December 2014 Afrapportering.
|
|
- Kristian Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2014 Afrapportering. Frederiksberg Kommunes studietur til Norge, november Sundheds- og Omsorgsudvalget, Borgmesteren samt relevante administrative ledere. 1
2 1.0 Baggrund og formål Frederiksberg Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg, Borgmester samt relevante administrative ledere gennemførte i dagene november 2014 en studietur til Norge. Såvel Oslo Kommune og Universitetet i Oslo (Helseøkonomisk Institut) som Helse Bergen (Haukeland Universitetssygehus) og Fjell Kommune ved Bergen blev besøgt. Formålet med studieturen var, overordnet set, at få indsigt i de norske erfaringer samt målsætninger og planer, når det gælder videreudvikling af sundhedsindsatser og det nære sundhedsvæsen. Der var fokus på såvel kommunale indsatser som indsatser via samarbejdsformer mellem de kommunale og regionale niveauer. Formålet med turen var dermed også at hente inspiration til det fremadrettede og strategiske arbejde på sundhedsområdet i Frederiksberg Kommune. Nedenfor opsummeres studieturens program helt overordnet (i afsnit 2.0). Derefter beskrives udvalgte og væsentlige inspirationspunkter i mødet med det norske sundhedsvæsen idet der her trækkes på indspil fra besøgene i såvel Oslo som Bergen-området (i afsnit 3.0). 2.0 Studieturens program Programmet på studieturen omfattede - Indlæg vedrørende de store sundheds- og velfærdsreformer i Norge gennem de senere år, herunder Samhandlingsreformen, der forudsætter relativt flere kommunale sundhedsindsatser i de kommende år, og den såkaldte NAV reform vedrørende organisering og styring af velfærdstjenester og -ydelser på social- og arbejdsmarkedsområdet. - Besøg i Oslo Kommune på den såkaldte Aker Samhandlingsarena, der er et samarbejde mellem kommune og sygehussystem vedrørende bl.a. udvikling af nye former for sammenhængende sundhedsindsatser på tværs af kommune, sygehuse og praksislæger. - Besøg på Oslo Universitet, Helseøkonomisk Institut, der af den norske regering er givet opgaven med at evaluere effekterne af Samhandlingsreformens første år fra reformens ikrafttræden i Besøg på Helse Bergen (Haukeland Universitetssygehus) med indlæg vedrørende sygehussidens oplevelse af Samhandlingsreformen og arbejdet med at sikre, at en relativt øget andel af den samlede sundhedsopgave varetages af kommunerne. 2
3 - Besøg i Fjell Kommune ved Bergen idet Fjell Kommuner er en af de kommuner, der har været model for flere af Samhandlingsreformens tiltag, og som gennem flere år har haft et systematisk samarbejde med Helse Bergen om varetagelse af sundhedsopgaver samt om udflytning til kommunalt regi af sundhedsindsatser. 3.0 Udvalgte inspirationspunkter Dette afsnit omfatter udvalgte områder, der blev berørt som del af studieturen og som vurderes at have særlig interesse ind i en dansk sammenhæng. For en detaljeret opsummering henvises til slides fra hvert enkelt indlæg/programpunkt på turen. 3.1 Samhandlingsreformen og NAV reformen de overordnede rammer Samhandlingsreformen er en helt afgørende del af grundlaget for det norske sundhedsvæsens videreudvikling. Samhandlingsreformen har som værdigrundlag, at styrken i et lands samlede sundhedssystem er afhængig af en stærk primærsektor og af stærke kommunale sundhedsindsatser samt indsatser i samspillet mellem praksislæge og kommune ( 1. linjetjenesten ). Det er en del af værdigrundlaget, at sygehussystemet ( 2. linjetjenesten eller specialisthelsetjenesten ) risikerer at sande til (i indsatser overfor borgere med kronisk sygdom eller ældre medicinske patienter med bl.a. funktionsniveauproblemer), såfremt primær sektoren ikke tager ansvar for øgede andele af den samlede sundhedsopgave og herunder opgaven med at styrke faktorer og virkemidler, der fremmer sundhed. Samhandlingsreformen hænger sammen med NAV reformen, der er en samlet bestræbelse på at effektivisere organisering og styring af velfærdssystemet og af kriterierne for samt driften i tilknytning til ydelser på social- og arbejdsmarkedsområdet. NAV reformen: - Reducere sygefravær - Inkludere borgere med nedsat funktionsevne I arbejdslivet - Øge fokus på borgersegmenter i udkanten af arbejdsmarkedet - Øge længden af det samlede arbejdsliv - Fokusere på borger-segmenter med mange kontakter til mange dele af det samlede velfærdssystem NAV reformen giver kommunerne en række opgaver, herunder de driftsmæssige, i forhold til indsatserne på social- og arbejdsmarkedsområdet og i et samlet billede har kommunerne dermed ansvar, der også muliggør øget integration mellem opgavevaretagelsen på sundheds- og socialområdet samt arbejdsmarkedsområdet. 3
4 3.2 Akut døgndækket kommunal enhed Et af de væsentligste initiativer i Samhandlingsreformen er forpligtelsen til etablering af kommunale, døgndækkede akutenheder senest ved udgangen af I udgangspunktet skal disse enheder varetage en række forskellige opgaver i tilknytning til borgere med akut opståede problemer eller akut opstået sygdom. Der har både forud for og efter Samhandlingsreformen været mange overvejelser omkring den type af opståede problemer og sygdomsproblemer, disse nye enheder skal være i stand til at varetage. Disse overvejelser fortsætter også efter den faktiske etablering i mange kommuner af en akut døgndækket enhed. Overordnet set kan det dog konstateres, at de akutte døgndækkede enheder forventes at have indsatser i sammenhæng med - borgere, og måske især ældre borgere, med visse former for akutte medicinske problemer eller med akutte funktionsniveauproblemer, - ældre borgere med kronisk sygdom og med behov for løbende kontrol, og hvor der kan være risiko for pludselige forværringstilstande, - borgere med sammensatte lidelser (herunder borgere med flere kroniske sygdomme diabetes, KOL, hjerte-kar etc.), - borgere med behov for længerevarende vedligeholdende indsatser, og hvor rehabiliteringsindsatser og visse former for ikke-komplekse behandlingsindsatser samt mere intensive pleje- og omsorgsindsatser kan være hensigtsmæssige. Begge kommuner Oslo og Fjell har allerede etableret disse enheder med egne ansatte læger og med sygeplejerskekompetencer, præget af større grad af erfaring og specialisering, end det man normalt ser i den kommunale hjemmesygepleje. For Oslos vedkommende planlægges der med en markant udvidelse af sengekapaciteten (til godt 70 senge) i løbet af 2015 og der satses strategisk og planlægningsmæssigt voldsomt på, at Oslo kommune, via den akutte døgndækkede enhed, kan opnå den tilstrækkelige kapacitet til reelt at overtage opgaver fra sygehussystemet og herunder fra sygehusenes akutmodtagelser. I Fjell kommune arbejdes der med to typer af enheder en såkaldt intermediær enhed og en akut døgndækket enhed i den betydning, der er lagt ind i Samhandlingsreformen. Begge enheder dækker ikke alene Fjell Kommunes borgere, men også borgerne i de to nabokommuner og driften af disse enheder er derfor også eksempler på fælles og tværgående kommunal drift. Den intermediære enhed er principielt tænkt som en seng på vejen hjem, det vil sige en mulighed for, at et samlet borger-patientforløb kan fungere med (meget) tidlig udskrivning fra sygehus via pleje og omsorg m.v. i den kommunale intermediære enhed og videre til eget hjem efter maksimalt 5 dage, men ofte efter 1-2 dage. Den 4
5 intermediære enhed anvendes på denne måde også som forankring af dialogen med borgeren om det eventuelt videre forløb i kommunalt regi og de eventuelle videre kommunale støtteindsatser. Akutenheden er tænkt som forudsat i Samhandlingsreformen, det vil sige at kommunen gennem en lægedækket og døgndækket enhed med senge i et omfang, og i samarbejde med sygehusene, er i stand til at designe borger-patientforløb, hvor akutenheden er tilstrækkelig og hvor der derfor ikke er brug for sygehuskapacitet til at hjælpe borgeren tilbage til eget hjem i tilknytning til sygdomsforløb eller problemer med funktionsniveau eller medicinering m.v. Akutenheden er således tænkt som en enhed, der (ligesom tankegangen i Oslo Kommune, jf. ovenfor) kan aflaste sygehussystemet og sygehussystemets akutfunktioner. Studieturen omfattede præsentationer af konceptet med akut døgndækkede enheder og også konkrete besøg og korte indlæg fra ledende medarbejdere (i Fjell Kommune) på såvel intermediær enhed som akut enhed. Studieturen omfattede også besøg på Helse Økonomisk Institut ved Oslo Universitet idet instituttets leder, professor Terje Hagen, af den norske regering er givet opgaven med evaluering af Samhandlingsreformens effekter. Det gælder for både den officielle evaluering af reformen, via Terje Hagen-miljøet, og kommunernes egne evalueringer af de forskellige reformelementer, at der er stort fokus på, hvordan de nye akutte og døgndækkede samt lægebetjente enheder fungerer og hvordan en eventuel videreudvikling af modellen kan se ud. Der kan konstateres en række positive effekter af de nye akutte og døgndækkede enheder. Samtidig synes det fortsat (også fra nationalt hold) at være en vigtig strategisk linje, at disse enheder gradvist skal kunne aflaste sygehussystemet og reducere eller dæmpe væksten i sygehusforbrug. Der er nu gennemført en række forskellige borger-patientforløb med inddragelse af de nye enheder og hidtil er der udtrykt stor og stort set uforbeholden tilfredshed fra borgere og pårørende med akutenhedernes (og intermediær enhedernes) virkemåde og tilbud samt indsatser. Der er dog også problemer og behov for videreudvikling. Især i den norske sammenhæng med mange små kommuner har Samhandlingsreformen været en udfordring og der er derfor også bevidst tænkt i såkaldte Helsekommuner, det vil sige driftssamarbejder mellem flere kommuner, sådan så de akutte døgndækkede enheder kan få et samlet set bæredygtigt grundlag. Herudover har der som indikeret ovenfor været en del problemer med dialog og afklaring på tværs af regionalt niveau og kommunalt niveau, når det gælder den eksakte afgrænsning af de typer af borgere og sygdomme, akutenhederne kan varetage. 5
6 Endvidere har kapacitetsudnyttelsen for de senge, der er del af akutenhederne (og de intermediære enheder) indtil nu ikke været god nok et forhold, der vurderes at hænge sammen med bl.a. vanens magt samt problemer med at få tilstrækkeligt kendskab blandt praksislægerne til de nye enheders nye former for tjenester og indsatser. Samtidig har der, blandt nogle praksislæger og også blandt læger i sygehussystemet, været en vis skepsis overfor de kommunale akutenheder (og intermediære enheder) især i forhold til kvalitetsniveau og kompetencer. Intermediær enhet og akutt enhet gjør mye som ikke vanlige kommunale avdelinger har kompetanse til. Her får pasientene intravenøse væsker, sykepleierne blander og gir antibiotika. Leger, fysioterapeut, ergoterapeut, hjelpepleiere og sykepleiere møtes for å diskutere behandlings- og pleieplanene. Det hører med i et samlet billede af udvikling og tendenser, når det gælder akutområdet i det norske sundhedssystem, at der har været eksperimenteret med fælles ejerskab af akutmodtagelser, hvor kommuner og regionalt niveau i fællesskab har drevet en sygehusakutmodtagelse. Som del af studiebesøget gav Helse Bergen et indlæg vedrørende tanker omkring en sygehusbaseret Akut Modtageklinik, der eventuelt kunne drives i et gensidigt forpligtende samspil mellem kommunerne og Helse Bergen, og som samtidig kunne være en støtte og sparringspartner til de kommunale akut enheder Samhandlingsarena Aker I 2012 og afledt af Samhandlingsreformen etablerede Oslo Kommune og Oslo Universitetssygehus samt Akershus Universitetssygehus et struktureret samarbejde med udgangspunkt i arealer på Aker Sygehus, hvor ganske store dele af sygehuskapaciteten i de senere år er overflødiggjort på grund af ændringer i Oslo sygehusenes optageområder og på grund af samling af en del specialiserede og højt specialiserede funktioner på andre sygehuse end Aker. Samhandlingsarenaen omfatter nu Oslo Kommunes akut døgndækkede og lægebetjente enhed. Men arenaen omfatter også og videreudvikles med henblik på 6
7 - øget fælles lokalisering af sundhedstilbud, der kræver både sygehusindsatser og kommunale sundhedsindsatser, - øget fælles tjeneste- og indsatsudvikling, hvor regionale og kommunale parter i samarbejde udvikler tjenester og indsatser i tilknytning til fx hjemmebehandling og hjemmemonitorering, - øget forskningsarbejde og kompetenceudvikling, hvor ledere og medarbejdere fra regionalt regi og kommunalt regi gennemfører fælles udviklings- og uddannelsesforløb. I baggrundsmaterialet for Samhandlingsarenaen er det anført, af såvel sygehusside som kommunal side, at Aker området skal afspejle mulighederne for i langt højere grad end nu - at samle tjenester og tilbud med bidrag fra såvel regionale som kommunale kompetencer på samme sted, - at gennemføre modelprojekter og senere egentlig drift, hvor regional og kommunal kapacitet drives i fællesskab og indenfor et fælles budget eller hvor kompetencer fra begge niveauer indgår i fx udgående teams, - at gennemføre modelprojekter samt senere egentlig drift, hvor regionalt og kommunalt niveau i fællesskab får hjemmebehandling og hjemmemonitorering samt borger- og pårørendeinvolvering til at fungere optimalt og på et niveau, der giver inspiration til andre dele af Norge og for andre lande. Studieturen omfattede introduktion til Geriatrisk Ressourcecenter, der arbejder med faglig udvikling og kompetenceudvikling samt nye former for tjenestedesigns, hvor samarbejdet mellem regionalt niveau og kommunalt niveau er i centrum, og hvor anvendelsen af sundhedsteknologiske løsninger er et selvstændigt satsningsfelt. Det sidstnævnte er afspejlet i Almas Hus, der også blev besøgt på studieturen og som er en form for udstillingslejlighed i Geriatrisk Kompetencecenter, der viser de forskellige former for sundheds- og velfærdsteknologi, der kan anvendes i forbindelse med støtte og hjælp til borgere med demens. 7
8 Almas Hus er samtidig et udgangspunkt for og mulig driftstestning af nye former for sundheds- og velfærdsteknologi inden de nye former for teknologi bringes ud i egentlig drift i fx Oslo Kommunes bydele. Almas Hus er et eksempel på, hvordan konkrete visningssteder og produkter kommer ud af det innovationscenter, der i forvejen er en del af Samhandlingsarenaen, og hvor der er mulighed for pilottestning af ikke alene teknologi men også af nye former for arbejdstilrettelæggelse i tilknytning til ny teknologi. Almas Hus udvides fra senest 2016 med tilsvarende indretninger med henblik på en bredere anvendelse af konceptet med visning og test site for nye former for sundheds- og velfærdsteknologi og tjenestedesign. 3.4 Fælles lokalisering af regional og kommunal kapacitet Samhandlingsarena Aker er i hele sin tankegang et samlet eksempel på, hvordan fælles fysik på tværs af regionalt og kommunalt niveau vurderes at have stor effekt, når det gælder sammenhæng i tjenester og indsatser på tværs af sektorer. Fjell Kommune har i samarbejde med Helse Bergen samlet socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien (distriktsmedicinsk center, der i Norge er døgndækket og med sengekapacitet) i samme bygningskompleks. Erfaringerne hidtil er entydige: Et forbedret samarbejde mellem regionalt og kommunalt niveau. Gradvis udbygning af funktioner, herunder udgående funktioner, med fælles teams. Løbende dialog omkring og udvikling i arbejds- og opgavefordeling. Samt forbedret grundlag for sammenhæng gennem fælles sessioner vedrørende efterforløb allerede i startfaserne af patienters indlæggelse i eller tilknytning til distriktspsykiatrien. 3.5 Udefunktioner og hospitering Samhandlingsreformen har givet pres i retning af, men også mange inspirerende modeller (der for manges vedkommende nu er i almindelig drift), når det gælder udefunktioner. Fjell Kommune er en af de kommuner, der har arbejdet med en dialysesatellit, hvor borgere går i dialyse i kommunalt regi (funktionen er etableret i lokaler i kommunens plejehjem). Patienttilfredshedsniveauerne, der evalueres løbende, har været endog meget høje. Satellitten er også en afspejling af, at mange borgere, især i de ældre aldersgrupper, ikke ønsker hjemmedialyse, selvom dette teknologisk er muligt. 8
9 Behovet for tryghed i forbindelse med dialyse og i tilknytning til apparatur gør det her attraktivt at benytte en kommunal satellit men patienternes tilbagemeldinger indikerer samtidig, at der ikke opleves at være behov for sygehusregi. Satellitten er bemandet af sygeplejersker fra sygehuset og forankret i den nefrologiske afdeling på Helse Bergen. Satellitten er dermed også et eksempel på det norske begreb, hospitering, der i høj grad er blevet centralt i forbindelse med udfoldelse og implementering af Samhandlingsreformen. Hospitering indebærer overordnet og som udgangspunkt, at personaleressourcerne i sundhedsvæsenet søges anvendt langt mere fleksibelt end hidtil og uden unødvendige forvaltnings- og sektormæssige barrierer. Dialysesatellitten i Fjell er et eksempel på, at sygehusmedarbejdere arbejder direkte ind i kommunal kapacitet, men fortsat med sygehusopgaver. Andre eksempler på hospitering fra Oslo og/eller Fjell omfatter bl.a. følgende: - Der er medarbejdere fra nabokommunerne i personaledækningen og driften af Fjells intermediære enhed og akutte døgndækkede enhed, selvom enhederne fysisk er placeret i Fjell og er en del af Fjell Kommunes kapacitet (jf. ovenfor dækker intermediær enhed og akut enhed i Fjell også borgerne i de to nabokommuner). - Der er sygehuslæger fra især geriatri og almen medicin, der kan kontaktes i aften- og nattid og give sparring til såvel den kommunale hjemmesygepleje som de nye akut enheder. - Medarbejdere fra sygehusregi og kommunalt regi indgår i fælles udgående teams på rehabiliteringsfeltet samt indenfor området med psykiske lidelser. - Medarbejdere har mulighed for at arbejde ½ tid i henholdsvis kommunalt regi og sygehusregi eller mulighed for at arbejde fx 1 år i kommunalt regi og derefter 1 år i sygehusregi. Startfaserne i forbindelse med drift af intermediær enhed og akut enhed blev i Fjell gennemført med udgangspunkt i hospiteringstankegangen. Sygeplejersker fra Helse Bergen (ortopædkirurgi jf. faldulykker og almen medicin) arbejdede i det første halve år delvist i intermediær enhed og akut enhed, ligesom kommunale sygeplejersker arbejdede delvist i de relevante sygehusenheder. Kompetenceudvikling og udvikling af gensidigt kendskab til hinanden fandt på denne måde sted indenfor samme ramme. 9
10 3.6 Praktiserende læger og læger i kommuner De almen praktiserende læger er i Norge tilknyttet det kommunale niveau forstået på samme måde som i Danmark: At det er regionerne, der står for de løn- og arbejdsmæssige rammer for almen praksis, der i øvrigt arbejder som private enheder (som i Danmark). De praktiserende speciallæger er tilknyttet det regionale niveau. Vagtlægeordningen er i Norge også tilrettelagt i kommunalt regi med basis i den vurdering, at lokalkendskab kan være en fordel i henseende til viden om borgeren/- patienten i de situationer, hvor der er behov for akut indsats eller stillingtagen til eventuel akut indsats udenfor almindelig arbejdstid. De praktiserende læger har imidlertid samtidig en forpligtelse til at levere 20% af deres samlede arbejdstid ind i kommunalt regi. En forpligtelse der ikke altid udløses formelt, men som i fx Fjell Kommune indebærer, at de såkaldte Helsestationer (der er rettet mod børn og unges sundhed) varetages via praksislæger uden at dette formelt har basis i 20% ordningen. Fjell Kommune og Oslo Kommune har ligesom alle andre kommuner i Norge en ledende kommunelæge, der har ansvar for bl.a. offentlig hygiejne og foranstaltninger overfor smitte og epidemier, men som også er ankerpunkt for alle praktiserende læger og for dialogen mellem kommune og praktiserende læger vedrørende koordination, arbejdsdeling, faglig udvikling og kvalitetsniveauer. Med Samhandlingsreformen er anvendelsen af læger i kommunalt regi vokset betydeligt jf. også etableringen af de akutte døgndækkede enheder (og intermediære enheder). Den bedste afdeling, når man er syg, er hjemmeafdelingen. Det er så skønt, at de kommer til mig og så på samme tidspunkt. 10
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereThisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.
Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereVision for Center for Sundhed i Holstebro:
Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed skal præges af nytænkning og mønsterbrydning for at forbedre sammenhænge i forløb for alle. Med Center for Sundhed vil Region Midtjylland, Holstebro Kommune
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis
Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSymposium Det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen med mulig anvendelse af dele af hospitalsgrunden. Maj 2015
Symposium Det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen med mulig anvendelse af dele af hospitalsgrunden Maj 2015 Hvem? Der er inviteret godt 100 gæster til symposiet. De inviterede gæster kommer fra Frederiksberg
Læs mereStudierejse til Norge for medlemmer af Regionsrådet.
Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Jane V. Møller/Hanne Vernegren Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Jane.Moeller@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8566 Telefon: 76631098 Dato: 19.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche
Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Oplæg til Danske Regioner 28. august 1013 Netværksdagene 2013 for godt sygehusbyggeri Bygning af fremtidens sygehuse Udformningen af
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereBusiness case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune
Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereNye tendenser i psykiatrien
Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereNærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.
NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereFrit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp
Tid til hjemmehjælp Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp Hvis du oplever, at du har fået behov for hjælp til praktiske gøremål og personlig pleje, kan du få bevilget hjemmehjælp gennem kommunens
Læs mereUdfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk
Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereUdkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)
Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUdvalget for Social og Sundhed
Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsfremme og forebyggelse Medfinansiering af sundhedsudgifter Genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereGennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis
- det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen
Læs mereKvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85
Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs merePræcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler
7. Præcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler Præcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler I forbindelse med implementeringen
Læs mereUddrag af serviceloven:
NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereDerfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.
Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mere35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik
35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereIndsatsområdet indlæggelse og udskrivning
Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold
Læs mereAnsøgning til frikommuneforsøg 2016-2019
Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Temaet for ansøgningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus Deltagende kommuner i ansøgning om frikommunenetværket
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereFællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser
Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mere