Glædelig jul og god fornøjelse med nyhedsbrevet. Første spadestik

Transkript

1 Kære samarbejdspartner steder, og på arbejder vi på højtryk for at blive klar til juleferien. I dette blad kan du bl.a. læse om Ny Nordisk Skole, jobrotation, første spadestik til vores nye skole, DM i SOSU 2013, praktikbesøg, Marte Meo og meget mere byder på mange spændende udfordringer bl.a. en ny direktør, da jeg har valgt at trække mig tilbage. Den nye direktør bliver s nuværende vicedirektør Anja Jørgensen læs mere på side 3. Glædelig jul og god fornøjelse med nyhedsbrevet. Direktør Lars Jakobsen Første spadestik s nye skole i hjertet af Aalborg er nu så småt undervejs. Første spadestik blev taget den 9. oktober af Aalborg Kommunes konstituerede borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Den nye skole, på godsbanearealet i Aalborg, får selskab af bl.a. VUC & hf, og skolen står klar til indvielse i Ansvarshavende redaktør: Lars J. L. Jakobsen. Kontakt redaktionen: pr@sosunord.dk, tlf

2 Næste stop Danmarksmesterskaberne i SOSU 2013 Tanja Sørensen og Mette Fjelsted fra vil nok altid huske den 4. oktober 2012, som dagen hvor de blev nordjyske regionsmestre i SOSU, og oven i købet Mesterskab den 4. oktober For tredje år i træk har danske social- og sundhedsassistentelever i hele landet konkurreret benhårdt i hygiejne, medicinhåndtering og god kommunikation. Alle fem regioner afholdt mesterskaber den 4. oktober. s elever deltog på Randers Social- og sundhedsskole, sammen med elever fra SOSU Randers og SOSU STV. Det var en rigtig god oplevelse. Det var fedt at komme ind på scenen, og så stod alle klassekammeraterne og heppede sidste mod, der skulle til for at gå ind og løse opgaven, siger Tanja. Hospitalsopgaver Opgaven eleverne skulle løse, gik i år ud på, at hjælpe to patienter på et hospital. Den ene, Thomas, skulle blandt andet lære at tage sin astmamedicin, og den anden, Knud havde sclerose og var blevet indlagt med feber. Knud skulle bl.a. have et sengebad, og midt i det hele kom hans datter og var meget oprevet over ikke at være blevet informeret om indlæggelsen. Der blev virkelig stillet krav til elevernes færdigheder, og deres faglighed kom i spil på en rigtig spændende måde. Det er altid enormt inspirerende at overvære, og vi er selvfølgelig utroligt stolte af, at de nordjyske regionsmestre kommer fra, udtaler vicedirektør Anja Jørgensen. Næste stop Danmarksmesterskaberne i SOSU er næste stop for pigerne. Det afholdes i januar 2013, som en del af DM i SKILLS, hvor ca. 35 erhvervsuddannelser over tre dage konkurrere om DM-titlen indenfor hvert deres fag. Det er en rigtig god måde at få vist faget frem på. Det kan godt være svært at få forklaret hvad man egentlig går og laver ellers, Om DM i SOSU så jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Jeg glæder mig både til at vise vores fag frem og vise hvad vi kan, men også til at se hvad tømrerne og murerne kan, siger Tanja forventningsfuldt. Jeg syntes at hele oplevelsen har været rigtig god, og at der er en god stemning omkring hele DM konceptet, jeg har lært meget, ikke mindst om mig selv. Tanja og jeg glæder os meget til DM, så må vi se om vi kan gøre det lige så godt, siger Mette med et stort smil. Regionsmesterskaberne i SOSU fandt sted torsdag den 4. oktober 2012 på SOSU Randers. Vinderne går videre til Danmarksmesterskaberne i SOSU i Århus den 24. til 26. januar Vinderne fra er: Tanja Sørensen, ansat ved Region Nordjylland og Mette Fjeldsted, ansat ved Vesthimmerlands Kommune. Se billeder fra dagen på vores hjemmeside: 2

3 skal have ny direktør Efter knap 13 år på posten fratræder s direktør Lars Jakobsen stillingen med udgangen af 1. kvartal s nuværende vicedirektør Anja Lars Jakobsen kan gå på pension med god samvittighed efter, at han på kompetent vis har stået i spidsen for en dynamisk udvikling af skolen, så den i dag står stærkt både lokalt og på landsplan, siger s bestyrelsesformand Poul Hedemann. Meget er sket siden 2000 Lars Jakobsen har siden år 2000 stået i spidsen for en skole i rivende udvikling. Dengang hed det Skolen i Hammer Bakker, og den blev drevet af Nordjyllands Amt. Ved kommunalreformen i 2007 blev skolen en selvejende institution under loven om erhvervsskoler. I tidens løb er der udvidet adskilli- samt nye aktiviteter. Mest markant var oprettelsen af skolen i Hjørring. Omsætningen er steget fra ca. 50 mio. kr. i 2000 til 145 mio. kr. I Ligeledes er antallet af fastansatte steget fra dengang ca. 135 til 220 i dag. Lars Jakobsen overlader stillingen til den nye direktør, mens SOSU Nord er involveret i et af Aalborgs største byggeprojekter, nemlig Uddannelsescampus Godsbanen - s nye skole, som skal indvies i Om den nye direktør Anja Jørgensen har været ansat som vicedirektør på siden 2009 med hovedansvar for erhvervsuddannelserne samt en række udviklingsfunktioner. Hun kommer med en bred erfaring indenfor både undervisning, forskning og arbejdsmarked. Efter en kandidatuddannelse fra Aalborg Universitet har Anja Jørgensen beskæftiget sig med både undervisning, forskning og som kvalitetskoordinator indenfor sundhedsvæsenet. Har du lyst til at høre mere om efter- og videre uddannelse? Så kontakt s Kursus- og UdviklingsCenter som opgave at stå i spidsen for en strukturering af strategiarbejdet og arbejdet med kvalitetssikring. Anjas store viden om arbejdsmarkedsforhold og kompetenceudvikling sammenholdt med ledererfaringen gør hende til et kompetent førstevalg til at efterfølge Lars Jakobsen, siger Poul Hedemann. Mød os også på udd-messen den 23. og 24. januar i Aalborg Kongres og Kultur Center Messen er for dig, der er nysgerrig og søger den rette uddannelse. Den giver dig overblik over de mange forskellige uddannelses- Aalborg. Kommende direktør Anja Jørgensen 3

4 Kursus- og udviklingskonsulent på besøg Uddannelseskonsulent Marianne Stage fra Kursus- og Udviklings- Centret i inviterede sig selv på besøg for at tale om efteruddannelse i Hjemmeplejegruppen Rebildparken, som ligger i Ældreområdet Øst. Det var et tilbud som hjemmeplejeleder Kirsten Agger ikke kunne sige nej til. Jeg synes, at det tilbud var så godt, at det skulle komme alle mine medarbejdere til gode, siger Kirsten Agger og fortsætter. Der er nelse, mens andre bare ikke får det gjort. Marianne Stage sagde ja til at deltage i to personalemøder, så nu får alle mine ansatte mulighed for at høre om s tilbud. Motivation og dialog På møderne deltog blandt andet social- og sundhedshjælper Susanne Bagger, social- og sundhedshjælper Klavs Poulsen samt social- og sundhedshjælper Pia V. Sørensen. Susanne Bagger synes, at det var godt at have på besøg, for hun er en af dem, der ikke selv bruger computeren til at lede efter kurser. Marianne fortalte om de mange muligheder og senere ind til indholdet i nogen af forløbene. Det var godt at have tid til at tale om efteruddannelse. Pia V. Sørensen var også glad for at have på besøg. Jeg er mere motiveret for at deltage i efteruddannelse og glæder mig til det bliver min tur til at komme af sted. Skolen er proaktiv, jeg synes, det er positivt, at de ønsker at være i dialog med os omkring efteruddannelsesmuligheder, siger Klaus Poulsen og tilføjer. SOSU Nords Kursus- og UdviklingsCenter er blevet en del af vores faglige udvikling. Der mange af os, som ikke har været i kontakt med skolen siden, vi tog vores uddannelse. Det er en god udvikling. Fra venstre Kirsten, Pia, Susanne og Klaus. informationsmaterialer, som de kunne tage med hjem og læse i og som de kunne drøfte med en evt. ægtefælle. De var enige om, at det også er vigtigt, at man på hjemmefronten har opbakning til at deltage i efteruddannelse. Noget af ma- personalestuen, så medarbejderne evt. kunne drøfte det i frokostpausen. Længere forløb udbyder et længerevarende forløb for social og sundhedshjælpere der strækker sig over 10 uger. Forløbet er udviklet og tænkt som et efter- videreuddannelsesforløb for social- og sundhedshjælpere, som afvikles tre gange om året. Tanken er at medarbejderne kan deltage på skift og være på et hold der er sammensat af medarbejdere fra forskellige steder i kommunen. Marianne Stage oplevede stor interesse for forløbet, ikke mindst fra medarbejderens side. Der blev også tid til at diskutere mere individuelle efteruddannelsesaktiviteter, hvor medarbejderne får styrket både deres faglige udvikling og de personlige kompetencer. Vil du også gerne have besøg? Måske er det noget for personalet der, hvor du arbejder. Det eneste du skal gøre, er at kontakte SOSU Nord på tlf og spørge efter en af 9 uddannelseskonsulenterne i Kursus- og Udviklings- Centret. Hvor og hvornår mødet skal holdes aftaler du med konsulenten. 4

5 er Ny Nordisk Skole er blandt de 352 første Ny Nordisk Skole-institutioner. Vi modtog den glædelige nyhed fra ministeriet for børn og undervisning den 13. december. Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et tværgående forandringsprojekt, hvor institutionerne har fokus på et fagligt løft. Forandringerne kommer fra institutionerne selv, hvor de, som har berøring med de unge til hverdag, skal løfte niveauet lærer, ledere, pædagoger osv. Nøgleordene er faglighed og kompetence, og det handler kort sagt om at udfordre børn og unge, så de bliver så dygtige, som muligt uanset deres sociale baggrund. Fokus er på det positive, på hvad institutionerne er gode til, og hvordan kan det være med til at skabe de ønskede forandringer. s fokus På ønsker vi at sætte fokus på fagligheden via vores Future Lab, som bl.a. giver eleverne kendskab til den nyeste teknologi inden for plejesektoren, siger Vicedirektør Anja Viegh Jørgensen. Hun fortsætter: Arbejdet begynder for alvor, når vi i det nye år får en tilbagemelding fra Sekretariatet for Ny Nordisk Skole, herefter skal vi konkretisere vores mål og udfordringer og i gang med at realisere det hele. Læs mere om Future Lab her: Læs mere on Ny Nordisk Skole her: Ny Nordisk Skole er en udfordring af tanken om, at forandringer først og fremmest skabes fra oven. Af politikere på Christiansborg, af embedsmænd og gennem møder i en sluttet kreds. Kald det en revolution nedefra, et udviklingsprojekt eller en fælles forpligtelse på at gøre sit ypperste. Det er pædagogerne, lærerne og lederne, der i sidste ende er de vigtigste aktører i at skabe livsduelige og fagligt dygtige børn og unge. Citat fra folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole. At være en Ny Nordisk Skole-institution er således en erklæring om at ville udvikle sit dagtilbud, sin grundskole eller ungdomsuddannelse med afsæt i manifestets grundlæggende værdier: At løfte fagligheden ved at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. At praksis og teori skal kobles bedre i en undervisning med inddragelse af og perspektiv til virkeligheden. At de børn og unge, som uddannelsessystemet giver videre, skal være livsduelige individer med en stærk bred faglighed. At respekten for både fællesskabet og for den enkelte er rammen for et fagligt løft af alle. At pædagoger, lærere og ledere tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende på baggrund af viden fra forskning, erfaringer fra praksis og forventninger fra omverden. Citat fra hjemmesiden: 5

6 Efteruddannelse og jobrotation giver job til mere end 200 ledige i nordjyske kommuner Af Kursus- og Udviklingschef Lene Kvist på vej! Ved jobrotation får... Arbejdspladsen: et godt rekrutteringsgrundlag og øget medarbejdertilfredshed. Medarbejderen: Uddannelse, nye kompetencer og løn under uddannelsen. Vikaren: cer, overenskomstmæssig løn under vikariatet og mulighed for efterfølgende at få foden indenfor som vikar eller fast medarbejder eller optagelse på uddannelse. Se det kalder vi en nordjysk win-win-win-situation! Nordjyske kommuner ruster sig til de nye udfordringer Med jobrotation som redskab til kompetenceudvikling i de nordjyske kommuner har det været muligt at gøre social- og sundhedsmedarbejdere og pædagogmedhjælpere dygtigere også i en tid hvor der ikke er så mange penge til efteruddannelse. I kraft af at ældre bliver ældre og borgernes forventninger er under forvandling, står kommunernes ældreområder overfor nye udfordringer i fremtiden. Tilsvarende er der også fuld fokus på både indsats og kvalitet i de pædagogiske dag-og døgntilbud, hvilket især stiller krav til institutionernes medarbejderkompetencer. Der er derfor et stort behov for at dygtiggøre medarbejdere på såvel social- og sundhedsområdet som det pædagogiske område, og det gør man noget aktivt ved i de nordjyske kommuner. I vores branche, som er sundhed, pleje og omsorg for børn, unge, ældre og handicappede går efteruddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og jobrotation virkelig hånd i hånd udtaler kursusog udviklingschef på, Lene Kvist. Der lægges meget bevidste strategier fra arbejdspladsernes side og der planlægges efteruddannelse, som i den grad afspejler, hvilken service og indsats de kommunale og regionale aktører skal kunne levere overfor borgerne. De mange jobrotationsprojekter i de nordjyske kommuner afspejler i høj grad den udvikling, der sker i opgaveløsningen i kommunalt regi. Et eksempel er regionernes etablering af Fremskudte Akut Modtagelser (FAM), som er under opbygning. Målsætningen bag FAM-indsatsen er, at patienterne skal diagnostiseres hurtigere og behandling iværksættes, så færre indlægges og behandlingen kan pågå i eget hjem eller ambulant. En indsats som skal gavne den enkelte borger/patient, men som også skal mindske udgifterne til sygehusområdet. Det kræver øgede / ændrede kompetencer hos det personale i hjemmeplejen, der skal medvirke i plejen og behandlingen af borgerne. indenfor træning af borgerne og hjælp til selvhjælp. Der ruller i øjeblikket en markant bølge over landet, hvor sundheds- og træningsindsats overfor kronisk syge og ældre borgere skal bidrage til øget livskvalitet og handlekraft hos den enkelte, men også til at mindske udgiftspresset på de kommunale og regionale budgetter. En indsats som både den enkelte borger og samfundet vinder ved. For at det kan lykkes kræves styrkede kompetencer hos de SOSU-medarbejdere, der møder borgerne i hverdagen og skal bistå ved at understøtte træningsindsatsen og en ændret tilgang til begrebet omsorg og pleje. Her kan AMU kurser og jobrotation også understøtte, at de ønskede resultater nås. Størsteparten af de jobrotationsprojekter, vi har i gang sammen med ældreområderne i de nordjyske kommuner drejer sig om kompetenceløft for medarbejderne i forhold til netop sundhedsfremme, træning, hjælp til selvhjælp og 6

7 Projekter 2012 Over 400 social- og sundhedshjælpere i Hjørring Kommune får 5 ugers efteruddannelse over to år, og hver får et års ansættelse Vesthimmerland Kommunes social og sundhedsassistenter får 11 ugers efteruddannelse. 23 ledige ansættes i et for i alt ca. 155 medarbejdere Aalborg Kommunes socialog sundhedshjælpere får 10 ugers efteruddannelse, hvor ca. 150 medarbejdere Brønderslev Kommunes får et års ansættelse over 500 social- og sundhedsmedarbejdere får 8 dages efteruddannelse, og ansættes 8 9 mdr. 25 pædagogmedhjælpere og dagplejere i Frederikshavn Kommune gennemfører uddannelse til pædagogisk assistent, ledige Frederikshavn Kommunes social- og sundhedshjælpere får 4 ugers efteruddannelse, og de over 250 skift af 23 ledige tidlig opsporing af sygdom hos borgerne, udtaler Lene Kvist. Styrken i projekterne er typisk at samtlige medarbejdere får et kompetenceløft. De tilbagemeldinger vi får fra kommunerne er, at effekten af uddannelsesaktiviteterne er virkelig mærkbar, når alle har mulighed for at blive efteruddannet det skaber fælles grundlag for at løse opgaver på nye og bedre måder. Andre centrale temaer for efteruddannelsesaktiviteterne er innovati- ning samt andre sundhedsfaglige emner. 25 pædagogmedhjælpere i Aalborg og Rebild Kommuner gennemfører uddannelse til pædagogisk assistent, mens de Jammerbugt Kommunes social- og sundhedsmedarbejdere har deltaget i en række efteruddannelseskurser, mens de er blevet gennemført 37 kurser med 23 deltagere på hver På det pædagogiske område går efteruddannelse og jobrotation oftest hånd i hånd, når dagplejere og pædagogmedhjælpere tager den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) som voksenuddannelse tilrettelagt ud fra deltagernes forudgående forudsætninger og erfaring. På denne måde bidrager uddannelse, og vi kan dermed være med til at løfte de politiske målsætninger om at løfte uddannelsesniveauet fra ufaglært til faglært, slutter Lene Kvist. Mariagerfjord Kommunes social- og sundhedsmedarbejdere har fået tilbud om forskellige efteruddannelseskurser, hvor 24 medarbejdere ad der har været ansat i ét år Fakta Ny analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland udpeger jobrotation som det mest effektive redskab til at skaffe ledige i arbejde: Næsten 8 ud af 10 ledige er selvforsørgende umiddelbart efter forløbet. På lidt længere sigt er 64% stadig selvforsørgende. Mere end 6 ud af 10 langtidsledige bliver selvforsørgende. Knap 6 ud af 10 over 50 år bliver selvforsørgende. Jobrotation er også en succes for de ledige som normalt har Læs mere på: Viden-om-arbejdsmarkedet/ Publikationer/Publikationer-maalgrupper-i-jobcentrene/ jobrotationsanalyse.aspx 7

8 Praktikbesøg hos pædagogiske assistent-elever Af underviser Marianne Bay Det var i den uge, hvor sommeren ret viste 28 grader;; i min bil var der sauna. Udstyret med en venligsindet kollegas GPS, kørte jeg, ikke fra Herodes til Pilatus, men fra Bindslev til Døstrup for at realisere SOSU Nords nye tiltag med besøg hos de pædagogiske assistent-elever, der var i deres første praktik. Forberedelse Eleverne var alle skriftligt blevet advaret om deres holdansvarliges ankomst. Forud for disse praktikbesøg lå nemlig et gigantisk logistisk koordinationsarbejde for at få alles kalendere og Krak til at gå op i en højere enhed. Fyldte kalendere er et kendt fænomen i den pædagogiske verden. For at projektet med praktikbesøg skulle lykkedes, var det derfor alt afgørende, at en grundlæggende vilje til samarbejde var til stede. Og det var den! Pædagoger og vejledere har under tiden undret sig over, at vi fra ikke interesserede os for vore elever, mens de var i praktik. De var jo vant til et intenst samarbejde mellem pædagogstuderende og seminarium. Besøgenes overordnede indhold Alle besøg blev indledt med en rundvisning i institutionen med eleven som guide og informationer om institution og målgruppe. Derpå mødestruktur, hvor først eleven fortalte om sit arbejde med aktiviteter og opfyldelse af praktikmål, dernæst orienterede vejleder om elevens udvikling og endelig dialog om bl.a. dokumentation, kommunikation, samarbejde, praktikopgave mm.hvert besøg var af ca. en times varighed. At få syn for sagen Praktikbesøgene er fagligt givende for os som undervisere. Vi får en helt konkret referenceramme;; vi får billeder på den verden, som eleverne skal agere i, som vi kan inddrage i vores undervisning og herved i langt højere grad sikre en sammenhæng mellem teori og praksis. Vi får også et indblik i generelle problematikker, som eleverne kan møde, og vi kan på denne måde hold i praktikken for vore elever. For eksempel overraskede det mig, at den aldersintegrerede institution praktisk talt er en sagablot. Hovedparten af de besøgte daginstitutioner var nemlig aldersopdelte. Det vil sige, at de havde en intro-til-børnehave-gruppe, en mellemgruppe og en intro-til-skole-gruppe. Det overraskede mig også, hvor meget skole, der var for den ældste børnegruppe. Interessant var det også at se institutioners forskellighed;; hvordan der er sammenhæng mellem de fysiske rammer og den førte pædagogik. Alt sammen faktorer, som jeg i langt højere grad vil inddrage i min kommende undervisning i kulturog aktivitetsfag. Endelig gjorde praktikbesøgene det meget tydeligt, hvordan der sideløbende med elevernes pædagogiske praksis også foregår en enorm udvikling på det indre plan. Det var rigtig godt; man følte sig ikke glemt. Godt, da vi kunne få hjælp til praktikopgave og idéer til andre opgaver. Besøget måtte gerne have været tilrettelagt med mulighed for at vælge mellem forskellige datoer. Godt, at hun får indblik i vores arbejde, hun får bedre forståelse for vores forløb og erfaringer. Det giver tryghed for os elever. 8

9 Som underviser er det en gave at få mulighed for at møde og opleve eleverne i deres rette element. Det var en fornøjelse at se den faglige stolthed, som eleverne havde over det, de lavede. Praktikbesøgene har således givet et mere mangfoldigt indtryk af elever og har medført forstærket tillid til deres forunderlige foranderlighed! Elevernes tilbagemelding Et nyt tiltag på Pædagogisk Assistentuddannelse er også praktikindkald. Nederst på siderne ses et udpluk af den respons, jeg her kontaktlærers besøg i praktikken. Samarbejde og signalværdi Man kan klare mangt og meget via mail og mobil, men fundamentet for et godt og reelt samarbejde bygges på et billede af - og nærvær med den partner, som man skal arbejde sammen med. Mange praktikvejledere var benovede over elevers teoretiske, faglige niveau. Deres kommentarer til elevernes praktikmål var, at de på nogle punkter var på niveau med pædagoguddannelsen. Generelt var vejlederne ganske enkelt blevet overraskede over elevernes formåen, over deres nysgerrige og engagerede tilgang til arbejdet;; det var slet ikke forventet. Det vil således sige, at de fordom- verden i forhold til de pædagogiske assistenter bliver gjort til skamme. Når vi som kontaktlærere kommer på praktikbesøg, sender vi helt konkrete signaler om, at vi er interesserede og engagerede i vore elever og i den del af deres uddannelse, der foregår i praktik. Vi signalerer udadvendthed, åbenhed og ikke mindst signalerer vi, at vore elever er værd at bruge tid på. Se, det er signaler, man ikke skal kimse af! Efterfølgende kan jeg konstatere, at både vejledere og elever har meget lettere ved at henvende sig ved tvivlsspørgsmål. Og ved en helhedsvurdering oplevede jeg, at det var nemmere, da jeg allerede kendte til praktiksted og vejleder. Sååå Der er ingen tvivl: Praktikken er en løftestang til elevernes personlige udvikling, når de får lov til at blive inddraget i den pædagogiske dagligdag og mødevirksomhed;; når de får lov til at gøre! jeg i alle institutioner en meget VARM modtagelse nu var det jo også svært andet med det vejr ;;0) Jeg nåede kogepunktet i såvel fysisk som åndelig forstand, og jeg har endnu ikke fået armene ned. Det var altså hårdt og intenst arbejde at være på praktikbesøg, men det var også helt fantastisk givende og meget inspirerende;; jeg kan derfor kun se frem til de besøg, der ligger i specialpraktikken. Godt, det fandt sted, så man kunne blive mindet om nogle faglige ting. Det er en mere personlig kontakt end via . Godt, så man kunne få vist stedet frem og fortalt om, hvor godt det går. Godt, at hun ser, at man kan tage ansvar og initiativ. Besøget måtte gerne vare længere tid og med mulighed for at tale med kontaktlærer i enerum. 9

10 At gå på opdagelse i en optagelse Af uddannelseskonsulent og Marte Meo-terapeut Birgitte Klemm Hansen Knud er en 81 årig dement mand. Knud bor sammen med sin kone i deres fælles hjem. Parret klarer sig med hjælp til personlig pleje fra hjemmeplejen. Plejepersonalet og Knuds kone beskriver Knud som meget stille-stående. Han tager stort set ingen selvstændige initiativer og beskrives som meget passiv såvel i hjemmet som i det lokale dagcenter. Plejepersonalet har opfattelsen af, at Knud ikke tager initiativ til noget overhovedet. Knuds sprogfunktion er meget sparsom. Han forstår, hvad plejepersonalet siger til ham og kan svare relevant med ja og nej. Seancen foregår i Knuds dagligstue. Knud og Rie (den faste social- og sundheds-hjælper) sidder i hjørnesofaen Rie sidder i rundingen og Knud på langsiden. I loftet er fastgjort en galge (snor med håndtag), som Knud holder fast i, når han har brug for at skifte stilling. Ovenstående fortælling er en video-optagelse på ca. 10 min. hvor formålet er at kortlægge elementer af det gode samspil mellem en borger og en social- og sundheds- sted som en del af et kursus, hvor kursisterne i grupper video-optager et samspil med en borger. Når jeg skal analysere en video-optagelse, har jeg fokus på borgerens evne til at tage initiativer evnen til at gøre opmærksom på, hvad der lige nu optager ham evnen til at sætte dagsordnen for samspillet. Ligeledes ser jeg efter hjælpepersonens evne til at få øje på og sætte fokus på borgerens initiativer og dermed, hvad der optager borgeren i nuet. Det er vigtigt at kortlægge, i hvilket omfang hjælpepersonen bekræfter disse initiativer positivt, da en positiv bekræftelse af et menneske er medvirkende til at styrke selvværd og selvtillid. Hvad ser jeg på optagelsen: Det første jeg ser på optagelsen er, at Knud er i stand gøre opmærksom på sine behov. Som eksempel herpå rykker Knud sig frem i sædet ved hjælp af galgen, laver en lille grimasse, tager glasset foran ham og drikker (han tager initiativ). Knud tager på optagelsen rigtigt mange initiativer, hvor han viser, hvad der optager ham lige nu og her. Han sukker og ser op på Rie, skifter stilling i sofaen, ser sig rundt i stuen, ser op på Rie og siger ja og nej, ser over på den person, som holder kameraet osv. Knud demonstrerer, at han har et sprog og at han forstår, hvad der bliver sagt ved at svare ja og nej på Ries spørgsmål. Knuds næse løber Rie spørger Knud om han har et lommetørklæde. Han tager det op af bukselommen og tørrer næsen. Knud forstår, hvad Rie siger til ham og kan selv udlede af hendes spørgsmål, hvad hun vil have ham til at gøre. Rie forsøger at skabe en dialog med Knud og fortæller ham om vejret udenfor. Rie får ingen respons Knud har hænderne i skødet og ser ned i bordet. Vejret interesserer ikke Knud på dette tidspunkt. Det er Ries dagsorden. Der er tavshed i mellem dem. Rie rykker lidt i sofaen Knud ser op og hen mod døren, hvor lyden fra vaskemaskinen kommer. Rie bekræfter hurtigt Knuds initiativ og sætter ord på: Det er vaskemaskinen, som du kan høre. Han ser op på hende og siger: Ja. Knud har fået et billedalbum, som Rie havde tænkt, at de skulle kigge i sammen. Rie spørger om de skal kigge i albummet, hvortil Knud svarer Nej og ser ned i bordet. Dette interesserer ikke Knud lige nu det er Ries dags-orden. Lang tids tavshed begge rykker lidt rundt i sofaen og ser sig om i stuen ud af vinduet hen mod døren. De er sammen, men hver for sig. Pludseligt sker der noget uventet: Knud ser op i loftet, hvor galgen er skruet fast griber ekstra fat i den Rie følger hans initiativ ved også at se op i loftet. Knud ser over på Rie - Rie smiler, læner sig lidt frem og siger: Det er godt, at du har den der (galgen). Knud retter sig op, trækker lidt i galgen og svarer fast i stemmen med øjenkontakt til Rie: Ja. Knud ser atter op i loftet og Rie følger igen hans initiativ ved at se op i loftet. Knud ser igen over på Rie og Rie siger: Det er din søn, som har sat den op. Knud fastholder øjenkontakten til Rie og siger igen Ja. 10

11 Rie smiler, tager Knuds hånd og siger: Det er godt, at du har ham. Knuds læner sig frem mod Rie og siger Ja ser op i loftet, sukker og ser derefter ned i bordet. Knud er blevet set, hørt og mødt på sit initiativ. Dialogen afsluttes. Denne lille episode giver stof til eftertanke. Fra at være en dement mand, som beskrives og dermed også forventes at være uden initiativ til noget overhovedet, bliver Knud nu en mand, som sammen med sin hjælpeperson fører en betydningsfuld og indholdsrig dialog. En dialog, hvor hans bidrag blev tillagt værdi. I en travl hverdag er fokus oftest rettet på de visiterede opgaver, som er nødvendige for at borger-ens hverdag rent praktisk kan hænge sammen. Det kan i farten gå hen over hovedet på os, at borgeren er et menneske med behov for at blive set, hørt og mødt. At borgeren er et menneske med talrige initiativer, som vi enten ikke ser eller ignorerer pga. manglende tid. Når vi, som i denne lille seance på 10 minutters video-optagelse, drosler ned i tempo og giver os tid til at se, hvad der egentligt foregår i samspillet mellem mennesker, får vi øje på borgeren og hans mangeartede initiativer initiativer som fortæller os, hvad der optager ham lige nu. Med video-optagelsen har vi mulighed for at spole frem og tilbage og se optagelsen igen og igen med øje for de mange virkemidler, vi i samspillet med et andet menneske gør brug af. Det er på video-optagelsen, at kombinationen af teori og praksis går op i en højere enhed som udleves i praksis. Vi kan uden tolkninger iagtage det, som bliver sagt/ikke sagt, kropssproget og mimikken hos mennesker i samspil. Da Rie og hendes gruppe så optagelsen (udvalgte klip), blev de på én gang meget overraskede og forundrede over, hvordan deres opfattelse af den gamle mands evne til at bidrage i et samspil, ændrede sig. De så nu pludseligt Knuds mange forsøg på at kommunikere med Rie og kunne relatere det til andre oplevelser med Knud. Rie: Hold da op - Han kan jo meget mere end jeg har gået og troet. Det var en ny oplevelse for alle i gruppen at se den ellers så tavse mand give udtryk for det, som lå ham på sinde. Han kunne sætte en dialog i gang, når emnet interesserede ham. Hvad er Marte Meo? Marte Meo betyder ved egen kraft. Marte Meo metoden er en video-baseret metode, der bygger på principperne for udviklings- og funktionsstøttende kommunikation. Marte Meo metoden er en meget konkret og løsnings-orienteret metode, hvor vejledningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne (borgeren og hjælpepersonen). Videoen bruges som arbejds-redskab. Videooptagelse og analyse af samspil i alminde-lige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på barnets, den unges, den voksnes, den ældres initiativer, sociale kompetencer m.m. og herfra sætte nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for trin. Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er blevet kendt og udbredt i Danmark siden 1994, og den anvendes i familier, i dagplejen, i daginstitutioner, på døgninstitutioner, på specialinstitutioner, på uddannelsesinstitutioner, på plejehjem og senest er skolen kommet til. Yderligere information: aspx 11

12 Kom til Åbent Hus 5. eller 7. februar Tirsdag den 5. februar kl på Østre Allé i Aalborg. Torsdag den 7. februar kl på Hedevold i Hjørring. Interesserede, kommende elever og deres familier er velkomne til at kigge forbi, se skolen og møde lærere, vejledere og elever. Kom og hør mere om dine muligheder, når du vælger SOSU-vejen. Oplev undervisningen og få svar på dine spørgsmål. Vi glæder os til at se dig! Fyrtårnsmøde Onsdag den 6. februar 2013 kl holder Kursus- og UdviklingsCentret fyrtårnsmøde om alkoholmisbrug. Se mere om indhold og tilmelding på Aalborg/Jammerbugt Storemosevej Vodskov SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg/Himmerland Jellingvej Svenstrup SOSUnord@SOSUnord.dk Vendsyssel Hedevold Hjørring SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg/Himmerland Kirketoften Hobro SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg Østre Alle Aalborg KUC@SOSUnord.dk Vendsyssel Kirkegade Frederikshavn SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg/Himmerland Østre Boulevard Aars SOSUnord@SOSUnord.dk 12