BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering
|
|
- Birgit Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Introduktion 2 2 Affaldsmængder 5 3 Økonomi 8 4 Miljø 16 5 Om BEATE 19 1 / 19
2 1 Introduktion Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 212. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 28 og 29, og som fra 21 var obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 41 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 41 anlæg er 38 offentligt ejet 1. Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE Offentligt ejede deponeringsanlæg (I/S og A/S) Offentligt ejede specialdeponeringsanlæg (jord) Privatejede specialdeponeringsanlæg Siden implementeringen af EU s deponeringsdirektiv er der sket en stor reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler- Derfor er der i dag kun 41 anlæg i drift. 1 Dvs. offentligt ejet A/S, kommunalt ejet eller fælleskommunalt ejet (I/S) 2/19
3 Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget frem til udgangen af hhv. 213, 218 og 224. Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons KMC Nordhavn Køge Jorddepot v. Køge Kommune Kalvebod Miljøcenter, Depot Syd for forurenet jord Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland - Deponi Støvsøen Odense Nord Miljøcenter Vattenfall A/S - Nordjyllandsværkets Refa Miljøcenter Gerringe Reno Djurs Refa Miljøcenter Hasselø Nor Horsens Deponeringsanlæg AffaldPlus - Faxe Miljøanlæg Audebo Affaldsdeponi Tønder deponi Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S AV Miljø Klintholm Fredericia Kommunes Deponi Affaldscenter Skaarup Lynettefællesskabet I/S, Slamaskedeponi Skibstrup Affaldscenter (Helsingør Affald A/S) Randers Affaldsterminal Spildevandscenter Avedøre Askedepot Miljøanlæg Ravnshøj Arwos Deponi A/S Kalvebod Miljøcenter, Depot nord for særligt Reno-Nords Losseplads AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg Feltengård Losseplads Måde Deponi, Deponi Syd I/S Toelt Losseplads Affaldscenter Harpesdal Skodsbøl Losseplads Miljøanlæg Stadevej Kaastrup Losseplads Renovest Cheminova A/S, Specialdepot Skovsted Losseplads BOFAs kontrollerede losseplads Miljøanlæg Rønnovsdal Miljøanlæg Trynbakke Hvad er anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før Kapacitet i tons Hvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem og Kapacitet i tons Hvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem og Kapacitet i tons 3/19
4 Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Danmark. Fra en kapacitet på,1 til 12,5 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode. Desuden er der meget store regionale forskelle samt forskelle i kapacitet for affaldsklasserne til deponering: inert, mineralsk, blandet, farligt affald. I visse regioner i Danmark vil der i de kommende år blive problemer med kapaciteten, og affaldet må forventes at skulle transporteres over længere afstande. I Ressourcestrategiens 2 bilag 3 er deponeringskapaciteten beregnet for henholdsvis perioden 1. januar 213 til 31. december 218 og for perioden 1. januar 219 til 31. december 224 og fordelt på de 5 regioner. Data bygger på rapporten Deponeringskapaciteten i Danmark , og der er indregnet Ressourcestrategiens initiativer vedr. bygge- og anlægsaffald, som samlet set betyder en øget mængde affald til deponering. Formålet er at samlet set at sikre miljøet og en bedre kvalitet i genanvendelsen af blandt andet bygge- og anlægsaffald, som indeholder miljøfremmede stoffer og PCB. For shredderaffaldet vedkommende har man en forhåbning om, at aftalen om vækstpakken og de nye afgiftsregler vil medføre et øget incitament til at genanvende shredderaffald herunder muligheden for at nyttiggøre tidligere deponeret shredderaffald. Det vurderes, at op mod 6% af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes, men at dette vil ske gradvist. Målet er, at der skal ske en øget udsortering af ressourcer herunder metaller samt en forbrænding med energiudnyttelse, og fremadrettet skal mindre mængder deponeres fremadrettet. Kommuner og affaldsselskaber vil i 214 indarbejde ressourcestrategiens tiltag og i god tid etablere den fornødne deponeringskapacitet, hvis der måtte bliver behov for det. Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark. 2 Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering Høringsudkast, november Deponeringskapaciteten i Danmark , RenoSam, oktober /19
5 Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 212 Privatejet Offentligt ejet A/S Kommunalt ejet Fælles kommunalt ejet (I/S) Siden 1991 har det været politikken 4, at det som udgangspunkt alene har været offentlige myndigheder, der kan eje nye deponeringsanlæg. Dette omfatter også arealmæssige udvidelser af bestående anlæg. Der har dog været mulighed for, at en privatejet virksomhed kunne få godkendelse til at etablere og drive eget deponeringsanlæg til at bortskaffe virksomhedens eget affald. Begrundelsen for det offentlige ejerskab er, at der efter deponeringens ophør fortsat kan være en potentiel forureningstrussel, og at fortsat kontrol m.v. kun kan sikres ved, at en offentlig myndighed står for driften. Det fremgår også af figuren, at langt de fleste deponeringsanlæg i dag enten er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Der er i dag kun få privatejede deponeringsanlæg tilbage i Danmark. 2 Affaldsmængder Deponeringsanlæg kan modtage både blandet, inert, mineralsk og farligt affald, afhængigt af deres godkendelse. 4 Miljøministeriets skrivelse af 27. december 1991 vedrørende lokalisering af lossepladser. (Kystnærhedsskrivelsen) 5/19
6 Mio. ton Figur 4: Mængde deponeret affald (inkl. jord), mio. tons 3,5 3, 2,5 Deponeret affald (inkl. jord) i ton Deponeret affald (eksl. jord) i ton 2, 1,5 1,,5, Note: Indtil 21 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to. Af figur 4 kan man se, at mængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget stabilt siden 28. Til gengæld er mængderne af jord stærkt stigende. Dette kan skyldes udbygningen af hhv. Køge Havn, Nordhavnen samt udbygningen af Københavns Metro. Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Mineralsk inkl. Inert Farligt Blandet Forurenet jord Ren jord Jord (21) 6/19
7 Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i 212 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men det er typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun enkelte anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier. Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 212 (ekskl. havbundsmateriale) Affaldsklasser Antal tons Andel Mineralsk (inkl. Inert) % Farligt % Blandet 27. 9% Forurenet jord % Ren jord % Total % Note: Tallene er afrundede til hele 1. tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald. 9% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter. Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. Forurenet jord udgør 54% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør 27% af den deponerede (modtagne) mængde, hvoraf hovedparten bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetablering. Inert affald udgør kun ca.,2% af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive behandlet under mineralsk affald, som udgør 5% af de samlede mængder i 212. Endelig blev der i 212 deponeret 5% farligt affald, primært i form af shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af fx biler m.m., når de genanvendelige metaller er sorteret fra. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at stille krav til behandlingen og finde alternative behandlingsmetoder til shredderaffald et arbejde, der forventes at være afsluttet inden for de kommende år. Der er sket et fald i de deponerede mængder af farligt affald fra 21 til 212, idet eksporten er øget. Mængderne må forventes at falde drastisk i de kommende år som følge af ovennævnte initiativer vedr. shredderaffald. Der er stor variation mht., hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser. 2 anlæg modtog tons affald i 212, hvilket der er taget højde for i det følgende økonomiafsnit. Hele 28 af de 41 anlæg har deponeret mindre end 1. tons blandet affald i 212. Kun 2 af de 5 deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage farligt affald, har modtaget mere end 2. tons farligt affald i 212. Kun 1 anlæg har modtaget mere end 2. tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 3 specialde- 7/19
8 Mio. kr. poter, som bidrager med næsten hele den deponerede mængde i Økonomi Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på ikke-farligt affald på 475 kr.) for deponeret affald for I 21 var affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår takstindtægter ved ren jord for 21 ikke af figuren. Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Ren jord Forurenet jord Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de offentligt ejede anlæg. De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3. 8/19
9 Kr. pr. ton Figur 7: Takst pr. ton for forskellige affaldstyper, Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Takst pr. ton, Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Ren jord Forurenet jord Jord Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 212 (årligt gennemsnit). 9/19
10 Kr. per ton Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, Blandet Mineralsk inkl. inert Farligt Forurenet jord Ren jord Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke svares afgift. 3) De privatejede anlæg samt askedeponierne Lynettefællesskabet I/S, Slamaskedeponi og Spildevandscenter Avedøre Askedepot indgår ikke i figur 8 - figur 13. Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk affald og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder. 1/19
11 Takst kr pr. ton Takst kr pr. ton Figur 9: Takster for ren jord, deponeringsanlæg 212 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Ren jord Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten. Figur 1: Takster for forurenet jord ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 212 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Forurenet jord 11/19
12 Takst kr pr. ton Takst kr pr. ton Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 212 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Blandet Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 3 tons blandet affald i 212. Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun deponerer 3 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj. Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 212 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Farligt 12/19
13 Takst kr pr. ton Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 212 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Inert + Mineralsk Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald det gælder dog ikke i alle tilfælde. Variationen mellem anlæggene kan skyldes forskelle i effektivitet men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår, fx fyldhøjde (se figur 15). En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til mandskab og det maskinel, der skal være til rådighed i hele åbningstiden uanset, hvor meget affald, der modtages. Taksten pr. ton vil fx kunne sættes ned, hvis der modtages større mængder affald, eller hvis man gennemfører driftsmæssige tiltag, som kan nedbringe omkostningerne. Takster, der er over gennemsnittet på større anlæg, kan skyldes relativt små affaldsmængder eller høje grundpriser, ligesom der kan have været andre store etablerings- og anlægsomkostninger (membran, bygninger etc.) eller uforudsete udgifter, der kan have en betydning, som fx brand i affalds- og mellemoplag. Miljøomkostninger udgør typisk en mindre del af de samlede driftsomkostninger. De faste omkostninger til afskrivning, finansielle omkostninger og ejendomsskatter afhænger også af anlæggets placering, alder og kapacitet m.m. Sikkerhedsstillelse Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal gennem anlæggets driftsperiode gennem taksten opkræve et beløb til en sikkerhedsstillelse. For offentligt ejede anlæg kan kommunen stille sikkerhed på anfordringsvilkår. Kravet om sikkerhedsstillelse eller bankgaranti retter sig mod de såkaldt forudsigelige omkostninger. Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen. Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil stør- 13/19
14 Kr./ton relsen af omkostningerne afhænge af bl.a. de affaldsmængder, man forventer at modtage pr. år, affaldsklasse og affaldets vægtfylde, deponeringsenhedernes fyldhøjde og den hermed dannede perkolatmængde, omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens varighed m.m. Det er omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg: De vil endvidere afhænge af de anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg. Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 56 kr.) Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen i 212 varierer fra 2 kr. pr. ton til 112 kr. pr. ton med et gennemsnit på 56 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste sikkerhedsstillelse. Det skyldes, at de ikke har de samme krav som traditionelle deponeringsanlæg. I dag er der en begrænset viden om affaldets udvaskningsegenskaber på langt sigt. Derfor er det vanskeligt at estimere efterbehandlingsperioden for de enkelte klasser af deponeringsenheder. Der er iværksat en række projekter på de danske deponeringsanlæg og i Miljøstyrelsen med henblik på at få viden om efterbehandlingsperiodens længde, herunder viden om mulighederne for at gøre efterbehandlingsperioden så kort som mulig. Herudover ser Miljøstyrelsen på, hvordan anlægsejerne kan estimere varigheden af efterbehandlingsperioden. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke belæg for at kunne konkludere, at deponeringsanlæg kan overgå fra aktiv til passiv drift efter 3 år, som er udgangspunktet for fastsættelse af sikkerhedsstillelsen. Affaldets egenskaber kan efter omstændighederne 14/19
15 Meter begrunde, at godkendelsesmyndigheden (eller evt. tilsynsmyndigheden) kan træffe afgørelse om en anden efterbehandlingsperiode end de 3 år. Dansk Affaldsforenings 5 resultater peger på, at efterbehandlingsperioden for blandet, farligt og mineralsk affald burde være væsentlig længere end de 3 år 6. Fyldhøjder Både de mængder, anlæggene modtager pr. år, og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden, når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene sammenholdt med de modtagne affaldsmængder. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 3 meter. Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 12 m) Note: Lynettefællesskabet I/S indgår som det eneste af de 41 anlæg ikke i figuren. Figur 16 illustrerer den positive sammenhæng mellem anlæggenes indtjening fra blandet affald og anlæggenes fyldhøjde. 5 Tidligere RenoSam. 6 Estimation of the Aftercare Period of Danish Landfills RenoSam, maj /19
16 Figur 16: Fyldhøjde på anlæggene og indtjening fra blandet affald Fyldhøjde, m Takst fra blandet affald, mio. kr Figur 16 viser sammenhængen mellem anlæggenes fyldhøjde og taksten for blandet affald i mio. kr. Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald og som har en lille fyldhøjde det gælder dog ikke i alle tilfælde. Anlægsomkostningerne kan typisk minimeres, jo mere affald der kan placeres på en celle, da der ikke så ofte skal anlægsinvesteres herunder etableres ny deponeringskapacitet. 16/19
17 4 Miljø Perkolat Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/ grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles som udgangspunkt al nedbør over et deponeringsanlæg, som har givet anledning til Perkolatdannelse, og perkolatet sendes til behandling på et rensningsanlæg. Til overvågning af et evt. udslip af perkolat, som kan påvirke grundvandskvaliteten eller et vandområde, udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponeringen i den såkaldte efterbehandlingsperiode, som i udgangspunktet er 3 år, medmindre affaldssammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt. Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr skitseret en alternativ indretning af et deponeringsanlæg med passiv rensning og/eller fortynding af perkolat. Den grundlæggende idé er, at perkolatet efter rensning udledes til det omgivende miljø i form af grundvand eller vandområde og her opfylder gældende miljøkrav til grundvand og overfladevand. Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder, alle anlæg Anden måde 8% Recirkulation 13% Rensning på anlægget 32% Rensning uden for anlægget 47% Flere steder i landet er der et ønske om at kunne recirkulere perkolatet, dvs. opsamle og tilbageføre perkolatet til deponeringsanlægget, med det formål at reducere efterbehandlingsperioden og de dermed forbundne omkostninger gennem accelereret udvaskning og recirkulering af perkolat. Der er fordele og ulemper ved metoden, men 17/19
18 der er stor tiltro til, at det virker i praksis, og til, at man fremadrettet kan spare væsentlige udgifter til behandling af perkolat samtidig med, at man forhåbentlig kan nedsætte efterbehandlingsperioden og spare penge på den konto. Omkostningerne til perkolatopsamling og perkolathåndtering er en udgift, som har mærkbar betydning for anlæggenes økonomi. Af de samlede driftsomkostninger i 212 udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 1%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på deponeringsanlæggene, 212 >15% -5% 1%-15% 5-1% Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolatog gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger. Gas Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstedeværelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfor deponeres der i dag kun meget begrænsede mængder organisk affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, som opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af). MST Virksomheders registreringer viser, at der i dag indvindes gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderer, at de kun ud- 18/19
19 nytter 5-6 % 7 eller mindre af den potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at reducere emissioner. I virkemiddelkataloget til Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser fra august 213 er det foreslået, at der stilles krav om, at der etableres særlige biofiltre i overfladen af lossepladser, som omdanner udsivende metan fra lossepladsen til CO2. Det vurderes, at Biocovers vil være relevant på de eksisterende danske deponeringsanlæg, der har en betydende biogasproduktion, og at der kan være en række af de gamle ukontrollerede lossepladser, hvor det ligeledes vil være anvendeligt. I den videre proces skal der træffes politiske beslutninger om, hvilke af forslagene i virkemiddelkataloget, der iværksættes. Branchen arbejder i øjeblikket på at optimere gasanlæggene og dermed sikre en bedre økonomi og emmisionsreduktion bl.a. på enheder med shredderaffald, hvor der er målt og dokumenteret meget høje metankoncentrationer. 5 Om BEATE Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter. Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år 212. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 28 og 29, men som fra 21 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 41 deponeringsanlæg. 7 Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af biocover - DTU miljø, /19
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereDeponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil?
Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? René Møller Rosendal RenoSam René Møller Rosendal RenoSam Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9-10 marts 2010, Vingstedcentret, Bredsten v.
Læs mereDeponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31
Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31 René Møller Rosendal og Niklas Laage-Petersen RenoSam Indholdsfortegnelse BAGGRUND G FRMÅL 3 SAMMENFATNING G KNKLUSINER
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereI forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:
Århus, den 13. september 2004 Kære Mogens Birch Det overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret er, hvorvidt anlæggene på Kalvebod Miljøcenter (KMC) og Prøvestenen drives i overensstemmelse med hvile i
Læs mereReno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi
Reno djurs etablerer nyt affaldsdeponi 2 hensigt Hvem er vi? Reno Djurs I/S er et kommunalt fællesskab, som varetager affaldshåndtering på Djursland. Fællesskabet ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner.
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereStrategiplan 2013 2017. for. Klintholm I/S
Strategiplan 2013 2017 for Klintholm I/S 8. oktober 2013. Strategiplan Nærværende strategiplan er Klintholm I/S s første strategiplan og giver et overblik over de fokusområder vi har valgt at arbejde med
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereBedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource
Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource - anbefalinger og forslag til ændringer af affaldsafgiften så den forfølger miljø- og ressourcemål Bedre miljømæssig udnyttelse
Læs mereKonference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereBilag E. Affaldsbehandling
Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg
Læs mereKommentar/løsningsforslag
Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereFortolkningen af MBL 50
ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK Fortolkningen af MBL 50 DAKOFA den 24. august 2011 Advokat (L) Jacob Brandt Miljøbeskyttelseslovens 50 Stk. 1: Nye anlæg for deponering af
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereVelkommen til Odense Renovation!
Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mereTemadag om bygge og anlægsaffald!.
Temadag om bygge og anlægsaffald!. Middelfart 21. oktober 2014 Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffald fra genbrugspladserne Jacob H. Simonsen Temadag 21. oktober 2014 Middelfart Hvad mener
Læs mereHÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN. NIRAS, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.
Mødereferat HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN Referat af orienteringsmøde vedr. deponeringsanlæg af sediment fra Esbjerg Havn Mødetid Sted: Referent: Mødedeltagere: Bilag: 30. september 2015 NIRAS,
Læs mereINTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET
INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100
Læs mereRanders Affaldsterminal Status vedrørende driften 2012.
Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2012. Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2012 Side
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereMBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014
MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos
Læs mereGenanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis
Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00277 Ref. BEVCH Dato: 3. november 2014
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00277 Ref. BEVCH Dato: 3. november 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Bendsvej Losseplads Bendsvej 14, 8950 Ørsted
Læs mereKøkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
Læs mereMission mulig Da ordbogen blev udvidet
Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01211 Ref. nijol/ Dato: 7. juli 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Affaldscenter Tandskov Tandskovvej 17, 8600
Læs mereForslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark
Trekantområdets Affaldsselskab I/S Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark Analyser og vurderinger af scenarier samt planforslag Del-rapport II Juli 2008
Læs mereTILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013
TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereMARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereContainerhaven Rudersdal Kommune
Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed
Læs mereTil KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald
Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mereAffaldstype EAK kode Kriterier for forbrænding af affaldstypen Dagrenovation og
Kara/Noveren I/S Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00973 Ref. clben/susbe Den 2. oktober 2013 Påbud om vilkårsændring, vilkår B2, liste over affald der må forbrændes i ovn 6 Kara/Noveren
Læs mereDAGSORDEN. Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar. Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads
DAGSORDEN Mødedato: Sted: Indkaldte: Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer 15. maj
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mererenovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi
renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. Ref. ANLHH/ANVED Dato: 23. feb. 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. Ref. ANLHH/ANVED Dato: 23. feb. 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Havbundssedimentdepot - Horsens Havn Virksomhedens adresse Ove Jensens Allé
Læs mereErfaringer med Biocovers i Danmark
Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereBilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse
Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Kopi af Beregning af sikkerhedsstillelse_deponiet_vejlbyvej 40_COWI_26112009.xls Grundlag og forudsætninger 07-12-2009 Til beregning af sikkerhedsstillelse og
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereVi er specialister i at afgifte farligt affald
for a cleaner tomorrow Vi er specialister i at afgifte farligt affald PART OF THE EKOKEM GROUP NORD a/s Lindholmvej 3 DK-5800 Nyborg Kundeservice Tel +45 8031 7100 Fax +45 8031 7300 Mandag til torsdag
Læs mereHøring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse
HØRINGSNOTAT Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 29.06.2015 Side 1 af 5 J.nr. 11.5.11.2/RMR Dansk Affaldsforening Vodroffsvej
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereLFM Forretningsmodel
LFM Forretningsmodel Stor diversitet i grundlaget for og omfanget af Landfill Mining projekter Generel forretningsmodel vurderes at være for usikker eller for omfattende Omkostningsniveauer fra projektet
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereBilag 1. Leverancebeskrivelse
Bilag 1 Leverancebeskrivelse Bilag 1.a Kravspecifikation 2 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Baggrund... 4 1.3. Kapacitetsaftalerne... 5 2. Krav til ydelsen... 6 2.1. Modtagekontrol... 6 2.2. Oplag...
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereVejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00
Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Læs mereBaggrund for gasemission og monitering på danske deponier
Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Introduktion Danske lossepladser
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereOmrådet er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Læs mereI/S RENO-NORD 2017 HENRIK KIRKEGAARD
I/S RENO-NORD 2017 HENRIK KIRKEGAARD SORTERINGSANLÆG Baggrund Sortering De tekniske chefer i Reno-Nords ejerkommuner efterspurgte i august 2014 forslag fra Reno-Nord til håndtering af de udfordringer,
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereFremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen
Fremtidens deponeringsstrategier Jette Bjerre Hansen Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Køreplan for et ressourceeffektivt Europa: By 2020, waste is seen and used as a ressource.waste
Læs mereBUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET
BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...
Læs mereBIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER
BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER Charlotte Scheutz med input fra Pernille Friis fra Miljøstyrelsen Natur og Miljø Kolding 7. juni 2017 Biocover-teknologien Biocover er en
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mere