Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005"

Transkript

1 BEK nr 12 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 og 7, stk. 1, nr. 1, i lov nr af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland og efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, fastsættes: 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt: 1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen. 2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen. 3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens 8, stk. 1. Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. februar 2015 ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens 41. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter 46 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 24. oktober 2013 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar Stk. 4. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen, den 13. januar 2015 MERETE AGERGAARD / Tor Even Münter 1

2 Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Bilag 1 Punkt Sygdom Påvirkning Gruppe A: Hoved A. 1. Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) Kraftig støj gennem flere år A. 2. Grå stær Stråleenergi A Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (fa-mindscialflader) 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år A Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion) Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte B. 1. Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/ iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom) B. 2. Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom) B. 3. Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) Gruppe C: Arm og skulder Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år a. Rygbelastende løftearbejde med løft/ træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/ overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække. Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække 2

3 C. 1. Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende Kraftfulde og repetitive (gentagne) arkring forandringer i sene eller i væv ombejdsbevægelser, i kombination med en sene (tendinitis og peritendinitis) vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen C. 2. Karpaltunnelsyndrom a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer) b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen C Hvide fingre (Raynaud s syndrom, morbus Raynaud) Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer) C Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum) C Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/ andre specificerede former for arthrose) (Karpaltunnelsyndrom: C. 2) C Tennisalbue (epicondylitis lateralis) a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) C Golfalbue (epicondylitis medialis) arbejdsbevægelser b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger c. Kraftfuldt statisk arbejde C Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom a. Repetitive (gentagne) og C Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii) Andre sygdomme i armen: Gruppe I kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere Gruppe D: Ben D. 1. Slidgigt i knæled (arthrosis genus) Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år D. 2. Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1) eller i en længere periode D. 3. Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus) Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode 3

4 D. 4. Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris) Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet Gruppe E: Lunger og luftveje E. 1. Silicose Kiselsyreanhydrid (for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning) E. 2. Lungefibrose Andre siliciumforbindelser E Lungeasbestose Asbest (for eksempel ved arbejde med E Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket isoleringsmaterialer af asbest, asbestce- lungefunktion ment (eternit), bremsebelægninger) E Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering E. 4. Støvlunger (pneumokoniose) Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller E Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis al- Støv eller dampe fra: lergica) E Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica) E. 6. Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; farmer s lung, mushroom worker s lung og bird breeder s lung ) a. Planter eller planteprodukter Dyr eller dyriske produkter b. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse c. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.) E. 7. Kronisk bronkitis/kol Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år E. 8. Astma (allergisk og ikke-allergisk) Støv eller dampe fra: a. Planter eller planteprodukter b. Dyr eller dyriske produkter c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse d. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner e. Krom og visse af dets forbindelser f. Kobolt g. Aluminium h. Hårdmetal i. Nikkel E. 9. Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv Isocyanater type E. 10. Lungebetændelse Vanadium og dets forbindelser 4

5 Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K Gruppe F: Psykisk sygdom F. 1. Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år) Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur Gruppe G: Hud G. 1. Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9) G. 2. Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem) Andre hudsygdomme: Gruppe I og K Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.) Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme H. 1. Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, smittekilde (for eksempel ved arbejde i kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløsrenovationsanlæg og ledningsnet hertil) smitte fra dyr) H. 2. Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, Blod, væv, vævsvæsker eller andet biolo- stafylokokker, tuberkulose, AIDS) gisk materiale fra personer med samme type infektion H. 3. Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia) Overførsel af sygdom (smitte) Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer I Nervebetændelse Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk I. 1.2 Skrumpelever industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler) I. 2. Berylliumlunge Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri) Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3): I Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati) Kulilte 5

6 I Leverbetændelse (hepatitis toxica) I. 4. Nyreskade (kadmiumforgiftning) Acrylonitril Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri) I Allergisk eksem Krom og visse af dets forbindelser I Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje (for eksempel i metal- og farveindustri, I Perforation af næseskillevægge ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og I Nyreskade (nefrotisk syndrom) elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter) I. 7. Manganisme (manganinduceret parkinsonisme) Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker) I. 8. Lungeskade a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg) b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri) c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse (for eksempel som blegemidler i industrien) I. 9. Allergisk eksem Nikkel I. 10. Hård metallunge Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker) I Polyneuropati Fosfor og visse af dets forbindelser I Lungeødem med lungeskade (for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Bly (for eksempel i akkumulator-, farveog plastindustri) I Nervebetændelse (perifer polyneuropati) I Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis) I. 13. Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Svovlbrinte efter svær udsættelse 6

7 I. 14. Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelserpel Tallium og dets forbindelser (for eksemtegift) ved fremstilling af fyrværkeri og rot- I. 15. Fluorose (knoglesygdom) Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Organiske opløsningsmidler I Nyreskade (glomerulonephritis) I Leverbetændelse (hepatitis toxica) Klorede opløsningsmidler I Blodmangel (aplastisk anæmi) Benzen I Nervebetændelse (perifer polyneuropati) Hexan og metylbutylketon Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen): I. 17. Leverbetændelse (hepatitis toxica) Dimetylformamid (for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.) Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K Gruppe J: Andre sygdomme J. 1. Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andrevedvarende, udefra kommende tryk i dagevis steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2) eller i en længere periode J. 2. Nervelammelser Udefra kommende tryk J. 3. Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft Arbejde i komprimeret luft Gruppe K: Kræftsygdomme 1) Blod- og lymfedannende organer: K Leukæmi Stoffer: a. Benzen b. Etylenoxid c. 1,3-Butadien Processer: d. Gummiindustri e. Olieraffinering f. Støvle- og skofremstilling og -reparation K Myeloid leukæmi a. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) 7

8 b. Formaldehyd K Lymfe- og bloddannende organer 1,3-Butadien K Non-Hodgkin lymfom a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin ) b. Trikloretylen Fordøjelsesorganer: K Bughinde (mesotheliom) a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre K Lever og galdeveje a. Aflatoksiner b. Trikloretylen K Lever a. Hepatitis B-virus b. Hepatitis C-virus c. Vinylklorid K Lever (angiosarkom) Vinylklorid K Mavesæk Uorganiske blyforbindelser K Næsesvælg Formaldehyd Hud: K. 3. Hud, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Luftveje: K Lunge Stoffer: Stoffer: a. Arsen og dets forbindelser b. Antracen c. Kreosotforbindelser d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet e. Råparaffin f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer g. Solstråling h. Sod i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg Processer: j. Koksfremstilling k. Kulforgasning l. Olieraffinering 8

9 a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) c. Arsen og dets forbindelser d. Asbest e. Beryllium og dets forbindelser f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell) g. Cadmium og dets forbindelser h. Insektbekæmpelsesmidler (ikkearsenholdige) i. Kromforbindelser j. Krystallinsk kvarts k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten) m. Passiv rygning n. Radon og radondøtre o. Sennepsgas (svovlsennep) p. Sod q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer u. Bitumen ved asfalt-tagarbejde Processer: v. Aluminiumsfremstilling w. Jern- og metalstøbning x. Koksfremstilling y. Kulforgasning z. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) æ. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse ø. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj K Lungehinde (mesotheliom) a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre K Næsehule og bihuler Stoffer: 9

10 a. Formaldehyd b. Kromforbindelser c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri d. Træstøv Processer: e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces f. Møbel- og skabsproduktion g. Støvle- og skofremstilling og -reparation K Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale Radium-226 tumorer) K. 4.5 Strube Stoffer: a. Asbest b. Sennepsgas (svovlsennep) c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Processer: d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces Urinveje: K Nyre Stoffer: a. Trikloretylen Processer: b. Koksfremstilling K Urinblære Stoffer: a. 2-Napthylamin b. 4-Aminobifenyl c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte d metylbiskloranilin (MOCA) e. Arsen og dets forbindelser f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer g. Ortho-toluidin h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg i. Tetrakloretylen j. Udstødningsgasser fra dieselmotorer Processer: k. Aluminiumsfremstilling l. Auraminfremstilling m. Frisørarbejde hos mænd n. Kulforgasning o. Gummiindustri 10

11 p. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) q. Magentafremstilling (fuchsin) r. Støvle- og skofremstilling og -reparation Øvrige organer eller kræftformer: K Bindevæv 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K Bryst Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) K Knogle (sarkom) Radium-226 og Radium-228 K Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter) 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K Skjoldbruskkirtel Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) Gruppe L: Fosterskader Fostersygdom/-skade Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten Følger efter infektioner: L Kongenit cytomegalovirusinfektion Cytomegalovirus L Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk Hepatitis B-virus bærertilstand L Neonatal herpes Herpes simplex-virus L Kongenit eller neonatal HIV-infektion Human immundefektvirus (HIV) L Hjernebetændelse Listeria L Kongenit infektion Parvovirus B-19 L Kongenit rubellasyndrom Kongenit rubellasyndrom (røde hundevirus) L Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse Toxoplasmose (haresyge) L Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus) Følger efter kemiske stoffer: L Microcephali, mental retardering Methylkviksølv L Hjernebetændelse, retarderet udvikling Bly Følger efter andre skadelige påvirkninger: L Microcephali, maligne sygdomme Stråling (radioaktivitet) L For tidlig fødsel og komplikationer hertil Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Følger efter fysiske traumer: L. 4. For tidlig fødsel og komplikationer hertil Ulykker og vold 1) Indholdet i gruppe K bygger på IARC s monografiserie (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), bind 1-88, bind 100F, bind 103 og bind 106. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon. 11

12 Stikordsregister Bilag 2 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt, jf. 1, stk. 2. Sygdom/påvirkning/begreb: Gruppe/punkt: 1,3-Butadien K. 1.1.c, K Naphtylamin K. 5.2.a 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K Aminobifenyl K. 5.2.b 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte K. 5.2.c 4,4 -Methylbiskloranilin (MOCA) K. 5.2.d A: Abrasion (tandslid) A. 3.2 Acceleration/deceleration (igangsætninger/opbremsninger) D. 4 Acrylonitril I Aflatoksiner K. 2.2.a AIDS/HIV H. 2, L. 1.4 Akkumulator-industri I. 12, I. 13 Aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) K. 3 Albue (tennisalbue og golfalbue) C. 4.1, C. 4.2 Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) K. 4.1.b Allergisk betændelse af næseslimhinder (rhinitis allergica) E. 5.1 Allergiske betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder E. 5.2 (conjunktivitis allergica) Allergisk eksem G. 1, I. 5.1, I. 9. Allergisk alveolitis E. 6 Allergisk astma E. 8 Aluminium E. 4, E. 8, K. 4.1.v, K. 5.2.k Aluminiumsfremstilling E. 4, E. 8, K. 4.1.v, K. 5.2.k Aminobifenyl K. 5.2.b Aminer, nitroaminer I. 17 Ammoniak I. 8. A Amøbiasis H. 3 Angiosarkom (primær leverkræft) K. 2.4 Anhydrider E. 5, E. 8 Antracen K. 3.b Aplastisk anæmi I Arsen I. 1.1, I. 1.2, K. 3.1.a, K. 4.1.c, K. 5.2.e Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge hofteled) B. 3 12

13 Arthrosis, genus (slidgigt i knæ) D. 1 Asbest, asbestsygdomme E. 3.1., E. 3.2, E. 3.3, K. 2.1.a, K. 4.1.d, K. 4.2.a, K. 4.5.a Asbestlignende fibre, talkum med K. 2.1.c, K. 4.2.c Asbestose E. 3.1 Asfalt-tagarbejde (bitumen) K. 4.1.u Astma, astma bronchiale E. 8 Atom (nuclear) industri I. 2 Auraminfremstilling K. 5.2.l B: Beg (stenkulstjærebeg) K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h Benzen I. 16.4, K. 1.1.a Benzoapyren K. 3, K. 4.1, K. 5.1, K. 5.2 Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer K. 5.2.f Benzoylklorid K. 4.1.b Beryllium, berylliumlunge I. 2, K. 4.1.e Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje I. 5.3 Betændelseslignende forandringer i en slimsæk (bursitis) D. 2, J. 1 Bicepssenen, forandringer i (bicepstendinit) C. 5.2 Bihulekræft K. 4.3, K. 4.4 Bindevævskræft K. 6.1»Bird breeder s lung«e. 6 Bis(cloromethyl)ether, cloromethyl methyl ether K. 4.1.f Bitumen ved asfalt-tagarbejde K. 4.1.u Blod, væv, vævsvæsker og andet biologisk materiale fra mennesker H. 2 Blod- og lymfekræft, blod- og lymfedannende organer K. 1.1, K. 1.2, K. 1.3 Blodmangel I Bly I. 12, L. 2.2 Blyforbindelser, uorganiske K. 2.5 Blærekræft K. 5.2 Blåsyre I. 3 Brom I. 8. C. Bronkitis, kronisk E. 7 Bronchogent karcinom (lungekræft) K. 4.1 Brystkræft K. 6.2 Bughindekræft (mesotheliom) K. 2.1 Bursitis (knæ, andre steder end knæ) D. 2, J. 1 Butadien K. 1.1.c, K. 1.3 Byssinosis E. 6 Bøjning/strækning (knæ) D. 4 C: Cadmium (kadmium) I. 4, K. 4.1.g Cementindustri, støbning I. 5 Cervikobrakialt syndrom (kroniske nakke-skuldersmerter) B. 2 13

14 Chloromethyl ether K. 4.1.f Conjunktivitis allergica E. 5.2 Coxae (hofter) B. 3 Creosot (kreosot) K. 3.1.c Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser I. 3 Cytomegalovirus (infektion) L. 1.1 D: Dampe E. 4, E. 5, E. 8 Demens (toksisk/organisk hjerneskade, encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Denguefeber H. 3 Dieselmotorer K. 4.1.t, K. 5.2.j Dimetylformamid I. 17 Dioxin K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4 DLA professionalis (støjbetinget hørenedsættelse) A. 1 Dyr, dyrisk materiale H. 1 Dyr, dyriske produkter E. 5, E. 8, H. 1 Dyrisk protein E. 6 Døvhed, tunghørhed (støjbetinget hørenedsættelse) A. 1 E: Eksem, toksisk G. 2 Eksem, allergisk G. 1, I. 5.1, I. 9 Ekstrem fysisk arbejdsbelastning (fosterskade) L. 3.2 Elektrokemisk og elektromekanisk industri I. 6 Encephalopati (toksisk/organisk hjerneskade) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Enzymer E. 5, E. 8 Epicondylitis lateralis (tennisalbue) C. 4.1 Epicondylitis medialis (golfalbue) C. 4.2 Epiteliale tumorer K. 4.4 Epoxyresiner E. 5 Erionit K. 2.1.b, K. 4.2.b Etylenoxid K. 1.1.b F:»Farmer s lung«e. 6 Farveindustri, farver og lakker I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17 Farvestoffer E. 5, E. 8, I. 17 Farvestoffer, benzidinbaserede K. 5.2.f Fiksering af nakke (kroniske nakke-skuldersmerter) B. 2 Flammehøvling, røg fra E. 7 Fluor I. 15, I. 8. C Fluorose (knoglesygdom) I. 15 Forandringer i sene eller senevæv C. 1 Forandringer i skulderleddets rotatorsener eller biceps-senen C. 5.1 Formaldehyd K. 2.6, K. 4.3.a, K. 1.2.b Forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) K. 3 14

15 Fosfor I. 11 Fosgen I. 3 Fosterskader Gruppe L Framboesi H. 3 Frisørarbejde hos mænd K. 5.2.m Fuchsin (magentafremstilling) K. 5.2.p Fyrværkeri I. 14 Fysiske traumer L. 4 Fødsel, for tidlig L. 3.2, L. 4 G: Galdevejskræft K. 2.2 Galvanisering I. 3, I. 4 Gammastråling (ioniserende stråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Glasproduktion (kunstglas, glasbeholdere og lertøj) K. 4.1.ø Glomerulonephritis (nyreskade) I Golfalbue C. 4.2 Grå stær A. 2 Gul feber H. 3 Guld- og sølvarbejde I. 3 Gummiindustri K. 1.1.d, K. 5.2.o H: Haresyge L. 1.8 Helkropsvibrationer (lænderyg) B. 1 Hepatitis H. 2, L. 1.2 Hepatitis B-virus H. 2, L. 1.2, K. 2.3.a Hepatitis C-virus K. 2.3.b Hepatitis toxica (leverbetændelse) I. 3.2, I. 16.3, I. 17 Herpes simplex-virus (neonatal herpes) L. 1.3 Hexan I HIV-infektion L. 1.4 se også AIDS H. 2 Hjernebetændelse L. 1.5, L. 2.2 Hjerneskade, toksisk (demens, encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Hofteled, slidgigt i begge B. 3 Hudkræft, herunder forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) K. 3 Hudsygdomme, allergiske G. 1, I. 5.1, I. 9 Hudsygdomme, andre irritative G. 2 Hugsiddende arbejde/stilling D. 1, D. 3 Human immundefekt virus (HIV) L. 1.4 se også AIDS H. 2 Hvide fingre (morbus Raynaud) C. 3 Hydrocephalus L. 1.8 Hydrokloridsalte K. 5.2.c Hørenedsættelse (støjbetinget) A. 1 Hæmatit-minedrift (minebrydning af jernmalm) K. 4.1.æ Hånd-armvibrationer (vibrationssygdomme) C. 2, C. 3 Håndværktøj (vibrerende) C. 2.a, C. 3 15

16 Hårdmetal/hårde metaller E. 4, E. 8 Hårtab I. 14 I: IARC Gruppe K (se note) Impingementsyndrom C. 5.1 Infektion Gruppe H, Gruppe L. 1 Infektioner, infektiøse sygdomme Gruppe H, Gruppe L. 1 (se også gruppe K) Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige) I. 11, K. 4.1.h Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Isocyanater E. 5, E. 8, E. 9 Isoleringsstøv E. 7 Isopropylalkohol (fremstilling ved stærk sur proces) K. 4.3.e J: Jernmalm (jernglans) K. 4.1.æ Jern- og metalprocesser (fremstilling, hærdning, støbning) I. 3.3, I. 10, K. 4.1.w Jod I. 8. C Jumpers knee (springerknæ) D. 4 K: Kadmium (cadmium) I. 4, K. 4.1.g Kalvekastningsfeber H. 1 Karies, sukker- og mel- A. 3.1 Karpaltunnelsyndrom C. 2 Kemisk industri, kemiske produkter I. 1, I. 16, I. 17 Kemiske stoffer Gruppe E, I, K og L. 2 Klor I. 8. C Klorede opløsningsmidler I Klorholdige affedtningsmidler, iltning af I. 3.3 Klorid (vinyl) K. 2.3.c, K. 2.4 Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte K. 5.2.c Knogle- og ledsygdomme C. 3, I. 15 Knoglekræft (sarkom) K. 6.3 Knæ (slidgigt, menisksygdom, bursit, springerknæ) Gruppe D Knæliggende arbejde D. 1 Kobolt E. 8, I. 10 Kobolt (metallisk med wolframkarbid) E. 8, K. 4.1.l Koksfremstilling K. 3.1.k, K. 4.1.x KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom/ kronisk bronkitis) E. 7 Komprimeret luft J. 3 Korn- og foderstoffer E. 7 Kraft, kraftfulde, kraftudfoldelse Gruppe C Kreosotforbindelser K. 3.1.c Krom E. 8, I. 5, I. 5.1 Kromforbindelser K. 4.1.i, K. 4.3.b 16

17 Kronisk bronkitis/kol E. 7 Kroniske nakke-skuldersmerter B. 2 Krystallinsk kvarts (silika) K. 4.1.j Kræft uden specifikation K. 6.4 Kræftsygdomme Gruppe K Kulbrinter og afledningsprodukter I. 16 Kulforgasning K. 3.1.l, K. 4.1.y, K. 5.2.n Kulilte I. 3.1 Kunstglas, glasbeholdere og lertøj, produktion af K. 4.1.ø Kunstgødning, fremstilling af I. 8. A Kunstharpiks E. 5, E. 8 Kunstsilkeindustri I. 13 Kvarts, krystallinsk (silika) K. 4.1.j Kviksølv I. 6, L. 2.1 Kviksølvforgiftning I. 6 Kvælstof, kvælstofforbindelser, kvælstofilter I. 8. A, I. 17 Køleanlæg I. 8. A L: Laboratoriearbejde I. 6 Lakker og farver I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17 Larynx-cancer (strubekræft) K. 4.5 Led C. 3 Leishmaniose H. 3 Lepra H. 3 Lertøj, produktion af kunstglas, glasbeholdere og K. 4.1.ø Leukæmi K. 1.1 Leverbetændelse Se hepatitis Leverkræft K. 2.2, K. 2.3, K. 2.4 Leverskade/-sygdom I. 1., I. 3.2, I. 16.3, I. 17, L. 1.8, K. 2.2, K. 2.3 og K. 2.4 Levnedsmiddelindustri I. 17 Listeria L. 1.5 Luft, komprimeret J. 3 Luftfugtersyge E. 6 Luftveje, kræft i Gruppe K. 4 Lumbago B. 1 Lumbal diskusprolaps B. 1 Lungeasbestose E. 3.1 Lungebetændelse E. 10 Lungefibrose E. 2 Lungehinde, udbredt bindevævsdannelse E. 3.2 Lungehindekræft (mesotheliom) K. 4.2 Lungekræft K. 4.1 Lungesygdom, efter aluminium eller hårde metaller E. 4, E. 8 Lungesygdom, efter organisk materiale E. 6 Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type E. 9 17

18 Lungesygdom, obstruktiv E. 4, E. 7, E. 8 Lungeskade/-sygdom Gruppe E, E. 7, E. 8, I. 2, I. 8. A, I. 8. B, I. 8. C, I. 10, I. 11.2, K. 4.1, K. 4.2 Lungeødem I Lymfe- og bloddannende organer K. 1.3 Lymfom, Non-Hodgkin K. 1.4 Løb/spring D. 4 Løft B. 1, B. 3 Løft af overarmen, statisk C. 5 Lænderygsygdom B. 1 M: Magentafremstilling (fuchsin) K. 5.2.q Malaria H. 3 Maler, erhvervsmæssig udsættelse K. 4.1.z, K. 5.2.p Maligne sygdomme Gruppe K, L. 3.1 Maltafeber H. 3 Mangan (manganisme, manganinduceret parkinsonisme) I. 7 Masteoideus, processus (epitelial tumor) K. 4.4 Mavesæk, kræft i K. 2.5 Melkaries A. 3.1 Medicinalindustri I. 1 Menisksygdom D. 3 Mental retardering L. 2.1 Mesotheliom K. 2.1, K. 4.2 Metalindustri I. 1, I. 3, I. 5 Metallisk kobolt, partikler med indhold af wolframkarbid K. 4.1.l Metallunge, hård I. 10 Metalstøbning K. 4.1.v Methylbiskloranilin (MOCA) K. 5.2.d Metylbutylketon I Microcephali L. 1.8, L. 2.1, L. 3.1 Minebrydning af jernmalm med radonudsættelse K. 4.1.æ Mineralsk olie K. 3.1.d MOCA (4-4 -metylbiskloranilin) K. 5.2.d Mushroom worker s lung E. 6 Myeloid leukæmi Se leukæmi Møbel- og skabsproduktion K. 4.3.f Mønter, fremstilling af I. 10 N: Nakkebøjning B. 2 Nakke-skuldersmerter, kroniske B. 2 Nakke-skulderåget, statisk belastning af B. 2 Naphtylamin K. 5.2.a Nefrotisk syndrom (nyreskade) I. 6.2 Neonatale skader/sygdomme Gruppe L 18

19 Neonatal varicella L. 1.9 Nephritis (nyreskade) I. 6.2, I. 12.3, I Nervebetændelse I. 1.1, I. 12.2, I. 14, I Nervelammelser J. 2 Nethindebetændelse L. 1.8 Neuropati, polyneuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Nikkel I. 9 Nikkelforbindelser, herunder nikkeloxider og sulfider og nikkelraffineringsindustri K. 4.1.k, K. 4.3.c Nitroaminer I. 17 Non-Hodgkin lymfom K. 1.4 Nyrekræft K. 5.1 Nyreskade I. 4, I. 6.2, I. 12.3, I Næsehulekræft K. 4.3 Næseskillevæg, perforation I. 5.4 Næsesvælgkræft K. 2.6 O: Oat cell Olie, mineralsk Olie, skifer Olieraffinering Organisk/toksisk hjerneskade Organiske kvælstof-forbindelser (nitrogen) I. 17 Organiske materialer E. 6 Organiske opløsningsmidler I. 16 K. 4.1.f K. 3.1.d K. 3.1.f K. 1.1.f, K. 3.1.m Se hjerneskade (encephalopati) Ornitose H. 1 Ortho-toluidin, 4-klor-ortho-toluidin K. 5.2.c, K. 5.2.g P: Pappatacifeber H. 3 Paralysis agitans (manganinduceret parkinsonisme, manganisme) I. 7 Parasitsygdomme H. 1 Parkinsonisme, manganinduceret I. 7 Parvovirus B-19 L. 1.6 Passiv rygning K. 4.1.m Perforation af næseskillevægge I. 5.4 Perifer neuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Peritendinitis C. 1 Persulfatsalte E. 5, E. 8 Pest H. 3 Planter, planteprodukter E. 5, E. 8 Plastindustri I. 12, I. 16 Plejearbejde B. 1 Plettyfus H. 3 Pleurale plaques (lungehindepletter) E

20 Pneumokoniose (støvlunger) E. 4 Poliomyelitis L. 1.6 Polyneuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Porcelæns- og keramikindustri I. 2 Primær leverkræft (angiosarkom) K. 2.4 Psykisk sygdom Gruppe F Posttraumatisk belastningsreaktion F. 1 Q: Q-feber H. 1 R: Radioaktivitet L. 3.1 Radium-226 K. 4.4, K. 6.3 Radium-228 J. 6.3 Radon og radondøtre K. 4.1.n Radonudsættelse, minebrydning af jernmalm med K. 4.1.æ Rensemidler I. 16 Renovationsanlæg og ledningsnet H. 1 Retardering, mental L. 2.1, L. 2.2 Rhinitis allergica E. 5.1 Richettsia H. 3 Rotator cuff-syndrom C. 5.1 Rotatorsener C. 5.1 Rottegift, fremstilling af I. 14 Rubellasyndrom L. 1.7 Rygning, passiv K. 4.1.m Rygsygdomme, kroniske B. 1 Rystelammelse Røde hunde L. 1.7 Røg E. 7 Se manganisme Røntgenstråling (ioniserende stråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Råparaffin K. 3.1.e S: Salpetersyre I. 8. A Sarkom (knoglekræft) K. 6.3 Seneskedehindebetændelse C. 1 Sennepsgas (svovlsennep) K. 4.1.o, K. 4.5.b Silika (krystallinsk kvarts) K. 4.1.j Siliciumforbindelser E. 2 Silicose E. 1 Skiferolie og smøremidler udvundet af skifer K. 3.1.f Skjoldbruskkirtelkræft K. 6.5 Skofremstilling og reparation K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.r Skoldkoppevirus L. 1.9 Skrumpelever I

21 Skulderled C. 5 Skuldertendinit C. 5.1 Slidgigt i albue (hånd-arm vibrationer) C. 3 Slidgigt i håndled (hånd-arm vibrationer) C. 3 Slidgigt i begge hofteled B. 3 Slidgigt i knæled D. 1 Slidgigt i lænderyg B. 1 Slibemiddel A. 3.2 Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne E. 5.1, E. 5.2, I. 5.3 Slimhinder i bihuler og processus masteoideus, kræft i K. 4.4 Slimsæk D. 2, J. 1 Smitte, sygdomme Gruppe H (se også gruppe K og L) Smykker, fremstilling af I. 10 Sod K. 3.1.h, K. 4.1.p Solstråling K. 3.1.g Specialstål, fremstilling af I. 10 Spring/løb D. 4 Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris) D. 4. Sprængstofindustri I. 8. A, I. 17 Stafylokokker H. 2 Statisk belastning af nakke-skulderåget B. 2 Stenkulstjære, stenkulstjærebeg K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h Stivkrampe H. 1 Strubekræft (larynx cancer) K. 4.5 Stråleenergi A. 2 Stråling A. 2, K. 1.2.a, K. 3.1.g, K. 6.2, K. 6.5, L. 3.1 Stær, grå A. 2 Støj, støjbetinget hørenedsættelse A. 1 Støv E. 4, E. 5, E. 7, E. 8 Støvle- og skofremstilling og -reparation K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.r Støvlunger (pneumokoniose), efter støv eller dampe fra aluminium E. 4 eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller Stål I. 3, I. 10 Sukker- og melkaries A. 3.1 Svampesporer E. 6 Svejsning E. 7 Svovlbrinte I. 13 Svovldioxid I. 8. B Svovlsennep (sennepsgas) K. 4.1.o, K. 4.5.b Svovlsyre I. 8. B Svovlsyre, stærke uorganiske syretåger med K. 4.1.r, K. 4.5.c Synsforstyrrelser I. 14 Syretåger, stærke uorganiske med svovlsyre K. 4.1.r, K. 4.5.c Sæbeindustri I. 13 T: 21

22 Talkum med indhold af asbestlignende fibre K. 2.1.c, K. 4.1.s, K. 4.2.c Tallium I. 14 Tandslid (abrasion) A. 3.2 Tendinit, skulder C. 5.2 Tendinitis C. 1, C. 5, D. 4 Tendinitis patellaris (springerknæ, jumpers knee) D. 4 Tendinosis patellaris (springerknæ, jumpers knee) D. 4 Tendovaginitis C. 1 Tennisalbue C. 4.1 Tetrakloretylen K. 5.2.j Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4 Tilbagefaldsfeber H. 3 Tjære (stenkul) K. 3.i, K. 4.1.q Toksisk (irritativ) eksem G. 2 Toksisk hjerneskade (encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Toluener (alfa-klorerede) K. 4.1.b Toluidin K. 5.2.c, K. 5.2.g Toxoplasmose L. 1.8 Traumatiske begivenheder F. 1 Traumer, fysiske L. 4 Trikloretylen K. 1.4.b, K. 2.2.c Tropesygdomme H. 3 Tryk (komprimeret luft) J. 3 Tryk, udefra kommende J. 1, J. 2 Trypanosomiasis H. 3 Træforarbejdning E. 7 Træimprægneringsmidler I. 1 Træstøv E. 7, K. 4.3.d Tuberkulose H. 2 Tuberkuløs smitte (dyr) H. 1 Tumorer, epiteliale K. 4.4 Tungsten (wolframkarbid), metallisk kobolt med K. 4.1.l Tungt løftearbejde, tunge enkeltløft B. 1, B. 3 Tænder og tandkød A. 3 U: Udstødningsgasser fra dieselmotorer K. 4.1.t, K. 5.2.j Underarme C. 1, C. 2, C. 3 Urinblærekræft K. 5.2 Urinveje Gruppe K. 5 Uspecifikt støv E. 7 V: Vanadium E. 10 Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus) L. 1.9 Vibrationer B. 1, C. 2, C. 3 22

23 Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (hvide fingre, periferc. 3 neuropati, slidgigt i håndled og albue) Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (karpaltunnelsyndrom) C. 2 Vinylklorid K. 2.3.c, K. 2.4 Væv, vævsvæsker (infektionssygdomme fra mennesker) H. 2 W: Weils syge H. 1 Wolframkarbid, metallisk kobolt med K. 4.1.l Ø: Øjenslimhindebetændelse E. 5.2, I. 5.3 Øvre luftvejsslimhindebetændelse I. 5.3 Øvrige organer, kræftformer Gruppe K. 6 Å: Åndssvækkelse, tidlig (demens) Se toksisk hjerneskade (encephalopati) 23

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 BEK nr 18 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister

26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister 26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen

Læs mere

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 26. juni 2012. 2 Nr. 689. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse

Læs mere

Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat

Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiuummit nappaataalersut 1. januar 2005-imi nalunaarutigineqartut allattorsimaffiat pillugu nalunaarut Sulinermi ajoqusernerit kingunerisassaannut

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2009 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 79 58 67 66 74 344 Smitsomme mave tarmsygdommme 1. 1 1 1 4 Diarr 3 1.. 1 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer...

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 203 134 82 80 66 565 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning. 4... 4 Smitsomme mave tarmsygdommme 3 2 4 1. 10 Diarré 1. 2 3 1 7 Lungetuberkulose 2 2 2 3. 9 Svinerosen Leptospirose

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2007-2011 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 67 66 74 50 75 332 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 1 2. 5 Diarr.. 1 3. 4 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer. 1.

Læs mere

Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005

Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 1. Indledning I denne vejledning beskrives muligheder og betingelser for anerkendelse af

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 149 203 134 82 77 Musetyphus 1.... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning.. 4.. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 3 2 4 1 Diarré 3 1. 2 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer 1....

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 146 147 199 132 77 Musetyphus. 1... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning... 3. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 3 2 4 Diarré 1 3 1. 2 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år

Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år Cervicobrachialt syndrom (kroniske smerter) Rotator cuff syndrom Lateral/medial epicondylit (hhv. tennis- /golf- albue) Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014 0 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tema 1: Psykisk

Læs mere

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer

Læs mere

Speciale undervisning Arbejdsmedicin. Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik

Speciale undervisning Arbejdsmedicin. Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik Speciale undervisning Arbejdsmedicin Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik Nyttig læsning (uploadet) Program De arbejdsmedicinske klinikker Arbejdsskadesystemet Den praktiserende læges

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...6 1.1. Lovgrundlag... 7 1.2. Medicinsk dokumentation...

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk

Læs mere

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2013 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt s. 1/23 FC/LVP Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i autobranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut for

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Kikkertoperation for:

Kikkertoperation for: Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere