MISSION DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER VISION GENERELLE MÅL. Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed

Transkript

1 2004 Dansk Røde Kors asylarbejde 1

2 DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed MISSION Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. VISION Det er Dansk Røde Kors vision, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgeres skal også bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid. GENERELLE MÅL Asylafdelingen har seks generelle mål: Identitet: Asylansøgernes kulturelle og nationale identitet skal bevares. Asylansøgernes sociale netværk skal stimuleres, og den sproglige identitet styrkes. Asylansøgernes ressourcer: Asylansøgernes personlige ressourcer skal udnyttes optimalt, og hjælp til selvhjælp skal være det gennemgående princip. De fysiske rammer for asylarbejdet skal indrettes herefter. Særligt udsatte grupper: Arbejdet med særligt udsatte grupper skal prioriteres højt, specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelingen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer er til stede, så disse grupper modtager den optimale omsorg. Personalets ressourcer: Personalepolitikken i Asylafdelingen skal fremme formål og målsætninger samt sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer. Information og kommunikation: Dansk Røde Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet informationsvirksomhed og stille sin faglig ekspertise til rådighed, hvor det er relevant. Samarbejdet med de lokale Røde Kors afdelinger skal støttes og udbygges. Organisationsudvikling: Der skal foregå en løbende evaluering og organisationsudvikling med det formål at tilpasse organisationen til udviklingen i opgaven og det omgivne samfund. 2

3 INDHOLD I en god sags tjeneste Side 7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. Hverdagen som asylansøger Side 19 Opholdstiden for en asylansøger på Dansk Røde Kors centre er blevet længere og mere psykisk belastende. Voksenundervisning og psykologhjælp skal ruste asylansøgerne til fremtiden, uanset om de får afslag eller opholdstilladelse. Asylcentret i børnehøjde Side 39 Dansk Røde Kors har altid sørget for at tage særlig hånd om børnene. Livet som lille asylansøger er ikke let, men en hel stab af medarbejdere står klar til at gøre opholdstiden så tryg som mulig. Især hvis forældrene svigter. 3

4 SMÅ GLIMT AF SUCCES Asylarbejdet er en svær balancegang, men det er ikke umuligt og det nytter! Jeg mødtes for nylig med en række beboerrepræsentanter fra Dansk Røde Kors asylcentre mens vi sad rundt om bordet, fyldte deres mellemværender med myndighederne naturligvis meget, men jeg må indrømme, at jeg samtidig blev både glad og en lille smule stolt over deres udsagn om vores medarbejdere: De løber stærkt, de er venlige og behandler os med respekt, lød det fra én. Skolen og legestuen er gode, ligesom vi får et godt sundhedstilbud, sagde en anden. Maden på cafeteriacentrene er god og afspejler, at vi kommer fra mange forskellige kulturer, sagde en tredje. Det er store ord fra mennesker, der har det svært. Og de varmer i en tid, hvor der til tider blæser kolde vinde omkring os. Mange har en mening om asylansøgere og deres vilkår desværre er denne mening sjældent præget af et personligt kendskab til centrenes beboere eller rammerne for arbejdet med asylansøgerne. Derfor er det ofte enkeltsager og stærke udsagn, der stjæler billedet i den offentlige debat. På de næste sider forsøger vi at give et mere nuanceret billede af de lyse såvel som mørke sider af beboernes liv og vores udfordrende arbejdsplads. Det er i dag mere end 20 år siden, vi påtog os driften af asylcentre i Danmark. Længe inden havde asylansøgere opsøgt Dansk Røde Kors for at få hjælp og støtte i den vanskelige tid. Vores første år var i høj grad båret af et brændende engagement og ønsket om at gøre gode gerninger. Fyrtårnet for os alle var organisationens humanitære principper hvor hjørnestenene i vores arbejde er: Medmenneskelighed at lindre og forebygge lidelser Upartiskhed at yde hjælp uden skelen til race, religion og nationalitet At hjælpe dem først, der er i størst nød Uafhængighed at bistå regeringer med humanitært hjælpearbejde uden at miste selvstyre. Med driften af asylcentrene opnåede vi en viden og indsigt, som vi brugte til at forbedre beboernes vilkår i årene, der fulgte. Vi satte ambitiøse mål for udviklingen af arbejdet. Mål, som mange på det tidspunkt fandt urealistiske, og som myndighederne behandlede med stor varsomhed af både politiske og økonomiske årsager. I de seneste år er det lykkedes os at nå mange af de mål, vi satte os den gang og i dag har myndighederne adopteret mange af vores målsætninger med nøgleord som værdighed, tryghed og respekt. I dag er børnene sikret en skolegang, der svarer til niveauet i den danske folkeskole, de små kan komme i legestue, og der er tilbud om sprogundervisning, IT og meget andet til de voksne, så de ikke blot har mulighed for at vedligeholde deres kompetencer, men også kan erhverve sig nye i den hårde ventetid. Dansk Røde Kors har taget initiativ til at indrette særlige centre til uledsagede flygtningebørn, nyankomne asylansøgere og til de syge og traumatiserede. Vores vision om en aktiv asylperiode er blevet til virkelighed og udgør en fast del af vores aftale med de danske myndigheder. Det er 4

5 vi naturligvis meget tilfredse med og det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi lægger hjerterne og kræfterne i. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at hovedparten af beboerne på de danske asylcentre består af mennesker, der har fået afslag på asyl, men som af forskellige grunde alligevel ikke vil rejse hjem. Disse beboere kan ifølge loven ikke længere modtage den undervisning og aktivering, som er så afgørende for at skabe struktur i en hverdag, der smuldrer. I 2004 fik op mod 85 % afslag på asyl. Derfor står 2005 i de afviste asylansøgeres tegn. Vores erfaringer fra et pilotprojekt for afviste irakere viser, at målrettede kurser og aktiviteter gør dem langt bedre i stand til at overskue deres situation. Somme tider skal der ikke så meget til. Et telefonkort til hjemlandet, en samtale om den afviste asylansøgers muligheder, hvis han vender tilbage, eller et simpelt sykursus kan fjerne nogle af de mørke skyer over hovedet på dem, der føler det som uoverskueligt at skulle vende hjem. Det er vores håb, at de forslag, vi har udarbejdet om kurser, psykologisk støtte og modersmålsundervisning til børnene i det kommende år, vil blive genovervejet for denne meget udsatte gruppe. Udover at være stærkt belastet af den lange opholdstid i ydmyge rammer, befinder disse mennesker sig også i en usikker situation, der ofte forsinker deres beslutning om at vende tilbage til hjemlandet med flere år. Sådan behøver det ikke at være. Opholdstiden på Dansk Røde Kors asylcentre er uacceptabel lang. Vi har for længst fremlagt undersøgelser, der viser sammenhængen mellem den lange opholdstid og beboernes sygelighed. Og vi understregede endnu en gang problemerne over for Udlændingestyrelsen, da man for nylig udarbejdede en rapport over den eksplosive udvikling i sundhedsudgifterne. En kort opholdstid i asylsystemet og gode, grundlæggende bovilkår er centrale for beboernes sundhed. Vi må også med bekymring konstatere et stigende antal tilfælde af omsorgstruede børn. Derfor har vi opfordret kommunerne til at føre et generelt tilsyn med børnene på asylcentrene og ikke vente med at sætte ind, til alle alarmklokker ringer. Dansk Røde Kors har et godt og konstruktivt samarbejde med kommunerne, og vi sætter stor pris på at få kigget vores initiativer og foranstaltninger efter i sømmene. Hvis det kan gøres bedre, skal det gøres bedre. Uledsagede flygtningebørn er særligt sårbare, og vi har bl.a. støttet unge drenge fra Rumænien, der ender i Danmark som ofre for menneskehandel den såkaldte trafficking. Opgaven er særdeles vanskelig, men vi har draget nytte af vores mangeårige erfaring med særlig støtte til børn og sikret os adgang til de børn, der af myndighederne er anbragt på lukkede institutioner. Vi har også i samarbejde med vores internationale netværk arbejdet på at sikre en tryg og sikker hjemrejse, hvis barnet udvises. Det høje antal afviste beboere, der ikke tør eller ønsker at medvirke til udrejse, har fået myndighederne til at forsøge at motivere dem til udrejse på forskellig vis. De bliver oftere flyttet til centre, der også huser politi og Udlændingestyrelsen, så der er en kontakt med myndighederne. Det har i mange år været Modtagecenter Sandholm og Avnstrup, og det planægges nu at føje Center Sigerslev til listen for at opnå tilstrækkelig kapacitet. På disse centre har beboerne ikke mulighed for at forberede deres egne måltider, men må spise i cafeteriet, og de økonomiske ydelser er meget begrænsede. Den indførte kontrol ved indgangen hindrer ikke beboernes frie færden, men skærmer dem fra at blive opsøgt af fremmede eller uønskede personer. Situationen sætter alligevel beboerne under et stort pres og stiller store krav til personalets medmenneskelige støtte og indsats. Når beboerne har det svært, har medarbejderne det også svært. Jeg må desværre konstatere, at det gennemsnitlige sygefravær i medarbejdergruppen er steget. Derfor må vi i det kommende år også fokusere på initiativer, som kan forebygge udbrændthed og arbejdet er allerede godt i gang. Det er vores faste overbevisning, at vi med vores tilstedeværelse gør gavn. Vi medvirker til at lindre beboernes menneskelige smerte og afbøder den største nød, bl.a. ved at udlevere tøj til de børn og voksne, der ikke længere modtager lommepenge. Igennem vores dialog med myndighederne er det også lykkedes os at skåne de beboere, som er ramt af handicap eller alvorlig sygdom. Den mulighed ville vi ellers ikke have haft. Derfor er vi her. Debatten om flygtninge i Danmark kan være hård og fra det omgivende samfund lyder en til tider skinger kritik af vores arbejde. Men beboerrepræsentanterne har kvitteret for medarbejdernes indsats med ros for deres hjælpsomhed, respekt og omsorg. Beboerne har en mere personlig og nuanceret oplevelse af vores arbejde, og det er trods alt dem, der oplever Dansk Røde Kors asylarbejde tæt på og dem, det handler om! I det kommende år skal vi fortsætte det vigtige arbejde med at hjælpe de svageste, der kommer hertil i afmagt og desperation. Vi skal ikke profilere vores gode intentioner gennem dem, der er i nød vi skal hjælpe dem! Det er det, der giver os troværdighed. Jørgen Chemnitz Chef for Dansk Røde Kors Asylafdeling 5

6 6

7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. I en god sags tjeneste 7

8 20 ÅR I DEN GODE SAGS TJENESTE Næsseslottet Kagerup Kongelunden Skælskør Holbæk Middelgrunden Kramnitze Svaneparken Koldkær Solgården Blokhus Concorde Kysthospitalet Livø Søbæk Kraglund* Øsløs Næsbydale Fjerritslev Sletterstrand Fuglebakken Agger Marielyst* Ho Norröna* Torup Sandholm Søndervig Saxkøbing Rødby Padborg Bangs Hotel Lysholm Kapelvej Baltic Bristolia Winston Churchill Aalborg Randers* Hyldtofte Fredericia Nakkebølle** Rødbyhavn Odder Ommestrup Langerød Brejning* Snertinge Fakse Ladeplads* Ranum Hobro Magleby Dianalund* Svenstrup Fuglede Tølløse Assens Christiansfeld Silkeborg Ringsted Grøngrøft* Karup Genner Strand Kjellerup Vejle Brøns* Rønde Ribe Østervold* Gram Auning Nivå Allerød Brandstrup Morup Mølle* Højreby Gentofte* Ovtrup Pallisbjerg Frederiksberg Søllested Løgstør Nexø Vingsted Hjallerup Borre (Klintholm) Fanø Tranum Sandvig* Europa Randbøldal Åkirkeby Thisted Hampen Helsingør* Rude Lyngby Sletten Strellev Avnstrup Sigerslev Ollerup Fasanvej* Juelsminde Holsted Nykøbing Sj Hellerup Hald Ege Lind Grenå* Øer Kærnehuset Nyborg Terndrup

9 Jebjerg Løjt* Troldhede Montebello Gravenshoved Sorø Samsø Hunseby Ulsted* Holmegaard* Radsted Ørslev Årby Skive Tåsingegade Gedser Ellede Trundholm Svendborg Hvide Sande Randbøl Køng Middelfart** Hagebro Thyborøn Vigsø Bugt Ebeltoft* Jelling (teltby)* Lindholm Hornsyld Hjallese (teltby)** Gedsted (teltby) Næsbyhoved-Broby Øster Kippinge Veldbæk (teltby) Nysted* Næstved Frederiksværk Tønder Birkerød Brædstrup* Ødsted Ringkøbing Blåbjerg Ålestrup Østbo Sahara Snoghøj** Tjæreborg* Klitgaard Stubbekøbing* Holeby* Tørringlund Fensmark Sallingsund Kolding Kibæk Frederikshavn* Sdr. Felding Otterup Gudme* Galten* Hanstholm** Nørre Snede Brande Støvring Høve Ulstrup Nørre Nissum* Nibe Vivild Engvej Nørre Djurs Them* Billund Ry Rødhus Klit Rønne Stenlille Krogen (teltby) Kattrup Vipperød* Teglvænget Hjørring Visse Arden Rantzausgade Tårnby* Frydenlund Marstal Brovst** Hadsund Tinghøj Søndersø Kulturhuset Gjern Nørhald* Hashøj* Løgumkloster Sundeved Broby** Helle* Lundtofte Egvad Brørup Farsø Trehøje Thyregod* Bramming Ejby Hinnerup* Skibby Råmosegård Margretheholm Næs Hvilested Vesterborg Lynæs Gribskov Stensbæk Fanefjord Holbæk (container) Ulvshale *) Center/adresser har været åbnet og lukket flere gange i perioden. **) Center/adresser er overgået til anden operatør 9

10 FIRE SLAGS ASYLCENTERE Modtagecentre Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i de første uger. Her bliver de registreret som beboere og får tilbudt en samtale med Dansk Røde Kors sygeplejersker og læger. De fleste asylansøgere flytter derefter til en afdeling af Modtagecentret Avnstrup ved Roskilde. Her bor de, indtil myndighederne er færdige med at interviewe dem i forbindelse med deres asylsag, hvorefter de kan flytte til et opholdscenter. Modtagecentret huser derudover asylansøgere, der ikke frivilligt rejser hjem, når de har fået endeligt afslag på asyl. Opholdscentre De fleste asylansøgere flytter fra modtagecentret ud på et opholdscenter, hvor de kan bo, indtil deres asylsag er endelig afgjort. Dansk Røde Kors driver ved udgangen af 2004 tre opholdscentre med i alt fem afdelinger. På Fyn driver Beredskabsstyrelsen ét center med tre afdelinger, og i Nordjylland har Hanstholm og Brovst Kommune hver ét kommunalt asylcenter. Hvis det tager meget lang tid at få afgjort sin asylsag, kan man søge om lov til at bo i et såkaldt anneks. Det er et værelse, en lille lejlighed eller et mindre hus på landet, som Dansk Røde Kors lejer. I København har Dansk Røde Kors desuden et særligt opholdscenter, kun for kvinder. Omsorgscenter Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske problemer kan bo på Dansk Røde Kors omsorgscenter Kongelunden ved København. Her ydes særlig omsorg, og der er ekstra personale til at tage sig af asylansøgernes problemer eller sygdomme. Børnecentre Hvert år søger børn og unge under 18 år asyl i Danmark uden deres forældre. De bor på Center Gribskov eller Center Skibby, hvor personalets opgave er at støtte børnene og skabe trygge rammer i den svære ventetid. Dansk Røde Kors har varetaget asylopgaven for den danske stat siden begyndelsen i 1984, men nu er den gode sag kommet på kontrakt. Med den nye såkaldte operatørkontrakt skal staten selv bestille konkrete opgaver, som driften af et asylcenter og voksenundervisning, og afsætter midler til det specifi kke formål. Det er en ændring i forhold til tidligere, hvor Dansk Røde Kors fi k en samlet pose penge til at varetage hele asylopgaven og selv kunne fordele midlerne imellem de forskellige tilbud til asylansøgerne. Den nye ordning betyder imidlertid, at staten bestiller langt mere afgrænsede og detaljerede opgaver end før, og derfor har Dansk Røde Kors i dag mindre indfl ydelse på at prioritere pengene på asylområdet, som organisationen har udviklet og varetaget igennem i 20 år. Operatørkontrakten mellem Dansk Røde Kors og Udlændingestyrelsen trådte i kraft den 1. januar

11 Dansk Røde Kors asylcentre 2004 aktive centre lukkede centre Frederikshavn Rønne Ebeltoft Grenå Vipperød Thyregod Jelling Dianalund Hashøj Skibby Gribskov Sandholm Fasanvej Kongelunden Avnstrup Stenlille Sigerslev Fakse Ladeplads Holmegård Hvilested Holeby

12 ASYLSAGEN SKRIDT FOR SKRIDT Alle mennesker har ret til at søge asyl men det er myndighederne, der afgør, om den enkelte asylansøger kan få asyl eller ej Politiet Politiet har som regel den første kontakt med en asylansøger, når han kommer til Danmark. Asylansøgeren bliver interviewet om sin rejserute og identitet, såsom navn, alder og nationalitet. Når Rigspolitiets Udlændingeafdeling har undersøgt personens rejserute og identitet, beslutter Udlændingestyrelsen, om asylsagen skal behandles i Danmark. Hvis asylansøgeren tidligere har søgt asyl i et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet sikkert land, har det indfl ydelse på afgørelsen, jf. Dublin-konventionen. Denne procedure kan vare op til seks måneder. Udlændingestyrelsen I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der behandler asylsager. Asylansøgeren udfylder et omfattende spørgeskema og interviewes om sine oplevelser i hjemlandet og om, hvorfor han søger asyl. Det kaldes asylmotiv. Derudover indhenter Udlændingestyrelsen viden om forholdene i asylansøgerens hjemland og undersøger, om asylansøgerens udtalelser er sande eller sandsynlige. Danske myndigheder må dog aldrig kontakte myndighederne i asylansøgerens hjemland, fordi asylansøgernes sikkerhed kan komme i fare, hvis de er fl ygtet fra netop myndighederne. Herefter skal Udlændingestyrelsen afgøre, om personen kan få asyl. Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi de umiddelbart tyder på et afslag. Det gælder for eksempel asylansøgere fra lande, der ikke har et anerkendt fl ygtningeproblem. Dansk Flygtningehjælp skal dog sige god for hasteproceduren. Flygtningenævnet Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet, der fungerer som en domstol. Her skal en juridisk dommer, ét medlem, udpeget af integrationsministeren, og ét medlem, indstillet af Advokatrådet, forholde sig til oplysningerne i asylsagen. Asylansøgeren tildeles en advokat til at føre sin sag. Flygtningenævnet skal, ligesom Udlændingestyrelsen, bygge sin afgørelse på ordlyden i udlændingeloven og FN s konventioner. Humanitær opholdstilladelse Integrationsministeriet kan i helt særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til en asylansøger. Det sker yderst sjældent og kun, hvis asylansøgeren er alvorligt syg. Asyl eller afslag Når en asylansøger får asyl, bliver han anerkendt som fl ygtning. Udlændingestyrelsen bestemmer, hvilken kommune han skal fl ytte til for at blive integreret. Hvis myndighederne derimod giver afslag på asyl, får asylansøgeren omkring to uger til at rejse frivilligt. Hvis asylansøgeren nægter, kan politiet hente ham og i yderste konsekvens eskortere ham med hele vejen til hjemlandet. 12

13 Hvad er en asylansøger? En asylansøger er en person, der er fl ygtet fra sit hjemland og har søgt om beskyttelse i Danmark. Myndighederne skal undersøge, hvorvidt han kan opnå asyl og få lov til at blive i Danmark. Indtil afgørelsen træffes, har personen status af asylansøger. En asylsag opdeles i tre faser: Fase 1 Indrejsefasen. Myndighederne afgør, om asylsagen skal behandles i Danmark. Det skal den ifølge Dublin-konventionen kun, hvis Danmark er asylansøgerens første indrejseland. Fase 2 Asylfasen. Asylansøgeren afventer den endelige afgørelse. Fase 3 Udrejsefasen. Asylansøgeren har fået afslag og skal derfor rejse ud af Danmark. I 2004 fi k op mod 85 % af alle asylansøgere afslag på deres sag. 13

14 HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ Dansk Røde Kors finder nye veje for at sikre, at nedskæringer ikke rammer asylansøgerne Når tiderne er hårde, må man tænke kreativt for at få pengene til at række længst muligt. Og det er netop det, Dansk Røde Kors har gjort. I stedet for at lade sig diktere af de seneste års nedskæringer har man lagt hovederne i blød for at undgå, at besparelserne rammer asylansøgerne. Løsningen hedder såkaldt indtægtsdækket virksomhed (IDV) og betyder, at aktiviteter, der ikke længere er råd til, overgår til at være selvfi nansierende. Det gælder blandt andet Kulturhuset på Christianshavn, som fra den 1. januar 2005 skal tjene sine egne penge ved at sælge kurser. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul. Vi gør, som vi hidtil har gjort, men nu er der afregning ved kasse 1 og der er på forhånd solgt en del undervisning til asylcentrene. Vi har længe gerne ville sælge mere og nu må vi gøre det til den store guldmedalje, fortæller Karen Inger Thorsen, der er leder af Kulturhuset. Kulturhuset skal ikke give overskud og kan samtidig fortsætte med at søge fonde til de kurser, som asylansøgere benytter sig af. Nogle af Kulturhusets flagskibe er praktik og den individuelt tilrettelagte danskundervisning. På Kulturhusets 10-års fødselsdag kom mange tidligere asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, og fortalte, at når man har været her, er man integreret, inden man kommer ud i samfundet. På trods af den store mangfoldighed af mennesker fra hele verden har vi stadig en dansk arbejdspladskultur her flere går direkte herfra og ud i job, og de fortæller, at de komplimenteres på deres sprog og gode forståelse for arbejdskulturen. Det var bestemt en af de største gaver til fødselsdagen, siger Karen Inger Thorsen, der ser positivt på omlægningen til IDV. Mere opsøgende arbejde Dansk Røde Kors tolkesektion har haft gode erfaringer med omlægningen til IDV, som skete allerede i Det giver nemlig en større fleksibilitet, når beboertallet og dermed behovet for tolkeservice falder, fortæller Miriam Donde, der er leder af tolkesektionen. Fordelen er, at vi kan udvide med IDV-kunder udefra, hvis beboertallet går ned, blandt andet fra kommuner og hospitaler. På den måde er vi ikke så afhængige, og vi har mulighed for at bruge vores kræfter, der hvor behovet er størst, siger hun. Foreløbig er ca. 8 % af tolkesektionens ydelser IDV-ydelser og sektionen modtager i gennemsnit 120 bestillinger udefra om måneden. Det skal ses i lyset af de ca bestillinger om måneden internt i Dansk Røde Kors. Det er meget fysisk opsøgende, når vi skal have nye kunder. Vi bruger megen energi på at forklare, at telefontolkning kan spare dem for transport og kilometerpenge, som de ellers skal betale til tolkene, siger Miriam Donde, der har omkring 500 freelance-tolke tilknyttet. På Dansk Røde Kors Psykotraumecenter betyder IDV-omlægningen, at kun to ud af ni medarbejdere får 14

15 løn fra Dansk Røde Kors. Den nye arbejdsgang har vist sig at være en holdningsmæssig udfordring for medarbejderne, fortæller overlæge Ebbe Munk-Andersen. De er ikke vant til at tænke i penge, så det medfører et vist pres på den enkelte, at de ikke skal bruge mere tid på en opgave, end den, der er afsat. Hvis vi får en opgave, der er estimeret til 10 timer, så skal det ikke tage 20 timer, siger Ebbe Munk-Andersen. Ifølge ham kan Psykotraumecentret således fastholde den ekspertise, man har opbygget gennem mange år, selv om store nedskæringer har tvunget Dansk Røde Kors til at spare. Han fortæller, at Psykotraumecentret kommer ud af 2004 med et balanceret regnskab. pel er dukketeatret for børn fra tre til seks år, som har vist sig at være effektivt til at bearbejde børnenes oplevelser, når forældrene ikke selv kan tale med de små om dem. Dukketeatret indeholder elementer af det, børnene har oplevet. Historien har karakter af et eventyr der er et lille hus i skoven, en ond heks sætter ild til det, og far og mor løber i hver sin retning og bliver skilt fra hinanden. Det skal svare til børnenes oplevelser. Børnene er glade for det og råber til skuespillerne, at de skal sige noget andet. Mange forældre er overraskede over, hvor meget børnene egentlig ved om det, der er sket, siger Ebbe MunkAndersen. Fordelen er, at vi er mindre afhængige af politiske forandringer. Det er ikke længere vigtigt, om vi er en stor eller en lille organisation, men udelukkende, om der er opgaver og der er et stort behov ude i kommunerne. Psykotraumecentret benytter sig dog også af fonde, som søges fra projekt til projekt. Et eksem- 15 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) betyder, at visse Røde Kors-kurser og -aktiviteter overgår til at være selvfinansierende i stedet for at modtage penge fra Dansk Røde Kors. Omlægningen til IDV er sket efter de seneste års nedskæringer og i praksis fungerer det ved, at eksempelvis Kulturhusets kurser og aktiviteter nu også sælges ud af huset. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul salget af ydelser skal således ikke nødvendigvis give overskud. Formålet med indtægtsdækket virksomhed er at bibeholde den erfaring og ekspertise på området, som er Røde Kors store styrke på trods af besparelserne. I 2004 modtog Psykotraumecentret støtte fra blandt andet Aase og Ejnar Danielsens Fond, Egmontfonden, Integrationsministeriet og Socialministeriet.