3. perioderapport. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere. Undervisningsministeriet. 14. september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. perioderapport. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere. Undervisningsministeriet. 14. september 2011"

Transkript

1 3. perioderapport 14. september 2011 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Undervisningsministeriet

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Evaluering af initiativer vedrørende forældre, kultur og praktik Evaluering af initiativer vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog Evaluering af udvikling i frafald på skolerne Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen Afsluttende konklusion 5 2. Kort om Fastholdelseskaravanen 6 3. Ernst & Young s metode til løsning af evalueringsopgaven Evalueringsdesign og afgrænsning af evalueringsopgaven Evalueringstilgang Dataindsamling Forandringsteori Eksogene faktorer Evaluering af initiativer vedrørende forældre, kultur og praktik Tiltag vedrørende forældre og kultur Initiativer vedrørende praktik Konklusionen vedrørende evaluering af initiativer med fokus på forældre, kultur og praktik Evaluering af initiativer vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog Initiativer vedrørende opkvalificering og undervisning Initiativer vedrørende sprog Konklusion vedrørende initiativer med fokus på opkvalificering, undervisning og sprog Evaluering af udviklingen i frafald på skolerne Hele landet Roskilde Handelsskole UU-Roskilde Humanica Mercantec Odense Produktionshøjskole Konklusion vedrørende kvantitative effekter Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen Afsluttende konklusion 50 Bilag 1. Datagrundlag 52

3 Effektevaluering af Fastholdelseskaravanen Opgaven er udført af: Ernst & Young P/S Gyngemose Parkvej Søborg Tlf.: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: Opgaven er udført for: Fastholdelseskaravanen Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: bfau@inm.dk CVR-nr.:

4 1. Sammenfatning Fastholdelseskaravanen støtter gennem en række forskellige initiativer udvalgte erhvervs- og produktionsskoler med at tiltrække og fastholde elever med en anden etnisk herkomst end dansk. Fastholdelseskaravanens indsats er målrettet udvalgte uddannelsesinstitutioner, som modtager økonomisk støtte samt konsulentbistand fra Fastholdelseskaravanen. Indsatsen på hver skole varer typisk omkring et år. De deltagende erhvervs- og produktionsskoler iværksætter forskellige initiativer i samarbejde og enighed med Fastholdelseskaravanen. Initiativerne er målrettet udvalgte grundforløb på indsatsskolerne. Ud over erhvervs- og produktionsskoler samarbejder Fastholdelseskaravanen også med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Denne evaluering omfatter følgende institutioner, der alle har haft et samarbejde med Fastholdelseskaravanen i perioden 2009 til 2011: Roskilde Handelsskole Humanica (SOSU-skole) Mercantec (handelsskole og teknisk skole) Odense Produktionshøjskole Ungdommens Uddannelsesvejledning - Roskilde (forkortes fremadrettet UU-Roskilde ). Disse har gennemført en lang række initiativer som led i samarbejdet. Der er i denne evaluering fokus på udvalgte initiativer inden for bestemte områder på tværs af institutionerne. Initiativerne er i denne rapport inddelt i to områder, nemlig initiativer med fokus på forældre, kultur og praktik, samt initiativer med fokus på opkvalificering, undervisning og sprog. Inddelingen af initiativer per institution fremgår nedenfor. Figur 1. Evalueringens omfang Forældre, kultur og praktik Opkvalificering, undervisning og sprog Roskilde Handelsskole Humanica Mercantec Odense Produktionshøjskole Etnisk forældresamarbejde Praktiktiltag Mangfoldighedsmesse Læringsstile Læringsstile Motivationspædagogik Læringsstile Gråzonesprog Gråzonesprog Værkstedssprog Kognitiv vejledning UU-Roskilde Hjemmebesøg og introduktionskursus Tværgående Derudover er hjemmesiden Guiden til Praktikplads og uddannelsesinstitutionernes samarbejde med Fastholdelseskaravanen evalueret. Den samlede evaluering er baseret på såvel kvantitative som kvalitative data. 1.1 Evaluering af initiativer vedrørende forældre, kultur og praktik Under overskriften Forældre, kultur og praktik er initiativer som Hjemmebesøg, Introduktionskursus, Mangfoldighedsmesse, Praktiktiltag og hjemmesiden evalueret. Dette er gjort på baggrund af kvalitative data fra Roskilde Handelsskole og UU-Roskilde samt interviews med brugere af hjemmesiden. Overordnet set har institutionerne og forældrene taget positivt imod initiativerne rettet mod forældrene Hjemmebesøg, Introduktionskursus og Mangfoldighedsmesse. Institutionerne anser det for meget væsentligt for øget optag og reduceret frafald af elever med anden etnisk baggrund end dansk, at forældrene inddrages mere og får mere information om det danske uddannelsessystem. Den løbende kontakt til forældrene er afgørende for fastholdelsen af de tosprogede elever. Leder Forældrene tager ligeledes godt imod de forskellige initiativer og er glade for at få en større indsigt i mulighederne for deres børn og dermed få bedre mulighed for at vejlede dem omkring uddannelsesvalg og problemer/udfordringer undervejs

5 Jeg var meget i tvivl om min søns uddannelse, men efter kurserne vidste jeg en masse. Efterfølgende snakkede jeg med min søn om hans fremtid og muligheder, og vi fandt ud af, hvad han kunne og ville. Forælder Eleverne synes godt om visse af initiativerne rettet mod deres forældre, men overordnet set mener de ikke, at det er nødvendigt at inddrage forældrene. Eleverne synes, at det vigtigste for øget gennemførsel af udannelser er, at eleverne selv har den rette indsigt og motivationen for at tage en uddannelse. Jeg synes ikke forældrene skal inddrages man skal også lære at stå på egne ben. Elev Forældrenes øgede indsigt i elevernes uddannelser ruster dem til bedre at vejlede og sparre med deres børn vedrørende deres uddannelse, hvilket vurderes at være med til at motivere eleverne til at gennemføre den pågældende uddannelse. Praktiktiltagene, herunder gennemførsel af karrieredage og oprettelsen af en såkaldt Karrierevæg rettet mod eleverne, bliver meget vel modtaget af skoleleder og undervisere, der finder disse tiltag særdeles velegnede til at inspirere eleverne i forhold til fremtidig beskæftigelse, uddannelsesvalg og praktikpladssøgning. Eleverne er dog ikke helt så begejstrede for initiativerne som lederne og lærerne på skolerne og foreslår en række tilpasninger, der vil forbedre initiativerne fremadrettet. Karrieremessen var uoverskuelig, men man fik ny inspiration til sin fremtid. Det var inspirerende at høre om fremtidens muligheder fra andre elever. Elev Eleverne kan godt se den inspirationsmæssige pointe ved initiativerne, men samtidig mener de, at løsningen til mindre frafald ligger i den enkelte elevs egen motivation til at få en uddannelse. Der kan være flere årsager til forskellene mellem lærernes vurdering af elevernes opfattelse af initiativerne og elevernes egne fremførte holdninger. En af årsagerne kan være, at de elever, der deltog i fokusgruppeinterviewene, generelt ikke var repræsentative for den målgruppe, som lærerne finder, at initiativerne særligt gavner. Det kan også skyldes, at lærerne ikke tilstrækkeligt kan vurdere elevernes behov eller at eleverne ikke under interviewene har reflekteret tilstrækkeligt over initiativernes virkning. Både undervisere og elever finder hjemmesiden anvendelig og roser flere af sidens indholdsdele. Særligt muligheden for at lave CV online omtales positivt af elever, mens underviserne roser sitets brede målgruppeappel, således at både fagligt stærke og svage elever kan anvende det. Nogle stærke elever finder dog siden trættende grundet mange gentagelser. Noget, der var særligt godt, var muligheden for at lave sit CV på hjemmesiden. Det var hammergodt. Man taster sine oplysninger ind, og så dannes der et dokument i Word, som man kan arbejde videre med eller printe Elev Der er forbedringsmuligheder i forhold til indholdet, således at eksempler og cases repræsenterer flere uddannelsesretninger, og at sitet forbedres, så det kræver færre klik at nå frem til det efterspurgte indhold. Overordnet set er dog både elever og undervisere tilfredse med siden og anvender den efter behov. 1.2 Evaluering af initiativer vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog Under overskriften Opkvalificering, undervisning og sprog er initiativer som Læringsstile, Motivationspædagogik, Kognitiv vejledning, Værksstedssprog og Gråzonesprog evalueret. Data til dette stammer fra Odense Produktionshøjskole, Mercantec, Humanica og Roskilde Handelsskole. Skolerne er meget tilfredse med samtlige initiativer vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog. Især de lærere og vejledere, der har indgået i inderkredsen af udvikling og implementering af initiativerne på skolerne, udtrykker stor opbakning til initiativerne. Deltagerne har typisk været på kurser og seminarer omkring redskaberne og har taget disse til sig i deres daglige arbejde

6 Vi, der selv deltog, har en opfattelse af, at vi har fat i den lange ende, og entusiasmen er i top. Der er straks sværere at få de øvrige lærere involveret. Lærer Det er dog sværere at få redskaberne implementeret til de øvrige lærere og vejledere på skolerne, og selv en stor del af de deltagende på kurserne oplever, at de mister fokus på redskaberne med tiden. Der er desuden generelt en oplevelse af, at skolerne arbejder med for mange initiativer sideløbende. Dette kan både være initiativer som led i samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, egne initiativer eller initiativer fra andre projekter, der ofte gennemføres samtidig eller lige efter hinanden. Mængden af forskellige initiativer gør det svært for skolerne og de ansatte at holde fokus på det enkelte redskab og vanskeliggør forankringen af initiativerne. Ifølge ledelsen, lærerne og vejlederne har initiativerne vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog bidraget med redskaber til forbedring af deres faglighed, herunder undervisningen og vejledningen. Disse redskaber gør det mere spændende og motiverende for eleverne at gå i skole og skal derved medvirke til fastholdelse. Varieret undervisning har i sig selv stor betydning for fastholdelse. Lærer Eleverne har generelt haft svært ved at komme med input om deres oplevelse af initiativerne vedrørende opkvalificering, undervisning og sprog, da de typisk ikke har stiftet bekendtskab med initiativerne direkte. Eleverne er dog opmærksomme på og glade for brugen af læringsstile. De finder det positivt, at lærerne varierer undervisningen, ligesom de værdsætter kendskabet til den måde, de bedst selv lærer på. 1.3 Evaluering af udvikling i frafald på skolerne Skolerne har sammen med Fastholdelseskaravanen afprøvet en række initiativer, der skal bidrage til at reducere frafaldet på grundforløbet uden omvalg til anden uddannelse for unge med anden etnisk herkomst end dansk med mellem 20 og 40 pct. i indsatsperioden. En indsatsperiode varierer fra skole til skole, men varer typisk omkring et år. Nedenfor ses udviklingen i andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der har afbrudt deres uddannelse uden omvalg til en anden uddannelse efter tre måneder på grundforløbet i perioden, hvor de evaluerede samarbejdsorganisationerne har haft deres indsatsperiode. Figuren viser både udviklingen i frafaldet af elever med anden etnisk baggrund end dansk for alle erhvervsuddannelser i Danmark og udviklingen for de skoler i denne evaluering, der er tilgængeligt data fra 1. 1 Frafaldet er beregnet ud fra et gennemsnitligt frafald fra følgende institutioner: Roskilde Handelsskole, SO- SU Greve, Slagteriskolen i Roskilde, Roskilde Tekniske Skole, Mercantec, Humanica/SOSU Nordsjælland. Det bemærkes i denne sammenhæng at SOSU Greve, Slagteriskolen i Roskilde og Roskilde Tekniske Skole ikke har haft samarbejdsaftaler med Fastholdelseskaravanen, men at udviklingen i deres frafald i denne sammenhæng kan være sket indirekte via UU-Roskildes indsatser i området (Fastholdelseskaravanen har samarbejdet med UU-Roskilde)

7 Figur 2. Udviklingen i frafald for elever med anden etnisk baggrund end dansk 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2011 Alle erhvervsuddannelser i Danmark Alle uddannelser i evalueringen Figuren viser, at de udvalgte institutioner havde et frafald, der generelt var højere end landsgennemsnittet, da de påbegyndte samarbejdet med Fastholdelseskaravanen. I 1. halvår 2009 var frafaldet i gennemsnit 28 pct. for samarbejdsorganisationerne og knap 20 pct. i gennemsnit på alle erhvervsuddannelser i Danmark. I 1. halvår 2011, hvor langt de fleste af samarbejdsskolerne havde afsluttet deres indsatsperiode, var deres gennemsnitlige frafald reduceret til knap 12 pct. og dermed mindre end gennemsnittet for alle erhvervsuddannelser i Danmark med et gennemsnitligt frafald på knap 14 pct. Frafaldet for de institutioner, der deltog i projektet, blev dermed reduceret med mere end 50 pct., mens frafaldet på landsplan faldt med cirka 30 pct. Samarbejdsinstitutionerne har dermed haft en reduktion af frafaldet blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk, der er højere end gennemsnittet. Dette har været medvirkende til, at skolerne har udviklet sig fra et frafald, der er højere end gennemnittet til et frafald, der er mindre end gennemsnittet på alle erhvervsskoler i Danmark. Skolernes individuelle udvikling i frafaldet over indsatsperioden fremgår af rapportens kapitel Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen Institutionerne har alle oplevet, at samarbejdet med Fastholdelseskaravanen er forløbet godt i samarbejdsperioden. Ved opstarten oplevede skolerne i varierende omfang at have indflydelse på, hvilke initiativer der kom med i indholdsaftalen. Langt de fleste fik stor indflydelse herpå, hvorimod enkelte ledere fra samarbejdsorganisationerne oplevede, at Fastholdelseskaravanens konsulenter ønskede at præge indholdet i større udstrækning i forbindelse med forhandling om indholdet i samarbejdsaftalen, og at skolens egne ønsker ikke blev hørt i det ønskede omfang. Skolerne har haft et godt samarbejde med tovholderne i løbet af indsatsperioden og har oplevet tovholderne som værende meget tilgængelige og engagerede i arbejdet. Ligeledes roses Fastholdelseskaravanens medarbejdere for deres store faglige kendskab til den kontekst institutionerne arbejder i. Det var en stor fordel, at Fastholdelseskaravanens medarbejdere havde praktisk erfaring med netop vores type skole og ikke bare var generalister. Leder - 4 -

8 Skolerne oplever, at der er et stort administrativt arbejde forbundet med projektet, som de ikke kompenseres økonomisk for. De oplever, at Fastholdelseskaravanen stiller meget strenge krav til dokumentation og indberetninger. En enkelt skole har en opfattelse af, at Fastholdelseskaravanen stiller lidt strengere krav end andre institutioner i forbindelse med Socialfondsprojekter, men dette er ikke en generel opfattelse blandt institutionerne i denne evaluering. Institutionerne er således langt overvejende glade for samarbejdet og hele projektet og mener at have haft stor gavn af midlerne og de gennemførte indsatser. De kan sagtens se sig selv som deltagere i et lignende projekt i fremtiden. Samarbejdet har umiddelbart medført forankring af flere af initiativerne iværksat af Fastholdelseskaravanen, da disse vil blive videreført på institutionerne efter endt indsatsperiode. 1.5 Afsluttende konklusion Vi kan overordnet set konkludere, at andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der falder fra grundforløbet på en erhvervsuddannelse er faldet i den periode, hvor Fastholdelseskaravanen har gennemført initiativer på de udvalgte institutioner. Der er også generelt en tendens til, at skolerne i denne evaluering har haft et faldende frafald i indsatsperioden. Frafaldet på grundforløbet af uddannelsen på indsatsskolerne er i perioden for samarbejde med Fastholdelseskaravanen faldet markant mere end på landsplan for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Institutionerne har været generelt positive over for de gennemførte initiativer og anser disse som værende gode til at understøtte målet om, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Institutionerne anser derfor de gennemførte initiativer som en del af forklaringen på det reducerede frafald. Institutionerne har alle været tilfredse med samarbejdet med Fastholdelseskaravanen og vil i fremtiden arbejde videre med en række af de gennemførte initiativer på egen hånd. Dette kan medføre, at skolerne også i fremtiden vil reducere deres frafald yderligere eller fastholde de opnåede forbedringer og samarbejdet med Fastholdelseskaravanen kan således have effekter, der rækker ud over de afgrænsede indsatsperioder. Samlet set kan vi således konkludere, at det gennemsnitlige frafald uden omvalg på grundforløbet blandt etniske minoritetsunge er faldet betydeligt mere på de skoler, der har samarbejdet med Fastholdelseskaravanen end landsgennemsnittet i den undersøgte periode og på baggrund af lærere og lederes positive udtalelser er det sandsynligt, at dele af denne effekt kan tilskrives samarbejdet med Fastholdelseskaravanen. Samtidig er det vigtigt at pointere, at det ikke er muligt at lave entydige konklusioner omkring sammenhængen mellem reduktionen i frafaldet hos indsatsskolerne og samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, da der er en lang række yderligere faktorer, der kan spille ind i udviklingen

9 2. Kort om Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Formålet med Fastholdelseskaravanen er at bidrage til, at etnisk minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse og dermed medvirke til, at regeringen kan leve op til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Baggrunden for oprettelsen af Fastholdelseskaravanen er, at unge med anden etnisk herkomst end dansk i mindre grad end etnisk danske unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Således var frafaldet ved opstarten af Fastholdelseskaravanen dobbelt så stort for denne gruppe som frafaldet for etnisk danske elever. Den demografiske udvikling viser, at antallet af unge med anden etnisk herkomst end dansk stiger i de kommende år. Det er Fastholdelseskaravanens opgave at arbejde målrettet og strategisk med netop denne udfordring. Fastholdelseskaravanen har igangsat en række forskellige initiativer gennem bl.a. et samarbejde med udvalgte produktionsskoler og erhvervsskoler 2 samt centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Initiativerne, der skal medvirke til realiseringen af 95-procentmålsætningen, er centreret omkring grundforløbet på erhvervsuddannelserne og inkluderer bl.a.: Etablering og udvikling af en fastholdelseskoordinatorfunktion på uddannelsesinstitutionerne med særlig sigte på fastholdelse af tosprogede unge. Kompetenceudvikling af undervisere med henblik på bedre tilrettelæggelse af en undervisning, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, forskellige forudsætninger og muligheder. Etablering af udvidet forældrekontakt. Implementering af erfaringerne fra forsøg med uddannelsesguider, så de bliver et operationelt fastholdelsesværktøj bl.a. til understøttelse af forældredialogen og kontakten. Etablering af lokalt forankrede rollemodelkorps. Udvikling af studiemiljøer med integreret studie-/lektieordninger. Netværksdannelse til formidling og forankring af best practice regionalt og på landsplan blandt indsatsskolerne, fastholdelseskoordinatorerne, den udvidede forældrekontakt og de pædagogiske udviklere. 3 Fastholdelseskaravanen er finansieret af henholdsvis statslige satspuljemidler og midler fra Den Europæiske Socialfond. I alt er der afsat 71 mio. kr. til Fastholdelseskaravanens initiativer i perioden Vi vil i denne evaluering undersøge de effekter, der kan være fremkommet som følge af bestemte grupper af initiativer, som Fastholdelseskaravanen har arbejdet med sammen med udvalgte indsatsskoler og UU-vejledning. 2 Erhvervsskoler omfatter tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler samt landbrugsskoler. Fastholdelseskaravanen har dog ikke sidstnævnte som indsatsområde. 3 Integrationsministeriet: Udvidet resume af projekt Fastholdelseskaravanen, EU-projektansøgning for

10 3. Ernst & Young s metode til løsning af evalueringsopgaven Nedenfor præsenterer vi vores metode til løsning af denne evalueringsopgave, både med hensyn til den praktiske afgrænsning af evalueringen i form af evalueringsobjekter og initiativer og i form af en mere teoretisk tilgang til gennemførsel af evalueringen. Evalueringen skal afdække særligt de oplevede effekter af Fastholdelseskaravanens arbejde og, i det omfang det er muligt, ligeledes de kvantitative effekter af arbejdet. De kvalitative effekter omfatter særligt læring og udvikling, hvorimod de kvantitative effekter særligt vedrører fastholdelse og gennemførelse. 3.1 Evalueringsdesign og afgrænsning af evalueringsopgaven Evalueringen omfatter fem forskellige evalueringsobjekter. Tre erhvervsskoler, en produktionsskole og et uddannelsesnav 4. Evalueringsobjekterne er følgende: Roskilde Handelsskole Humanica (SOSU-skole) Mercantec (handelsskole og teknisk skole) Odense Produktionshøjskole Ungdommens Uddannelsesvejledning Roskilde (forkortes fremadrettet UU-Roskilde ). Institutionerne har gennemført en lang række initiativer. Initiativerne er udvalgt og prioriteret i samarbejde mellem institutionerne og Fastholdelseskaravanen. Skolerne har haft mulighed for selv at sætte deres præg på de initiativer, der skal implementeres. Dog er projektet bundet af en række projekt- og bevillingsforudsætninger, hvilket sætter en ramme for udvælgelsen af initiativer. Ligeledes har Fastholdelseskaravanen lagt vægt på erfaringer med initiativer fra en tidligere taskforce. Der er foretaget en kvalificeret prioritering mellem skolernes initiativer i et samarbejde mellem Ernst & Young og Fastholdelseskaravanen, således at evalueringen kan blive fokuseret og grundig. Skolerne arbejder med en række forskellige initiativer, dog inden for nogle af de samme temaer eksempelvis kompetenceudvikling af personale. Ved at udvælge enkelte initiativer per skole, hvor visse af disse går på tværs af skolerne, vil evalueringsrapporten kunne gå mere i dybden med de udvalgte initiativer. Sammenhængen mellem uddannelsesobjekter og udvalgte initiativer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Evalueringens omfang Forældre, kultur og praktik Opkvalificering, undervisning og sprog Roskilde Handelsskole Humanica Mercantec Odense Produktionshøjskole Etnisk forældresamarbejde Praktiktiltag Mangfoldighedsmesse Læringsstile Læringsstile Motivationspædagogik Læringsstile Gråzonesprog Gråzonesprog Værkstedssprog Kognitiv vejledning UU-Roskilde Hjemmebesøg og introduktionskursus Tværgående I tabellen fremgår de initiativer, der indgår for hvert af evalueringsobjekterne. Disse er inddelt i to kategorier af tiltag. Den første kategori har vi kaldt Forældre, kultur og praktik, denne indeholder initiativer, der primært retter sig mod enten forældre eller mod elever som den direkte modtager af initiativet. I denne kategori forefindes også et enkelt initiativ, der er tværgående, og som ikke er 4 Uddannelsesnav er Fastholdelseskaravanens betegnelse for uddannelsesnetværk, der består af forskellige lokale aktører, der har med et givent lokalområdes unge at gøre. Aktørerne er for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), jobcentre, erhvervs-, produktions- og ungdomsskoler, VUC og 10. klassecentre. Netværkene kaldes uddannelsesnav, fordi alle aktørerne omkring de unge skal fungere sammen for at få hjulet til at køre gennem en koordineret indsats, der kan bidrage til at sikre, at de unge får de bedste betingelser for at gennemføre en uddannelse. Fastholdelseskaravanen fremmer oprettelse af uddannelsesnav over hele landet

11 tilknyttet et bestemt evalueringsobjekt, nemlig hjemmesiden Guiden til Praktikplads. Den anden kategori har vi kaldt Undervisning, opkvalificering og sprog, denne kategori indeholder initiativer, der primært retter sig mod lærere og vejledere i forhold til deres tilgang til undervisning og vejledning af elever. For alle initiativer gælder, at den endelige målgruppe for initiativerne er eleverne på skoler og uddannelsesinstitutioner. 3.2 Evalueringstilgang Evalueringen skal omfatte en række initiativer, der er udviklet, implementeret og forankret på konkrete institutioner. Visse af de initiativer, som Fastholdelseskaravanen støtter, er blevet udviklet i samarbejde med praktikere fra skolerne, eksempelvis lærere, ledere og vejledere. Udviklingen finder typisk sted over et år eller mere, hvor der ud over praktikere også inddrages eksperter eller konsulenter. Redskaberne udvikles, testes og gøres klar til videre implementering i tæt samarbejde med de involverede skoler, hvorefter de udbredes til andre skoler. I denne evaluering drejer det sig om initiativet Motivationspædagogik i praksis på Mercantec og Værkstedssprog på Odense Produktionshøjskole. Ernst og Young vil derfor inddele evalueringen af disse initiativer i to faser: Udviklingsfasen og Implementeringsfasen. På den måde kan der både evalueres på oplevelsen af selve udviklingen af redskaberne samt på implementeringen af disse på skolerne. Det vil desuden afdækkes, hvorledes redskaberne og anvendelsen af disse er blevet forankret på skolen. De øvrige initiativer evalueres udelukkende i henhold til deres implementering og forankring. Dette gøres ved gennemførsel af interviews med ledelse, lærere og vejledere, der har arbejdet med initiativerne og dermed været involveret i implementeringen af disse, samt i form af interviews med elever og forældre der har været modtagere af initiativerne. Det er ikke praktisk muligt at gennemføre interviews med elever, der har oplevet situationen før og efter implementeringen af de forskellige initiativer, da eleverne ikke er på skolerne i tilstrækkelig lang tid til at have oplevet både før- og eftersituationen. Derfor gennemføres udelukkende interviews med elever, der har oplevet initiativerne, efter de er blevet udrullet på skolerne. Generelt vil der være usikkerhed forbundet med elevernes vurdering af initiativer, der har været rettet mod undervisere og vejledere som målgruppe, og som mere indirekte påvirker elevernes hverdag. Elevernes vurdering af sådanne initiativer vil derfor kun inddrages i evalueringen i tilfælde af, at eleverne skønnes at kunne vurdere det pågældende initiativ. Det samme gør sig gældende for lærere, vejledere og ledere, hvis kommentarer kun inddrages i de tilfælde, hvor disse vedrører initiativer, de selv har været med til at udvikle eller implementere. På den måde øges validiteten af det kvalitative datagrundlag. Det bemærkes, at den metodiske tilgang med gennemførsel af interviews med enkelte repræsentanter fra de forskellige målgrupper, elever, forældre, lærere/vejledere og ledere, kan medføre, at udtalelserne fra enkeltpersoner kommer til fremstå som repræsentative for målgruppen som helhed. Dette vil dog ikke nødvendigvis være tilfældet. Ligeledes bemærkes det, at respondenterne i visse tilfælde udtaler sig om Fastholdelseskaravanen og dennes arbejde uden nødvendigvis at have kendskab til, hvorvidt de pågældende forhold er defineret af Fastholdelseskaravanen, eller om dette er forhold, der er uden for Fastholdelseskaravanens indflydelse. Evalueringen vil som tidligere nævnt både omfatte kvalitative og hvis muligt kvantitative effekter. Evaluering af effekter af en konkret indsats forudsætter mulighed for at sammenligne en før- og eftersituation. Med udgangspunkt i en baseline kan effekterne måles, hvilket både kan gøres kvantitativt og kvalitativt

12 Figur 3. Metodisk tilgang til evaluering af effekter Opstart af indsatsperiode Afslutning af indsatsperiode Ex ante Hvad er den forventede effekt? Hvad er baseline? Er indikatorer operationaliseret på en gyldig måde? Er data pålidelige? Ex post Er forventet effekt opnået? Måling af resultater og beslutningsgrundlag for videre handling. Generel evaluering inklusiv måling af effekt. Dataindsamling og evaluering i løbet af projektforløbet Effekten på den enkelte skole måles ud fra den konkrete tidsperiode, hvor der er iværksat initiativer. Baseline vil være inden indsatsperioden, og målepunkterne vil være i perioden, efter indsatsperioden er igangsat. Se eksemplet for nedenfor. Figur 4. Eksempel på måling Odense Produktionshøjskole Ex ante Ex post maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 Start Baseline Start Målepunkt 1 Målepunkt 2 Målepunkt 3 Målepunkt 4 Stop Målepunkt 5 Stop Effekten vil være forskellen mellem situationen inden indsatsen, der fastlægges via en baseline, (ex ante) og målepunkt x. Effekten kan løbende måles i et forløb frem til efter afslutningen af en indsats (ex post). Den mere kvalitative effekt vil være i form af oplevet effekt og kan ikke på samme måde måles i forhold til baselines og målepunkter, men vil rettere være udtryk for interviewpersonernes oplevelse af initiativernes effekt, herunder øget motivation, tro på egne evner og ændrede tilgang til undervisning osv. 3.3 Dataindsamling Datagrundlaget for denne rapport er som nævnt både kvalitative interviews og kvantitative data. Der er gennemført interviews med både ledelse, lærere/vejledere og elever/forældre i relation til alle de nævnte evalueringsobjekter. I bilag 1 ses en oversigt over datagrundlaget for evaluering af de enkelte institutioner og grundlaget for evaluering af hvert initiativ, herunder hvor mange personer der har givet input. De kvalitative kommentarer fra interviewene anvendes til at danne overblik over forløbet og samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, herunder hvilke aktiviteter der er blevet gennemført som led i arbejdet med det pågældende initiativ. Interviewene anvendes ligeledes og særligt til at afdække de oplevede effekter af initiativerne hos de involverede parter. På den måde kan effekterne af initiativerne afdækkes i forhold til oplevede effekter, der ikke nødvendigvis kan registreres rent kvantitativt endnu. Foruden de kvalitative kommentarer, der opnås gennem interviews, indgår data fra UNI-C, der kan påvise udviklingen i optaget af elever med anden etnisk baggrund end dansk samt udviklingen i frafaldet for samme type elever på grundforløbet. Samme data inddrages for elever med etnisk dansk oprindelse, da de fleste af de støttede tiltag er rettet mod både etnisk danske elever og elever med anden etnisk baggrund. Tallene indsamles for henholdsvis inden indsatsperioden, under indsatsperioden og efter indsatsperioden, når dette er muligt. Visse skoler vil have afsluttet indsatsperioden så tæt op ad dataind

13 samlingsperioden, at der endnu ikke er udgivet statistik for perioden efter indsatsperioden. Udviklingen for den enkelte skole vil blive sammenlignet med udviklingen på landsplan for den pågældende indgang (grundforløbet på tilsvarende uddannelser). De nyeste tal i rapporten omfatter elever optaget på skolerne i august 2010, hvilke kan følges frem til marts Ved hjælp af tallene fra UNI-C er det muligt at trække data for alle tre erhvervsuddannelsesinstitutioner i hele indsatsperioden samt fra perioden, inden indsatsen påbegyndtes. Det har ikke været muligt at trække officielle data for frafald fra produktionsskoler for den pågældende indsatsperiode. Der inddrages i evalueringen i stedet data fra Odense Produktionshøjskoles egne systemer. Det bemærkes, at antallet af indvandrere og efterkommere på de enkelte skoler er meget små, på trods af at de visse steder andelsmæssigt udgør en stor del af eleverne. Grundet meget små populationer er usikkerheden forbundet med et kvantitativt effektmål stor, da enkelte fejl i data samt outliers giver store udsving i effekterne. Endelig inddrages data omkring hjemmesiden herunder antallet af besøgende og andet tilgængeligt statistisk materiale omkring brugen af hjemmesiden. Disse data præsenteres i rapporten sammen med de kvalitative kommentarer fra elever og vejledere, der har anvendt hjemmesiden, omkring deres oplevelse af denne. 3.4 Forandringsteori I korte træk beskriver en forandringsteori, hvad man ønsker at opnå med det projekt eller initiativ, man igangsætter; herunder hvem der er målgruppen, hvilke udfordringer der forventes at være forbundet hermed, hvilke virkemidler der kan og skal anvendes for at realisere målsætningen, samt hvilke eksogene (udefrakommende) faktorer der kan påvirke den langsigtede effekt. Der er således fokus på at afklare mål, ressourcer og aktiviteter og især hvordan disse hænger sammen for at fastlægge en projektplan med en realistisk årsagsvirkningskæde, som muliggør opnåelsen af de ønskede og forventede effekter ved projektet. Konkret angives den forventede overordnede effekt på langt sigt, og herefter nedbrydes denne i virkninger på mellemlangt sigt, kortsigtede resultater samt ressourcer. Forandringsteorien er et redskab, der kan tydeliggøre ovenstående årsagsvirkningsrelation, fordi den i høj grad forsøger at binde de investerede midler sammen med de konkrete effekter, der afstedkommes. Ved at benytte forandringsteorien i den overordnede evalueringsramme skaber vi gode forudsætninger for at kunne vise, hvilke initiativer der har haft en effekt, og hvilke der ikke har. Ligeledes vil man ved brug af en forandringsteoretisk tilgang også kunne komme med forudsigelser omkring de fremtidige implikationer af fx en manglende opfyldelse af et umiddelbart resultat, da dette vil påvirke de efterfølgende led. Endvidere tager forandringsteorien de eksogene faktorer aktivt med ind i evalueringen, hvilket betyder, at man i evalueringen tager højde for de forskellige faktorer, der kan påvirke en given effekt, og som man derfor aktivt bør inddrage, når man foretager evalueringen. Nedenfor ses forandringsteorien for Fastholdelseskaravanen. Det skal understreges, at ikke alle skolernes indsatser angives. I stedet er de væsentligste udvalgt

14 Proces Fase Figur 5. Forandringsteori for Fastholdelseskaravanen Input Indsatser på erhvervsog produktionsskoler Output Resultater (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Økonomiske ressourcer Ekst. Konsulenter, Fastholdelseskar. Andre ekst. konsulenter Intern tid hos skolen Færre praktikpladser Øget arbejdsløshed Udbud af valgfag Guiden til praktikplads Overbygningsudd. for kontaktlærere Skoleindsatsen Ungementorer Værkstedssprog Forumteater Andre ministerielle indsatser Lokale indsatser Andre ministerielle netværk Netværksindsats Virksomhedsguider Fastholdelseskoordinatorer Arbejdspladskultur Gråzonesprog Drenge- og pigeklubber Studiecaféer Workshopper Motivationspædagogik Forældrekurser Familiesamarbejde Intensive vejledningsforløb Løbende gruppe/ par øvelser Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Ny viden Inspiration Mod på at prøve noget nyt Udvide netværk/ nye samarb.part. Øget om erhvervsudd (etn. forældre) Øget om erhvervsudd (etn. elever) Øget viden om gældende lovgivn. Øget lokale samarbejder Afprøvning af nye læringsmetoder Kompetenceudv. af lærere Øget viden om motivationsfakt. Videre undersøgelser Inspirerer egen arbejdsplads Justerer egen praksis Erfaring fra andre skoler Energi til at bryde barrierer Maksimal fleksibiltet Indenfor lovgivning Motivation til valg og gn.førsel af erhv. udd. Udvikling af nye metoder Kvalitets- og kompetenceudvikling Vidensniveau højnes Def. af kompetenceog arbejdsområde Tværinstitutionelle samarbejder Øget formidlingsaktivitet Reduktion i frafald for etniske minoritetsunge, således at 2015-målsætningen om 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse Andre lokale netværk Oplæg 3.5 Eksogene faktorer Ved effektmålinger med en forandringsteoretisk tilgang er der en særlig fokus på den interne validitet. De fleste effekter kan være svære at isolere eller henføre entydigt til et givent initiativs påvirkning, men med kortlægningen af de eksogene faktorer kan vi forholde os til dem i vores forandringsteoretiske set-up. Nedenfor er eksempler på eksogene faktorer på området illustreret. Figur 6. Mulige eksogene faktorer Opvækstmiljø Køn Stigende arbejdsløshed Fastholdelse af unge med anden etnisk herkomst end dansk på erhvervsskolerne Oprindelsesland Færre praktikpladser Bopæl Som det fremgår af ovenstående er der en lang række forskellige eksogene faktorer, som har indflydelse på fastholdelsen af unge med anden etnisk herkomst end dansk. Eksempler på dette er økonomiske konjunkturer og praktikpladssituationen på arbejdsmarkedet. Af faktorer, der er

15 blevet mere betydningsfulde i den senere tid, kan bl.a. nævnes finanskrisen og den deraf stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden har i de første år af finanskrisen skabt en øget efterspørgsel efter uddannelser ude på de enkelte erhvervsskoler. Ydermere har finanskrisen resulteret i færre praktikpladser, hvilket har betydet, at det bliver sværere at færdiggøre hovedforløbet på erhvervsuddannelserne. Ud over at isolere disse eksogene faktorer vil også de indsatser, der igangsættes af andre myndigheder eller skolerne selv, fx i forbindelse med deres handlingsplan for øget gennemførelse, skulle isoleres fra Fastholdelseskaravanens indsats. Den metodiske tilgang i denne evaluering muliggør ikke en kontrol for eksogene faktorers betydning for resultaterne og heller ikke mulighed for en måling af disses specifikke betydning for effekterne. Hvis dette skulle være tilfældet, skulle den metodiske tilgang være langt mere kvantitativ med registrering af en lang række variable per respondent kombineret med UNI-C s statistikker for frafald. Vi vil dog løbende reflektere over de eksogene faktorers mulige betydning for resultaterne og tage de fornødne forbehold ved konklusioner omkring effekterne. Desuden vil vi med både inddragelse af kvantitative statistikker og gennemførsel af en lang række interviews forsøge at kunne lave så præcise konklusioner som muligt givet den metodiske fremgangsmåde i evalueringen

16 4. Evaluering af initiativer vedrørende forældre, kultur og praktik En række af Fastholdelseskaravanens initiativer har haft fokus på forældreinddragelse, kultur og praktik. Dette drejer sig specifikt om initiativerne Hjemmebesøg, Introduktionskurser, Etnisk forældresamarbejde, Mangfoldighedsmesse, Praktiktiltag og hjemmesiden Evalueringen af disse initiativer vil bygge på erfaringerne fra Roskilde Handelsskole og UU-Roskilde, herunder interviews med såvel ledere, vejledere, lærere, forældre som elever. I bilag 1 ses en samlet oversigt over, hvilket datagrundlag der ligger til grund for nedenstående konklusioner, herunder antallet af deltagere ved de forskellige interviews. 4.1 Tiltag vedrørende forældre og kultur Hjemmebesøg UU-Roskilde har gennemført initiativet 'Hjemmebesøg' og havde i den forbindelse fokus på at skabe kontakt med forældre til de etniske minoritetsunge, der i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse havde størst behov for støtte. Formålet med besøgene var at skabe relationer til forældrene og give dem uddannelsesvejledning, så de i højere grad inddrages i deres børns uddannelsesvalg og kan vejlede og støtte børnene efter behov. UU-Roskilde forventedes at gennemføre et større antal hjemmebesøg samt udvikle såvel et visitationsredskab som et erfarings- og inspirationskatalog. Evalueringen af dette initiativ bygger på fokusgruppeinterviews med en person fra ledelsen og tre vejledere fra UU-Roskilde samt interviews med to deltagende forældre. Ligeledes har vi inddraget udleveret materiale fra UU-Roskilde, som de selv har anvendt ved hjemmebesøgene. Endelig har vi inddraget evalueringsrapporten som UU-Roskilde har udfyldt til Fastholdelseskaravanen. Kvantificerbare resultater af initiativet er ikke tilgængelige i forhold til overgang til ungdomsuddannelse eller fastholdelse, da initiativet har været målrettet relativt få familier, som ikke vil kunne indfanges statistisk. Fokus vil derfor være på erfaringerne og den oplevede effekt for både vejledere og forældre. Indsatsen fokuserede på Lejre og Roskilde Kommune, som indbyrdes adskilte sig væsentligt i forhold til de tosprogedes forældrebaggrund. De deltagende forældre i Lejre Kommune var relativt sent ankomne flygtninge, som enten havde boet på Avnstrup Asylcenter i op til flere år inden de blev meddelt opholdstilladelse, eller de var kommet til landet som kvoteflygtninge. Mange af forældrene var eller havde været omfattet af et treårigt integrationsprogram og havde begrænsede danskkundskaber og socialt netværk i Danmark. Forældrene fra Roskilde Kommune derimod var i højere grad indvandrere, der havde været længere tid i Danmark, og som fremstod som bedre integrerede på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Grundet forskellene i de to grupper adskiller vejledernes erfaringer sig naturligvis. Problemstillinger om krigstraumer og lignende gør sig eksempelvis gældende for forældregruppen fra Lejre Kommune, hvilket har betydet, at ambitionsniveauet og succesraten har været lavere. Denne evaluering bygger primært på interviews med forældre fra Roskilde, hvilket er mest hensigtsmæssigt i forhold til senere generalisering. Oplevelse af initiativet En af de store udfordringer ved hjemmebesøg var rekruttering af den rette del af målgruppen, så de begrænsede ressourcer udnyttedes bedst muligt. UU-Roskilde oplevede, at tillidsrelationerne krævede mange ressourcer at opbygge og vedligeholde, og derfor var udvælgelsen af familier fuldstændig afgørende. I mange tilfælde krævede kontakten tolkebistand til såvel telefonkontakt som hjemmebesøg. Vejlederne blev mødt med en vis skepsis ved første kontakt til familierne. Årsagen til dette skal ifølge vejlederne blandt andet findes i, at forældrene ikke er vant til så direkte kontakt i forbindelse

17 med børnenes uddannelse. De har oplevet skolen og hjemmet som to forskellige sfærer og havde en tendens til at anse kontakten for stigmatiserende. Samtidig sammenkædede familierne i høj grad kontakten med det offentlige med noget negativt. Boks 1. Udvalgte citater Til at starte med mødtes vi med spørgsmål som: Kommer du fra told og skat?. Der ligger en vis skepsis over for offentlige myndigheder, som gør det svært at få kontakt. Vejleder De tosprogede forældre ser hjemmet og skolen som to relativt adskilte verdener. Ved første kontakt mødte vi nogen modstand. Vejleder Kontakten til familierne opfattedes indledningsvist som stigmatiserende, men langt de fleste har efterfølgende været positive. Vejleder Den indledende skepsis blev dog i de fleste tilfælde gjort til skamme. Da misforståelserne og den første kontakt var overstået udtrykte forældrene glæde over rådgivningen og den nye information. Samtidig understregede nogle, at de inden besøgene havde store problemer med at hjælpe deres børn i forhold til deres uddannelse. Fastholdelseskaravanens materiale samt UU-Roskildes egne materialer blev desuden evalueret positivt. Boks 2. Udvalgte citater Vi prøver at gøre det bedste for vores børn, men vi har brug for hjælp fra det danske system til at gøre det rigtige for vores børn. Forælder Der kan være børn, der er rigtig dygtige, som går tabt, fordi forældrene ikke kender mulighederne for deres børn. Forælder Materialet på samtlige sprog om ungdomsuddannelse har fungeret rigtig godt. Vi har desuden lavet en oversigt over uddannelser, som viser alle muligheder, men i en forsimplet, minimalistisk pixi-udgave. Desuden skulle hver skole beskrive deres introkursus i materiale, der blev brugt til hjemmebesøgene. Vejleder Forældrenes opfattelse af kontakten med vejlederne var i evalueringen meget positiv. De følte sig godt behandlet og fik den information de behøvede for at kunne støtte deres børn. Ofte fungerede samtalerne som forventnings- og ambitionsafstemning i forhold til børnenes muligheder og evner. Der var generelt en tendens til, at familierne havde høje ambitioner for deres børn og ønskede, at de fik en uddannelse med høj anseelse i deres oprindelsesland, som fx læge, ingeniør eller økonom. En stor del af vejledernes arbejde handlede derfor om at informere om, at erhvervsuddannelser i Danmark er af høj kvalitet og giver gode lønforhold. Boks 3. Udvalgte citater Jeg er glad for, at min søn har valgt at blive elektriker, selvom han også overvejede at blive økonom. Det har været en succesoplevelse for ham, og han har bl.a. været i praktik, hvor han fik meget ros. Forælder Jeg troede inden hjemmebesøget, at min søn skulle i 10. klasse for at blive stærkere, men vejlederen kunne fortælle, at min søn godt kunne klare en erhvervsuddannelse allerede nu. Forælder En anden del af formålet med hjemmebesøgene var at få familierne til at fortælle om uddannelsesmulighederne i deres egne netværk og derved ramme en større målgruppe af forældre end den direkte kontaktede. Det er svært at evaluere, i hvor høj grad dette er lykkedes, men både vejledere og forældre har givet udtryk for en vis effekt

18 Boks 4. Udvalgte citater Forældrene snakker meget på tværs af familier og spreder budskabet. Men det har ikke resulteret i selvstændige kontakter til os fra familier. Vejleder Jeg har fortalt mange af mine bekendte om besøgene og mulighederne. For nogle familier er børnene allerede ude af folkeskolen og har spildt deres tid. Det ville være godt, hvis de var blevet kontaktet tidligere. Forælder Erfaringerne med hjemmebesøg for UU-Roskilde er positive, udfordringerne til trods. Det var tydeligt, at målgruppen manglede viden om det danske uddannelsessystem. De havde problemer med at hjælpe deres børn, hvilket de gav udtryk for var meget frustrerende. Det var desuden vejledernes opfattelse, at problemet i højere grad er socialt end sprogligt. Dermed menes, at hjemmebesøgene i ligeså høj grad kunne være relevante for alle udsatte familier uanset etnicitet. Boks 5. Udvalgte citater Det er mere et socialt end et sprogligt problem. Dvs. disse initiativer kunne lige så vel fungere for etnisk danske elever. Vejleder Nu er tilliden opbygget og den skal vedligeholdes. Hjemmebesøgene er ressourcekrævende, så de vil mest videreføres som et redskab i den øvrige vejledning, altså med de midler som UU allerede råder over. Leder UU-Roskilde regner med at videreføre hjemmebesøgene som et redskab, men da det er relativt ressourcekrævende, set i forhold til andre opgaver der er en del af UU-Roskildes opgaveportefølje, vil det ikke bruges i samme omfang som under projektperioden. Indsatsen kræver et højt tidsforbrug per opnået kontakt og vejledning, da det er langt sværere at skabe kontakten til forældrene med anden etnisk baggrund end dansk, end til andre der ydes vejledning til løbende. Hjemmebesøg som redskab bliver af respondenterne oplevet som værende forbundet med et behov for anvendelse af relativt mange ressourcer i øjeblikket for dets gennemførelse, men vurderes samtidigt at have god effekt på de familier, man ellers ikke ville kunne komme i kontakt med. Vejlederne påpegede, at identificeringen af familierne var blandt de største udfordringer, men at dette kunne undgås ved tættere samarbejde på tværs af forvaltningerne. Boks 6. Udvalgte citater Vandtætte skodder i de kommunale forvaltninger udgør en stor hindring for identificering af relevante familier. De andre forvaltninger argumenterer for, at der ikke er lovhjemmel til at få kontaktoplysninger til familierne for UU-centeret. Vejleder Stort set samtlige forældre er allerede i kontakt med projektforløb i jobcenterregi. Spørgsmålet er, om denne indgang til kontakt kunne være gavnlig. Den anerkendende side af hjælpen forsvinder muligvis, men der vil være oplagte synergieffekter ressource- og effektivitetsmæssigt. Vejleder Introduktionskursus Formålet med introduktionskurserne var at præsentere etniske minoritetsforældre for de lokale erhvervsskolers uddannelser. Disse skoler er konkret Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, Uddannelsescentret i Roskilde og SOSU-Greve, der alle arrangerede introduktionskurser i samarbejde med UU-Roskilde. UU-Roskilde forestod sammen med udviklingsgruppen prioriteringen, udvælgelsen og kontakten til relevante familier. Det var i høj grad de samme familier, som UU-Roskilde var i kontakt med i forbindelse med hjemmebesøg, der deltog i introduktionskurserne. Kurserne på erhvervsskolerne var praksisorienterede aftenarrangementer med inddragelse af rollemodeller, hvilke evalueres selvstændigt senere i nærværende rapport

19 Målsætningen var, at mindst 70 etniske minoritetsforældre skulle deltage gennem projektperioden, og at UU-Roskilde herefter selvstændigt videreførte initiativet og udarbejdede et erfaringsog inspirationskatalog. De kvalitative data til denne del af evalueringen stammer, jf. bilag 1, fra interviews med en person fra ledelsen og tre vejledere fra UU-Roskilde, en person fra ledelsen og en vejleder fra Roskilde Handelsskole samt to deltagende forældre. Herudover har vi inddraget evalueringsrapporten udfyldt af Roskilde Handelsskole vedrørende samarbejdet med Fastholdelseskaravanen. Oplevelse af initiativet I forbindelse med hjemmebesøgene inviterede UU-Roskilde forældre til introduktionsaftenerne, men kontaktede også yderligere forældre gennem breve og telefonopringninger. Ligesom med hjemmebesøgene var rekrutteringen og den indledende kontakt svær, mens den efterfølgende evaluering var positiv. Dermed har de ressourcer, som er anvendt til rekrutteringen, givet et tilfredsstillende resultat i form af positive oplevelser både fra UU-Roskilde, Roskilde Handelsskole og de deltagende forældre som nu synes bedre rustet til at støtte deres børn. For langt de fleste familiers vedkommende var et invitationsbrev ikke tilstrækkeligt til at sikre deres fremmøde, og derfor var UU-Roskilde meget proaktive i sikringen af deltagere til introduktionskurserne. Man gik endda så langt som til at arrangere fælles transport til arrangementerne. Boks 7. Udvalgt citat Det var virkelig svært at få forældrene til at komme. Familierne fra Lejre Kommune blev simpelthen tilbudt transport, og det kan virke voldsomt, men var faktisk nødvendigt. De sidste ressourcer til transport var faktisk rigtig godt givet ud. Vejleder Disse udfordringer understreger, at målgruppen for dette initiativ i høj grad behøver vejledning og hjælp, hvis man ønsker, at de skal understøtte deres børns uddannelsesvalg. Almindelige uddannelsesaftener på skolerne vil ikke kunne tiltrække målgruppen uden en aktiv kontaktindsats og sproglige tiltag på skolerne. Aftenen blev positivt evalueret af såvel lærere, vejledere som ledere, som overvejende oplevede forældrene som entusiastiske, interesserede og engagerede. Forældrene syntes imponerede over faciliteterne og skolernes muligheder. Roskilde Handelsskole gav udtryk for, at UU-Roskilde havde gjort et stort og godt stykke arbejde mht. at finde forældre, der egnede sig til introduktionskurserne. Boks 8. Udvalgte citater Forældrene kunne også nogen gange se sig selv i uddannelserne. I det øjeblik forældrene selv får uddannelsesdrømme kan det give et skub til børnene. Vejleder Forældrene var meget positive og følte sig velkomne og fik tillid til underviserne. Vejleder Forældrene er blevet opmærksomme på mulighederne på vores skole. Det er vigtigt, at forældrene ser, at en butiksansat også får en god uddannelse. Leder De deltagende forældre var meget tilfredse med introduktionskurserne. Rundvisningerne og oplæggene var sprogligt gennemtænkte og elevrollemodellerne var inspirerende. Fra flere sider blev der udtrykt glæde over at se de gode fysiske rammer og dygtige undervisere, så forældrene fik øget deres viden om erhvervsuddannelserne på positiv vis. Boks 9. Udvalgte citater Jeg var meget i tvivl om min søns uddannelse, men efter kurserne vidste jeg en masse. Efterfølgende snakkede jeg med min søn om hans fremtid og muligheder, og vi fandt ud af, hvad han kunne og ville

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

4. perioderapport - Ministeriet for Børn og Undervisning. 3. evaluering af Fastholdelseskaravanen. 12. juni 2012

4. perioderapport - Ministeriet for Børn og Undervisning. 3. evaluering af Fastholdelseskaravanen. 12. juni 2012 4. perioderapport - 3. evaluering af Fastholdelseskaravanen 12. juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 1.1 Evaluering af initiativer vedrørende pædagogisk

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Fastholdelseskaravanens resultater

Fastholdelseskaravanens resultater Fastholdelseskaravanens resultater Veje til fastholdelse 13. november 2012 Ernst & Young har evalueret Fastholdelseskaravanen siden 2008 Vi har evalueret en lang række udvalgte indsatser i dybden. Vi har

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring)

Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Initiativ Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Personale Angiv antallet af ledere, lærere eller øvrigt personale, som har været i berøring med indsatserne. Elever Angiv antallet af elever, som

Læs mere

Afsluttende rapport. Ministeriet for Børn og Undervisning. Afsluttende effektevaluering af Fastholdelseskaravanen. 16.

Afsluttende rapport. Ministeriet for Børn og Undervisning. Afsluttende effektevaluering af Fastholdelseskaravanen. 16. Afsluttende rapport Afsluttende effektevaluering af Fastholdelseskaravanen 16. november 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 1.1 Samlet konklusion 2 1.2 Anbefalinger

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne: Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm

Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm 14. November 2012 Et satspulje- og EU Socialfondsprojekt Medfinansieret af Den Europæiske Socialfond

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer hermed følgende opgave: Evaluering af Rehabiliteringscentret

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland 2013-2014. Tillægsansøgning

Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland 2013-2014. Tillægsansøgning Tillægsansøgning 1.0 Projektnavn og journalnummer (ESFN) Ungeindsats Himmerland ESFN-10-0041 2.0 Det oprindelige projekt indeholder Formålet med projektet: - at skabe større sammenhængskraft mellem tilbud

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Unge uddannelseshjælpsmodtagere

Unge uddannelseshjælpsmodtagere / Kort præsentation af analyseresultater Velfærdsanalyseenheden Juni 2017 Indholdsfortegnelse Kontanthjælpsreformen og Ungeaftale for analysen Målgruppedannelse Datagrundlag Målgruppens karakteristika

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Mobilt sundhedstilbud til aktivander i Svendborg Kommune Projektperiode

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

FLERE OG DYGTIGERE FAGLÆRTE

FLERE OG DYGTIGERE FAGLÆRTE FLERE OG DYGTIGERE FAGLÆRTE : HANSENBERG : BUSINESS KOLDING : KOLDING HF & VUC : AMU : LO : DANSK BYGGERI : DANSK INDUSTRI : PRODUKTIONSSKOLEN : SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN : KOLDING KOMMUNE Virksomhederne

Læs mere

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014. Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere