MISSION DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER VISION GENERELLE MÅL. Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSION DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER VISION GENERELLE MÅL. Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed"

Transkript

1 2004 Dansk Røde Kors asylarbejde 1

2 DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed MISSION Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. VISION Det er Dansk Røde Kors vision, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgeres skal også bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid. GENERELLE MÅL Asylafdelingen har seks generelle mål: Identitet: Asylansøgernes kulturelle og nationale identitet skal bevares. Asylansøgernes sociale netværk skal stimuleres, og den sproglige identitet styrkes. Asylansøgernes ressourcer: Asylansøgernes personlige ressourcer skal udnyttes optimalt, og hjælp til selvhjælp skal være det gennemgående princip. De fysiske rammer for asylarbejdet skal indrettes herefter. Særligt udsatte grupper: Arbejdet med særligt udsatte grupper skal prioriteres højt, specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelingen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer er til stede, så disse grupper modtager den optimale omsorg. Personalets ressourcer: Personalepolitikken i Asylafdelingen skal fremme formål og målsætninger samt sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer. Information og kommunikation: Dansk Røde Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet informationsvirksomhed og stille sin faglig ekspertise til rådighed, hvor det er relevant. Samarbejdet med de lokale Røde Kors afdelinger skal støttes og udbygges. Organisationsudvikling: Der skal foregå en løbende evaluering og organisationsudvikling med det formål at tilpasse organisationen til udviklingen i opgaven og det omgivne samfund. 2

3 INDHOLD I en god sags tjeneste Side 7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. Hverdagen som asylansøger Side 19 Opholdstiden for en asylansøger på Dansk Røde Kors centre er blevet længere og mere psykisk belastende. Voksenundervisning og psykologhjælp skal ruste asylansøgerne til fremtiden, uanset om de får afslag eller opholdstilladelse. Asylcentret i børnehøjde Side 39 Dansk Røde Kors har altid sørget for at tage særlig hånd om børnene. Livet som lille asylansøger er ikke let, men en hel stab af medarbejdere står klar til at gøre opholdstiden så tryg som mulig. Især hvis forældrene svigter. 3

4 SMÅ GLIMT AF SUCCES Asylarbejdet er en svær balancegang, men det er ikke umuligt og det nytter! Jeg mødtes for nylig med en række beboerrepræsentanter fra Dansk Røde Kors asylcentre mens vi sad rundt om bordet, fyldte deres mellemværender med myndighederne naturligvis meget, men jeg må indrømme, at jeg samtidig blev både glad og en lille smule stolt over deres udsagn om vores medarbejdere: De løber stærkt, de er venlige og behandler os med respekt, lød det fra én. Skolen og legestuen er gode, ligesom vi får et godt sundhedstilbud, sagde en anden. Maden på cafeteriacentrene er god og afspejler, at vi kommer fra mange forskellige kulturer, sagde en tredje. Det er store ord fra mennesker, der har det svært. Og de varmer i en tid, hvor der til tider blæser kolde vinde omkring os. Mange har en mening om asylansøgere og deres vilkår desværre er denne mening sjældent præget af et personligt kendskab til centrenes beboere eller rammerne for arbejdet med asylansøgerne. Derfor er det ofte enkeltsager og stærke udsagn, der stjæler billedet i den offentlige debat. På de næste sider forsøger vi at give et mere nuanceret billede af de lyse såvel som mørke sider af beboernes liv og vores udfordrende arbejdsplads. Det er i dag mere end 20 år siden, vi påtog os driften af asylcentre i Danmark. Længe inden havde asylansøgere opsøgt Dansk Røde Kors for at få hjælp og støtte i den vanskelige tid. Vores første år var i høj grad båret af et brændende engagement og ønsket om at gøre gode gerninger. Fyrtårnet for os alle var organisationens humanitære principper hvor hjørnestenene i vores arbejde er: Medmenneskelighed at lindre og forebygge lidelser Upartiskhed at yde hjælp uden skelen til race, religion og nationalitet At hjælpe dem først, der er i størst nød Uafhængighed at bistå regeringer med humanitært hjælpearbejde uden at miste selvstyre. Med driften af asylcentrene opnåede vi en viden og indsigt, som vi brugte til at forbedre beboernes vilkår i årene, der fulgte. Vi satte ambitiøse mål for udviklingen af arbejdet. Mål, som mange på det tidspunkt fandt urealistiske, og som myndighederne behandlede med stor varsomhed af både politiske og økonomiske årsager. I de seneste år er det lykkedes os at nå mange af de mål, vi satte os den gang og i dag har myndighederne adopteret mange af vores målsætninger med nøgleord som værdighed, tryghed og respekt. I dag er børnene sikret en skolegang, der svarer til niveauet i den danske folkeskole, de små kan komme i legestue, og der er tilbud om sprogundervisning, IT og meget andet til de voksne, så de ikke blot har mulighed for at vedligeholde deres kompetencer, men også kan erhverve sig nye i den hårde ventetid. Dansk Røde Kors har taget initiativ til at indrette særlige centre til uledsagede flygtningebørn, nyankomne asylansøgere og til de syge og traumatiserede. Vores vision om en aktiv asylperiode er blevet til virkelighed og udgør en fast del af vores aftale med de danske myndigheder. Det er 4

5 vi naturligvis meget tilfredse med og det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi lægger hjerterne og kræfterne i. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at hovedparten af beboerne på de danske asylcentre består af mennesker, der har fået afslag på asyl, men som af forskellige grunde alligevel ikke vil rejse hjem. Disse beboere kan ifølge loven ikke længere modtage den undervisning og aktivering, som er så afgørende for at skabe struktur i en hverdag, der smuldrer. I 2004 fik op mod 85 % afslag på asyl. Derfor står 2005 i de afviste asylansøgeres tegn. Vores erfaringer fra et pilotprojekt for afviste irakere viser, at målrettede kurser og aktiviteter gør dem langt bedre i stand til at overskue deres situation. Somme tider skal der ikke så meget til. Et telefonkort til hjemlandet, en samtale om den afviste asylansøgers muligheder, hvis han vender tilbage, eller et simpelt sykursus kan fjerne nogle af de mørke skyer over hovedet på dem, der føler det som uoverskueligt at skulle vende hjem. Det er vores håb, at de forslag, vi har udarbejdet om kurser, psykologisk støtte og modersmålsundervisning til børnene i det kommende år, vil blive genovervejet for denne meget udsatte gruppe. Udover at være stærkt belastet af den lange opholdstid i ydmyge rammer, befinder disse mennesker sig også i en usikker situation, der ofte forsinker deres beslutning om at vende tilbage til hjemlandet med flere år. Sådan behøver det ikke at være. Opholdstiden på Dansk Røde Kors asylcentre er uacceptabel lang. Vi har for længst fremlagt undersøgelser, der viser sammenhængen mellem den lange opholdstid og beboernes sygelighed. Og vi understregede endnu en gang problemerne over for Udlændingestyrelsen, da man for nylig udarbejdede en rapport over den eksplosive udvikling i sundhedsudgifterne. En kort opholdstid i asylsystemet og gode, grundlæggende bovilkår er centrale for beboernes sundhed. Vi må også med bekymring konstatere et stigende antal tilfælde af omsorgstruede børn. Derfor har vi opfordret kommunerne til at føre et generelt tilsyn med børnene på asylcentrene og ikke vente med at sætte ind, til alle alarmklokker ringer. Dansk Røde Kors har et godt og konstruktivt samarbejde med kommunerne, og vi sætter stor pris på at få kigget vores initiativer og foranstaltninger efter i sømmene. Hvis det kan gøres bedre, skal det gøres bedre. Uledsagede flygtningebørn er særligt sårbare, og vi har bl.a. støttet unge drenge fra Rumænien, der ender i Danmark som ofre for menneskehandel den såkaldte trafficking. Opgaven er særdeles vanskelig, men vi har draget nytte af vores mangeårige erfaring med særlig støtte til børn og sikret os adgang til de børn, der af myndighederne er anbragt på lukkede institutioner. Vi har også i samarbejde med vores internationale netværk arbejdet på at sikre en tryg og sikker hjemrejse, hvis barnet udvises. Det høje antal afviste beboere, der ikke tør eller ønsker at medvirke til udrejse, har fået myndighederne til at forsøge at motivere dem til udrejse på forskellig vis. De bliver oftere flyttet til centre, der også huser politi og Udlændingestyrelsen, så der er en kontakt med myndighederne. Det har i mange år været Modtagecenter Sandholm og Avnstrup, og det planægges nu at føje Center Sigerslev til listen for at opnå tilstrækkelig kapacitet. På disse centre har beboerne ikke mulighed for at forberede deres egne måltider, men må spise i cafeteriet, og de økonomiske ydelser er meget begrænsede. Den indførte kontrol ved indgangen hindrer ikke beboernes frie færden, men skærmer dem fra at blive opsøgt af fremmede eller uønskede personer. Situationen sætter alligevel beboerne under et stort pres og stiller store krav til personalets medmenneskelige støtte og indsats. Når beboerne har det svært, har medarbejderne det også svært. Jeg må desværre konstatere, at det gennemsnitlige sygefravær i medarbejdergruppen er steget. Derfor må vi i det kommende år også fokusere på initiativer, som kan forebygge udbrændthed og arbejdet er allerede godt i gang. Det er vores faste overbevisning, at vi med vores tilstedeværelse gør gavn. Vi medvirker til at lindre beboernes menneskelige smerte og afbøder den største nød, bl.a. ved at udlevere tøj til de børn og voksne, der ikke længere modtager lommepenge. Igennem vores dialog med myndighederne er det også lykkedes os at skåne de beboere, som er ramt af handicap eller alvorlig sygdom. Den mulighed ville vi ellers ikke have haft. Derfor er vi her. Debatten om flygtninge i Danmark kan være hård og fra det omgivende samfund lyder en til tider skinger kritik af vores arbejde. Men beboerrepræsentanterne har kvitteret for medarbejdernes indsats med ros for deres hjælpsomhed, respekt og omsorg. Beboerne har en mere personlig og nuanceret oplevelse af vores arbejde, og det er trods alt dem, der oplever Dansk Røde Kors asylarbejde tæt på og dem, det handler om! I det kommende år skal vi fortsætte det vigtige arbejde med at hjælpe de svageste, der kommer hertil i afmagt og desperation. Vi skal ikke profilere vores gode intentioner gennem dem, der er i nød vi skal hjælpe dem! Det er det, der giver os troværdighed. Jørgen Chemnitz Chef for Dansk Røde Kors Asylafdeling 5

6 6

7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. I en god sags tjeneste 7

8 20 ÅR I DEN GODE SAGS TJENESTE Næsseslottet Kagerup Kongelunden Skælskør Holbæk Middelgrunden Kramnitze Svaneparken Koldkær Solgården Blokhus Concorde Kysthospitalet Livø Søbæk Kraglund* Øsløs Næsbydale Fjerritslev Sletterstrand Fuglebakken Agger Marielyst* Ho Norröna* Torup Sandholm Søndervig Saxkøbing Rødby Padborg Bangs Hotel Lysholm Kapelvej Baltic Bristolia Winston Churchill Aalborg Randers* Hyldtofte Fredericia Nakkebølle** Rødbyhavn Odder Ommestrup Langerød Brejning* Snertinge Fakse Ladeplads* Ranum Hobro Magleby Dianalund* Svenstrup Fuglede Tølløse Assens Christiansfeld Silkeborg Ringsted Grøngrøft* Karup Genner Strand Kjellerup Vejle Brøns* Rønde Ribe Østervold* Gram Auning Nivå Allerød Brandstrup Morup Mølle* Højreby Gentofte* Ovtrup Pallisbjerg Frederiksberg Søllested Løgstør Nexø Vingsted Hjallerup Borre (Klintholm) Fanø Tranum Sandvig* Europa Randbøldal Åkirkeby Thisted Hampen Helsingør* Rude Lyngby Sletten Strellev Avnstrup Sigerslev Ollerup Fasanvej* Juelsminde Holsted Nykøbing Sj Hellerup Hald Ege Lind Grenå* Øer Kærnehuset Nyborg Terndrup

9 Jebjerg Løjt* Troldhede Montebello Gravenshoved Sorø Samsø Hunseby Ulsted* Holmegaard* Radsted Ørslev Årby Skive Tåsingegade Gedser Ellede Trundholm Svendborg Hvide Sande Randbøl Køng Middelfart** Hagebro Thyborøn Vigsø Bugt Ebeltoft* Jelling (teltby)* Lindholm Hornsyld Hjallese (teltby)** Gedsted (teltby) Næsbyhoved-Broby Øster Kippinge Veldbæk (teltby) Nysted* Næstved Frederiksværk Tønder Birkerød Brædstrup* Ødsted Ringkøbing Blåbjerg Ålestrup Østbo Sahara Snoghøj** Tjæreborg* Klitgaard Stubbekøbing* Holeby* Tørringlund Fensmark Sallingsund Kolding Kibæk Frederikshavn* Sdr. Felding Otterup Gudme* Galten* Hanstholm** Nørre Snede Brande Støvring Høve Ulstrup Nørre Nissum* Nibe Vivild Engvej Nørre Djurs Them* Billund Ry Rødhus Klit Rønne Stenlille Krogen (teltby) Kattrup Vipperød* Teglvænget Hjørring Visse Arden Rantzausgade Tårnby* Frydenlund Marstal Brovst** Hadsund Tinghøj Søndersø Kulturhuset Gjern Nørhald* Hashøj* Løgumkloster Sundeved Broby** Helle* Lundtofte Egvad Brørup Farsø Trehøje Thyregod* Bramming Ejby Hinnerup* Skibby Råmosegård Margretheholm Næs Hvilested Vesterborg Lynæs Gribskov Stensbæk Fanefjord Holbæk (container) Ulvshale *) Center/adresser har været åbnet og lukket flere gange i perioden. **) Center/adresser er overgået til anden operatør 9

10 FIRE SLAGS ASYLCENTERE Modtagecentre Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i de første uger. Her bliver de registreret som beboere og får tilbudt en samtale med Dansk Røde Kors sygeplejersker og læger. De fleste asylansøgere flytter derefter til en afdeling af Modtagecentret Avnstrup ved Roskilde. Her bor de, indtil myndighederne er færdige med at interviewe dem i forbindelse med deres asylsag, hvorefter de kan flytte til et opholdscenter. Modtagecentret huser derudover asylansøgere, der ikke frivilligt rejser hjem, når de har fået endeligt afslag på asyl. Opholdscentre De fleste asylansøgere flytter fra modtagecentret ud på et opholdscenter, hvor de kan bo, indtil deres asylsag er endelig afgjort. Dansk Røde Kors driver ved udgangen af 2004 tre opholdscentre med i alt fem afdelinger. På Fyn driver Beredskabsstyrelsen ét center med tre afdelinger, og i Nordjylland har Hanstholm og Brovst Kommune hver ét kommunalt asylcenter. Hvis det tager meget lang tid at få afgjort sin asylsag, kan man søge om lov til at bo i et såkaldt anneks. Det er et værelse, en lille lejlighed eller et mindre hus på landet, som Dansk Røde Kors lejer. I København har Dansk Røde Kors desuden et særligt opholdscenter, kun for kvinder. Omsorgscenter Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske problemer kan bo på Dansk Røde Kors omsorgscenter Kongelunden ved København. Her ydes særlig omsorg, og der er ekstra personale til at tage sig af asylansøgernes problemer eller sygdomme. Børnecentre Hvert år søger børn og unge under 18 år asyl i Danmark uden deres forældre. De bor på Center Gribskov eller Center Skibby, hvor personalets opgave er at støtte børnene og skabe trygge rammer i den svære ventetid. Dansk Røde Kors har varetaget asylopgaven for den danske stat siden begyndelsen i 1984, men nu er den gode sag kommet på kontrakt. Med den nye såkaldte operatørkontrakt skal staten selv bestille konkrete opgaver, som driften af et asylcenter og voksenundervisning, og afsætter midler til det specifi kke formål. Det er en ændring i forhold til tidligere, hvor Dansk Røde Kors fi k en samlet pose penge til at varetage hele asylopgaven og selv kunne fordele midlerne imellem de forskellige tilbud til asylansøgerne. Den nye ordning betyder imidlertid, at staten bestiller langt mere afgrænsede og detaljerede opgaver end før, og derfor har Dansk Røde Kors i dag mindre indfl ydelse på at prioritere pengene på asylområdet, som organisationen har udviklet og varetaget igennem i 20 år. Operatørkontrakten mellem Dansk Røde Kors og Udlændingestyrelsen trådte i kraft den 1. januar

11 Dansk Røde Kors asylcentre 2004 aktive centre lukkede centre Frederikshavn Rønne Ebeltoft Grenå Vipperød Thyregod Jelling Dianalund Hashøj Skibby Gribskov Sandholm Fasanvej Kongelunden Avnstrup Stenlille Sigerslev Fakse Ladeplads Holmegård Hvilested Holeby

12 ASYLSAGEN SKRIDT FOR SKRIDT Alle mennesker har ret til at søge asyl men det er myndighederne, der afgør, om den enkelte asylansøger kan få asyl eller ej Politiet Politiet har som regel den første kontakt med en asylansøger, når han kommer til Danmark. Asylansøgeren bliver interviewet om sin rejserute og identitet, såsom navn, alder og nationalitet. Når Rigspolitiets Udlændingeafdeling har undersøgt personens rejserute og identitet, beslutter Udlændingestyrelsen, om asylsagen skal behandles i Danmark. Hvis asylansøgeren tidligere har søgt asyl i et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet sikkert land, har det indfl ydelse på afgørelsen, jf. Dublin-konventionen. Denne procedure kan vare op til seks måneder. Udlændingestyrelsen I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der behandler asylsager. Asylansøgeren udfylder et omfattende spørgeskema og interviewes om sine oplevelser i hjemlandet og om, hvorfor han søger asyl. Det kaldes asylmotiv. Derudover indhenter Udlændingestyrelsen viden om forholdene i asylansøgerens hjemland og undersøger, om asylansøgerens udtalelser er sande eller sandsynlige. Danske myndigheder må dog aldrig kontakte myndighederne i asylansøgerens hjemland, fordi asylansøgernes sikkerhed kan komme i fare, hvis de er fl ygtet fra netop myndighederne. Herefter skal Udlændingestyrelsen afgøre, om personen kan få asyl. Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi de umiddelbart tyder på et afslag. Det gælder for eksempel asylansøgere fra lande, der ikke har et anerkendt fl ygtningeproblem. Dansk Flygtningehjælp skal dog sige god for hasteproceduren. Flygtningenævnet Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet, der fungerer som en domstol. Her skal en juridisk dommer, ét medlem, udpeget af integrationsministeren, og ét medlem, indstillet af Advokatrådet, forholde sig til oplysningerne i asylsagen. Asylansøgeren tildeles en advokat til at føre sin sag. Flygtningenævnet skal, ligesom Udlændingestyrelsen, bygge sin afgørelse på ordlyden i udlændingeloven og FN s konventioner. Humanitær opholdstilladelse Integrationsministeriet kan i helt særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til en asylansøger. Det sker yderst sjældent og kun, hvis asylansøgeren er alvorligt syg. Asyl eller afslag Når en asylansøger får asyl, bliver han anerkendt som fl ygtning. Udlændingestyrelsen bestemmer, hvilken kommune han skal fl ytte til for at blive integreret. Hvis myndighederne derimod giver afslag på asyl, får asylansøgeren omkring to uger til at rejse frivilligt. Hvis asylansøgeren nægter, kan politiet hente ham og i yderste konsekvens eskortere ham med hele vejen til hjemlandet. 12

13 Hvad er en asylansøger? En asylansøger er en person, der er fl ygtet fra sit hjemland og har søgt om beskyttelse i Danmark. Myndighederne skal undersøge, hvorvidt han kan opnå asyl og få lov til at blive i Danmark. Indtil afgørelsen træffes, har personen status af asylansøger. En asylsag opdeles i tre faser: Fase 1 Indrejsefasen. Myndighederne afgør, om asylsagen skal behandles i Danmark. Det skal den ifølge Dublin-konventionen kun, hvis Danmark er asylansøgerens første indrejseland. Fase 2 Asylfasen. Asylansøgeren afventer den endelige afgørelse. Fase 3 Udrejsefasen. Asylansøgeren har fået afslag og skal derfor rejse ud af Danmark. I 2004 fi k op mod 85 % af alle asylansøgere afslag på deres sag. 13

14 HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ Dansk Røde Kors finder nye veje for at sikre, at nedskæringer ikke rammer asylansøgerne Når tiderne er hårde, må man tænke kreativt for at få pengene til at række længst muligt. Og det er netop det, Dansk Røde Kors har gjort. I stedet for at lade sig diktere af de seneste års nedskæringer har man lagt hovederne i blød for at undgå, at besparelserne rammer asylansøgerne. Løsningen hedder såkaldt indtægtsdækket virksomhed (IDV) og betyder, at aktiviteter, der ikke længere er råd til, overgår til at være selvfi nansierende. Det gælder blandt andet Kulturhuset på Christianshavn, som fra den 1. januar 2005 skal tjene sine egne penge ved at sælge kurser. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul. Vi gør, som vi hidtil har gjort, men nu er der afregning ved kasse 1 og der er på forhånd solgt en del undervisning til asylcentrene. Vi har længe gerne ville sælge mere og nu må vi gøre det til den store guldmedalje, fortæller Karen Inger Thorsen, der er leder af Kulturhuset. Kulturhuset skal ikke give overskud og kan samtidig fortsætte med at søge fonde til de kurser, som asylansøgere benytter sig af. Nogle af Kulturhusets flagskibe er praktik og den individuelt tilrettelagte danskundervisning. På Kulturhusets 10-års fødselsdag kom mange tidligere asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, og fortalte, at når man har været her, er man integreret, inden man kommer ud i samfundet. På trods af den store mangfoldighed af mennesker fra hele verden har vi stadig en dansk arbejdspladskultur her flere går direkte herfra og ud i job, og de fortæller, at de komplimenteres på deres sprog og gode forståelse for arbejdskulturen. Det var bestemt en af de største gaver til fødselsdagen, siger Karen Inger Thorsen, der ser positivt på omlægningen til IDV. Mere opsøgende arbejde Dansk Røde Kors tolkesektion har haft gode erfaringer med omlægningen til IDV, som skete allerede i Det giver nemlig en større fleksibilitet, når beboertallet og dermed behovet for tolkeservice falder, fortæller Miriam Donde, der er leder af tolkesektionen. Fordelen er, at vi kan udvide med IDV-kunder udefra, hvis beboertallet går ned, blandt andet fra kommuner og hospitaler. På den måde er vi ikke så afhængige, og vi har mulighed for at bruge vores kræfter, der hvor behovet er størst, siger hun. Foreløbig er ca. 8 % af tolkesektionens ydelser IDV-ydelser og sektionen modtager i gennemsnit 120 bestillinger udefra om måneden. Det skal ses i lyset af de ca bestillinger om måneden internt i Dansk Røde Kors. Det er meget fysisk opsøgende, når vi skal have nye kunder. Vi bruger megen energi på at forklare, at telefontolkning kan spare dem for transport og kilometerpenge, som de ellers skal betale til tolkene, siger Miriam Donde, der har omkring 500 freelance-tolke tilknyttet. På Dansk Røde Kors Psykotraumecenter betyder IDV-omlægningen, at kun to ud af ni medarbejdere får 14

15 løn fra Dansk Røde Kors. Den nye arbejdsgang har vist sig at være en holdningsmæssig udfordring for medarbejderne, fortæller overlæge Ebbe Munk-Andersen. De er ikke vant til at tænke i penge, så det medfører et vist pres på den enkelte, at de ikke skal bruge mere tid på en opgave, end den, der er afsat. Hvis vi får en opgave, der er estimeret til 10 timer, så skal det ikke tage 20 timer, siger Ebbe Munk-Andersen. Ifølge ham kan Psykotraumecentret således fastholde den ekspertise, man har opbygget gennem mange år, selv om store nedskæringer har tvunget Dansk Røde Kors til at spare. Han fortæller, at Psykotraumecentret kommer ud af 2004 med et balanceret regnskab. pel er dukketeatret for børn fra tre til seks år, som har vist sig at være effektivt til at bearbejde børnenes oplevelser, når forældrene ikke selv kan tale med de små om dem. Dukketeatret indeholder elementer af det, børnene har oplevet. Historien har karakter af et eventyr der er et lille hus i skoven, en ond heks sætter ild til det, og far og mor løber i hver sin retning og bliver skilt fra hinanden. Det skal svare til børnenes oplevelser. Børnene er glade for det og råber til skuespillerne, at de skal sige noget andet. Mange forældre er overraskede over, hvor meget børnene egentlig ved om det, der er sket, siger Ebbe MunkAndersen. Fordelen er, at vi er mindre afhængige af politiske forandringer. Det er ikke længere vigtigt, om vi er en stor eller en lille organisation, men udelukkende, om der er opgaver og der er et stort behov ude i kommunerne. Psykotraumecentret benytter sig dog også af fonde, som søges fra projekt til projekt. Et eksem- 15 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) betyder, at visse Røde Kors-kurser og -aktiviteter overgår til at være selvfinansierende i stedet for at modtage penge fra Dansk Røde Kors. Omlægningen til IDV er sket efter de seneste års nedskæringer og i praksis fungerer det ved, at eksempelvis Kulturhusets kurser og aktiviteter nu også sælges ud af huset. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul salget af ydelser skal således ikke nødvendigvis give overskud. Formålet med indtægtsdækket virksomhed er at bibeholde den erfaring og ekspertise på området, som er Røde Kors store styrke på trods af besparelserne. I 2004 modtog Psykotraumecentret støtte fra blandt andet Aase og Ejnar Danielsens Fond, Egmontfonden, Integrationsministeriet og Socialministeriet.

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Jammerbugt Asylafdeling

Jammerbugt Asylafdeling Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk.

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk. i 1 Vilkårene for asylansøgere og asylbørn er hyppigt til debat, blandt andet i medierne. Gennem debatten er der opstået forskellige opfattelser i offentligheden om Dansk Røde Kors asylarbejde og hverdagen

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 75 Offentligt TALEPAPIR Dato: 25. januar 2007 Kontor: Økonomi- og Analysekontoret J.nr.: 2007-5014-12 Sagsbeh.: LKN Fil-navn:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Revision af frie skoler

Revision af frie skoler Vi har specialiseret os i... 90167145216418+51228672+91773+977123+724 9470912560915790167145216418+51228672+ 773+977123+7249+5687735987738935779385 39+8677689t743689+773698+776398+77469+ 7389+84789+81378983817398+87798+768189

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AF fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AF fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 720 Offentligt Talepapir Arrangement: Samrådsspørgsmål AF Hvornår: Onsdag d. 15. juni 2016 kl. 13.00-14.30 DET

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark EN FRISK START En gentænkning af asyl og integration i Danmark 5 grunde til succes Det er sjovere at være 1 i huset end udenfor Vi gør inklusion til et fælles ansvar, som deles af medborgere og nytilkommere.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % % Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Motiverende ledelse hos McDonald`s

Motiverende ledelse hos McDonald`s Motiverende ledelse hos McDonald`s Mikkel Nors, Restaurantchef McDonald`s Hjørring. Har været tilknyttet McDonald`s siden 1994. McDonald`s blev i 2011, efter i flere år at have placeret sig godt, kåret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere