Tale ved åbningen af erhvervskonferencen den 31. oktober 2013 det talte ord gælder.

Transkript

1 Uffe Ellemann-Jensen, BankInvest Tale ved åbningen af erhvervskonferencen den 31. oktober 2013 det talte ord gælder. Tak for indbydelsen til at åbne denne konference. Den tager fat på en ofte overset side af det større billede omkring de meget vigtige reformer, regeringen har sat gang i. Jeg vil gerne kvittere for, at ord som vækst, konkurrenceevne, produktivitet, eksport og erhvervslivets generelle vilkår er blevet centrale plusord, når regeringen udformer politik. Det er meget positivt. Der kommer også en lind strøm af vækstplaner fra regeringens side. Vækstplanerne skal forbedre virksomhedernes eksportmuligheder på udvalgte områder. Planerne skal føre til flere arbejdspladser og fremgang i økonomien. Det er også positivt. Men vi har flere muligheder for succes på eksportmarkederne, end regeringen måske lige har øje for. Og det er netop temaet for denne erhvervskonference. Vi har gennem mange år været ret dygtige til at spare op i Danmark og været dygtige til at forvalte opsparingen. Et af Europas største og mest beundrede pensionsselskaber er for eksempel danske ATP. Men Danmark er faktisk også i Champions League, når det gælder opsparing gennem investeringsforeninger på tværs af Europa. Hvis man kan tale om et finansielt produkt med stor folkelig appeal og gennemslagskraft, så er det investeringsforeninger. Cirka private investorer ejer i dag investeringsbeviser. Her kan den lille investor såvel som den store investor få plejet formuen og spredt risikoen og til en overkommelig pris. Hvis man har et depot med investeringsbeviser for ca kr., så koster det under 100 kroner om måneden at få administreret og plejet formuen. Det er vist ikke så galt. Et årligt abonnement på en dansk avis koster godt 300 kr. om måneden eller tre gange så meget. Er det dyrt? Det må være op til den enkelte at vurdere. Danmark har en unik mulighed for at brede et af Europas bedste opsparingsprodukter ud på eksportmarkederne. To nye EU-direktiver har skabt fundamentet. Det vil sige et indre marked i Europa for opsparing gennem investeringsforeninger. Hvis vi skal have succes med at eksportere de danske investeringsforeninger til andre markeder, skal vi gribe det rigtigt an. Det kræver en hjælpende hånd fra lovgivers side.

2 Udenlandske investeringsforeninger skal omvendt være velkomne på det danske marked, der allerede er præget af hård konkurrence. Vi appellerer blot til en vis smidighed fra de danske myndigheders side. Det er ikke rimeligt, hvis danske myndigheder regulerer danske investeringsforeninger hårdere end deres udenlandske konkurrenter. Dette har vi i hvert fald se eksempler på. Dette vil jeg vende tilbage til om lidt. Først nogle betragtninger om regeringens reformer og erhvervspolitik. Reformerne på bl.a. skat, arbejdsmarked, pension, uddannelse og offentlige indkomstoverførsler er vigtige på både kort og lang sigt. På kort sigt skal reformerne hjælpe med at få os helskindet igennem den finansielle og økonomiske krise. Vi må ikke glemme, at vi de seneste fem år har tabt op mod arbejdspladser i den private sektor. Dertil kommer, at vores tab af velstand fra krisens udbrud i 2008 til i dag endnu ikke er genvundet. Reformerne er også vigtige på længere sigt. Det er helt afgørende, at vi får genskabt en solid og vedvarende økonomisk vækst, hvis vi skal bevare den levestandard, vi har i dag. Sporene fra Sydeuropa skræmmer. Vi har dog et rimeligt godt udgangspunkt for at kunne lykkes. Det kræver, at vi holder os skarpe og fremme på tæerne. Det gælder borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Og her vil jeg gerne citere, hvad som statsministeren sagde fornylig på den socialdemokratiske kongres: Vi skal hele tiden sikre, at Danmarks konkurrenceevne er god nok. Det er ikke bare virksomhederne, som har et problem, når de har svært ved at sælge deres varer i udlandet. Det er os alle sammen. Det var ramt lige på kornet. Det kan virke småligt at minde om, at retorikken blandt de nuværende regeringspartier var noget anderledes op til Folketingsvalget i 2011 så jeg vil i stedet rose regeringen for at have sat kikkerten for det seende øje. Hvis jeg må tilføje bare for at hamre pointen fast: Vi kan ikke beskatte og omfordele os til øget velstand. Det er fortidens politik i en verden, der åbner sig mere og mere. Vi skal derimod have velstands-kagen til at vokse, og det kræver, at det meget dygtige, danske erhvervsliv får større muligheder for at blive succesfulde på eksportmarkederne. Det vil nemlig bringe hård valuta og velstand med tilbage. Det er derfor glædeligt, at regeringen bl.a. med Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job har fremlagt en plan, der skal sætte fut i det slumrende, danske vækst-lokomotiv.

3 Bruttonationalproduktet velstandskagen om man vil skal efter planen vokse med i alt 6 mia. kr. frem mod Derudover skal der skabes nye private arbejdspladser. Sidst men ikke mindst lover regeringen at der fortsat vil være styr på de offentlige finanser. Regeringen vil udover Vækstplan DK komme med flere initiativer og forslag, der skal levere et bidrag til væksten på yderligere 14 mia. kr. frem mod I april indgik Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale med regeringen om, hvordan Vækstplan DK skal omsættes til handling. Aftalen fører bl.a. til, at selskabsskatten sættes ned til 22 pct. i 2016; aftalen fører til lavere energiafgifter, bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder, flere offentlige investeringer samt en styrket indsat for vækst-, eksport- og investeringsfremme. Meget af dette er fornuftige tiltag dog med visse undtagelser. Det er ikke smart at øge beskatningen på arbejdspladserne i finanssektoren i en tid som denne. Når regeringen sætter den såkaldte lønsumsafgift op, så giver det ikke flere arbejdspladser men færre. Og det er vel ikke hensigten. Når det er sagt, så er retningen for erhvervspolitikken den rigtige. Erhvervslivets konkurrenceevne skal forbedres. Det er forudsætningen for at få vækst, øget eksport og nye arbejdspladser. Men meget vil have mere. Det er bestemt rosværdigt, at regeringen i sin erhvervspolitik fremhæver, at der skal fokuseres på de specifikke vækstvilkår på områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentiale. Ja, vi skal nok ikke producere biler, bygge skibsværfter eller sy Hawaii-skjorter i Danmark. Det er andre nok meget bedre til. Regeringen har i stedet identificeret otte styrkeområder. De dækker blandt andet over energi og klima, fødevarer, turisme, sundheds- og velfærdsløsninger samt det maritime blå Danmark. For nogle uger siden offentliggjorde regeringen en vækstplan for energi og klima-området. Det er ét af de otte udpegede styrkeområder. Klima- og energiministeren sagde med en vis patos og jeg citerer: at det åbner et kæmpe marked for danske virksomheder, som har et forspring på området. Jo, jo. Vi har en regering som taler meget om såkaldt grøn omstilling og som ønsker at drage omsorg for vort fælles klima og har vældige ambitioner på dette område. Jeg skal ikke kloge mig på disse ambitioner. Men Danmark har en masse dygtige virksomheder, der allerede excellerer inden for disse politisk varme områder og har pænt fat på eksportmarkederne.

4 Jeg nævner i flæng Vestas, Danfoss, Grundfos, Dong og en række mindre, men fremadstormende virksomheder inden for solenergi m.v. På sundhedsområdet har Danmark også allerede en flot position, som andre lande misunder os. Jeg kunne nævne Novo Nordisk, der er et af Nordens mest værdifulde selskaber på grund af insulinbehandling af sukkersygepatienter. Derudover har vi Lundbeck og LEO Pharma som andre store virksomheder inden for udvikling af lægemidler. Inden for fødevarer har vi eksempelvis verdens næststørste producent af svinekød i form af Danish Crown. Arla Foods og Carlsberg er andre gode eksempler på store, succesfulde virksomheder. Kigger vi på den maritime sektor, også kaldet Det blå Danmark, er Danmark også en fremtrædende søfartsnation. A. P. Møller-Mærsk med hovedsæde i København driver gennem Maersk Line verdens største container-rederi. Men hvorfor stoppe her? Dansk erhvervsliv har flere strenge at spille på. Også flere end regeringens otte udpegede styrkeområder. Jeg tør jo næsten ikke sige det. Men der findes også et betydeligt eksportpotentiale i det, vi kunne kalde det mørkeblå Danmark: I finanssektoren. Vi har i Danmark gennem mange år været knusende dygtige til at forvalte opsparing for almindelige mennesker, virksomheder og pensionskasser. Det gælder især den form for opsparing, der sker gennem investeringsforeninger danskere sparer op enten i frie midler eller til pension via de ca. 480 forskellige investeringsafdelinger, der i dag findes på det velassorterede, danske marked. Opsparingsformen har snart 60 år på bagen, og fra begyndelsen af 1980 erne og til i dag er danskernes forvaltede opsparingsformue i investeringsforeninger direkte eller indirekte vokset med en faktor 130 til knap mia. kr. Investeringsforeninger er med andre ord en tordnende succes også set i international sammenhæng. Danske investeringsforeningers afkast korrigeret for risiko og efter omkostninger ligger i den absolutte top, når vi sammenligner os med konkurrerende investeringsforeninger i Europa. Danske investeringsforeninger har også oplevet en væsentligt større vækst i formuen end gennemsnittet af konkurrenter i Europa, hvilket også vidner om en vis formåen. På 10 års sigt er den danske branches markedsandel af formuen i europæiske investeringsforeninger således blevet fordoblet. Derfor er det jo helt oplagt at få danske investeringsforeninger ud over rampen internationalt, og det kan næsten kun gå for langsomt.

5 Fundamentet er som nævnt på plads. To nye EU-direktiver, de hedder UCITS IV og FAIF, har skabt et indre marked for opsparing via investeringsforeninger. Tanken er, at investeringsbeviserne frit skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænserne. Det betyder, at kapitalen og dermed væksten og arbejdspladserne vil bevæge sig derhen, hvor rammebetingelserne er mest optimale. Det er de desværre langtfra i Danmark Årsagen er vores skatteregler. De danske skatteregler betyder for eksempel, at hvis udenlandske investorer vil købe danske investeringsbeviser med eksempelvis globale aktier, kommer de udenlandske investorer til at betale mere i skat til Danmark, end hvis de selv havde købt nøjagtigt de samme aktier. Det giver nok ikke mange kunder i butikken. Omvendt har vi i Danmark sidste år forenklet udbyttebeskatningen, og det er en god ting. Det letter administrationen for branchen og skatte-årsopgørelsen for investorerne og gør det lettere for udenlandske investeringsforeninger at komme ind på det danske marked. Hvis vi skal have lige konkurrencevilkår i forhold til de udenlandske investeringsforeninger på deres hjemmebaner, så kræver det justeringer på skatteområdet. Branchen har præsenteret skattemyndighederne for tre ændringsforslag. (SE SLIDE MED FORSLAG) Skatteændringerne vil ikke koste skatteprovenu. Tværtimod vil forslagene kunne øge skatteindtægterne, fordi ændringerne vil være med til at bane vejen for eksport til andre lande og investorer. Det kan betyde nye danske arbejdspladser i branchen set over en årrække. For et år siden lovede Skatteministeriet en analyse af området. Vi ser stadig frem til resultatet af analysen og eventuelle nye lovforslag. Til sidst en lille appel til myndighederne. Vi har som branche normalt et rigtigt godt samarbejde med forskellige myndigheder på investeringsforeningsområdet. Men jeg kunne på branchens vegne godt ønske mig, at myndighederne besindede sig en smule, når det gælder trangen til at detailregulere eller komme med gode råd. Det kan f.eks. være meget morsomt, at en professor lader sine investeringer styre af terningkast og det står jo enhver investeringsforening frit for at tilbyde sine medlemmer den mulighed. Men lad nu foreningerne og deres medlemmer selv finde ud af, hvad der skal tilbydes. Investeringsforeninger er nok det mest regulerede, gennemprøvede og transparente finansielle produkt overhovedet. Når det gælder den forventede, øgede konkurrence på det danske marked fra udenlandske investeringsforeninger, så er det meget vigtigt, at myndighederne deler sol og vind lige. Markedsdeltagerne skal behandles ens.

6 Det er for eksempel ikke gavnligt, når Finanstilsynet af ren iver for at vise handlekraft presser flere og nye oplysningsforpligtelser ned over den danske investeringsforeningsbranche såkaldt soft law men ikke stiller helt de samme krav til de udenlandske aktører. Danske investeringsforeninger bør have en berettiget forventning om, at myndighederne sørger for ensartede konkurrencevilkår på det danske marked. Dette var mine indledende ord til dagens konference. Husk at ord er ikke nok. Handlinger og resultater er bedre.