Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
|
|
- Cecilie Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEK nr 12 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 og 7, stk. 1, nr. 1, i lov nr af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland og efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, fastsættes: 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt: 1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen. 2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen. 3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens 8, stk. 1. Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. februar 2015 ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens 41. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter 46 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 24. oktober 2013 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar Stk. 4. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen, den 13. januar 2015 MERETE AGERGAARD / Tor Even Münter 1
2 Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Bilag 1 Punkt Sygdom Påvirkning Gruppe A: Hoved A. 1. Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) Kraftig støj gennem flere år A. 2. Grå stær Stråleenergi A Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (fa-mindscialflader) 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år A Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion) Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte B. 1. Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/ iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom) B. 2. Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom) B. 3. Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) Gruppe C: Arm og skulder Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år a. Rygbelastende løftearbejde med løft/ træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/ overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække. Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække 2
3 C. 1. Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende Kraftfulde og repetitive (gentagne) arkring forandringer i sene eller i væv ombejdsbevægelser, i kombination med en sene (tendinitis og peritendinitis) vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen C. 2. Karpaltunnelsyndrom a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer) b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen C Hvide fingre (Raynaud s syndrom, morbus Raynaud) Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer) C Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum) C Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/ andre specificerede former for arthrose) (Karpaltunnelsyndrom: C. 2) C Tennisalbue (epicondylitis lateralis) a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) C Golfalbue (epicondylitis medialis) arbejdsbevægelser b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger c. Kraftfuldt statisk arbejde C Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom a. Repetitive (gentagne) og C Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii) Andre sygdomme i armen: Gruppe I kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere Gruppe D: Ben D. 1. Slidgigt i knæled (arthrosis genus) Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år D. 2. Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1) eller i en længere periode D. 3. Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus) Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode 3
4 D. 4. Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris) Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet Gruppe E: Lunger og luftveje E. 1. Silicose Kiselsyreanhydrid (for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning) E. 2. Lungefibrose Andre siliciumforbindelser E Lungeasbestose Asbest (for eksempel ved arbejde med E Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket isoleringsmaterialer af asbest, asbestce- lungefunktion ment (eternit), bremsebelægninger) E Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering E. 4. Støvlunger (pneumokoniose) Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller E Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis al- Støv eller dampe fra: lergica) E Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica) E. 6. Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; farmer s lung, mushroom worker s lung og bird breeder s lung ) a. Planter eller planteprodukter Dyr eller dyriske produkter b. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse c. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.) E. 7. Kronisk bronkitis/kol Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år E. 8. Astma (allergisk og ikke-allergisk) Støv eller dampe fra: a. Planter eller planteprodukter b. Dyr eller dyriske produkter c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse d. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner e. Krom og visse af dets forbindelser f. Kobolt g. Aluminium h. Hårdmetal i. Nikkel E. 9. Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv Isocyanater type E. 10. Lungebetændelse Vanadium og dets forbindelser 4
5 Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K Gruppe F: Psykisk sygdom F. 1. Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år) Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur Gruppe G: Hud G. 1. Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9) G. 2. Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem) Andre hudsygdomme: Gruppe I og K Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.) Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme H. 1. Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, smittekilde (for eksempel ved arbejde i kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløsrenovationsanlæg og ledningsnet hertil) smitte fra dyr) H. 2. Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, Blod, væv, vævsvæsker eller andet biolo- stafylokokker, tuberkulose, AIDS) gisk materiale fra personer med samme type infektion H. 3. Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia) Overførsel af sygdom (smitte) Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer I Nervebetændelse Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk I. 1.2 Skrumpelever industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler) I. 2. Berylliumlunge Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri) Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3): I Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati) Kulilte 5
6 I Leverbetændelse (hepatitis toxica) I. 4. Nyreskade (kadmiumforgiftning) Acrylonitril Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri) I Allergisk eksem Krom og visse af dets forbindelser I Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje (for eksempel i metal- og farveindustri, I Perforation af næseskillevægge ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og I Nyreskade (nefrotisk syndrom) elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter) I. 7. Manganisme (manganinduceret parkinsonisme) Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker) I. 8. Lungeskade a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg) b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri) c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse (for eksempel som blegemidler i industrien) I. 9. Allergisk eksem Nikkel I. 10. Hård metallunge Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker) I Polyneuropati Fosfor og visse af dets forbindelser I Lungeødem med lungeskade (for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Bly (for eksempel i akkumulator-, farveog plastindustri) I Nervebetændelse (perifer polyneuropati) I Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis) I. 13. Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Svovlbrinte efter svær udsættelse 6
7 I. 14. Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelserpel Tallium og dets forbindelser (for eksemtegift) ved fremstilling af fyrværkeri og rot- I. 15. Fluorose (knoglesygdom) Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.) I Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) Organiske opløsningsmidler I Nyreskade (glomerulonephritis) I Leverbetændelse (hepatitis toxica) Klorede opløsningsmidler I Blodmangel (aplastisk anæmi) Benzen I Nervebetændelse (perifer polyneuropati) Hexan og metylbutylketon Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen): I. 17. Leverbetændelse (hepatitis toxica) Dimetylformamid (for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.) Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K Gruppe J: Andre sygdomme J. 1. Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andrevedvarende, udefra kommende tryk i dagevis steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2) eller i en længere periode J. 2. Nervelammelser Udefra kommende tryk J. 3. Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft Arbejde i komprimeret luft Gruppe K: Kræftsygdomme 1) Blod- og lymfedannende organer: K Leukæmi Stoffer: a. Benzen b. Etylenoxid c. 1,3-Butadien Processer: d. Gummiindustri e. Olieraffinering f. Støvle- og skofremstilling og -reparation K Myeloid leukæmi a. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) 7
8 b. Formaldehyd K Lymfe- og bloddannende organer 1,3-Butadien K Non-Hodgkin lymfom a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin ) b. Trikloretylen Fordøjelsesorganer: K Bughinde (mesotheliom) a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre K Lever og galdeveje a. Aflatoksiner b. Trikloretylen K Lever a. Hepatitis B-virus b. Hepatitis C-virus c. Vinylklorid K Lever (angiosarkom) Vinylklorid K Mavesæk Uorganiske blyforbindelser K Næsesvælg Formaldehyd Hud: K. 3. Hud, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Luftveje: K Lunge Stoffer: Stoffer: a. Arsen og dets forbindelser b. Antracen c. Kreosotforbindelser d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet e. Råparaffin f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer g. Solstråling h. Sod i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg Processer: j. Koksfremstilling k. Kulforgasning l. Olieraffinering 8
9 a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) c. Arsen og dets forbindelser d. Asbest e. Beryllium og dets forbindelser f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell) g. Cadmium og dets forbindelser h. Insektbekæmpelsesmidler (ikkearsenholdige) i. Kromforbindelser j. Krystallinsk kvarts k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten) m. Passiv rygning n. Radon og radondøtre o. Sennepsgas (svovlsennep) p. Sod q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer u. Bitumen ved asfalt-tagarbejde Processer: v. Aluminiumsfremstilling w. Jern- og metalstøbning x. Koksfremstilling y. Kulforgasning z. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) æ. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse ø. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj K Lungehinde (mesotheliom) a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre K Næsehule og bihuler Stoffer: 9
10 a. Formaldehyd b. Kromforbindelser c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri d. Træstøv Processer: e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces f. Møbel- og skabsproduktion g. Støvle- og skofremstilling og -reparation K Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale Radium-226 tumorer) K. 4.5 Strube Stoffer: a. Asbest b. Sennepsgas (svovlsennep) c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Processer: d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces Urinveje: K Nyre Stoffer: a. Trikloretylen Processer: b. Koksfremstilling K Urinblære Stoffer: a. 2-Napthylamin b. 4-Aminobifenyl c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte d metylbiskloranilin (MOCA) e. Arsen og dets forbindelser f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer g. Ortho-toluidin h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg i. Tetrakloretylen j. Udstødningsgasser fra dieselmotorer Processer: k. Aluminiumsfremstilling l. Auraminfremstilling m. Frisørarbejde hos mænd n. Kulforgasning o. Gummiindustri 10
11 p. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) q. Magentafremstilling (fuchsin) r. Støvle- og skofremstilling og -reparation Øvrige organer eller kræftformer: K Bindevæv 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K Bryst Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) K Knogle (sarkom) Radium-226 og Radium-228 K Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter) 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K Skjoldbruskkirtel Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) Gruppe L: Fosterskader Fostersygdom/-skade Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten Følger efter infektioner: L Kongenit cytomegalovirusinfektion Cytomegalovirus L Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk Hepatitis B-virus bærertilstand L Neonatal herpes Herpes simplex-virus L Kongenit eller neonatal HIV-infektion Human immundefektvirus (HIV) L Hjernebetændelse Listeria L Kongenit infektion Parvovirus B-19 L Kongenit rubellasyndrom Kongenit rubellasyndrom (røde hundevirus) L Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse Toxoplasmose (haresyge) L Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus) Følger efter kemiske stoffer: L Microcephali, mental retardering Methylkviksølv L Hjernebetændelse, retarderet udvikling Bly Følger efter andre skadelige påvirkninger: L Microcephali, maligne sygdomme Stråling (radioaktivitet) L For tidlig fødsel og komplikationer hertil Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Følger efter fysiske traumer: L. 4. For tidlig fødsel og komplikationer hertil Ulykker og vold 1) Indholdet i gruppe K bygger på IARC s monografiserie (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), bind 1-88, bind 100F, bind 103 og bind 106. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon. 11
12 Stikordsregister Bilag 2 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt, jf. 1, stk. 2. Sygdom/påvirkning/begreb: Gruppe/punkt: 1,3-Butadien K. 1.1.c, K Naphtylamin K. 5.2.a 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K Aminobifenyl K. 5.2.b 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte K. 5.2.c 4,4 -Methylbiskloranilin (MOCA) K. 5.2.d A: Abrasion (tandslid) A. 3.2 Acceleration/deceleration (igangsætninger/opbremsninger) D. 4 Acrylonitril I Aflatoksiner K. 2.2.a AIDS/HIV H. 2, L. 1.4 Akkumulator-industri I. 12, I. 13 Aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) K. 3 Albue (tennisalbue og golfalbue) C. 4.1, C. 4.2 Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) K. 4.1.b Allergisk betændelse af næseslimhinder (rhinitis allergica) E. 5.1 Allergiske betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder E. 5.2 (conjunktivitis allergica) Allergisk eksem G. 1, I. 5.1, I. 9. Allergisk alveolitis E. 6 Allergisk astma E. 8 Aluminium E. 4, E. 8, K. 4.1.v, K. 5.2.k Aluminiumsfremstilling E. 4, E. 8, K. 4.1.v, K. 5.2.k Aminobifenyl K. 5.2.b Aminer, nitroaminer I. 17 Ammoniak I. 8. A Amøbiasis H. 3 Angiosarkom (primær leverkræft) K. 2.4 Anhydrider E. 5, E. 8 Antracen K. 3.b Aplastisk anæmi I Arsen I. 1.1, I. 1.2, K. 3.1.a, K. 4.1.c, K. 5.2.e Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge hofteled) B. 3 12
13 Arthrosis, genus (slidgigt i knæ) D. 1 Asbest, asbestsygdomme E. 3.1., E. 3.2, E. 3.3, K. 2.1.a, K. 4.1.d, K. 4.2.a, K. 4.5.a Asbestlignende fibre, talkum med K. 2.1.c, K. 4.2.c Asbestose E. 3.1 Asfalt-tagarbejde (bitumen) K. 4.1.u Astma, astma bronchiale E. 8 Atom (nuclear) industri I. 2 Auraminfremstilling K. 5.2.l B: Beg (stenkulstjærebeg) K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h Benzen I. 16.4, K. 1.1.a Benzoapyren K. 3, K. 4.1, K. 5.1, K. 5.2 Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer K. 5.2.f Benzoylklorid K. 4.1.b Beryllium, berylliumlunge I. 2, K. 4.1.e Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje I. 5.3 Betændelseslignende forandringer i en slimsæk (bursitis) D. 2, J. 1 Bicepssenen, forandringer i (bicepstendinit) C. 5.2 Bihulekræft K. 4.3, K. 4.4 Bindevævskræft K. 6.1»Bird breeder s lung«e. 6 Bis(cloromethyl)ether, cloromethyl methyl ether K. 4.1.f Bitumen ved asfalt-tagarbejde K. 4.1.u Blod, væv, vævsvæsker og andet biologisk materiale fra mennesker H. 2 Blod- og lymfekræft, blod- og lymfedannende organer K. 1.1, K. 1.2, K. 1.3 Blodmangel I Bly I. 12, L. 2.2 Blyforbindelser, uorganiske K. 2.5 Blærekræft K. 5.2 Blåsyre I. 3 Brom I. 8. C. Bronkitis, kronisk E. 7 Bronchogent karcinom (lungekræft) K. 4.1 Brystkræft K. 6.2 Bughindekræft (mesotheliom) K. 2.1 Bursitis (knæ, andre steder end knæ) D. 2, J. 1 Butadien K. 1.1.c, K. 1.3 Byssinosis E. 6 Bøjning/strækning (knæ) D. 4 C: Cadmium (kadmium) I. 4, K. 4.1.g Cementindustri, støbning I. 5 Cervikobrakialt syndrom (kroniske nakke-skuldersmerter) B. 2 13
14 Chloromethyl ether K. 4.1.f Conjunktivitis allergica E. 5.2 Coxae (hofter) B. 3 Creosot (kreosot) K. 3.1.c Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser I. 3 Cytomegalovirus (infektion) L. 1.1 D: Dampe E. 4, E. 5, E. 8 Demens (toksisk/organisk hjerneskade, encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Denguefeber H. 3 Dieselmotorer K. 4.1.t, K. 5.2.j Dimetylformamid I. 17 Dioxin K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4 DLA professionalis (støjbetinget hørenedsættelse) A. 1 Dyr, dyrisk materiale H. 1 Dyr, dyriske produkter E. 5, E. 8, H. 1 Dyrisk protein E. 6 Døvhed, tunghørhed (støjbetinget hørenedsættelse) A. 1 E: Eksem, toksisk G. 2 Eksem, allergisk G. 1, I. 5.1, I. 9 Ekstrem fysisk arbejdsbelastning (fosterskade) L. 3.2 Elektrokemisk og elektromekanisk industri I. 6 Encephalopati (toksisk/organisk hjerneskade) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Enzymer E. 5, E. 8 Epicondylitis lateralis (tennisalbue) C. 4.1 Epicondylitis medialis (golfalbue) C. 4.2 Epiteliale tumorer K. 4.4 Epoxyresiner E. 5 Erionit K. 2.1.b, K. 4.2.b Etylenoxid K. 1.1.b F:»Farmer s lung«e. 6 Farveindustri, farver og lakker I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17 Farvestoffer E. 5, E. 8, I. 17 Farvestoffer, benzidinbaserede K. 5.2.f Fiksering af nakke (kroniske nakke-skuldersmerter) B. 2 Flammehøvling, røg fra E. 7 Fluor I. 15, I. 8. C Fluorose (knoglesygdom) I. 15 Forandringer i sene eller senevæv C. 1 Forandringer i skulderleddets rotatorsener eller biceps-senen C. 5.1 Formaldehyd K. 2.6, K. 4.3.a, K. 1.2.b Forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) K. 3 14
15 Fosfor I. 11 Fosgen I. 3 Fosterskader Gruppe L Framboesi H. 3 Frisørarbejde hos mænd K. 5.2.m Fuchsin (magentafremstilling) K. 5.2.p Fyrværkeri I. 14 Fysiske traumer L. 4 Fødsel, for tidlig L. 3.2, L. 4 G: Galdevejskræft K. 2.2 Galvanisering I. 3, I. 4 Gammastråling (ioniserende stråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Glasproduktion (kunstglas, glasbeholdere og lertøj) K. 4.1.ø Glomerulonephritis (nyreskade) I Golfalbue C. 4.2 Grå stær A. 2 Gul feber H. 3 Guld- og sølvarbejde I. 3 Gummiindustri K. 1.1.d, K. 5.2.o H: Haresyge L. 1.8 Helkropsvibrationer (lænderyg) B. 1 Hepatitis H. 2, L. 1.2 Hepatitis B-virus H. 2, L. 1.2, K. 2.3.a Hepatitis C-virus K. 2.3.b Hepatitis toxica (leverbetændelse) I. 3.2, I. 16.3, I. 17 Herpes simplex-virus (neonatal herpes) L. 1.3 Hexan I HIV-infektion L. 1.4 se også AIDS H. 2 Hjernebetændelse L. 1.5, L. 2.2 Hjerneskade, toksisk (demens, encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Hofteled, slidgigt i begge B. 3 Hudkræft, herunder forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) K. 3 Hudsygdomme, allergiske G. 1, I. 5.1, I. 9 Hudsygdomme, andre irritative G. 2 Hugsiddende arbejde/stilling D. 1, D. 3 Human immundefekt virus (HIV) L. 1.4 se også AIDS H. 2 Hvide fingre (morbus Raynaud) C. 3 Hydrocephalus L. 1.8 Hydrokloridsalte K. 5.2.c Hørenedsættelse (støjbetinget) A. 1 Hæmatit-minedrift (minebrydning af jernmalm) K. 4.1.æ Hånd-armvibrationer (vibrationssygdomme) C. 2, C. 3 Håndværktøj (vibrerende) C. 2.a, C. 3 15
16 Hårdmetal/hårde metaller E. 4, E. 8 Hårtab I. 14 I: IARC Gruppe K (se note) Impingementsyndrom C. 5.1 Infektion Gruppe H, Gruppe L. 1 Infektioner, infektiøse sygdomme Gruppe H, Gruppe L. 1 (se også gruppe K) Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige) I. 11, K. 4.1.h Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Isocyanater E. 5, E. 8, E. 9 Isoleringsstøv E. 7 Isopropylalkohol (fremstilling ved stærk sur proces) K. 4.3.e J: Jernmalm (jernglans) K. 4.1.æ Jern- og metalprocesser (fremstilling, hærdning, støbning) I. 3.3, I. 10, K. 4.1.w Jod I. 8. C Jumpers knee (springerknæ) D. 4 K: Kadmium (cadmium) I. 4, K. 4.1.g Kalvekastningsfeber H. 1 Karies, sukker- og mel- A. 3.1 Karpaltunnelsyndrom C. 2 Kemisk industri, kemiske produkter I. 1, I. 16, I. 17 Kemiske stoffer Gruppe E, I, K og L. 2 Klor I. 8. C Klorede opløsningsmidler I Klorholdige affedtningsmidler, iltning af I. 3.3 Klorid (vinyl) K. 2.3.c, K. 2.4 Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte K. 5.2.c Knogle- og ledsygdomme C. 3, I. 15 Knoglekræft (sarkom) K. 6.3 Knæ (slidgigt, menisksygdom, bursit, springerknæ) Gruppe D Knæliggende arbejde D. 1 Kobolt E. 8, I. 10 Kobolt (metallisk med wolframkarbid) E. 8, K. 4.1.l Koksfremstilling K. 3.1.k, K. 4.1.x KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom/ kronisk bronkitis) E. 7 Komprimeret luft J. 3 Korn- og foderstoffer E. 7 Kraft, kraftfulde, kraftudfoldelse Gruppe C Kreosotforbindelser K. 3.1.c Krom E. 8, I. 5, I. 5.1 Kromforbindelser K. 4.1.i, K. 4.3.b 16
17 Kronisk bronkitis/kol E. 7 Kroniske nakke-skuldersmerter B. 2 Krystallinsk kvarts (silika) K. 4.1.j Kræft uden specifikation K. 6.4 Kræftsygdomme Gruppe K Kulbrinter og afledningsprodukter I. 16 Kulforgasning K. 3.1.l, K. 4.1.y, K. 5.2.n Kulilte I. 3.1 Kunstglas, glasbeholdere og lertøj, produktion af K. 4.1.ø Kunstgødning, fremstilling af I. 8. A Kunstharpiks E. 5, E. 8 Kunstsilkeindustri I. 13 Kvarts, krystallinsk (silika) K. 4.1.j Kviksølv I. 6, L. 2.1 Kviksølvforgiftning I. 6 Kvælstof, kvælstofforbindelser, kvælstofilter I. 8. A, I. 17 Køleanlæg I. 8. A L: Laboratoriearbejde I. 6 Lakker og farver I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17 Larynx-cancer (strubekræft) K. 4.5 Led C. 3 Leishmaniose H. 3 Lepra H. 3 Lertøj, produktion af kunstglas, glasbeholdere og K. 4.1.ø Leukæmi K. 1.1 Leverbetændelse Se hepatitis Leverkræft K. 2.2, K. 2.3, K. 2.4 Leverskade/-sygdom I. 1., I. 3.2, I. 16.3, I. 17, L. 1.8, K. 2.2, K. 2.3 og K. 2.4 Levnedsmiddelindustri I. 17 Listeria L. 1.5 Luft, komprimeret J. 3 Luftfugtersyge E. 6 Luftveje, kræft i Gruppe K. 4 Lumbago B. 1 Lumbal diskusprolaps B. 1 Lungeasbestose E. 3.1 Lungebetændelse E. 10 Lungefibrose E. 2 Lungehinde, udbredt bindevævsdannelse E. 3.2 Lungehindekræft (mesotheliom) K. 4.2 Lungekræft K. 4.1 Lungesygdom, efter aluminium eller hårde metaller E. 4, E. 8 Lungesygdom, efter organisk materiale E. 6 Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type E. 9 17
18 Lungesygdom, obstruktiv E. 4, E. 7, E. 8 Lungeskade/-sygdom Gruppe E, E. 7, E. 8, I. 2, I. 8. A, I. 8. B, I. 8. C, I. 10, I. 11.2, K. 4.1, K. 4.2 Lungeødem I Lymfe- og bloddannende organer K. 1.3 Lymfom, Non-Hodgkin K. 1.4 Løb/spring D. 4 Løft B. 1, B. 3 Løft af overarmen, statisk C. 5 Lænderygsygdom B. 1 M: Magentafremstilling (fuchsin) K. 5.2.q Malaria H. 3 Maler, erhvervsmæssig udsættelse K. 4.1.z, K. 5.2.p Maligne sygdomme Gruppe K, L. 3.1 Maltafeber H. 3 Mangan (manganisme, manganinduceret parkinsonisme) I. 7 Masteoideus, processus (epitelial tumor) K. 4.4 Mavesæk, kræft i K. 2.5 Melkaries A. 3.1 Medicinalindustri I. 1 Menisksygdom D. 3 Mental retardering L. 2.1 Mesotheliom K. 2.1, K. 4.2 Metalindustri I. 1, I. 3, I. 5 Metallisk kobolt, partikler med indhold af wolframkarbid K. 4.1.l Metallunge, hård I. 10 Metalstøbning K. 4.1.v Methylbiskloranilin (MOCA) K. 5.2.d Metylbutylketon I Microcephali L. 1.8, L. 2.1, L. 3.1 Minebrydning af jernmalm med radonudsættelse K. 4.1.æ Mineralsk olie K. 3.1.d MOCA (4-4 -metylbiskloranilin) K. 5.2.d Mushroom worker s lung E. 6 Myeloid leukæmi Se leukæmi Møbel- og skabsproduktion K. 4.3.f Mønter, fremstilling af I. 10 N: Nakkebøjning B. 2 Nakke-skuldersmerter, kroniske B. 2 Nakke-skulderåget, statisk belastning af B. 2 Naphtylamin K. 5.2.a Nefrotisk syndrom (nyreskade) I. 6.2 Neonatale skader/sygdomme Gruppe L 18
19 Neonatal varicella L. 1.9 Nephritis (nyreskade) I. 6.2, I. 12.3, I Nervebetændelse I. 1.1, I. 12.2, I. 14, I Nervelammelser J. 2 Nethindebetændelse L. 1.8 Neuropati, polyneuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Nikkel I. 9 Nikkelforbindelser, herunder nikkeloxider og sulfider og nikkelraffineringsindustri K. 4.1.k, K. 4.3.c Nitroaminer I. 17 Non-Hodgkin lymfom K. 1.4 Nyrekræft K. 5.1 Nyreskade I. 4, I. 6.2, I. 12.3, I Næsehulekræft K. 4.3 Næseskillevæg, perforation I. 5.4 Næsesvælgkræft K. 2.6 O: Oat cell Olie, mineralsk Olie, skifer Olieraffinering Organisk/toksisk hjerneskade Organiske kvælstof-forbindelser (nitrogen) I. 17 Organiske materialer E. 6 Organiske opløsningsmidler I. 16 K. 4.1.f K. 3.1.d K. 3.1.f K. 1.1.f, K. 3.1.m Se hjerneskade (encephalopati) Ornitose H. 1 Ortho-toluidin, 4-klor-ortho-toluidin K. 5.2.c, K. 5.2.g P: Pappatacifeber H. 3 Paralysis agitans (manganinduceret parkinsonisme, manganisme) I. 7 Parasitsygdomme H. 1 Parkinsonisme, manganinduceret I. 7 Parvovirus B-19 L. 1.6 Passiv rygning K. 4.1.m Perforation af næseskillevægge I. 5.4 Perifer neuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Peritendinitis C. 1 Persulfatsalte E. 5, E. 8 Pest H. 3 Planter, planteprodukter E. 5, E. 8 Plastindustri I. 12, I. 16 Plejearbejde B. 1 Plettyfus H. 3 Pleurale plaques (lungehindepletter) E
20 Pneumokoniose (støvlunger) E. 4 Poliomyelitis L. 1.6 Polyneuropati C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I Porcelæns- og keramikindustri I. 2 Primær leverkræft (angiosarkom) K. 2.4 Psykisk sygdom Gruppe F Posttraumatisk belastningsreaktion F. 1 Q: Q-feber H. 1 R: Radioaktivitet L. 3.1 Radium-226 K. 4.4, K. 6.3 Radium-228 J. 6.3 Radon og radondøtre K. 4.1.n Radonudsættelse, minebrydning af jernmalm med K. 4.1.æ Rensemidler I. 16 Renovationsanlæg og ledningsnet H. 1 Retardering, mental L. 2.1, L. 2.2 Rhinitis allergica E. 5.1 Richettsia H. 3 Rotator cuff-syndrom C. 5.1 Rotatorsener C. 5.1 Rottegift, fremstilling af I. 14 Rubellasyndrom L. 1.7 Rygning, passiv K. 4.1.m Rygsygdomme, kroniske B. 1 Rystelammelse Røde hunde L. 1.7 Røg E. 7 Se manganisme Røntgenstråling (ioniserende stråling) K. 1.2.a, K. 6.2, K. 6.5 Råparaffin K. 3.1.e S: Salpetersyre I. 8. A Sarkom (knoglekræft) K. 6.3 Seneskedehindebetændelse C. 1 Sennepsgas (svovlsennep) K. 4.1.o, K. 4.5.b Silika (krystallinsk kvarts) K. 4.1.j Siliciumforbindelser E. 2 Silicose E. 1 Skiferolie og smøremidler udvundet af skifer K. 3.1.f Skjoldbruskkirtelkræft K. 6.5 Skofremstilling og reparation K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.r Skoldkoppevirus L. 1.9 Skrumpelever I
21 Skulderled C. 5 Skuldertendinit C. 5.1 Slidgigt i albue (hånd-arm vibrationer) C. 3 Slidgigt i håndled (hånd-arm vibrationer) C. 3 Slidgigt i begge hofteled B. 3 Slidgigt i knæled D. 1 Slidgigt i lænderyg B. 1 Slibemiddel A. 3.2 Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne E. 5.1, E. 5.2, I. 5.3 Slimhinder i bihuler og processus masteoideus, kræft i K. 4.4 Slimsæk D. 2, J. 1 Smitte, sygdomme Gruppe H (se også gruppe K og L) Smykker, fremstilling af I. 10 Sod K. 3.1.h, K. 4.1.p Solstråling K. 3.1.g Specialstål, fremstilling af I. 10 Spring/løb D. 4 Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris) D. 4. Sprængstofindustri I. 8. A, I. 17 Stafylokokker H. 2 Statisk belastning af nakke-skulderåget B. 2 Stenkulstjære, stenkulstjærebeg K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h Stivkrampe H. 1 Strubekræft (larynx cancer) K. 4.5 Stråleenergi A. 2 Stråling A. 2, K. 1.2.a, K. 3.1.g, K. 6.2, K. 6.5, L. 3.1 Stær, grå A. 2 Støj, støjbetinget hørenedsættelse A. 1 Støv E. 4, E. 5, E. 7, E. 8 Støvle- og skofremstilling og -reparation K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.r Støvlunger (pneumokoniose), efter støv eller dampe fra aluminium E. 4 eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller Stål I. 3, I. 10 Sukker- og melkaries A. 3.1 Svampesporer E. 6 Svejsning E. 7 Svovlbrinte I. 13 Svovldioxid I. 8. B Svovlsennep (sennepsgas) K. 4.1.o, K. 4.5.b Svovlsyre I. 8. B Svovlsyre, stærke uorganiske syretåger med K. 4.1.r, K. 4.5.c Synsforstyrrelser I. 14 Syretåger, stærke uorganiske med svovlsyre K. 4.1.r, K. 4.5.c Sæbeindustri I. 13 T: 21
22 Talkum med indhold af asbestlignende fibre K. 2.1.c, K. 4.1.s, K. 4.2.c Tallium I. 14 Tandslid (abrasion) A. 3.2 Tendinit, skulder C. 5.2 Tendinitis C. 1, C. 5, D. 4 Tendinitis patellaris (springerknæ, jumpers knee) D. 4 Tendinosis patellaris (springerknæ, jumpers knee) D. 4 Tendovaginitis C. 1 Tennisalbue C. 4.1 Tetrakloretylen K. 5.2.j Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4 Tilbagefaldsfeber H. 3 Tjære (stenkul) K. 3.i, K. 4.1.q Toksisk (irritativ) eksem G. 2 Toksisk hjerneskade (encephalopati) I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I Toluener (alfa-klorerede) K. 4.1.b Toluidin K. 5.2.c, K. 5.2.g Toxoplasmose L. 1.8 Traumatiske begivenheder F. 1 Traumer, fysiske L. 4 Trikloretylen K. 1.4.b, K. 2.2.c Tropesygdomme H. 3 Tryk (komprimeret luft) J. 3 Tryk, udefra kommende J. 1, J. 2 Trypanosomiasis H. 3 Træforarbejdning E. 7 Træimprægneringsmidler I. 1 Træstøv E. 7, K. 4.3.d Tuberkulose H. 2 Tuberkuløs smitte (dyr) H. 1 Tumorer, epiteliale K. 4.4 Tungsten (wolframkarbid), metallisk kobolt med K. 4.1.l Tungt løftearbejde, tunge enkeltløft B. 1, B. 3 Tænder og tandkød A. 3 U: Udstødningsgasser fra dieselmotorer K. 4.1.t, K. 5.2.j Underarme C. 1, C. 2, C. 3 Urinblærekræft K. 5.2 Urinveje Gruppe K. 5 Uspecifikt støv E. 7 V: Vanadium E. 10 Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus) L. 1.9 Vibrationer B. 1, C. 2, C. 3 22
23 Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (hvide fingre, periferc. 3 neuropati, slidgigt i håndled og albue) Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (karpaltunnelsyndrom) C. 2 Vinylklorid K. 2.3.c, K. 2.4 Væv, vævsvæsker (infektionssygdomme fra mennesker) H. 2 W: Weils syge H. 1 Wolframkarbid, metallisk kobolt med K. 4.1.l Ø: Øjenslimhindebetændelse E. 5.2, I. 5.3 Øvre luftvejsslimhindebetændelse I. 5.3 Øvrige organer, kræftformer Gruppe K. 6 Å: Åndssvækkelse, tidlig (demens) Se toksisk hjerneskade (encephalopati) 23
Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005
BEK nr 18 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften
Læs mere26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister
26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen
Læs mereBilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
26. juni 2012. 2 Nr. 689. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereInuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat
Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiuummit nappaataalersut 1. januar 2005-imi nalunaarutigineqartut allattorsimaffiat pillugu nalunaarut Sulinermi ajoqusernerit kingunerisassaannut
Læs mereBILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...
Læs mereBilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.
Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2010 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 57 67 66 74 49 313 Smitsomme mave tarmsygdommme. 1 1 1 2 5 Diarr 1.. 1 3 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2009 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 79 58 67 66 74 344 Smitsomme mave tarmsygdommme 1. 1 1 1 4 Diarr 3 1.. 1 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer...
Læs mereVejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Slutdiagnose Uoplyst 203 134 82 80 66 565 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning. 4... 4 Smitsomme mave tarmsygdommme 3 2 4 1. 10 Diarré 1. 2 3 1 7 Lungetuberkulose 2 2 2 3. 9 Svinerosen Leptospirose
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2007-2011 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 67 66 74 50 75 332 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 1 2. 5 Diarr.. 1 3. 4 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer. 1.
Læs mereXdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005
Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 1. Indledning I denne vejledning beskrives muligheder og betingelser for anerkendelse af
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 149 203 134 82 77 Musetyphus 1.... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning.. 4.. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 3 2 4 1 Diarré 3 1. 2 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer 1....
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere
Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereAnerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer
Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 146 147 199 132 77 Musetyphus. 1... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning... 3. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 3 2 4 Diarré 1 3 1. 2 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme
Læs mereArbejdsmedicin Præsentation
Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs mereSygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år
Cervicobrachialt syndrom (kroniske smerter) Rotator cuff syndrom Lateral/medial epicondylit (hhv. tennis- /golf- albue) Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014
0 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tema 1: Psykisk
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereArbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)
Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereArbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL
Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer
Læs mereSpeciale undervisning Arbejdsmedicin. Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik
Speciale undervisning Arbejdsmedicin Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik Nyttig læsning (uploadet) Program De arbejdsmedicinske klinikker Arbejdsskadesystemet Den praktiserende læges
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...6 1.1. Lovgrundlag... 7 1.2. Medicinsk dokumentation...
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9
Læs mereArbejdsrelateret KOL. Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Arbejdsrelateret KOL Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg It s all about Vapours Gases Dusts Fumes Case 64 årig førtidspensionist henvist mhp. vurdering af arbejdsmæssig
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereJordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.
Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2010
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereSkema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereBevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.
Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut
Læs merePriorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)
Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 6 1. Generelle betingelser... 7 2. Sygdomme
Læs mereHelbredsskader ved svejsning
Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet
ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2013 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011
ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereDødsårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereAstma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereJohnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mere