Juni Juli August 2011 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Transkript

1 Juni Juli August 2011 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande

2 Sommer og sol og en duft af caprifol Endelig kommer tiden, vi har længtes efter. Tiden kalder man også for agurketid. Agurkerne kan nemlig plukkes på solvendte altaner eller i drivhuse; men det er nu ikke det, der tænkes på. Agurketid henviser til noget helt andet, nemlig det, at der ikke sker så meget i sommertiden, at det er værd at skrive om. Folketinget holder jo ferie sammen med mange offentlige institutioner, og det er derfor svært for pressen at finde nyheder. Man må opfinde nogle. Det behøver vi dog ikke. Selv om der ikke sker så meget i Langenæskirken i sommermånederne udover ugens gudstjenester, så kan vi dog se frem til Skt. Hans fest og sommermøder samt en sogneudflugt i august. Læs mere om det hele i bladet. Vi ønsker alle i Langenæs sogn en god sommer. Med venlig hilsen redaktionen Inge Frydenlund, Niels Peter Gadegaard Frandsen, Leif Bjerre Nielsen, Kim Lenler Nielsen, Niels Kjær, Luise Faurholt og. Navne og adresser Der findes foldere og brochurer om de enkelte arrangementer i sognegårdens forhal. Du er altid velkommen til at kontakte de ansatte i kirken for nærmere oplysninger. Læs mere på eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com for nyheder pr. . Deadline Stof til næste nummer af Langenæs Sogn og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken eller på mail: luisefaurholt@yahoo.dk senest den 1. juli 2011 pga sommerferie. Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C Sognepræst Rungstedvej 16, 8000 Århus C. Tlf.: , nbe@km.dk Træffes ikke fredag Sognepræst Dyrehavevej 41, 8000 Århus C. Tlf.: , aeh@km.dk Tlf.: i kirken: Træffes ikke mandag Kordegn Jenny Thaysen Kjær Kirkedammen 2. Tlf.: , Fax: jtkj@km.dk. Man.-tors. 9-12, ons. till Fre. lukket Organist Dorte Tilma Tlf.: dorte@tilma.dk Kirketjener Morten Zacho Jørgensen Tlf.: og mzj.langenaes@gmail.com 2. Kirketjener, PR og kreativ medarbejder Luise Faurholt Tlf.: luisefaurholt@yahoo.dk Sygehuspræst Kirsten Dalager Buur Tlf.: kdb@km.dk Tlf.: Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Tlf.: hbr.langenaes@mail.dk Menighedsrådsformand Inge Frydenlund inge.frydenlund@stofanet.dk Langenæsen (Menighedsinstitution), Langenæs Allé 54, 8000 Århus C. Tlf.: langenaes.alle54@bu.aarhus.dk Langenæs Sogns Lokalarkiv Grete Christensen (kontaktperson) Tlf.: eller Børnekorleder Christine Toft Kristensen Ansat i Langenæskirken og Sankt Lukas Kirke

3 Trinitatis Hvad er det? Langt de fleste vil nok spørge sådan. Ligesom mange sikkert har taget sig til hovedet og grublet over den underlige forside på sidste kirkeblad. Hvad er det? Jo, billedet på forsiden af sidste nummer af Langenæs Kirke og Sogn, som også kan ses på denne side, det er såmænd Langenæskirkens klokketårn set indvendigt, oppe fra klokkerne og ned gennem trappespiralen lyset vælder ind af den åbne dør forneden. Men hvad har det dog med trinitatis at gøre? Hvad er trinitatis? Vi har et kalenderår med tolv måneder; men vi har også et kirkeår med forskellige tider. Trinitatis er en tid i kirkeåret. Tiden er lineær fremadskridende. Vi tæller vore år nu 2011, så 2012 osv. Året er cirkulært. Det går i ring. Forår glider over i sommer, efterår og vinter. Årstiderne gentages år efter år på den fremadskridende tidslinje, hvorpå vi fødes, ældes og forgår. Det er vores erfaring med tiden. Ind i den erfaring hører vi så med kirkeåret, at vi i vores forgængelighed er taget med i fremtidens begyndelse. Kirkeårets mange gudstjenester søndage og helligdage minder os om Guds tidligere handlinger. Vi fejrer deres virkninger i nutiden som en indgang mod fremtiden. Kirkeåret er ikke kun rundt som det verdslige år, hvor alt gentages uforanderligt. Kirkeåret, det er heller ikke bare som en linje, hvor fortiden er forladt, og nuet forsvinder og straks bliver fortid, og det ukendte er foran. Nej, kirkeåret har både cirkel og linje i sig, det runde og fremadstræbende. Cirkel og linje er så at sige sammenføjet. Går man igennem kirkeår efter kirkeår, bevæger man sig både frem og rundt som i en spiral og føres frem mod et lyst mål trods tidens tand. Der er grobund for håb i årenes vandring gennem kirkeår efter kirkeår. Fortid, nutid og fremtid hænger nemlig sammen ifølge det budskab, vi spejler vort liv i. Der er som på billedet lys forude med den tidslige vandring rundt og rundt gennem kirkeårene. Kirkeåret skal minde os om, at vores tid er bundet sammen med Vorherres tid. Hans tid på jorden er vores tid nu og altid. Kirkeåret begynder med advent. Så kommer jul, helligtrekonger, faste, påske og pinse. I den tid fortælles Guds historie, der kom til verden i sin Søn. Han levede et menneskeliv, led, døde og opstod påskemorgen, fór til himmels og sendte i pinsen sin Helligånd, altså sin styrke og mod og kærlighed til apostlene, for at den historie kunne gives videre til håb og mod for verdens slægter og generationer. Med pinsen har Gud i Kristus begyndt sin gode gerning i os. Nu skal der i trinitatistiden forkyndes om ham, der delte sit liv og skæbne med os, at han også vil fuldføre den gerning for os. Kort fortalt fortælles der i trinitatistiden om, at livet her på jord både er en gave og en opgave, og at det kan nytte at tage det vilkår på sig. Ordet trinitatis er latin og betyder trehed eller treenighed. Et udtryk for de tre personer, der hører til Guds væsen. Gud Skaber eller Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Sådan taler vi om Gud. Hvad den trehed betyder i dit og mit liv udfoldes søndag efter søndag i trinitatistiden. Nu ved du lidt om trinitatis.

4 Langenæsen en lille daginstitution med glade børn og stor forældreindflydelse Langenæsen er en lille selvejende institution (beliggende på Langenæs Allé 54) med 45 børn i alderen fra 0 til 6 år. Vi har i de seneste numre beskæftiget os en del med Langenæsens 50 års jubilæum. Her fortæller dagtilbudsleder Jørgen Tingsgård i en samtale med Niels Kjær om institutionens nutid og fremtid. - I forbindelse med jeres nyligt overståede jubilæum har I på forskellig måde set tilbage på de 50 år, der er gået siden Langenæs Menighedsbørnehave startede i Kan I på nogen måde bruge fortidens traditioner i en moderne, nutidig institution? Vi synes, at det er vigtigt at kende rødderne. Historisk har vi jo en tilknytning til Langenæskirken. Denne tilknytning har vi valgt at bibeholde, idet vi går til børnegudstjeneste i forbindelse med påske, høst og jul. I forbindelse med jubilæet snakkede vi med børnene om de 50 år, der er gået, og børnene lavede selv fem påklædningsdukker med tøj og frisurer fra hvert af de fem årtier. Når vi synger og læser, blander vi også nyt og gammelt. Fx har vi både MGP, Halfdan Rasmussens børnerim og Peter Pedal med på repertoiret. - Aarhus Kommune måler med jævne mellemrum brugertilfredsheden. Af den seneste undersøgelse fremgår det, at forældrene til børnene i Langenæsen er endog meget tilfredse med jer. I ligger et pænt stykke højere end gennemsnittet. Hvad er forklaringen på det, tror du? Vi er en selvejende institution og dermed et lille, selvstændigt dagtilbud. Hos os har forældrene derfor stor medbestemmelse. I en tid med stadig større enheder sætter vores forældrekreds virkelig pris på at have maksimal indflydelse på deres børns hverdag. Her kender vi alle sammen hinanden, og ledelsen er synlig både for børn, forældre og personale. Alt dette skaber tryghed og giver glade børn og tilfredse forældre. - I vore dage taler politikerne ellers hele tiden om fordelene ved at sammenlægge de små institutioner til store enheder. Har en lille daginstitution som Langenæsen overhovedet en rolle at spille i fremtidens Aarhus? Jeg tror, at det er godt, hvis man som forældre har flere valgmuligheder. Vi synes selv, at vi er et godt alternativ til de store dagtilbud. Vi har et lavt sygefravær blandt personalet, og derfor bliver der lidt flere timer ude hos børnene. Samtidig har vi et nært samarbejde med seks andre selvejende institutioner, der sikrer, at Langenæsen lever op til de forventninger, som forældrene og kommunen med rette stiller til en daginstitution. - I ligger her midt på Langenæs. Giver det jer nogle særlige muligheder? Vi har jo en fantastisk beliggenhed lige ved de grønne arealer i Langenæsparken, som vi bruger året rundt til fysiske udfoldelser som fx boldspil eller vinterlege. Samtidig ligger vi nær ved skov og strand, men også tæt på byens museer, som vi ofte besøger. Fx Aros, Naturhistorisk Museum og Kvindemuseet. - Hvordan ser du jeres rolle i forhold til det nye børnebyggeri på Langenæs? I vores høringssvar til Aarhus Kommune har vi tilkendegivet, at vi glæder os til at indgå i samarbejdet om at benytte de spændende faciliteter, der bliver skabt i forbindelse med det nye børnebyggeri. Vi er glade for, at Læssøesgades Skole overlever, og vi vil gerne fortsat indgå i det gode lokale samarbejde i vores skoledistrikt. Således håber vi at kunne bidrage til at sikre Langenæs-kvarterets mangfoldighed med plads til både børn, erhvervsaktive og ældre.

5

6 Sommercafé 3 onsdage i løbet af sommeren byder Langenæskirken på sommercafé kl. 14 i dagligstuen eller gårdhaven men vi satser selvfølgelig på sol og dejligt vejr. Der vil være kaffe, sang og hygge samt evt. et let program, og en af onsdagene tager vi på udflugt. Kom og vær med. 6. juli 20. juli 3. august Udflugt for menigheden Årets sommerudflugt søndag den 14. august. Turen går til Signesminde Kro, hvor vi spiser middagsmad. Derefter kører vi gennem det smukke landskab til Kunstcentret Silkeborg Bad. Eftermiddagskaffen nydes under vejs. Udflugten begynder med gudstjeneste i Langenæskirken kl Vi kører samlet i bus fra Langenæskirken efter gudstjenesten. Pris: 200 kr. (incl. mad og 1 genstand ) Der er begrænset plads på turen, så tilmelding er nødvendig senest den 4. august på tlf eller Udstilling med hjemmelavede heksekoste I Sct. Hans ugen, fra den 20. til d. 27. juni vises i Langenæskirkens glasgang en udstilling med fantasifulde koste i pil og pilekviste, lavet af pilefletter Hanne Vistisen, Vonge. Hanne har i de sidste 13 år ledet kursus-og piledyrknings centret Hærvejens Pileflet. På ca. 4 hektar dyrkes økologisk flettepil, og hun underviser i flet i Danmark og i andre lande. Hun har deltaget i en mængde udstillinger og markeder i ind og udland samt haft undervisnings projekter i Norge og Burkina Faso i Afrika. 6

7 På vinger af håb Jesu ord på korset Den 12. april 2011 kunne Langenæskirken med glæde præsentere uropførelsen af På vinger af håb med ord og toner af Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren. Begge var mødt op sammen med omkring 200 andre for at overvære de 2 kor og solisterne i en smuk opsætning af det helt nye påskeoratorium. Det var en stor oplevelse med veloplagte musikere og ikke mindst publikum, som fik de 3 fællessalmer til at bruse gennem hele kirkerummet. Efterfølgende er oratoriet blevet opført på Færøerne og i Astrup Kirke. Medvirkende i Langenæs: Det færøske kor, Ljómur Langenæskirkens kor. Sopransolist: Lisbet Molt Krogsøe Tenorsolist: Jonas Rasmussen Bassolist: Kim Jepsen Tværfløjte: Linda Bergaplass Organist: Gunver Rosenkrantz Riber Dirigent: Dorte Tilma 7

8 4. del af artiklen Marselis-slægten Af Kim Lenler Nielsen Kontakt med det danske kongehus Den fremmede slægts indvandring til Danmark I 1673 døde Gabriel Marselis den Yngre. To af hans sønner, Vilhelm og Constantin, bosatte sig i Danmark. Gabriel Marselis havde testamenteret Skumstrup (Vilhelmsborg) og Moesgård til Vilhelm, og Havreballegård (Marselisborg gods) samt Stadsgård (Constantinsborg) til Constantin. Vilhelm blev som den første af slægten medlem af det nye aristokrati, der skabtes i 1671 ved indførelse af en greve- og barontitel. Med sin aristokratiske titel fik han navnet Güldencrone. Samme år, som han var kommet til Danmark, blev han viet i København til den 13-årige Regitze Sophie Vind. Hans efterslægt slog rod i Danmark, hvor de virkede som danske godsejere, diplomater og embedsmænd. I årene lod Vilhelms sønnesøn, Christian Frederik Güldencrone et lystslot bygge, som er Moesgårds nuværende hovedbygning. Havreballegård var den største og mest betydningsfulde af de ejendomme, Gabriel Marselis den Yngre ejede. Gårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet i katolsk tid, hvor den fungerede som bispesædets avlsgård syd for byen. Historisk set har gården op mod reformationen 1536 ført en tilbagetrukket tilværelse, indtil bygningerne og jorderne tilfaldt kronen efter at have været i kirkens besiddelse. I november 1583 opholdt Frederik II ( ) sig for fjerde gang på Havreballegård. Han havde et ønske om at lade gården istandsætte som bolig. Christian IV fremsatte lignende ytringer under sine utallige ophold på gården, der ind imellem havde mindre velkomne gæster. Den frygtede feltherre Albrecht v. Wallensteins tropper besatte gården den 6. oktober 1621 og i under Torstenssonfejden led bygningerne stor overlast. Constantin Marselis ( ) blev optaget i den friherrelige stand den 23. februar 1680 og fik Havreballegård ophøjet til baroniet Marselisborg, hermed kom navnet Marselis ind i den århusianske topografi. Kort før sit bryllup med Sophie Elisabeth Charisius i 1670 var han avanceret til kammerjunker hos Christian V. Stadsgårds smukke beliggenhed ved Brabrand Sø var en væsentlig årsag til at han byggede en ny hovedbygning, der var tre gange større en den nuværende. Ombygningen var færdig i 1677, i den anledning ændrede Constantin Marselis godsets navn til Constantinsborg. Kronen havde betinget sig, at hvis ægteparret ikke fik børn, gik den ind som tvangsarving til Marselisborg. Ægteskabet blev barnløst. Det lykkedes for enkebaronessen den 9. februar 1703 at få oprettet stamhuset Constantinsborg af Stadsgård gård og gods 900 tdr. htk., der i over 100 år tilhørte familien Charisius. Sophie Elisabeth giftede sig igen knap 60 år gammel i 1703 med den 41-årige gehejmeråd Peter Rodsten. Der findes flere håndgribelige minder om slægten i det århusianske område. Ved Malling Kirke findes en mindelund for Gyldenkronerne, og i Århus Domkirke kan ses et stort gravmæle for Marselis erne udført af den flamsk-nederlandske billedhugger Thomas Quellinus i I slutningen af det 18. århundrede var Århus by kommet i pladsnød og havde brug for at udvide mod syd. Byrådet indledte derfor forhandlinger med den daværende ejer indenrigsminister H.P. Ingerslev, der drev Marselisborg gods som mønsterbrug. Der blev indgået den overenskomst, at Århus Kommune skulle have forkøbsret til hele godset med tilhørende jorder efter Ingerslevs død. 8

9 Sognene Sct. Pauls, Sct. Lukas og Langenæs er opstået på det store areal, som udmatrikuleredes af det tidligere Marselisborg gods jorder, og her lever navnet Marselis topografisk i dag i bedste velgående. Resumé Gabriel Marselis den Ældre, stamfaderen til den del af Marselis-slægten som får stor betydning for Danmark i 1600-tallet fødtes i 1575 i provinsen Brabrant i det nuværende Belgien. Et kvart århundrede senere befandt han sig i Rotterdam, hvortil han var flygtet fra de uroligheder der prægede Nederlandene under Spaniens herredømme og religionsforfølgelser. Omstændighederne tvang ham, hans kone og deres to børn videre helt til Hamburg, hvor han startede et handelsfirma. Familien trivedes i de nye omgivelser og forøgedes med yderligere tre børn. De første kontakter til Danmark blev etableret i 1626, da Christian IV henvendte sig til købmændene Gabriel Marselis og Berns i København, gennem hvem han bad zaren af Rusland om tilladelse til køb af korn. Da Albert Baltzer Berns giftede sig med Marselis datter Elizabeth, fusionerede de to firmaer. Svenskekrigene og finansierede Berns og Marselis, ved at yde kolossale lån, som det var umuligt for den slukne danske statskasse at tilbagebetale. Krongodserne var den eneste måde Danmark kunne afregne kreditten på, derfor fik Gabriel Marselis den Yngre i 1660 skødet på adskillige større og mindre gårde beliggende bl.a. i den sydlige udkant af Århus. Imidlertid dør Gabriel Marselis den Yngre i 1673 og to af hans sønner, Vilhelm og Constantin kom til landet for at overtage de århusianske besiddelser. Begge gør hoftjeneste og optages i den friherrelige stand, samtidig med at et par af deres godser ophøjes til baronier. Beviserne på slægtens tilstedeværelse i Århus kan ses ved Malling Kirke, hvor Gyldenkronerne ligger begravet, og i Århus Domkirke, hvor der findes et stort epitafium over den danske del af Marselis-slægten. Litteraturliste Efter 300 år mødtes slægterne Af Georg Andrésen. Aarhuus Stiftstidende den 28. november Marselis-slægten Af Poul Harris Blade af dens historie. Forlag: Centrum Familien Marselis kom til Danmark Af Ejler Haugsted Aarbøger udgivet af historisk samfund for Aarhus stift. 8. årgang Forlag: De forenede bogtrykkerier. Hvad var Marselisborg? Hvem var Marselis? Af Ejler Haugsted. Marselianeren 1. december Danmarks Historie 1 Fra Oldtid til 1750 Af Henrik Horstbøll m.fl. Forlag: Gjellerup & Gade Venlig tanke til en hånd negl Strejftog Af Bent Langfeldt Aarhuus Stiftstidende den 8. oktober

10 Ridderne fra Langenæs Af Niels Kjær Fodbold er en vidunderlig sport, der kan spilles og nydes på alle niveauer fra Champions League til serie 6. På Langenæs er vi så heldige at have vores helt egen fodboldklub med fem herrehold, to damehold og tre oldboyshold. Officielt hedder klubben Århus 1900, men i daglig tale kalder førsteholdet, der spiller i serie 2, sig aldrig andet end Ridderne fra Langenæs. Spillerne har heller ikke almindelige, kedelige efternavne. Nej, i holdopstillingen optræder de under malende navne som Jernmanden, Fantomet, Praktikanten og Sjakalen. Og holdets superfarlige angriber hedder såmænd The Smiling Assasin ( Den smilende snigmorder ). Så er modstanderne advaret! Hjemmebanen ligger i Langenæsparken med klubhus for enden af Augustenborggade. Det er en fornøjelse på en lun forårsaften at følge de rødklædte spillere, der i stil og spilledragt til forveksling ligner FC Liverpool. Der bliver faktisk spillet ganske smuk angrebsfodbold på den grønne plæne. For nogle år siden lå klubbens førstehold og rodede nede i serie 4, men tilgang af nye, friske spillere har siden resulteret i et par oprykninger, der giver håb om mere. Den helt store triumf blev opnået forrige år under Festugen, da Ridderne fra Langenæs (se foto) på selveste Rådhuspladsen i byens hjerte vandt Århusmesterskabet i Strandfodbold foran alle byens divisionsklubber efter en uhyre spændende finale mod Skovbakkens divisionshold. Det kunne da være sjovt at komme endnu højere op i rækkerne, udtaler klubbens formand Christian Krohne til undertegnede, hvorefter han tilføjer: Vi har bestemt sportslige ambitioner, men vi lægger også stor vægt på at hygge os og feste, når fodboldkampene er slut. Humoren fejler i hvert fald ikke noget, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse nogle af de meget underholdende kampreferater på klubbens hjemmeside. Læs fx følgende selvudslettende karakteristik af holdets præstationer: Ridderne fra Langenæs har opnået uhørt popularitet i denne sæson, hvor de har henrevet alle fodboldromantikere med deres inspirerende lækkerier. Kort sagt kære læser: Und dig selv at overvære en flot fodboldkamp i Langenæsparken. Det er gratis, og du risikerer ikke at blive slået ned bagefter af en flok berusede hooligans! 10

11 11

12 Ny kordegn i Langenæs sogn Jeg hedder Jenny Thaysen Kjær og bor to minutters gang fra Langenæskirken sammen med min mand Niels og vores to børn Silas og Ruth. Jeg har indtil nu arbejdet 4 år som kordegnevikar og kordegn, senest ved Holme Kirke. Den 3. april havde jeg min første arbejdsdag i Langenæskirken, og jeg glæder mig meget til at virke som kordegn her i sognet, hvor jeg bor og føler mig hjemme. I hverdagene arbejder jeg på kirkekontoret, og på søn- og helligdage medvirker jeg ved gudstjenesterne i Langenæskirken. For mig betyder både den daglige kontakt med sognets beboere på kirkekontoret og søndagens fællesskab omkring gudstjenesten rigtig meget. Det er efter min mening denne kombination, der gør arbejdet som kordegn spændende og meningsfuldt. Hos StatsBos afdeling 3 i Åbenrågade, her skal bygningen gøres en etage højere. Man påregner at påbegynde byggeriet i april dette år Ifølge afdelingsformanden Erling Sørensen, har boligorganisationen i mange år talt om at bygge en ekstra etage oven på bygningen i Åbenrågade, men desværre har dette ikke resulteret i et positivt resultat på grund af hjemfaldsklausul og andre forhindringer. Bygningen er tegnet af arkitekterne Richter og Kjær og opført i Som Erling Sørensen skriver i sin mail, at det arkitektoniske i bygningen blev stærkt reduceret da afdelingens altaner blev indpakket, men nu er der mulighed for at forbedre den ved at bygge en etage mere på huset. Den nye fjerde etage kommer til at rumme 17 lejligheder som hovedsagelig skal udlejes til medlemmer der er over +55 år. Der er tale om 4 stk. 2-værelses og 13 stk. 3-værelses lejligheder. Boligerne opføres som præfabrikeret modulbyggeri, og alle boliger får en stor sydvendt altan. Boligerne opføres med ensidig taghældning så lejlighederne åbner sig mod syd, hvor rumhøjden bliver op til 3,3 meter. Der brydes igennem ved 4 opgange nr Desuden etableres der personelevator med et stop. Man regner med at lejlighederne er klar til indflytning i december

13 Nyt fra Menighedsrådet Ansættelse af kordegn Jenny Thaysen Kjær er ansat som kordegn pr. 1. april 2011 Vi byder Jenny velkommen i jobbet. Udtrædelse af menighedsrådet Som nævnt i sidste kirkeblad er kontaktperson/næstformand Marianne Hagelquist udtrådt af menighedsrådet. Marianne har siddet i menighedsrådet i 2 perioder som menigt medlem, samt 2 år i 3. periode som kontaktperson/næstformand. Vi takker for det store arbejde Marianne har lagt i Menighedsrådet igennem 10 år. Ny kontaktperson/næstformand Ved menighedsrådsmøde den 24. februar d.å. valgtes til næstformand. På samme møde besluttedes det, at opgaven som kontaktperson deles mellem og Inge Frydenlund således at, den daglige ledelse i kirken varetages af og det administrative varetages af Inge Frydenlund. Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Efter Grethe Vestergaards pensionering har dele af Grethes job stået i stampe. Pr. 1. oktober 2010 blev plejehjems- og hospitalsgudstjenester samt koordinering af menighedsplejen underlagt Hanne Raabjergs stilling, samtidig med at ansvaret for sognets kirke-blad, hjemmesiden og PR blev underlagt Luise Faurholt. Pr. 1. marts øgedes Hanne Raabjergs job med besøgstjenesten og sogneturen i maj/juni måned. Tilsvarende er Hannes timer opgraderet, så de passer til jobbet. Nye skolebibler Det danske Bibelselskab har udgivet en ny skolebibel pr. 9. marts d.å. Denne indeholder Bibelen i den autoriserede oversættelse, Den nye Aftale (Det nye Testamente på moderne dansk), et bibelleksikon, en illustreret bibelguide. Eleverne får med skolebibelen mulighed for at se bibelens fortællinger i perspektiver fra jødedom og islam. Pga. en favorabel pris har menighedsrådene ved Sct. Pauls Kirke, Skt. Lukas kirke og Langenæskirken i fællesskab købt og leveret klassesæt af skolebibelen til Rudolf Steiner skolen, Forældreskolen, Fjordsgades Skole og Læssøesgades Skole. Inge Frydenlund Skriv til langenaeskirken@yahoo.com for at få nyheder om foredrag, koncerter, kirkehøjskole, udstillinger, Levende Julekalender og meget mere. Eller følg med på Facebook på facebook.com/langenaes. 13

14 Langenæskirkens arrangementer Torsdag den 23. juni Sankt Hans Aften på græsplænen Grillen er klar kl og båltalen holdes kl Læs mere s. 5. Onsdag den 6. juli Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6. Onsdag den 20. juli Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6. Onsdag den 3. august Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6. Søndag den 14. august Kl. 11: Sommerudflugt. Læs mere s. 7. Tirsdag den 6. september Efterårets tirsdage begynder med et besøg i Ellevang Kirke, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Vi får en rundvisning i kirken. Der er mulighed for fælles transport fra Langenæskirken kl Efter rundvisningen kører vi tilbage til Langenæskirken og drikker kaffe. Pris: 25. kr. for hele aftenen Tirsdag den 13. september Kl. 19: Sogneaften med biskop Kjeld Holm: Møde med mennesker. Tirsdag den 20. september Kl. 19: Sogneaften med Dorte Tilma og Anette Kjær om H.C. Andersen. Læs mere på Langenæskirkens besøgstjeneste Ønsker du at besøge et andet menneske, eller har du behov for besøg, er du velkommen til at henvende dig til sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf , mail: hbr.langenaes@mail.dk 14

15 Løbende arrangementer Sykreds Holder pause i juni, juli og august. Sykredsen starter igen efter sommerferien torsdag den 8. september kl Litteraturgruppen Den første torsdag i måneden kl dog den 9. juni, pga. Kristi Himmelfartsdag. Mødes ikke i juli og august. Langenæsklubben Langenæsklubben holder sommerferie og starter op igen mandag den 5 september. Arrangementer i nabosognene Sct. Pauls Kirke Søndag den 19. juni kl. 10 Diakonindvielse. Prædikant Kjeld Holm, indvielse Jens Maibom Pedersen, liturg Erik Møller Søndag den 28. august kl. 15 Festugekoncert m. guitarkvartet og musikskoleelever. Mere information på Skt. Lukas Kirke Mandag den 13. juni kl. 11 Gudstjeneste for alle sanser. Friluftsgudstjeneste på de grønne arealer v. Marselisborg Gymnasium v. Vibeke Houmøller Onsdag den 13. juli kl. 22 Jazzgudstjeneste. En anderledes gudstjeneste, hvor ordet og musikken smelter sammen til en helhed over temaet kærlighed. Mere information på Gudstjenester i sognet Juni Tirsdag den 28. kl Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 28. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 29. kl Langenæshus Juli Ingen gudstjenester i juli August Tirsdag den 30. kl Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 30. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 31. kl Langenæshus 15

16 Gudstjenester Juni Torsdag den 2. kl Kristi Himmelfarts dag. Mark. 16,14-20 Søndag den 5. kl s.e. påske. Johs. 15,26-16,4 Søndag den 12. kl Pinsedag. Johs. 14,22-31 Mandag den 13. kl pinsedag. Johs. 3,16-21 Søndag den 19. kl Trinitatis søndag. Johs. 3,1-15 Søndag den 26. kl s.e. trin. Luk. 16, Juli Søndag den 3. kl s.e. trin. Luk. 14,16-24 Søndag den 10. kl s.e. trin. Luk. 15,1-10 Søndag den 17. kl s.e. trin. Luk. 6,36-42 Søndag den 24. kl s.e. trin. Luk. 5,1-11 Søndag den 31. kl s.e. trin. Matt. 5,20-26 August Søndag den 7. kl s.e. trin. Luk. 19,1-10 Søndag den 14. kl s.e. trin. Matt. 7,15-21 Søndag den 21. kl s.e. trin. Luk. 16,1-9 Søndag den 28. kl s.e. trin. Luk. 19,41-48 September Søndag den 4. kl s.e. trin. Luk. 18,9-14 Prædikantliste med forbehold Kirkebil Kører hver søndag efter følgende plan: Augustenborggade 21A kl. 9.40, kører videre til nr. 23, 25 og 27. Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: , hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter eller på en anden adresse. Hvad gør man ved: Fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, konfirmation, vielse og dødsfald. Henvendelse kan ske til kirkekontoret tlf