Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker"

Transkript

1 1 Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM En håndbog om En håndbog om ejltrim SEJL TRIM Stuart H. Walker

2 2 Andre bøger af Stuart H. Walker The Technique of Small Boat Racing (ed.) The Tactic of Small Boat Racing Performance Advance in Small Boat Racing(ed.) Wind and Strategy Advanced Racing Tactic Winning The Pychology of Competition A Manual of Sail Trim På Dank En håndbog om Sejltrim

3 3 En håndbog om ejltrim af STUART H. WALKER Illutreret af THOMAS C. PRICE overat af Finn H. H. Pederen Forlaget Benée for W.W. Norton & Company New York London

4 6 7 4 Copyright 1985 af Stuart H. Walker Copyright 2013 i Danmark Produceret af KFN ApS for Forlaget Benée Bondevadvej 15 DK 8300 Odder F For W.W. Norton & Company, Inc. 500 Fifth Avenue, New York, N.Y W:W: Norton & Company, Ltd. 10 Coptic Street, Lonfon WC1A 1PU 4 5

5 5 Indhold Forord 7 1. Principper for ejltrim Brøgdelriggen Sejl kontrol 39 Kryd 39 Skæring 73 Læn Beætningen placering teknik Gear 105 Acceleration gear 105 Mindre afdrift gear 107 Højde Gear 109 Start Gear Særlige forhold: Kryd 116 Drejende moment 116 Ødelagt vind 118 Bølger 122 Put kontrol 129 Let luft 132 Mellem luft 138 Hård luft 142 Meget hård luft Særlige forhold: Skæring 149 Let og mellemluft 149 Hård luft kæring 156

6 6 Indhold 8. Særlige forhold for læn 163 Let og mellem luft på læn 163 Hård luft læn Manøvre 179 Vende 179 Bomning på kæring 183 Bomning på læn 189 Spiler op 192 Spiler ned 194 Sætte piler ved bomning 199 (jibe et) Falde af 202 Luffe 204 Paere på kæring 206 At dække Organiering 215 Trim kema 215 Kontrol ytemer 219 Kontrol metoder 229 Ordforklaring 237 Skemaer 243 Skema 1. Gear og kontrol overblik 244 Skema 2. Sejl valg kema 245 Skema 3A. Blankt trim kema 246 Skema 3B. Let luft torejl og fok 248 Skema 3C. Hård luft torejl og fok 250 D m e e M t D M d u f O h n a M V e a o b B k a f e a t D e e i

7 7 Forord Da jeg krev forordet til min idte bog, påtod jeg, at pykologi måke er den met afgørende faktor for udfaldet i kapejlad. Jeg er fritet til at kifte mening, til at ige, at nu er det farten der er det vigtigte og at med fart betyder andre forhold kun lidt. Men jeg tror jeg kan have ret i begge påtande! Med fart er det taktike forenklet og trategien behøver kun at være konervativ. Derfor, med fart, er en pyke på en lettere opgave og en aflap pet, elvikker attitude genererer uccefulde reultater. Med fart, er den enete måde man kan tabe, hvi en pyke kræ ver det. Sådan at pykologi tadig er den met afgørende faktor for udfaldet, men farten er den vigtigte faktor for pykologi! Intet får en rorgænger til at e (eller føle ig) bedre end en hurtig båd! Og elvfølgelig er det ejltrim, der betemmer båden fart. Når jeg hører andet, pekulerer jeg på, om vedkommende er godtroende, naiv eller forøger at gøre grin med mig. Glatte bunde, vægt, afdrift, ov. er af ringe betydning, bortet fra for de troende. Tony Marchaj har agt, at kapejlbåde, elv når de forvalte af ekper ter, jældent fungerer med mere end 85 procent af dere poten tiale VMG (hatighed opretholdt til luv), og at denne fiako kylde ektra turbulen forbundet med upaende ejltrim. Han mener, at virkeligheden er, at korrekt trim, når det nå, ker momentant og ved en tilfældighed. Implikationen er klar: ejltrim producerer be tydelige variationer i båden fart og forbedring i ejltrim giver tore gevinter i ydeevne. Bogen er beregnet til brug for og vil være af værdi for alle kap ejlere i alle typer kapejlere. At tørrelen og konfigurationen af ejlene der er involveret er forkellig, gør forholdvi lille forkel. Hvorvidt ejlet er en genua eller fok på en hav racer eller en fok på en Star, dækker principperne der dikutere anvendelen. Når forkelle i anvendelen ekiterer, er de noteret i tekten. De flete af de principper der dikutere, iær dem der vedrører ærlige omtændigheder (vindtød repon, bølger, bekidt luft, etc.) gælder anvendelen alle rigge. Men virkningerne af nogle ejl på nogle ærlige rigge (matetop eller mate uden tag, for ekempel) er tiltrækkeligt forkellige til at anbefalingerne i bogen ikke nødvendigvi er gældende.

8 8 FORORD Bogen overkuelige format er arrangeret i kite form, å der er hurtig adgang til de nødvendige oplyninger, og er beregnet til brug før, under, og efter kapejlad. En fortåele af formålet, håndtering og anvendele af ejl og rig vie, og efterfølge af en grundig præentation af hvordan die kontroller kal bruge for at opnå optimal højde og fart, ogå på lør og læn, i en bred vifte af vind og ejlad forhold. Der bliver lagt ærlig vægt på at kifte gear under forkellige ej lad forhold. Formålet er at tyre kompleke forhold, om bekidt luft, bølger, put, let luft, ov. til manøvrer, kryd, bomning, ætte, nedtage og indtille pileren amt runding af mærker. I denne håndbog har kapejleren for førte gang en reference, om vil forberede ham/hende til det optimale ejltrim under be temte forhold, tillade ham at revidere i hvilket omfang trimmet er korrekt under kapejlad, og give evnen til at evaluere trimmet med tilbagevirkende kraft, iær efter tævner. Det præenterede materiale tammer fra omfattende og fortatte erfaringer i nogle af verden met konkurrencedygtige kapejlad felter. De anvendte principper og anbefalinger har vit ig at finde an vendele i både joller og kapejlende kølbåde. Selv den met erfarne kapejler vil finde oplyninger der er nye og om måke ikke tidligere har været fortået. De flete vil for førte gang opleve en reource, om kan vare detaljeret på alle dere pørgmål om ejltrim.

9 EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM 9

10 F A m m m D Y A S a f l l L t m a k l fl T 10

11 11 1 Principper for ejltrim Formål At tilføre energi og imen den kabe, genererer mindt mulig modtand, for at føre koget gennem vandet med tørt mulig fart mod luv, med den mindt mulige vinkel til vinden og med mindt mulig afdrift. De vigtige parametre Fart Højde Hydrodynamik kraft Balance Afdrift Ydele potentiale Aerodynamike og hydrodynamike kræfter. Sejlene er poitioneret og trimmet ådan at de forkyder og acce lererer lufttrømmen omkring ejlene læ overflade. Fra denne for kydning genererer det optimale ejltrim, det tørt mulige løft (kraft vinkelret på lufttrømmen retning) med mindt mulig luftmodtand (en modtand i vinden retning) (figur 1.1). Løft (eller tryk) bliver genereret på grund af, (Ifølge Bernoulli teori) at den amlede energi fra en lufttrøm ikke kan ændre, men kan fordele mellem hatighed, tryk og modtand på grund af hvirvel områder. Når lufttrømmen forkyde omkring en konvek læ over flade vil hatigheden af lufttrømmen øge og når lufttrømmen for øger at cirkulere (bakke) mod den konkave ide (luv overflade) falder luften hatigheden (figur 1.2). På læ flade hvor hatigheden tiger, falder trykket i det vandrette plan. Til luv hvor hatigheden daler øger det laterale tryk.

12 12 R l r D v f E v a k v E ø D e D d l i ø f D e a m h a N g E d p o A b f 1.1. Aerodynamik kræfter. Forholdet mellem løft og luften flow der vir ker vinkelret på ejlet og FT den aerodynamike kraft Deling af lufttrømmen. Lufttrømmen kan e om en kombination af en roterende lufttrøm (tartet af ejlene og agterligene hvirvler) og det frie flow over ejlfladerne. Flowet er accelereret på læ ide (iær af fokken) og decelereret på luv ide (iær på grund af fokken og af kanalen mellem ej lene) noter amtidig at fokken har en rum lufttrøm.

13 13 Reultatet er et væentligt negativt tryk (ug) på læ overflader (å længe lufttrømmen er ammenhængende) om trækker mod læ, amtidig med et bekedent tryk på vindiden der virker i am me retning. Det amlede reultat af den aerodynamike kraft, der trækker vinkelret mod læ er løft; energien der er ammenat af hvirvler er friktion, (drag) en del af den amlede modtand. Effekten af kræfterne fra løft og modtand kan opløe i to vekto rer, der er placeret agten for retningen af løftet. Die to aerody namike kræfter er den amlede ejlkraft og den krængende kraft der forøger at drive båden idelæn, reultatet af die to vektorer er den drivende kraft, der kaber båden fremdrift. Et forejl (en fok, genua) placeret foran og til læ for et andet ejl, øger det amlede løft om generere, i forhold til rigge med kun et ejlplan er dette mere effektivt i alle ejlretninger. Det aerodynamike løft og den reulterende drivende kraft er cirka dobbelt å tor om fra et torejl af amme tørrele. Dette er på grund af (1) agterliget på fokken er i zonen hvor den accelererede lufttrøm fra torejlet befinder ig, dette øger lufttrømmen om fok ken. (2) Fokken befinder ig i rum vind, i en lufttrøm der er afbøjet af torejlet, det giver fokken et øget fremadrettet løft. (3) Samtidig har fokken igen mat til at fortyrre vinden tilgang til ejlet. (Figur 1.2.) Den aerodynamike kraft der producere af torejlet er mindre end fokken, men mere effektivt. Vindtrømmen over meget af den læ flade er bremet af modtanden i kanalen (lottet) mellen fok og torejl. Dette reducerer tryk differenen mellem ejlet luv og læ ide, dog er lufttrømmen ved torejlet agterlig hjulpet af mindre modtand på grund af fokken læ acceleration af luft trømmen, der reducerer hvirvlerne ved torejlet agterlig. Netto reultatet flytter den drivende kraft frem, dette er ærligt til gavn for den højde der kan ejle. Et ejlplan med forejl har trækkraften fremme; fokken og den deign, kvalitet og trim er betemmende for fart. Effektivitet parametrene agter er torejlet deign, agterlig, kvalitet (tiltand), og trim der betemmer højde, afdrift, og ballance. Acceleration optår når løftet fra forkydningen af lufttrømmen bliver overført til kroget. Overførlen af kraften gennemføre fordi ejlene er fætet ved dere forlig til mat og tag og dere køder er forbundet direkte til kroget. Hvi et køde holde i

14 F D E m i r 14 hånden uden hjælp af pil eller blokke riikerer man at kraften opløe i bevæ gele af en arm. Efterhånden om kroget, kølen og ejlene bevæger ig gennem vand og luft, udvikle en modtand (på grund af friktion, elv kab te bølger og hvirvler i vand og luft) der vil ige den frembragte kraft er lig modtanden. I tarten af vinden påvirkning vil kroget bevæge ig mod læ, (af drift) når dette ker vil vandet dele og bevæge ig hurtigere over luv ide af kølen. Denne deling af vandtrømmen kaber et hydro dynamik løft der virker vinkelret på vandtrømmen. Fordi vand har å meget mere modtand end luft, vil en amlet hydrodynamik modtand (M T, Modtand Total) udligne den amlede aerodyna mike moment A M (Kraft Total) allerede ved 4-6 knob med en angreb vinkel på blot Hydrodynamike kræfter. Forholder mellem båden fart, og de hydrodynamike kræfter vandet flow over kølen kaber. N A o e h f m o D e D a ( D l f R k F r d h e

15 15 Når tiltrækkelig hydrodynamik kraft er kabt, vil kroget bevæge ig kontant frem med 3-5 læ afdrift fra kuren. Alle kræfter der oprindeligt er kabt af lufttrømmen, uanet om båden bevæger ig frem, glider til iden, krænger, pendulere, eller kære op, kal afbalancere af en tilvarende mængde hydrodynamike kræfter eller tatik tryk (oprettende moment, for ekempel, kølvægt). Når die kræfter er ude af balance vil det medføre at båden enten, accelererer - forøger eller ænker farten, kaber mere eller mindre afdrift, krænger, pendulere, eller kærer op. De aerodynamike kræfter er den primære leverandør af al energien - utiltrækkelig, ideel til båden deign, eller rigelig. De hydrodynamike kræfter er til gengæld en konekven af de aerodynamike kræfter, på grund af bevægelen gennem vandet (figur 1.3.). Den hydrodynamike kraft er begrænet af den fart, der er kroget makimale fart, (cirka 1.3 x kvadratroden af kroget længde, dette gælder ikke for katamaraner m.v.) og af den fate form og tørrele af køl, finner og ror. Roret er det enete værktøj der kan modificere de hydrodynamike kræfter. Sejlene kal overføre en aerodynamik kraft til kroget, om kal balancere af den hydrodynamike kraft uden at roret kal vinkle unødvendigt meget. Fremdrift i den ønkede retning og med den ønkede fart er et reultat af, at ejltrim, (1) kaber mængde, retning og ditribuerer den aerodynamike kraft der er til rådighed, å de matcher de hydrodynamike kræfter (kabt af fremdrift) og (2) producerer en fremadrettet drivende kraft tiltrækkelig til at imødegå den am lede modtand kabt af den fremadrettede bevægele. Fart Drivende kraft. Betemmende faktorer Vingeform En elliptik (bøjet topmat og bred top) i vingeform producerer mindt modtand (da lufttrømmen afbøje med den amme indu cerede hatighed hele vejen omkring vinge planet). Det ædvan lige trekantede ejl er en ærlig dårlig vingeform, fordi det reulterer i mere modtand og dermed mindre drivende kraft.

16 1 k t e a I d a k n ( l S f fl e l b e 16 Areal. Ved et tørre ejl areal, generere der ogå tørre aerodynamike kræfter, jo tørre krængende kraft producere der og amtidig ogå tørre drivende moment. For at reducere de krængende kræfter (om giver afdrift og krængning) kan ejl arealet redu cere, enten ved reb i torejlet eller ved at kifte til mindre forejl tilpaet vindtyrken. Angrebvinkel. Angrebvinklen (den vinkel forkanten af ejlet møder vinden) er det vigtigte juterbare værktøj til at kontrollere den drivende kraft (figur 1.4.). Ved at øge angrebvinklen (at tyre lavere eller køde hårdere) op 1.4. Angrebvinkel. Forholdet mellem angrebvinklen og det flow der er indikeret af ticklerne.

17 Angrebvinklen. Forholdet mellem vinden angrebvinklen og kræfterne der producere ved deviationen af lufttrømmen. til punktet for at talle øge den drivende kraft mod at der opnå en relativ tørre krængende kraft. Faktorerne der betemmer angrebvinklen er (figur 1.5.): Angrebvinkel - båden kur relativ til vinden. Skødevinkel - poitionen af bom og fok relativt ti båden centerlinje. Tvit- agterligene placering relativt til bom og fokken kødepunkt. Indgangvinklen (ammen med hvor dyb og hvor poitionen af den maximale dybde er) betemmer i hvilken grad lufttrømmen afvige af ejlene (dette betemmer løftet eller den aerodynamike kraft der producere af ejlene). Afvigelen og løftet er tørt når lufttrømmen omkring den læ flade er ammenhængende (indimellem lagvi, laminar, om regel turbulent) og mindt når luft trømmen dele eller taller) (figur 1.6). Sædvanligvi er det kun forkanten (den førte halve meter efter forliget) der kaber en laminar lufttrøm. Det mete af den læ flade har en turbulent lufttrøm, kun et kort tykke ved agterliget er tallet. En tørre del af den læ overflade har en turbulent lufttrøm og er derfor er i fare for at talle hvi indgangvinklen bliver tørre, eller ukontant, dybden er lille, poitionen af dybden er længere agten eller lufttrømmen er vagere og mere urolig.

18 P Sammenhængende lufttrøm. Sammenhængende lufttrøm uden på den førte del af ejlet, eparation og uammenhængende luft på den agterte del. Dybden af ejlet. Sejlet dybde er efter (angrebviklen) det vigtigte element for hvor tor aerodynamik kraft der kabe. Generelt, jo tørre dybde de tørre kraft kabe totalt. Jo mere dybde jo tørre andel bliver til krængende kræfter og ejler derfor mindre effektivt på kryd. Dybden betemme af (figur 1.7.): Den deignede dybde Skøde pænding - kødevogn poition Underliget pænding - udhal eller fokke køde Mate kurve - frem og tilbage og til iden Fortag udfald - frem til iden og bagud Tvit S o N b A f d ( o e m S R 1 d Poitionen af dybden Dybden poition påvirker placeringen at ejlcentret og derfor det drejende moment, reaktionen på put, mulig højde og mulighe den for at forliget kan igangætte et laminar flow på læ overflade. Dybden fremme igangætter ammenhængende flow, derfor er det velegnet til bølger, ujævn luft (bekidt luft) og til put. Dybden tilbage, en flad indgang egner ig til at øge højde på fladt vand. Poitionen at den tørte dybde kontrollere af: Den deignede dybde poition Skøde pænding - kødevogn poition

19 19 Forlig pænding - Cunningham og forlig pænding Underlig pænding - udhal eller fokke køde Mate kurve - frem og tilbage og til iden Fortag udfald - frem til iden og bagud Praktike begrænninger Utabilitet Sejl, køl og finner (f.ek. ror) genererer optimalt løft ved den optimale angrebvinkel. Når ejl, køl og finner ikke er i den optimale angrebvinkel vil der blive produceret et dårligere end optimalt løft. At rulle, pitche (hugge), eller kære op, (det drejende moment) forandrer indfaldvinklerne - jo mere rul, pitch og kurforandring der er (jo tørre utabilitet) de mere uammenhængende flow (tall) hvirvler og vortexer (tørre ammenhængende hvirvler der optår iær hvor toppen af fokken ikke møder torejlet helt, ved enden af bommen mv.) jo tørre modtand (drag) der generere jo mindre løft kan der producere. Stabiliteten kan forbedre ved at: Minimere pitching, rul og afdrift. Reduktion af die bevægeler kan opnå ved: Ændring af perioden af de frie vingninger. Sejle en anden vinkel eller krængning. Ændre ejltrimmet (iær i toppen) Sejl trim. Sejl trim elementerne der modificerer aerodynamikken og de drivende kræfter.

20 20 Fortyrret luft Vind hear (luften friktion modtand mod havoverfladen) Vindhatigheden (mindre hæmmet af friktion) er øget med højden over vandoverfladen. Derfor er den tilyneladende vind forkudt agterud i forhold til højden. Deuden reducere ejlarealet ved tre kantede ejl med højden. Tendenen til at talle (adkillele af flow) er omvendt proportional med kordelængde. For å at opretholde en enartet indfaldvinkel og mindke riikoen for tall, kal alle ejl under alle forhold tvite (vride) med højden. I det omfang, at lufttrømmen er uregelmæig (bekidt luft) og/eller riggen er ocil lerende (pitching, ruller eller krøjer) kal tvitet øge. Utabil lufttrøm (put og vindhuller) En utabil lufttrøm forandrer angrebvinklen og farten, derfor redu cere både ejl og kølen effektivitet, øger modtanden og fører til ektra brug af rorbevægeler. Ødelagt lufttrøm (fra andre både m.v.) Dette formindker ejl og køl effektivitet og forøger modtanden. Manglende tilpaning muligheder. På trod af indaten for at bevare tabilitet er ejlplanet i kontant i bevægele (i et direkte forhold til bølgerne bevægeler) og er udat for variation i både lufttrømmen tyrke og retning (der forholder ig til hvor uenartet flowet er pga. metrologik turbulen, ødelagte og utabil lufttrøm m.v.) Sejl arealet kal derfor gøre å flekibelt om muligt ved hjælp af følgende teknikker: Opmærkomhed på trim: Hurtige trim ændringer: Storkødevogn Storkøde Fokke køde Cunningham Forligpænding Årvågen tyring Hurtige korrektioner (kurændringer) af angrebvinklen. Æ T F F M A o ø N f T h r m m r

21 21 Ændring af krog trim Hurtig tilpaning af placeringen af beætningen vægt. Tvit Forkellig kødevinkel nedert til øvert i ejlene. (Dette tillader at der altid er teder af ejlene, der har den rette angrebvinkel) Flekibilitet Automatieret jutering af ejlene tilpaet irregulær luft trømme og bevægeler fra riggen i forbindele med linge rende kur, rul og pitch: Flekibel mat Fortag ag Kontrol af bom placering med kødevogn og kick (tillader bommen at løfte og åbne agterliget i put) Modtand Acceleration optår når de aerodynamike kræfter midlertidigt overtiger modtanden, og decelerere når det omvendte ker. Den øgede fart reulterer i forøgede hvirvler, friktion og hæg bølge. Når den ændrede modtand matcher den ændrede ejlkraft bliver farten igen kontant. (Figur 1.8.) Modtand elementerne er: Sejlene modtand (drag) Induceret modtand, Profil modtand, Anden hvirvel kabte modtande. Modtand gennem kabele af bølger (hækbølge) Skroget overflade modtand Skroget vindmodtand Modtand fra køl, ror m.v. Trim af ejlene ogå når det er nødvendigt, forårager øgede hvirvel danneler (ved agterligene) amt friktion fra ejl og rig (overflade modtand) og når det er unødvendigt øge modtanden blot. Sejltrimmet har ogå en effekt på bølge modtanden (krængning og utabilitet f.ek.) modtand fra køl og ror (ubalance der kræver overdrevne rorbevægeler f.ek.).

22 B B e e P n e k K M u t m Modtand. Forholdet mellem modtand og fart. Induceret modtand Den inducerede modtand øge ved krængning, utabilitet, og ved ødelagt lufttrøm. Når angrebvinklen er andet end optimal vil den inducerede modtand (mangel på ejl effektivitet) øge. Anden modtand Anden modtand på grund af for ringe ejltrim kan reducere ved kontante tilpaninger af ejltrimmet, amt af en rig, hvi flekibilitet tillader at noget af uregelmæighederne opfan ge automatik af riggen. (Når det bedt mulige ejl trim opnå hænger dette andynligvi ammen med vankeligheden ved at nå mere end 85% af den mulige ydeevne. Når det ind imel lem kortvarigt ker at trimmet er rigtigt, er det andynligvi mere ved held end planlagt). H A m o G h m h a a d d v d o B I e

23 23 Bølgekabt modtand Bølgekabt modtand forøge ved krængning, ved at det påføre en tor afdriftvinkel, ved at ejle anderlede end båden vandlinje er deignet til, og ved utabilitet. På grund af kabelen af bølger, øge modtanden ekpotentielt når man nærmer ig krog farten. Kun ved at blive løftet af en egen hækbølge (at plane) eller ved at urfe på ekiterende bølger kan denne begrænning for farten overvinde. Køl og ror modtand Modtanden fra køl og ror øge ved ændringer i ejl tilen og ved utabilitet (om ved bølgekabt modtand). Når roret bliver brugt til at tyre båden, (ikke kun til at genere hydrodynamik løft) øge modtanden. Så meget om muligt bør båden tyre ved at æn dre ejltrim og flytte beætningen vægt. Højde At ejle højde er at vælge den kur, om rormanden finder, er den met effektive til at vinde ditance til luv, kuren mellem at luffe og talle, om opnår den bedte VMG. Gevint til luv er afhængig af fart - fordi fart betemmer det hydrodynamike løft, jo tørre løft for en given vindhatighed, de mindre afdrift vinkel er der for at opretholde en god højde. At ejle højt er afhængig af tolerancen af fokken forlig når det pege højt (med mindre vinkel) ind i lufttrømmen, og i hvilken grad agterligene kan bringe parallelt med den ejlede kur, med en afdrift vinkel (lidt over center linjen), uden at talle. Når forliget deler lufttrømmen nær denne vinkel, kan den tørt mulige deviation af lufttrømmen opnå med den mindte friktion vinkel (vinklen mellem løftekraften, vinkelret på lufttrømmen og den amlede Aerodynamike Moment, A M ) og det bedte reultat opnå. Betemmende faktorer I moderat vind er det henigtmæigt at øge højde, at øge højde er afhængigt af følgende.

24 24 Fokken indgangdybde Når der ejle på kryd bør forliget dele lufttrømmen. Når ind gangdelen af ejlet (ca. de førte 30 cm) er fladt, kan fokken (og bå den) pege højere ind i vinden uden at bakke. Det er med en flad indgang dog kun muligt at kabe et ammenhængende flow med en præci angrebvinkel, om kræver meget nøjagtig tyring. Poitionen af ejlet tørte dybde afgør ikke nødvendigvi ind gang dybden, men kan medvirke, det er hvi tørte dybde er tilbage, å vil indgangdybden ofte være mere flad Agterliget poition Når agterliget på både tor og forejl bliver bragt parallel med afdriftvinklen (over centerlinjen), er angrebvinklen makimal og den løftende kraft er å langt tilbage om muligt. Denne poition af fokken agterlig (parallel med torejlet tørte dybde) forårager den makimale acceleration af lufttrømmen over fokken læ fla de, om reducerer den inducerede modtand fra torejlet til et mi nimum. Reultatet er at ejlplanet opnår in makimale effektivitet - med mindt mulig induceret modtand i forhold til det etablerede løft og derved er tørt mulig aerodynamik ejlkraft produceret. Samtidig med at ejlene, med agterligene i denne poition kaber den tørt mulige agten forkydning foran torejlet, til luv af fokken. Dette betyder at fokken befinder ig i en rum lufttrøm, der gør det muligt at ejle højere - altå fokken indgang, læ forkant peger å højt om muligt, for at forbedre den ejlede vinkel makimalt. Ag terligene poition er afhængige af kødevinklen (kødevognene placering) den tyrede kur og tvit (kødepænding). H B e a S S k 1 a Praktike begrænninger Bølger, om forårager uro, urolig vind, om direkte ændrer an grebvinklen og det løft der er genereret, det påvirker højden mere end farten. Den forøgede modtand (kabele af bølger amt køl og ror modtand) om karakterierer ejlad i både bølger og dårlig luft, gør at højden må ofre for at øge den ejlende kraft (øg køde vinklen og ejl lavere). At ejle højt i let luft er ogå uhenigtmæigt, når farten, de hydrodynamike kræfter er lave, afdriften er tor og når den lang omme lufttrøm har vankeligt ved at bevare

25 25 ammenhængen, kal angrebvinklen være lav. Hydrodynamik kraft Bevægele i den ønkede retning er afhængig af kabelen af en hydrodynamik kraft om er (1) af amme kraft om, (2) i amme retning om, og (3) i linje med (ikke modat af ) den aerodynamike kraft (figur 1.9). Styrken af den hydrodynamike kraft Styrken af de hydrodynamike kræfter er afhængig og modificere kun af båden fart og afdrift vinklen. Hvi de aerodynamike 1.9. Jutering af balance. Balancen mellem hydrodynamike og aerody namike kræfter. (Luv, læ gerrighed)

26 26 kræfter øge, kal den balancere af forøget fart eller ved at afdriftvinklen bliver tørre. I let og moderat luft vil den forøgede aerodynamike kraft producere en markant forøgele af farten og tyrken af den hydrodynamike kraft. I hård luft når farten ikke kan øge væentligt kan den hydrodynamike kun øge af en tørre afdriftvinkel. Retningen af de hydrodynamike kræfter Retningen af den hydrodynamike kraft er afhængig af forholdet mellem fart og afdriftvinkel: jo tørre fart jo tørre bølge modtand kabe der (hydrodynamik modtand) og jo længere agter diri gere den hydrodynamike kraft (indtil tall punktet), jo længere fremme (vinkelret på kuren) den hydrodynamike kraft kommer jo bedre højde. Hvi den aerodynamike kraft bliver dirigeret mere frem, hvi båden tyre højere, hvi kødevinklen øge, kulle båden (og vil) øge farten og dirigere den hydrodynamike kraft bagud. Hvi den aerodynamike kraft dirigere længere agter (mere vin kelret på kuren), hvi båden falder eller ejlvinklen reducere vil afdriften øge og den hydrodynamike kraft vil bevæge mere ig frem. Balancen af den hydrodynamike kraft Jutering af de hydrodynamike kræfter med de aerodynamike kræfter er afhængig af at poitionen af Centret af Effekten (CE) fra ejlene og Centret af Lateral modtand (CLM) fra køl, ror og finner er over et. Båden kulle være deignet ådan at CE, med ejlene til læ af centerlinjen (om de må være), i moderat luft (eller den vind båden er deignet til) vil bringe CLM i balance med retningen af den Hydrodynamike modtand produceret af den fart der opnå i deign vinden. I al anden vind vil kræfterne være ude af balance med et tykke, eller en arm a. Et drejende moment, (eller luvger righed) reultatet vil da være reultatet (når momentet kalde F H, det lateralt virkende moment Fa, gange ditancen a ) om hvi båden kal holde kuren må modvirke. Tilpaning af det drejende moment kræver at CE, ved at flytte med mat eller ejltrim,(måke begge) ved at flytte CLM (værd, køle der kan flytte), eller ved vinkling af roret til a er elimineret. 1 m B A a ø B o k D m d p

27 Krængende moment. Det krængende moment og det oprettende moment Balance i de horiontale, laterale og vertikale planer Alle kræfter der har en tenden til at få båden til at bevæge ig anderlede end ret frem, i planet af den deignede vandlinje vil øge modtanden og afdriften (iær hægbølge og køl modtand). Balance i det horiontale plan (mellem tyrken, retningen og overentemmelen af de hydrodynamike og aerodynamike kræfter) Det betemme met af vindhatighed, krængning, kødevinkler, maten poition, køl, tikværd og ror poition, matehældning, de relative kræfter (drivende kraft) fremkaffet fra hvert ejl og poitio nen af den makimale dybde i hvert ejl.

28 28 Balance i det laterale plan (mellem tyrken, retningen og overentemmelen af den krængende kraft og den oprettende kraft). (Figur 1.10.) Betemme fortrinvi af vindhatigheden, angrebvinklen og dyb den af ejlene, mod den oprettende effekt (kølvægt, beætning vægt m.v.) der er til rådighed. Balance i det vertikale plan (mellem tyrken og placeringen af kræfterne opdrift og tyngdekraft) Betemme met af mat, køl, grej amt mandkabet vægt og placering. Afdrift For at kunne genererer det nødvendige hydrodynamike løft, for at imødegå idepåvirkningerne produceret af ejlene, når der ejle bidevind, må kroget ammen med køl og ror bevæge gen nem vandet med tiltrækkelig fart og paende (for bådtypen) angrebvinkel. Jo tørre angrebvinkel (råderum) uden at talle, jo tørre er det hydrodynamike løft ved en given hatighed. Jo lavere hatighed jo tørre er afdriftvinklen der er nødvendig for produktionen af det hydrodynamike løft. En tor afdrift er derfor karakteritik for let luft, elv om at idekræfterne er må. Det er karakteritik for hård luft at påvirkningen fra idekræfterne er høje, båden fart er høj og elv om den er høj, ikke kan øge yderligere. Sejlene trim har en direkte effekt på afdriften, da det betemmer, både båden fart og hvilke aerodynamike idekræfter der kal modvirke. Betemmende faktorer Båden fart Profilen af køl, ror, og finner Arealet af køl, ror, og finner Køl, ror, og finner angrebvinkel Dybden (nit formen) af køl, ror, og finner Makimum dybden placering på køl, ror, og finner Den enete af de betemmende faktorer der påvirke af ejltrim er båden fart, det gør båden fart til den met betydningfulde faktor. Selv en flad plade finne, kan generere hydrodynamik løft og lille afdrift hvi farten er høj nok. Det indbyrde forhold mellem fart og afdrift vinklen, gør at fart er den met betydningfulde faktor for gevint på kryd (velocity made god) ( a ( f P B a o a o r I V V t L F B F M F M F M k

29 29 (Vmg) under alle forhold undtagen i moderat luft på fladt vand. I alle andre forhold udligner afdrift den opnåede højde og afdriften (den nødvendige lave kur) kan kun blive for mindket ved en forøgele af farten. Praktike begrænninger Bølger, om kaber utabilitet og ubalance, om får båden til at bevæge ig gennem vandet med andet end den deignede opførel (kærende, drejende, gyngende bevægeler) forandrer angrebvinklen på finnerne, formindker dere effektivitet og kræ ver derfor en lavere tyret kur, med den fart der er til rådighed. Ikke modificerbare forhold af ydeevnen Vindhatighed Variationer i vindhatigheden er den væentligte faktor der gør trim nødvendigt. Let luft Fae I Begyndende bevægele kraft, Intet hydrodynamik idemoment Tilyneladende vind: 0-1 m. Primær bekymring: ejlkraft, afdrift og balance Fae II Makimum kraft efterøgt, ikke fundet Tilyneladende vind: 1-2 m. Primær bekymring: ejlkraft, højde Moderat luft Fae III Makimum krængende kraft uden at krænge Tilyneladende vind: 2-4 m. Primær bekymring: højde og ejlkraft (utiltrækkelig) Fae IV Makimum krængende kraft med moderat kontrolleret krængning Tilyneladende vind: 4-5 m. Primær bekymring: højde og ejlkraft

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Optimist Trim Guide fra UK Sails

Optimist Trim Guide fra UK Sails Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar - 1 Vankelige vilkår for generationkifte med nye regler - Afkaffele af formuekattekuren amt vækkele af ikkerheden trod bindende var Af advokat (L) Bodil Chritianen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 få billigere el kift elelkab og par en formue Se flere guider på bt.dk/plu og b.dk/plu 2 SKIFT ELSELSKAB SPAR EN FORMUE INDHOLD SIDE 4 Mange kan core hurtige og nemme penge ved at kifte

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb Opgave 1 1.1 Caroline alder, da hun blev profeionel: 2005-1990 15 18-11 7 Caroline var 15 år og 7 dage gammel. 1.2-1.6 1.5 Det er ud til, at den ekponentielle tendenlinje følger punkterne bedt. 1.6 R-kvadreret

Læs mere

GETO Gigaport Volumenbagdøre

GETO Gigaport Volumenbagdøre L Til kae- eller preenningopbygninger Certificeret i henhold til DIN EN 122 Priguntig GETO Gigaport Volumenbagdøre TITGEMEYER Tf108DK(1007)2 Let læeadgang Optimal åbning på grund af dobbeltleddede hængler.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerunderøgele 2013 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analye, Sundhed- og Omorgforvaltningen, København Kommune. Layout: KK deign Foridefoto: Henrik Friberg

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

SHARKY varmeenergimålere

SHARKY varmeenergimålere SHARKY varmeenergimålere SHARKY 773 er kabt til måling af varmeenergi i tørre og mindre varmeanlæg. Den er let at intallere og er meget betjeningvenlig. Med it patenterede måleytem og indat ikre tor måletabilitet,

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematik modellering og numerike metoder Morten Grud Ramuen 4. oktober 26 Laplace-tranformationer. Definitionen af Laplace-tranformationen Definition. (Laplace-tranformation). Lad f være en funktion defineret

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundhed- og Omorgforvaltningen - Brugerunderøgele 2014: Plejebolig 1 Brugerunderøgele 2014 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt Ungdomuddannelerne (STU) årrapport 2013 STU på CSU-Slagele Unge under 25 år, der af fyike eller pykike grunde ikke, elv med pecialpædagogik tøtte, vil kunne gennemføre en ungdomuddannele på normale vilkår,

Læs mere

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius ARBEJDSPORTFOLIO 1. hovedforløb mia phillippa fabriciu Out of Office ikoner, november 2014 Idékiter Det færdige reultat af ikonerne Out of Office ikoner, november 2014 I mit praktikophold ho MediaXpre

Læs mere

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver

Læs mere

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation SCANTRUCK A/S SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. 3 Nyt amarbejde. 4-5 Salg- og marketingafdelingen. 6-7 Bejtrup Makintation Forhandler af CASE, MANITOU, ATLAS og McCLOSKEY SCANTRUCK A/S Peter Daugbjerg

Læs mere

Rehabilitering og Palliation ved kræft

Rehabilitering og Palliation ved kræft Rehabilitering og Palliation ved kræft Implementeringplan for forløbprogram for rehabilitering og palliation i forbindele med kræft. For hopitaler, kommuner og almen praki i Region Hovedtaden Godkendt

Læs mere

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE) 1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har

Læs mere

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi Fag: Termodynamik - Statitik fyik - Termodynamike relationer - Fri energi - Entropi 1 Indholdfortegnele... 2 Forord... 3 Formelle definitioner... 3 Et ytem... 3 Et lukket ytem... 3 Et ioleret ytem... 3

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmark Teknike Univeritet Side 1 af 7 Skriftlig prøve, tordag den 6 maj, 1, kl 9:-1: Kuru navn: Fyik 1 Kuru nr 1 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Bevarelen bedømme om en

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi Semeterprojekt SDU - Det Teknik Fakultet Gruppe 6 DDF1 Vejleder: Henning Bremøe Hanen Projektperiode: 10. eptember 007-14. december 007 Semeterprojekt 007 - Svingningytemer mekanik/elektrik analogi Udarbejdet

Læs mere

& e-twist by lars from. Evosion 34 performance racer

& e-twist by lars from. Evosion 34 performance racer & e-twist by lars from Evosion 34 performance racer Evosion 34 Evosion 34, et nyudviklet koncept. En anderledes performance racer, der sætter nye standarder for, hvad man kan forvente af komfort, anvendelighed

Læs mere

6 ARMEREDE BJÆLKER 1

6 ARMEREDE BJÆLKER 1 BETONELEMENTER, SEP. 009 6 ARMEREDE BJÆLKER 6 ARMEREDE BJÆLKER 1 6.1 Brudgrænetiltande 3 6.1.1 Bøjning 3 6.1.1.1 Tværnitanalye generel metode 3 6.1.1. Kanttøjning 5 6.1.1.3 Bøjning uden trykarmering 5

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

Søgning i decentrale og ustrukturerede P2P netværk

Søgning i decentrale og ustrukturerede P2P netværk Speciale Mart 2003 Internetteknologilinjen IT-højkolen i København Glentevej 67 2400 København NV Søgning i decentrale og utrukturerede P2P netværk Sune Kloppenborg Jeppeen Vejleder: Kåre Jelling Kritofferen

Læs mere

Praktikperiode på andet intensivafsnit

Praktikperiode på andet intensivafsnit Studieplan for Kuriter på ITA 0531/0633 Praktikophold på 6-12 uger Godkendt November 2003 Uddannele- & udviklinganvarlig ygeplejerke Dori Chritenen Revideret 2014 Inteniv 0531/0633 Praktikperiode på andet

Læs mere

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 1 2 KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 3 Det øtlige Aalborg Et markant væktområde i landet 3. tørte kommune

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2014. 23. maj 2014

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2014. 23. maj 2014 Løningerne er hentet på www.zyankipil.dk Løninger til ekaenopgaver på fyik A-niveau 014. aj 014 Opgave 1: Poelukker a) Den oatte effekt i en leder er givet ved P U I, og Oh 1. lov giver aenhængen elle

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Behovsstyret ventilation

Behovsstyret ventilation OVERSIGT Behovtyret ventilation Topprodukterne til behovtyret ventilation! www.wegon.com Behovtyret ventilation Behovtyret ventilation giver høj komfort og lave driftomkotninger Når rummet benytte, tyre

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College Underviningmiljøvurdering 2014 Underøgelen er gennemført via pørgekemaunderøgele Wellne Efterår 2014 10 9 8 7 6 79,2 73,4 88,6 Overordnede reultater 73,2 73,8 74,1 67,7 64,4 57,7 85,5 80,4 96,8 5 4 3 2

Læs mere

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning N r. 1 0 5 U d g i v e a f D a n k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p v lp lo ør f æ j ik teh k en y n t r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om n teh e i ko l jælp n r ø b Bedre førtehjælpberedkab

Læs mere

Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) / III 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) / Opvarmning Teknik Aerobt Løst / ben Anaerobt Udsvømning Sum.: Ca. Tid (min.): III 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning:

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Aociate Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kg. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier Jakob Hertz Havkajak Atelier 2005 For la get Ate li er, Almindingen 39, 2870 Dyssegård tlf. 33939898, mail@atelier.dk ISBN 978-87-7857-798-6 2005 Tekst og billeder Jakob Hertz Om forfatteren Jakob Hertz,

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Betjeningvejledning Verion 1.0 Oktober 2005 DANSK VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER FORSIGTIG: For at mindke riikoen for elektrik tød må toppen ikke tage af (heller ikke bagbeklædningen). Ingen indvendige

Læs mere

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen: Oplag 8: FORMLHÅNDTRING Sammenhængen mellem trækning og tid Farten angiver den tilbagelagte trækning i et tidrum. Farten kan betemme ved brug af formlen: fart = trækning tid Anvender vi i tedet ymboler,

Læs mere

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Aociate Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kg. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad 10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

REMKO ETF 360 / ETF 460

REMKO ETF 360 / ETF 460 REMKO ETF 360 / ETF 460 Mobile Funktion Te nolog Udgave GB B01 Indholdfortegnele 4-6 6 7 Intall 8 8-11 11 Tranport 12 12-13 13-14 14 15 15 15 16 17 18 19 Denne bruganvining kal læe omhyggeligt inden ibrugtagning

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg Ny byudviklingplan for SKALBORG Debatoplæg Foku på Skalborg 2015 Foku på Skalborg Baggrund Byudviklingplanen for Skalborg kal kabe en fælle viion og rammen for en helhedorienteret udvikling af Skalborg

Læs mere

Regulering af dynamiske systemer

Regulering af dynamiske systemer Regulering af dynamike ytemer p. / Regulering af dynamike ytemer Seminar 2 Tom Pederen, Jan Dimon Bendten Aalborg Univeritet Regulering af dynamike ytemer p. 2/ deign Sytem V For () R() E() D() U() 0 5

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Bygningsfilm Isoleringsfilm s Sikringsfilm Autofilm

Bygningsfilm Isoleringsfilm s Sikringsfilm Autofilm Trit punktum for Schioldan Side 28-29 TIRSDAG 15. mart 2011 NS 245. årgang Uge 11 Nr. 72 Kr. 20,00 Sej kamp mod brand i køleolie Klichéfyldt, men flot Side 4-5 Side 24-25 Hårdt pre på læger 159 kilo lettere

Læs mere

18 referencer. Energibesparende løsninger til renovering af varme- og kølingssystemer. varme.danfoss.dk. med tilbagebetalingstid

18 referencer. Energibesparende løsninger til renovering af varme- og kølingssystemer. varme.danfoss.dk. med tilbagebetalingstid MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energibeparende løninger til renovering af varme- og kølingytemer 18 referencer med tilbagebetalingtid Beregninger vier, hvor hurtigt din invetering vil blive tilbagebetalt

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / II 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / (min) Opvarmning Teknik Aerobt Løst / ben Anaerobt / Sprint Udsvømning II 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

Fotografering til motorløb

Fotografering til motorløb Fotografering til motorløb I forbindelse med foto ved motorløb, er der lidt at være påmærksom på. De vigtigste ting har jeg forsøgt at skrive kort om her samt et par tips til at få billeder med hjem. Autoværn.

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN

KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN 2 INDHOLD FORORD KILDEPARKEN 2020 S. 3 Aalborg Øt nu og fremover S. 5 Helhedplanen S. 7 Tranformation af de centrale plader S.11 Boligtranformationer S.13 Nye bygninger

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 3 Jollesejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7 Løning, Bygningkonuktion og rkitektur, opgave 7 Dækelementerne er 0, m tykke og pænder over m. Der anvende ølgende regningmæige materialeparamee: Beton: 8, MPa α 8 rmering: 8 MPa. E d, 0 MPa E k 0 MPa

Læs mere

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN:

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN: MED LEVENDE AGN: UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at

Læs mere

A. Afløbsinstallationer

A. Afløbsinstallationer A. Aføbintaationer I dette afnit redegøre for den vagte pacering af edningerne ti pidevand og regnvand, amt for dimenioneringen af die. Aføbytemet udforme om et eparatytem, dv. et ytem, hvor pidevandet

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr. MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

D. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Cirkelbevægelsen og klotoiden

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Cirkelbevægelsen og klotoiden Cirkelbeægelen og klotoiden ide Intitut for Matematik, DTU: Gymnaieopgae Cirkelbeægelen og klotoiden Teori: Erik Øhlenchlæger, Fyik for Diplomingeniører, Gyldendal 996, ide -4. Indledning Figur. Kørel

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Erfaring Erfaring bliver regnet som en af de mest vigtige kvaliteter, en topsejler besidder.

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Quantum Fusion M Smartsail

Quantum Fusion M Smartsail Quantum Fusion M Smartsail Redigeret januar 2005 Side 1 Det begynder med et 3 dimensionalt design af sejlet, hvad enten det Fusion Radial eller Fusion M. Redigeret januar 2005 Side 2 Q Fusion M SmartSails

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

MONTERING AF PARABOLANTENNE

MONTERING AF PARABOLANTENNE MONTERING AF PARABOLANTENNE Vigtig information Vi anbefaler, du benytter dig af en autoriseret installatør, når du skal montere parabolantennen. Det kan være vanskeligt at finde den rette position uden

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

Halvliggende vristspark

Halvliggende vristspark Halvliggende vristspark Anvendes til afleveringer over lange distancer, sideskift, indlæg fra siden, målspark, hjørnespark og skud på mål. Tilløb Tilløbet skal være vinklet i forhold til sparkeretningen

Læs mere

Makkerredning eller T- redning

Makkerredning eller T- redning Makkerredning eller T- redning En af grundpillerne for sikkerheden er at kunne udføre en overbevisende makkerredning på omkring et minut. Nogle lærer bedst ved at prøve i praksis, og andre vil have gavn

Læs mere

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / Opvarmning Løst / ben Udsvømning Sum. distance (m): Ca. Tid: I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m)

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere