Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen
|
|
- Inger Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette notat, som er et fagligt bidrag til forarbejdet til Kræftplan IV. Notatet omhandler de væsentligste udfordringer set med fysioterapi- og ergoterapifaglige øjne, og opstiller en række forslag til mulige løsninger. Udfordringerne er kategoriseret i syv temaer: Sektorovergange Behovsvurdering Den palliative indsats Lighed i tilbuddene Senfølger Fysisk træning som del af behandlingen Meningsfulde aktiviteter Dato: 31. marts Sille Frydendal/ Beate Jarl Tema 1: Sektorovergange Der er en lang række udfordringer i overgangen mellem sektorer. Nogle af de væsentligste er, at hospitalet ikke i tilstrækkelig grad videregiver oplysninger om patientens behandlingsforløb og funktionsevne til kommunen, som skal forestå genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Samtidig er der en uensartet praksis ift. de indsatser, der tilbydes patienter med behov for rehabilitering og palliation på tværs af regioner og kommuner. Og endelig er informationer om og overblik over de kommunale tilbud til kræftramte, som danner baggrund for hospitalernes rådgivning af patienter og pårørende, mangelfulde. Et oplagt redskab til at sikre, at relevant sundhedsfaglig viden udveksles på tværs af sektorgrænsen, er genoptræningsplanen. Desværre er det er langt fra alle kræftpatienter, som får vurderet behov for genoptræning ved udskrivning fra hospitalet. Dette på trods af et lovmæssigt krav. Desuden bliver fysioterapeuter eller ergoterapeuter ikke altid inddraget i at vurdere og/eller udarbejde genoptræningsplanen. Det er uforståeligt, når det er fysioterapeuter og ergoterapeuter, som varetager den efterfølgende kommunale genoptræningsindsats. Derfor er informationerne ofte mangelfulde, hvor fx funktionsevnen og problemstillinger omkring aktivitet og deltagelse ikke er fyldestgørende vurderet og beskrevet.
2 Imidlertid er en genoptræningsplan langt fra det eneste redskab til udveksling af sundhedsfaglig viden på tværs af sektorer eller til henvisning til et træningstilbud i kommunen. Snitfladen mellem en genoptræningsplan, en henvisning til rehabilitering via REF01 og en behovsvurdering ikke entydig. Det er en udfordring for sundhedspersonalet, som dermed er dårligere rustet til at hjælpe patienterne i sektorovergangen. Genoptræningsplanen vil ofte være en del af den samlede rehabiliteringsindsats, men det understøtter plan-redskaberne ikke. Det medfører dobbelte arbejdsgange og uklare afgrænsninger af de indsatser, som kommunerne og de praktiserende læger skal følge på op. De indholdsmæssige krav til redskaberne er også forskellige. Fx mangler en uddybet beskrivelse af funktionsevne og udførsel af hverdagsaktiviteter ift. at planlægge den kommunale rehabiliterings- og genoptræningsindsats, hvis der ikke er udarbejdet en genoptræningsplan, men alene foretaget en behovsvurdering. De specifikke udfordringer omkring behovsvurderingen er yderligere beskrevet under tema 2. - I sundhedsaftaleregi skal snitflader og overlap mellem genoptræningsplaner, behovsvurderinger og henvisninger til rehabilitering via REF01 afdækkes. Når det er sket, skal der aftales, hvordan der sikres størst muligt entydighed om henvisningsveje. - Alle kræftpatienter får vurderet deres behov for rehabilitering og genoptræning senest i forbindelse med udskrivning. Fysioterapeuter og ergoterapeuter skal systematisk inddrages i vurdering og udarbejdelse af genoptræningsplanerne. - Fysioterapeuter og ergoterapeuter skal også vurdere de patienter, som modtager behandling ambulant, i hjemmet eller hvor behandlingen varetages på afdelinger med andre specialer end det onkologiske fx en kirurgisk afdeling. Det kan ske ved hjælp af et enkelt screeningsværktøj for at vurdere relevansen fx WHO performance status scale, som er beskrevet yderligere under tema 2. Tema 2: Behovsvurdering Alle kræftpatienter skal, i henhold til Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, have vurderet deres behov for rehabilitering og palliation. Det er vores erfaring som anbefalet i forløbsprogrammet - at vurderingen skal gentages flere gange i forløbet, både på hospitalet og i den kommunale indsats. Patienternes behov og funktionsevne ændrer sig løbende som følge af kræftsygdommen og -behandlingen. Det sker desværre ikke systematisk fx i forbindelse med kontrolbesøg på hospitalet eller hos egen læge. Frygten for at tabe funktion og evnen til selvstændig livsførsel fylder for mange patienter i samtalen om behov for rehabilitering og palliation (1). Dette til trods vurderes patientens funktionsevne overfladisk i de regionale behovsvurderinger. Der bør systematisk spørges ind til funktionsevne og aktiviteter, som patienten frygter at miste, samt muligheden for at deltage i samfundslivet. 2
3 Stadigt flere kræftpatienter behandles ambulant, og kræftbehandlingen kan i stigende omfang foregå i patienternes hjem. Det er positivt og bør tilstræbes, da patienten dermed bedre kan holde fast i den kendte hverdag. Omvendt er der øget risiko for, at patienterne i ambulant eller hjemmebehandling ikke får vurderet behov for genoptræning, rehabilitering og palliation. Samt at de relevante fysioterapeutiske og ergoterapeutiske kompetencer ikke bliver inddraget i vurderingen. Et tilsvarende overset område er de kræftpatienter, som modtager deres behandling på de medicinske og kirurgiske afdelinger. - De eksisterende behovsvurderinger skal suppleres med redskaber, som afdækker tab af funktionsevne på krops, aktivitets- og deltagelsesniveau samt håndtering af hverdagslivet. Redskaberne skal også give patienten mulighed for at uddybe de tab, de oplever. Et sådan redskab er fx WHO performance status scale, som i forvejen anvendes på mange onkologiske afdelinger/ambulatorier. Redskaber beskriver patientens selvhjulpenhed og kan bruges til at screene, om der bør sættes ind med fysioterapi og/eller ergoterapi. Eller fx vurdering af ledbevægelighed og evnen til at klare daglige aktiviteter hos kvinder opereret for brystkræft. - Både fysioterapeuter og ergoterapeuter skal systematisk inddrages i behovsvurderingen af patienterne og fx indgå i rehabiliteringsteam på hospitalerne, som nu hovedsageligt består af sygeplejersker. - Fysioterapeuter og ergoterapeuter skal tilknyttes de onkologiske ambulatorier, som man kender det i det ortopædkirurgiske speciale. Det vil skabe mulighed for fyldestgørende behovsvurderinger i ambulant regi. - Kommunerne skal anvende validerede redskaber, som lægger vægt på funktionsevne, de daglige aktiviteter i hverdagslivet og patientens egne målsætninger fx PSFS (The Patient Specific Functional Scale), COPM (Canadian Occupational Performance Measure), AMPS (The Assesment of Motor and Process Skills) samt IPPA (Individualized Prioritized Problem Assessment). - Der skal gennemføres evaluering af og forskning om den behovsvurdering, som aktuelt søges implementeret, for at afdække om patienternes behov ift. fysisk funktionsevne, aktivitet og deltagelse bliver afdækket systematisk og ensartet. Tema 3: Den palliative indsats Kapaciteten i de udgående palliative funktioner fra hospitalerne er utilstrækkelig. I mange regioner mangler man i den specialiserede indsats både socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der mangler ligeledes kapacitet og rette kompetencer i den basale palliative indsats i kommunerne, særligt de kompetencer, som fysioterapeuter og ergoterapeuter besidder. I mange kommuner må fysioterapeuterne på trods af, at der er evidens for, at patienterne oplever forbedret livskvalitet ikke give massage og afspænding med formålet at lindre. Det sker med henvisning til, at det er behandling og derfor en regional opgave. Det samme gør sig gældende for lymfødembehandling. 3
4 En stor del af den ergoterapeutiske palliative indsats i kommunerne handler om hjælpemidler. Der er kun ganske få tilbud ift. kompenserende strategier. Forskning viser, at indlæring af kompenserende strategier kan hjælpe med at mestre hverdagsaktiviteter (2,3,4,5). Mange hovedhalskræftpatienter har dysfagi og har behov for spise- og synketræning, men det tilbud mangler i kommunerne. Endvidere mangler tilbud om træning for at vedligeholde funktionsevne eller forhale tab af funktionsevne samt tilbud målrettet aktivitet og deltagelse. Dette til trods for, at flere studier dokumenterer problemer og behov ift. de daglige aktiviteter (6, 7, 8). Selve begrebet palliation står i vejen for patienternes tilbøjelighed til at tage imod tilbuddet. Palliation signalerer et stadie i kræftsygdommen, som patienterne ikke kan identificere sig med. Nemlig at være i den terminale fase, uanset at den palliative indsats kan indledes tidligt i forløbet. Det kan medføre, at patienterne bliver henvist for sent. Der bør være tilbud til patienterne allerede, når de får deres diagnose. Tilbuddene i kommunerne skal tilrettelægges og navngives, så de er attraktive for patienterne. - Kapaciteten på det palliative område skal øges både på det basale og specialiserede niveau. De udgående palliative funktioner fra hospitalerne skal suppleres med fysioterapeuter og ergoterapeuter foruden socialrådgivere og psykologer. I kommunerne er der behov for at ansætte flere fysioterapeuter og ergoterapeuter til indsatser målrettet spise- og synketræning, vedligeholdende træning, manuel og lindrende behandling samt træning i kompenserende strategier med henblik på at mestre de daglige aktiviteter. - Med inspiration fra USA kan man overveje at anvende et andet begreb om de palliative indsatser. I USA betegner man disse indsatser som Supportive Care. - Der er brug for at udvikle viden og praksis om forholdet mellem palliation og rehabilitering for at sikre patienterne kvalitet i indsatsen. Fx formulerer stadigt flere hospices rehabilitering som mål med et ophold ligesom der opstår begreber som rehabiliterende palliativ indsats og palliativ rehabilitering. Tema 4: Lighed i tilbuddene Der er mange påviselige eksempler på forskelsbehandling ift. henvisning til tilbud om kræftrehabilitering fx alder, kræftdiagnose og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også for nyligt kommer frem, at færre mænd end kvinder henvises til tilbud om kræftrehabilitering. Dertil kommer, at mænd i mindre grad end kvinder takker ja til tilbud om kræftrehabilitering. Disse uligheder kan skyldes, at de sundhedsprofessionelle vurderer, at den pågældende patient har ikke behov for eller ikke kan overskue tilbuddet. Uanset årsagen skabes det stor risiko for, at patienterne ikke får den nødvendige opfølgende indsats i kommunerne. Denne ulighed i sundhed oplever man overalt i landet i de kommunale tilbud til kræftramte. Det har givet anledning til, at man afprøver modeller, hvor alle patienter 4
5 uanset kræftdiagnose, alder og køn bliver henvist til rehabilitering og kontaktet af kommunen med henblik på en afklarende samtale. Tilgængelighed er også en barriere for lige adgang til tilbud. Det gælder både muligheden for at få kørsel til tilbud om rehabilitering og muligheden for at få individuelt tilpassede tilbud. Sidstnævnte er relevant for de meget svækkede patienter, som kan have brug for en indsats i hjemmet. Endvidere ses problematikker om ulighed i sundhed ift. adgang til specialiserede indsatser og kompetencer på tværs af landets kommuner. - Kommunerne skal etablere differentierede tilbud om rehabilitering og genoptræning efter kræftsygdom til mænd og kvinder samt individuelt tilpassede tilbud fx i borgerens eget hjem. - Kørsel til rehabiliterings- og genoptræningsindsatser skal være et tilbud til alle kræftpatienter. - I sundhedsaftaleregi skal aftales projekter, hvor man kan afprøver arbejdsgange og alternative tilgange for at mindske frafaldet hos de svageste patienter, som ellers vil takke nej til tilbud om rehabilitering og genoptræning. - Forskning på området skal styrkes med henblik på at mindske ulighed i sundhed på området. Tema 5: Senfølger Grunden til, at vi ser flere senfølger, er heldigvis, at flere og flere overlever deres kræftsygdom. På nuværende tidspunkt har vi meget begrænset viden om senfølger efter kræftsygdom. Også hvilke senfølger, der er blivende, og hvilke kan være midlertidige med rette behandling. Det betyder, at patienterne lever med og bliver påvirket af senfølger i hverdags- og arbejdslivet. Fx har brystkræftpatienter 6 år efter endt behandling mindst én senfølge, og for hovedhalskræftpatienterne er antallet af senfølger højere. Senfølger kan bl.a. være sensibilitetsforstyrrelser, fatigue, koncentrationsbesvær, dyspnø, dysfagi, angst, fibrotiske forandringer, ensomhed, isolation og tab af tilknytning til arbejdsmarkedet. Udfordringen for patienterne er, at hvis der opstår senfølger over tid, findes der ingen tilbud om behandling. Der kan gælde vidt forskellige tidsmæssige grænser for, hvornår en tidligere kræftsyg kan henvende sig med senfølgeproblematikker. I nogle kommuner er det 2 år, i andre 5 år efter endt behandling. Derfor er der behov for individuelle vurderinger af patienternes senfølger, da de er forskellige alt efter kræftdiagnose og -behandling. Nogle senfølger fx kognitive dysfunktioner efter kemoterapi overses, og indsatsen over for patienterne bliver derfor utilstrækkelig. Endelig er det nedprioriteret, at patienterne som del af senfølgeindsatsen har behov for vedvarende træning. Fx har brystkræftpatienter brug for behandling for den fibrose, som opstår efter strålebehandling, men dette er ikke et tilbud, som gives i kommunalt regi. 5
6 - Der skal iværksættes flere systematiske undersøgelser og forskning på området, således at viden om og forståelse for senfølgeproblematikkerne øges. Herunder hvilke former for træning, behandling og aktivitet er bedst i senforløbet samt hvilke senfølge er blivende, og hvilke er midlertidige med rette behandling. - Der skal etableres senfølgeklinikker med tværfagligt personale herunder ergo- og fysioterapeuter og kommunale tilbud fx Lær at leve med senfølger. Tema 6: Fysisk træning som del af behandlingen Det er anerkendt, at fysisk træning af kræftpatienter, også mens de er i kemo- og strålebehandling, nedsætter fatique, mindsker bivirkningerne ved behandlingen og øger patienternes funktionsniveau, så de bedre kan klare hverdagen (9,10, 11). Derfor har man overalt i landet på hospitalerne etableret tilbud ud fra konceptet Krop og Kræft. Men kapaciteten i disse tilbud er langt fra tilstrækkelig, og det er ikke alle kræftpatienter, som systematisk får tilbudt at deltage i træningen. Det er typisk de kræftpatienter, som har de bedste ressourcer og det største overskud allerede, som går på Krop og Kræft -holdene. Jf. temaet om lighed er der brug for at udvikle tilbuddet, så det bliver tilgængeligt for alle kræftpatienter, uanset kræftdiagnose, køn, alder og ressourcer. Løsningforslag: - Tilbud om fysisk træning som del af behandlingen skal være et tilbud til alle kræftpatienter på alle de hospitaler, som varetager kræftbehandling - Patienter skal vurderes og testes, så de modtager individelle tilpassede programmer på hold med et opbyggende og vedligeholdende formål. - Indsatsen skal varetages af fysioterapeuter med specialiserede kompetencer inden for det onkologiske området. Der bør udvikles landsdækkende beskrivelser af indhold i tilbuddet samt generiske kompetencekrav for de ansvarlige fysioterapeuter. - Anerkendelsen af effekten af fysisk træning skal afspejles i de specialiserede og basale genoptræningstilbud, så patienten bliver tilbudt den rigtige dosis og intensitet gennem et nøje tilrettelagt forløb. Tema 7: Meningsfulde aktiviteter Særligt inden for det palliative felt er der en stigende opmærksomhed på at skabe indhold og mening i den sidste del af livet. Det overses ofte til fordel for den medicinske og fysiske behandling, men er afgørende for patienterne ift. at kunne prioritere deres ressourcer til fx at bevare værdighed og mulighed for samvær med deres nærmeste. 6
7 7 - Der skal være tilbud om ergoterapi med henblik på indsatser, der retter sig imod at bevare livsroller, selvstændighed og kontrol over livet, herunder at gøre de ting man ønsker, når og med hvem, man ønsker det.
8 Kildefortegnelse 1. Gralla RJ, Hollen PJ, Msaouel P, Davis BV, Petersen J. An evidence-based determination of issues affecting quality of life and patient-reported outcomes in lung cancer: results of a survey of 660 patients. J Thorac Oncol 2014;9: Lyons et al. Problem-solving strategies of women undergoing chemotherapy for breast cancer. Canadian Journal of Occupational Therapy, 2012, 79(1): Morgan & White. Occupational Therapy Interventions for Breathlessness at the end-of-life. Current Opinion in Supportive and Palliative Care. 2012, 6(2): Osborne et al. Understanding what matters most to people with multiple myeloma: A qualitative study of views on quality of life. BMC Cancer, 2014, 14: Gourdji et al. A quality end of ife from a palliative patient s perspective. Journal of Palliative Care, (1): Johnsen AT, Petersen MA, Pedersen L, Houmann LJ, Groenvold M. Do advanced cancer patients in Denmark receive the help they need? A nationally representative survey of the need related to 12 frequent symptoms/problems. Psycho-oncology. 2013;22(8): Johnsen AT, Petersen MA, Pedersen L, Groenvold M. Symptoms and problems in a nationally representative sample of advanced cancer patients. Palliative medicine. 2009;23(6): Rainbird K, Perkins J, Sanson-Fisher R, Rolfe I, Anseline P. The needs of patients with advanced, incurable cancer. British journal of cancer. 2009;101(5): Mishra SI, Scherer RW, Snyder C, Geigle PM, Berlanstein DR, Topaloglu O. Exercise interventions on health-related quality of life for people with cancer during active treatment. Cochrane Database Syst Rev 2012;8: Cd Adamsen L, Quist M, Andersen C, Moller T, Herrstedt J, Kronborg D, Baadsgaard MT, Vistisen K, Midtgaard J, Christiansen B, Stage M, Kronborg MT, Rorth M. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ 2009;339: b Schmitz KH, Courneya KS, Matthews C, Demark-Wahnefried W, Galvao DA, Pinto BM, Irwin ML, Wolin KY, Segal RJ, Lucia A, Schneider CM, von Gruenigen VE, Schwartz AL, American College of Sports M. American College of Sports Medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. Med Sci Sports Exerc 2010;42:
Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereRigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?
Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs mereErgoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi
Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereErgoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats
Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats Både de kræftramte selv, deres pårørende og arbejdsgivere er ofte uforberedte på den kamp, der kan følge efter behandlingen. Men hverdagen
Læs mereVederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese
Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereTværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft
Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereAnvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereErgoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune
Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Sigtet med denne præsentation. Forklare baggrund for arbejdet Beskrive de
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereOrganisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50
Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereHøringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.
ERGOTERAPEUTforeningen Region Midtjylland Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 8800 Viborg Region Midt-Nord Rundhøjtorvet 3,1. 8270 Højbjerg Tlf.: 8619 3053 Fax: 86266060 Email: midt-nord@etf.dk Cvr
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mere