UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS

Transkript

1 UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS The Equipment Rules of Sailing for

2 DANSK SEJLUNION International Sailing Federation Oversat fra engelsk af Erik Salling og Flemming Nielsen/Dansk Sejlunion. I tilfælde af en opstået tvivl i oversættelsen er den engelske tekst gældende. Dansk Sejlunion September 2001 Indholdsfortegnelse: 2

3 INTRODUKTION... 4 STATUS... 4 Anvendelse... 4 Ændringer... 4 Terminologi... 4 Forkortelser... 4 Del I BRUG AF UDSTYR Afsnit A Under et stævne... 5 Afsnit B Under kapsejlads... 5 Del II DEFINITIONER Afsnit C Generelle definitioner... 8 Afsnit D Skrogdefinitioner Afsnit E Skrogvedhæng definitioner Afsnit F Rigdefinitioner Afsnit G Sejldefinitioner Del III MÅLEREGLER Afsnit H Måling Indeks med definitioner

4 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS INTRODUKTION Udstyrsreglerne for kapsejlads består af tre dele: Regler for brug af båden sportsredskabet benyttet til kapsejlads og personligt udstyr. Udstyrs definitioner. Måleregler. Udstyrsreglerne bliver revideret og udgives hver fjerde år af International Sailing Federation den internationale myndighed for sporten. Denne udgave er gældende fra 1. marts Ingen ændringer er påtænkt før 2004, men ændringer som ISAF anser for vigtige vil blive foretaget efter behov og bekendtgjort gennem MNA er. STATUS ERS er indført af ISAF som et regelsæt for brug af udstyr under kapsejlads. ERS gøres gældende som beskrevet i Anvendelse, herunder: Anvendelse ERS kan gøres gældende ved: a) Klasseregler. b) Indførelse af en måleregel myndighed for kapsejlads i dens myndighedsområde. c) Indførelse i sejladsindbydelsen og sejladsbestemmelserne for et stævne. d) Forskrifter fra en MNA for kapsejlads i dens myndighedsområde. e) Andre ISAF bestemmelser og regler indført af den Lovgivende forsamling. Ændringer ERS kan kun ændres som vist nedenfor: a) Forskrifter fra en MNA kan ændre en ERS-regel for kapsejlads i dens myndighedsområde. b) Sejladsbestemmelser kan ændre en ERS-regel ved specifik henvisning til reglen og anførelse af ændringen, dog kan der ikke ændres nogen del af ERS som er indført i en klasseregel. c) En måleregel myndighed kan ændre en ERS-regel for kapsejlads indenfor dens myndighedsområde. Disse restriktioner er ikke gældende hvis regler er ændret med det formål at udvikle eller afprøve foreslåede regler under lokale kapsejladser. Den MNA kan kræve at skulle godkende sådanne ændringer. Terminologi Et udtryk, som anvendes ved dets definerede betydning, er anført med fede typer, såfremt det er defineret i ERS og med kursive typer, hvis det er defineret i RRS. Forkortelser ISAF International Sailing Federation MNA ISAF National Myndighed (DS) ICA International Klasseorganisation NCA National Klasseorganisation ERS Udstyrsreglerne RRS Kapsejladsreglerne 4

5 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS DEL I BRUG AF UDSTYR Afsnit A Under et stævne A.1 KLASSEREGLER A.1.1 Både uden klasseregler Båden og andre dele af udstyr skal være i overensstemmelse med ERS del I. A.1.2 Både med klasseregler Båden og andre dele af udstyr skal være i overensstemmelse med klassereglerne og ERS del 1, dog undtaget hvad der er ændret gennem dens klasseregler i den udstrækning dette er tilladt iht. Ændringer pkt. c). A.2 CERTIFIKAT A.2.1 Besiddelse af et certifikat Båden skal have gyldigt certifikat iht. dens klasseregler eller den certificerende myndighed. A.2.2 Overensstemmelse med et certifikat Båden skal være i overensstemmelse med dens certifikat. Se også RRS regel 78 Overholdelse af klasseregler, certifikater. A.3 IDENTIFIKATION PÅ SEJL Se RRS regel 77 Identifikation på sejl. A.4 REKLAME Se RRS Tillæg del II, 2: Reklame regler. A.5 OVERFLADEFRIK- TION Se RRS regel 53 Overfladefriktion. A.6 STÆVNEMÅLING Se RRS regel 78 Overholdelse af klasseregler, Certifikater. Afsnit B Under kapsejlads B.1 PERSONLIG OP- DRIFTSMIDDEL OG REDNINGS UDSTYR Se RRS regel 1 Sikkerhed og RRS regel 40 Personlig opdriftsmiddel. B.2 PERSONLIG UDSTYR Se RRS regel 43 Deltagernes beklædning og udstyr B.3 BEGRÆNSNINGER PÅ UDSTYR Se RRS regel 47 Begrænsninger med hensyn til udstyr og besætning. 5

6 B.4 BEGRÆNSNINGER PÅ BESÆTNING OG BE- SÆTNINGSPOSITION Se RRS regel 47 Begrænsninger med hensyn til udstyr og besætning og RRS regel 49 Placering af besætning. B.5 HÅNDKRAFT Se RRS regel 52 Håndkraft. B.6 SPRØJTNING ELLER FRIGØRELSE AF SUB- STANS Se RRS regel 53 Overfladefriktion. B.7 SÆTNING AF RUND- HOLTER B.7.1 Storsejl, forsejl og mesanbomme sat på en mast Forlængelsen af bom rundholtens overkant skal skære maste rundholten over nederste begrænsnings mærke, med bommen sat i maste rundholtens centerplan og 90 o på maste rundholten. B.7.2 Forsejlsbomme Den forreste ende af bom rundholten skal være tættest muligt i bådens centerplan. B.7.3 Spiler- og whisker bomme Se RRS regel 50 Sætning og skødning af sejl. B.7.4 Bovspryd Det inderste begrænsningsmærke må ikke være udenfor skroget, når bovsprydet er sat. B.8 SÆTNING AF RIGNING B.8.1 Forstag Se RRS regel 54 Forstag og forsejlshalse. B.9 SÆTNING, SKØDNING OG SEJLSKIFT B.9.1 Tresidet storsejl. Forsejl og Mesaner (a) Sejlet skal være under mastens øverste begrænsnings mærke. (b) Agterliget, forlænget om nødvendigt, skal skære overkanten af bom rundholten foran det ydre begrænsningsmærke. (c) Underliget på et sejl med løst underlig, forlænget om nødvendigt, skal skære maste rundholten over det nederste begrænsnings mærke. B.9.2 Forsejl Halsbarmen på ethvert forsejl sat på et bovspryd skal være fastgjort agten for ydre begrænsnings mærke. 6

7 Se RRS regel 54 Forstag og forsejlshalse. B.9.3 Spiler stagsejl og Mesan stagsejl Halsbarmen skal være indenfor essingen. Se også RRS regel 50 Sætning og skødning af sejl. B.10 TYNGDEPUNKT B.10.1 Korrektionsvægt Korrektionsvægte skal være forsvarligt fastgjort. Se også RRS regel 51 Flytning af ballast. B.11 ANKRE, FORTØJE OG TAGE PÅ LAND Se RRS regel 45 Tage på land; Fortøje; Ankre. B.12 TÅGESIGNALER OG LANTERNER Se RRS regel 48 Tågesignaler og lanterner. 7

8 DEL II DEFINITIONER Afsnit C Generelle definitioner C.1 PERSON BETEGNEL- SER C.1.1 Besætning (Crew) En deltager, eller et hold af deltagere, som betjener en båd. C.1.2 Skipper (Skipper) Et besætningsmedlem ombord som er bestemmende over båd og besætning og alle andre personer ombord. C.1.3 Personligt udstyr (Personal Equipment) Alle personlige effekter, der sejles med eller haves på og beklædningsdele, der bæres om bord for at holde én varm og/eller tør og/eller til at beskytte kroppen, personlig opdriftsmiddel, sikkerhedsseler og hængehjælpemidler for at holde personen ombord eller oven vande. C.1.4 Personlig opdriftsmiddel (Personal Buoyancy) En beklædningsdel båret rundt om den øverste del af torsoen, der er i stand til at holde en person oven vande. C.2 BÅD BETEGNELSER C.2.1 Båd (Boat) Sportsredskabet brugt af besætningen for at deltage i en kapsejlads. Det omfatter skrog, skrogvedhæng, ballast, rig, sejl og tilhørende fittings og alle andre benyttede dele af sportsudstyr, undtagen hvad der kan fortæres og personligt udstyr. C.2.2 Sejlbræt (Sailboard) En båd. C.2.3 Vigtigste akser (Major Axes) De tre vigtigste akser på båden ligger 90 o i forhold til hinanden lodret, langskibs og tværskibs og skal relateres til designvandlinien og skrogets centerplan. C.2.4 Bådlængde (Boat Length) Langskibs afstanden mellem det agterste punkt og det forreste punkt på båden, med sejl og rundholter sat som bestemt. C.2.5 Ballast (Ballast) Vægt installeret for at påvirke stabiliteten, flydelejet eller total vægten af båden. Det kan være af et hvilket som helst materiale og placeret hvor som helst i båden. 8

9 C.2.6 Korrektionsvægt (Corrector Weight) Vægt installeret i overensstemmelse med klassereglerne for at korrigere for manglende vægt og/eller dens fordeling. C.2.7 Begrænsningsmærke (Limit Mark) Et tydeligt synligt mærke i én farve afvigende fra delen(e), som det er placeret på, for at indikere et målepunkt. C.2.8 Stævne begrænsningsmærke (Event Limitation Mark) Et mærke anbragt af en kapsejladskomite på udstyr, hvis udskiftning under stævnet er styret af klassereglerne. C.3 REGLER C.3.1 Klasseregler (Class Rules) Regler som specificerer hvordan båden skal bruges til kapsejlads. C.3.2 Lukkede klasseregler (Closed Class Rules) Klasseregler, hvor enhver ting, som ikke er udtrykkelig tilladt gennem klassereglerne, er forbudt. C.3.3 Åbne klasseregler (Open Class Rules) Klasseregler, hvor enhver ting, som ikke er udtrykkelig forbudt gennem klassereglerne, er tilladt. C.4 MÅLING OG MÅLERE C.4.1 Grundlæggende måling (Fundamental measurement) Måling krævet for at sikre overensstemmelse med klassereglerne. C.4.2 Stævnemåling (Event Measurement) Måling udført i overensstemmelse med RRS Tillæg J 2.2(10). C.4.3 Officiel måler (Official Measurer) En måler udpeget, eller anerkendt, af MNA i det land hvor målingen foretages, til at udføre den grundlæggende måling. C.4.4 Stævnemåler (Event Measurer) En måler udpeget af en kapsejladskomite. C.4.5 International måler (International Measurer) En måler udpeget af ISAF til at virke som stævnemåler ved internationale stævner og til at måle prototype både. C.5 CERTIFICERING 9

10 C.5.1 Certificeringsmyndighed (Certification Authority) For skroget: ISAF, ejerens MNA, eller deres beskikkede myndigheder. For andre dele: ISAF, MNA i det land hvor certificering skal finde sted, eller deres beskikkede myndigheder. C.5.2 Certificere (Certify) At udstede et certifikat (målebrev/klassebevis), eller at sætte et certificeringsmærke på efter en godkendt grundlæggende måling. C.5.3 Certifikat (Certificate) Dokumentation udstedt af certificeringsmyndigheden efter en godkendt grundlæggende måling af skroget, eller enhver anden del krævet af klassereglerne eller en certificeringsmyndighed. C.5.4 Certifikat mærke (Certification Mark) Bevis på en godkendt grundlæggende måling af dele, der kræver et certifikat mærke påsat eller påført af en officiel måler. Klædningen inklusiv ethvert agterspejl, dæk inklusiv overbygning, den indvendige struktur inklusiv ethvert cockpit, fittings tilhørende disse dele og enhver korrektionsvægt. D.1.2 Springlinie (Sheerline) Linien dannet ved skæringen mellem oversiden af dækket og den udvendige side af skrog klædning, begge forlænget om nødvendigt. D.1.3 Spring (Sheer) Projektion af springlinien ind på centerplanet. D.2 MÅLEPUNKTER D.2.1 Skrog referencepunkt (Hull Datum Point) Punktet på skrogets centerplan, specificeret i klassereglerne og hvorfra skrog mål tages. Afsnit D Skrogdefinitioner D.1 BETEGNELSER D.1.1 Skrog (Hull) D.3 DIMENSIONER D.3.1 Skroglængde (Hull Length) Den langskibs afstand mellem det agterste punkt og det forreste punkt på skroget(-ne) eksklusiv fittings. 10

11 D.4.1 Skrogvægt (Hull Weight) Vægten af skroget. D.4 VÆGT Afsnit E Skrogvedhæng Definitioner E.1 BETEGNELSER E.1.1 Skrogvedhæng (Hull Appandage) Enhver udstyrsdel inklusiv dele nævnt i E.1.2 til E.1.13 der er helt eller delvist under springlinien eller dens forlængelse, enten når den er fast eller fuldstændig nede, hvis den kan trækkes op, fastgjort til skrogklædningen eller andet skrogvedhæng, og brugt til at påvirke stabilitet, afdrift og/eller styring. Enhver korrektionsvægt, indbygget ballast og/eller tilhørende fittings skal være inkluderet i skrogvedhænget. E.1.2 Køl (Keel) Et fast skrogvedhæng, fastgjort omtrent i skrogets centerplan. Primært brugt til at påvirke stabilitet og afdrift. E.1.3 Kimingkøl (Bilge Keel) Et fast skrogvedhæng fastgjort forsat i forhold til skrogets centerplan. Primært anvendt til at påvirke stabilitet og afdrift. E.1.4 Finne (Fin) Et fast skrogvedhæng, der primært anvendes til at påvirke afdrift eller retningsstabilitet. E.1.5 Bulb (Bulb) Et fast skrogvedhæng indeholdende ballast ved den nederste ende af et andet skrogvedhæng. Primært anvendt til at påvirke stabilitet. 11

12 E.1.6 Skeg (Skeg) En finne fastgjort umiddelbart foran et ror. E.1.7 Svingsværd (Centreboard) Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort omtrent i skrogets centerplan og drejeligt om en tværskibs akse, som evt. kan bevæges i forhold til skroget. Primært brugt til at påvirke afdrift. E.1.8 Stiksværd (Daggerboard) Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort omtrent i skrogets centerplan og ikke drejelig. Primært anvendt for at påvirke afdrift. E.1.9 Kimingsværd (Bilgeboard) Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort forsat i forhold til skrogets centerplan. Primært anvendt til at påvirke afdrift. E.1.10 Ror (Rudder) Et bevægeligt skrogvedhæng. Primært anvendt for at påvirke styring. E.1.11 Trimklap (Trim Tab) Når et (eller flere) ror er fastgjort, som et bevægeligt skrogvedhæng, ved agter- eller forkanten af et andet skrogvedhæng. Afsnit F Rigdefinitioner Definitioner relateret til: BOM gælder også for GAF- FELBOM og SPRYDSTAGE SPILERBOM/ WHISKERBOM gælder også for JOCKEYPOLE BOVSPRYD gælder også for AGTER UDRIGGER F.1 Generelle betegnelser F.1.1 Rig (Rig) Rundholterne, salingshorn, rigningen, fittings og enhver korrektionsvægt. F.1.2 Rundholt (Spar) Den primære strukturelle bestanddel(e) af riggen, hvorpå eller hvorfra sejl er fastgjort og/eller ført. F.1.3 Salingshorn (spreader) Enhver udstyrsdel fastgjort med sin ene ende eller begge ender til rundholter, sejl eller anden rigning og som er i stand til at overføre trykpåvirkning. F.1.4 Rigning (Rigging) Enhver udstyrsdel fastgjort med sin ene ende eller begge ender til rundholter, sejl eller anden rigning og som alene er i stand til at overføre trækpåvirkning. 12

13 F.2 BEGRÆNSNINGS- MÆRKE DIMENSIONER F.2.1 Begrænsningsmærke bredde (Limit Mark Width) Minimum bredde, målt i rundholtens længderetning. Afstanden fra skæringspunktet mellem maste rundholtens forside, forlænget om nødvendigt, og dækket inklusiv enhver overbygning til forstagets rignings punkt. F.3 FORTREKANT DIMENSIONER F.3.1 Fortrekant basis (J) (Foretriangle Base) Langskibsafstanden fra skæringspunktet mellem maste rundholtens forside, forlænget om nødvendigt, og dækket inklusiv enhver overbygning til skæringspunktet mellem forstagets centerlinie, forlænget om nødvendigt, og dækket eller bovspryd rundholten. F.4 MASTEBETEGNELSER F.4.1 Mast (Mast) Rundholten, dens rigning, salingshorn, fittings og enhver korrektionsvægt, eksklusiv enhver fittings som ikke er nødvendig for mastes funktion som en del af riggen. F.3.2 Fortrekant højde (Foretriangle Height) F.5 MASTE MÅLEPUNK- TER 13

14 F.5.1 Maste referencepunkt (Mast Datum Point) Punktet på masten, angivet i klassereglerne, brugt som reference for måling. F.5.2 Hæl punkt (Heel Point) Det laveste punkt på rundholten og dens fittings. F.6 MAST, SEJLBEGRÆNS- NINGSMÆRKER F.6.1 Nederste begrænsningsmærke (Lower Limit Mark) F.6.2 Begrænsningsmærke for føring af bom rundholten eller storsejlet. F.5.3 Top punkt (Top Point) Det højeste punkt på rundholten og dens fittings. F.5.4 Nederste punkt (Lower Point) Det højeste punkt på det nederste begrænsningsmærke ved agterkanten af rundholten. F.5.5 Øverste punkt (Upper Point) Det laveste punkt på det øverste begrænsningsmærke ved agterkanten af rundholten. Øverste begrænsningsmærke (Upper Limit Mark) Begrænsningsmærke for føring af storsejlet. F.7 MASTEDIMENSIONER 14

15 F.7.1 Mastelængde (Mast Length) Afstanden mellem hælpunktet og toppunktet. F.7.2 Nederste punkts højde (Lower Point Height) Afstanden mellem maste referencepunkt og det nederste punkt. F.7.4 Rigningspunkt (Rigging Point) Når rigningen er fastgjort: VED EN T-TERMINAL: Det laveste punkt af terminalen hvor den skærer rundholten, forlænget om nødvendigt. VED EN LASKE- TERMINAL: Det laveste punkt på rundholt-bolten hvor den skærer rundholten. PÅ ANDEN MÅDE: Skæringen mellem udvendig side af rundholten, forlænget om nødvendigt, og centerlinien af rigningen. F.7.3 Øverste punkts højde (Upper Point Height) Afstanden mellem maste referencepunkt og det øverste punkt. F.7.5 Forstag højde (Forestay Height) Afstanden mellem maste referencepunktet og rignings punktet. F.7.6 Vant højde (Shroud Height) Afstanden mellem maste referencepunktet og rignings punktet. 15

16 rundholten og undersiden af spilerfaldet, når det holdes 90 o på rundholten og forlænges om nødvendigt. F.7.7 Bagstag højde (Back Stay Height) Afstanden mellem maste referencepunktet og det laveste af rignings punktet eller top punktet. F.7.8 Checkstag højde (Check Stay Height) Afstanden mellem maste referencepunktet og rignings punktet. F.7.11 Mast rundholt kurve (Mast Spar Curvature) Den korteste afstand mellem agterkanten af rundholten og en ret linie der forbinder det øverste punkt og det nederste punkt, målt i en given afstand fra maste referencepunktet, når rundholten ligger på den en side. F.7.9 Trapez højde (Trapeze Height) Afstanden mellem maste referencepunktet og rignings punktet. F.7.10 Spilerfald højde (Spinnaker Hoist Height) Afstanden fra maste referencepunktet til skæringen mellem 16

17 F.7.12 Mast rundholt nedbøjning (Mast Spar Deflection) Forskellen i de korteste afstande mellem rundholten, målt i en given afstand fra maste referencepunktet, og en ret linie, som forbinder øverste punkt og nederste punkt, når rundholten understøttes vandret ved disse punkter, belastet med og uden en given vægt placeret i en given afstand fra maste referencepunktet. (a) LANGSKIBS: Målt med agterkanten opad. (b) TVÆRSKIBS: Målt med den ene side opad. 17

18 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS F.7.13 Mast rundholt tværsnit (Mast Spar Section) (a) LANGSKIBS: Langskibs dimensionen inklusiv enhver skinne til sejl, i en given afstand fra maste referencepunktet. (b) TVÆRSKIBS: Tværskibs dimensionen i en given afstand fra maste referencepunktet. Vægten af masten målt ved det øverste punkt, mens rundholten er understøttet ved det nederste punkt. F.8 MASTEFITTINGS F.8.1 Salingshorn (Spreader) (a) LÆNGDE: Afstanden fra indersiden af vantet ved undersiden af salingshornet til skæringen mellem undersiden af salingshornet, forlænget om nødvendigt, og rundholten. (b) HØJDE: Afstanden fra maste referencepunkt til skæringen mellem undersiden af salingshornet, forlænget om nødvendigt, og rundholten. F.7.14 Rundholt vægt Vægten af rundholten inklusiv fittings og korrektionsvægte. F.7.15 Mast vægt (Spar Weight) Vægten af masten. F.7.16 Top vægt (Tip Weight) 18

19 F.8.2 Spilerbom fitting ((Spinnaker Pole Fitting) (a) HØJDE: Afstanden mellem maste referencepunktet og centret af den bærende del af fittingen. (b) FREMSPRING: Den korteste afstand mellem det yderste punkt af fittingen og rundholten. F.10.1 Ydre punkt (Outer Point) Punktet på bommens ydre begrænsningsmærke, på overkanten af rundholten, nærmest forenden af rundholten. F.11 BOM, SEJLBEGRÆNS- NINGSMÆRKER F.11.1 Ydre begrænsningsmærke (Outer Limit Mark) Begrænsningsmærke for sætning af storsejl. F.12 BOMDIMENSIONER F.12.1 Ydre punkt afstand (Outer Point Distance) Afstanden mellem det ydre punkt og agterkanten af maste rundholten, med bom rundholten i maste rundholtens centerplan og holdt 90 o på maste rundholten. F.9 BOMBETEGNELSER F.9.1 Bom (Boom) Rundholten, dens rigning, fittings og enhver korrektionsvægt, men eksklusiv skøder, skødeblokke og kicking strap/afstiver arrangement. F.10 BOMMÅLEPUNKTER 19

20 F.12.2 Bom rundholt kurve (Boom Spar Curvature) Den korteste afstand mellem overkanten på rundholten og en ret linie, som forbinder ydr punktet og overkanten af forenden af rundholten, målt i en given afstand fra ydr punktet, når rundholten ligger på en side. F.12.3 Bom rundholt nedbøjning (Boom Spar Deflection) Forskellen i de korteste afstande mellem rundholten, målt i en given afstand fra ydr punktet, og en ret linie, som forbinder ydr punktet og overkanten af rundholtens forende, når rundholten understøttes vandret ved disse punkter, belastet med og uden en given vægt i en given afstand fra ydr punktet. (a) LODRET: Målt med overkanten opad. (b) TVÆRSKIBS: Målt med den ene side opad. F.12.4 Bom rundholt tværsnit (Boom Spar Cross Section) (a) LODRET: Den lodrette dimension, inklusiv enhver skinne til sejlet i en given afstand fra ydr punktet. (b) TVÆRSKIBS: Tværskibs dimensionen i en given afstand fra ydr punktet. 20

21 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS F.13 SPILER-/WHISKER- BOM BETEGNELSER F.13.1 Spiler-/whiskerbom (Spinnaker/Whisker Pole) Rundholten, dens fittings, hanfodsarrangement(-er), endebeslags udløserliner og enhver korrektionsvægt. F.14 SPILER-/WHISKER- BOM DIMENSIONER F.12.5 Bom vægt (Boom Weight) Vægten af bommen. 21

22 F.14.1 Spiler-/whiskerbom længde (Spinnaker/Whisker Pole Length) Afstanden mellem enderne på spiler-/whiskerbommen. F.14.2 Spiler-/whiskerbom rundholt tværsnit (Spinnaker/Whisker Pole Cross Section) Tværsnitsdimensionen i en given afstand fra en ende af spiler- /whiskerbommen. F.14.3 Spiler-/whiskerbom vægt (Spinnaker/Whisker Pole Weight) Vægten af spiler- /whiskerbommen. F.15 BOVSPRYD BETEGNELSER F.15.1 Bovspryd (Bowsprit) Rundholten, fittings og enhver korrektionsvægt. F.16 BOVSPRYD MÅLEPUNKTER F.16.1 Bovspryd punkt (Bowsprit Point) Punktet på bovsprydets begrænsningsmærke, som er nærmest den udenbords ende af bovsprydet. F.17 BOVSPRYD BEGRÆNSNINGS- MÆRKER F.17.1 Indre begrænsningsmærke (Inner Limit Mark) Begrænsningsmærket for sætning af bovspryd rundholten. F.17.2 Ydre begrænsningsmærke (Outer Limit Mark) Begrænsningsmærket for sætning af forsejl. F.18 BOVSPRYD DIMENSIONER F.18.1 Bovspryd punkt afstand (Bowsprit Point Distance) Afstanden mellem bovsprydpunktet og den udenbords ende af bovsprydet. 22

23 F.18.2 Bovspryd rundholt tværsnit (Bowsprit Spar cross Section) Tværsnitsdimensionerne i givne afstande fra den udenbords ende af bovsprydet. F.18.3 Bovspryd vægt (Bowsprit Weight) Vægten af bovsprydet. Afsnit G Sejldefinitioner Underafsnit A Trekantede sejl Definitioner relateret til: STORSEJL gælder også for FORSEJL og MESSAN FORSEJL gælder også for FOK, GENUA, GENAK- KER og STAGSEJL. G.1 GENERELLE SEJL- BETEGNELSER G.1.1 Sejl (Sail) En udstyrsdel fastgjort til riggen, som bruges til at fremdrive båden. Sejlet omfatter sejlforstærkninger, sejlpindslommer, vinduer, afstivninger, ligbånd, påsatte dele, identifikationsmærker, reklamer og ekstra dele, som er tilladt af klassereglerne. G.1.2 Hoveddel af sejl (Body of the Sail) Sejlet bortset fra områderne med tilføjede dele, som nævnt i G.1.1. G.1.3 Dug (Ply) Et lag af sejl materiale. G.1.4 Blødt sejl (Soft Sail) Et sejl, hvor hoveddelen af sejlet kan foldes fladt i enhver retning uden at dugen skades på anden måde end det bliver krøllet. G.1.5 Vævet dug (Woven Ply) En dug, som deles i fibre uden at efterlade spor af film, når den rives fra hinanden. G.1.6 Lamineret dug (Laminated Ply) En dug, som består af mere end et lag. 23

24 G.1.7 Enkelt-dug sejl (Single-Ply Sail) Et sejl, hvor alle dele i hoveddelen af sejlet, undtagen ved sømme, kun består af et lag dug. G.1.8 Sejl med dobbelt forlig (Double Luff Sail) Et sejl med mere end ét forlig, eller et sejl, der løber rundt om et stag eller rundholt og er fastgjort til sig selv igen. G.1.9 Søm (Seam) Overlap i hoveddelen af sejlet, hvor to eller flere lag dug sammenføjes. G.1.10 Ligbånd (Tabling) Tilføjet dug eller foldet dug, som overlapper ved en sejlkant. G.1.11 Sejlpindslomme (Batten Pocket) Tilføjet dug, som danner en lomme til en sejlpind. G.1.12 Sejlåbning (Sail Opening) Enhver åbning undtagen åbninger dannet af påsatte dele. G.1.13 Vindue (Window) En sejlåbning dækket af en transparent dug. G.1.14 Afstivning (Stiffening) Hjørneplader og sejlpinde. G.1.15 Påsatte dele (Attachments) Ligtovværk, kovse, justeringsøjer, rebeøjer, rebepunkter, løjerter, slæder, blokke og deres fastgørelsesbeslag. G.2 SEJLKANTER/-LIG G.2.1 Underlig (Foot) Underkanten. G.2.2 Agterlig/sidelig (Leech) (a) STORSEJL og FORSEJL: Agterkanten. (b) SPILER: Kanterne undtagen underliget. G.2.3 Forlig (Luff) STORSEJL og FORSEJL: Forkanten(-erne). G.3 SEJLHJØRNER/- BARME G.3.1 Skødebarm (Clew) Området hvor underliget og agter-/sideliget mødes. G.3.2 Faldbarm (Head) Området ved toppen. G.3.3 Halsbarm (Tack) Området hvor forliget og underliget mødes. 24

25 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS G.4 SEJLHJØRNE, MÅLE- PUNKTER G.4.1 Skødebarmspunkt (Clew Point) Skæringspunktet mellem underliget og agter-/sideliget, begge forlænget om nødvendigt. G.4.2 Faldbarmspunkt (Head Point) (a) STORSEJL og FORSEJL: Skæringspunktet mellem forliget, forlænget om nødvendigt, og linien gennem sejlets højeste punkt 90 o på forliget. (b) SPILER: Skæringspunktet mellem sideligene, forlænget om nødvendigt. 25

26 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS G.4.3 Halsbarmspunkt (Tack Point) Skæringspunktet mellem underliget og forliget, begge forlænget om nødvendigt. G.5 ANDRE SEJLMÅLE- PUNKTER G.5.1 Kvart agter-/sideligspunkt (Quarter Leech Point) Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra halv agter- /sideligspunktet og skødebarmspunktet. 26

27 G.5.2 Halv agter-/sideligspunkt (Half Leech Point) Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra faldbarmspunktet og skødebarmspunktet. G.5.3 Trekvart agter-/sideligspunkt (Three-Quarter Leech Point) Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra faldbarmspunktet og halv agter- /sideligspunktet. G.5.4 Øvre agter-/sideligspunkt (Upper Leech Point) Punktet på agter-/sideliget i en given afstand fra faldbarmspunktet. G.5.5 Agter faldbarmspunkt (Aft Head Point) Skæringspunktet mellem agterliget, forlænget om nødvendigt, og linien gennem faldbarmspunktet 90 o på forliget. 27

28 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS G.5.6 Underligsmidtpunkt (Mid Foot Point) (a) STORSEJL og FORSEJL: Punktet på underliget i lige stor afstand fra halsbarmspunktet og skødebarmspunktet. (b) SPILER: Punktet på underliget i lige stor afstand fra skødebarmspunkterne. G.6 SEJLFORSTÆRK- NINGER G.6.1 Primær forstærkning (Primary Reinforcement) Et ubegrænset antal lag af tilføjet dug af tilladt materiale: ved et hjørne (barm) ved et Cunninghamøje ved et rebeøje ved forliget ved et rebeøje ved agterliget ved et sejls nedhalingspunkt hvor klassereglerne tillader det. G.6.2 Sekundær forstærkning (Secondary Reinforcement) Højst to lag tilføjet dug af tilladt materiale, som hver ikke er tykkere end dugens maksimum tykkelse i hoveddelen af sejlet: ved et hjørne (barm) ved et Cunninghamøje ved et rebeøje ved forliget ved et rebeøje ved agterliget ved et sejls nedhalingspunkt for at danne en sømforstærkning 28

29 for at danne en slidforstærkning for at danne en sejlpindslommeforstærkning hvor klassereglerne tillader det. G.6.3 Sejlpindslommeforstærkning (Batten Pocket Patch) Sekundær forstærkning ved den indre ende af en sejlpindslomme. G.7.2 Agterligslængde (Leech Length) Afstanden mellem faldbarmspunktet og skødebarmspunktet. G.7.3 Forligslængde (Luff Length) Afstanden mellem faldbarmspunktet og halsbarmspunktet. G.6.4 Slidforstærkning (Chafing Patch) Sekundær forstærkning, hvor et sejl kan berøre et salingshorn, scepter, vant eller spilerbom. G.6.5 Sømforstærkning (Flutter Patch) Sekundær forstærkning på agterliget eller underliget ved enden af en søm. G.7 PRIMÆRE SEJL DIMENSIONER Se også H.5. G.7.1 Underligslængde (Foot Length) (a) STORSEJL og FORSEJL: Afstanden mellem skødebarmspunktet og halsbarmspunktet. (b) SPILER: Afstanden mellem skødebarmspunkterne. 29

30 G.7.4 Kvartbredde (Quarter Width) (a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem kvart agterligspunktet og forliget. (b) SPILER: Afstanden mellem kvart sideligspunkterne. G.7.5 Halvbredde (Half Width) (a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem halv agterligspunktet og forliget. (b) SPILER: Afstanden mellem halv sideligspunkterne. G.7.6 Trekvartbredde (Three- Quarter Width) (a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem trekvart agterligspunktet og forliget. (b) SPILER: Afstanden mellem trekvart sideligspunkterne. G.7.7 Øvre bredde (Upper Width) (a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem øvre agterligspunktet og forliget. (b) SPILER: Afstanden mellem øvre sideligspunkterne. 30

31 G.7.8 Faldbarmsbredde (Top Width) Afstanden mellem faldbarmspunktet og agter faldbarmspunktet. G.7.9 Diagonal (Diagonal) (a) SPILER: Afstanden mellem et skødebarmspunkt og det modstående halve sideligspunkt. G.7.10 Underligsmedian (Foot Median) Afstanden mellem faldbarmspunktet og underligsmidtpunktet. G.7.11 Forligsperpendikulær (Luff Perpendicular) (a) STORSEJL og FORSEJL (LP): Den korteste afstand mellem skødebarmspunktet og forliget. G.8 ANDRE SEJL DIMENSIONER Se også H.5. G.8.1 Sejlpindslommelængde (Batten Pocket Length) (a) INDVENDIG: Afstanden mellem sejlkanten/-liget og den indvendige yderste ende af sejlpindslommen, målt parallelt med lommens centerlinie. Virkningen af enhver elastik eller anden fast- 31

32 holdelsesanordning skal ignoreres. (b) UDVENDIG: Afstanden mellem sejlkanten/-liget og den udvendige yderste ende af sejlpindslommen, målt parallelt med lommens centerlinie. 32

33 G.8.2 Sejlpindslommebredde (Batten Pocket Width) (a) INDVENDIG: Den største afstand mellem indvendige kanter i sejlpindslommen, målt 90 o på lommens centerlinien. Lokal udvidelse for indføring af sejlpind skal ignoreres. (b) UDVENDIG: Den største afstand mellem udvendige kanter på sejlpindslommen, målt 90 o på lommens centerlinien. Lokal udvidelse for indføring af sejlpind skal ignoreres. 33

34 G.8.3 Underligsuregelmæssighed (Foot Irregularity) Maksimum afstanden mellem kanterne på underliget, når først halsbarmspunktet og derefter skødebarmspunktet er lagt ovenpå en hvilken som helst del af underliget. G.8.4 Forstærkningstørrelse (Reinforcement Size) (a) VED ET HJØRNE: Den største dimension af sejlforstærkningen, målt fra et sejlhjørne/-barm målepunkt. (b) ØVRIGE STEDER: Den største dimension af sejlforstærkningen 34

35 UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS G.8.5 Sømbredde (Seam Width) Bredden af en søm, målt 90 o på sømmen. G.8.6 Ligbåndsbredde (Tabling Width) Bredden af et ligbånd, målt 90 o på sejlkanten/liget. G.3 SEJLHJØRNER/-BARM G.3.4 Nok- eller sprydbarm (Peak) Området hvor gaffelliget og agterliget mødes. G.3.5 Faldbarm (Throat) Området hvor gaffelliget og forliget mødes. Underafsnit B Tillæg for andre sejl Efterfølgende definitioner for andre sejl, så som GAFFEL- SEJL, LUGGERSEJL og SPRYDSEJL, er tillæg eller variant til det, der er anført i underafsnit A i dette afsnit. G.4 SEJLHJØRNE MÅLEPUNKTER G.4.4 Nok- eller sprydbarmspunkt (Peak Point) Skæringspunktet mellem gaffelliget og agterliget, begge forlænget om nødvendigt. G.2 SEJLKANTER/-LIG G.2.4 Gaffellig (Head) Overkanten. 35