Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005"

Transkript

1 Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005 Entreprenører: E 1, Kremmer Jensen E 2, Ame Bager/Carl Rasmussen E 3, Brdr. Stjerne E 4, Poul Søndergaard E 5, Trustrup Malerfirma Bygherre leverancer & omkostninger: Rheinzink tag, med 50 m solceller Betondragere Udtørring Indretning & udstyr, kontorafsnit vurderet Køb af grund Landinspektør, honorarer, skøde, stempel, gebyrer o.a. Geoteknisk undersøgelse Tilslutning el, vand, varme, bredbånd m.m. Arkitekt & ingeniør Byggeledelse Revisor, advokat vurderet Reproduktion vurderet Forsikringer, brand & entreprise, der hjemtages tilbud på All-risk Byggetilladelse Byggelånsrenter vurderet Byggeevaluering, 4 stk., krav fra REALDANIA Koordinering byggeri & udstilling, Energikontor & AJN Uforudsigeligt vurderet Udstilling & kantine: Inventar, udstillingsområde & Show-room/auditorium Inventar, kantine AV-udstyr & mørklægning Udstilling, IT-hardware og -opkobling, IT-software Hjemmeside Udendørs udstyr, meteorologistation m.v. Konsulenter & revision I alt, ekskl. moms kr kr kr kr kr kr kr. Økonomiske tilsagn d.d. Tilsagn om støtte kommer fra: Egenfinansiering, Samsø Kommune kr. 19 a EU Regionalfond, Mål Realdania Direktoratet for FødevareErhverv. Artikel Samlet tilsagn om støtte kr. Manglende finansiering kr. Lån der søges i Århus Amts Udviklingsfond

2 Energy Academy on Samsoe

3

4 ! ' ' C UDSTILLING RECEPTION ;,,, S vtc < i GARDE- j ROBE 1 ^ NDICAP, WC SERVER n 'i JT ii I** KONTOR ^ ^, u ' i. j, c KANTINE o g a q S u o g g a ø (.3 g a a a SHOWROOM WORKSHOP Ground floor -.<?>," ' c ->y;' i i 'MOPS'.mm., in.!,. n,i^i,!, i i.. i I! 'www 1 g a a O First floor Area review

5 Elevation South Venetian blinds down i i Elevation South Venetian blinds up j i_ i i I I I I I TT i i irn^_ T! l tf 0 Section A - A

6 Elevation West Elevation East Section B - B Elevation North Venetian blinds down Elevation North Venetian blinds up

7 Annex 1 Ecological buildings The buildings represent the classic Danish building style and will be constructed based on ecological principles such as: - They are placed on pillar foundation (floating) for minimising the natural damage on the site. - The main building elements are, concrete (bearing structures), wood, glass, bricks (some unburned), steel (roof) - light constructions outside and more heavy constructions inside. The elements are easy to keep up, can be reused or recycled. - The ventilation is natural, except for toilets, copy rooms and kitchen. - On the roof is bonded 200 m 2 PV-cells and 9 m 2 solar panels. The rest of the electricity comes from wind and the heat from a renewable energy district heating system, based on straw. - Rainwater from the roof will be collected and used for toilet flush. - Waste will be separated in 8 fractions, some of it composted on the site. - Concerning the demo-value there will be pamphlets, posters and displays for the resource (consumption/production etc.) A detailed prospect in English can be presented in September. Calculated total amount for establishing the Centre Total area, 626m 2 ecological designed Price for the site, 17,000 m 2 Contract amount Building site expenses Furniture Unforeseen Fees architects, engineers etc. Connection, electricity, water, distr. heat, sewage Organising, fund-raising etc. In Total 1 dwelling section for scientists/researchers, 182 m 2 C.DKR 650 9, , infil 1.7mill 0.36 mill AJN,

8 VEØ CENTER - SAMSØ

9 1 KYSTLINIE

10 D - 1- c ;"- UDSTILLING RECEPTION GARDE- : ROBE IluNCHCAP LJ DEPOT ajt»- Il II 1 r r IMÅT UJ. ^ c D = ~ E.' i- KANTW"' Møoe pxtr li,...».»-.c g n h (-3 g ti (5 O u n p (3 13 P p P (3 13 P SHOWROOM WORKSHOP _. C L- PLAN-STUE 1:200 T' n < i "I! i MØOH i*t L LÆSE I! Æ J«f»L -I - - I I VIUI; p g u g g u a a a u o a a a a a PLAN-1SAL 1 :200 AREAL OVERSIGT

11 OPSTALTVEST 1 :200 OPSTALT ØST 1 :200! i i SNITB-B 1 :200 m OPSLALTNORD PERSIENNER NEDE 1 :200 OPSTALT NORD PERSIENNER OPPE 1 :200

12 Pressemeddelelse, d. 11. juli, 2003 ET Ø-CENTER PÅ SAMSØ, Danmarks Vedvarende Energi 0 Samsø blev i 1997 udpeget til Danmarks Vedvarende Energi 0. Samsø skal fremstå som et dansk og et europæisk eksempel på, hvordan udledningen af CO2 kan reduceres, gennem en massiv satsning på vedvarende energi. En Vedvarende Energiplan, udarbejdet i 1997, viste, at elog varmeforbruget kan omlægges 100 % til vedvarende energi, over en 10-årig periode. Energiforbruget i transportsektoren kan kompenseres ved elproduktion fra en vindmøllepark placeret på havet ud for Samsø , STAUS EFTER 4 ÅR I de første 4 projektår er der realiseret såvel energibesparelser som mange VE-anlæg. Elforsyningen Med beslutningen om at udarbejde en Vedvarende Energiforsynings plan for Samsø i 1997, besluttede kommunen samtidigt, at der skulle etableres mere vindkraft på øen - en beslutning som Århus Amt accepterede. Kommunen og amtet udarbejdede flere forslag for placering af møllegrupper og i efteråret 1999 blev de endelige møllestørrelser og placeringer fastlagt - tre grupper med elve ens 1 MW møller placeret ved Tanderup, Permelille og Brundby Mark. 9 landmænd og møllelauget med 2 møller underskrev kontrakt med BONUS ENERGY i slutningen af Møllerne blev rejst i marts og august måned 2000, og fra det tidspunkt er Samsøs elforbrug 100 % forsynet fra vedvarende energi. Varmeforsyningen I 1997 var ca. 25 % af varmeforsyningen på Samsø baseret på vedvarende energi produceret af et halmfyret fjernvarmeværk i Tranebjerg, mange individuelle halmkedler og endnu flere brændeovne. Fjernvarmeværket er etableret af og drives af Energiselskabet NRGi. I 1999 begyndte etableringen af VE anlæg i varmesektoren for alvor. I første omgang med individuelle anlæg, men også med planlægning af fjernvarmeværker. Samtidig blev der gennemført mange varmebesparelser i øens boliger. I foråret 2002 blev det første nye fjernvarmeværk indviet af NRGi. Værket forsyner landsbyerne Nordby og Mårup på nordøen. I fjernvarmeværket anvendes solvarme og lokalt produceret træflis. Allerede med udgangen af 2002 blev halmvarmeværket i landsbyen Onsbjerg indviet. 80 af landsbyens bygninger fjernvarmeforsynes fra dette værk, der er lokalt organiseret og drives af et lokalt firma.

13 Med etablering af ca. 250 individuelle biomasse-, solvarme- og varmepumpeanlæg og de to nye fjernvarmeværker er øens varmeforsyningen med vedvarende energi med udgangen af 2002 øget til ca. 57 %. Lige nu planlægger lokale parter et nyt fjernvarmeværk for landsbyerne Ballen Og Brundby. Transportsektoren Energiplanen fra 1997 pegede på, at energiforbruget i transportsektoren på kort sigt kunne kompenseres af elproduktion fra en havvindmøllepark. Dette blev også taget op i realiseringen af energiplanen. I slutningen af 1998 blev planlægningen påbegyndt. Dette blev fulgt op et år efter, med detailundersøgelser af en placering på Paludans Flak, 4 km syd for Samsø. I 2001 blev projektet sendt i EU-udbud, der blev vundet af det Belgisk konsortie DREDING Inc. Konstruktion af fundamenter og vindmøller startede i foråret 2002, etableringen på havet i oktober og omkring årsskiftet stod 10 BONUS vindmøller på deres fundament, hver mølle har en effekt på 2,3 MW. STATUS I TAL De første 4 års planlægning og realisering kan opsummeres således: Energien Brutto El Heraf VE GWH/år ,20 1,56; 5,5% GWH/år ,2 26,2 100 % Varme Heraf VE 67,25 16,75 ; 25 % 58,0 33,2 57 % Transport, forbrug VE kompensation 55,15 52, % Energiforbrug og andel af VE-produktion Emissioner C0 2 ( 1000 tons) S0 2 (tons) NO. (tons) ,0 85, Emissioner og reduktioner, Økonomien 2003 Reduktion - 19,2 142 % 23,9 72 % % Årlig energiimport 55 mio. kr. 31 mio. kr. Reduktion i energiimport,

14 En reduktion i den årlige energiimport på ca. 24 mio. kr. styrker den lokale økonomi. Det betyder, at indkøb af kulproduceret el samt olieprodukter nu er erstattet af vindkraftproduceret el, biomasse og solvarme. Det øger omsætningen i de lokale virksomheder, giver ny arbejdspladser og forbedrer kommunens økonomiske grundlag. Investeringer Anlægsudgifter, fordelt på parter Investeringer, lokalt Investeringer, udefra Støtte. Energistyrelsen I alt investeringer Investeringer i VE-anlæg, mio. kr. 45 mio. kr. 23 mio. kr. 368 mio. kr. ET VE-Ø CENTER FOR UDVEKSLING AF ERFARINGER OG FOR FORSKERE Med baggrund i de mange positive resultater samt det forhold, at mange udlændinge, studerende, forskere og planlæggere er begyndt at arbejde med Samsø som cases er det besluttet, at etablere et Center for forskning og udvikling af vedvarende energi og ø-problematik. Centret skal danne ramme om VE- og Ø-forskning, et Energiakademi og øens energiorganisationer. Forskningen Forskningsfelterne er mange, og vil blive kvalificeret af de respektive forskere, med inspiration fra Centret. Her skal skitseres hidtidige felter og de muligheder, som vi ser: * Vekselvirkningen mellem en national indsats for vedvarende energi og befolkningens traditioner for lokal organisering i energiprojekter. * Øboernes reaktion på gennemførelse af en overordnet energiplan, såvel dem der arbejder med, de neutrale som de skeptiske. * Hvordan påvirkes den økologiske balance. * De lokale mediers holdning til- og påvirkning af projektet. * Hvordan påvirkes den lokale økonomi af de store besparelser i energiimporten. * Påvirkningerne fra en øget strøm af faglige turister. * Globale energi- og miljøforhold, hvor virkningerne af energibesparelser og vedvarende energi kontra et uændret energiforbrug, med fortsat anvendelse af fossile og nukleare energikilder. * Konflikterne mellem naturlige energianlæg der modvirker drivhuseffekten, og ønskerne om en uspoleret natur. * Med Samsøs mange forskellige typer VE-anlæg, er der et udviklingspotentiale for samkøring og erfaringsopsamlinger, der på sigt kan billiggøre anlæggene. *

15 * Nye anvendelsesmuligheder for IT, der kan gøre Samsø til et af flere globale knudepunkter for udvikling af vedvarende energi og generelle ø-problematikker. Energiakademiet Siden starten af akademiet 2001, har der været afholdt adskillige seminarer og kurser, især for udlændinge. Med baggrund i erfaringerne fra Samsø, fokuseres der på deltagernes egne muligheder for etablering af VE-anlæg men især mulige planlægnings- og organiseringsmodeller. Med etablering på Samsø af det "Danske Internationale Energi 0 Sekretariat" i 2002, er arbejdet med Energiakademiet blevet styrket. Sekretariatet samarbejder med flere EU-organisationer, og har også indledt et samarbejde med FN om en global VE-udvikling på en række øer. Det økologiske byggeri VEØ Centret er opført ud fra økologiske grundprincipper såsom: - minimalt indgreb i den naturlige flora og fauna i den strandeng, hvor byggeriet finder sted, * anvendelse af naturlige genanvendelige og regenererbare materialer, der samtidigt kræver minimal vedligeholdelse, * sundt indeklima, der støttes af den naturlige ventilation ved arbejdspladserne og i de store rum, * minimalt forbrug af drikkevand ved anvendelse af vandhesparende armaturer. Regnvandet anvendes toiletskyl. Overskydende tagvand ledes til et vandmiljø og nedsives i øvrigt på grunden, * lavt varmeforbrug gennem høj isolering og anvendelse af solvarme. Rum varmen leveres fra et halmfyret fjernvarmeværk. Fjernvarme-ledningerne er højisolerede twinrør, med det hidtil laveste kendte varmetab i Danmark. * lavt elforbrug ved anvendelse af elbesparende apparater af A-type og anvendelse af lavtforbrugende lysarmaturer, støttet af optimale dagslysforhold. Elforsyningen sker fra 200 m 2 tagintegrerede solcellepaneler samt fra øens vindmøller, * affaldet sorteres i 8 fraktioner, hvoraf noget genanvendes. Det organiske vegetabilske affald komposteres på stedet. Af hensyn til demonstrationsværdien vil de økologiske elementer ved pjecer, skiltning og displays med ressourcestrømme, orientere de daglige brugere og gæster om de økologiske tiltag. AJN, Samsø Energiselskab

16 OPSTALT SYD PERSIENNER NEDE 1 :200 OPSTALT SYD PERSIENNER OPPE 1 :2O0 I I I I I I I! I I FT i i i i i i I I. m SNITA-A 1 :200

17 ENERGIAKADEMIET PÅ SAMSØ ' * ' " vi'.-m i ''\^!^miø/iimk- : ' 7 fjf'^s^^sm^im:--m.«&k

18 ET CENTER FOR UDVEKSLING AF ERFARINGER OG FOR FORSKERE Med baggrund i de mange positive resultater samt det forhold, at mange udlændinge, studerende, lærerkræfter og i et vist omfang forskere er begyndt at arbejde med Samsø som VE-case er det besluttet, at etablere et VE Center på Samsø. Centret skal danne ramme om Energiakademiet, VE-forskning og øens energiorganisationer. FORSKNINGEN Forskningsfelterne kan være mange - og vil blive kvalificeret af de respektive forskere. Her skal skitseres nogle muligheder: - For udenlandske forskere er danske planlægningsmetoder og brugerorganisering, med rødder i andelsbevægelsen, interessante fænomener. Ligeledes har skiftende grønne flertal i Folketinget gennem overordnede beslutninger i en 25-årig periode op til 2001, fulgt op af skiftende selektive tilskudsordninger, formået at stimulere omlægninger af væsentlige ener-giområder i Danmark. Lignende tendenser ser man nu i EU og en del af de tilknyttede medlemslande. De mulige fremtidige ændringer i dansk energipolitik formodes at ville indvirke på Samsø. Forskellige politikker kan således holdes op mod hinanden og erfaringerne herfra kan anvendes i andre lande/ regioner. - Vi har også oplevet en stor interesse for sociologiske forhold: hvad er forskellige befolkningsgruppers holdninger til og adfærd overfor VE-øen, hvordan giver det sig udtryk? Forskelle blandt dem der indgår i projekterne og dem der holder sig udenfor? Kan der opspores økologer, der finder dele af VEØ-projekterne angribelige? - Energiø projektet anvender en del halm og flis fra landbruget. Endvidere planlægges der inddraget raps til transportsektoren, gylle til biogas, energiafgrøder til biogas og til varmeværker o.s.v. Påvirker det "økostrukturen"? - På Samsø har vi massiv lokal pressedækning via to radiostationer, et lokal TV, to regionale aviser med lokalredaktioner og en "avis" der udkommer 5 af ugens dage. Alt i alt er der altså noget at "grave i" fra de første spæde tanker i foråret 1997 frem til nu! - Samsø kan være et interessant fænomen for en økonom. Bestræbelserne går bl.a. på, at ændre pengestrømmen fra import af olie, kulproduceret el, benzin og diesel, til en intern pengecirkulation således, at energiindkøbene foretages på øen blev der anvendt årligt ca. 55 mio. kr. til energiindkøb, i dag anvendes der ca. 31 mio. kr. til energiimport. Hvordan vil en ændring fra "import" til "selvforsyning og eksport af el" påvirke den lokale økonomi? Hvor mange ekstra arbejdspladser giver omlægningen lokalt, regionalt, nationalt og internationalt? - Der er konstateret en øget strøm af faglige turister til øen - ca overnattende pr. år. Hvad betyder det for øens økonomi, og m.h.t. arbejdspladser? Kan vi ved en målrettet forskning på dette område øge antallet af turister. Er der beslægtede områder (natur og miljø f.eks.) der kan forstærke denne sektor? - Med Samsøs deltagelse i EU-projekter og globale projekter (Østeuropa og fjernøsten) samt etablering af et internationalt Ø-sekretariat, er der basis for forskning af internationale forhold m.h.t. de globale energi- og miljøforhold, hvor den brede pensel hedder: energibesparelser og omlægning til vedvarende energi, kontra øget energiforbrug (USA) og øget anvendelse af fossile brændsler og A-kraft. - Naturbeskyttelse vender lidt begge veje. Naturorganisationerne fokuserer meget på, hvorledes VE-anlæg fremstår i naturen - VE-anlæg har generelt et større volumen end fossile energianlæg! Til gengæld er VE anlæg "rene eller CO2 neutrale" med hensyn til udledninger til bl.a. lufthavet. Ved forbrænding i VE-anlæg kan der dog udledes partikler og andet. Hvordan er balancen i f. t. naturen? - VE-teknologien. Der er på Samsø etableret mange traditionelle VE-anlæg, om end flere af dem har en karakter af udvikling og demonstration. Videreudvikling og forskning kan dog være aktuelt på en række områder: Brint og rapsolie til transportformål, bølgeenergi i tilknytning til hawindmøllerne (søkablet er etableret), tilsætning af nye afgrødetyper til biogasanlæg for at forbedre gasproduktionen, transportsektoren generelt, omsætning af havets varmeindhold til fjernvarme via store varmepumper, hvordan kan VE-anlæg generelt billiggøres så de kan sælges uden tilskud? - Anvendelse af IT i det "Udstillingsvindue" der konstant arbejdes med i Energiø projektet. Anvendelse af elektronisk kommunikation og intemettet i det globale samarbejde i det hele taget i de ovenfor nævnte områder. ENERGIAKADEMIET For gæster og kursister er der behov for at skabe et overblik over, hvorledes processerne frem mod VE-forsyning kan igangsættes. Her kan Energiakademiet tilbyde en "værktøjskasse", hvori man kan hente erfaringer og modeller der er udviklet og anvendt i Samsø-projektet. Ved at besøge centret, kan man få de mest basale redskaber, til at kunne skabe et godt udgangspunkt for en bæredygtig VE udvikling. Ved hjælp af seminarer og udviklingskurser kan vi på kort eller længere tid gennemgå strategier for en plan, der kan beskrive potentialet for hver enkelt kategori, der er repræsenteret. Med kursisterne som aktive deltagere, rettes opmærksomheden mod de samfund, som deltagerne repræsenterer. Vi anvender de oplysninger kursisterne er blevet bedt om at medbringe hjemmefra. Med de mest nødvendige oplysninger fra de respektive lokalsamfund, vil det være muligt, på et seminar, at få udviklet en VE handlingsplan. Handlingsplanen er det første nødvendige skridt hen imod en 100% VE udvikling. På kurset gennemgås Samsøs udvikling som model for anvendelse af denne handlingsplan. Med inddragelse af eksperter vil vi være i stand til, at indarbejde lokale potentialer i den ramme, hvori en VE udvikling skabes. I ITnetværket er det derefter muligt, at arbejde videre med egne planer. Der oprettes en database med erfaringer og nyheder fra andre projekter. Spørgsmål kan rettes til netværket således processen ikke stopper på grund af manglende viden. Konsulenter fra centret kan rykke ud og være fødselshjælpere for de videre processer i lokalsamfundet herunder: oplysningsvirksomhed, udarbejdelse af kampagnematerialer, etablering af lokale arbejdsgrupper, uddannelsesforløb for håndværkere etc. Samsø - Energiplanen fra 1997 Lokalisering af Danmarks Vedvarende Energi 0 Mølle historie på Samsø. 3) 1. generation af en moderne 11 kw Risagermølle fra 1979, ved 1) Stubmølle ved Brundby. Opført Ørby på Endelave omkring år blev den taget ned og flyttet 4) 2. generation 150 kw tit Samsø BONUS-mølie fra 1988, p! ' på nord Samsø 2) Hollandsk mølle ved Kolby. Opført ved Hammel i ) 1 MW møtler ved Brundby, blev den taget ned og flyttet til etableret i ar 2000 Samsø

19 ET CENTER PA SAMSØ Baggrund og erfaringer Samsø blev i 1997 udpeget til Danmarks Vedvarende Energi 0. Samsø skal fremstå som et dansk og et europæisk eksempel på, hvordan udledningen af CO2 kan reduceres, gennem en massiv satsning på vedvarende energi. En Vedvarende Energiplan, udarbejdet i 1997, viste, at el- og varmeforbruget kan omlægges 100 % til vedvarende energi, over en 10-årig periode. Energiforbruget i transportsektoren kan kompenseres ved elproduktion fra en vindmøllepark placeret på havet ud for Samsø. ORGANISERING En massiv omlægning til vedvarende energi kan kun ske, hvis borgerne involveres i omlægningen. I lyset af den erkendelse, stiftede en gruppe øboer i 1997 "Samsø Energi- og Miljøkontor". Foreningens formål er, at vejlede borgerne om mulighederne for at vælge en optimal fremtidssikret og miljørigtig energiforsyning. I 1998 stiftede Energi- og Miljøkontoret, Kommunen, Landboforeningen og Erhvervsforum "Samsø Energiselskab Smba". Energiselskabet skal koordinere energiplanlægningen samt tage initiativer til fremstød for projekter. Såvel Energikontoret som Energiselskabet etablerede bemandede sekretariater i foråret 1998 og de to organisationer har siden samarbejdet om projektrealiseringer og fremvisning af de forskellige VE-anlæg der er etableret på Samsø , STATUS EFTER 4 AR I de første 4 projektår er der realiseret såvel energibesparelser som mange VE-anlæg. ELFORSYNINGEN I Danmark satses der meget på vindkraft i den vedvarende elforsyning. Det skyldes gode og konstante vindforhold, men også en mere end 600-årig tradition for anvendelse af vindkraft. I mange år var det i landbrugets tjeneste til kornmaling og i de seneste små 100 år også til elproduktion. Samsø har også deltaget i denne udvikling, hvilket ses af et par historiske møller samt elproducerende vindmøller i mere end 20 år. Inden 1997 blev 5 % af øens elforbrug leveret af 9 mindre vindmøller. Det var et niveau som myndighederne fandt passende set i lyset af, at Samsø har mange natur- og bevaringsværdige områder. Med beslutningen om at udarbejde en Vedvarende Energiforsynings plan for Samsø i 1997, besluttede kommunen samtidigt, at der skulle etableres mere vindkraft på øen - en beslutning som Århus Amt accepterede. Interessen for vindkraft blev hurtigt markeret, idet ca. 20 landmænd viste interesse og pegede på omkring 50 mulige placeringer i den sydlige del af Samsø - naturinteresserne er størst på nordøen. Også øens største møllelaug, der ejede 3 mindre møller med en samlet effekt på 360 kw, markerede interesse for at indgå i de udvidede planer for mere vindkraft på Samsø. Kommunen og amtet udarbejdede flere forslag for placering af møllegrupper. To placeringer måtte tages af bordet på grund af protester fra et menighedsråd og borgergrupper. Men i efteråret 1999 blev de endelige møllestørrelser og placeringer fastlagt - tre grupper med elve ens 1 MW møller placeret ved Tanderup (3 stk.), Permelille (3 stk.) og Brundby Mark (5 stk.). 9 landmænd og møllelauget med 2 møller underskrev kontrakt med BONUS ENERGY i slutningen af Møllerne blev rejst i marts og august måned 2000, og fra det tidspunkt er Samsøs elforbrug 100 % forsynet fra vedvarende energi. VARMEFORSYNINGEN I Nordeuropa er der en tusindårig tradition for afbrænding af biomasse til bygningsopvarmning. I det seneste århundrede har vi været i en fase hvor der lægges stor vægt på fossile brændsler til opvarmning. I dansk vedvarende energiplanlægning satses der nu igen på de CO2 neutrale biobrændsler. Det samme gælder på Samsø, hvor der samtidigt satses på solvarme og biogas samt varmepumper der drives af vindproduceret el. I 1997 var ca. 25 % af varmeforsyningen på Samsø baseret på vedvarende energi produceret af et halmfyret fjernvarmeværk i Tranebjerg, mange individuelle halmkedler og endnu flere brændeovne. Fjernvarmeværket er etableret af og drives af Energiselskabet NRGi. I 1999 begyndte etableringen af VE anlæg i varmesektoren for alvor. I første omgang med individuelle anlæg, men også med planlægning af fjernvarmeværker. Samtidig blev der gennemført mange varmebesparelser i øens boliger. I foråret 2002 blev det første nye fjernvarmeværk indviet af NRGi. Værket forsyner landsbyerne Nordby og Mårup på nordøen. I fjernvarmeværket anvendes solvarme og lokalt produceret træflis. Ca. 80 % af bygningerne i de to landsbyer er tilsluttet fjernvarmen. Allerede med udgangen af 2002 blev halmvarmeværket i landsbyen Onsbjerg indviet. 80 af landsbyens bygninger fjernvarmeforsynes fra dette værk, der er lokalt organiseret og drives af et lokalt firma. Med etablering af ca. 250 individuelle biomasse-, solvarme- og varmepumpeanlæg og de to nye fjernvarmeværker er øens varmeforsyningen med vedvarende energi med udgangen af 2002 øget til 57 %. Lige nu planlægger lokale parter et nyt fjernvarmeværk for landsbyerne Ballen og Brundby. Nordby/Mårup Varmeværk, opført af Nf 2,3 MW hawindmøller syd for Samsø, etableret af Samsø Havvind A/S i ) Tranebjerg Vai» i m- _ I m^^r^w fell'fll I 8) Kommunalt solvarmeanlæg ved Mårup Havn, etableret i ) Onsbjerg Varmeværk, opført af Brdr. Kremmer Jensen i 2002

20 TRANSPORTSEKTOREN Emissioner DET ØKOLOGISKE BYGGERI Energiplanen fra 1997 pegede på, at energiforbruget i transportsektoren på kort sigt kunne kompenseres af elproduktion fra en havvindmøllepark. Dette blev også taget op i realiseringen af energiplanen. I slutningen af 1998 blev planlægningen påbegyndt med vurdering af tre potentielle placeringsmuligheder. Dette blev fulgt op et år efter, med detailundersøgelser af en placering på Paludans Flak, 4 km syd for Samsø. I 2001 blev projektet sendt i EU-udbud, 4 konsortier blev udvalgt i en Turn-key konkurrence, der blev vundet af det Belgiske konsortie DREDING Inc. Konstruktion af fundamenter og vindmøller startede i foråret 2002, etableringen på havet i oktober og omkring årsskiftet stod 10 BONUS vindmøller på deres monopælfundament, hver mølle har en effekt på 2,3 MW. I løbet af 1. kvartal 2003 var de sidste søkabler monteret i møllerne, møllerne finjusteret og elproduktionen var blevet konstant og stabil. STATUS I TAL De første 4 års planlægning og realisering kan opsummeres således: Energien Brutto GWH/år GWH/år 199.Z 2003 El 28,20 26,2 Heraf VE 1,56 ; 5,5 % 26,2 ; 100 % Varme 67,25 58,0 Heraf VE 16,75; 25% 33,2; 57% Transport, forbrug 55,15 52,8 VE kompensation 77.8 :147 % Energiforbrug og andel af VE - produktion J 2003 Reduktion CO2 (1000 tons) 46,0-19,2 142% S02(tons) 85,3 23,9 72% NOx (tons) 338,1 200,8 41 % Emissioner og reduktioner, Økonomien Årlig energiimport mio. kr. Reduktion i energiimport, mio. kr. En reduktion i den årlige energiimport på ca. 24 mio. kr. styrker den lokale økonomi. Det betyder, at indkøb af kulproduceret el samt olieprodukter nu er erstattet af vindkraftproduceret el, biomasse og solvarme. Det øger omsætningen i de lokale virksomheder, giver ny arbejdspladser og forbedrer kommunens økonomiske grundlag. Investeringer Anlægsudgifter, fordelt på parter Investeringer, lokalt Investeringer, udefra Støtte, Energistyrelsen I alt investeringer Investeringer i VE-anlæg, mio. kr. 45 mio. kr. 23 mio. kr. 368 mio. kr. Energiakademiet er opført ud fra økologiske grundprincipper såsom: - Minimalt indgreb i den naturlige flora og fauna i den strandeng, hvor byggeriet finder sted. - Anvendelse af naturlige genanvendelige og regenererbare materialer, der samtidigt kræver minimal vedligeholdelse. - Sundt indeklima, der støttes af den naturlige ventilation ved arbejdspladserne og i de store rum. - Minimalt forbrug af drikkevand ved anvendelse af vandbesparende armaturer. Regnvand fra tagene anvendes til toiletskyl. Overskydende tagvand ledes til et vandmiljø og nedsives i øvrigt på grunden. - Lavt varmeforbrug gennem højisolering og anvendelse af solvarme. Rumvarmen leveres fra et halmfyret fjernvarmeværk. Fjernvarmeledningerne er højisolerede twinrør, med det hidtil laveste kendte varmetab i Danmark. - Lavt elforbrug ved anvendelse af elbesparende apparater af A-type og anvendelse af lavtforbrugende lysarmaturer, støttet af optimale dagslysforhold. Elforsyningen sker fra 200 m z tagintegrerede solcellepaneler samt fra øens vindmøller. - Affaldet sorteres i 8 fraktioner, hvoraf noget genanvendes. Det organiske vegetabilske affald komposteres på stedet. Af hensyn til demonstrationsværdien vil de økologiske elementer ved pjecer, skiltning og displays med ressourcestrømme, orientere de daglige brugere og gæster om de økologiske tiltag.

21 SITUATIONSPLAN 1:1000 Centeret bliver etableret på Samsøs østkyst, lige nord for havnebyen Ballen. Her på en lavtliggende græsmark - gammel havbund - vil centeret stå med sine to længer vinkelret på Kysten. Svævende over græsserne - holdt oppe af usynlige søjlefundamenter. Centeret og tilhørende forskerbebyggelse hæves fri af terræn for al efterlade mest muligt uspoleret grund og for at minimere fundering. Bygningsformen med længer der strækker sig østvest har sit afsæt i den danske, og ikke mindst den samske byggetradition, kendt helt tilbage fra vikingetiden, hvorfra der findes mange historiske spor på Huset udføres med en markant gavlprofil der udgør et stærkt varetegn for centeret og samtidig fortæller om husets opbygning. Et vartegn der også kan anvendes i markedsføringen af Samsøs VEØ projekt internationalt. Alle handlinger finder sted under de høje og lette tage der svæver over gulvel. I den lange længe er placeret reception, udstilling og kontorer, mens der i den anden er placeret showroom, workshop, køkken og kantine. Gennem en stor port i gavlen vil der være mulighed for at åbne bygningen og fragte større genstande ind. Under tagene er placeret tunge teglkerner med permanente funktioner, som toilet, depoter, server, køkken osv. Via en trappe fra kontoret vil der være adgang til en etage oven på teglkerneme i den lange længe. Her bliver indrettet bibliotek, mødefaciliteter og mulighed for fordybelse.

22 Billedet illustrerer ideen om den svævende bebyggelse der berør grunden så nænsomt som muligt. Perspektiv fra hovedindgang til Energtakaderr <B Udstilling Reception 1 ^H 4 W t j j J. \ ~fr GRUNDPLAN 1:200 Huset opføres i naturlige materialer som træ, brændt og ubrændt tegl, papirisolering, glas og stål. Husets bærende bundramme udføres med præfabrikerede betondragere, der hviler af på to rækker søjlefundamenter og bærer det lette højisolerede dæk. På de udragende bjælkeender afsættes limtræsrammer. Huset lukkes og stabiliseres med lette tag- og facadekonstruktioner, samt store glaspartier der gør centeret åbent og transparent. De tunge kerner, der møblerer husets store rum, udføres i brændt og ubrændt tegl med dæk af ekslerbeton. Husets primære konstruktioner og vinduer er udført højisolerede, således at energiforbruget til opvarmning minimeres. Facadefelter beklædes med dansk gran. Tag dækkes med korrosionsbeskyttede stålplader med gode muligheder for integrering af solenergiinstallationer. Huset bygges uden dampspærre og males med diffusionsåbne malinger, således at materialernes naturlige fysiske egenskaber indenfor fugt- og varmeakkumulering kan udnyttes fuldt ud til regulering af indeklimaet. Alle installationer udføres af bly- og halogenfri materialer

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk

Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk Afrapportering for aktiviteter 1/7 1998-31/12 1998 Kontorets drift: Energi vej lederen er ansat i

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Green Globe International I/S

Green Globe International I/S 4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 16

Kommuneplantillæg nr. 16 Samsø kommune Kommuneplantillæg nr. 16 samt Lokalplan nr. 54 ENERGIAKADEMI I BALLEN KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 15 Kommuneplantillæg nr. 16 til kommuneplan for Samsø kommune 1996-2007 REDEGØRELSE Udnævnelsen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø

Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø DE EUROPÆRISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø m SAMSØ ENERGISELSKAB Samsø, Vedvarende Energi 0 December 2003 Forundersøgelse

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

"v3 m ::_j;-~tl:^'-!r.:' :>' - wi/a - iki

v3 m ::_j;-~tl:^'-!r.:' :>' - wi/a - iki 5-JAN-99 ONS lå: 14 VIBORG. ENERGI. OG. MILJØ FAX NR. 87252165 0* ""V. Samvirkende ISnorgl- og Miljøkontoror (

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby.

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby. Til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1401 København K Att.: Jan Biinger 26. juni Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere