MISSION DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER VISION GENERELLE MÅL. Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSION DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER VISION GENERELLE MÅL. Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed"

Transkript

1 2004 Dansk Røde Kors asylarbejde 1

2 DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER Medmenneskelighed Neutralitet Upartiskhed Uafhængighed Frivillig tjeneste Enhed Almengyldighed MISSION Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. VISION Det er Dansk Røde Kors vision, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgeres skal også bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid. GENERELLE MÅL Asylafdelingen har seks generelle mål: Identitet: Asylansøgernes kulturelle og nationale identitet skal bevares. Asylansøgernes sociale netværk skal stimuleres, og den sproglige identitet styrkes. Asylansøgernes ressourcer: Asylansøgernes personlige ressourcer skal udnyttes optimalt, og hjælp til selvhjælp skal være det gennemgående princip. De fysiske rammer for asylarbejdet skal indrettes herefter. Særligt udsatte grupper: Arbejdet med særligt udsatte grupper skal prioriteres højt, specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelingen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer er til stede, så disse grupper modtager den optimale omsorg. Personalets ressourcer: Personalepolitikken i Asylafdelingen skal fremme formål og målsætninger samt sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer. Information og kommunikation: Dansk Røde Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet informationsvirksomhed og stille sin faglig ekspertise til rådighed, hvor det er relevant. Samarbejdet med de lokale Røde Kors afdelinger skal støttes og udbygges. Organisationsudvikling: Der skal foregå en løbende evaluering og organisationsudvikling med det formål at tilpasse organisationen til udviklingen i opgaven og det omgivne samfund. 2

3 INDHOLD I en god sags tjeneste Side 7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. Hverdagen som asylansøger Side 19 Opholdstiden for en asylansøger på Dansk Røde Kors centre er blevet længere og mere psykisk belastende. Voksenundervisning og psykologhjælp skal ruste asylansøgerne til fremtiden, uanset om de får afslag eller opholdstilladelse. Asylcentret i børnehøjde Side 39 Dansk Røde Kors har altid sørget for at tage særlig hånd om børnene. Livet som lille asylansøger er ikke let, men en hel stab af medarbejdere står klar til at gøre opholdstiden så tryg som mulig. Især hvis forældrene svigter. 3

4 SMÅ GLIMT AF SUCCES Asylarbejdet er en svær balancegang, men det er ikke umuligt og det nytter! Jeg mødtes for nylig med en række beboerrepræsentanter fra Dansk Røde Kors asylcentre mens vi sad rundt om bordet, fyldte deres mellemværender med myndighederne naturligvis meget, men jeg må indrømme, at jeg samtidig blev både glad og en lille smule stolt over deres udsagn om vores medarbejdere: De løber stærkt, de er venlige og behandler os med respekt, lød det fra én. Skolen og legestuen er gode, ligesom vi får et godt sundhedstilbud, sagde en anden. Maden på cafeteriacentrene er god og afspejler, at vi kommer fra mange forskellige kulturer, sagde en tredje. Det er store ord fra mennesker, der har det svært. Og de varmer i en tid, hvor der til tider blæser kolde vinde omkring os. Mange har en mening om asylansøgere og deres vilkår desværre er denne mening sjældent præget af et personligt kendskab til centrenes beboere eller rammerne for arbejdet med asylansøgerne. Derfor er det ofte enkeltsager og stærke udsagn, der stjæler billedet i den offentlige debat. På de næste sider forsøger vi at give et mere nuanceret billede af de lyse såvel som mørke sider af beboernes liv og vores udfordrende arbejdsplads. Det er i dag mere end 20 år siden, vi påtog os driften af asylcentre i Danmark. Længe inden havde asylansøgere opsøgt Dansk Røde Kors for at få hjælp og støtte i den vanskelige tid. Vores første år var i høj grad båret af et brændende engagement og ønsket om at gøre gode gerninger. Fyrtårnet for os alle var organisationens humanitære principper hvor hjørnestenene i vores arbejde er: Medmenneskelighed at lindre og forebygge lidelser Upartiskhed at yde hjælp uden skelen til race, religion og nationalitet At hjælpe dem først, der er i størst nød Uafhængighed at bistå regeringer med humanitært hjælpearbejde uden at miste selvstyre. Med driften af asylcentrene opnåede vi en viden og indsigt, som vi brugte til at forbedre beboernes vilkår i årene, der fulgte. Vi satte ambitiøse mål for udviklingen af arbejdet. Mål, som mange på det tidspunkt fandt urealistiske, og som myndighederne behandlede med stor varsomhed af både politiske og økonomiske årsager. I de seneste år er det lykkedes os at nå mange af de mål, vi satte os den gang og i dag har myndighederne adopteret mange af vores målsætninger med nøgleord som værdighed, tryghed og respekt. I dag er børnene sikret en skolegang, der svarer til niveauet i den danske folkeskole, de små kan komme i legestue, og der er tilbud om sprogundervisning, IT og meget andet til de voksne, så de ikke blot har mulighed for at vedligeholde deres kompetencer, men også kan erhverve sig nye i den hårde ventetid. Dansk Røde Kors har taget initiativ til at indrette særlige centre til uledsagede flygtningebørn, nyankomne asylansøgere og til de syge og traumatiserede. Vores vision om en aktiv asylperiode er blevet til virkelighed og udgør en fast del af vores aftale med de danske myndigheder. Det er 4

5 vi naturligvis meget tilfredse med og det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi lægger hjerterne og kræfterne i. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at hovedparten af beboerne på de danske asylcentre består af mennesker, der har fået afslag på asyl, men som af forskellige grunde alligevel ikke vil rejse hjem. Disse beboere kan ifølge loven ikke længere modtage den undervisning og aktivering, som er så afgørende for at skabe struktur i en hverdag, der smuldrer. I 2004 fik op mod 85 % afslag på asyl. Derfor står 2005 i de afviste asylansøgeres tegn. Vores erfaringer fra et pilotprojekt for afviste irakere viser, at målrettede kurser og aktiviteter gør dem langt bedre i stand til at overskue deres situation. Somme tider skal der ikke så meget til. Et telefonkort til hjemlandet, en samtale om den afviste asylansøgers muligheder, hvis han vender tilbage, eller et simpelt sykursus kan fjerne nogle af de mørke skyer over hovedet på dem, der føler det som uoverskueligt at skulle vende hjem. Det er vores håb, at de forslag, vi har udarbejdet om kurser, psykologisk støtte og modersmålsundervisning til børnene i det kommende år, vil blive genovervejet for denne meget udsatte gruppe. Udover at være stærkt belastet af den lange opholdstid i ydmyge rammer, befinder disse mennesker sig også i en usikker situation, der ofte forsinker deres beslutning om at vende tilbage til hjemlandet med flere år. Sådan behøver det ikke at være. Opholdstiden på Dansk Røde Kors asylcentre er uacceptabel lang. Vi har for længst fremlagt undersøgelser, der viser sammenhængen mellem den lange opholdstid og beboernes sygelighed. Og vi understregede endnu en gang problemerne over for Udlændingestyrelsen, da man for nylig udarbejdede en rapport over den eksplosive udvikling i sundhedsudgifterne. En kort opholdstid i asylsystemet og gode, grundlæggende bovilkår er centrale for beboernes sundhed. Vi må også med bekymring konstatere et stigende antal tilfælde af omsorgstruede børn. Derfor har vi opfordret kommunerne til at føre et generelt tilsyn med børnene på asylcentrene og ikke vente med at sætte ind, til alle alarmklokker ringer. Dansk Røde Kors har et godt og konstruktivt samarbejde med kommunerne, og vi sætter stor pris på at få kigget vores initiativer og foranstaltninger efter i sømmene. Hvis det kan gøres bedre, skal det gøres bedre. Uledsagede flygtningebørn er særligt sårbare, og vi har bl.a. støttet unge drenge fra Rumænien, der ender i Danmark som ofre for menneskehandel den såkaldte trafficking. Opgaven er særdeles vanskelig, men vi har draget nytte af vores mangeårige erfaring med særlig støtte til børn og sikret os adgang til de børn, der af myndighederne er anbragt på lukkede institutioner. Vi har også i samarbejde med vores internationale netværk arbejdet på at sikre en tryg og sikker hjemrejse, hvis barnet udvises. Det høje antal afviste beboere, der ikke tør eller ønsker at medvirke til udrejse, har fået myndighederne til at forsøge at motivere dem til udrejse på forskellig vis. De bliver oftere flyttet til centre, der også huser politi og Udlændingestyrelsen, så der er en kontakt med myndighederne. Det har i mange år været Modtagecenter Sandholm og Avnstrup, og det planægges nu at føje Center Sigerslev til listen for at opnå tilstrækkelig kapacitet. På disse centre har beboerne ikke mulighed for at forberede deres egne måltider, men må spise i cafeteriet, og de økonomiske ydelser er meget begrænsede. Den indførte kontrol ved indgangen hindrer ikke beboernes frie færden, men skærmer dem fra at blive opsøgt af fremmede eller uønskede personer. Situationen sætter alligevel beboerne under et stort pres og stiller store krav til personalets medmenneskelige støtte og indsats. Når beboerne har det svært, har medarbejderne det også svært. Jeg må desværre konstatere, at det gennemsnitlige sygefravær i medarbejdergruppen er steget. Derfor må vi i det kommende år også fokusere på initiativer, som kan forebygge udbrændthed og arbejdet er allerede godt i gang. Det er vores faste overbevisning, at vi med vores tilstedeværelse gør gavn. Vi medvirker til at lindre beboernes menneskelige smerte og afbøder den største nød, bl.a. ved at udlevere tøj til de børn og voksne, der ikke længere modtager lommepenge. Igennem vores dialog med myndighederne er det også lykkedes os at skåne de beboere, som er ramt af handicap eller alvorlig sygdom. Den mulighed ville vi ellers ikke have haft. Derfor er vi her. Debatten om flygtninge i Danmark kan være hård og fra det omgivende samfund lyder en til tider skinger kritik af vores arbejde. Men beboerrepræsentanterne har kvitteret for medarbejdernes indsats med ros for deres hjælpsomhed, respekt og omsorg. Beboerne har en mere personlig og nuanceret oplevelse af vores arbejde, og det er trods alt dem, der oplever Dansk Røde Kors asylarbejde tæt på og dem, det handler om! I det kommende år skal vi fortsætte det vigtige arbejde med at hjælpe de svageste, der kommer hertil i afmagt og desperation. Vi skal ikke profilere vores gode intentioner gennem dem, der er i nød vi skal hjælpe dem! Det er det, der giver os troværdighed. Jørgen Chemnitz Chef for Dansk Røde Kors Asylafdeling 5

6 6

7 Dansk Røde Kors Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i Året var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er stadig humanitært asylarbejde. I en god sags tjeneste 7

8 20 ÅR I DEN GODE SAGS TJENESTE Næsseslottet Kagerup Kongelunden Skælskør Holbæk Middelgrunden Kramnitze Svaneparken Koldkær Solgården Blokhus Concorde Kysthospitalet Livø Søbæk Kraglund* Øsløs Næsbydale Fjerritslev Sletterstrand Fuglebakken Agger Marielyst* Ho Norröna* Torup Sandholm Søndervig Saxkøbing Rødby Padborg Bangs Hotel Lysholm Kapelvej Baltic Bristolia Winston Churchill Aalborg Randers* Hyldtofte Fredericia Nakkebølle** Rødbyhavn Odder Ommestrup Langerød Brejning* Snertinge Fakse Ladeplads* Ranum Hobro Magleby Dianalund* Svenstrup Fuglede Tølløse Assens Christiansfeld Silkeborg Ringsted Grøngrøft* Karup Genner Strand Kjellerup Vejle Brøns* Rønde Ribe Østervold* Gram Auning Nivå Allerød Brandstrup Morup Mølle* Højreby Gentofte* Ovtrup Pallisbjerg Frederiksberg Søllested Løgstør Nexø Vingsted Hjallerup Borre (Klintholm) Fanø Tranum Sandvig* Europa Randbøldal Åkirkeby Thisted Hampen Helsingør* Rude Lyngby Sletten Strellev Avnstrup Sigerslev Ollerup Fasanvej* Juelsminde Holsted Nykøbing Sj Hellerup Hald Ege Lind Grenå* Øer Kærnehuset Nyborg Terndrup

9 Jebjerg Løjt* Troldhede Montebello Gravenshoved Sorø Samsø Hunseby Ulsted* Holmegaard* Radsted Ørslev Årby Skive Tåsingegade Gedser Ellede Trundholm Svendborg Hvide Sande Randbøl Køng Middelfart** Hagebro Thyborøn Vigsø Bugt Ebeltoft* Jelling (teltby)* Lindholm Hornsyld Hjallese (teltby)** Gedsted (teltby) Næsbyhoved-Broby Øster Kippinge Veldbæk (teltby) Nysted* Næstved Frederiksværk Tønder Birkerød Brædstrup* Ødsted Ringkøbing Blåbjerg Ålestrup Østbo Sahara Snoghøj** Tjæreborg* Klitgaard Stubbekøbing* Holeby* Tørringlund Fensmark Sallingsund Kolding Kibæk Frederikshavn* Sdr. Felding Otterup Gudme* Galten* Hanstholm** Nørre Snede Brande Støvring Høve Ulstrup Nørre Nissum* Nibe Vivild Engvej Nørre Djurs Them* Billund Ry Rødhus Klit Rønne Stenlille Krogen (teltby) Kattrup Vipperød* Teglvænget Hjørring Visse Arden Rantzausgade Tårnby* Frydenlund Marstal Brovst** Hadsund Tinghøj Søndersø Kulturhuset Gjern Nørhald* Hashøj* Løgumkloster Sundeved Broby** Helle* Lundtofte Egvad Brørup Farsø Trehøje Thyregod* Bramming Ejby Hinnerup* Skibby Råmosegård Margretheholm Næs Hvilested Vesterborg Lynæs Gribskov Stensbæk Fanefjord Holbæk (container) Ulvshale *) Center/adresser har været åbnet og lukket flere gange i perioden. **) Center/adresser er overgået til anden operatør 9

10 FIRE SLAGS ASYLCENTERE Modtagecentre Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i de første uger. Her bliver de registreret som beboere og får tilbudt en samtale med Dansk Røde Kors sygeplejersker og læger. De fleste asylansøgere flytter derefter til en afdeling af Modtagecentret Avnstrup ved Roskilde. Her bor de, indtil myndighederne er færdige med at interviewe dem i forbindelse med deres asylsag, hvorefter de kan flytte til et opholdscenter. Modtagecentret huser derudover asylansøgere, der ikke frivilligt rejser hjem, når de har fået endeligt afslag på asyl. Opholdscentre De fleste asylansøgere flytter fra modtagecentret ud på et opholdscenter, hvor de kan bo, indtil deres asylsag er endelig afgjort. Dansk Røde Kors driver ved udgangen af 2004 tre opholdscentre med i alt fem afdelinger. På Fyn driver Beredskabsstyrelsen ét center med tre afdelinger, og i Nordjylland har Hanstholm og Brovst Kommune hver ét kommunalt asylcenter. Hvis det tager meget lang tid at få afgjort sin asylsag, kan man søge om lov til at bo i et såkaldt anneks. Det er et værelse, en lille lejlighed eller et mindre hus på landet, som Dansk Røde Kors lejer. I København har Dansk Røde Kors desuden et særligt opholdscenter, kun for kvinder. Omsorgscenter Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske problemer kan bo på Dansk Røde Kors omsorgscenter Kongelunden ved København. Her ydes særlig omsorg, og der er ekstra personale til at tage sig af asylansøgernes problemer eller sygdomme. Børnecentre Hvert år søger børn og unge under 18 år asyl i Danmark uden deres forældre. De bor på Center Gribskov eller Center Skibby, hvor personalets opgave er at støtte børnene og skabe trygge rammer i den svære ventetid. Dansk Røde Kors har varetaget asylopgaven for den danske stat siden begyndelsen i 1984, men nu er den gode sag kommet på kontrakt. Med den nye såkaldte operatørkontrakt skal staten selv bestille konkrete opgaver, som driften af et asylcenter og voksenundervisning, og afsætter midler til det specifi kke formål. Det er en ændring i forhold til tidligere, hvor Dansk Røde Kors fi k en samlet pose penge til at varetage hele asylopgaven og selv kunne fordele midlerne imellem de forskellige tilbud til asylansøgerne. Den nye ordning betyder imidlertid, at staten bestiller langt mere afgrænsede og detaljerede opgaver end før, og derfor har Dansk Røde Kors i dag mindre indfl ydelse på at prioritere pengene på asylområdet, som organisationen har udviklet og varetaget igennem i 20 år. Operatørkontrakten mellem Dansk Røde Kors og Udlændingestyrelsen trådte i kraft den 1. januar

11 Dansk Røde Kors asylcentre 2004 aktive centre lukkede centre Frederikshavn Rønne Ebeltoft Grenå Vipperød Thyregod Jelling Dianalund Hashøj Skibby Gribskov Sandholm Fasanvej Kongelunden Avnstrup Stenlille Sigerslev Fakse Ladeplads Holmegård Hvilested Holeby

12 ASYLSAGEN SKRIDT FOR SKRIDT Alle mennesker har ret til at søge asyl men det er myndighederne, der afgør, om den enkelte asylansøger kan få asyl eller ej Politiet Politiet har som regel den første kontakt med en asylansøger, når han kommer til Danmark. Asylansøgeren bliver interviewet om sin rejserute og identitet, såsom navn, alder og nationalitet. Når Rigspolitiets Udlændingeafdeling har undersøgt personens rejserute og identitet, beslutter Udlændingestyrelsen, om asylsagen skal behandles i Danmark. Hvis asylansøgeren tidligere har søgt asyl i et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet sikkert land, har det indfl ydelse på afgørelsen, jf. Dublin-konventionen. Denne procedure kan vare op til seks måneder. Udlændingestyrelsen I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der behandler asylsager. Asylansøgeren udfylder et omfattende spørgeskema og interviewes om sine oplevelser i hjemlandet og om, hvorfor han søger asyl. Det kaldes asylmotiv. Derudover indhenter Udlændingestyrelsen viden om forholdene i asylansøgerens hjemland og undersøger, om asylansøgerens udtalelser er sande eller sandsynlige. Danske myndigheder må dog aldrig kontakte myndighederne i asylansøgerens hjemland, fordi asylansøgernes sikkerhed kan komme i fare, hvis de er fl ygtet fra netop myndighederne. Herefter skal Udlændingestyrelsen afgøre, om personen kan få asyl. Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi de umiddelbart tyder på et afslag. Det gælder for eksempel asylansøgere fra lande, der ikke har et anerkendt fl ygtningeproblem. Dansk Flygtningehjælp skal dog sige god for hasteproceduren. Flygtningenævnet Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet, der fungerer som en domstol. Her skal en juridisk dommer, ét medlem, udpeget af integrationsministeren, og ét medlem, indstillet af Advokatrådet, forholde sig til oplysningerne i asylsagen. Asylansøgeren tildeles en advokat til at føre sin sag. Flygtningenævnet skal, ligesom Udlændingestyrelsen, bygge sin afgørelse på ordlyden i udlændingeloven og FN s konventioner. Humanitær opholdstilladelse Integrationsministeriet kan i helt særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til en asylansøger. Det sker yderst sjældent og kun, hvis asylansøgeren er alvorligt syg. Asyl eller afslag Når en asylansøger får asyl, bliver han anerkendt som fl ygtning. Udlændingestyrelsen bestemmer, hvilken kommune han skal fl ytte til for at blive integreret. Hvis myndighederne derimod giver afslag på asyl, får asylansøgeren omkring to uger til at rejse frivilligt. Hvis asylansøgeren nægter, kan politiet hente ham og i yderste konsekvens eskortere ham med hele vejen til hjemlandet. 12

13 Hvad er en asylansøger? En asylansøger er en person, der er fl ygtet fra sit hjemland og har søgt om beskyttelse i Danmark. Myndighederne skal undersøge, hvorvidt han kan opnå asyl og få lov til at blive i Danmark. Indtil afgørelsen træffes, har personen status af asylansøger. En asylsag opdeles i tre faser: Fase 1 Indrejsefasen. Myndighederne afgør, om asylsagen skal behandles i Danmark. Det skal den ifølge Dublin-konventionen kun, hvis Danmark er asylansøgerens første indrejseland. Fase 2 Asylfasen. Asylansøgeren afventer den endelige afgørelse. Fase 3 Udrejsefasen. Asylansøgeren har fået afslag og skal derfor rejse ud af Danmark. I 2004 fi k op mod 85 % af alle asylansøgere afslag på deres sag. 13

14 HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ Dansk Røde Kors finder nye veje for at sikre, at nedskæringer ikke rammer asylansøgerne Når tiderne er hårde, må man tænke kreativt for at få pengene til at række længst muligt. Og det er netop det, Dansk Røde Kors har gjort. I stedet for at lade sig diktere af de seneste års nedskæringer har man lagt hovederne i blød for at undgå, at besparelserne rammer asylansøgerne. Løsningen hedder såkaldt indtægtsdækket virksomhed (IDV) og betyder, at aktiviteter, der ikke længere er råd til, overgår til at være selvfi nansierende. Det gælder blandt andet Kulturhuset på Christianshavn, som fra den 1. januar 2005 skal tjene sine egne penge ved at sælge kurser. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul. Vi gør, som vi hidtil har gjort, men nu er der afregning ved kasse 1 og der er på forhånd solgt en del undervisning til asylcentrene. Vi har længe gerne ville sælge mere og nu må vi gøre det til den store guldmedalje, fortæller Karen Inger Thorsen, der er leder af Kulturhuset. Kulturhuset skal ikke give overskud og kan samtidig fortsætte med at søge fonde til de kurser, som asylansøgere benytter sig af. Nogle af Kulturhusets flagskibe er praktik og den individuelt tilrettelagte danskundervisning. På Kulturhusets 10-års fødselsdag kom mange tidligere asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, og fortalte, at når man har været her, er man integreret, inden man kommer ud i samfundet. På trods af den store mangfoldighed af mennesker fra hele verden har vi stadig en dansk arbejdspladskultur her flere går direkte herfra og ud i job, og de fortæller, at de komplimenteres på deres sprog og gode forståelse for arbejdskulturen. Det var bestemt en af de største gaver til fødselsdagen, siger Karen Inger Thorsen, der ser positivt på omlægningen til IDV. Mere opsøgende arbejde Dansk Røde Kors tolkesektion har haft gode erfaringer med omlægningen til IDV, som skete allerede i Det giver nemlig en større fleksibilitet, når beboertallet og dermed behovet for tolkeservice falder, fortæller Miriam Donde, der er leder af tolkesektionen. Fordelen er, at vi kan udvide med IDV-kunder udefra, hvis beboertallet går ned, blandt andet fra kommuner og hospitaler. På den måde er vi ikke så afhængige, og vi har mulighed for at bruge vores kræfter, der hvor behovet er størst, siger hun. Foreløbig er ca. 8 % af tolkesektionens ydelser IDV-ydelser og sektionen modtager i gennemsnit 120 bestillinger udefra om måneden. Det skal ses i lyset af de ca bestillinger om måneden internt i Dansk Røde Kors. Det er meget fysisk opsøgende, når vi skal have nye kunder. Vi bruger megen energi på at forklare, at telefontolkning kan spare dem for transport og kilometerpenge, som de ellers skal betale til tolkene, siger Miriam Donde, der har omkring 500 freelance-tolke tilknyttet. På Dansk Røde Kors Psykotraumecenter betyder IDV-omlægningen, at kun to ud af ni medarbejdere får 14

15 løn fra Dansk Røde Kors. Den nye arbejdsgang har vist sig at være en holdningsmæssig udfordring for medarbejderne, fortæller overlæge Ebbe Munk-Andersen. De er ikke vant til at tænke i penge, så det medfører et vist pres på den enkelte, at de ikke skal bruge mere tid på en opgave, end den, der er afsat. Hvis vi får en opgave, der er estimeret til 10 timer, så skal det ikke tage 20 timer, siger Ebbe Munk-Andersen. Ifølge ham kan Psykotraumecentret således fastholde den ekspertise, man har opbygget gennem mange år, selv om store nedskæringer har tvunget Dansk Røde Kors til at spare. Han fortæller, at Psykotraumecentret kommer ud af 2004 med et balanceret regnskab. pel er dukketeatret for børn fra tre til seks år, som har vist sig at være effektivt til at bearbejde børnenes oplevelser, når forældrene ikke selv kan tale med de små om dem. Dukketeatret indeholder elementer af det, børnene har oplevet. Historien har karakter af et eventyr der er et lille hus i skoven, en ond heks sætter ild til det, og far og mor løber i hver sin retning og bliver skilt fra hinanden. Det skal svare til børnenes oplevelser. Børnene er glade for det og råber til skuespillerne, at de skal sige noget andet. Mange forældre er overraskede over, hvor meget børnene egentlig ved om det, der er sket, siger Ebbe MunkAndersen. Fordelen er, at vi er mindre afhængige af politiske forandringer. Det er ikke længere vigtigt, om vi er en stor eller en lille organisation, men udelukkende, om der er opgaver og der er et stort behov ude i kommunerne. Psykotraumecentret benytter sig dog også af fonde, som søges fra projekt til projekt. Et eksem- 15 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) betyder, at visse Røde Kors-kurser og -aktiviteter overgår til at være selvfinansierende i stedet for at modtage penge fra Dansk Røde Kors. Omlægningen til IDV er sket efter de seneste års nedskæringer og i praksis fungerer det ved, at eksempelvis Kulturhusets kurser og aktiviteter nu også sælges ud af huset. Målsætningen er, at regnskabet skal gå i nul salget af ydelser skal således ikke nødvendigvis give overskud. Formålet med indtægtsdækket virksomhed er at bibeholde den erfaring og ekspertise på området, som er Røde Kors store styrke på trods af besparelserne. I 2004 modtog Psykotraumecentret støtte fra blandt andet Aase og Ejnar Danielsens Fond, Egmontfonden, Integrationsministeriet og Socialministeriet.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark EN FRISK START En gentænkning af asyl og integration i Danmark 5 grunde til succes Det er sjovere at være 1 i huset end udenfor Vi gør inklusion til et fælles ansvar, som deles af medborgere og nytilkommere.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Revision af frie skoler

Revision af frie skoler Vi har specialiseret os i... 90167145216418+51228672+91773+977123+724 9470912560915790167145216418+51228672+ 773+977123+7249+5687735987738935779385 39+8677689t743689+773698+776398+77469+ 7389+84789+81378983817398+87798+768189

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Motiverende ledelse hos McDonald`s

Motiverende ledelse hos McDonald`s Motiverende ledelse hos McDonald`s Mikkel Nors, Restaurantchef McDonald`s Hjørring. Har været tilknyttet McDonald`s siden 1994. McDonald`s blev i 2011, efter i flere år at have placeret sig godt, kåret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere