Aktiv aldring. Social Fokus. Flere veje, mange måder. Alder ingen hindring Gerda og Erik: Der skal ske noget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv aldring. Social Fokus. Flere veje, mange måder. Alder ingen hindring Gerda og Erik: Der skal ske noget"

Transkript

1 Social Fokus ældre april 2012 Aktiv aldring Flere veje, mange måder Alder ingen hindring Gerda og Erik: Der skal ske noget Alle har ressourcer Ældre i Aarhus hjælper hinanden

2 fra min stol Marianne Skov Iversen Aktiv aldring EU har gjort 2012 til Året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Men hvad er aktiv aldring, og hvilke forskellige udtryk kan det have? Det giver vi et bud på i dette nummer af Social Fokus, hvor det ikke mindst er tydeligt, at mange faktorer spiller ind fysiske, personlige og sociale. Når den danske befolkning generelt bliver ældre, som universitetsforsker Bernard Jeune fortæller i en af artiklerne, så er det naturligt at overveje, hvordan man kan skabe rammerne for en god og meningsfuld alderdom. En mulig fællesnævner for en aktiv aldring er måske, at man er en del af det liv, der omgiver én, og kan føle sig som en værdifuld del af samfundet. Og det kan man naturligvis også være, selvom man er syg eller svækket. At være ansvarlig for vinterhaven på sit plejecenter, læse højt for naboerne eller deltage i andre aktiviteter, der i tid og rum er afgrænsede, kan være lige så meningsfuldt og værdiskabende som at være erhvervsaktiv til man nærmer sig 80 eller have et rigt og aktivt socialt liv i foreninger og klubber. Og selv de mennesker, der lever med fremskredne demenssygdomme, kan ved at være med i aktiviteter også opleve, at deres viden om fortiden, deres færdigheder i et køkken eller med et redskab bliver værdsat. At føle sig inkluderet og anerkendt er væsentligt for at have en oplevelse af god livskvalitet. Derfor er det at sætte mennesket i centrum, uanset om det gælder den enkeltes hverdag, organiseringen på rådhuset eller en hel tredje kontekst, et godt udgangspunkt for tilgangen til livet som ældre. Og kan den enkelte borger oven i købet bruge nogle af sine ressourcer til at være der for andre, så er meget vundet for samfundet, men ikke mindst for den enkelte selv. Marianne Skov Iversen Konstitueret chef for ældreområdet Socialstyrelsen Foto: Mette Krull TEMA Aktiv aldring ( ) den dødelighed, en 70-årig har i dag, er lige så lav som den, en 60-årig havde for 50 siden. Så på den måde er alderdommen udskudt med et tiår. KOLOFON Lektor Bernhard Jeune, Center for Aldringsforskning, SDU s. 20 Social Fokus Ældre, april 2012 / 4. årgang Socialstyrelsen og forfatterne Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulenter: Knud Damgaard Andersen, Lise Skov Pedersen og Abelone Løgstrup Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Mette Krull Oplag: ISSN: Social Fokus Ældre (trykt). ISSN: : (online) Social Fokus udkommer som fire serier om ældre, udsatte, børn & unge og handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil have. Tegn gratis abonnement på Redaktionen kan kontaktes på Socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf social fokus ældre

3 INDHOLD s. 11 Næsten ingen ende Vi lever, som om vi skulle leve evigt Foto: Mette Krull s. xx xxxxxxx xxxxxx 6 Den gode alderdom Aktiv aldring eller rolig tilbagetrækning 10 Væk med vanetænkningen 2012 er EU-år for aktiv aldring 15 Sagt om aldring 16 Rehabilitering over det hele Odense har omlagt sin ældrepleje 18 Alle har noget at byde på Når ældre er frivillige for hinanden 20 Flere gode år, tak! De fleste lever længere og bedre. Men ikke alle. 22 Kort om aktiv aldring For 50 år siden var det den rolige alderdom, der var idealet. s. 6 FASTE TING 4 Kort nyt fra Social styrelsen 24 Bagsiden Med en plaid om benene Af fhv. biskop Jan Lindhardt Illustration: Louise Thrane Jensen ældre social fokus 3

4 kort nyt fra Socialstyrelsen og ÆldreForum Målrettet ernæringsindsats Hvad er gevinsten? Den rette ernæringstilstand er vigtig, ikke mindst når det gælder svage ældre. Men hvad er den nøjagtige gevinst ved at iværksætte en ernæringsindsats? Det kan være svært at vurdere og derfor har Socialstyrelsen netop iværksat en såkaldt costeffectiveness-undersøgelse. Undersøgelsen skal vise, om målgruppen opnår forbedret ernæringstilstand, funktionsevne og livskvalitet gennem en målrettet ernæringsindsats. Studiet skal gennemføres blandt svage, småtspisende ældre, som modtager kommunalt visiteret madservice i hjemmepleje eller plejebolig i Frederiksberg Kommune. Resultaterne forventes offentliggjort oktober Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Foreningen af Kliniske Diætister, Anvendt Kommunal Forskning og Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Nærmere oplysninger fås hos: Fuldmægtig Vibeke Høy Worm Samarbejde med pårørende Nyt undervisningsmateriale Samarbejdet med pårørende til ældre, der fx modtager hjemmepleje eller bor i en plejebolig, kan rumme konflikter. Hvordan de kan håndteres og forebygges, kan man blive inspireret af ved at bruge Socialstyrelsens nye undervisningsmateriale om konflikter i pårørendesamarbejde. Materialet rummer øvelser, der kan anvendes til praktisk træning i håndtering af konflikter med pårørende. Øvelserne indeholder dilemmaer og arbejdsspørgsmål, der afspejler virkeligheden og sætter nogle af materialets redskaber i spil. Undervisningsmaterialet kan fx bruges på temadage på plejecentre eller på uddannelserne til SOSU-assistenter og hjælpere. socialstyrelsen.dk Etniske ældre ÆldreForum efterlyser erfaringer Antallet af ældre flygtninge og indvandrere vokser markant i de kommende år, og det stiller kommunerne over for nye udfordringer. ÆldreForum vil gerne i kontakt med kommuner, frivillige organisationer og andre, der har erfaringer med indsatser for og tilbud til etniske ældre. Det kan være erfaringer i forhold til håndtering af sproglige barrierer, kulturforskelle, brug af tosprogede medarbejdere, væresteder for etniske ældre, pleje og omsorg, sprogfællesskaber, danskundervisning, etniske sundhedsformidlere, forebyggende hjemmebesøg osv. Erfaringerne vil blive samlet i et inspirationshæfte, som udsendes til alle kommuner, frivillige organisationer m.fl. Alle med erfaringer opfordres til at henvende sig, så der evt. kan aftales et interview. Mail til Liselotte Lundsfryd: eller ring til ÆldreForum på tlf aeldreforum.dk Modelfoto: Shutterstock 4 social fokus ældre

5 Ny organisation i styrelsen Fokus på effekter Socialstyrelsen skal være et socialfagligt fyrtårn i det sociale landskab. Sådan lyder målsætningen bag den organisationsændring, som Socialstyrelsen er i gang med at gennemføre. I forbindelse med omorganiseringen er der etableret en ny voksenenhed, som blandt andet vil varetage opgaverne på ældreområdet. Den ny organisation betyder desuden en ændret opgavedeling mellem styrelsen og Social- og Integrationsministeriets departement. Fremover vil Socialstyrelsens have to hovedopgaver. For det første skal styrelsen rådgive kommuner og departement om målgrupper, virkningsfulde metoder, organisering og praksis. For det andet skal styrelsen lave projekt- og implementeringsarbejde. Samtidig med omorganiseringen er der sket personaleændringer, bl.a. er tidligere vicedirektør Helle Thiele konstitueret i stillingen som direktør, mens Bente Meunier, der før var chef for Ældreenheden, er konstitueret vicedirektør. Udadreagerende adfærd Ny model skal udvikles Et nyt projekt skal styrke indsatsen for mennesker med demens, der har udadreagerende adfærd eller som kan tænkes at få det. Det skal ske ved at sikre et bedre grundlag for den faglige indsats i plejeboliger. Der kan opstå forskellige situationer, der udløser en udadreagerende adfærd som vold, råben eller andre kraftige reaktioner. Det er derfor i det faglige arbejde omkring borgerne, at projektet skal medvirke til at udvikle indsatserne. Målet med projektet er at afprøve en samlet metodisk ramme for den faglige og organisatoriske indsats i plejeboliger. Dermed kan man styrke personalets muligheder for at give den mest hensigtsmæssige pleje, omsorg og hjælp til de borgere, det drejer sig om. Socialstyrelsen vil i løbet af sommeren indgå aftaler med tre kommuner om at afprøve og videreudvikle modellen. Modellen vil sideløbende blive evalueret af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Nærmere oplysninger fås hos: Fuldmægtig Knud Damgaard Andersen Modelfoto: Shutterstock Kost og sundhed Ny publikation Mediernes budskaber om kost og sundhed lover ofte lette løsninger, men virkeligheden er sjældent helt så enkel. Og hvad skal man tro, hvis budskaberne strider mod hinanden eller de officielle kostråd? En ny udgivelse fra ÆldreForum giver eksempler på fup og fakta i kostbudskaberne, og på hvad nye videnskabelige undersøgelser egentlig kan bruges til. Man kan også se generelle kostråd til småtspisende ældre, nyere anbefalinger om salt og om ældres behov for tilskud af D-vitamin samt blive lidt klogere på kaloriebehov og kalorieforbrænding og meget andet. Publikationen henvender sig til alle, som i faglig eller privat sammenhæng interesserer sig for kost og sundhed. Kan det virkelig passe? Kostråd og andre budskaber til ældre om mad og sundhed kan bestilles hos ÆldreForum. Tjek på madservicen National handlingsplan på vej Mad og måltider rummer et stort potentiale i forhold til at skabe livskvalitet, holde os raske og bevare vores evne til at klare de daglige gøremål også når vi bliver ældre. Det er derfor vigtigt at sikre kvaliteten af madservice til ældre borgere. Det er baggrunden for, at regeringen har besluttet, at der skal udformes en national kosthandlingsplan. Kosthandlingsplanen skal anvise hvilke kommunale indsatser, der sikrer kvaliteten af madservice til ældre borgere. Handlingsplanen vil rumme en række helt konkrete anbefalinger. Kosthandlingsplanen vil henvende sig til politiske og administrative beslutningstagere, ledere, kostfaglige miljøer og leverandører af madservice. Handlingsplanen forventes at være færdig september Nærmere oplysninger fås hos: Fuldmægtig Julie Møller aeldreforum.dk ældre social fokus 5

6 TEMA: Aktiv aldring Den gode alderdom I dag synes vi, at det er positivt, når ældre er aktive og holder sig i gang. Men for 50 år siden var det den rolige alderdom, der var idealet. Vi har talt med tre eksperter om aldring, aktivitet og tilbagetrækning. Jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end levende. Sådan skrev Karen Blixen engang. I dag er der næppe mange, der vil erklære sig enige. Det har længe været moderne at være ung, og kan man ikke være det af år, kan man være det af sind: Beholde sit job. Være frivillig. Dykke eller danse, se familien og skabe nye netværk. Holde sig i gang. Den aktive alderdom er med andre ord blevet et ideal og dermed udskifteligt, også selvom det kan føles selvfølgeligt, når tilstrækkeligt mange er enige. Men for år siden havde vi faktisk en ganske anden opfattelse af den gode alderdom. Det fortæller Morten Hoff, chefkonsulent i Fredericia Kommune og ph.d. på en afhandling om ældres oplevelse af krop, aldring og aktivitet. To paradigmer Den tidligere universitetsadjunkt forklarer, at der er to dominerende paradigmer om aldring: Det ene er aktivitetsteorien eller aktivitetsteorierne, for der er reelt mere end én. Det er den måde at tænke på, som præger os nu. Det andet paradigme repræsenteres af den såkaldte tilbagetrækningsteori, der hænger tæt sammen med den gryende velfærdsstat. Vi skal tilbage til 1950'erne og 1960 erne, da man begyndte at bygge alderdomshjem. Nu skulle samfundet tage sig af de ældre, som skulle have lov at hvile sig i rolige omgivelser og tilbringe deres sidste år i fred. Man så det som naturligt, at man som ældre blev lidt mere indadvendt og ønskede at trække sig lidt tilbage, og alderdomshjem var en måde, staten belønnede sine borgere på et privilegium, siger Morten Hoff. Aktivitetsteorierne skal altså skrives i flertal, og er derfor lidt sværere at sætte på formel. Men grundlæggende handler paradigmet om, at alderdommen potentielt er en vækstperiode. Tilbagetrækning er hverken naturligt eller uundgåeligt, og ældre bør opfordres til at være aktive for deres egen skyld såvel som for samfundets. Aktivitetsteorierne kan også følges tilbage til midten af forrige århundrede, men der var ikke rigtig klangbund for dem i begyndelsen, 6 social fokus ældre

7 Vi er jo alle forskellige, men langt de fleste hvis ikke alle ønsker at bevare deres selvstændighed, deres autonomi. Og hvis man vil bevare den, så skal man også tænke på at bevare sin fysik. Lis Puggaard Sundhedskonsulent og tilbagetrækningsteorien dominerede frem til 1970 ernes krisetid. I årtierne, der fulgte, vandt aktivitetsteorierne imidlertid mere og mere indpas, og i dag er fortællingen om den aktive alderdom stort set enerådende, mener Hoff. Mediebilledet er fx i høj grad båret af aktivitetsdiskursen. Vi ser rigtig hyppigt ældre præsenteret som nogen, der er i udvikling og i vigør. Ofte er det fysisk aktivitet, der er fokus på, men pressen fortæller også gerne om 90-årige, der tager it-kørekort og er upto-date. Vi ser det også i reklameverdenen og i gadebilledet. Og uden grund er det da heller ikke, at aktivitetsparadigmet har sejret. Illustrations: Louise Thrane Jensen Glade og aktive mennesker Vi kan lide at se glade og aktive mennesker omkring os. Og vi har også brug for det! En aktiv aldring skaber både fysisk aktivitet og social interaktion, og det reducerer udgifterne til pleje og omsorg osv. Især motionen er udråbt til at være en mirakelkur, og for de fleste ser det ud til at virke. Det giver både vitalitet og forbygger livstilssygdomme, siger Morten Hoff. Det er udsagn, sundhedskonsulent og ekstern universitetslektor Lis Puggaard gerne bekræfter. Hun har stået for flere forskningsprojekter i motion og bevægelses betydning for ældre, og hun har rigelige studier at henvise til. Træning er effektivt: I nogle af de undersøgelser, vi har lavet, har vi set, at ældre over 80 år kunne træne sig 20 år yngre, når det gælder det, der kaldes den eksplosive muskelstyrke, som har stor betydning for hverdagslivet. Der er også studier, der viser, at svage ældre, der gik på geriatrisk dagcenter, kunne forbedre deres muskelstyrke med 200 %, siger hun og pointerer, at fysisk træning handler om meget andet end helt bogstaveligt at have muskler at spille med. Det handler om det gode liv fra den raske og rejselystne til den stærkt svækkede. Vi er jo alle forskellige, men langt de fleste hvis ikke alle ønsker at bevare deres selvstændighed, ældre social fokus 7

8 TEMA: Aktiv aldring Tilbagetrækningsteorien Tilbagetrækning er fordelagtigt Tilbagetrækning fungerer som tilpasning til døden Tilbagetrækning er naturligt/normalt Tilbagetrækning afspejler veltilpasset aldring Tilbagetrækning som ideal og forbillede Tilbagetrækning forklarer ældres isolation Tilbagetrækning er en gave fra velfærdssamfundet Tilbagetrækning kan fungere som rettesnor for ældres tilpasning Jf. Cumming & Henry: Growing old. The process of disengagement Her citeret fra Morten Hoff: Use it og loose it, powerpointpræsentation (2012) Aktivitetsteorien Dovenskab og lediggang fremskynder aldring Alderdommen er en vækstperiode Ældre bør opfordres til at være aktive Tilbagetrækning er ikke uundgåeligt eller naturligt Aktivitet som ideal og forbillede Ældres isolation kan modvirkes af fysisk aktivitet Aktivitet er den enkeltes valg, men bør tilskyndes af omgivelserne Idealet om aktiv aldring bør søges efterlevet af den aldrende befolkning Jf. Havighurst & Albrecht: Older People Her citeret fra Morten Hoff: Use it og loose it, powerpointpræsentation (2012) deres autonomi. Og hvis man vil bevare den, så skal man også tænke på at bevare sin fysik. Den stærke ældre, der vil blive ved at tage på safari, skal træne meget. Den svage ældre vil måske bare gerne fortsat kunne gå på toilettet selv, men det kræver også vedligeholdelse. Ældre vil selv Budskaberne er gået glat igennem. Ældre over 60 har gennem flere årtier været den aldersgruppe, der har haft den største idrætstilvækst, og i dag er lidt over 50 % af alle danskere over 65 år fysisk aktive i et eller andet omfang. For 50 år siden var det kun 15 %. Vi er nok et af de lande, hvor der er flest ældre, der dyrker en form for motion eller bevægelse. Men selvom tallene ser pæne ud, kan vi jo også vende det om og sige, at knap halvdelen ikke er fysisk aktive. Så vi kan ikke læne os tilbage; vi skal blive ved at arbejde forebyggende ved at opfordre til fysisk aktivitet, siger Lis Puggaard. Samtidigheden mellem den økonomiske smalhals og det stærke fokus på aktiv aldring er ikke til at komme udenom, erkender hun. Men hun mener også, det er for reducerende at se fx kommunernes øgede satsning på rehabilitering og genoptræning som en blot og bar spareøvelse. Der er da økonomi i det. Men jeg synes, det er lidt kedeligt, at det så tit er det, man fokuserer på. Undersøgelser viser, at ældre gerne vil klare fx hygiejne selv. Der ingen, der ønsker at ligge og vente med en tisseble i timevis eller komme i seng kl. 17, fordi det er der, personalet har tid! De vil være mestre i eget liv og uafhængige af fremmed hjælp, hvis de kan. På museum i kørestol Men selvom de gode effekter af motion og bevægelse er meget veldokumenterede, kan de godt komme til at tage for meget plads op. Det mener i al fald etnologen Anne Leonora Blaakilde, der er post.doc. på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Aktiv aldring bliver ofte sidestillet med fysisk aktivitet. Men konsekvensen er, at de sociale og kulturelle aspekter forsvinder, siger hun og minder om, hvor aktive mange ældre er på kulturområdet. Vores kulturliv bliver i høj grad vedligeholdt af pensionister. De har tiden til at læse og gå i teateret, og de er med i bedstemorordninger og deltager i lokalhistoriske foreninger. De er både ydere og brugere. Når det handler om fysisk aktivitet og aldring, er opmærksomheden ofte rettet mod gevinsterne. Men 8 social fokus ældre

9 Vi skal se ældre som mennesker. At være gammel betyder blot, at man har erfaringer fra et langt liv og det er sådan set det eneste, ældre har til fælles. Anne Leonora Blaakilde Etnolog Blaakilde argumenterer for, at medaljen også har en bagside. Når vi fokuserer på det fysiske, så ser vi jo også den fysiske svækkelse, som så at sige alle ældre vil opleve på et tidspunkt. Men det kognitive og det sociale svækkes ikke nødvendigvis. Så jeg synes, billedet bliver lidt fortegnet. Man kan jo godt tage på museum i kørestol! Miseren opstår, siger Blaakilde, fordi vi glemmer, at alle teorier har deres begrænsning. Enhver teori har en vis forklaringsevne, men hvis den på et tidspunkt bliver så dominerende, at den fylder hele horisonten, så er der noget, vi ikke ser. Det gælder også aktivitetsparadigmet, som hun mener kan tage overhånd. Det kunne jo være, at de få ressourcer, der er i en svækket alderdom, skulle bruges anderledes. I dag træner man ældre, så de fx kan støvsuge selv. Tidligere var det den herskende opfattelse, at ældre netop skulle have hjælp til rengøringen, så der var plads til at snakke med børnebørnene og gøre andre ting. Også Morten Hoff mener, at aktivitetsparadigmet kan fylde vel rigeligt, og at det kan have uheldige konsekvenser. Den værdige svækkelse Aktiv aldring er blevet lidt af et dogme. I den diskurs er der mest fokus på dem, der kan selv og har ressourcerne, og det kan være svært for dem, der er svækkede og ikke kan ride med på bølgen af aktivitet og vigør. Men man skal jo også huske, at de ældre selv er de største fortalere for det her. Der er ufatteligt mange mennesker, der har fået et rigt ældreliv ved at tage et opgør med den forestilling, at alderdom er lig med afvikling. Så hvor er balancen? Ved at være aktive prøver vi at holde os uforandrede af årene. Aktivitet er en forherligelse af livet, men også et forsøg på at holde døden fra livet, siger han. Tilbagetrækningsparadigmet var dog ikke mere rummeligt, pointerer han. Dengang var det blot de meget aktive, der faldt uden for normen. Tilbagetrækningen fra verdens larm blev nok betragtet som et privilegium, men også som noget man burde, så man i værdighed kunne forberede sig på at skulle herfra. Hoff argumenterer derfor heller ikke for igen at knæsætte tilbagetrækningsteorien som mere rigtig. Men derimod for en nuanceret forståelse af aldring, som også kan rumme svækkelse, træthed og forfald uden at værdigheden forsvinder. Diskussionen bliver nemt meget polariseret, siger han. Her er Blaakilde på linje. Der er for mange stereotyper, mener hun. Vi skal se ældre som mennesker. At være gammel betyder blot, at man har erfaringer fra et langt liv og det er sådan set det eneste, ældre har til fælles. Af redaktør Sanne Bertram ældre social fokus 9

10 TEMA: Aktiv aldring 2012 er EU-år for aktiv aldring. Ældre skal være herre i eget liv længst muligt, og deres ressourcer skal bruges bedre. Der er mange måder at være aktiv på. Væk med vanetænkningen Solidaritet mellem generationerne For mig handler aktiv aldring om at få mere og ikke mindre ud af livet, når man bliver ældre. Det handler om, at vi som samfund skal blive bedre til at udnytte de ressourcer og kompetencer, som den ældre del af befolkningen har. Derfor skal vi bruge året til at udfordre vores egen vanetænkning. Sådan sagde social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), da EU-året for Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne blev skudt i gang herhjemme ved en konference i januar. Tre fokuspunkter Middellevetiden er generelt stigende i Europa, og i mange lande, også Danmark, kan vi forvente en større andel Socialstyrelsen står i anledning af EU-året bag to initiativer, der begge har fokus på solidaritet mellem generationerne: Generationernes dag: 1. oktober er udnævnt til Generationernes dag. Socialstyrelsen planlægger en kampagne med fokus på værdien af relationer imellem generationerne. Kommuner og organisationer opfordres til at markere dagen. Styrelsen har i samarbejde med en række organisationer udgivet et katalog Inspiration til aktiviteter i jeres kommune med ideer til lokale aktiviteter i anledning af både dagen og året som helhed. De mange generationers by: Socialstyrelsen og Social- og Integrationsministeriet står bag konkurrencen De mange generationers by. Formålet er at finde den by, der er mest attraktiv at leve i for ældre borgere. Ikke kun til gavn for de ældre selv, men for alle generationer i byen. Vinderbyen kåres sidst på året og modtager kr. socialstyrelsen.dk ældre. Men også flere, der bevarer et godt helbred oppe i årene. De udfordringer og muligheder, det kan skabe, er baggrunden for EU-året, som især sætter fokus på tre aspekter af aktiv aldring: beskæftigelsesmuligheder aktiv samfundsdeltagelse større uafhængighed af hjælp og støtte Aktiv aldring er også afgørende for at bevare solidariteten mellem generationerne i samfundet. For ældre har meget at tilbyde yngre og omvendt. Derfor handler EU-året også at bygge bro mellem generationerne i et inkluderende samfund. Stærke frivillige På det sociale område er der især opmærksomhed på, hvordan vi skaber de bedste rammer for sunde, aktive og indholdsrige ældreliv herunder at fastholde muligheden for at være herre i eget liv længst muligt. Det handler om selvbestemmelse, men også om at ældre skal betragtes som en ressource frem for en byrde. Selvom man måske har forladt arbejdsmarkedet, bidrager man stadig til det velfærdssamfund, man har været med til at bygge op. Som bedsteforældre, der henter børnebørn, så familierne kan få hverdagen til at hænge sammen, som stærke frivillige kræfter, der har overskud til at hjælpe andre og i det hele taget som aktive borgere, der tager del i verden omkring sig. Et rummeligt billede Det er en del central del af tankegangen bag EU-året, at der er mange måder at udleve en god og aktiv alderdom på. Årets forskellige initiativer skal derfor blandt andet være med til at give et mere rummeligt billede af, hvordan man lever et aktivt seniorliv. Samtidig er det tanken at inspirere til, hvordan ældres ressourcer kan frigøres til glæde for både dem selv og andre. Af fuldmægtig Randi Lykou og fuldmægtig Julie Møller 10 social fokus ældre

11 Næsten ingen ende Gerda var 76, da hun forlod arbejdsmarkedet, Erik 70. I dag er begge ægtefæller rundet 80 og fortsat i fuldt sving med alt fra fitness og operarejser til småjob og frivilligt arbejde: Vi lever, som om vi skulle leve evigt. >> Fotos: Mette Krull ældre social fokus 11

12 TEMA: Aktiv aldring Gerda og Erik Brøndsted har et kæmpe netværk lokalt. De kender alle og alle kender dem. Jeg har et blodtryk som en 17-årig. Sådan skrev Erik Brøndsted i sin ansøgning, da han som 59-årig skiftede spor og opgav sit arbejde i møbelbranchen for at søge et job som retsbetjent. På pension som 76-årig Erik havde været rejsende i møbler i 28 år, men arbejdet blev for hårdt efter en sygdomsperiode. En bekendt opfordrede ham til at lægge billet ind på en ledig stilling som retsbetjent, og det kunne Erik for så vidt godt tænke sig. Men både han og hans kone Gerda grundede lidt over, om hans alder ville være et problem. Måske ville han blive sorteret fra med det samme. Det endte med, at han slet ikke nævnte sin alder, men blot fortalte om sine erfaringer. Og så skrev han så til sidst det med blodtrykket!, siger Gerda leende. Jeg ved ikke, om de blev nysgerrige. Men jeg fik i al fald jobbet, og det drømmer man jo ikke om sådan at skifte i den alder, siger Erik. Og ingen kunne beskylde Erik for at loppe den i sin nye stilling. Han tog en sidetjans som stævningsmand og blev i øvrigt i domhuset i 11 år, til han endelig gik på pension som 70-årig. Gerda var på arbejdsmarkedet endnu længere. Hun drev sin egen lille børnehave i hjemmet, og først som 76-årig takkede hun af. Faktisk kunne hun godt være fortsat, mener både hun og Erik eller Farmand, som alle kalder ham. Men kommunen syntes, det var ved at være tid, og så samlede ægtefællerne det halve Odense til afskedsfest. Vi var 175 i vores have, fortæller Gerda og viser billeder fra begivenheden. Familien og alt det andet Ægteparret Brøndsted har rundet de 80 og mere til, Erik blev 81 i januar og Gerda følger efter i maj. Farmand forsøger drillende at udlægge det sådan, at han altid er lidt foran, mens hans kone ryster på hovedet ad ham. Så siger vi det på den måde! siger hun med et smil og byder på lidt mere morgenbrød. Solen skinner ind af vinduerne i den nette og hyggelige havestue med de mange billeder af børn, børnebørn og anden familie. To små oldebørn er de sidste skud på stammen. Familien får sit, når ægteparret beretter om deres liv, og hvordan de oplever at komme op i årene. Der er stolthed at spore, når Gerda og Erik fortæller om sønnen og datteren, der har klaret sig så godt, og deres voksende familier. Men ægteparrets liv rummer også så meget andet. Der er fx bridgeklubben, som Farmand er formand for. Fitnesscentret, hvor Gerda tager sin tørn tre gange om ugen med løbebånd og styrketræning, og svømmehallen, som hun gennem alle årene har besøgt med flid. Der er Farmands arbejde som eksamensvagt på universitetet og operaturene til udlandet. Aktiviteterne i Ældrehuset, vandreturene og Gerdas frivillige arbejde i Røde Kors. Begge er logemedlemmer. Og forår og sommer er Farmand chauffør på det lille tog i Odense Zoo. Der er næsten ingen ende på det. Og så startede meget af det måske alligevel med parrets egne børn. Men først skal historien skrues endnu længere tilbage. Til dengang, Gerda som ung pige blev udlært som buffist. Det var sådan, hun lærte Erik at kende. Han og hans venner kom nu og da på kroen, hvor Gerda arbejdede og Erik blev snart en særlig flittig gæst. Det endte med bryllup og småfolk, som de ville have sagt i Matador, men stillingen på kroen passede dårligt med Eriks daværende arbejde som handelsrejsende. Nogen skulle jo passe hus og hjem og være hjemme om aftenen. Så Gerda sagde op og blev hjemmegående husmor. Så en dag kom naboen ind til mig og sagde: Når nu du går her- 12 social fokus ældre

13 Sommeren er en travl tid. Hus og have skal passes både hjemme og ved Kerteminde Sydstrand, hvor ægteparret har et lille badehus. Og så er der vagterne i Zoo, hvor Farmand styrer toget. hvor har vi dog haft det sjovt med de små børn!, fortsætter hun og mindes dengang, en lille pige smurte katten ind i natcreme og nogle af de utallige andre episoder, der har været gennem de mere end 40 år med den lille børnehave. Vi har aldrig haft en annonce i. Når folk har fået deres børn passet her, har det altid været på anbefaling, siger hun. hjemme og passer dine børn, kan du så ikke passe mine også?, fortæller Gerda. Brøndsteds Børnehave Det blev starten til Gerdas lange liv som privat dagplejemor og indehaver af det, der fra 1963 blev kaldt Brøndsteds Børnehave. Flere børn kom til i alle aldre fra seks uger til seks år, og det blev nødvendigt at forlægge residensen til nogle lokaler uden for hjemmet. Men efter nogle år blev en egnet villa i lokalområdet ledig, og parret slog straks til. Kælderen blev bygget ud til en rummelig legestue til børnene, og halvdelen af haven forvandlet til legeplads med gynger og sandkasse. På det tidspunkt havde kommunen for længst været forbi. Gerda tog på kursus, og børnehaven kom under tilsyn. Det var Gerda kun glad for, og hun understreger, at samarbejdet med kommunen har været lydefrit. Men selvom kommunen har sat visse rammer, forblev Brøndsteds Børnehave noget for sig selv. Et lille sted med ti børn og gamle dyder i højsædet. Her var hjemligt, trygt og kærligt, og børnene lærte både pli og bordskik. Gerda fik en fast medhjælper, selv var hun det naturlige centrum, og Erik blev Farmand for alle ungerne. Når hans eget arbejde ikke lagde beslag på ham, gav han også gerne et nap med i legestuen, men nok mest som hyggeonkel, erkender han. En halv dag gik fint, men hvis jeg skulle passe dem en helt dag, så gik det nemt over gevind!, husker han. Nej, du kunne ikke rigtig sætte dig i respekt, mener Gerda. Men Et kæmpe netværk Børnehaven gav parret et kæmpe netværk i den fynske hovedstad. De kender alle, og alle kender dem fra slagteren, der giver rabat på biksemaden, til de mange børn, der sender hilsner hjem til Gerda, når Farmand tager uniformskasketten på hovedet og styrer toget sikkert gennem Zoo. Men jeg kan jo ikke huske, hvad de hedder, siger han beklagende. Der har været så mange! Gerda og Erik har altid været meget selskabelige og med glæde lagt hus til frokoster og middage. En af de faste traditioner er en middag i december for en gruppe venner, og det var en sådan aften, parret kom under vejr med, at et af de små såkaldte badehuse ved Kerteminde Sydstrand skulle sælges eller rettere praktisk taget var solgt. Men Brøndsteds var hurtige, og det endte >> ældre social fokus 13

14 TEMA: Aktiv aldring vi kan ikke sidde her i hver sin stol og kigge på hinanden hele dagen! Der skal ske noget. >> med at blive dem, der skrev under på skødet. Der er 83 små huse 12 kvadratmeter er de og de er normalt ikke til at få fat i, de går i arv fra forældre til børn, fortæller Gerda. Herude lever Gerda og Farmand nu deres halve liv i sommerhalvåret og har fået venner der også. Kæresteparret bliver de kaldt. Og Erik har skyndt sig at blive revisor for beboerforeningen. Der er ikke den ting, han ikke kan møve sig ind i, bemærker hans kone smilende. Når vennerne falder fra Om et par år kan de to holde diamantbryllup. Et langt liv sammen har de haft, og måske kunne man forestille sig, at parret snart begyndte at længes efter lidt fred og ro. Men det har de ikke planer om. Det er dejligt at komme ud at tale med nogen og opleve noget. Når du har været i Zoo, så har du altid så meget at fortælle, siger Gerda til sin mand. Erik er enig. Vi kan ikke sidde her i hver sin stol og kigge på hinanden hele dagen! Der skal ske noget, fastslår han. Kun når venner og familie falder fra, kommer ægteparret til at tænke på deres egen alder. Mange af vores gamle venner er døde. Når vi tænker på det, så tænker vi på alvoren at de er væk. Og at vi selv er blevet ældre. Men ikke ellers, siger Gerda og tilføjer lidt selvironisk: Vi tror, vi aldrig skal forgå! Vi lever, som om vi skulle leve evigt. Enighed er hjemmets lykke Men ingen kommer naturligvis gennem livet uden tunge tider, og især de senere par år har Brøndsteds også haft deres at slås med. Sidste vinter var Erik langvarigt syg af kold lungebetændelse. Det blev til indlæggelse og angstfyldte oplevelser af ikke at kunne få vejret. Han blev rask igen, men i år har så en vinterdepression meldt sig, måske som en sen følgevirkning af lungebetændelsen. Lægens respons var hurtig og kontant, Erik fik anti-depressiv medicin, og den hjælper ham godt. Oplevelserne med både den ene og den anden slags sygdom er dog ikke noget, der får lov at fylde denne forårsdag, da Social Fokus kommer på besøg. Over indgangen til havestuen sidder en lille ramme med et gammelt korsstingsbroderi: Enighed er hjemmets lykke, står der. Og både lykken og enigheden forbliver hovedindtrykket. De to har gjort det til deres livsgrundlag at møde omverdenen med optimisme og energi. Gerda fremhæver sin flittige motion det frigør endorfiner, som hun siger mens Farmand understreger, at når han vælger at arbejde både i Zoo og på universitetet, er det ganske enkelt, fordi han kan lide det. Man skal holde sig i gang og se det positive, insisterer han. Ja, det positive, det kan bære igennem meget. Det tror jeg. Der er nogen, der kan vende næsten alting til noget negativt og hænger sig i bagateller. Det er jo ikke til at holde ud!, mener Gerda. Og så skal der være plads til at slå nogle skæverter. Det er utroligt, alle de dumheder vi har lavet!, siger Gerda og ler igen højt. Erik nikker. Ellers ville det blive så kedeligt! Af redaktør Sanne Bertram 14 social fokus ældre

15 Sagt om aldring Lad mig dog få lov til at ældes med rynker og skrøbelighed og langsom forberedelse til døden frem for i forceret tempo at forsøge at give enhver snak om svagelighed baghjul. Lone Nørgaard, Jyllands-Posten 30. marts 2012 i anmeldelse af Lone Kühlmanns og Henning Kirks debatbog: Afskaf alderdommen. Vi har en kronologisk alder, som løber derudad, uafvendeligt som et tog på vej udover sletten. Det kan vi ikke gøre noget ved. Det, vi kan gøre noget ved, er vores psykologiske alder: hvordan vi tænker om os selv og verden og hvordan vi takler livet. Margrethe Kähler, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Udateret indlæg på Sætter man inaktive ældre personer i gang med at træne i bare et halvt års tid, vil deres funktionsevne bedres med 3-6 år. Selvom man først starter i 90-års-alderen, lægges der år til ens funktionsevne. ældre mennesker er forskellige, præcis ligesom unge folk. Der er kloge folk, stærke folk, stupide folk, arbejdsomme folk og dem, der ligger i hængekøje. Det er der sgu også blandt de gamle. Behandl dog folk i de forskellige aldersgrupperinger fuldstændig uafhængigt af den kronologiske alder. Professor Jørn Henrik Petersen, Information 13. februar 2012 i interview om aktiv aldring. Professor Michael Kjær, Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, i Ældrestyrken 13. dec (særtillæg til Mandag Morgen). ( ) vi har en generation af årige, som er så pjaskhamrende gennemført forkælede ( ) De er for det første er mere raske, end man har været nogensinde. De har flere penge, højere indkomst, de har et højt forbrug. De har fritid og aktivitet. Det eneste, de ikke har, det er arbejde. Livsstilsanalytiker Jørn Duus Hansen i P1 26. januar 2012 i anledning af EU-året om aktiv aldring Vi kender alle kloge og erfarne ældre, som vi gerne vil inspireres af og lære af. ( ) Det er den respekt og fascination, der skal omsættes til arbejdsmarkedet. Vi har en rigtig god erfaringsbase i ældre medarbejdere, og den skal vi blive bedre til at bruge. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelse ældre social fokus 15

16 TEMA: Aktiv aldring Rehabilitering over det hele Kommuner landet over reformerer i disse år deres ældrepleje. Nu skal borgerne være selvhjulpne og bestemme over deres eget liv gennem rehabiliterende forløb. Odense har valgt helt at omlægge deres organisation. 16 social fokus ældre Slut med at svinge støvsugeren for Hr. Olsen og knappe cardiganen for Fru Andersen. I hvert fald hvis de selv gerne vil gøre det. Stort set alle landets kommuner har sat rehabilitering højt på dagsordenen og flytter i disse år indsatsen fra det kompenserende og plejende til det forebyggende og rehabiliterende. I Odense har man taget skridtet fuldt ud og valgt helt at omlægge organiseringen på både ældre- og handicapområdet, der er samlet i én forvaltning. Vi har vendt vores organisering i forvaltningen fra at have fokus på vores egen faglighed til at møde borgerne på en måde, så de kan forblive selvhjulpne og så vidt mulig mestre deres eget liv, siger Helene Bækmark, direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Inspirationen er hentet i Fredericia, hvor Helene Bækmark for nogle år siden stod i spidsen for projektet Længst muligt i eget liv. En samlet handleplan Omdrejningspunktet i den nye forvaltning er rehabiliterende forløb, og organiseringen er bygget op omkring tre typer borgerforløb: Korterevarende, længerevarende og vedvarende forløb. Samtidig er der Min faglighed er kommet i spil. Jeg er med til at træne de ældre i hverdagen. Jeg ved, hvor langt den enkelte er nået med træningen, og jeg kan bede om at få en terapeut ud, hvis der er behov for det. oprettet et kontaktcenter, så der er én fælles indgang til forvaltningen for borgerne. Visionen på ældreområdet er at give borgerne mulighed for at fastholde eller genvinde kræfterne til at kunne leve et hverdagsliv på egne præmisser. I praksis betyder det, at kommunen har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgerne. Når vi møder de ældre borgere, så spørger vi, hvad de gerne vil kunne igen. På den måde finder vi ud af, hvad potentialet for rehabilitering ligger, og til slut laver vi én og kun én plan for borgeren, siger Helene Bækmark. Henriette Vikkelsøe-Pedersen SOSU-assistent Før lavede terapeuterne planer for genoptræningen, plejerne lavede planer for plejen, sygeplejerskerne lavede delhandleplaner, og visitationen satte målplaner op. De mange planer er nu samlet i en enkelt tværfaglig handleplan, som alle faggrupper samarbejder om og arbejder ud fra. Terapeuter og hjemmeplejen samarbejder typisk om at støtte den ældre borger i selv at kunne klare de huslige opgaver i hjemmet, han eller hun gerne vil kunne mestre igen. SOSU-assistent Henriette Vikkelsøe- Pedersen har arbejdet i kommunen i 16 år og er glad for at arbejde motiverende med de ældre borgere. Illustration: Shutterstock

17 Landsdækkende succes Rehabilitering har de sidste par år været i stigende fokus på ældreområdet. En af foregangskommunerne er Fredericia, der under stor bevågenhed fra både politikere og medier gennemførte en radikalt anderledes tilgang til hjemmepleje i Under overskriften Længst muligt i eget liv blev indsatsen omlagt fra kompensation til rehabilitering og hjælp til selvhjælp. I dag arbejder flertallet af landets kommuner med rehabilitering på ældreområdet. Der findes ikke nøjagtige tal på, hvor mange kommuner der direkte har omlagt indsatsen, men Kommunernes Landsforening (KL) bekræfter, at næsten alle kommuner har sat rehabilitering på dagsordenen. Hvordan man konkret arbejder, er meget varierende. Indsatsen skal jo tilpasses den enkelte kommunens organisation, og Odense går længere end de fleste. Men langt de fleste kommuner arbejder i dag i et eller andet omfang med hverdagsrehabilitering på ældreområdet, siger ældrekonsulent Thilde Lydiksen, KL. Fx kan en ældre, der har haft brækket lårbenet, have et ønske om at komme til at cykle igen. Så er det min opgave at støtte op omkring det ønske. I første omgang skal den ældre på benene igen, træne balance og genvinde troen på, at det kan lade sig gøre, siger Henriette Vikkelsøe-Pedersen og pointerer, at hun tidligere ville have svært ved at se, at det var realistisk. De terminale borgere, der er svækkede af fx sygdom, bliver også mødt rehabiliterende. Vi har borgere, der har det rigtig dårligt, men for hvem det måske stadig er rigtig vigtigt selv at være med til at sætte håret eller tage en trøje på. Vi har alle forskellige normer, og jeg synes, det er godt, at det er den ældre selv, der holder tøjlen, og at det ikke er andres holdninger, der styrer plejen, siger Henriette Vikkelsøe-Pedersen. Faglighed i spil Strukturændringen har ført nyt med sig for de enkelte faggrupper i ældreplejen, og der er i vid udstrækning vidensudveksling fra terapeuterne til SOSU-personalet Min faglighed er kommet i spil. Jeg er med til at træne de ældre i hverdagen. Jeg ved, hvor langt den enkelte er nået med træningen, og jeg kan bede om at få en terapeut ud, hvis der er behov for det, siger Henriette Vikkelsøe-Pedersen. Den nye tilgang betyder, at hendes opgaver er blevet mere forskelligartede. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg har været repræsentant for en hjemmepleje, der kom som en autoritet. Der var fokus på alt det, borgerne ikke selv magtede, og en opgave kunne blive løst fuldstændig ens hos fru Hansen og fru Petersen. I dag samarbejder jeg med borgeren og arbejder med det, de selv kan og ønsker at opnå, siger Henriette Vikkelsøe- Petersen. Direktøren for Ældre- og Handicapforvaltningen understreger, at formålet med omstruktureringen er at forbedre ældreplejen. Samtidig forventer hun, at der bliver behov for et mindre budget de kommende år. Uanset om kommunen hedder Odense eller noget andet, så kommer vi til at se en nulvækst i budgetterne. For at overleve kan man enten vælge at spare eller at gå nye veje. Vi går nye veje og personligt synes jeg rehabilitering åbner op for en bedre ældrepleje, siger Helene Bækmark. Af freelancejournalist Alice Bonnichsen Ny struktur i Odense Odense Kommune har arbejdet rehabiliterende på ældreområdet siden marts 2011 og vedtog i sommer en gennemgribende organisationsændring af Ældre- og handicapforvaltningen med virkning fra 1. januar Forvaltningen arbejder med forskellige rehabiliteringsforløb. De midlertidige forløb kan være både af korterevarende og længerevarende karakter. De korterevarende forløb er typisk enkeltstående og repeterende ydelser som fx træning som hjælp, genoptræning og sygepleje. Målgruppen er borgere, der kun har brug for hjælp i en begrænset periode, fx for at komme på højkant efter et fald. De længerevarende forløb henvender sig til de borgere, der har brug for hjælp over en længere periode, og hvor forløbet er mere uforudsigeligt og der derfor er behov for at kunne justere løbende på indsatsen. Det kan fx dreje sig om borgere, der har fået en hjerneskade. De vedvarende rehabiliteringsforløb har til opgave at skabe et godt understøttet hverdagsliv med målrettede indsatser for den enkelte. Målgruppen er borgere med et fortsat behov for hjælp, fx borgere i plejeboliger. Den nye forvaltning er organiseret omkring borgerens forløb, og der er kun én fælles indgang for alle henvendelser til forvaltningen. odense.dk ældre social fokus 17

18 TEMA: Aktiv aldring Alle har noget at byde på Én hejser flaget, en anden vander blomster og andre er chauffører, når der er sangeftermiddag. De er frivillige. De er også alle godt oppe i årene og brugere af kommunens pleje- og ældreboliger. Ildsjæle i Århus har held til at aktivere ældres egne ressourcer. Når en beboer i ældreboligerne har fødselsdag, stryger Dannebrog til tops i flagstangen på lokalcenter Rosenbakken i Skrødstrup nord for Aarhus. Det er en af de ældre, den 86-årige Christian, der har påtaget sig opgaven at hejse flaget. Det gør han hver gang, der er noget at fejre på lokalcentret. Det er en opgave, han er glad for, og som de øvrige beboere også sætter stor pris på. Aarhus Kommune har ansat en række frivilligkoordinatorer i afdelingen Sundhed og Omsorg for at styrke frivilligheden på kommunens 37 lokalcentre på ældreområdet. Marianne Kejser er en af dem. Hun arbejder i Lokalcenter Nord og er bindeled mellem borgere, frivillige, medarbejdere, ledelse og pårørende. Det er hendes opgave at udvikle aktiviteter og tiltrække nye frivillige, og det er en af hendes kongstanker, at frivillighed ikke behøver at handle om, at en gruppe gør noget for en anden. Man kan fx sagtens være både frivillig og bruger og det er der ganske mange, der er. Jeg tror på, at alle besidder ressourcer og kan gøre noget, som andre kan have glæde af, siger Marianne Kejser. Frivillige for hinanden Beboere i ældre- og plejeboliger betragtes måske ofte som borgere med begrænset overskud. Men det er en fordom, mener Marianne Kejser. Også hos ældre kan der være mange ubrugte ressourcer, og fordi man har brug for støtte på ét felt, kan man godt have noget at give af på et andet. Eksempler og nye ideer vælter frem, mens frivilligkoordinatoren taler sig varm: Nogen kan læse højt for andre, der har dårligt syn. De, som er godt gående, kan skubbe en kørestol på tur, og de, der har en hund kan komme på besøg hos de andre beboere, der kan lide dyr. De fleste ældre har haft et aktivt liv og har brug for at være i gang. For dem er det utroligt tilfredsstillende, at nogen har brug for det, de gør. Det er en måde at føle sig værdifuld på, siger Marianne Kejser og fortsætter: Det er ikke altid til at se, hvem der hjælper hvem. Eller hvem, der har mest glæde af et besøg eller en aktivitet. Den ene idé tager den anden, og alle kan bidrage med noget. 18 social fokus ældre

19 Illustration: Dorte Naomi Som eksempel nævner hun historien om flaget. Beboerne på Rosenbakken ville gerne se Dannebrog vejre mod den blå himmel og syntes, det var ærgerligt, at det lå ubrugt hen. Frivilligkoordinatoren opfordrede formanden for brugerrådet, Jytte Christensen, til at spørge en af beboerne, om han havde lyst til at have ansvar for flagningen på Rosenbakken. Han brød ud i et stort smil. Det ville han gerne! Med hans baggrund i militæret var det en kærkommen opgave, og han tog rundt til de øvrige beboere for at få at vide, om de ønskede at deres fødselsdag markeret eller ej, siger Jytte Christensen. I dag deltager den ældre mand, der tidligere virkede indesluttet og svær at komme ind på livet af, i flere af aktiviteterne på centret. Det er blot et af brugerrådsformandens mange eksempler på, hvordan ældre mennesker kan være frivillige for hinanden til glæde for både dem selv og andre. På sangeftermiddage henter chauffører dem, der ikke selv kan komme frem, og nogle beboere dækker bord om søndagen eller tager en tjans i cafeen. Det giver mening i dagligdagen at være involveret i det, der foregår omkring en, siger Jytte Christensen. De svage skal spottes Oplevelsen af meningsfuldhed er også i fokus for brugerrådsformanden i lokalcenter Sønderskovhus i Lystrup, Arne Pedersen. Han gør især en stor indsats for at forbedre livsglæden blandt de svageste ældre. Det er ikke svært at gøre sig bemærket, når man er ressourcestærk. Men jeg møder mange ældre, der holder sig tilbage og ikke fortæller, at de savner indhold i hverdagen. Når Arne Petersen færdes i lokalområdet har han derfor særligt øje på de ældre, der ikke umiddelbart gør væsen af sig. Ofte spørger han om de har lyst til at lave et stykke arbejde, og alene opfordringen kan være livgivende, fortæller han. Jeg tror på, at alle besidder ressourcer og kan gøre noget, som andre kan have glæde af. Det er en stor sejr at blive spurgt, om man har lyst til at bidrage til fællesskabet. Arne Petersen prøver at finde ind til den enkeltes interesser og ressourcer og derefter finde en opgave, der matcher og giver indhold. Der er fx den pensionerede landmand, der har fået et talehandicap, men som stadig er stærk og mobil. Han fik julelys i øjnene, da jeg spurgte om han ville vande blomster for de beboere, som ikke selv kan komme rundt. Senere har han fundet ud af, at han kan hjælpe med andre ting, fordi han er mobil, siger Arne Petersen. Bryd ensomheden Kommunen har en vision om at fremme borgernes sundhed og hjælpe dem til at trives og blive selvhjulpne. Det gælder i høj grad også de ældre, fortæller Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for borgerinddragelse og civilsamfund i Aarhus Kommune. Hun peger på frivilligheden blandt de ældre som en måde at bryde med den ensomhed på, som mange oplever, når de kommer op i årene. Mange ældre oplever at miste deres ægtefælle og andre nærtstående. I den sammenhæng kan andre ældre spille en vigtig rolle og være med til at danne nye sociale relationer og netværk. Når vi bryder et menneskes sociale isolation og i stedet tilbyder meningsfyldte aktiviteter i et fællesskab med andre, fremmer vi livsglæden og styrker den enkeltes sundhedstilstand, siger Annemarie Zacho-Broe. Af freelancejournalist Alice Bonnichsen Marianne Kejser Frivillig koordinator ældre social fokus 19

20 De fleste danskere lever både længere og bedre end før. Men billedet kan hurtigt krakelere: Skal de ekstra år fastholdes som gode år, kræver det, at forebyggelse og rehabilitering fortsat prioriteres også i en krisetid. Flere gode år, tak! Der bliver ikke bare flere gamle. De gamle bliver også ældre og ældre, og det kan også sætte grå hår i hovedet på både politikere og embedsmænd. For frygten er, at balancen tipper, og der om føje tid er for få yngre og raske til at forsørge og hjælpe de ældre. Fremskrivninger viser, at vi i 2030 ikke bare vil have mange flere ældre end i dag, men også dobbelt så mange over 80 år, siger socialmedicineren Bernard Jeune. Han er lektor i epidemiologi på Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet og har sagt ja til at mødes med Social Fokus for at forklare, om ældre har en bedre alderdom i dag end for en generation eller to siden. Foto: Mette Krull Bernard Jeune er cand. med. og har siden 1982 været ansat som lektor i epidemiologi ved Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet, hvor han bl.a. også har været institutleder. Han er forfatter til en lang række artikler både populære og videnskabelige om aldringens epidemiologi og forskellige socialmedicinske emner. 20 social fokus ældre

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt

Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt Forebyggelse de overordnede linjer De overordnede linjer varetages af Torben Jørgensen, fra Forskningscenter for forebyggelse og sundhed og Lene Sillasen,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Vi anerkender at Silkeborg Kommune er i en ekstraordinær

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen fortsætter i 2015 Dette nyhedsbrev har til formål at informere om, hvad Lejre Kommune bruger ældrepuljen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

KL s Ældrekonference 2014

KL s Ældrekonference 2014 Program KL s Ældrekonference 2014 Når ældre ikke længere er ældre. Hvornår giver hverdagsrehabilitering mening? Den 30. september 2014 på Hotel Comwell Kolding 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune.

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune. BILAG_bf: 1. Fortolkning af interview med Birgit (Bilag_bt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere