem forskellige stadier. Vi finder bogen anvendelig, da den kan bidrage til en øget forståelse af, hvordan patienter kan opleve og senere opnå en livsstilsændring, samt hvilke redskaber der skal til for at opnå forandring. Vi håber, at bogen kan give os nogle redskaber til, hvordan vi som sygeplejersker kan støtte patienterne til en varig livsstilsændring, så de bliver bedre til at mestre deres type 2 diabetes. 16

20 Helbredets mysterium Helbredets mysterium af Aaron Antonovsky Vi mener, at mestring er et nøglebegreberne i forhold til at ændre livsstil. Vi vil tage udgangspunkt i Aaron Antonovskys (Antonovsky) teori om oplevelse af sammenhæng, da det i forhold til vores problemformulering, kan være med til at belyse begrebet mestring hos mennesket med type 2 diabetes. Hans teori findes anvendelig, da vi formoder, at den kan være med til at belyse, hvorledes mennesker bliver i stand til at mestre, uanset omfanget af tilstedeværende ressourcer. Vi mener i øvrigt, at Antonovsky er relevant for vores problemformulering, da han fremhæver en række faktorer, der påvirker menneskets mestring. Vi håber, at ved at få viden om disse faktorer, kan vi benytte denne viden i relationen mellem sygeplejerske og patient. Antonovsky var professor i medicinsk sociologi og underviste bl.a. på Brooklyn Collage og Socialmedicinsk Institut på Yale University (Antonovsky 2000, s. 9). Hans teori om oplevelse af sammenhæng bygger på et udførligt materiale fra hans egne og andres undersøgelser, samt er en almen anerkendt og brugt teori. 4. Problembearbejdning I følgende afsnit vil vi analysere og fortolke vores udvalgte kilder, som vi har fundet relevant i forhold til besvarelse at vores problemformulering. 4.1 Analyse og fortolkning af Varig forandring Vi har gennem problembeskrivelsen fundet frem til, at mange patienter med type 2 diabetes har svært ved at få kontrol med deres hyperglykæmi, og at en vigtig del af behandlingen består i adfærdsændringer. Bogen Varig forandring, gennemgår førovervejelses-, overvejelses-, forberedelses-, handlings-, vedligeholdelses- og afslutningsstadiet i adfærdsændringsprocessen. Forandringsstadierne kan betegnes som en opadgående spiralbevægelse, hvor der kan forekomme tilbagefald mellem stadierne. På trods af disse tilbagefald kommer mennesket hurtigere tilbage på sporet af forandringen, når de først er i gang med processen. Det er vigtigt, at mennesket er bevidst om, at det er normalt at fejle, således at han ikke mister modet og opgiver processen (Prochaska, Norcross & DiClemente 2008, s ). 17

21 For at overskuelig gøre analysen og fortolkningen af Varig forandring har vi valgt at beskrive de forskellige stadier hver for sig i kronologisk rækkefølge, samt stille følgende analysespørgsmål til hvert stadie: Hvordan ved sygeplejersken, hvilket stadie patienten befinder sig på? Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten til at bevæge sig videre til det næste stadie, således at patienten med type 2 diabetes opnår en varig livsstilsændring? Vi har valgt at gå i dybden med førovervejelses-, overvejelses- og forberedelsesstadiet, da vi mener, at de er mest relevante i forhold til vores problemformulering. Vi har en formodning om, at vi primært kommer til at møde patienter på disse tre stadier, som er indlagt med hyperglykæmi. Dog er vi bekendt med, at patienter på handlings-, vedligeholdelses- og afslutningsstadiet ligeledes skal have støtte fra sygeplejersken for at opretholde en varig livsstilsændring og derfor er det vigtigt at beskrive stadierne for at fuldende den opadgående spiralbevægelse. Ifølge Prochaska, Norcross & DiClemente er det forskelligt, hvilke tiltag der skal gøres på de forskellige stadier, samt hvad mennesket mentalt er klar til på disse stadier (ibid. s ). Derfor mener vi, at det er væsentligt, at sygeplejersken er i stand til at bedømme, hvilket stadie patienten er på. Forfatterne til Varig forandring anbefaler at benytte et simpelt redskab til at vurdere, hvilket stadie mennesket befinder sig på ved at stille fire spørgsmål. Disse spørgsmål tager udgangspunkt i om og hvornår mennesket har overvejet livsstilsændringer. Spørgsmålene kan besvares med ja eller nej og afhængig af hvilke spørgsmål mennesket ærligt kan svare ja til, viser dette hvilket forandringsstadie mennesket befinder sig på. Hvis mennesket svarer nej til alle spørgsmålene, befinder de sig på førovervejelsesstadiet (ibid. s ). 18

22 Efter inspiration af forfatternes spørgsmål, har vi for overskuelighedens skyld udarbejdet dette skema: Skema til afklaring af patientens forandringsstadie. Patientens stadie Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Er det mere end et halvt år siden du har løst dit problem? Har du handlet på dit problem indenfor de sidste seks måneder? Har du i sinde at handle på dit problem indenfor den næste måned? Har du i sinde at handle på dit problem indenfor de næste seks måneder? Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Skema 1 Førovervejelsesstadiet På førovervejelsesstadiet er mennesket ikke klar til aktiv handling og bør ikke presses til at nå handlestadiet, men kan muligvis opmuntres til at tage det første skridt til at overveje forandring (ibid. s. 64). I førovervejelsesstadiet gør mennesker flittigt brug af forsvarsmekanismer, således de ikke bliver konfronteret med deres problemer. Benægtelse, bagatellisering, projektion og rationalisering er alle forsvarsmekanismer, som mennesker på førovervejelsesstadiet gør brug af. Forsvarsmekanismerne giver en kortvarig tryghed, men forhindrer mennesker i at forandre sig og komme videre til næste stadie (ibid. s ). Her forstår vi, at mennesker, som gerne vil ændre adfærd, bliver nødt til at være bevidste om deres forsvarsmekanismer, for ellers bliver de ved med at sidde fast på det samme stadie. Mange mennesker, på dette stadie, gør aktiv modstand mod forandring, da de tidligere uden succes har prøvet at ændre adfærd og er derfor tilbøjelige til at opgive på forhånd. I dette stadie sker det ofte, at mange kommer til at sidde fast, da de benægter, at de har et problem. Samtidig undgår mennesker i førovervejelsen oplysninger, der omhandler deres problem og dermed heller ikke har brug for hjælp fra andre (ibid. s ). 19