GODE RÅD. Sæt fokus på trivslen MAGASINET. Vi skal give plads til det, folk brænder for 4. Positive forventninger hjælper på stress 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RÅD. Sæt fokus på trivslen MAGASINET. Vi skal give plads til det, folk brænder for 4. Positive forventninger hjælper på stress 6"

Transkript

1 MAGASINET JANUAR 2009 TILLÆG 5 GODE RÅD Sæt fokus på trivslen 5 Vi skal give plads til det, folk brænder for 4 Positive forventninger hjælper på stress 6 Succes med at mindske volden 10

2 MAGASINET TILLÆG 10 Succes med at mindske volden Voldelige episoder er hverdagskost på mange institutioner. Det kan være en stor belastning for medarbejderne. Men på Udviklingscenteret Spurvetoften er det lykkedes at mindske volden, fordi man aktivt har arbejdet med medarbejdernes trivsel. 16 Plejecentret Lindegården: Menneskelighed er det vigtigste Medarbejderne møder beboerne som mennesker frem for som demente plejehjemsbeboere. Også ledere og medarbejdere møder først og fremmest hinanden som mennesker. Det har stor betydning for medarbejdernes trivsel. 06 Positive forvent ninger hjælper på stress Det er meget individuelt, hvad der får os til at føle os stressede. Ifølge Roger Persson, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, handler vores reaktion og oplevelsen af stress i høj grad om, hvilke forventninger vi har til, om vi kan klare en situation. INTERVIEW Vi skal give plads til det, folk brænder for Trivsel har ikke noget med penge at gøre. Det handler om empati og om at give plads til det sjove og skæve, siger kommunaldirektør i Vejle Kommune, Niels Ågesen. 04 LÆS OGSÅ 3 Ny kampagne sætter fokus på stress og trivsel 5 Børnefri tid til papirarbejde 8 Klædt på til stress 12 Trivsel kræver fælles indsats 18 Fem skarpe til trivselskonsulenten 19 Lean gav arbejdsglæden tilbage Redaktion Chefredaktør: Hannah Maimin Weil Redaktionssekretær og journalist: Marianne Troelsen Skou Journalister: Anne Tortzen, Pia Bundgaard Hansen, ph kommunikation Fotograf: Søren Svendsen Illustrationer: Lars Andersen Layout og tryk: Datagraf A/S Dette tillæg er udgivet af Videncenter for Arbejdsmiljø og finansieret af den særlige indsats rettet mod offentlige arbejdspladser. Som led i trepartsaftalen mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og LO, FTF og AC i 2007 blev det besluttet at styrke Videncenter for Arbejdsmiljøs formidling af viden til den offentlige sektor.

3 Ny kampagne sætter fokus på stress og trivsel En ny kampagne Fra stress til trivsel fra Videncenter for Arbejdsmiljø skal informere og skabe debat om trivsel og stress på danske arbejdspladser. Kampagnen er et led i kvalitetsreformen og er særligt rettet mod offentlige arbejdspladser. Tekst: Marianne Troelsen Skou Sygeplejersker smider kitlen. Pædagoger går ned med stress. Skolelærerne får nok af uregerlige børn og forældre. Avisoverskrifterne handler dagligt om rekrutterings- og fastholdelsesproblemer på skoler, sygehuse, institutioner og mange andre steder i den offentlige sektor, og stress er konstant omtalt som et problem. Videncenter for Arbejdsmiljø har fået til opgave at styrke formidlingen af viden om arbejdsmiljø til den offentlige sektor. Videncentret starter derfor en national kampagne Fra stress til trivsel. Kampagnen skal informere, inspirere og skabe debat om, hvad stress er, hvordan den skadelige stress kan forebygges, og hvad der skal til for at skabe god trivsel på arbejdspladsen. Mange tilbud Første led i kampagnen er et brev til godt offentlige ledere og en kampagnepakke, som henvender sig til hele arbejdspladsen. Brevet opfordrer lederne til at gøre en aktiv indsats og præsenterer forskellige tilbud til de offentlige arbejdspladser blandt andet en publikation om, hvordan man som arbejdsplads kan skabe trivselsprocesser, der virker, og en pjece om, hvordan man får styr på stress og fremmer trivslen. Der vil samtidig via de faglige organisationer blive udsendt en mail til repræsentanter for medarbejderne. Et andet af kampagnens elementer er indsamling af en lang række gode eksempler fra forskellige arbejdspladser til inspiration for andre. Endelig er et rejsehold ved at blive etableret. Målet med kampagnen er på lang sigt at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet især i den offentlige sektor men også privatansatte medarbejdere og ledere kan få inspiration til at arbejde med trivsel på deres arbejdspladser. Læs mere om kampagnen Fra stress til trivsel på Stress rammer individuelt Men skal løses i fællesskab Det, der er stressende for den ene, er måske ikke stressende for den anden. Stress opleves individuelt. Men alle på arbejdspladsen både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere har et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Det kan du læse 28332_Ann_A_210x297.indd 1 18/12/08 11:51:44 Stress er en naturlig reaktion Men skal tages alvorligt Stress er en naturlig reaktion på uforudsete udfordringer. Men det er skadeligt, når stressen bliver langvarig. Derfor har alle på arbejdspladsen både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel 28332_Ann_B_210x280.indd 1 18/12/08 10:54:13 Læs på de følgende sider meget mere om stress og trivsel. Læs, hvordan vores forventninger til en situation er afgørende for, om vi bliver stressede. Og om, at trivsel på en arbejdsplads kræver, at alle i organisationen tager ansvar. Læs også om Vejle Kommune, der aktivt har arbejdet med trivsel på arbejdspladserne. Vi bringer blandt andet et interview med kommunaldirektøren. Læs reportagen fra døgninstitutionen Spurvetoften, hvor det er lykkedes at nedbringe volden betydeligt. Eller se, hvad tre forskellige plejehjem har gjort for at forbedre arbejdsmiljøet.

4 Vi skal give plads til det, folk brænder Trivsel har ikke noget med penge at gøre. Det handler om empati og om at give plads til det sjove og skæve, siger kommunaldirektør i Vejle Kommune, Niels Ågesen. Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen Når man kommer ind på en arbejdsplads, kan man mærke intuitivt i løbet af de første tre minutter, om medarbejderne trives. Føler man sig velkommen? Fornemmer man en glæde og stolthed over arbejdet? For Vejles kommunaldirektør, Niels Ågesen, er spørgsmålet om trivsel egentlig ret ligetil: Medarbejdernes trivsel har ikke nødvendigvis noget med penge at gøre. Men det har meget at gøre med ledelse. Det handler om at give plads til idéen var at lade medarbejderne på de enkelte arbejdspladser selv formulere projekter, som gav mening for dem. Ingenting fungerer, hvis der ikke er legesyge, stolthed, innovation, mod på livet. Og det kommer af det alternative projekt, af de skøre og skæve vinkler, siger kommunaldirektøren. Energi og ejerskab Kommunen oprettede blandt andet en såkaldt postkortpulje, hvor energien folk følte selv et ejerskab til deres egen sundhed. Og det gav medarbejderne mulighed for at tale om sundhed og trivsel, siger Niels Ågesen. Det var før kommunesammenlægningen, hvor Vejle Kommune næsten fik fordoblet sin medarbejderskare til medarbejdere. I takt det, folk brænder for. medarbejdere, der havde idéer til med at kommu- Det er nogle år siden, Vejle Kommune et sundhedstiltag, med et postkort nen er vok- begyndte at interessere sig for medarbej- kunne søge om penge til at sætte et ini- dernes trivsel. Dengang blev det kaldt en tiativ i gang. Idéerne strakte sig fra frugt- sundhedsindsats og kommunen satte ordninger til polynesisk massage, team- gang i en række projekter, der skulle for- building med øksekast, latterkurser osv. bedre medarbejdernes sundhed. Grund- Vi kunne mærke, at det løste op for Ingenting fungerer, hvis der ikke er legesyge, stolthed, innovation, mod på livet. Og det kommer af det alternative projekt, af de skøre og skæve vinkler. Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle Vejles indsats for trivsel I dag har Vejle Kommune et team Arbejdsmiljø og Trivsel på fem medarbejdere. Teamet skal fremme det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder sundhed og trivsel blandt medarbejderne. Og trivslen er på den politiske dagsorden. De sidste år er der kommet en voksende accept også blandt politikerne af, at medarbejderne er den vigtigste ressource. Det afspejles blandt andet i Vejle Kommunes personalepolitik. Kommunen har tilbud til alle arbejdspladser om hjælp og støtte til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, blandt andet i form af temadage om stress og personlige samtaler. Og flere arbejdsområder har fået certifikat på deres arbejdsmiljø. 4 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

5 Børnefri tid til papirarbejde for Medarbejderne i børnehaven Gadkjærgaard behøver ikke klare papirarbejdet med et barn på skødet. De har fået forberedelsestid, som er med til at formindske stress i hverdagen. set, er det blevet vigtigt at systematisere indsatsen for at fremme trivsel og arbejdsglæde, siger Niels Ågesen. En trivselsundersøgelse blandt alle kommunens medarbejdere er på vej. Med afsæt i resultaterne skal der gøres en ind- Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen Medarbejderne i den økologiske børnehave Gadkjærgaard har tre timer om ugen, som er deres egne. Tid, hvor de kan sidde i fred og forberede sig eller få ordnet papirarbejde. Det lyder som lidt, men for medarbejderne betyder det meget. Det virker afstressende. I løbet af en uge har medarbejderne en hel del opgaver, som er vanskelige at løse med et barn på skødet. Der er ture, som skal forberedes, samtaler med forældre, sprogscreening af børnene, arbejdernes arbejdsskema og der skal meget til at vælte den: Medarbejderne siger, det er noget af det bedste. Det har den meget afstressende virkning, at man ved, der er afsat tid til at forberede forældremødet eller den næste tur. Og det betyder, at medarbejderne kan være mere nærværende i den tid, hvor de er sammen med børnene, fortæller lederen af børnehaven Gadkjærgaard, Inger Bak Larsen. sats for at forbedre trivslen, hvor der er behov for det: som skal dokumenteres. Og for øjeblikket laver børnehaven en børne-apv Web-tv: Mød en medarbejder fra Gadkjærgaard på I gamle dage reagerede vi nok for (arbejdspladsvurdering), hvor der også sent, hvis der var problemer med trivslen er en del papirarbejde. på en arbejdsplads. I dag har vi heldigvis en række nye metoder til at skabe god trivsel, understreger kommunaldirektør Plads til nye opgaver Medarbejderne oplever, at forberedel- Fokus på trivslen Niels Ågesen. Medarbejdernes trivsel afhænger af ledelsen, som blandt andet skal give plads til det, folk brænder for, mener kommunaldirektør Niels Ågesen. sestiden er en god måde at få plads til nogle af de nye opgaver såsom læreplaner og dokumentation, som institutionerne har fået. Det betyder meget, at man kan få gjort tingene effektivt. Og det giver en tryghed, at der er en fast tid til det, så man kan planlægge med det, fortæller Helle Hvid Jelling, som er tillidsmand for institutionens pædagoger. På Gadkjærgaard har man valgt at Børnehaven Gadkjærgaard har en række indsatser for trivslen: En trivselsrunde på hvert personalemøde. En velkomstfolder til nye medarbejdere. Omsorgs- og sygefraværspolitik. Mulighed for at få massage og zoneterapi. Sociale arrangementer for medarbejderne to gange om året. lægge forberedelsestiden ind i med- Det er afstressende for medarbejderne i børnehaven Gadkjærgaard, at de har fået skemalagt tid til papirarbejdet. Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 5

6 Positive forventninger hjælper på stress Vi reagerer alle forskelligt, selv om vi bliver udsat for den samme situation. Nogle føler sig stressede, mens andre bare fortsætter uanfægtet. Det handler, ifølge eksperter, blandt andet om, at vi har forskellige forventninger til, om vi kan klare situationen eller ej. Tekst: Pia Bundgaard Hansen Illustration: Lars Andersen Det skratter i højtalerne på banegården, og en stemme meddeler alvorligt, at du skal passe på lommetyve. Nogle skæver nervøst til medpassagererne, som er på vej ind i toget, andre tager sig til lommerne, mens en anden gruppe bare gumler uberørt videre på de medbragte sandwich. Situationen viser, at det er meget individuelt, hvad der får os til at føle os stresset. Ifølge Roger Persson, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), handler vores reaktion og oplevelsen af stress i høj grad om, hvilke forventninger man har til situa tionen. Hvis man forventer at blive røvet på banegården, bliver man stresset. Men hvis man er overbevist om, at tyvene hopper på et andet tog, vil man ikke mærke stressen kravle under huden. Ifølge to af verdens førende stressforskere Holger Ursin og Hege Eriksen fra Norge kan man forstå og analysere stress ud fra den såkaldte CATS-model (The Cognitive Activation Theory of Stress), som er udviklet af de to forskere. CATS Stress-reaktionen BE- GIVENHED BE- GIVENHED HJERNE HJERNE STRESS- RESPONS STRESS- RESPONS Begivenhed/ stressor Deadlines tidligere Begivenhed/ Hjernen erfarringer subjektiv oplevelse bearbejder Stressrespons Nedbrudte servere Hvilke erfaringer har jeg af begivenheden stressor begivenheden ud fra Reaktion ud fra en Dårlige relationer til kolleger/leder at trække på Deadlines tidligere erfarringer subjektiv oplevelse Omstruktureringer Forventer jeg, at jeg kan Nedbrudte servere Hvilke erfaringer har jeg af begivenheden Forsinkede fly håndtere situationen Dårlige relationer til kolleger/leder at trække på Omstruktureringer Forventer jeg, at jeg kan Forsinkede fly håndtere situationen Coping Ikke-coping Kortvarig COPING IKKE-COPING Langvarig stressrespons stressrespons Positive Coping Negative forventninger til Ikke-coping forventninger Kortvarig muligheder og egne evner COPING IKKE-COPING til muligheder stressrespons og egne evner Positive forventninger til muligheder og egne evner CATS the Cognitive Activation Theory of Stress Denne figur CATS er udarbejdet the med Cognitive udgangspunkt i CATS teorien, som er udviklet af de norske Activation Theory of Stress Hjernen bearbejder begivenheden ud fra stressforskere Holger rsin og Hege Eriksen. Department Denne of Biological figur er udarbejdet and Medical med Psychology, udgangspunkt i niversity CATS teorien, of Bergen som er udviklet af de norske stressforskere Holger rsin og Hege Eriksen. Department of Biological and Medical Psychology, niversity of Bergen 6 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg Læring Læring LÆRING dvikling Trivsel Læring Positive Læring LÆRING erfaringer dvikling Trivsel Positive erfaringer Erfaringer lagres i hjernen Stressrespons Reaktion ud fra en Erfaringer lagres i hjernen Langvarig stressrespons Negative forventninger til muligheder og egne evner Belastning BELASTNING Negative erfaringer Hjælpeløshed Håbløshed Belastning BELASTNING Nedslidning Negative erfaringer Hjælpeløshed Håbløshed Nedslidning

7 CATS CATS er en teori, der kan bruges til at forstå og analysere stress. Der findes også andre stress-teorier. Når CATS-teorien er beskrevet i dette tillæg, er det, fordi Videncenter for Arbejdsmiljø netop har igangsat en kampagne om stress og trivsel, der tager udgangspunkt i CATSteorien. Årsagen er, at teorien er med til at supplere og give ny viden til vores forståelse og håndtering af stress. tegner et billede af, hvordan vi reagerer, når vi bliver konfronteret med noget, som stresser os (se figur). Modellen knytter altså vores fortolkning af omgivelserne sammen med vores kropslige reaktioner på dem. CATS kan vise os, at vores måde at håndtere hverdagen på er afhængig af vores forventninger til, hvordan vi vil klare arbejdet. Det er med andre ord den enkelte medarbejders tro på egne evner og et positivt resultat, som gør forskellen. På arbejdspladsen vil lederen for eksempel opdage, at én medarbejder ikke har noget problem med at overtage et projekt med kort varsel og fremlægge det for 100 mennesker, mens en anden medarbejder føler sig stresset, fordi han synes, der er for kort tid til at forberede sig, og egentlig kan han slet ikke lide at tale i store forsamlinger. Den første medarbejder har sandsynligvis en positiv forventning om, at tingene går godt, og dermed mestrer han situationen. Den anden medarbejder har ikke en god mavefornemmelse med projektet. Hvis denne medarbejder ikke kan rumme situationen og også har negative forventninger til andre situationer, kan de negative forventninger i værste fald udvikle sig til generel hjælpeløshed og håbløshed på længere sigt og det er en trussel for helbredet, siger seniorforsker Roger Persson. Trængt op i en krog Man kan, ifølge Roger Persson, kende hjælpeløsheden ved, at stressen ikke forsvinder ud af kroppen. Det er følelsen af at være trængt op i en krog uden selv at kunne gøre til eller fra. Når det handler om arbejdspladsen, er følelsen af hjælpeløshed ofte forbundet med lav indflydelse og et lavt ansvar. Derfor er det vigtigt, at den enkelte tager et ansvar og får sagt fra, hvis opgaverne er for stor en mundfuld. Følelsen af håbløshed er anderledes. Her kan du stadig handle, men har ikke forventninger om et positivt resultat. Medarbejderen føler måske ikke, at det giver mening at takke nej til opgaven, fordi lederen så bare vil komme med nye og flere uoverskuelige arbejdsopgaver. Medarbejderen står med følelsen af, at uanset hvad han/hun gør, så vil det gå dårligt, forklarer Roger Persson. Han fortæller desuden, at det derfor er vigtigt at tale sammen på arbejdspladsen, så man lærer hinanden at kende. Vi reagerer alle forskelligt. Derfor er det vigtigt at tale sammen. Lederen skal være bevidst om den enkelte medarbejders behov, kompetencer og ressourcer, siger Roger Persson. Læs mere i pjecen Fra stress til trivsel udgivet af Videncenter for Arbejdsmiljø. Den kan købes i Arbejdsmiljøbutikken eller downloades på Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 7

8 Klædt på til stress Clemen Krægpøth, familekonsulent og psykoterapeut, Dagbehandlingen Hans Jessen, leder af en børnehave Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen De sidste par år har hver tiende af Vejle Kommunes over medarbejdere været på temadag om stress. Tilbuddet har været så stor en succes både blandt ledere og medarbejdere, at det har været nødvendigt at skrue op for holdstørrelsen. Trivselsvejleder Hanne Kirstein fortæller: Temadagene skal skærpe medarbejdernes bevidsthed om, hvad stress er, hvilke signaler man sender, og hvad man kan gøre ved det. Vi tror på, at jo flere, der Hvilke erfaringer har du med stress? Jeg har prøvet at gå ned med stress. Jeg fik et blackout og var væk i fire timer. Det er usikkerheden og manglen på klare planer for fremtiden, der stresser. Ikke så meget arbejdsopgaverne i sig selv, mere omstruktureringen. Fra den ene dag til den anden er der mange kompetencer og arbejdsområder, som er totalt anderledes. Hvad fik du ud af temadagen? Hvilke erfaringer har du med stress? Heldigvis har hverken jeg selv eller nogen af mine medarbejdere for alvor været ramt af stress. Jeg tror, vi er meget gode til at snakke åbent om det, når der er hårde perioder. Nu har vi besluttet, at vi skal have udarbejdet en stresspolitik for institutionen. Det er et meget aktuelt emne, for vi er under pres og oplever, at der forsvinder hænder fra institutionerne for øjeblikket. kender til symptomerne og ved, hvad de Jeg har fået genopfrisket min viden om Hvad fik du ud af temadagen? dækker over jo bedre kan vi blive til stress og har fået understreget, at vi skal Det var lidt af en gave at sidde der sam- at tage hånd om os selv og hinanden på fortælle, hvordan vi har det og gå op i men med en masse medarbejdere for så arbejdspladserne. systemet med det. fik jeg deres vinkel på det. Det er noget Magasinet Arbejdsmiljø var med på en andet at være til møde kun med andre temadag og spurgte nogle af deltagerne ledere. Og jeg synes, dagen gav masser at om deres erfaringer med stress, og hvad arbejde videre med i forhold til en stress- de fik ud af temadagen. politik. 8 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

9 Rita Petersen, pædagog, bofællesskab for fysisk og psykisk handicsappede Kirsten Spøer, sundhedsvejleder, Sundhedsafdelingen Sara Nielsen, udviklingskonsulent, Kultur- og Borgerservice Hvilke erfaringer har du med stress? Jeg har selv været sygemeldt på grund af stress. Jeg sagde nok ja til alt for meget og sagde fra til de forkerte ting. Den institution, jeg arbejder på, var oprindeligt i amtet, så overgik den til regionen og derefter til kommunen. Og hver gang var der nye pc-systemer, der skulle læres, nye dagbogssystemer osv. Der kommer flere og flere krav om dokumentation i hverdagen uden at der er kommet flere ressourcer til. Heldigvis har min arbejdsplads været meget åben og parat til at hjælpe mig. Hvad fik du ud af temadagen? Jeg synes, det var en rigtig god dag. Især kunne jeg bruge beskrivelserne af, hvad stress er, og hvilke symptomer det kan give. Og konkret hvordan man kan træne sig selv. Hvilke erfaringer har du med stress? Jeg har selv prøvet at have stress. Sammenlægningen var medvirkende, men også det, at der ikke var nogen til at lære mig op, da jeg startede i jobbet. Kommunen har taget godt hånd om mig: Jeg havde ikke lyst til at blive sygemeldt, så jeg fik mulighed for at gå ned i tid i fire måneder og få samtaler med trivselskonsulenten og med en NLP-konsulent. Hvis det var sket på nogle af mine andre arbejdspladser, var jeg nok endt med en sygemelding. Hvad fik du ud af temadagen? Jeg har fået viden om, hvordan stress virker fysiologisk, og hvad det gør ved kroppen. Jeg har fået nogle værktøjer, som jeg kan bruge både i forhold til mig selv og til kolleger og omgangskreds. Og viden om de signaler, man skal være opmærksom på, så man kan tage det i opløbet. Hvilke erfaringer har du med stress? Det er meget relevant i forbindelse med mit arbejde som lean-konsulent, hvor jeg blandt andet har været med til at gennemføre et lean-projekt i sygedagpenge. Her var vi opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have fokus på trivsel undervejs. Lean er jo en kæmpe forandringsproces, og forandringer kan nemt give stress. Hvad fik du ud af temadagen? Jeg fik god viden om, hvilke ting der stresser, og hvordan det giver sig udslag også fysiologisk. Jeg tror, det betyder, at vi begynder at tale mere om det, og at alle bliver mere opmærksomme på hinanden. Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 9

10 Succes med at mindske volden Voldelige episoder er hverdagskost på mange institutioner. Det præger medarbejdernes hverdag og kan være en stor belastning. Men på Udviklingscenteret Spurvetoften er det lykkedes at mindske volden, fordi man aktivt har arbejdet med medarbejdernes trivsel.

11 Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen Det kan lade sig gøre at mindske volden. Det viser indsatsen på Udviklingscenteret Spurvetoften i Brejning. Her har man valgt at sætte ind på to fronter at uddanne medarbejderne fagligt til opgaven og at udvikle en kultur, hvor kolleger taler åbent om episoderne og bruger hinanden til sparring og til at læsse af på. Spurvetoften har således målrettet arbejdet med at udvikle medarbejdernes faglighed efter devisen: Jo større indsigt strerede, kan de reagere ved at blive voldsomme enten over for sig selv eller andre. Her gælder det om at forstå og forudsige, hvad der skal til, for at den enkelte føler sig tryg. Det er et større detektivarbejde, hvor medarbejderne skal være kreative og finde på nye løsninger: En beboer, der ikke bryder sig om fysisk kontakt, er hurtigere at klæde på, hvis tøjet er løst og uden knapper. En anden beboer kan langsomt vænne sig til at få børstet tænder, når man tager et lille område velser alvorligt, understreger pædagog Pia Bay. Følordning og mentorer En følordning skal sikre, at nye medarbejdere bliver oplært af mere erfarne medarbejdere og ikke bare bliver kastet uforberedt ud i opgaverne. Nye medarbejdere følger en erfaren medarbejder, og derefter er der omvendte føldage, hvor den erfarne medarbejder følger den uerfarne kollega og giver gode medarbejderne har i beboernes handicap, hver dag. Og en tredje beboer trives bedst råd om, hvad der skal til for at forebygge desto nemmere er det at undgå, at de bli- med at få sit program for dagen præsente- udadreagerende adfærd, fortæller Pia ver frustrerede og reagerer voldsomt. ret som billeder. Fenger. Det er lykkedes at mindske volden betydeligt. Og de voldelige episoder Taler åbent Desuden har Spurvetoften en mentorordning. Nye medarbejdere får tilknyttet fylder i dag mindre i medarbejdernes Medarbejderne på Spurvetoften tager en erfaren kollega som mentor det første bevidsthed. ansvar for hinandens trivsel. Alle medar- halve år. De holder konferencetimer og Med den faglige viden, vi har, kan vi bejdere har en kontaktperson, de selv har taler om, hvad der fungerer godt, og hvad bevæge os ud og ind af situationerne og udpeget. En person, der skal være særlig der undrer den nye medarbejder ved den reflektere over dem. Vi ser på beboerne opmærksom på ens trivsel, opsøgende, måde, de arbejder på. på en helt anden måde og har fået en hvis der er behov for dialog, og skal yde Det er utroligt givende. De nye med- bedre forståelse af, hvad det er, der sker, psykisk førstehjælp, når der er behov arbejdere får noget kultur med sig. Det er fortæller afdelingsleder Pia Fenger. for det. en måde at få formidlet den tavse viden Reagerer voldsomt Desuden er der fokus på åbenhed om de vanskelige situationer, medarbejderne videre på. Og så skaber det udvikling, når der bliver stillet spørgsmål ved, hvorfor vi Beboerne på Spurvetoften er svært han- oplever, hvilket gør dem nemmere at gør sådan og sådan, fortæller Pia Bay. dicappede mennesker med autisme, der bære. mentalt befinder sig på et tidligt udvik- Når man som medarbejder kommer lingsstadie og derfor ikke har lært at ud for en ubehagelig episode, er det utro- tale. De har ofte vanskeligt ved kontakt lig vigtigt, at vi kan tale åbent om det, så til andre mennesker og føler sig trygge man ikke går hjem med noget på skuld- i helt faste, forudsigelige rammer. Hvis rene. Vi er alle sammen omsorgspersoner beboerne bliver bange, utrygge eller fru- for hinanden. Og vi tager hinandens ople- Spurvetoften i Vejle Kommune Spurvetoften er et døgntilbud for mennesker med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser. Spurvetoften har 34 beboere i alderen år fordelt i seks huse. Der er ca. 90 fastansatte medarbejdere. Det er hen over nogle år lykkedes at mindske antallet af fastholdelser af beboere meget betydeligt. Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 11

12 Trivsel kræver fælles indsats Tekst: Pia Bundgaard Hansen Illustration: Lars Andersen Trivsel på arbejdspladsen handler ifølge eksperter i høj grad om, at alle lige fra den enkelte medarbejder til hele organisationen tager et ansvar. Det kræver en samlet indsats og en synlig ledelse, der sikrer trivsel både for medarbejderne og for lederen selv. Det kræver en fælles indsats at skabe trivsel. Hvis alle er opmærksomme på at styrke trivslen, har man ifølge forskere et godt udgangspunkt for at sikre glade medarbejdere, øge kvaliteten i det daglige arbejde og nedbringe sygefraværet. Det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal tage fat. Ifølge erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen og arbejds- og organisationspsykolog Michael Martini Jørgensen er det såkaldte IGLO-princip et godt værktøj, som alle på arbejdspladsen kan få gavn af. IGLO står for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation. Det centrale for IGLO er, at alle fire niveauer skal spille sammen, for det nytter ikke, at lederne kæmper for trivsel, hvis organisationen trækker i en anden retning. Eller at medarbejderne holder trivselsmøder, hvis lederen mener, det er spild af tid. 12 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

13 Det styrker jo ikke trivslen, hvis lederen den ene dag taler om gode rollemodeller for næste dag at styrte forvildet og stresset rundt på morgenmødet. Michael Munch-Hansen, erhvervspsykolog En vigtig pointe i IGLO-princippet er, at lederen har en central rolle og er bevidst om den. Det styrker jo ikke trivslen, hvis lederen den ene dag taler om gode rollemodeller for næste dag at styrte forvildet og stresset rundt på morgenmødet. Lederen skal være bevidst om sin egen ledelsesstil og være god til at kommunikere med medarbejderne, forklarer Michael Munch-Hansen, der har udviklet IGLO-princippet sammen med Michael Martini Jørgensen. MUS-samtalen central Lederen kan bruge IGLO-princippet til at skabe bevidsthed om ansvaret og sikre trivslen hos den enkelte medarbejder. Lederen skal være opmærksom på medarbejdernes forskelligheder. Et fint sted at lære medarbejdernes ønsker, styrker og svagheder at kende er den obligatoriske MUS-samtale. Det er også her, at lederen kan tage temperaturen på klimaet i den enkelte afdeling og finde ud af, om medarbejderne trives, siger Michael Martini Jørgensen. Men medarbejderen bør, ifølge psykologerne, også tage ansvar og ikke bare læne sig tilbage og vente på lederens initiativ. MUS giver den enkelte medarbejder mulighed for at tage ansvar. For det er her, man kan ytre sine ønsker og gøre sig selv og sin leder bevidst om, hvad man kan gøre for at bidrage til den daglige trivsel på arbejdspladsen, fortæller Michael Munch-Hansen. Fælles kultur i gruppen Næste niveau i IGLO handler om grupper. Udfordringen er at udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan opgaverne skal håndteres og skabe en fælles kultur. Forventer kollegerne for eksempel, at man tjekker sin mail flere gange om dagen, når man er på kursus? Eller er det o.k. at kræve, at kollegaen tjekker sin mail kl ? Hvis der ikke er skabt et fælles grundlag, kan gruppen hurtigt køre af sporet. Forventninger til samarbejdet skal være afstemt. Overordnet set er det lederens ansvar, at grupperne fungerer, men ifølge Michael Martini Jørgensen og Michael Munch-Hansen er trivsel baseret på, at alle tager et ansvar. Derfor spiller det enkelte gruppemedlem også en rolle, når forventningerne skal afstemmes. En god leder lytter Lederen skal, ifølge psykologerne, være opmærksom på sin egen ledelsesstil og være en god kommunikator, som samler medarbejderne. En god leder lytter og inspirerer sine medarbejdere. På organisationsniveauet handler det ifølge IGLO-princippet om, at den øverste ledelse udstikker nogle gode rammer og visioner for arbejdspladsen, så man får skabt en kultur, hvor medarbejdere og ledere har noget at arbejde hen imod. Læs mere om IGLO i bogen Teamledelse med det rette twist, af Michael Munch-Hansen, Michael Martini Jørgensen og Karina Nielsen. Du kan også læse mere om trivselsarbejdet i publikationen Gode trivselsprocesser udgivet af Videncenter for Arbejdsmiljø. Den kan købes i eller downloades på NDIVIDNIVEAU RUPPENIVEAU EDELSESNIVEAU RGANISATIONSNIVEAU Hele arbejdspladsen skal tage aktivt del i trivselsarbejdet fra den enkelte medarbejder til topledelsen. Iglo-princippet er udviklet af erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen og arbejds- og organisa tionspsykolog Michael Martini Jørgensen. Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 13

14 Trivselsmåling som afsæt for dialog Vejle Kommune tager temperaturen på trivslen blandt alle kommunens ansatte. Resultaterne ligger klar til december. Undersøgelsens resultater skal bruges som afsæt til dialog på den enkelte arbejdsplads om trivslen og ledelsesformen. Evaluering af lederne er et vigtigt punkt i undersøgelsen, fordi lederne spiller en vigtig rolle for, om medarbejderne trives. Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne medarbejdernes og lederens tilbagemelding på trivslen. Samtidig har kommunen valgt en undersøgelsesform, der gør det muligt at sammenligne svarene i Vejle Kommune med andre offentlige og private arbejdspladser. Når resultaterne af trivselsundersøgelsen ligger klar til december, vil de blive drøftet i kommunens MED-udvalg, som skal beslutte, hvilke indsatser der er brug for. Det er meningen, at trivselsundersøgelsen skal gentages hvert 2. eller 3. år, så kommunen på lang sigt kan følge udviklingen i medarbejdernes trivsel. Fakta om Vejle Kommune Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev den nuværende Vejle Kommune lagt sammen med Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle Kommuner samt Grejs Sogn. Vejle Kommune har i dag ca indbyggere og er landets 6.-største kommune. Kommunen har ca ansatte. Næsten dobbelt så mange som før kommunesammenlægningen. Vejle Kommunes værdier Antallet af medarbejdere blev næsten fordoblet ved kommunesammenlægningen. For at have et fælles ståsted at arbejde ud fra valgte man at udvikle et fælles værdigrundlag for den nye kommune. Alle institutioner i kommunen blev spurgt, hvilke værdier de mente skulle med over i den nye kommune. Resultatet blev Vejle Kommunes fem personalepolitiske værdier, nemlig: Anerkendelse Sig det Frie rammer Synergi og netværk Brug forskelligheden Jobcentret træner Jobcentret i Vejle Kommune har kørt et projekt om fysisk velvære, sundhedsprofiler og træning inden for og uden for murene. Rigtig mange af medarbejderne har fået lavet en sundhedsprofil. Desuden er der indført Pilates to gange om ugen på arbejdspladsen, og alle medarbejdere har mulighed for at træne i et træningscenter. Sundheden og trivslen har fået et pift, og der er høj motivation. 14 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

15 Husk at sige godmorgen og farvel! En dag oplevede medarbejderne i Sundhedsafdelingen i Vejle Kommune, at en af deres kolleger gik rundt og gav hånd fredag eftermiddag og ønskede alle en rigtig god weekend. Det var med til at skærpe deres opmærksomhed på måden at hilse på hinanden på. På en temadag blev der sat fokus på, hvor vigtigt det er at få sagt godmorgen, goddag og farvel til sine kolleger på den fede måde. Siden har afdelingen arbejdet med godmorgen-øvelser. Belønning til dem, der kommer på arbejde Døgninstitutionen Tinghøj for psykisk syge besluttede at prøve noget nyt for at mindske fraværet. I 2007 satte man derfor særligt fokus på de medarbejdere, der kom på arbejde. Hver måned honorerede institutionen de afdelinger, hvor der var 100 pct. fremmøde, med 500 kr., der som regel blev brugt til sociale aktiviteter. I nogle afdelinger gik der sport i det, men det er vanskeligt at se, om det har givet mindre fravær på den lange bane. Temadag om den gode arbejdsplads Ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter fra Voksenservice i Vejle Kommune har brugt en temadag på at udveksle erfaringer om den gode arbejdsplads, arbejdsmiljø, trivsel og indsatser for at nedbringe sygefraværet. Nogle af centrene er langt i arbejdet med arbejdsmiljø, og andre er ikke særlig langt. Efter oplæg fra tre af centrene blev der afholdt en markedsplads, hvor deltagerne kunne melde sig på det tema, de syntes var mest relevant. Dagen sluttede af med en opsamling på drøftelserne i de forskellige workshopper. Vil være Danmarks bedste Danmarks bedste borgerbetjening. Det er målet for Seniorrådgivning og Visitation under Vejle Kommune, og for at blive det arbejdes der med fælles kultur og værdigrundlag. Alle medarbejdere er involveret i projektet, der bygger på en anerkendende tilgang. Medarbejderne arbejder blandt andet i grupper med temaer som arbejdsliv: prioritering/kompromis, ligeværdighed og den gode myndighedsrolle. Projektet, som startede i slutningen af 2007, kører til begyndelsen af Vejle Kommune og Naturgas Midt-Nord/Kortcenter.dk Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 15

16 Menneskelighed, omsorg og girafsprog Ældreplejen er presset af nedskæringer, sygefravær og mangel på medarbejdere. Nogle steder trives medarbejderne alligevel. Her er tre eksempler fra Vejle Kommune. Plejecentret Lindegården: Menneskelighed er det vigtigste Fælles værdier og anerkendelse løfter arbejdsglæden på plejecentret Lindegården. Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen Plejecentret Lindegården har valgt at arbejde efter modellen Eden Alternative, som er udviklet af en amerikansk læge. Kort fortalt handler det om at sætte mennesket i centrum: Medarbejderne møder beboerne som mennesker frem for som demente plejehjemsbeboere. Også ledere og medarbejdere møder først og fremmest hinanden som mennesker. Det kan lyde banalt, men det har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Der ligger det i det, at vi møder hinan- så meget overskud, gælder det om at kunne rumme hende alligevel. Vi er her for hinanden og for beboerne som mennesker, siger en sygehjælper, som gerne vil være anonym. Vi kalder hende Lise Jensen. Lederne får det bedste frem I sine 30 år i faget har Lise Jensen ikke oplevet en arbejdsplads, hvor hun følte sig så godt tilpas. Jeg har aldrig haft en arbejdsplads, der tilgodeså personalet så meget. Vi har at se, hvad man er god til, og henter det bedste frem i den enkelte. Det kan være, lederne giver rundstykker en morgen, eller der står en skål med chokolade og et Tak, fordi I er så gode. Ifølge Lise Jensen betyder den anerkendelse, at medarbejderne virkelig yder deres bedste, meget. Det er ikke bare et arbejde, der skal overstås, siger hun. Frihedsgrader den lige der, hvor vi er. Hvis en kollega for stor indflydelse på vores eget arbejde, vi I praksis betyder værdierne, at medar- eksempel ikke ser så glad ud eller ikke har bliver anerkendt, og lederne er dygtige til bejderne har store frihedsgrader i deres Ældrecentret Højager: Af med frustrationerne På ældrecentret Højager i Jelling har medarbejderne lært at sige fra. Og det giver et bedre arbejdsmiljø. Tekst: Anne Tortzen Væk med brok i krogene! Når medarbejderne lærer at sige fra og komme af med deres frustrationer uden at såre hinanden, giver det et bedre arbejdsmiljø. Det er erfaringen på ældrecentret Højager i Jelling, hvor lederen Anna Laurberg ringspartner for medarbejdere, der for eksempel går og er frustrerede over en kollegas vane, men ikke kan få det sagt. Og alle møder starter med en runde, hvor medarbejderne siger, hvordan de har det fagligt, kollegialt og med de arbejdsopga- Og lederen har holdt oplæg om den svære samtale. Alt sammen for at komme brok i krogene til livs og give medarbejderne mulighed for at komme frem med deres ønsker og behov på rette tid og sted og til rette vedkommende. Det giver en bedre gennem en årrække har haft fokus på at ver, de har. stemning på arbejdspladsen. udvikle medarbejdernes kommunikationsfærdigheder. Nogle af medarbejderne har lært girafsprog, dvs. at formulere sig på en Web-tv: Mød en medarbejder fra ældrecentret Højager på Anna Laurberg tilbyder sig som spar- måde, der tager hensyn til modtageren. 16 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

17 Beboerne på plejecentret Lindegården må gerne have kæledyr. For øjeblikket bor der både en hund og to katte. Gode råd til andre Souschef Inge Meier Thode og medarbejder Lise Jensen fra Plejecentret Lindegården har disse råd til andre arbejdspladser: For souschef på plejecentret Lindegården, Inge Meier Thode, er det vigtigt at give plads til, at medarbejderne selv tager initiativer. Sørg for at have nogle værdier og lev efter dem. Hold fokus på det, der lykkes. Som ledelse skal man have øje for medarbejdernes stærke sider. Personalepleje kan man ikke få for meget af. Medarbejderne skal have mulighed for at tanke op. arbejde. For eksempel er de selv med til at planlægge deres vagter og kan altid få en dag fri med kort varsel, hvis de har behov for det. Vi forsøger at give plads til, at medarbejderne selv kan tage initiativer. De må gerne være lidt skøre. Det kræver spontanitet at være med til at give beboerne en god dag, fortæller plejecentrets souschef, Inge Meier Thode. Hun understreger, at det er afgørende at holde fast i værdierne, også når hverdagen er presset for eksempel på grund af sygdom: Vi vil have, at beboerne skal være i centrum. Og jo færre vi er på arbejde, jo sjovere skal det være. Så må vi sortere i opgaverne i stedet for at løbe stærkere, understreger souschefen. For Lise Jensen er det netop noget af det vanskeligste: Vi har den tilgang, at vi skal have det bedste ud af det, der er. Også når vi mangler hænder. Det synes jeg er rigtig svært for eksempel at springe et bad over. Der skal vi hele tiden tænke på, hvad beboeren selv ville prioritere. Redaktionen kender Lise Jensens rigtige identitet. Plejecentret Holmegården: En omsorgsfuld leder Når lederen viser omsorg for sine medarbejdere, falder antallet af sygedage. Tekst: Anne Tortzen Det er erfaringen på plejecenter Holmegården i Vejle, hvor lederen, Hanne Lise Hansen, har indført den praksis, at medarbejderne skal melde sig syg direkte til hende. Så sørger hun også for at finde en afløser eller flytte rundt på opgaverne. en del af sygefraværet væk især fredagsmandagssyge. Lederens ønske om at få sygemeldingerne direkte er ikke udtryk for mistillid, men for omsorg for medarbejderne. Og det sætter medarbejderne, ifølge På eksempel af på arbejdsglæden, at det ikke giver kollegerne problemer, hvis man har barns første sygedag. Web-tv: Mød en medarbejder fra plejecentret Holmegården på Ifølge Hanne Lise Hansen tænker med- Job, som er et internt blad i Vejle Kom- arbejderne sig om en ekstra gang, når de mune, pris på. For det giver mulighed for skal ringe til deres leder for at melde sig at få talt om mange ting, som man måske syg. Den nye praksis har da også skåret ellers ikke ville få talt om. Det smitter for Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 17

18 5 skarpe til trivselskonsulenten Hanne Kirstein er trivselskonsulent i Vejle Kommune og har arbejdet med trivsel og sundhed i kommunen i fem år. Hun er en del af Team Arbejdsmiljø og Trivsel i Kommunens sundhedsafdeling. Tekst: Anne Tortzen Foto: Søren Svendsen Hvad laver du som trivselskonsulent? For tiden afholder jeg blandt andet temadage om stress for ledere og medarbejdere i samarbejde med en ekstern konsulent. Og så bruger jeg meget af min tid på samtaler med medarbejdere, som er overbelastede. Det kan være regulær stress eller det kan være én, der har behov for at afklare sin situation. For mig er det ligegyldigt, hvor problemet stammer fra. Det afgørende er, at det har at det har en effekt. Og jeg ved fra de medarbejdere, jeg møder, at stress-temadagene har en betydning. De er medvirkende til, at medarbejderne tager ting op på arbejdspladsen, og at de bliver mere opmærksomme på tegn hos sig selv og hos kollegerne. Hvad er den største udfordring? Trivsel er noget, der skal arbejdes løbende med. Vi skal hele tiden forholde os til det niveau af pres, niveauer samtidig. Det rykker, når man både har tilbud til den enkelte medarbejder, til grupper af medarbejdere i form af temadage og så samtidig sætter ind på det organisatoriske niveau ved at udarbejde retningslinjer om stress på arbejdspladserne. betydning for arbejdet. vi udsætter medarbejdere og Hvordan arbejder Vejle Kommune med trivsel? ledere for. Og så er der nogle særlige udfordringer for eksempel på ældreområdet, hvor der lige nu Vi satser på at forebygge. Tanken bag er en sparerunde i gang. I sådan en vores stressindsats er, at med temadage situation er det en stor udfordring at kan vi klæde medarbejdere og ledere på til bevare trivslen. at håndtere situationen, hvis den opstår og ikke mindst forebygge ved at diskutere Hvad er dit råd til andre? det på arbejdspladsen. Det er min erfaring, at I forbindelse med fusionen har vi satset det er en god idé at meget på kompetenceudvikling af med- sætte fokus på et arbejderne, og vi har tilbudt coaching til bestemt tema, for medarbejdere og ledere i forbindelse med eksempel stress. forandringer. Og så sætte en Hele indsatsen bygger på, at det er de sammenhæn- lokale ledere, der har ansvaret for at bære gende ind- det igennem på den enkelte arbejdsplads. sats i gang Hvilken forskel gør dit arbejde? på flere Desværre er det jo nærmest umuligt at måle, hvilken forskel indsatsen gør på sådan et blødt område. Men jeg tror på, 18 Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg

19 Læs på arbejdsmiljoviden.dk: Sådan arbejder de med trivsel i Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune. Det er rart at følge tingene til dørs Større indflydelse på arbej- grad af selvforvaltning. først omkring chefen, og det spørgsmål om for eksem- det. Og større trivsel og Målet er en kortere arbejds- er medarbejderne selv, der pel energi, klima og moral i arbejdsglæde hos medarbej- gang, som giver bedre og fremlægger sager for de poli- teamet, som bruges til at tage derne. Det er resultatet af, at hurtigere beslutninger. tiske udvalg. en snak om klimaet i teamet Natur- og Miljøforvaltningen Teamene er sammensat af Hver tredje måned udfyl- og få eventuelle konflikter op i Vejle Kommune har indført 6-12 medarbejdere med for- der medarbejderne i de selv- til overfladen. en helt ny organisation base- skellige kompetencer. Deres forvaltende team desuden en ret på team med en udstrakt faglige afgørelser skal ikke såkaldt perfekt måling med Læs hele artiklen på Lean gav arbejdsglæden tilbage Et lean-projekt har betydet, at medarbejderne på Sygedagpengekontoret i Vejle Kommune ikke længere sidder med hver deres sagsbunker. Nu arbejder de som et team og arbejdsglæden er tilbage. Tekst: Anne Tortzen Sagsbunkerne på Sygedagpengekontoret hobede sig op på skrivebordene, og medarbejdernes arbejdsglæde var i bund. Mængden af sager bare voksede og voksede, uden at der kom flere hænder til at behandle dem. Og samtidig Alle personlige og telefoniske henvendelser er samlet i modtagelses-/visitationsenheden. Et af problemerne med den gamle organisering var alle de afbrydelser, man var udsat for på en dag. Nu har vi samlet siden vi startede projektet, fortæller Lone Lisby. Sygedagpengekontoret behandler samme antal sager som før. Antallet af medarbejdere er også det samme, men sagsbehandlingstiden er reduceret med betød sammenlægningen af fem kommu- telefonbetjeningen, så de medarbejdere, flere uger. ner, at medarbejdere fra fem forskellige der sidder med sager, ikke bliver forstyr- kulturer skulle arbejde sammen. ret hele tiden, fortæller Lone Lisby. Vi forsøgte med alt muligt. For eksem- Og der ligger ikke længere bunker af pel lavede vi standarder for sagsbehandlin- sager på medarbejdernes skriveborde. Nu gen og forsøgte med telefonfri dage, men det var ikke nok. Lige meget hvor stærkt vi løb, var det op ad bakke i modvind, fortæller faglig koordinator Lone Lisby. Slut med afbrydelser Derfor valgte afdelingen at sætte et lean- er der indført en styringsreol, hvor alle indkommende sager kommer ind og bliver fordelt og prioriteret. Medarbejderne indgår i et vagtskema, hvor de hver dag er på en bestemt opgave. Og alle prøver alle funktioner i en dag ad gangen. Det er blevet en fælles opgave at få Om lean Lean er opfundet som begreb af forskerne Jim Womack og Daniel Jones og beskrevet af dem i bogen Lean Thinking fra Med lean forsøger man at opnå følgende: projekt i gang (se boks). Alle forslag til at ændre arbejdsgangene kom fra medarbejderne selv. Det har betydet ændringer, som giver medarbejderne bedre mulighed for fordybelse og dermed større effektivitet. Lige meget hvor stærkt vi løb, var det op ad bakke i modvind. Lone Lisby, faglig koordinator på Sygedagpengekontoret i Vejle Kommune behandlet sagerne. Vi er blevet til et team, som prioriterer sammen og sætter ind der, hvor det sander til. Vi har fået skabt en vifølelse, siger Lone Lisby. Arbejdsglæden tilbage De nye arbejdsgange har betydet, at medarbejderne har fået arbejdsglæden tilbage: Vi har lavet trivselsmålinger løbende, og vi kan se, at trivslen er steget støt, Kortere sags- og ordrebehandlingstid. Overblik over administrative opgaver. Orden og systematik i fælles arkiver. Mere jævn arbejdsbelastning bedre fordeling af opgaverne. Fundamentet for en forbedringskultur, der sikrer de fortsatte gevinster. Magasinet Arbejdsmiljø Tillæg 19

20 Stress rammer individuelt Men skal løses i fællesskab Det, der er stressende for den ene, er måske ikke stressende for den anden. Stress opleves individuelt. Men alle på arbejdspladsen både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere har et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Odder kommune 1. februar 2010

Odder kommune 1. februar 2010 Odder kommune 1. februar 2010 Fra Stress til trivsel - Hvordan kommer vi fra retningslinjer til handling Jette Vangslev Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder

Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder Furesø Kommune - Lederseminar Tilbud og muligheder Hvordan kan I bruge os til at komme videre med trivselsarbejdet? Rikki Hørsted Leder af rejseholdet Agenda Videncentrets tilbud Generel indsats Styrket

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen

Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen Skab gode forandringer! Et godt psykisk arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen Arbejdsmiljødage 25. marts 2015 Nis Kjær, Rejseholdet, Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Indhold: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress 10 En fælles indsats 12 Hvad gør

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Fra stress til trivsel et fælles ansvar

Fra stress til trivsel et fælles ansvar Fra stress til trivsel et fælles ansvar v/kirsten Elkjær Schrøder, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Temadag om MTU2009- benchmarking

Temadag om MTU2009- benchmarking Temadag om MTU2009- benchmarking Introduktion til metoder og værktøjer til opfølgning på MTU ESB-netværket, 6. oktober 2009 Sidsel Westi Kragh, Rejseholdet Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Fra stress til trivsel et fælles ansvar

Fra stress til trivsel et fælles ansvar Fra stress til trivsel et fælles ansvar v/kirsten Elkjær Schrøder, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Erfarne lærere giver starthjælp

Erfarne lærere giver starthjælp Maria Pedersen fortæller sin mentor Tony Todberg om sine oplevelser som lærer. Foto: Rasmus Skovbo Erfarne lærere giver starthjælp Mentorordninger får nyuddannede lærere til at føle sig velkomne i folkeskolen

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere