RØDOVRE TRÆK AF KOMMUNENS BYPLANHISTORIE. Dansk B yplanlaboratorium B yplanhistoriske noter 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RØDOVRE TRÆK AF KOMMUNENS BYPLANHISTORIE. Dansk B yplanlaboratorium B yplanhistoriske noter 18"

Transkript

1 RØDOVRE TRÆK AF KOMMUNENS BYPLANHISTORIE. Dansk B yplanlaboratorium B yplanhistoriske noter 18

2 F O R O R D Det er godt, at Niels Fosdal - gennem næsten 40 år ansat og virksom 1 Rødovre, en af Københavnsegnens store kommuner - har sagt Ja t i l Kirsten Andersens opfordring t i l ham om at "nedskrive lid t erindringer". Derved har "gamle folk fra byp1anverdenen" mulighed for at opfriske spændende hxndelser fra e fte rkrigstidens kommunale byp 1an 1xgn 1ng 1 en hurtigt voksende kommune, og andre kan få anledning t i l at sxtte sig 1nd 1 den oftest komplicerede sammenhxng mellem polit ik, offentlighed og nøgternt arbejde 1 en teknisk forvaltning, som Fosdal så levende beskriver. *Byp1an1xgn1ng er foranderlig og forunderlig", siger Fosdal, der som stadsingeniør - senest teknisk direktør - fra 1947 t i l 1985 har vxret med t i l det hele i Rødovres udvikling fra sognekommune t i l fuldt udbygget, velfungerende forstad. Hans letlxste, friske frem stilling af begivenhederne i Rødovre kan få det t i l at se ud, som om det hele har vxret en leg, men dér - som alle andre stederer gode resultater kun opnået ved Ihxrdlg og vedholdende indsats med dagligt, stxdigt arbejde og tålmodighed t i l at afvente de rette tidspunkter for gode idéers realisering. Fosdals personligt prægede beskrivelse af, hvordan Rødovre med de mange parcelhushaver og de store gartnerier har kunnet bevares og udvikles som en virkelig "grøn" kommune, vidner om, at hvis der skal sikres en tilfre d sstille n d e udvikling, vil der a ltid være brug for folk, der som Fosdal fastholder idéerne, og for et intimt samarbejde mellem forvaltning og politisk ledelse. Rødovre - træk af en kommunes byplanhistorie udgives som hæfte nr. 18 i skriftserien "Byplanhistoriske noter". 2 Edmund Hansen Byplanhistorisk udvalgs formand

3 Indledning Dansk byplanlaboratorium har bedt mig fortæ lle om min kommunale tjeneste i almindelighed og byplanlæggertjenesten i særdeleshed. Som det fremgår af cpr. nr. er jeg født i 1915, jeg blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1934 og cand.- polyt Fra 40 t i l 47 var jeg ansat i Københavns Kommune, byplanafdelingen under stadsingeniørens direktorat, og fra var jeg i Rødovre Kommune, de første 7 år som afdelingsingeniør og fra 1954 som stadsingeniør. I 1980 blev stadsarkitektembedet nedlagt, forvaltningen blev lagt t i l mit embede, og min s tillin g s b e tegnelse blev ændret t i l direktør for Teknisk Forvaltning. De områder, der blev o v e rfly tte t fra det tid lig e re stadsarkitektembede var: opførelse og vedligeholdelse af kommunale bygninger, bygningsinspektorat og c iv ilfo rs v a r, de øvrige tekniske områder herunder byplanlægningen lå i stadsingeniørembedet. Niels Fosdal cpr Jeg v il fortæ lle om tingene i tilfæ ld ig rækkefølge, og v il begynde med det, som vel nok kan kaldes kronen på værket, nemlig Rødovre Centrum, men der er jo også foregået andet, og jeg vil også gerne senere fortæ lle om sorger og glæder, når man skal overbevise en kommunalbestyrelse om, at der skal reserveres arealer t i l grønne områder i en kommune, der forekommer politikerne at være velforsynet med grønt, når man ser på de mange gartnerier og de mange parcelhushaver. Der skal også fortælles om vanskeligheden ved at fastholde begrebet cykelstier, når cyke lta lle t falder oq b ilta lle t stiqer. Selvom det stort

4 set lykkedes at få de grønne områder, og bevare cykelstierne, er det måske netop af interesse at høre om vanskelighederne. Rødovre Centrum Først v il jeg altså fortæ lle om Rødovre Centrum. Det begyndte med trafikvanskeligheder på Roskildevej, som på det tidspunkt var ved at udvikle sig t i l en strøggade med mange butikker, samtidig med at gennemfartstrafikken voksede. Man ved jo, at en sammenblanding af detailhandel og gennemfartstrafik medfører to ting, dels mange tra fikulykker med kvæstede og dræbte, og desuden L il r, v Tt MT fp 1 ; wr Ir J H Roskildevej 1960 at trafikken vinder, og butikkerne kan så vælge at forlade stedet i tide e lle r lide en langsom kvælningsdød. Det er im idlertid svært at overbevise de handlende om, at sådan v il det gå, og man møder nogle argumenter som f.e ks., at der er en hel del handel fra gennemfartstrafikken, og at der bare skal anlægges nogle parkeringspladser e lle r gives nogle parkeringstilladelser på kørebanen, så skal det nok gå. Vi analyserede de parkerede vogne på Roskildevej. Dengang kunne man jo på nummeret se, hvor de hørte hjemme, og vi konstaterede, at der ikke var nogen, der t i l hørte kunder som stoppede op på vejen gennem Rødovre. Derimod tilh ø rte vognene næsten alle sammen butiksindehaverne og deres medarbejdere. 4 Der skete så det, at både Brugsen og en privat købmand samtidig søgte om tilla d e lse t i l at bygge supermarkeder ved Roskildevej. Det var taktisk en meget udmærket situation, for så kunne kommunalbestyrelsen i fuld enighed træffe en saglig afgørelse og sige nej t i l begge supermarkederne, uden at det blev en p o litisk belastning for nogen. Brugsens forhandler havde været i Teknisk Forvaltning oq fået at vide, at vi v ille in d s tille

5 et afslag, men i t i l l i d t i l, at Brugsens politiske forbindelser var fortræ ffelige, købte han a llig e vel den nedlagte biograf Rio Bio for at ombygge den t i l supermarked. Til hans store forbavselse fik han også fra p o litisk hold det afslag, han skulle have. R Ø D O V R E K O M M U N E Analyse af detailhandelen Forslag t i l centerplan ; ;n i i t 'i : for T. K : I' 5 i O. O A : ; k : c! s:! a - fi i hi g j i j o i 93. X <3 5 S H a A V 3 X. Tir. By Livet skal jo ikke alene bestå af forbud, og vi besluttede derfor, og fik godkendt i kommunalbestyrelsen, at gennemføre en analyse af butikshandlen i Rødovre med henblik på, at udarbejde en butiksplan. Til formålet engagerede vi John Allpass, som dengang var leder af in s titu tte t for centerplanlægning, og han og hans folk fandt ud af, at Rødovreborgere købte en væsentlig del af deres dagligvarer i kommunen, hvorimod de købte næsten alle udvalgsvarer uden for kommunen, og selvom virksomheder ikke giver det store beløb 5

6 direkte i kommunekassen, som folk normalt tro r, så er der jo andre fordele ved at have virksomheder i kommunen. Med henblik på lettere indkøb for beboerne og arbejdspladser for beboerne, Trafikproblem er på Roskildevej v ille vi gerne hente denne handel hjem t i l Rødovre. Der blev så udarbejdet en butiksplan, som foreslog et Center ved Rådhuset og en række mindre centre rundt omkring, ved Fortvej, på Islevbrovej, ved Rødovre Station og ved Damhustorvet, desuden blev det t illa d t at lave enkelte forsyningsbutikker i boligområderne, hvor der måtte være behov for det, kiosker og ismejerier, som dengang fandtes i stort ta l, og endelig v ille vi holde tra fikvejene f r i, det var foruden Roskildevej, Rødovrevej, Tårnvej, Jyllingevej og Slotsherrensvej. A. Kriudsens G artneri 196G Gartner Knudsen, der ejede arealerne syd for Rødovre Parkvej overfor Rådhuset, havde i mange år haft et tilsagn om, at han måtte bygge tre etages boliger på det areal, når han en dag ikke længere v ille bruge det t i l frilandsgartneri

7 og han stille d e for så vidt på et uheldigt tid s punkt på Rådhuset og erklærede, at nu var tiden kommet, hvor det ikke længere kunne lønne sig at drive det areal som frilandsgartneri. Det tidspunkt var in d truffet meget tid lig e re for alle andre gartnere i kommunen, men Knudsen havde altså med stor dygtighed kunnet drive s it gartneri in d til nu med lønsomhed. Jeg måtte fortæ lle ham, at vi var i gang med nogle overvejelser, som nok v ille resultere i, at der skulle ligge nogle butikker på det areal e lle r på en del af det og hans naturlige spørgsmål var, hvor stor en del. Det kunne jeg ikke svare på, for det var jo det, vi var ved at finde ud af, men hans reaktion var i øvrigt meget klar, at han v ille ikke have med de butikker at gøre, men han v ille lave en handel med os, vi kunne få det areal, vi havde brug for t i l butikker, og så v ille han bygge sine huse på resten af arealet, men altså uden at reducere etagemeterantallet i det byggeri han havde fået tilsagn om. Jeg kunne som sagt ikke fortæ lle ham, hvor meget vi skulle bruge, og vi kunne altså heller ikke give tilsagn om, at resten måtte bebygges, som han foreslog, men han gik så i gang med endnu et år med frilandsgartneri og kom så af og t i l op på kontoret og spurgte hvordan det gik. En dag stille d e han på mit skrivebord en flaske sherry og to glas, skænkede og foreslog, at vi skålede, jeg spurgte naturligvis, hvad vi skålede på, og så sagde han med et stort smil; i dag er det et år siden jeg spurgte, hvad jeg måtte bygge på min grund, og jeg synes vi skal skåle på, at jeg snart får et svar. Det skålede vi så på og kort efter fik han det svar, som gik ud på at hele hans grund skulle bruges t i l butikscenter, og der blev ikke noget tilovers t i l boliger. Knudsen havde a llie re t sig med forskellige økonomiske og tekniske sagkyndige og de frarådede ham i stærke vendinger at gå på den vildmand, og anbefalede ham at sælge jorden t i l kommunen, men på det tidspunkt var Knudsen vundet for sagen, og han tog konsekvensen, fyrede sine rådgivere og sagde: så v il jeg selv bygge;det. Den sidste tilfø je ls e var jo en stor lykke for kommunen. Knudsen havde som gartnernes førstemand forestået byggeriet af det nye Grønttorv, og gik måske populært sagt nu og kedede sig, og det t i l t a l t e ham at gå i kast med en så stor og krævende opgave som det her, og det gjorde han så. Knudsen havde nogle år forinden været i Amerika oq havde der set noqle store butikscentre, og var altså klar over at sådanne nogle fandtes i virkeligheden og det har sandsynligvis været med t i l at overbevise ham om rigtigheden i vore tanker. 7

8 Da Knudsen nu var blevet overbevist om ideens rigtighed, foreslog vi ham at nedsætte et planlægningsudvalg. Kommunen bad daværende afdelingsarkitekt hos Boligministeriets kommitterede i byplansager, Hugo Marcussen om at være formand for udvalget og i løbet af tra f vi så de fornødne aftaler om Centrets udformning. Et stormagasin, tre supermarkeder og en række specialbutikker, helst to fra hver branche. P ia n o v e r Rødovre Centrum Planen fik, som den fortjente, en meget positiv behandling hos "den kommitterede", men Boligministeriets materialebevillingskontor sagde nej t i 1 stormagasinet. Så søgte Bertel Knudsen (kommunaldirektør) og jeg audiens hos kontorchef Terkelsen, og det lykkedes os at overbevise ham om, at det v ille være en katastrofe, om Centret skulle starte som en torso og senere have en byggeplads liggende midt i Centret og vi fik så materialebevilling t i 1 det hele. I det daglige samarbejde med Allpass var fo r valtningen repræsenteret af daværende afdelingsingeniør N.K. Jepsen (min senere efterfølger som forvaltningschef). Det fortræ ffelige arbejde Allpass og Jepsen præsterede ved Rødovre Centrums tilb liv e ls e blev indledningen t i l et mangeårigt, meget værdifuldt samarbejde t i l gavn for Rødovre. Rødovres stærke borgmester, Gustav Jensen styrede med fast hånd sagen gennem Kommunalbestyrelsen trods nogen "murren" i krogene, både i højre og venstre side af byrådssalen.

9 Da "det første spadestik" skulle tages havde gartner Knudsen delt opgaven ud på tre personer. Borgmester Gustav Jensen tog det første, bankbestyrer E igil Ramsboll fra Handelsbanken det andet og min ringhed det tredie. Jeg husker ty deligt den betagende følelse af, at "nu kører toget". Påbegyndelse a f Rødovre Centrum Opførelse a f Rødovre Centrum Den første april 1966 blev Rødovre Centrum så indviet af Handelsministeren ved en højtidelighed om formiddagen. Om aftenen åbnedes restaurant "Orchidéen", der blev drevet af hote1direktør Oscar Pedersen. Aftenfesten skulle være en københa vnerbeg i ven-hed med n o ta b ilite te r fra hele hovedstadsområdet. Otto Leisner var konferencier og der var lodtrækning om gaver fra centrets butikker. Min kone vandt en frakke. 9

10 @ RØDOVRE C ENTRUM 5 Minuten von hier finden Sie Nordeuropas grosstes Zentrum mit Supermårkten-insgesamt m2 unter Dach. Siehe die Riickseite der Karte. Bus Nr. 41, dar am Zoo halt, fåhrt direkt zum Rødovre Centrum. 5 minutes from here you will find Northern EuroDe's largest covered shopping centre m-, See the back of ie card. Bus No. 41. which stops at the Zoo, drives direct to Rødovre Centrum. A cinq minuttes d ici vous trouverez le plus grand centre d achat couvert du Nord de l'europe, m2. Voyez le dos de la carte. Autobus no. 41 qui s'arréte au Zoo va directement au Rødovre Centrum. 5 minutter herfra finder De Nordeuropas største overdækkede butikscenter m2 under tag. Se kortets bagside. Bus nr. 41. der holder ved Zoo, kører direkte til Rødovre Centrum. Stueetagen P for Rødovre Bilen (==s Busholdeplads Den lokale handelsstandsforening var, jeg har nær sagt naturligvis, modstander af projektet fra første færd, og endnu mere end 20 år efter åbningen af centret har vi to foreninger, den gamle for hele kommunen og så Centerforen i ngen. Centret har selvfølgelig påført de forretninger, der var her i forvejen en vis konkurrence, men som en af de lid t mere velinformerede lokale forretningsfolk sagde, centret lærer jo folk at man kan købe ind i Rødovre, og det må alle da være glade for. Mit skøn er, at Centret har medfø rt, at de gode forretninger der var i Rødovre

11 at holde åben længe, når Centret f.eks. har åben fredag aften t i l kl og ligger der med sine parkeringspladser og fu ld t oplyst og fuld af a k tiv ite t, kan det jo nok undre, at butikker der ligger inden for synsvidde af Centret f o r t sætter med at lukke kl og ikke alene lukker, men t illig e slukker a lt lys, så det hele område ligger mørkt hen. Rødovre Centrum. Julen 1970 Der har i årenes løb stadigvæk været drøftelser imellem Centret og Kommunen, i starten var Centret alene på Vestegnen, og der kom kunder kørende i busser fra Frederikssund og Svenskere fra Havnegade og det gik strygende, og det medførte ikke overraskende ønske hos Knudsen om at udbygge Centret, så det kunne blive hovedcentret på Vestegnen. Det blev så kommunens opgave som byplanmyndighed at fastholde Centret som det, det skulle være, og forklare Knudsen, at Rødovre Centrum også skulle kunne overleve, når der kom andre centre i nabokommunerne og at Vestegnens storcenter var planlagt t i l at ligge i Høje Taastrup. Diskussionen om centerudvi de 1se fortsætter, selvom der nu er gået 23 år og nabocentrene har gjort sig gældende. I byplanlægning er der a ltid noget at tage s tillin g t i l. Byplanlægning er foranderlig og forunderi i g. ^ U VI V /

12 Grønne områder Da jeg kom t i l Rødovre i 1947, var kommunen natu rlig v is meget grøn. Der lå nogle få 3-etages huse ved Damhustorvet og ved Roskildevej i øvrigt, men kommunen var især præget af de mange parcelhushaver og de mange gartnerier, og så var der for øvrigt endnu en del landbrug. Desuden var vi så heldige på flere måder at have naturlige "grønne" grænser f.eks. mod øst t i l København havde vi Engdraget syd for Roskildevej og nord for Roskildevej Damhussøen og Damhusengen og så videre Harrestrupå med dens grønne sider, så helt fra Vestbanen t i l Islevhusvej havde vi en naturlig og grøn grænse, hvor de grønne områder ovenikøbet for størstedelens vedkommende lå i Københavns kommune. Derudover havde vi Vestvolden, som ganske vist var lukket m ilitæ rt områd'e, men vi kunne se frem t i l at Vestvolden, som de fleste andre militære områder før e lle r senere v ille blive frig iv e t t i l parkformål. Jeg mente, at vi i tide måtte sikre os, at Rødovre Kommune, når den engang var fu ld t udbygget, også havde nogle grønne områder udover dem Vorherre havde givet os, og det første jeg foretog mig var, at jeg tog en grøn blyant og malede en streg fra Damhussøen t i l Vestvolden, der hvor nu Rødovre Parkvej ligger. Syd for Rødovregård lå mellem Rødovre Kirke og Damhusengen et l i l l e landbrugsareal, som tilh ø rte Rødovregård, og jeg indstillede t i l sognerådet, at vi købte det, og for at støtte mig t i l mere betydningsfulde personer, henviste jeg t i l "den grønne betænkning" om Københanvsegnens grønne områder, der netop havde en bemærkning om, at

13 man i Rødovre kunne trænge t i l en forbindelse mellem vestvolden og Damhussøområdet hernede mod syd, hvor afstanden mellem dem var blevet noget lang. Der var adskillige i Rødovre, også i sognerådet, som anså det for fuldstændig forrykt at give penge ud t i l grønne områder i en kommune, hvor alt var grønt i forvejen, og som derfor stemte imod både legepladser og grønne anlæg, og da indstillingen om Rødovregårds jord var t i l behandling, erklærede talsmanden for oppositionen, at han ikke kunne begribe, hvad man skulle med gårdejer Sørensens sure engstykke, bare fordi en e lle r anden professor havde peget på det. Han sigtede hermed t i l min henvisning t i l den grønne betænkning, idet Steen Eiler Rasmussen jo var medlem af det pågældende udvalg. Sognerådet vedtog heldigvis at købe stykket alligevel og det indgår nu i det område, hvor vi har pensionistboligerne Doktorhaven, plejehjemmet Engskrænten, menighedshuset og medborgerhuset Rødovregård liggende i grønne omgivelser. 13

14 Rødovregård I den anden ende af denne strækning lå der en tid lig e re, nu vildtvoksende planteskole og i den et bondehus der hed Espehus. Der var en l i l l e virksomhed i Espehus, men det var i øvrigt meget vanskeligt at komme derud, man skulle igennem et større kolonihaveområde og følte sig så langt uden for lov og ret, når man nåede frem t i l den forvoksede planteskole. Ejeren kom og tilbød kommunen området, og jeg skrev en hjertegribende in d s tillin g t i l sognerådet, som im idlertid ikke kunne se, at der var nogen som helst mening i at købe et så afsides liggende areal, og inds tillin g e n blev derfor ikke ti 1trådt. Et par år 14 Espelunden efter tilbød ejeren på ny kommunen arealet, imellemtiden var Carlsro blevet bygget med s it højhus og sine 600 rækkehuse, hvor der nu boede ca mennesker. Rødovre Parkvej var anlagt langs sydsiden af Carlsro, og nu var det kla rt for enhver, at det ikke var nogen særligt afsides beliggenhed, området havde, og så vedtog man at købe det. I dag udgør det altså anlægget Espelunden, der er en restaurant i det tid lig e re bondehus, og det endte således lykkeligt trods afslaget i første omgang.

15 Imellem kommunegrænsen og Vestvolden lå der et stort landbrugsareal med en side langs Vestvolden, en side langs Roskildevej og en side langs kommunegrænsen t i l Rødovre, det tilh ø rte for største delen Københavns Kommune, og i syd var der et område der tilh ø rte Frederiksberg Kommune, som i sin tid havde erhvervet et areal herude med henblik på anlæg af en kirkegård. Arealet henhørte t i l Glostrup Kommune, som jo ikke havde nogen større interesse i det, fordi det lå fuldstændigt afskåret fra Glostrup. J j v 5 ; Xi. v \ > li. JR ' n. L 7»v r ; I 1 : Idrætshuse i Espelunden På et tidspunkt kom der en henvendelse fra Københavns Kommune, som havde fo r e s tille t sig, at der skulle etableres et kolonihaveområde på arealet, og Frederiksberg Kommune havde i mellemtiden lavet planteskole på s it areal. Forholdet var im idlertid det, at arealet var kun tilgæ ngeligt fra Rødovres i den, det v il sige, at hvis der skulle være kolonihaver, skulle de have adgang fra vores vejsystem, og de skulle t i l l i g e forsynes med vand fra vores vandforsyning. Jeg indstillede t i l sognerådet, at man nægtede Københavns Kommune begge disse forsyninger, idet jeg for sognerådet skitserede en plan om at forsøge at erhverve arealerne og forsøge at fly tte kommunegrænsen og så udlægge arealet som en Eremitageslette i mindre format. Sognerådet gik med på spøgen, og i løbet af mange år gik det ikke helt men delvis som ønsket, kommunegrænsen blev fly t t e t, og arealet blev erhvervet af Rødovre for størstedelens vedkommende og udlagt t i l fodboldbaner og idrætsanlæg. Den sydlige del blev forsynet med en campingplads på Københavns Kommunes foranledning i forbindelse med 800 års jubilæet, og idéen om et perspektiv fra Roskildevej nord over de vide sle tte r blev altså ikke realiseret, men kolonihaver kom der altså ikke. 15

16 Vestvolden blev også omsider s t ille t t i l rådighed for kommunerne, men dog stadigvæk som statsejendom. Det var en vanskelig fødsel, i de første år var vi underlagt tilsyn fra et meget nidkært s ta ts lig t udvalg, der engang om året kom og kontrollerede, om vi opfyldte vilkårene, som var, at fæstningsanlægget skulle ligne et fæstningsanlæg, og der måtte ikke være anden bevoksning, end den, der indgik i fæstningsanlægget o.s.v., o.s.v. Vi var ikke enige med det udvalg, som i øvrigt også i nabokommunerne havde vanskeligheder af fo rske llig art, og vi plejede arealet så r ig tig t, som vi synes det skulle være, så det blev et parkanlæg, nu er vi altså også helt enige med Skovstyrelsen, der i dag varetager tilsynsopgaverne på statens vegne om at arealet ikke så meget skal være et minde om Estrup, men mere et parkanlæg t i l glæde for beboerne i området. Vestvolden I

17 Cykelstier Danmark og Holland har jo a ltid været c y k lis t landene par excellence, men i de gode tider omkring 1960 voksede b ila n ta lle t stærkt, og cykelta lle t fa ld t. Vi skulle på den tid projektere en omlægning af Tårnvej fra Roskildevej t i l Jy1- lingevej, og vi foreslog den udlagt i 32 m bredde med midterrabat og to kørebaner å 7 mog så naturlig vis cykelstier i begge sider og areal t i l svingningsbaner og så fortov. Da forslaget kom t i l behandling, fik vi alle tiders overhaling igen af oppositionen, om vi sad og sov i Teknisk Forvaltning, om ikke vi havde opdaget, at cyklerne var på vej ud, og det nu var bilerne, der var på vej ind o.s.v., om ikke vi havde set, at andre kommuner nedlagde cykelstier. Jeg forsøgte at formilde sindene ved at pege på den kendsgerning, at alle under 18 år var afskåret fra at køre i b il, i egen b il, i hvert fald, men henvist t i l offentlige transportmidler e ller cykler e lle r apostlenes heste, og at der derfor stadig var brug for cykelstier og fortov, og jeg pegede endvidere på, at det også måtte være en fordel for b ilis te r, at have cyklerne væk fra kørebanen, hvad enten der var mange eller få cykler. Projektet blev heldigvis gennemført med cykelstierne trods den store uenighed i Kommunalbestyrelsen, som sognerådet i mellemtiden var kommet t i l at hedde, men det blev gennemført med cykelstier. Anlæggelsen a f Tårnvej Så opstod det næste problem, for vi var kommet ind i knallertepoken, og knallerter var t i l at begynde med i al beskedenhed det, vi har ønsket os, nemlig cykler med hjælpemotor, men det varede ikke længe, inden de blev udviklet t i l minimotor 17

18 cykler, og de var efter p o litie ts opfattelse temmelig generende på kørebanerne og derfor mente p o litie t, at de skulle henvises t i l cykelstierne. Dermed var kørebanernes knallertproblem løst, men det var cykelstiens ikke, for en knallert der kørte hurtigt og lød som en motorcykel, var særdeles generende på en cykelsti. Vi har haft et meget nært samarbejde med p o litie t, som er færdselsmyndighed og når kommunen som vejmyndighed og den der havde pengene, skulle snakke sig t i l rette med p o litie t, så var der kun løsninger, hvor man kunne blive enige, og det kunne vi i reglen, fordi vi ikke kunne lave noget uden p o litie t v ille godkende det, og p o litie t kunne ikke få noget gennemført, uden at vi v ille betale det, og det gik meget godt. Om knallertproblemet sagde den daværende politim ester t i l mig, du må da indrømme at en knallert ikke hører h jemme på kørebanen, og det sagde jeg, at jeg gerne v ille indrømme, hvis han t i l gengæld v ille indrømme, at den heller ikke hørte hjemme på en cykelsti, og strengt taget skulle man også have en knalle r ts ti. Det fik man som bekendt aldrig.. FINGERPLANEN,

19 Rødovre Jeg har sagt at Rødovre under fingerplanen lå i svømmehuden. Rødovre sammen med Hvidovre var et overdrev, der var karakteriseret ved, at vi lå for tæt ved København og for langt fra Københavns Centrum, hvorimod de kommuner der lå lid t længere borte Glostrup, Taastrup, Herlev, Ballerup o.s.v. kunne udvikle små bysamfund, og i mange henseender fik købstadsagt i g karakter. Rødovre S -to g s ta tio n 1987 Nu ligger Rødovre jo nærmest i smørhullet midt i hovedstadsegnen, med gode forbindelser t i l alle sider. Der er ingen jernbaner bortset fra at en enkelt skinne på Vestbanen vist nok på en kort strækning løber gennem Rødovre, men Rødovre Station ligger i Hvidovre og først når man træder ud på forpladsen foran stationen er man i Rødovre, og derfor har vi altså glæde a f.togforbinde1sen a llig e ve l, tilsvarende ligger Islev Station ikke i Islev, men i København ligesom Husum på Frederikssundsbanen der kører nord om Rødovre, hvad den nu altså ikke gør fordi man har tilstræ b t det, men i gamle dage lagde man banerne ud langs med landevejene, og da Bellahøj ikke sådan er at forcere for damptogene, så måtte de køre syd om Bellahøj inden de krøb nord på og lagde sig på siden af Frederikssundsvejen, og derved kom banen altså udenom Rødovre, men vi har udmærkede vejforbindelser med både landeveje og motorvejsnettet, og vi har gode busforbindelser takket være vores tid lig e forhandlinger med Københavns Sporveje, hvor vi fik vores del af den nuværende HT's net, før andre skulle t i l at forhandle, og så har vi de gode grønne områder, vi har Rødpvre Centrum som beskrevet, og vi trives. 19

20 H.T. busser ved Rødovre s ta tio n 1987 I de år jeg har beskæftiget mig med den kommunale virksomhed, har der været u ta llig e lovændringer på så at sige alle de områder jeg har beskæftiget mig med, og et gennemgående træk har været, at man i større omfang skal inddrage befolkningen i beslutningsprocessen. Det er som så mange ting, et forhold der kan siges meget om pro et contra. Min erfaring er, at jo større en forsamling er, desto sværere er det at give dem grundlaget for den beslutning, der skal træffes. Populært sagt så kan man i reglen på nogenlunde rimelig tid forklare en borgmester e lle r en udvalgsformand, hvad grundlaget er, det tager lid t længere tid når det er udvalget og endnu længere tid når det er en kommunalbestyrelse, og når man går ud t i l fo lke afstemning, så er det meget svært at sørge for, at alle har grundlaget i orden. Det forudsætter jo ikke alene, at man meddeler dem det, men også at de opfatter det, tager det t i l sig og forstår det, og vi har oplevet en del især negative reaktioner, folkeprotester, hvor man har sin mistanke om, at de protesterende ikke er a lt for velorienterede om sagen. Eksempelvis modtog vi da man skulle anlægge den nordlige del af Tårnvej, rasende protester fra f.eks. Århus, og det er vel ikke sikkert at de mennesker i Århus, der har protesteret mod Tårnvej overhovedet viste, hvor Tårnvej lå e lle r hvor Rødovre lå. Jeg sagde engang t i l rådmanden for den pågældende afdeling i Århus, om han kunne befri os for sådanne protester, og han sagde det v ille han gerne, hvis jeg t i l gengæld v ille befri ham for protester fra Bornholm, når de lavede noget i Århus. Personligt synes jeg, at det var mere overbevisende, hvis protestanterne alene kom fra det pågældende område, og ikke virkede som nogle, der bare var rekvirerede. 20

21 Det er som bekendt uhyre let at komme grus i maskinen, hvorimod det er meget svært at få en maskine t i l at køre som smurt, når nogen har taget sig den fornøjelse at komme grus i den, og derfor er det både for p o litike re i rådet og også for folk på gaden re la tiv t nemt at få negativ indflydelse, den kan blive stor, men det er svært at få positiv indflydelse, det kræver noget. Alt det øvrige Den udmærkede Ma1chow-Mø11 er, der var stadsingeniør i Holbæk, sagde engang, at man kræver kun en ting af en stadsingeniør: Han skal være all round specialist. Det var meget rammende sagt. Mine første syv år tilb ra g te jeg som tid lig e re fo r ta lt på Københavns Rådhus i byplanafdelingen under stadsingeniørens direktorat. Det var en d e jlig arbejdsplads, hvor vi bl.a. lærte værdien af samarbejde imellem folk af forskellige fag. Det var naturligvis fo rtrin s v is arkitekter og ingeniører, der var i afdelingen, men der var jo også økonomer, ju ris te r, geografer og andre, så det var i høj grad en tværfaglig virksomhed med et fælles arbejdsområde, nemlig byplanlægningen. Det var en stor forandring at komme t i l Rødovre, hvor hele teknikken var samlet i det såkaldte ingeniørkontor, som jeg tillo d mig at omdøbe t i l Teknisk Forvaltning. Jeg skulle fo rtrin s v is beskæftige mig med byplanlægningen, men da jeg i min tid i København under krigen havde været beordret t i l tjeneste i C ivilforsvaret, mente man at jeg havde forudsætninger for at blive brandinspektør, det blev jeg så, og så var det derudover både vandforsyning, kloakering, vejbygn i ng o. s. v. Alt det Teknisk Forvaltning foretager sig, har jo t i l formål at skabe sikkerhed og tryghed for kommunens borgere, så de kan leve sundt og godt, og hvis der så også er v ilje og penge t i l det, så skabe nogle fa c ilite te r i form af grønne områder og idrætsanlæg, så de også kan leve lid t hyggeligt og ra rt, og så skulle man jo egentlig tro at a lt gik nemt, det gør det som bekendt ikke, bl.a. kan det være svært at forklare folk byggeloven, når de v il bygge, og jeg har da også oplevet nogen grove overtrædelser af byggelovg i vn i ngs bestemme Iser. Det er både overraskende og tankevækkende, at de a lle r groveste eksempler er leveret af staten, og kommunen kan a lle r højst komme ind som nummer to på dette punkt. Der kom efterhånden også begreber som byggetilladelser og bygningsattester 21

22 ind på de kommunale virksomheder, men visse statsin stitu tio n e r var fra gammel tid og især før kommunalreformen vant t i l, at man i såkaldte landkommuner ikke skulle spørge nogen, når man v ille bygge, og det var måske det, der var fo r klaringen på det tilfæ lde, jeg v il nævne. tin s aé b f 3n».y Prøven Den tid lig e re opdragelsesanstalt "Prøven" som kom t i l at hedde lærlingeplejehjem, var en overgang udset t i l at skulle være civilforsva rskaserne. Prøven var en selvejende in s titu tio n, der var en bestyrelse, og bestyrelsens formand havde skødet på ejendommen liggende i sin skrivebordsskuffe. Borgmesteren og skoledirektøren var bl.a. medlemmer af bestyrelsen. En dag ringede forstanderen på Prøven t i l mig og spurgte, om jeg vidste hvad det var for en gravemaskine, som arbejdede ude på Prøvens ejendom. Det vidste jeg ikke. 22 Der var sket det, at Indenrigsministeriet på civilforsva rets vegne havde forhandlet med Socialm inisteriet, der var Prøvens overordnede myndighed om, at erhverve jorderne så de kunne etablere civilforsvarskaserne, men civilfo rsva re t v ille hellere t i l Hillerød, og det kom de jo altså også. Da forsvarets bygningstjeneste gerne v ille bygge en granathy1sterfabrik, havde Forsvarsm inisteriet optaget nogle forhandlinger med Indenrigsministeriet, og de blev så enige, hvorpå Forsvarsministeriet med sin bygningstjeneste gik i gang med arbejdet uden videre vrøvl. Parterne havde glemt, at Indenrigsministeriet aldrig havde erhvervet ejendommen, og Prøvens forstander og Prøvens bestyrelse anede altså intet om, hvad det var der skete.

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen Chris Evans i Cellular (2004, Final Call, instr. David R. Ellis). M obiltelefonitis Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier A f Jakob Isak Nielsen f l a d e r n e m e l l e m o f f e n t lig t o g

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Udklip af bekendtgørelser for de der dispenserer for 28, stk. 3

Udklip af bekendtgørelser for de der dispenserer for 28, stk. 3 Udklip af bekendtgørelser for de der dispenserer for 8, stk. 3 Albertslund Kommune Assens Kommune Køretøjer hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg kan standses eller parkeres delvist på fortov

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014 AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype: AO Antal sider i opgavesættet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott. PYJAMASTROLDEN Pyjamastrolden Forfatter: Erik Søndergaard Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.se ISBN: 87-988889-2-7 Af samme forfatter: Februar

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M

Læs mere

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft Frank Hvam på spanden i tv-serien K lovn (framegrab). Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn A f Julie Hornbek Toft F r a n k H v a m s æ tte r s i g p å h u g o v e

Læs mere

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER Oktober 2014 Lokalplanen for Hillerød Storcenter godkendt Den 29. oktober 2014 blev lokalplanen for det kommende Hillerød Storcenter godkendt af Byrådet i Hillerød Kommune.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Indstilling. Langenæs Allé 14, Århus C Langenæs Bageriet - opførelse af drive-in bageri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Tidligere beslutninger

Indstilling. Langenæs Allé 14, Århus C Langenæs Bageriet - opførelse af drive-in bageri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Tidligere beslutninger Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 17. september 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Langenæs Allé 14, Århus C Langenæs Bageriet - opførelse af drive-in

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50.

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. ALLERØD KOMMUNE Økonomiudvalget 20102013 Møde nr. 42 Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. Medlemmer: Borgmester Erik Lund

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Register. I. Forholdet til kunderne

Register. I. Forholdet til kunderne Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Faglig k a l e n d e r

Faglig k a l e n d e r L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 16. årgang, nr. 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer, Red.: landinsp. Je n s i Dali Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Tillykke med 40 års jubilæet

Tillykke med 40 års jubilæet Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Fredag den 14. august 2009 fejrer Dorthe Mariehjemmet 40 år som selvstændig enhed under Fonden Mariehjemmene. En periode som ligeledes

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere