The Old School Tie. Krarup og Langballe på vej i Folketinget for DF. Igen: Socialdemokrat til DF. - Sådan manipulerer købte EU-eksperter med Danmark

Transkript

1 NUMMER 5. DECEMBER ÅRGANG The Old School Tie - Sådan manipulerer købte EU-eksperter med Danmark Krarup og Langballe på vej i Folketinget for DF Igen: Socialdemokrat til DF

2 LEDER Indvandringsmafiaen afsløret... måske er der en lille mulighed for at "Indvandringsmafiaen" - det er da sådan nogle som Bashi Quraishy, Eric Ti- smart af indvandringsmafiaen at lægge noget kan gøres, før det er for sent. Det er nor-centi, Mohammed Gelle, Leif Bork nogle få lysglimt af håb rundt om. Det er Hansen og Lotte Heise. Ja, det er i hvert smart, men det er også kynisk og falsk. fald sådan nogle, der uafladeligt fører sig For aldrig så snart, socialdemokraterne, venstrefolkene og de konservative frem, og igen og igen propaganderer for masseindvandringens velsignelser. Og er samlet til afstemninger i Folketingssalen, og der skal trykkes på de knapper, helt bestemt hører de da med til Indvandringsmafiaen, som igen står i spidsen for der afgør det danske folks fremtid, rammer de mærkeligt nok altid de knapper, Godhedsindustrien. Men de er kun håndlangerne. Vandbærerne! der viderefører katastrofen for den danske Den sande indvandringsmafia, som, nation. Konsekvent og uden slinger i valsen stemmer de imod de forslag fra Dansk stik mod det danske folks ønske, årligt importerer bistandsklienter fra tredjeverdens lande og senere giver det markant, og som Dansk Folkeparti Folkeparti, som ville kunne ændre bille- dem dansk indfødsret - afsløres her på siden. Vi har oven i købet skaffet et foto af mafiaen afleverer udenfor Christiansborg. ofte henter i de taler, indvandrings- mafiaen - så alle kan se dem. Mafiaen består af Socialdemokratiets formand, stats- Konservatives formand, Bendt Bendtsen, Et specielt tragi-komisk eksempel: De minister Poul Nyrup Rasmussen, Venstres formand, Anders en række forslag til listede i forbindelse med sin landsrådstale Fogh Rasmussen og De stramninger op. Forslagene blev mødt med jubel Konservatives formand, Bendt Bendtsen. på det konservative Hver af mafiaens medlemmer råder over et anparti synes forslagene landsråd. Dansk Folketal stemmer i Folketinget, som de tryner til at uændret og ordret for- var udmærkede; skrev stemme for de lovforslag, slagene op og fremsatte som de selv forfatter, og dem i et forslag til vedtagelse. Bendt Bendtsen som i et tordnende tempo forvandler Danmark til og resten af de konservative stemte imod! et multietnisk samfund. Tilmed er de hver for sig Sådan snyder og bedrager de tre sammen- så durkdrevne og spegede, at de offentligt igen svorne partiledere ikke og igen slår til lyd for det alene deres egne vælgere, stik modsatte synspunkt men hele det danske folk. end det, de rent faktisk Og derfor bliver den gennemfører: vigtigste opgave for Dansk Folkepartis tillidsfolk i det valgår, vi går ind i, at fortæl- Så er det Poul Nyrup Rasmussen, der i nytårstaler fortæller om det store arbejde, le vælgerne om det bedrageri, der foregår han udfører for at stramme op på udlændingepolitikken. Hele tiden skyder han Det bliver tillidsfolkenes opgave at for- på Christiansborg. med spredehagl: Muhammedanere må klare vælgerne, at et statsministerskifte ikke længere have lov at bede, mens de ikke alene vil kunne ændre landets går på arbejde, siger han. Tvangsægteskaberne skal forbydes, siger han. Vi vil at når det gælder den fortvivlede ud- udlændingepolitik. Danskerne må forstå, ikke finde os i det længere, siger han... lændingepolitik bærer såvel Venstre som Så er det Bendt Bendtsen: Der skal De Konservative et lige så stort ansvar strammes op, siger han. Det skal være som Socialdemokratiet. Det var med Poul slut med indfødsret til kriminelle udlændinge, siger han. Der skal lov og orden til, mann-jensen som andenmand, at Udlæn- Schlüter som førstemand og Uffe Elle- siger han. Vi vil ikke finde os i det længere, siger han... te grundlaget for den suppedas, Danmark dingeloven af 1983 blev vedtaget, og skab- Og så er det Anders Fogh Rasmussen: befinder sig i. Det skal være slut med familiesammenføringerne, siger han. De illegale græn- at kun med et stort og indflydelsesrigt Det er afgørende, at danskerne forstår, seoverløbninger skal standses, siger han. Dansk Folkeparti - hvilken regering partiet så end vælger at hjælpe til magten - vil Indvandrervolden skal standses, siger han. Vi vil ikke finde os i det længere, markante ændringer kunne ske. siger han... Og vær vis på, at partiet vil sælge sig Jo, de siger en masse - og deres håndlangere får også en masse sagt. Så er det planer om at agere fast sikkerhedsnet un- selv dyrt. DF har nemlig absolut ingen Karen Jespersen, så er det Birthe Rønn der en regering, som viderefører den slappe udlændingepolitik og dermed katastro- Hornbech, så er det Helge Adam Møller, som rundt om i forsamlingshusene skaber fekursen mod det multietniske Danmark. et lille glimt af håb i det danske folk, for 2 INDHOLD Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Tema: The Old School Tie Sådan manipulerer købte EU-eksperter med Danmark 4-7 Camres Causeri 8 Krarup og Langballe på vej i Folketinget for DF 9 Voldtægten af Danmark - gruppevoldtægterne chokerer danskere DF sikrer julehyggen blandt Randers' pensionister Boganmeldelse: Racismeudgifter eksploderer Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 4. årgang, nr. 5. December ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt og Henrik Gade Jensen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag den 17. februar Deadline for kalender o.l. er den 5. februar. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Hendes Majestæt Dronning Ingrid, døde tirsdag den 7. november Som Sveriges prinsesse Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta blev hun født den 28. marts 1910 på Stockholm Slot og blev ved brylluppet med daværende kronprins Frederik, den 24. maj 1935, Danmarks kronprinsesse og senere dronning. Fotografiet af en lykkeligt smilende - meget ung - prinsesse blev taget på en frisk svensk forårsdag i Æret være HM Dronning Ingrids minde. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 14 DF-MF'er vild med nisser 15 Politisk Debatforum - det store hit i København 16 Socialdemokraterne strømmer til DF 17 Ude i Danmark og nyt fra Landsorganisationen Gæsten Ole Hyltoft om kulturen Kalender DANSK FOLKEBLAD bagsiden

3 Mellem mundsvejr og mandsvilje NYHEDSBREV Nye medlemmer kommer til og andre melder sig ud. Sådan er det i et levende politisk parti. I politik kan man ikke være venner med alle. I himlen tæller en omvendt synder mere end ti frelste. I Dansk Folkeparti glæder vi os især over hver en omvendt socialdemokrat. I november kunne Dansk Folkepartis gruppe i borgerrepræsentationen således glæde sig over, at en socialdemokrat meldte sig ind hos os og nu repræsenterer Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation. Der skal meget til at melde sig ud af et helt liv i Socialdemokratiet. Der skal være et alternativ. Nogle, som tager over, hvor Socialdemokratiet slap. Det forsøger vi i Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis mærkesager er dem, der appellerer til socialdemokrater. Den typiske socialdemokratiske vælger i sin lejebolig må købe en somalisk-dansk parlør for at kunne snakke med naboerne. Et helt livs skat giver i alderdommen ikke andet end en plads på en venteliste. I København er der nedlagt flere plejehjem i det sidste år. Samtidig befolkes Socialdemokratiet, Hans Hedtofts og H.C. Hansens parti, i dag af unge akademikere, der kender EU bedre end en dansk arbejdsplads. På længere sigt kan man ikke udelukke, at Dansk Folkeparti bliver den ny tunge på vægtskålen i dansk politik, skrev kommentatoren Ralf Pittelkow for nylig. Under overskriften Magtfaktoren DF. Vælgermæssigt kan det konstateres, at intet andet parti har sine rødder så kraftigt i hver sin del af det politiske spektrum som Dansk Folkeparti. Socialdemokrater strømmer til os, i vælgerforeningerne og på rådhuset. Vi tiltrækker også mange borgerlige vælgere, der er trætte af Venstres og De Konservatives svigt overfor fædrelandet. Gud, Konge og Fædreland lyder som en fnisende frase i de konservative ungpigers mund. De har solgt deres sjæl til globaliseringen og menneskerettighederne diffuse udtryk som kan bruges til at markedsføre hvad som helst. C har svigtet De Konservative har svigtet Danmark. Selv når de forsøger at signalere en hårdere kurs overfor indvandring, kan det kun ske med endeløse forsikringer om, at de ikke er så slemme som i Dansk Folkeparti. Men Venstre har også svigtet. På Venstres Landsmøde betonede Anders Fogh Rasmussen i stærke vendinger og i Tony Blair-stil, at det nye EU-charter for menneskerettigheder ikke indeholder andet end rene liberale mærkesager. Det er et virkelig godt papir. Dokumentet er så godt og stærkt, så kontant og klart, 3 så fundamentalt for beskyttelsen af det enkelte menneskes frihedsrettigheder og retssikkerhed, at jeg gerne vil gå et skridt videre: Når EU-traktaten næste gang skal ændres, bør vi gøre dette charter om grundlæggende rettigheder til en del af EU-traktaten. Kontant og klart! Det er Venstres formands karakteristik af et dokument, som vil sætte Grundloven i skammekrogen og gøre EU til en multikulturel stat, der forbyder al diskrimination. Selv Anders Foghs egen minimalstat er overhalet af alle de socialistiske rettigheder, som arbejdstageren får tillagt i charteret. Men det er altsammen helt fint for Venstres formand. For forbehold er fy-ord for Venstre, og så kaster partiet sig hovedkulds ud i endnu et dybtgående europæisk projekt. Kun en måned efter at danskerne stemte nej til euroen. Det er som om, Venstre og Konservative ikke helt er blevet klar over, at det blev et nej ved euro-afstemningen. Som om det var en fejl, der kan rettes ved en senere afstemning. Som om vi bare kan gå videre med mere integration. Når bare danskerne beroliges i tilpas søvndyssende doser om, at det ikke betyder noget. Og når bare Venstres formand har held til at forklare sit vælgerkorps, at når Tyskland og Frankrig sigter mod en forbundsstat, har det intet på sig. DFs princip Hånden på pulsen og foden på bremsen og sindet vendt mod nye udfordringer. Det har altid været Dansk Folkepartis princip. Vi kan samarbejde på tværs af de traditionelle politiske skillelinier i dansk politik. Det skal ikke undre, hvis det i de større byer og amtsråd kommer til et mere formaliseret samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. For især i byerne deler vore vælgere rygerum og skurvogn. På landsplan er der en bredere dagsorden. I Folketinget udgør villigheden til at gøre noget ved indvandringen en mærkesag for Dansk Folkeparti, og dér viser socialdemokratiet ringe fleksibilitet. Med udmeldingerne fra Venstre og De Konservative på deres respektive landsmøder synes der en større enighed hér, men samtidig skal vi skelne skarpt mellem mundsvejr og mandsvilje. Venstre og De Konservative præges mest af det første. Der skal mandsvilje til at samarbejde.

4 EU Danskerne oplevede det igen og igen op til euroafstemningen. Mikrofonen overlades til en EUekspert. Typisk en ung kvinde, der med en titel af forsker forklarer befolkningen, at den europæiske integrationsproces er i fuld gang og danskerne halser langt efter udviklingen i Europa. Når en EU-ekspert udtaler sig, er der ingen modsigelse. Politikere debaterer derimod. Hvad Peter siger, modsiger Poul. Men eksperterne står frem som neutrale og uvillige. Det er de ikke. For den almindelige danske EU-ekspert er EU's integration nemlig den givne og hellige proces. Den proces, der forløber uanset, hvad politikerne og befolkningerne siger. Processen frem mod endnu tættere integration er selve udviklingen. Hvis danskerne ikke forstår det eller er modvillige overfor at følge udviklingen, er danskerne tilbagestående og frygtagtige Ḋet er vanskeligt at opdrive en eneste EU-forsker, der ytrer tvivl om den europæiske integrationsproces: At den er i fuld gang, at den er god og rigtig, og at den vil ende i fred og enhed. Det er ikke tilfældigt, at det forholder sig således. De fleste EU-eksperter, der udtaler sig, er nemlig uddannet på EU-institutioner eller med EU-programmer. For dem er det lige så sikkert, at Europa vil udvikle sig mod en stadig snævrere sammenslutning styret af EU, som det i sin tid var klippefast for en kommunist, at kommunismen udviklede sig progressivt hen mod det klasseløse samfund. At forestille sig en anden retning for udviklingen er utænkeligt. EU-professor Hjalte Rasmussen kommenterede i 1992, hvad der ville ske, hvis franskmændene skulle stemme nej til Maastricht-traktaten i 1992: Kræfterne for et stadigt mere snævert samarbejde er så stærke, at det kun vil blive udskudt i få måneder. Politikerne vil på EF-topmødet i december lægge Maastricht-traktaten væk, finde et andet navn og iøvrigt arbejde videre med de samme ideer. Det forekommer "The Old School Tie" Sådan manipulerer købte EU-eksperter med Danmark aldeles usandsynligt at et fransk nej til traktaten vil give nogen større forsinkelse. Med andre ord vil altså selv en folkeafstemning i et af EU s største lande ikke give nogen større forsinkelse. Hjalte Rasmussen giver således udtryk for, at EU-integrationen vil køre igennem uanset folkeafstemninger. Selv hvis franskmændene stemte nej, ville det intet ændre, for udviklingen er bestemt på forhånd, og kan ikke ændres af folkenes vilje. Allerhøjst kan folkets nej forsinke processen, som vil fortsætte, uanset hvad folk siger, gør og stemmer. Sådan taler en Jean Monnet-professor. Og når EU-eksperter som Lykke Friis og Marlene Wind føres frem på skærmen, er det eksperter, der har taget deres uddannelse gennem forskellige EU-institutioner eller med EU-stipendier. Når EU bevilger penge til 4 Supereuropæeren Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokratiets medlem af Europaparlamentet, er en rigtig EU-europæer. Uddannet på Europakollegiet i Brügge, hvor hun mødte sin mand, som er søn af Neil Kinnock, EU-kommissær og tidligere leder af Labour i England, og hans kone Gladis Kinnock, medlem af Europaparlamentet. Da Danmark stemte nej til euroen den 28.september konkluderede Helle Thorning- Schmidt, at spørgsmålet om fuld dansk tilslutning til EU's møntunion var alt for vanskeligt at overlade til danskerne

5 På EU's partiskoler og Jean Monnet Centrer gives der universitetsgrader i Europæisk Integration. En universitetsgrad i europæisk integration kvalificerer bedre til ansættelse i EU end studier i nationale forhold. Som en gulerod for næsen motiverer EUprogrammerne til at specialisere sig i EUemner. Jean Monnet-professer Hjalte Rasmussen mener, at vi ikke skal have folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men at folketinget alene skal vedtage suverænitetsafgivelser ved 5/6-dels flertal. Hvis politikerne ikke begynder at træffe beslutninger på befolkningens vegne, er Danmark reelt på vej ud af det europæiske samarbejde, lyder Hjalte Rasmussens advarsel. forskning, er de øremærkede til studier i europæisk integration. Forskningen skal fremme et politisk formål - nemlig integration. Jean Monnet-professorer, betalt af EU, står klar, og EU bevilger ikke penge til at forske i nationalstaten. For øjeblikket er det populært på universiteterne at skrive afhandlinger om forskellige aspekter ved europæisk integration. Det er en ny udvikling. For 20 år siden handlede de fleste kurser og specialer om klasseanalyse af det kapitalistiske samfund med marxismen som rettesnor. Nu har nationerne afløst klasserne. Europaskolerne EU har også egne partiskoler, hvor et europæisk elitekorps uddannes til at styre Europa. I den belgiske by Brügge ligger Europakollegiet, som blev skabt i 1948 som en del af bestræbelserne på at integrere Europa. Dets første rektor, Henri Brugman, var en af Europabevægelsens grundlæggere, og han skabte den særlige stemning på stedet - kaldet esprit de Bruges - Ånden fra Brügge. I sine reklamer fremfører skolen: Siden dets begyndelse har de akademiske programmer givet kurser, som tæt følger bevægelsen hen mod europæisk integration. Europakollegiet træner kompetente og erfarne Europæere, klar til at overtage de professionelle opgaver, som møder dem i morgendagens Europa, skriver skolen videre om sig selv. Opgaven er altså at uddanne europæere. Og med europæere menes bureaukrater og politikere, der kan arbejde for EU og EU's målsætninger. Europakollegiet er specialiseret i europæisk uddannelse og træning og intensive programmer gives i emner om europæisk integration. I Danmark administreres Europakollegiet i Brügge af en komité under Europabevægelsen. Europabevægelsen er en privat lobby-organisation, som arbejder for mere EU. Europakollegiet er altså en propagandaskole, betalt af skatteyderne, men administreret af en europropaganda-organisation. Blandt de danskere, der har gået på skolen, er Jean Monnet-profesor Uffe Østergaard, Europaparlamentsmedlem Helle Thorning-Schmidt, som på skolen mødte sin mand, der er søn af den engelske EUkommissær Neil Kinnock; Danmarks ambassadør ved EU, Poul Skytte Christoffersen, som forhandlede Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen på plads. I praksis fungerer en sådan eliteskole som et broderskab, "The Old School Tie", til omformning af Europa. Halvdelen af de 5.000, der har gået på Europakollegiet, er da også endt i EU-institutioner eller andre internationale organisationer. Brügge-Mafiaen kaldes de i EU-kommissionen, fordi de udgør et netværk, hvor mange medstuderende ender på betydende poster i det internationale miljø. Endnu har det ikke været muligt at høre en kritisk røst om EU fra nogen, der har gået på skolen, hvilket også ville være erhvervsmæssigt selvmord. Europakollegiet er bevidst indrettet som udklækningsanstalt for en europæisk politisk elite, ligesom léna i Frankrig - eliteskolen oprettet af præsident Charles De Gaulle i 1945 for at skabe et elitært bureaukratisk korps. De fleste ledende franskmænd er "enaque", som Chirac, Delors og Juppe. EU har ligeledes eget universitet. I Firenze i Italien ligger Det Europæiske Universitet (EUI), som blev grundlagt i 1972 af EF s medlemslande for at fremskaffe avanceret, akademisk og kulturel træning på en europæisk basis. Det udfører forskning i et europæisk perspektiv. Universitetet er for tiden aktivt medvirkende i at udarbejde en forfatning for EU. EU-eksperten Marlene Wind er uddannet på skolen. Og hvem der skal ind på universitetet, bestemtes i mange år herhjemmefra af bl.a. Danmarks egen Mr. Euro, professor Niels Thygesen. På Euro-Universitetet er der yderligere et Robert Schuman Center for Avancerede Studier, som udvikler interdisciplinære aktiviteter orienteret mod væsentlige problemer, især konstruktionen af Europa. Hvis man er særlig EUivrig, kan man få såkaldte Jean Monnet Fellowships. I så fald skal forskningen falde indenfor et af følgende tre områder: Sammenlignende forskning i europæisk perspektiv, forskning om den europæiske union eller om et emne relevant for udviklingen af Europa, fundamental forskning forudsat at det kan relateres til et fornyende emne af vigtighed for en af de discipliner, som bidrager til udviklingen af Europas kulturelle og akademiske arv. I EU er Europa ikke bare et geografisk kontinent, men noget der skal udvikles. Og som skal udvikles på skoler og universiteter. Forskningen styret af EU På EU s hjemmeside kan man læse, at i henhold til konto A-3022 i EU's almindelige budget kan der ydes tilskud til projekter og initiativer tilrettelagt af universiteter med det formål at tilskynde til debat, over- Fortsættes 5

6 The Old School Tie... Fortsat vejelser og udbredelse af viden om den europæiske integrationsproces. De afsatte tilskudsmidler under budgetkonto A-3022 er således et udtryk for Kommissionens ønske om at fremme aktiviteter tilrettelagt af organisationer, som enten opererer på egen hånd eller via nationale eller tværnationale netværk med det formål at bevidstgøre borgerne om den europæiske integration. Med andre ord er formålet for EU, når der gives penge til forskning, at udbrede viden om den europæiske integrationsproces og at bevidstgøre om den europæiske integrationsproces. Der tales i disse kredse meget om den europæiske integrationsproces. Her tages der allerede ideologisk stilling. Der er ikke flere integrationsprocesser. Der er kun én. Og denne ene kan man få EU-støtte til at studere. Hvad nationalstaterne har bidraget med til velstand, fred og fordragelighed i Europas historie, kan der ikke forskes i for EU-midler. Man kan kun få tilskud, hvis man på forhånd anerkender EU's verdensbillede: Nemlig troen på den stadig tættere sammenslutning. At den vil ske, og at den er god. Der udøves således en gevaldig kontrol af forskningen ved at kunne definere de emner, som kan opnå EUtilskud. Det medvirker til, at euro-ideologien langsomt overtages som en verdensanskuelse. Så bliver integration det store positive ord, mens enhver bevægelse væk fra denne anses som forstyrrelse, usaglig og seperatistisk. Der gives også universitetsgrader i Europæisk Integration. Accelerationen af den europæiske konstruktionsproces har i stadigt stigende omfang ført universiteterne til at optage i deres universitetsprogram studier i Europæisk Integration. Jean Monnet projektet som blev lanceret i 1990 har i vid udstrækning bidraget til at få etableret disse europæiske discipliner indenfor deres universitetsprogrammer og givet dem en Kvinderne er den mest skeptiske EU-gruppe, og derfor er unge kvinder eftertragtede som EUeksperter. Marlene Wind er uddannet på EU's universitet i Firenze og udlægger gerne teksten for danskerne. Sammen med Lykke Friis hører hun til Weekendavisens faste kommentatorer. 6 I år blev det første Jean Monnet Center i Danmark indviet på Århus Universitet. Direktør er Uffe Østergaard og i bestyrelsen sidder to øvrige Jean Monnet professorer. EU-Centret fungerer som et brohoved for at sprede EUideologi blandt studerende på universitetet. Den allestedsnærværende euro-professor Uffe Østergaard er Danmarks mest energiske EUideolog. Han er uddannet, købt og betalt af EU. Efter at have været marxist og VSer i 68 blev han gennem studieophold på EU's partiskoler til en overbevist europæer. autonom status. Det virker. Tilskud er en effektiv styringsmekanisme. Når der holdes en pose penge op for folk, er beredvilligheden stor for at få fat i dem. Det er kun et spørgsmål om at finde ud af, hvordan der skal logres. Med europæisk integration går man aldrig galt i byen. Den akademiske verden har gennem historien altid været tilpasningsdygtig til tidens magthavere. På forskningsministeriets hjemmeside kan der læses om vigtigheden af europæisk forskningssamarbejde, som skal binde europæisk forskning sammen, og hvor der skal gives støtte til etablering af aktiviteter, der er med til at skabe en fælles identitet om europæisk forskning. Fælles identitet er altså formålet - uanset nogen mener, at der ikke er en fælles identitet og uanset nogen mener, at den nationale identitet betyder mere for europæernes selvforståelse end den fælles europæiske. EU satser også stort på at bearbejde den amerikanske akademiske verden. Fra 1998 igangsatte EU-kommissionen et stort initiativ, Netværket af Centre for den Europæiske Union. Ifølge kommissionen er formålet at bringe forståelse for den europæiske union i alle hjørner af USA. Alle disse EU-centre modtager da også økonomisk støtte fra EUkommissionen. EU's brohoved i Danmark EU spreder sine ideologiske vinde hen over den danske akademiske verden. Og det hjælper på vinden, når den drypper med tilskud. Forskningen i EU integreres mere og mere. Og integration betyder i denne sammenhæng ensretning. Århus Universitet fik således et Jean Monnet Center i år, hvor der kan forskes og debateres i europæisk integration. Århus Universitet løb af med sejren om at huse det ideologiske EUbrohoved, fordi Århus Universitet i forvejen har adskillige Jean Monnet lærestole, Jean Monnet kurser og Jean Monnet moduler. Lederen af centret er Uffe Østergaard, som udgør bestyrelsen sammen med to andre Jean Monnet Professorer, Knud Erik Jørgensen

7 Den hurtigttalende Lykke Friis er altid klar til at forklare danskerne, hvad de skal mene om EU. Hun har været Robert Schuman Stipendiat ved Europa-Parlamentet og har ph.d.-grad i europæisk integration. Jean Monnet professor Søren Dosenrode-Lynge bidrager til at være sin euroløn værd ved at bidrage med EU-venlige artikler i aviserne. En Jean Monnet professor er en universitetslærer, der fuldt ud står inde for og fuldstændig helliger sig europæisk integration. og Thorsten Borring Olesen. Sidstnævnte er uddannet på EU-Universitetet i Firenze. De studerende, der følger centrets kurser, kan få udstedt et bevis som kan bruges til at dokumentere beskæftigelse med europæisk kultur og historie ved ansøgning til jobs inden for EU-systemet. Så hvis man vil gøre karriere i EU, er det en god ide at være en Jean Monnet Mønsterelev. Mange af Jean Monnetprofessorerne har en fortid på venstrefløjen og skrev bøger om marxisme og kritisk fascismeforskning i 1968, hvorefter den europæiske integration blev moderne. Og det gav lærerstole og bevillinger. Og EU-bevillinger er øremærket til at angribe nationalstaten og pege hen til det overnationale. På Jean Monnet Centret i Århus diskuteres ofte det ufornuftige i at holde folkeafstemninger om EU-spørgsmål. Dansk Udenrigspolitisk Institut Hvis politikerne ikke går foran og påtager sig et ansvar for at forklare upopulære emner, så vil debatten forblive fastlåst og kun levne plads og give let spil for enkeltsagsbevægelserne. Det siger direktør for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), Niels-Jørgen Nehring. DUPIs opgave er at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for international politik og dansk udenrigspolitik, står der i loven om instituttet. Samtidig er DUPI finansieret af staten og direktøren gik lige fra statsministeriet over til at lede DUPI. Mens forgængeren, den stærkt EU-kritiske Hennig Gottlieb, blev afskediget. Henning Gottlieb var formand for Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU), som blev opløst til fordel for DUPI. Men trods forsøget på at være upartisk udtaler direktør Niels-Jørgen Nehring sig gerne om EU-diskussionen. Politikerne skal gå foran og forklare, for ellers havner vi i en huleboeragtig stillingskrig, der går tilbage til diskussionerne i 1970erne. Denne gammeldags måde at diskutere på skygger for et indblik i, hvad det hele egentlig handler om. Mon nogen herefter kan være i tvivl om, hvad DUPI s direktør mener om EUdebatten? Hvad EU egentligt handler om, er ikke fremme i debatten, ifølge Nehring. Der kan DUPI s forskere bidrage. For ellers befinder vi os som huleboere. Sådan omtaler direktøren 30 års dansk Europa-debat. En debat som slet ikke har fundet sted i de fleste øvrige EU-lande, fordi man ikke dér har folkeafstemninger om EU-spørgsmål. I DUPI's bestyrelse flokkes ud over en række embedsmænd fra ministerierne også tre EU-venlige professorer, Nikolai Petersen, Ole Wæver og Claus Vastrup. I repræsentantskabet finder vi Weekendavisens chefredaktør og EU-frontkæmper Anne Knudsen, EU-eksperten Marlene Wind, og den allestedsnærværende Uffe Østergaard. DUPI bevilger også af sig selv penge til forskellige EUvenlige projekter. Største beløb for året 1999 fik Uffe Østergaard - nemlig kr. til at deltage i Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus, men derudover dryppes tilskud ud til blandt andet den EUvenlige Højskolen ved Østersøen, som i forvejen får penge fra EU, til SF'eres organisation Nyt Europa, til Venstres Landsorganisation og mange flere. DUPI s mest benyttede forsker er Lykke Friis. For Lykke Friis er saglig EUdebat en som ikke kun drejer sig om Danmark over for Europa, men rent faktisk om Danmark i Europa. Med andre ord må Danmark ikke diskuteres overfor EU det er at blive hængende i et forældet billede men det saglige er på forhånd at betragte Danmark som en integreret del af EU. Det er ekspertens tale, og neutral forskning på EU-plan. Hvis nogen herefter gør forbehold overfor dele af samarbejdet, bevæger man sig ind i en forældet problemstilling. For Danmark er i Europa, og så skal debatten dreje sig om, hvad Danmark vil med Europa. Tendensen med, at det officielle Danmark - på trods af 30 års markant EUskepsis i befolkningen - ikke længere må diskutere selve medlemskabet, men at dette medlemskab er et naturgivent faktum, betegnes af mange EU-skeptikere som betydeligt betænkeligt. 7

8 EU Som bekendt er det snart jul, mennesker kommer i julestemning og bliver glade og venlige. Sådan er det i hvert fald i eventyrene, og den stemning kan vi vist alle lide. Det er derfor helt uforståeligt, at vores fantastiske pressechef, Søren Espersen, har bedt mig om til dette nummer af Dansk Folkeblad at skrive om EU-Parlamentet, for det må da bestemt ødelægge julestemningen. Camres Causeri Det er heller ikke let, for de fleste mennesker her i landet tror simpelthen, at det er løgn, når man fortæller om virkeligheden i dette mærkelige parlament. Parlamentet har 626 medlemmer, hvoraf de 16 er valgt i Danmark. Efter Amsterdam-traktaten har parlamentet fået en vigtig medindflydelse på EUs lovgivning - det kan ikke lovgive alene, sådan som Folketinget og andre rigtige parlamenter kan, men udøver sin lovgivende myndighed sammen med Ministerrådet. Det er i sig selv yderst betænkeligt, at dette parlament har lovgivende myndighed overhovedet, fordi medlemmerne er valgt af under halvdelen af EUs stemmeberettigede borgere. Det betyder, at det er mere end usikkert, om parlamentet er repræsentativt for EUs borgere. I hvert fald har det store flertal af medlemmerne holdninger, der ikke svarer til flertallet blandt Europas folk. Vi behøver ikke at gå udenfor Danmarks repræsentation i parlamentet for at se det: Ud af de 16 medlemmer var vi seks, der gik imod dansk deltagelse i euroen, men vi havde 53,1 pct. af vælgerne med os. Jeg er bombesikker på, at folkeafstemninger om samme euro i Tyskland og Frankrig ville føre til mindst samme nejprocent, men det er få af disse landes parlamentsmedlemmer, der går imod euroen. Det virkelige problem er, at parlamentets store flertal, nemlig omkring fire femtedele, er tilhængere af en europæisk forbundsstat. De ønsker, at nationalstaterne reduceres til amter i Europa, og de ønsker, at EU-parlamentet får den fulde lovgivende magt over hele Europa. Det ville være en sand ulykke for Europa. Det siger jeg naturligvis ikke ud fra en almen fornemmelse, men på baggrund af de konkrete afstemninger, hvori parlamentet udtrykker sin holdning til de centrale spørgsmål om EUs udvikling. Ikke seriøst 8 Selve parlamentets arbejdsmetode ligger meget langt fra det seriøse arbejde, der foregår i Folketinget. Lad mig nævne møderne "i salen" først. Disse såkaldte samlinger foregår i Strasbourg og afholdes 12 gange om året, én uge ad gangen. I princippet betyder det, at samlingerne finder sted én gang hver måned, men da de tumper, der har lavet beslutningen om 12 årlige møder, havde glemt, at august var feriemåned, har man måttet holde to samlinger i oktober - til ingen nytte og med et voldsomt pengespild til følge. Hertil kommer to dages "minisamlinger" i Bruxelles, hvor der er en sal til 626 medlemmer og to kontorer med badeværelse til hvert medlem. Selve det forhold, at Frankrig har fået gennemtvunget den tåbelige idé, at parlamentets møder holdes i Strasbourg, koster de europæiske skatteydere over en milliard kr. om året. For det første er der lejen af hele den kostbare og fuldstændig tåbeligt konstruerede parlamentsbygning med en sal til 700 medlemmer, med masser af mødesale, kontorer, barer, restauranter og et kontor med badeværelse til hvert af de 626 parlamentsmedlemmer. Men hertil kommer rejser og udstationeringstillæg til hele den mægtige stab, der følger med fra Bruxelles, samt transport pr. lastbil af alle de papirer, vi har med frem og tilbage til Bruxelles. Man tror det er løgn, men hvert medlem har til at pakke papirer i en metalbox, der kan rumme 50 gange så meget, som de fleste af os har med. Den hentes i Bruxelles i weekenden før en samling og bringes tilbage efter samlingen. Stor omsætning Medlemmerne selv får naturligvis det samme i dagpenge, om de er i Bruxelles eller Strasbourg, men medens de fleste har små lejligheder i Bruxelles, må alle leje hotel i Strasbourg, og det giver selvsagt stor omsætning i denne franske provinsby i mødeugerne. At flyog togtransport til Strasbourg er meget underdimensioneret nævnes kun for fuldstændigheden skyld. På dårlige dage kan mange medlemmer være 12 timer undervejs, men det er kun en del af dette pengespild. En mødesal med 626 medlemmer forhindrer naturligvis enhver rigtig debat. Man taler fra sin plads, ofte er det umuligt at se, hvem, der taler, og taletiden er 1 minut, 1 1/2 minut, 2 eller 3 minutter alt efter, hvor mange, der skal tale. Medlemmerne kommer og læser en erklæring op, samler deres papirer og går igen. De færreste hører efter. I alle andre uger foregår udvalgsmøderne i Bruxelles. Mødetiderne er dagligt fra til og fra til Hvis halvdelen af medlemmerne er til stede, er det flot. Alligevel er der fuldt hus: Medlemmernes assistenter er der nemlig. Det er dem, der kører udvalgene. Det er assistenterne, der skriver 95 procent af forslagene - og modforslagene. Det er assistenterne, der kender teksterne. Det er dem, der formulerer de hundredvis af ændringsforslag, som de derpå laver afstemningslister til, og som medlemmerne derpå kan anvende timer på at stemme igennem. Det er helt absurd, hvad der foregår. Der er jo tale om rapporter, om udtalelser,

9 hvor man altså hænger sig i enkelte ord og ligegyldige formuleringer, som var det lovtekster. Hvis medlemmerne selv skulle lave arbejdet, kom det nok ned på et fornuftigt niveau. Der gøres dog i øjeblikket forsøg på at reformere den utålelige proces - som også fører til, at man i samlingerne i Strasbourg på en uge kan stemme om op til ændringsforslag. Det er ukvalificeret og har intet med demokrati at gøre. Medlemmerne følger afstemningslisterne, og de færreste aner, hvad de stemmer om. Det bør ikke undre, at flertallet af disse parlamentarikere mener, at de skal have mere magt - og flere penge. Derfor har parlamentets franske formand, fru Nicole Fontaine lagt op til en lønforhøjelse, der vil noget. Hun mener, med baggrund i et udvalgsarbejde, at medlemmerne skal have over kr. om året efter skat, plus en uspecificeret omkostningsgodtgørelse Ḋet kan heldigvis ikke gennemføres af parlamentet alene - afgørelsen ligger i Ministerrådet, som ser ud til at sige nej. Forslaget er set med nordiske øjne direkte uanstændigt. Men sådan ser parlamentets tyske, franske og italienske medlemmer ikke på det. I de lande hører det til dagens orden, at de, der har magt, rager til sig. De er åbenlyst vrede på os, der afviser forslaget. Glædelig jul Ja, nu håber jeg, at alle er kommet i den rette julestemning, og derfor vil jeg slutte med mit juleønske: Giv aldrig denne samling af europæiske middagsherrer og middagsdamer mere indflydelse. Lad dem aldrig få lov at lovgive over Danmark, over Europa. Lad ansvarlige mennesker i de europæiske landes parlamenter stå til ansvar overfor deres vælgere, så de kan gøre det, vælgerne ønsker. Den europæiske forbundsstat bliver mere ugennemsigtig, mere korrupt, mere uegnet til at varetage almindelige borgeres interesser end summen af Italien, Spanien, Grækenland, Polen og hvem der ellers kommer ind i EU. Gud bevare Danmark - Poul Nyrup kan ikke. To markante præster på vej i Folketinget for DF: "Det er vor nationale værnepligt..." OPSTILLING - Når landet er truet, må man aftjene sin værnepligt. Når nationen er ved at gå til grunde, må en dansker aftjene sin nationale værnepligt. Det er sådan, situationen i mine øjne er. En dansker kan i dag ikke blive siddende med hænderne i skødet. En dansker må svare ja, når kaldet til at aftjene sin nationale værnepligt lyder. Det har i hvert fald været min årsag til at svare ja til at stille op som folketingskandidat for Dansk Folkeparti - selv om jeg har alt andet end lyst til at blive politiker. Sådan udtrykte Søren Krarup sig, da han på et møde for Dansk Folkepartis tillidsfolk på Bygholm Park Hotel ved Horsens forklarede, hvorfor han er på vej i Folketinget. På lignende måde har også Jesper Langballe over for journalister begrundet sin opstilling. De to markante præster vil nu med al sandsynlighed kunne indtage deres pladser i Folketinget for Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Sognepræst Søren Krarup, Seem, er af sønderjyderne blevet valgt til Sønderborgkredsen, mens sognepræst Jesper Langballe, Thorning, af midtjyderne blev tildelt Viborgkredsen. Søren Krarup har i et år repræsenteret Dansk Folkeparti i Danmarks Radios Bestyrelse - en post, han i tilfælde af valg til Folketinget fratræder. Søren Krarup, som er født i 1937, har siden 1965 været sognepræst i landsbyen Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke. Han har i mere end 30 år været medudgiver af "Tidehverv", og fra 1984 ansvarshavende redaktør for samme. Krarup har et omfattende forfatterskab bag sig - med mere end 30 udgivelser. Jesper Langballe, som er født i 1939, uddannede sig til journalist i 1963 og arbejdede frem til 1972 ved Morgenavisen Jyllands-Posten. 9 Søren Krarup - på vej i Folketinget for DF. Jesper Langballe - på vej i Folketinget for DF Efter præsteuddannelsen fik han i 1975 kald som sognepræst i Thorning mellem Silkeborg og Kjellerup. Langballe er kendt som en skarp og aktiv samfundsdebattør igennem mange år. Han er medudgiver af "Tidehverv". De to præsters overraskende opstilling er i pressen blevet genstand for meget stor opmærksomhed, og er blevet modtaget med begejstring blandt Dansk Folkepartis medlemmer og i DF's ledelse. Pia Kjærsgaard udtrykker således glæde over i næste folketingsgruppe at blive kollega med de to skarpe debattører. - Jeg er jo præst - og ikke politiker, sagde Søren Krarup til tillidsfolkene i Horsens. Min opgave er at forkynde evangeliet, ikke at bedrive politik. Men man vælger ikke omstændighederne selv, og når forholdet er, at kun ad politisk vej kan den nationale katastrofe for Danmark afværges, har jeg ikke noget valg. - Jeg vil efter evne hjælpe dem, der vil hjælpe Danmark i en situation, hvor det om den herskende klasse og den politiske korrekthed gælder: "Det er som at se en nation være travlt optaget af at stable brænde til sit eget ligbål", sagde Søren Krarup med et citat af den engelske politiker Enoch Powell. Rystende sætning - Denne sætning kan jeg ikke ryste af mig, for vi er mange, der fornemmer situationen i Danmark sådan. Danmark må være vanvittig, bogstavelig talt vanvittig, ved at acceptere en fortsat indstrømning af vildt fremmede indvandrere, som for de flestes vedkommende ikke kan og formentlig heller ikke vil integreres i Danmark. Huguenotterne kunne blive danske og blev det. Kartoffeltyskerne, roepolakkerne, også jøderne - europæere og for de sidstes vedkommende hjemmehørende i det Grundtvig kaldte den mosaisk-kristelige anskuelse. Men muhamedanerne, hvis religion og kultur er en kastet handske til den kristendom, der er baggrund og rygrad i alt, hvad vi kalder dansk, en militant lovreligion over for forkyndelsen af Guds nåde i Kristus, en kultur, hvis sidste udtryk er tesen om jihad, hellig krig imod de vantro - at tale om integration af en sådan befolkningsgruppe er slet og ret afsind, en meningsløs snak, som kun kan udspringe af tommetyk uvidenhed eller - hvad der kommer ud på ét - af en kulturradikal ideologis tomme fraser og meningsløse eftersnak. - Jeg tror, sagde Krarup, at det er blevet noget tilbagevendende for enhver dansker at sidde med en angst eller fortvivlelse i sjælen over sit lands nutid og fremtid og dermed også med et måske uformuleret spørgsmål til sig selv: Hvad skal jeg dog gøre?

10 Sigtet for massevoldtægt på en 14 årig pige. RETSPOLITIK Der anmeldeles flere voldtægter i Danmark end nogensinde før. De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at man allerede ved udgangen af oktober var på niveau med antallet af anmeldelser for hele sidste år. Oplysninger har fået Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard til at forlange indført en mindstestraf for voldtægt. Danskerne i chok over gruppevoldtægter - DF kræver mindstestraf for voldtægt: Voldtægten af Danmark En særlig nedrig disciplin af voldtægt - nemlig den såkaldte gruppevoldtægt, hvor en kvinde mishandles af en gruppe af drenge eller mænd, er blevet dagligdag i Danmark. En serie overfald på kvinder eller purunge piger, begået af indvandrerbander har chokeret danskerne, og gjort danske kvinder utrygge og skræmte. - Indvandrergruppernes gruppevoldtægter mod danske kvinder er en direkte udfordring af retssystemet, siger Pia Kjærsgaard. Gerningsmændene slipper med milde straffe og griner ad politiet, retsvæsenet og ikke mindst ad ofrene. Pia Kjærsgaard tilføjer, at hun undrer sig over de engang så markante kvindebevægelser er henne i disse sager. - De er tavse, og jeg har en mistanke om, at det er sket, fordi de ikke tør gå i aktion, fordi der er tale om "nydanskere". Det er forkert, for herved holder de hånden over voldtægtsmændene, hvor de hellere skulle bekymre sig om de kvinder, der har mærket smerten på krop og sjæl, siger Pia Kjærsgaard. Et stort antal mænd fra Libanon dømmes ved danske domstole for blandt andet hærværk, vold og voldtægt. Således for næsten 20 procent af de årige mænd for denne gruppe, der omfatter palæstinensere dom for straffelovskriminalitet, mens den tilsvarende andel for unge er fire procent. Det viser den første store undersøgelse af kriminaliteten blandt indvandrere i Danmark, som Rockwool Fonden har gennemført. Særligt to sager omkring andengenerationsindvandre res massevoldtægter af danske kvinder har i dette efterår vakt opsigt. Den første tilfælde er sagen fra Århus, hvor en gruppe indvandrere voldtog en 14-årig pige. I byretten fik de seks måneders fængsel, hvoraf de tre var betinget. I Landsretten blev dommere lettere skærpet. Den anden sag drejer sig om voldtægt af en 30-årig kvinde på Københavns Gammel Torv. Voldtægten blev 10 begået af tre indvandrere. Ud over disse to markante sager er der foregået langt flere voldtægter begået af indvandrere blot inden for de seneste måneder, hvoraf følgende bør nævnes: * En 21-årig kvinde blev voldtaget i Ishøj, efter at hun steg af bussen. En tyrkisk mand hev hende ind i et buskads ved en sportsplads og begik fuldbyrdet voldtægt. * En 21-årig kurder blev idømt et år og ni måneders fængsel for voldtægt mod to kvinder. Den 21-årige bliver også dømt i tre tilfælde for at have overfaldet tre mænd, dels på værtshus dels på åben gade. * Fire litauiske mænd er fængslet sigtet for voldtægt og røverier mod massageklinikker i Rønnede, Hillerød og Kolding. Tre af de fire litauere er her som turister, mens den fjerde har søgt asyl. * En 36-årige somalier er idømt seks måneders fængsel for voldtægt mod en 21- årig kvinde. Han er løsladt, indtil sagen kommer for Landsretten. * To piger på 14 og 15 år og en 16-årig dreng blev tvunget ind i et flere timer langt sex-mareridt af en midaldrende mand fra jugoslaviske indvandrerkredse i København. Han stak dem flere lussinger og truede børnene med kniv, når de protesterede. * En i Danmark boende 30- årig pakistaner fik to års fængsel og udvisning af Danmark i 10 år. Den 30-

11 Efter dommen fra Bispehaven i Århus viser en af de dømtes fædre, hvad han mener om Danmark. årige havde mere end tyve domme bag sig, og er tidligere blevet dømt for seksuelle overgreb på kvinder. I november sidste år blev han idømt et år og tre måneders fængsel samt udvisning i 10 år for sexovergreb på tre kvinder, herunder fuldbyrdet voldtægt. Under varetægtsfængslingen overfaldt han fem kvindelige fængselsbetjente i Vestre Fængsel. * En 24-årig kvinde blev af tre udlændinge på skift voldtaget i en kassevogn på Fisketorvet i København. * Tre somaliere blev fængslet for voldtægt mod en psykisk kvinde i Kolding. Da kvinden var på vej til købmanden, blev hun overfaldet af somalierne der slæbte hende ned i en kælder, hvorefter de på skift voldtog hende. * I Vendsyssel blev en 75- årig kvinde udsat for fuldbyrdet voldtægt. Gerningsmanden, en 28-årig mand fra Burundi, anholdes kort tid efter i landsbyens asylcenter. * Fire indvandrere fik domme for at have sex med en mindreårig pige i Botanisk Have i Århus. Den hårdeste dom var på et år og tre måneders ubetinget fængsel. Andre grove sager Det er imidlertid ikke kun massevoldtægt, udlændinge i Danmark er impliceret i. Også andre former for grov kriminalitet kan nævnes. Her er nogle eksempler - igen fra de seneste måneder: * En familie bestående af far, mor og deres 11-årig søn blev overfaldet og slået ned ved højlys dag, da en række unge indvandrere gik amok i Ishøj-Centret ved København. Efter afhøring hos politiet blev voldsmændene løsladt. * En iraner blev fundet skyldig i drabet på sin fraseparerede hustru i København. Efter drabet kørte han liget til Ejby, hvor han satte ild til det. * To 18-årige indvandrere blev idømt h.h.v. to et halvt og to års fængsel for røveri mod Danske Bank i Humlebæk. Røveriet fandt sted, mens de to 18-årige var på springtur fra Statsfængslet i Horsens. * En 15-årig dansk dreng blev ved Hundige Station stoppet af en gruppe indvandrere og frastjålet sin mobiltelefon. Han anmeldte tyveriet. Herefter venter banden på ham hver dag. Det er nu hans mor, der hver dag 11 Løssluppen jubel blandt indvandrerkvinderne over de milde voldtægtsdomme, deres drenge fik. henter ham på stationen i bil. * En 23-årig indvandrer blev dømt til otte måneders fængsel for trusler mod en vagtmand under børnehjælpsdagen i Odense. * En 44-årig dansker blev overfaldet af to somaliere, hvor han blev slået i hovedet med en flaske og sparket. Som årsag til overfaldet har somalierne forklaret, at det skete, fordi danskeren var hvid. * En kun otte-årig somalier truede på et værtshus i Århus en bargæst. Samtidig indfandt sig unge indvandrere på værtshuset og holdt med pistol et antal gæster som gidsler. Den otte-årige slap væk, inden politiet kom. * Fire indvandrere truede en pædagog fra Nakskov med at brænde hans hus ned og truede samtidig pædagogen, dennes hustru og børn med at blive slået ihjel. Truslerne fremsattes fordi de fire blev nægtet deltagelse i en tur til Italien. * Fire hætteklædte udlændinge røvede med knivtrusler dagens omsætning på kr. fra Jensens Bøfhus på Amagerbrogade i København. * En 39-årig dansker blev skudt bagfra, efter at han var blevet overfaldet i Store Kongensgade midt i København. Manden kom gående af Stor Kongensgade da en indvandrerbande overfaldt ham med køller. * En 27-årig kvinde blev udsat for groft overfald, da hun af tre andengenerationsindvandrere i Viborg blev væltet af sin cykel, hvorefter hun blev sparket gentagende gange i hovedet til hun lå helt stille. * En 37-årig iraker skulle op til sin niende køreprøve, men dumpede igen. Da tolken oversatte meddelelsen startede et skænderi. Herefter slog iraker en knytnævne i ansigtet på den motorsagkyndige, som måtte sygemeldes. * Ni vietnamesere gik amok i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor de smadrede vinduer med medbragte køller og en økse. Årsagen var, at den ene af vietnameserne tidligere på aftenen var blevet nægtet adgang til en restaurant. Spanierne viser vejen: 45 år for gruppevoldtægt EU-landet Spanien har - i modsætning til Danmark - en skarp, rimelig og konsekvent vurdering af det grusomme i massevoldtægt. Og i modsætning til den danske regering, vil den spanske regering virkelig ikke finde sig i det. Det blev klart understreget i forsommeren, hvor retten i Sevilla idømte tre unge mænd, som deltog i en gruppevoldtægt af en dansk kvinde, hver 45 års fængsel. Den 22-årige dansk kvinde deltog i et kulturelt arrangement på en keramikerskole. Ud på aftenen var hun sammen med to danske veninder gået på restaurant. Efter midnat blev de passet op af en gruppe mænd, som begyndte at chikanere dem. Ud for en kirkemur blev den danske kvinde fastholdt af tre fra gruppen, som gennemførte en fuldbyrdet massevoldtægt. Ud over fængselsstraffene blev gerningsmændene dømt til at betale ti millioner pesetas - svarende til ca kroner til voldtægtsofferet.

12 Fire af bestyrelsens medlemmer med Uno Larsson i baggrunden. Det er fra venstre kasserer Orla Kristensen, formand Svend Aage Sørensen samt bestyrelsesmedlemmerne Shirley Byrresen og Jørgen Stoffregen. Pensionistklub i Randers oprettet af DF i protest mod socialdemokratiske nedskæringer: De ældre i kø for at blive medlem Snakken går livligt ved bordene. DFægteparret Jytte og Anders Madsen (tv) morer sig kosteligt over en bemærkning fra Ulrik Riis. LOKALPOLITIK Når talen er om DF-byrådsmedlem Uno Larsson i Randers, kommer man ikke uden om byens pensionistforening, for det er nærmest to sider af samme sag, og startede kort efter at Uno Larsson var blevet medlem af byrådet ved valget i Jeg fik hurtigt et indblik i, hvor dårligt den socialdemokratisk ledede Randers kommune behandlede sine ældre. Det gik hårdt ud over pensionisterne, og der var nedskæringer over hele linien, blandt andet blev kørslen taget fra dem. Det førte så til, at jeg talte med nogle pensionister og foreslog dem at oprette deres egen pensionistklub, så vi kunne komme uden om de evindelige socialdemokratiske nedskæringer. Det stod de i starten noget tøvende over for, sagen var nemlig, at de ikke rigtig vidste, hvordan tingene skulle gribes an, og så gik jeg ind i arbejdet, siger Uno Larsson. Og der kom skred i sagen. På to dage skaffede man et lokale, fik genbrugsmøbler rundt omkring i Randers, og fik gratis maling og en masse andre, hvorefter istandsættelsen begyndte. I starten fik klubben små kroner i tilskud fra kommunen pr. måned, men i dag er man selvfinansierende og klarer sig helt uden offentlig støtte. - Det er gået over al forventning, fortæller pensio- 12 nistklubbens formand, Svend Aage Sørensen, der også er medlem af DF. Det årlige kontingent er 50 kroner, og vi har åbent onsdag og lørdag, og så er der fuldt hus. Hver onsdag er der for eksempel banko, og her op til jul er der ænder som gevinster - dem skaffer vi rundt om i byen, for mange handlende vil godt støtte en god sag, og det er vi naturligvis taknemmelige for. Aktive ældre Man kan også få en bid brød og en dram. Vi sælger for eksempel en portion krebinetter til kr., og det er under det halve af den pris kommunen tager for at levere mad til de ældre, men her kører det naturligvis også på frivillig basis, siger Svend Aage Sørensen, der understreger, at det kun er medlemmer af pensionistklubben, der har adgang. At det går godt, er den årlige julefrokost et tydeligt bevis på. Her er et halvt hundrede af klubbens 146 medlemmer samlet til de traditionelle kulinariske lækkerier, og der er også musik og dans. Snakken går livligt over bordene, mens Uno Larsson går rundt og hører lidt om, hvordan det går. - Klubben kører i dag af sig selv, så min indsats begrænser sig til, at jeg er dirigent på den årlige generalforsamling, samtidig med at jeg sørger for regnskaberne. Resten klarer bestyrelsen selv, siger Uno Larsson.

13 Uno Larsson (th) får sig en snak med pensionistklubbens formand, Svend Aage Sørensen, mens bestyrelsesmedlem Jørgen Stoffregen - også DFmedlem - lytter. - Jeg føler, at vi her gør en stor social indsats for de ældre. Mange er enlige, og de har her et sted at komme og få en snak med andre frem for at sidde og trille tommelfingre for sig selv. Er der runde fødselsdage, kan man også låne lokalet, og i tilfælde af sygdom, møder vi op på hospitalet med blomster og chokolade. I det hele taget får de ældre her en omsorg og er med i et sammenhold, som er uvurderligt. To æresmedlemmer På den ene langvæg hænger to diplomer. De er tildelt pensionistklubbens to æresmedlemmer den 93-årige Andrea Irming og den 86- årige Marina Sørensen. De lever begge med i pensionistklubbens liv og er naturligvis også med til julefrokosten, og knapt er der spillet op til dans, før æresmedlemmerne bliver budt op. Så går det raskt derudad til tonerne fra melodier, som den unge generation knap har hørt om, men som de ældre har kendt i mange årtier. Midt under julefrokosten meldte musikeren sig iøvrigt ind i DF. - Det er rart at se, at der gøres noget for de ældre, og det vil jeg godt være med til at støtte, sagde han. Bestyrelsesmedlem Shirley Byrresen fortæller, at ud over de to ugentlige "åbningsdage" arrangeres der også mange andre ting for pensionisterne: - Vi har været på 13 sommerferie i "Gryden", der er en koloni for børn, men som vi lånte i en uge. Vi har også haft en forlænget weekend på kolonien, hvor vi kunne få prisen helt ned på 100 kroner. Begge arrangementer var en stor succes, og de ældre havde nogle gode dage. Uno Larsson siger, at en væsentlig del af pensionistklubbens succes kan tilskrives den frivillige arbejdskraft, og at mange erhvervsdrivende støtter klubben med alt muligt. - Se nu bare på vores bankospil. Alle gevinsterne har vi fået fra firmaer i Randers, og det fortæller noget om, at der her i Danmark er en vilje til at hjælpe de ældre. Når jeg kommer rundt til virksomhederne, er Æresmedlem Marina Sørensen får sig en snak med den unge generation, der også kiggede forbi til julefrokosten. der nemlig aldrig problemer med at støtte pensionistklubben. Nu kommer en bank for eksempel med borde og stole, fordi de selv skal have nyt, men også alt muligt andet får vi forærende. Men historien fortæller unægtelig også noget om, at de ældre i langt højere grad end i dag har brug for at blive behandlet værdigt og ordentligt efter et langt livs indsats. Det halter mange steder, og derfor er jeg glad for, at Dansk Folkeparti her i Randers har gjort sit til at få rettet op på situationen. At behovet er der illustreres af, at pensionistklubben har lukket for medlemstilgang - vi har ganske enkelt ikke plads til flere, siger Uno Larsson.

14 Anti-Racisme Kompagniet A/S Lesbiske kvinder på march mod racismen. Der er store penge at hente i diverse offentlige kasser, hvis man vil slå et slag mod racismen, og de offentlige kasser bliver malket både i Danmark som i USA. Ny bog af Larry Elder dokumenterer, at anti-rasicme er big business. Larry Elder selv bliver nu angrebet og kaldt Onkel Tom, Sukkerrørs- Neger og meget andet - han er nemlig selv sort. ANMELDELSE Racism is business! Det fastslår den amerikanske forfatter Larry Elder i sin bog The Ten Things You Can t Say in America, Ti ting man ikke må sige i Amerika, som netop er strøget ind 10 på bestseller listen i USA. Elders bog er ellers helt ekstremt politisk ukorrekt. Selv om bogen er et amerikansk anliggende, kan der drages mange paralleller til situationen i Europa. At racisme er en vederstyggelig ting, som ikke hører hjemme i et moderne samfund, er vist noget, som både amerikanere og europæere af i dag er enige om. Men hvad er racisme egentlig i dag? Sorte er mere racistiske end hvide", fastslår Larry Elder om den helt nye form for racisme, der er dukket frem. Hvert år begås omkring 1,2 millioner forbrydelser, som involverer sorte og hvide i konflikt med hinanden. 90 procent af disse forbrydelser begås af sorte mod hvide. Og det kaldes ikke racisme. Det er noget andet, når det er omvendt. Når sorte føler sig trådt over tæerne af hvide, kan omtrent hvad som helst ses som racisme. Larry Elder beskriver, hvordan visse sorte ledere bevidst opfinder racistiske handlinger og nævner et godt eksempel, afroamerikaneren Kevin Murray, senator for Californien, som i Beverly Hills blev standset af politiet i sin bil, den 3. juni Politiet forklarede episoden ved, at de i deres rutinekontrol af Murrays nummerplader havde fået tilbagemeldingen ingen adgang, hvilket de syntes var mærkeligt. Men Murray var ude af sig selv af raseri og råbte op om racisme, og som lemminger, der hører førerfløjten, kastede hele pressesværmen sig over ham som mikrofonholdere for den forurettede sorte. Kun en journalist fra New Times, en alternativ ugentlig avis i Los Angeles, gravede lidt i sagen. Ved at interviewe Murrays naboer og venner fandt 14 journalisten ud af, at Murray bevidst blæste hændelsen op. Grinende indrømmede Murray vidt og bredt, at hændelsen meget lidt med racisme at gøre, men at han påtænkte at malke den her ting for alt hvad den kunne trække. Murray nød den offentlige opmærksomhed, og blandt venner udtalte han gerne, at hændelsen ikke havde en pind med racisme at gøre. Men den ene af betjentene var en kælling med en storsnudet holdning, og der var ingen kællinger, der skulle tale sådan til ham. Sit eget afsnit Også O.J Simpson sagen får et helt afsnit for sig selv. Han gjorde det, fastslår Elder. Simpson gjorde alt, undtagen at efterlade sit visitkort på gerningsstedet. Men ved at gøre mordet til et spørgsmål om race blev O.J. gjort til offer, ligesom USA s sorte i øvrigt anses som ofre, og ofre kan naturligvis ikke gøre andre til ofre. "Ofrenes" rettigheder er i dag så mangfoldige og deres udfoldelsesområder så ubegrænsede, at Larry Elder har givet disse victims et helt nyt ord: victicrats afledt af ordet aristocrats. Den nye tids overklasse, som kan begå mod andre, hvad de har lyst til. Det skaber problemer, men hjælpen er nær: Et kæmpemæssigt behandlersamfund poster penge i bekæmpelsen af racismen. Og der gribes dybt i tegnebogen, når racisme skal bekæmpes og dokumenteres. Som et morsomt eksempel nævner Larry Elder Bill Clinton, der bebudede et korstog mod miljøracismen. Clinton havde fået for sig, at sorte boede i de mest forurenede områder i USA, og det skulle der gøres noget ved. Han gav Miljøbeskyttelses Kommissionen en pose dollars og beordrede en rapport, som dokumenterede hans påstand. Kommissionen gik i gang med at undersøge sagen, og måtte slukørede melde tilbage, at desværre. I de mest forurenede områder i USA er 89,1 procent af befolkningen hvide, 7,9 procent er

15 sorte, 0,6 procent er indianere, 4,1 procent latinamerikanere og 1,6 procent asiater. Det var ikke det budskab, Clinton havde bestilt, og som skulle understrege hans anti-racistiske og miljøvenlige attitude. En ny undersøgelse blev beordret. Og endnu engang var resultatet det samme. Det var et slemt nederlag, så regeringen offentliggjorde aldrig rapporten. Men det lykkedes Detroit News at få fingre i historien. Et lille udpluk De her nævnte eksempler er naturligvis kun et lille udpluk af en bog, alle burde læse. Man behøver ikke at være særlig paranoid for at se det uhyggelige billede, der tegner sig af en kæmpemæssig industri, Anti Racisme Kompagniet A/S. Et sandt guldæg til malkning af systemet, mens man oven i købet er på den helt rigtige side: Menneskerettighedernes forkæmpere, anti-racisternes. At denne fuldstændig vanvittige praksis kræver ofre på begge sider, både blandt sorte og hvide og holder hadet kogende er underordnet. Der er penge i det. Det skaber gang i hjulene. Og det får de rigtige til at fremstå så rigtige. Der er ikke noget at sige til, at Larry Elder har delt Amerika i to lejre. De der elsker ham, og de der hader ham. Og som det er kendetegnende for menneskerettighedsforkæmperne og anti-racisterne, angribes han ikke på grund af sin bogs indhold. Han angribes personligt og modtager mordtrusler, trusler om vold og ødelæggelse og kaldes navne som Onkel Tom, Judas, Boy, Anti-Christ, Sukkerrørs-Neger og meget andet. For Larry Elder er nemlig sort, en afroamerikaner, der har fået nok af den politiske korrekthed og dens venden op og ned på ret og uret. The Ten Things You Can t Say in America Udg.: St. Martin s Press, New York. Pris: US-$ (excl. tax, 7 8 pct). Kan evt bestilles på Larry Elders webside: Af Elsebeth Halckendorff Journalist og forfatter Christian H's nisseland - Jeg indrømmer det gerne: Jeg er fuldstændig bidt af julen - og jeg er vild med lys, pynt og hygge og hele denne dejlige stemning, der hører en rigtig dansk jul til. Og så en dag begyndte jeg altså at samle på nisser... I det daglige dynges Christian H. Hansen til med dagsordener, med lov- og beslutningsforslag og med udvalgsmøder og har drøntravlt med kontakten til vælgerne og og pressen. Han flyver og farer mellem sit arbejde som folketingsmedlem på Christiansborg og Karup Byråd, hvor han er viceborgmester for Dansk Folkeparti. Men når dagene begynder at korte af, og det begynder at dufte af gran og pebernødder vil nisserne altså bare op fra kælderen! Da han for en halv snes år siden løb ind i sin hustru, Lisbeth, kom hun på et tidspunkt til at afsløre, at hun faktisk også godt kunne lide nisser. De to slog samlingerne sammen, og er nu oppe på knapt halvandethundrede nisser, og hvert år, den første søndag i Advent, hentes nisserne op fra kælderen - og bliver flyttet ud på deres faste pladser i huset. - Stiller vi dem et andet sted, skaber de straks uro i stuen og resten af huset, så det skal man altid huske på, siger Christian H. Hansen. Nisser har det nu én gang bedst i faste rammer. På spørgsmålet om, hvad den dyreste nisse har kostet, svarer Christian H. Hansen - med sin sædvanlige nissenænsomhed: - Nej det vil jeg ikke fortælle, for det kunne let gøre nogle af de andre nisser kede af det. Tænk på, hvis de læser dette, og så bliver klar over at én af dem er mere værd af end de andre - det ville gøre dem dybt frustrerede. Christian H. Hansen fortæller dog gerne, at flere af dem meget gamle og antikke, og at han ofte frekventerer en special-forretning i Hovedstaden, som udelukkende handler med nisser. - Jeg får sommetider en nisse ind fra et dødsbo - man kan sammenligne mig lidt med et børnehjem - jeg er bare et nissehjem, som tager sig af nisser, der er blevet hjemløse, siger Christian H. Hansen med et smil og fortæller, at efter at hans nisser var i TV-Midt/Vest, kom der flere henvendelser fra folk, som havde en nisse, de gerne ville af med, men også fra folk, som bare ville sludre om problemer med deres egne nisser. 15 Nisserne flyttede - Der var for eksempel en dame fra Herningområdet, der havde et par nisser, som hun engang havde fået af sin bedstemor - og nu syntes hun, at de skulle flytte over til mig - så dem skal jeg over at kigge på her inden så længe. Christian H. Hansens ældste nisse har for snart meget længe siden været en flot del af Magasin`s Juleudstilling. Lisbeth har endnu et par smånisser, som var Den første søndag i Advent hentes hele den imponerende samling af nisser op fra kælderen, og sættes derefter ud på deres faste pladser i huset. Står de ikke nøjagtig, hvor de stod året før, bliver der uro i stuen og resten af huset - så det skal man være meget forsigtig med, siger Christian H. Hansen. den allerførste julepynt hendes forældre købte, da de i sin tid blev gift. Fornylig kom en russisk nisse til samlingen. Den var lettere skadet i ansigtet, men er nu blevet lappet sammen på fineste måde. - Det tog mig en hel weekend, men nu er den så flot, at den har fået en hædersplads i stuen. Køb DF's julemærke Du kan nå det endnu: Køb DF's eget julemærke og vær med til at støtte et godt velgørende formål. DF-julemærket, "Jul i Danmark 2000" sælges i ark á 20 mærker og koster kun kr. 20,00 pr. ark. DF-julemærket kan bestilles hos DF-sekretariatet (tlf: ), som fremsender portofrit - vedlagt giroindbetalingskort. I januar opgøres overskuddet, hvorefter DF's Hovedbestyrelse beslutter hvilket formål, der støttes. Motivet i år er Kregme Kirke i Nordsjælland.

16 Borgerrepræsentant til DF - efter 15 år som socialdemokrat: Træt af Socialdemokratiets behandling af de svage grupper LOKALPOLITIK Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Karin Storgaard er udtrådt af Socialdemokratiets BR-gruppe, som hun siden nytår 1986 har repræsenteret. Samtidig har hun udmeldt sig af Socialdemokratiet og indmeldt sig i Dansk Folkeparti På et pressemøde om indmeldelsen i Dansk Folkeparti, hvor DF's gruppeformand på Rådhuset, Peter Skaarup, præsenterede den nye DF'er, forklarede Karin Storgaard, at det var Socialdemokratiets behandling af samfundets svage grupper, der havde været hovedårsagen til indmeldelsen i Dansk Folkeparti. - Efter grundig overvejelse er jeg nået frem til, at jeg ligger mere på linje med Dansk Folkeparti end Socialdemokratiet, sagde Karin Storgaard. Jeg må desværre erkende, at partiet har ændret sig i en retning, som jeg ikke længere kan være med til. Der mangler styring fra ledelsen af gruppen, som medfører skiftende politiske udmeldinger i samme sager. - Socialdemokratiet et kommet til at stå for lukning af plejehjem og manglende hjemmehjælp. De svageste grupper i samfundet glemmes. Det er således trist at 16 opleve, at både valgløfter og partiprogram tilsidesættes, sagde Karin Storgaard, som tilføjede, at Socialdemokratiet, når det gælder flygtningepolitiken, har sat kikkerten for det blinde øje. Varm velkomst Dansk Folkepartis BRgruppeformand, Peter Skaarup, siger, at han og gruppen har budt Karin Storgaard varmt velkommen: - Det er med glæde, at vi har optaget Karin Storgaard i Dansk Folkeparti, siger Peter Skaarup. Karins holdninger - specielt hendes stærke sociale engagement til fordel for de svageste grupper i samfundet - falder helt i tråd med det, vi tror på og arbejder for. Karin Storgaard, som til daglig arbejder i det private erhvervsliv, er opvokset på Østerbro, og har været faglig aktiv i mange år. I BR har hun især beskæftiget sig med skole- og socialområdet - herunder specielt med pasningsgaranti til de mindste, ældreområdet, de svageste grupper i samfundet - herunder handicappede, ordblinde og hjemløse. I sidste BR periode var Karin Storgaard formand for teknisk udvalg og medlem af social- og skoleudvalget. Hun er nu medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og ligeledes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

17 Nyt, spændende DF-initiativ i København: "Politisk Debatforum" - en god gammeldags diskussionsklub En god gammeldags diskussionsklub er "Politisk Debatforum" blevet kaldt. Det nye DF-initiativ, som er blevet til på foranledning af MB Louise Frevert, er blevet godt modtaget af DF'erne i Hovedstaden. - DF får hele tiden mange nye medlemmer, siger Louise Frevert. Ikke alene får vi medlemmer fra andre partier, men vi ser også mange, der aldrig tidligere har været organiseret i et parti. Der er tale om engagerede borgere med meget på hjertet, og derfor har vi i DF- Hovedstadens bestyrelse fundet, at der måtte være mulighed for at udveksle meninger og diskutere partipolitik. - Fire gange om året inviterer vi medlemmerne til at deltage i denne gammeldags "diskussionsklub", som har til huse i Borgerrepræsentationens store mødesal. En politisk meningsudveksling er en del af den demokratiske proces, og i stedet for at sidde derhjemme og brænde inde med sine meninger, har vi skabt et forum, hvor alle kan gå på talerstolen og ytre sin mening. - Debatten er til stor inspiration for alle tilstedeværende, og samtidig får vi lokalpolitikere et levende indblik i, hvad vore medlemmer Endnu et af statsminister Poul Nyrup Rasmussens mange letsindige løfter er blevet brudt. Den 11. juni 1997 var statsministeren sammen med Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen i duel i TV 2. egentlig mener. Desuden giver det en chance for at tale til en måske lidt større forsamling, end man er vant til, siger Louise Frevert. - De fleste har det jo sådan, at de godt kunne tænke sig at sige noget, at give deres besyv med, men desværre forsvinder modet, og inden man har fået taget sig sammen, er lejligheden forpasset. Det er kun én selv, der sætter sin grænse, og den er mange gange mere flytbar end man først troede. Louise Frevert tilføjer, at debataftenerne i høj grad er med til at flytte meninger i den ene eller anden retning. - Det er altid godt og givtigt at lytte til andre, siger Louise Frevert. Om ikke andet så kan man jo også en gang imellem blive bekræftet i, at man ikke selv har ramt helt ved siden af... Louise Frevert er fra sit professionelle erhverv vant til ikke at sætte sit lys under en skæppe - her begejstrer hun som mavedanser ved DF's Kulturnat på Christiansborg - har taget initiativet til Politisk Debatforum på Københavns Rådhus. "Bare spring ud i det", opfordrer Louise Frevert DF'erne i København! Nyrup brød løfter om hjemsendelse af somaliere Her sagde statsministeren, at der nu ville blive iværksat en national hjemsendelsesplan for somalierne i Danmark, og statsministeren tilføjede med alvorlig mine, at han havde bedt indenrigsministeren, 17 socialministeren og justitsministeren, der alle deler området, om at arbejde hurtigt. Det kan ministrene ikke siges at have gjort. Da statsministeren fremsatte sit løfte var der somaliere i Danmark - nu, tre år efter, er der flere end I en periode på 10 år er kun 46 somaliere blevet repatieret, mens der sidste år blev givet 885 tilladelser til familiesammenføringer - alene for somaliere

18 DANSK FOLKEPARTI DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Kjær, Klaus Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd DF-Amterne Bornholm: Leif Christensen Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Birger Reslow Hovedstaden: Søren Espersen København: Bente Pedersen Nordjylland: Knud Wilson Ribe: Freddie H. Madsen Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Lars Rydhard Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Ida Stabell Viborg: Morten Christensen Århus: Per Dalgaard DF-Folketinget Dahl, Kristian Th., gr-fmd Fauerholdt, Sv. Aage, Hansen, Chr. H Kjær, Klaus best. medl Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, Madsen, Aase D Møller, Egil Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, Skaarup, Birthe Skaarup, Peter, pol. nfmd, DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) DF - Ungdom Hovedbestyrelse Karpf, Ulrich Kristensen, Kenneth (landsformand) Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kasserer) Messerschmidt, Morten Sørensen, Karina (pol. næstformand) Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Fax: df@ft.dk Christiansborg-medarbejdere Sekretariatet Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk Medlemssekretærer Bülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk Politisk-økonomiske medarbejdere Skjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk Pressetjeneste Espersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk Jensen, Henrik Gade, journalist dfhegj@ft.dk Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk FOLKETINGSGRUPPEN I folketingsåret har aktivitetsniveauet i Dansk Folkepartis folketingsgruppe været meget høj. Der har været fremsat en række lov- og beslutningsforslag, ligesom partiet har været initiativtager til forespørgselsdebatter. Nedenfor følger en oversigt over forespørgselsdebatterne samt de forslag, DF har fremsat fra oktober 1999 til og med september Bemærk, at Dansk Folkeparti ud over de nedenfor nævnt yderligere har været medforslagsstiller sammen med andre partier. Forslagene kan rekvireres på DF-Sekretariatet. Lovforslag: L 82. Ændring af dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse). L 87. Ændring af lov om fyrværkeri. (Udvidelse af strafferammen).l 192. Afholdelse af vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund.l 221. Ændring af lov om lægemidler. Beslutningsforslag: B 16. Nedsættelse af en ældrekommission.b 24. Afskaffelse af lov om butikstid m.v.b 25. Skattefri udlejning af værelser til studerende. B 26. Nedsættelse af en udlændingekommission.b 28. Bindende forhåndsvurdering af importerede motorkøretøjer.b 32. Autorisation af zoneterapeuter og akupunktører.b 37. Forbud mod rusmidlet Fantasy.B 42. Stop for tildeling af indfødsret via statsamterne.b 46. Hætteforbud ved demonstrationer eller lignende.b 52. Tilvejebringelse af regler for erhvervelse af»kørekort«til etablering af fødevareforretning, daglig drift heraf samt for fratagelse af»kørekortet«, såfremt der konstateres væsentlige fejl og mangler i forretningen.b 54. Indkvarteringsgaranti for hjemløse.b 65. Retsforfølgelse af personer med tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og hærværk.b 70. Afskaffelse af modersmålsundervisning i den danske folkeskole.b 75. Retskrav på plejehjemsplads.b 82. Indførelse af uanmeldt plejehjemstilsyn.b 133. Legitimationskort til alle i ældreplejen.b 152. Tilbageholdelse af gravide misbrugere.b 158. Ændring af Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret.b 161. Ophævelse af 52-ugersreglen for lediges ret til supplerende dagpenge.b 162. Afhøring af sexmisbrugte børn.b 163. Støtteforanstaltninger for fredede bygninger.b 164. Privatisering af Kort- og Matrikelstyrelsen.B 168. Ophævelse af sanktionerne mod Østrig. Forespørgsler: F 1. Statsministeren og justitsministeren om den stigende indvandrervold og bandekriminalitet.f 12. Socialministeren om de ældres situation i Danmark.F 13. Kulturministeren om Danmarks kulturelle udvikling set i lyset af den stigende islamisering.f 25. Kirkeministeren om den danske kirkepolitik.f 34. Fødevareministeren om de igangværende kampagner for at skrotte kronen til fordel for euroen. F 36. Statsministeren om, hvilke oplysninger statsministeren kan give om forløbet frem til beslutningen om at iværksætte politiske sanktioner over for Østrig i forbindelse med regeringsdannelsen.f 59. Statsministeren og udenrigsministeren om situationen i Tibet.F 64. Fødevareministeren om overskridelsen af budgetterne i Fødevaredirektoratet. KØBENHAVN Københavns Amt. Ved et opstillingsmøde i DF- Københavns Amt blev følgende kandidater opstillet til det kommende folketingsvalg: Anders Friberg (1-5. kreds, Hellerup/Gentofte), Helge Larsen (2. kreds, Lyngby), Lars Prier (3. kreds, Ballerup), Pia Kjærsgaard (4. kreds, Glostrup), Mikkel

19 120 DF'ere fra hele landet var søndag den 19. november samlet til tillidsmandsmøde på Bygholm Park Hotel ved Horsens med fokus specielt rettet mod de kommende valg til by- og amtsråd, hvor en række by- og amtsrådsmedlemmer orienterede om det praktiske arbejde, der venter de kommende DF'ere, der vælges ind den 20. november Et par weekender forinden gjaldt det folketingskandidaterne, som deltog i et kursus på Snoghøj ved Fredericia, hvor der bl.a. gennemførtes et såkaldt rollespil, hvor kandidaterne var opdelt i forskellige partier, som skulle behandle lov- og beslutningsforslag. I det kommende år frem mod valgene vil kursusaktiviteten blive yderligere optrappe S. Dencker (6. kreds, Gladsaxe), Aase D. Madsen (7. kreds, Hvidovre), Kenneth Lambrecht (8. kreds, Amager) og Carsten Aagaard (9. kreds, Rødovre). STORSTRØM Fakse: Ved den stiftende generalforsamling i DF- Fakse/Rønnede/Præstø/Flad så lokalforening blev følgende valg til bestyrelsen: Finn Østergaard (fmd), Tina Lindsberg (nfmd), Steen Petersen, Lis Møller og Maybritt Østergaard. Supp: Lissi Iversen. Rev. Hans Byrge. Møn: Ved den stiftende generalforsamling i DF-Møn Lokalforening blev følgende valgt til bestyrelsen: Ernst Sparum (fmd), Knud Pedersen (nfmd) og Kirsten Lindsten. Rev. Alice Jensen. Stevns: Ved den stiftende generalforsamling i DF- Stevns Lokalforening blev følgende valgt til bestyrelsen: Jytte Nielsen (fmd), Keld Hein (nfmd), Lise Lüebbers, Kirsten Juhl og Hans Byrge. Supp. Tom Petersen og Bengt Stålberg. Rev. Emmy Holm Nielsen. Vordingborg/Langebæk: Ved den stiftende generalforsamling i DF- Vordingborg/Langebæk Lokalforening blev følgende valgt til bestyrelsen: Britta Mortensen (fmd), Flemming Frederiksen (nfmd), Henrik Lauersen, John Jensen og Torben Michaelsen. Rev. Klaus Mortensen. Aabybro. Ved den stiftende generalforsamling i DF- Aabybro/Pandrup/Brovst/Fj erritslev Lokalforening blev følgende valgt til bestyrelsen: Carsten Munk (fmd), Morten Jørgensen (nfmd), Poul Erik Skødt, John Bjerg og Henrik Jørgensen. Supp. Thorkild Eskildsen. Rev. Tommy Hansen og Knud Wilson. Greve. DF-Opstillingsmøde til valget til Greve Byråd: Bo Johansen, Liselott Hansen, Pernille B. Hansen, Steen Nymann, Lene Elberg 19 NORDJYLLAND ROSKILDE og Dan Helstrøm. VEJLE Dødsfald Kaj B. Jensen, Fredericia er død, 53 år. Kaj Børge Jensen blev valgt ind i byrådet fra januar 1998, hvor han repræsenterede Dansk Folkeparti. I løbet af de knapt tre år, Kaj B. Jensen varetog byrådsarbejdet, blev han bredt respekteret som et stilfærdigt og flittigt arbejdende byrådsmedlem, der lagde en meget stor arbejdsindsats i sit politiske virke. K.B. Jensen havde sæde i havneudvalget, planudvalget samt børne- og ungdomsudvalget, og var en drivende kraft i oprettelsen

20 af en lokalforening i Børkop. Kort før sin pludselige død var Kaj B. Jensen blevet opstillet som folketingskandidat i Juelsmindekredsen og deltog som sådan aktivt og interesseret i kandidatkurset på Snoghøj i weekenden den november. For de tilstedeværende på kurset var det derfor en særlig tragisk meddelelse at erfare, at Kaj B. Jensen den følgende mandag afgik ved døden. DF sender de varmeste tanker til Kirsten og til familien. Æret være Kaj B. Jensens minde. Kaj B. Jensen - afgået ved døden den 13. november 2000 Vejle Amt. Ved et opstillingsmøde i DF-Vejle Amt blev følgende kandidater opstillet til det kommende folketingsvalg: Karina Sørensen (1. kreds, Fredericia), Jørn Dohrmann (2. kreds, Kolding), Hans Kristian Skibby (3. kreds, Vejle), Holger Gorm Petersen (4. kreds, Give), Kaj Børge Jensen (5. kreds, Juelsminde) og Bjarne Juel Møller (6. kreds, Horsens). Efter Kaj Børge Jensens død vil amtet i det nye år sørge for besættelse af Juelsmindekredsen. Fredericia. Bestyrelsen i DF- Fredericia har konstitueret sig således: Jørgen Christensen (fmd), Marianne Toft (nfmd), Grethe Fangel (kass), Annelise Kristensen (sekr) og Aage Jensen. Supp: Tage Christensen og Inga Knudsen. Horsens. Ved opstillingsmødet i DF- Horsens blev følgende kandidater opstillet til det kommende byrådsvalg: Karl Vinther Jensen, Villy Rasmussen, Carl Olaf Olesen, Holger Jensen, Jens Jørn Lauridsen, Marianne Krestensen, Jørgen Adsbøll, Adda Jensen og Mirza Sørensen. VESTSJÆLLAND Korsør. Ved et opstillingsmøde i DF-Korsør blev følgende kandidater opstillet til byrådsvalget: Fritz Neumann, Peter Phillipsen-Lotinga, Kim L. Sørensen og Michael Petersen. Der vil inden juni blive afholdt supplerende opstillingsmøde, hvor yderligere kandidater skal opstilles. VIBORG Viborg Amt. Ved et opstillingsmøde i DF-Viborg Amt blev følgende kandidater opstillet til det kommende folketingsvalg: Erling Grønbæk (1. kreds, Thisted), Bjarne Holm (2. kreds, Morsø), Susanne Jensen (3. kreds, Skive), Jesper Langballe (4. kreds, Viborg). Kjellerupkredsen er vakant. SØNDERJYLLAND Sønderjyllands Amt. Ved et suppleringsopstillingsmøde i DF-Sønderjyllands Amt blev kredsene Sønderborg og Tønder besat med h.h.v. sognepræst Søren Krarup, Seem og politiassistent Kell Kristiansen, Bov.. DF's kandidater til det kommende folketingsvalg er herefter: Niels Oluf Michaelsen (1. kreds, Haderslev), Jørn Larsen (2. kreds, Aabenraa), Søren Krarup (3. kreds, Sønderborg), Lars Rydhard (4. kreds, Augustenborg), Kell Kristiansen (5. kreds, Tønder), Jytte Lauridsen (6. kreds, Løgumkloster) og Theis Mathiasen (7. kreds, Rødding) 20 MF Klaus Kjær, som i Folketinget til daglig med stor ekspertise varetager det meget store og komplicerede skatteområde, kræver nu på DF's vegne en total omlægning af skattepolitikken. DF kræver nytænkning på hele skatteområdet - Skattepolitikken må og skal udsættes for en gennemgribende omlægning. Det kræver Dansk Folkepartis skatteordfører, folketingsmedlem Klaus Kjær, der netop har indmeldt sig i den nye forening Den Danske Skatteborgerforening, og dermed på DF's vegne udtrykker sympati med foreningen. - For Dansk Folkeparti er det afgørende vigtigt, at en ny borgerlig regering som et minimum holder fast ved, at skatterne ikke mere må stige, siger Klaus Kjær. Dette må som sagt være et mindsteforlangende, og derefter må der ret hurtigt ske en omfattende analyse af, hvordan det kan gå til, at Danmark har verdens højeste skattetryk samtidig med, at stat, amter og kommuner alligevel ikke kan levere den vare, de burde kunne levere. Klaus Kjær fastslår, at en omlægning af skattesystemet under ingen omstændigheder må betyde en indskrænkning i den offentlige service overfor borgerne, der vedrører social- og sundhedsmæssige områder. Men at drastiske omlægninger, udliciteringer, effektiviseringer i den offentlige sektor og gennemgribende besparelser på en lang række områder vil kunne sikre finansieringen. - Vi må i Danmark væk fra sådan nærmest pr. automatik at skulle acceptere, at skatten hver gang vi får et nyt forskudsskema får et ryk op ad, siger Klaus Kjær. Det skal heller ikke være en naturlov, at den offentlige sektor år for år vokser sig større. Vi må have en diskussion af nøjagtig hvad det er, det offentlige skal finansiere, og hvad staten skal holde sig væk fra.