Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005"

Transkript

1 Finansieringsplan for Samsø Energiakademi november 2005 Entreprenører: E 1, Kremmer Jensen E 2, Ame Bager/Carl Rasmussen E 3, Brdr. Stjerne E 4, Poul Søndergaard E 5, Trustrup Malerfirma Bygherre leverancer & omkostninger: Rheinzink tag, med 50 m solceller Betondragere Udtørring Indretning & udstyr, kontorafsnit vurderet Køb af grund Landinspektør, honorarer, skøde, stempel, gebyrer o.a. Geoteknisk undersøgelse Tilslutning el, vand, varme, bredbånd m.m. Arkitekt & ingeniør Byggeledelse Revisor, advokat vurderet Reproduktion vurderet Forsikringer, brand & entreprise, der hjemtages tilbud på All-risk Byggetilladelse Byggelånsrenter vurderet Byggeevaluering, 4 stk., krav fra REALDANIA Koordinering byggeri & udstilling, Energikontor & AJN Uforudsigeligt vurderet Udstilling & kantine: Inventar, udstillingsområde & Show-room/auditorium Inventar, kantine AV-udstyr & mørklægning Udstilling, IT-hardware og -opkobling, IT-software Hjemmeside Udendørs udstyr, meteorologistation m.v. Konsulenter & revision I alt, ekskl. moms kr kr kr kr kr kr kr. Økonomiske tilsagn d.d. Tilsagn om støtte kommer fra: Egenfinansiering, Samsø Kommune kr. 19 a EU Regionalfond, Mål Realdania Direktoratet for FødevareErhverv. Artikel Samlet tilsagn om støtte kr. Manglende finansiering kr. Lån der søges i Århus Amts Udviklingsfond

2 Energy Academy on Samsoe

3

4 ! ' ' C UDSTILLING RECEPTION ;,,, S vtc < i GARDE- j ROBE 1 ^ NDICAP, WC SERVER n 'i JT ii I** KONTOR ^ ^, u ' i. j, c KANTINE o g a q S u o g g a ø (.3 g a a a SHOWROOM WORKSHOP Ground floor -.<?>," ' c ->y;' i i 'MOPS'.mm., in.!,. n,i^i,!, i i.. i I! 'www 1 g a a O First floor Area review

5 Elevation South Venetian blinds down i i Elevation South Venetian blinds up j i_ i i I I I I I TT i i irn^_ T! l tf 0 Section A - A

6 Elevation West Elevation East Section B - B Elevation North Venetian blinds down Elevation North Venetian blinds up

7 Annex 1 Ecological buildings The buildings represent the classic Danish building style and will be constructed based on ecological principles such as: - They are placed on pillar foundation (floating) for minimising the natural damage on the site. - The main building elements are, concrete (bearing structures), wood, glass, bricks (some unburned), steel (roof) - light constructions outside and more heavy constructions inside. The elements are easy to keep up, can be reused or recycled. - The ventilation is natural, except for toilets, copy rooms and kitchen. - On the roof is bonded 200 m 2 PV-cells and 9 m 2 solar panels. The rest of the electricity comes from wind and the heat from a renewable energy district heating system, based on straw. - Rainwater from the roof will be collected and used for toilet flush. - Waste will be separated in 8 fractions, some of it composted on the site. - Concerning the demo-value there will be pamphlets, posters and displays for the resource (consumption/production etc.) A detailed prospect in English can be presented in September. Calculated total amount for establishing the Centre Total area, 626m 2 ecological designed Price for the site, 17,000 m 2 Contract amount Building site expenses Furniture Unforeseen Fees architects, engineers etc. Connection, electricity, water, distr. heat, sewage Organising, fund-raising etc. In Total 1 dwelling section for scientists/researchers, 182 m 2 C.DKR 650 9, , infil 1.7mill 0.36 mill AJN,

8 VEØ CENTER - SAMSØ

9 1 KYSTLINIE

10 D - 1- c ;"- UDSTILLING RECEPTION GARDE- : ROBE IluNCHCAP LJ DEPOT ajt»- Il II 1 r r IMÅT UJ. ^ c D = ~ E.' i- KANTW"' Møoe pxtr li,...».»-.c g n h (-3 g ti (5 O u n p (3 13 P p P (3 13 P SHOWROOM WORKSHOP _. C L- PLAN-STUE 1:200 T' n < i "I! i MØOH i*t L LÆSE I! Æ J«f»L -I - - I I VIUI; p g u g g u a a a u o a a a a a PLAN-1SAL 1 :200 AREAL OVERSIGT

11 OPSTALTVEST 1 :200 OPSTALT ØST 1 :200! i i SNITB-B 1 :200 m OPSLALTNORD PERSIENNER NEDE 1 :200 OPSTALT NORD PERSIENNER OPPE 1 :200

12 Pressemeddelelse, d. 11. juli, 2003 ET Ø-CENTER PÅ SAMSØ, Danmarks Vedvarende Energi 0 Samsø blev i 1997 udpeget til Danmarks Vedvarende Energi 0. Samsø skal fremstå som et dansk og et europæisk eksempel på, hvordan udledningen af CO2 kan reduceres, gennem en massiv satsning på vedvarende energi. En Vedvarende Energiplan, udarbejdet i 1997, viste, at elog varmeforbruget kan omlægges 100 % til vedvarende energi, over en 10-årig periode. Energiforbruget i transportsektoren kan kompenseres ved elproduktion fra en vindmøllepark placeret på havet ud for Samsø , STAUS EFTER 4 ÅR I de første 4 projektår er der realiseret såvel energibesparelser som mange VE-anlæg. Elforsyningen Med beslutningen om at udarbejde en Vedvarende Energiforsynings plan for Samsø i 1997, besluttede kommunen samtidigt, at der skulle etableres mere vindkraft på øen - en beslutning som Århus Amt accepterede. Kommunen og amtet udarbejdede flere forslag for placering af møllegrupper og i efteråret 1999 blev de endelige møllestørrelser og placeringer fastlagt - tre grupper med elve ens 1 MW møller placeret ved Tanderup, Permelille og Brundby Mark. 9 landmænd og møllelauget med 2 møller underskrev kontrakt med BONUS ENERGY i slutningen af Møllerne blev rejst i marts og august måned 2000, og fra det tidspunkt er Samsøs elforbrug 100 % forsynet fra vedvarende energi. Varmeforsyningen I 1997 var ca. 25 % af varmeforsyningen på Samsø baseret på vedvarende energi produceret af et halmfyret fjernvarmeværk i Tranebjerg, mange individuelle halmkedler og endnu flere brændeovne. Fjernvarmeværket er etableret af og drives af Energiselskabet NRGi. I 1999 begyndte etableringen af VE anlæg i varmesektoren for alvor. I første omgang med individuelle anlæg, men også med planlægning af fjernvarmeværker. Samtidig blev der gennemført mange varmebesparelser i øens boliger. I foråret 2002 blev det første nye fjernvarmeværk indviet af NRGi. Værket forsyner landsbyerne Nordby og Mårup på nordøen. I fjernvarmeværket anvendes solvarme og lokalt produceret træflis. Allerede med udgangen af 2002 blev halmvarmeværket i landsbyen Onsbjerg indviet. 80 af landsbyens bygninger fjernvarmeforsynes fra dette værk, der er lokalt organiseret og drives af et lokalt firma.

13 Med etablering af ca. 250 individuelle biomasse-, solvarme- og varmepumpeanlæg og de to nye fjernvarmeværker er øens varmeforsyningen med vedvarende energi med udgangen af 2002 øget til ca. 57 %. Lige nu planlægger lokale parter et nyt fjernvarmeværk for landsbyerne Ballen Og Brundby. Transportsektoren Energiplanen fra 1997 pegede på, at energiforbruget i transportsektoren på kort sigt kunne kompenseres af elproduktion fra en havvindmøllepark. Dette blev også taget op i realiseringen af energiplanen. I slutningen af 1998 blev planlægningen påbegyndt. Dette blev fulgt op et år efter, med detailundersøgelser af en placering på Paludans Flak, 4 km syd for Samsø. I 2001 blev projektet sendt i EU-udbud, der blev vundet af det Belgisk konsortie DREDING Inc. Konstruktion af fundamenter og vindmøller startede i foråret 2002, etableringen på havet i oktober og omkring årsskiftet stod 10 BONUS vindmøller på deres fundament, hver mølle har en effekt på 2,3 MW. STATUS I TAL De første 4 års planlægning og realisering kan opsummeres således: Energien Brutto El Heraf VE GWH/år ,20 1,56; 5,5% GWH/år ,2 26,2 100 % Varme Heraf VE 67,25 16,75 ; 25 % 58,0 33,2 57 % Transport, forbrug VE kompensation 55,15 52, % Energiforbrug og andel af VE-produktion Emissioner C0 2 ( 1000 tons) S0 2 (tons) NO. (tons) ,0 85, Emissioner og reduktioner, Økonomien 2003 Reduktion - 19,2 142 % 23,9 72 % % Årlig energiimport 55 mio. kr. 31 mio. kr. Reduktion i energiimport,

14 En reduktion i den årlige energiimport på ca. 24 mio. kr. styrker den lokale økonomi. Det betyder, at indkøb af kulproduceret el samt olieprodukter nu er erstattet af vindkraftproduceret el, biomasse og solvarme. Det øger omsætningen i de lokale virksomheder, giver ny arbejdspladser og forbedrer kommunens økonomiske grundlag. Investeringer Anlægsudgifter, fordelt på parter Investeringer, lokalt Investeringer, udefra Støtte. Energistyrelsen I alt investeringer Investeringer i VE-anlæg, mio. kr. 45 mio. kr. 23 mio. kr. 368 mio. kr. ET VE-Ø CENTER FOR UDVEKSLING AF ERFARINGER OG FOR FORSKERE Med baggrund i de mange positive resultater samt det forhold, at mange udlændinge, studerende, forskere og planlæggere er begyndt at arbejde med Samsø som cases er det besluttet, at etablere et Center for forskning og udvikling af vedvarende energi og ø-problematik. Centret skal danne ramme om VE- og Ø-forskning, et Energiakademi og øens energiorganisationer. Forskningen Forskningsfelterne er mange, og vil blive kvalificeret af de respektive forskere, med inspiration fra Centret. Her skal skitseres hidtidige felter og de muligheder, som vi ser: * Vekselvirkningen mellem en national indsats for vedvarende energi og befolkningens traditioner for lokal organisering i energiprojekter. * Øboernes reaktion på gennemførelse af en overordnet energiplan, såvel dem der arbejder med, de neutrale som de skeptiske. * Hvordan påvirkes den økologiske balance. * De lokale mediers holdning til- og påvirkning af projektet. * Hvordan påvirkes den lokale økonomi af de store besparelser i energiimporten. * Påvirkningerne fra en øget strøm af faglige turister. * Globale energi- og miljøforhold, hvor virkningerne af energibesparelser og vedvarende energi kontra et uændret energiforbrug, med fortsat anvendelse af fossile og nukleare energikilder. * Konflikterne mellem naturlige energianlæg der modvirker drivhuseffekten, og ønskerne om en uspoleret natur. * Med Samsøs mange forskellige typer VE-anlæg, er der et udviklingspotentiale for samkøring og erfaringsopsamlinger, der på sigt kan billiggøre anlæggene. *

15 * Nye anvendelsesmuligheder for IT, der kan gøre Samsø til et af flere globale knudepunkter for udvikling af vedvarende energi og generelle ø-problematikker. Energiakademiet Siden starten af akademiet 2001, har der været afholdt adskillige seminarer og kurser, især for udlændinge. Med baggrund i erfaringerne fra Samsø, fokuseres der på deltagernes egne muligheder for etablering af VE-anlæg men især mulige planlægnings- og organiseringsmodeller. Med etablering på Samsø af det "Danske Internationale Energi 0 Sekretariat" i 2002, er arbejdet med Energiakademiet blevet styrket. Sekretariatet samarbejder med flere EU-organisationer, og har også indledt et samarbejde med FN om en global VE-udvikling på en række øer. Det økologiske byggeri VEØ Centret er opført ud fra økologiske grundprincipper såsom: - minimalt indgreb i den naturlige flora og fauna i den strandeng, hvor byggeriet finder sted, * anvendelse af naturlige genanvendelige og regenererbare materialer, der samtidigt kræver minimal vedligeholdelse, * sundt indeklima, der støttes af den naturlige ventilation ved arbejdspladserne og i de store rum, * minimalt forbrug af drikkevand ved anvendelse af vandhesparende armaturer. Regnvandet anvendes toiletskyl. Overskydende tagvand ledes til et vandmiljø og nedsives i øvrigt på grunden, * lavt varmeforbrug gennem høj isolering og anvendelse af solvarme. Rum varmen leveres fra et halmfyret fjernvarmeværk. Fjernvarme-ledningerne er højisolerede twinrør, med det hidtil laveste kendte varmetab i Danmark. * lavt elforbrug ved anvendelse af elbesparende apparater af A-type og anvendelse af lavtforbrugende lysarmaturer, støttet af optimale dagslysforhold. Elforsyningen sker fra 200 m 2 tagintegrerede solcellepaneler samt fra øens vindmøller, * affaldet sorteres i 8 fraktioner, hvoraf noget genanvendes. Det organiske vegetabilske affald komposteres på stedet. Af hensyn til demonstrationsværdien vil de økologiske elementer ved pjecer, skiltning og displays med ressourcestrømme, orientere de daglige brugere og gæster om de økologiske tiltag. AJN, Samsø Energiselskab

16 OPSTALT SYD PERSIENNER NEDE 1 :200 OPSTALT SYD PERSIENNER OPPE 1 :2O0 I I I I I I I! I I FT i i i i i i I I. m SNITA-A 1 :200

17 ENERGIAKADEMIET PÅ SAMSØ ' * ' " vi'.-m i ''\^!^miø/iimk- : ' 7 fjf'^s^^sm^im:--m.«&k

18 ET CENTER FOR UDVEKSLING AF ERFARINGER OG FOR FORSKERE Med baggrund i de mange positive resultater samt det forhold, at mange udlændinge, studerende, lærerkræfter og i et vist omfang forskere er begyndt at arbejde med Samsø som VE-case er det besluttet, at etablere et VE Center på Samsø. Centret skal danne ramme om Energiakademiet, VE-forskning og øens energiorganisationer. FORSKNINGEN Forskningsfelterne kan være mange - og vil blive kvalificeret af de respektive forskere. Her skal skitseres nogle muligheder: - For udenlandske forskere er danske planlægningsmetoder og brugerorganisering, med rødder i andelsbevægelsen, interessante fænomener. Ligeledes har skiftende grønne flertal i Folketinget gennem overordnede beslutninger i en 25-årig periode op til 2001, fulgt op af skiftende selektive tilskudsordninger, formået at stimulere omlægninger af væsentlige ener-giområder i Danmark. Lignende tendenser ser man nu i EU og en del af de tilknyttede medlemslande. De mulige fremtidige ændringer i dansk energipolitik formodes at ville indvirke på Samsø. Forskellige politikker kan således holdes op mod hinanden og erfaringerne herfra kan anvendes i andre lande/ regioner. - Vi har også oplevet en stor interesse for sociologiske forhold: hvad er forskellige befolkningsgruppers holdninger til og adfærd overfor VE-øen, hvordan giver det sig udtryk? Forskelle blandt dem der indgår i projekterne og dem der holder sig udenfor? Kan der opspores økologer, der finder dele af VEØ-projekterne angribelige? - Energiø projektet anvender en del halm og flis fra landbruget. Endvidere planlægges der inddraget raps til transportsektoren, gylle til biogas, energiafgrøder til biogas og til varmeværker o.s.v. Påvirker det "økostrukturen"? - På Samsø har vi massiv lokal pressedækning via to radiostationer, et lokal TV, to regionale aviser med lokalredaktioner og en "avis" der udkommer 5 af ugens dage. Alt i alt er der altså noget at "grave i" fra de første spæde tanker i foråret 1997 frem til nu! - Samsø kan være et interessant fænomen for en økonom. Bestræbelserne går bl.a. på, at ændre pengestrømmen fra import af olie, kulproduceret el, benzin og diesel, til en intern pengecirkulation således, at energiindkøbene foretages på øen blev der anvendt årligt ca. 55 mio. kr. til energiindkøb, i dag anvendes der ca. 31 mio. kr. til energiimport. Hvordan vil en ændring fra "import" til "selvforsyning og eksport af el" påvirke den lokale økonomi? Hvor mange ekstra arbejdspladser giver omlægningen lokalt, regionalt, nationalt og internationalt? - Der er konstateret en øget strøm af faglige turister til øen - ca overnattende pr. år. Hvad betyder det for øens økonomi, og m.h.t. arbejdspladser? Kan vi ved en målrettet forskning på dette område øge antallet af turister. Er der beslægtede områder (natur og miljø f.eks.) der kan forstærke denne sektor? - Med Samsøs deltagelse i EU-projekter og globale projekter (Østeuropa og fjernøsten) samt etablering af et internationalt Ø-sekretariat, er der basis for forskning af internationale forhold m.h.t. de globale energi- og miljøforhold, hvor den brede pensel hedder: energibesparelser og omlægning til vedvarende energi, kontra øget energiforbrug (USA) og øget anvendelse af fossile brændsler og A-kraft. - Naturbeskyttelse vender lidt begge veje. Naturorganisationerne fokuserer meget på, hvorledes VE-anlæg fremstår i naturen - VE-anlæg har generelt et større volumen end fossile energianlæg! Til gengæld er VE anlæg "rene eller CO2 neutrale" med hensyn til udledninger til bl.a. lufthavet. Ved forbrænding i VE-anlæg kan der dog udledes partikler og andet. Hvordan er balancen i f. t. naturen? - VE-teknologien. Der er på Samsø etableret mange traditionelle VE-anlæg, om end flere af dem har en karakter af udvikling og demonstration. Videreudvikling og forskning kan dog være aktuelt på en række områder: Brint og rapsolie til transportformål, bølgeenergi i tilknytning til hawindmøllerne (søkablet er etableret), tilsætning af nye afgrødetyper til biogasanlæg for at forbedre gasproduktionen, transportsektoren generelt, omsætning af havets varmeindhold til fjernvarme via store varmepumper, hvordan kan VE-anlæg generelt billiggøres så de kan sælges uden tilskud? - Anvendelse af IT i det "Udstillingsvindue" der konstant arbejdes med i Energiø projektet. Anvendelse af elektronisk kommunikation og intemettet i det globale samarbejde i det hele taget i de ovenfor nævnte områder. ENERGIAKADEMIET For gæster og kursister er der behov for at skabe et overblik over, hvorledes processerne frem mod VE-forsyning kan igangsættes. Her kan Energiakademiet tilbyde en "værktøjskasse", hvori man kan hente erfaringer og modeller der er udviklet og anvendt i Samsø-projektet. Ved at besøge centret, kan man få de mest basale redskaber, til at kunne skabe et godt udgangspunkt for en bæredygtig VE udvikling. Ved hjælp af seminarer og udviklingskurser kan vi på kort eller længere tid gennemgå strategier for en plan, der kan beskrive potentialet for hver enkelt kategori, der er repræsenteret. Med kursisterne som aktive deltagere, rettes opmærksomheden mod de samfund, som deltagerne repræsenterer. Vi anvender de oplysninger kursisterne er blevet bedt om at medbringe hjemmefra. Med de mest nødvendige oplysninger fra de respektive lokalsamfund, vil det være muligt, på et seminar, at få udviklet en VE handlingsplan. Handlingsplanen er det første nødvendige skridt hen imod en 100% VE udvikling. På kurset gennemgås Samsøs udvikling som model for anvendelse af denne handlingsplan. Med inddragelse af eksperter vil vi være i stand til, at indarbejde lokale potentialer i den ramme, hvori en VE udvikling skabes. I ITnetværket er det derefter muligt, at arbejde videre med egne planer. Der oprettes en database med erfaringer og nyheder fra andre projekter. Spørgsmål kan rettes til netværket således processen ikke stopper på grund af manglende viden. Konsulenter fra centret kan rykke ud og være fødselshjælpere for de videre processer i lokalsamfundet herunder: oplysningsvirksomhed, udarbejdelse af kampagnematerialer, etablering af lokale arbejdsgrupper, uddannelsesforløb for håndværkere etc. Samsø - Energiplanen fra 1997 Lokalisering af Danmarks Vedvarende Energi 0 Mølle historie på Samsø. 3) 1. generation af en moderne 11 kw Risagermølle fra 1979, ved 1) Stubmølle ved Brundby. Opført Ørby på Endelave omkring år blev den taget ned og flyttet 4) 2. generation 150 kw tit Samsø BONUS-mølie fra 1988, p! ' på nord Samsø 2) Hollandsk mølle ved Kolby. Opført ved Hammel i ) 1 MW møtler ved Brundby, blev den taget ned og flyttet til etableret i ar 2000 Samsø

19 ET CENTER PA SAMSØ Baggrund og erfaringer Samsø blev i 1997 udpeget til Danmarks Vedvarende Energi 0. Samsø skal fremstå som et dansk og et europæisk eksempel på, hvordan udledningen af CO2 kan reduceres, gennem en massiv satsning på vedvarende energi. En Vedvarende Energiplan, udarbejdet i 1997, viste, at el- og varmeforbruget kan omlægges 100 % til vedvarende energi, over en 10-årig periode. Energiforbruget i transportsektoren kan kompenseres ved elproduktion fra en vindmøllepark placeret på havet ud for Samsø. ORGANISERING En massiv omlægning til vedvarende energi kan kun ske, hvis borgerne involveres i omlægningen. I lyset af den erkendelse, stiftede en gruppe øboer i 1997 "Samsø Energi- og Miljøkontor". Foreningens formål er, at vejlede borgerne om mulighederne for at vælge en optimal fremtidssikret og miljørigtig energiforsyning. I 1998 stiftede Energi- og Miljøkontoret, Kommunen, Landboforeningen og Erhvervsforum "Samsø Energiselskab Smba". Energiselskabet skal koordinere energiplanlægningen samt tage initiativer til fremstød for projekter. Såvel Energikontoret som Energiselskabet etablerede bemandede sekretariater i foråret 1998 og de to organisationer har siden samarbejdet om projektrealiseringer og fremvisning af de forskellige VE-anlæg der er etableret på Samsø , STATUS EFTER 4 AR I de første 4 projektår er der realiseret såvel energibesparelser som mange VE-anlæg. ELFORSYNINGEN I Danmark satses der meget på vindkraft i den vedvarende elforsyning. Det skyldes gode og konstante vindforhold, men også en mere end 600-årig tradition for anvendelse af vindkraft. I mange år var det i landbrugets tjeneste til kornmaling og i de seneste små 100 år også til elproduktion. Samsø har også deltaget i denne udvikling, hvilket ses af et par historiske møller samt elproducerende vindmøller i mere end 20 år. Inden 1997 blev 5 % af øens elforbrug leveret af 9 mindre vindmøller. Det var et niveau som myndighederne fandt passende set i lyset af, at Samsø har mange natur- og bevaringsværdige områder. Med beslutningen om at udarbejde en Vedvarende Energiforsynings plan for Samsø i 1997, besluttede kommunen samtidigt, at der skulle etableres mere vindkraft på øen - en beslutning som Århus Amt accepterede. Interessen for vindkraft blev hurtigt markeret, idet ca. 20 landmænd viste interesse og pegede på omkring 50 mulige placeringer i den sydlige del af Samsø - naturinteresserne er størst på nordøen. Også øens største møllelaug, der ejede 3 mindre møller med en samlet effekt på 360 kw, markerede interesse for at indgå i de udvidede planer for mere vindkraft på Samsø. Kommunen og amtet udarbejdede flere forslag for placering af møllegrupper. To placeringer måtte tages af bordet på grund af protester fra et menighedsråd og borgergrupper. Men i efteråret 1999 blev de endelige møllestørrelser og placeringer fastlagt - tre grupper med elve ens 1 MW møller placeret ved Tanderup (3 stk.), Permelille (3 stk.) og Brundby Mark (5 stk.). 9 landmænd og møllelauget med 2 møller underskrev kontrakt med BONUS ENERGY i slutningen af Møllerne blev rejst i marts og august måned 2000, og fra det tidspunkt er Samsøs elforbrug 100 % forsynet fra vedvarende energi. VARMEFORSYNINGEN I Nordeuropa er der en tusindårig tradition for afbrænding af biomasse til bygningsopvarmning. I det seneste århundrede har vi været i en fase hvor der lægges stor vægt på fossile brændsler til opvarmning. I dansk vedvarende energiplanlægning satses der nu igen på de CO2 neutrale biobrændsler. Det samme gælder på Samsø, hvor der samtidigt satses på solvarme og biogas samt varmepumper der drives af vindproduceret el. I 1997 var ca. 25 % af varmeforsyningen på Samsø baseret på vedvarende energi produceret af et halmfyret fjernvarmeværk i Tranebjerg, mange individuelle halmkedler og endnu flere brændeovne. Fjernvarmeværket er etableret af og drives af Energiselskabet NRGi. I 1999 begyndte etableringen af VE anlæg i varmesektoren for alvor. I første omgang med individuelle anlæg, men også med planlægning af fjernvarmeværker. Samtidig blev der gennemført mange varmebesparelser i øens boliger. I foråret 2002 blev det første nye fjernvarmeværk indviet af NRGi. Værket forsyner landsbyerne Nordby og Mårup på nordøen. I fjernvarmeværket anvendes solvarme og lokalt produceret træflis. Ca. 80 % af bygningerne i de to landsbyer er tilsluttet fjernvarmen. Allerede med udgangen af 2002 blev halmvarmeværket i landsbyen Onsbjerg indviet. 80 af landsbyens bygninger fjernvarmeforsynes fra dette værk, der er lokalt organiseret og drives af et lokalt firma. Med etablering af ca. 250 individuelle biomasse-, solvarme- og varmepumpeanlæg og de to nye fjernvarmeværker er øens varmeforsyningen med vedvarende energi med udgangen af 2002 øget til 57 %. Lige nu planlægger lokale parter et nyt fjernvarmeværk for landsbyerne Ballen og Brundby. Nordby/Mårup Varmeværk, opført af Nf 2,3 MW hawindmøller syd for Samsø, etableret af Samsø Havvind A/S i ) Tranebjerg Vai» i m- _ I m^^r^w fell'fll I 8) Kommunalt solvarmeanlæg ved Mårup Havn, etableret i ) Onsbjerg Varmeværk, opført af Brdr. Kremmer Jensen i 2002

20 TRANSPORTSEKTOREN Emissioner DET ØKOLOGISKE BYGGERI Energiplanen fra 1997 pegede på, at energiforbruget i transportsektoren på kort sigt kunne kompenseres af elproduktion fra en havvindmøllepark. Dette blev også taget op i realiseringen af energiplanen. I slutningen af 1998 blev planlægningen påbegyndt med vurdering af tre potentielle placeringsmuligheder. Dette blev fulgt op et år efter, med detailundersøgelser af en placering på Paludans Flak, 4 km syd for Samsø. I 2001 blev projektet sendt i EU-udbud, 4 konsortier blev udvalgt i en Turn-key konkurrence, der blev vundet af det Belgiske konsortie DREDING Inc. Konstruktion af fundamenter og vindmøller startede i foråret 2002, etableringen på havet i oktober og omkring årsskiftet stod 10 BONUS vindmøller på deres monopælfundament, hver mølle har en effekt på 2,3 MW. I løbet af 1. kvartal 2003 var de sidste søkabler monteret i møllerne, møllerne finjusteret og elproduktionen var blevet konstant og stabil. STATUS I TAL De første 4 års planlægning og realisering kan opsummeres således: Energien Brutto GWH/år GWH/år 199.Z 2003 El 28,20 26,2 Heraf VE 1,56 ; 5,5 % 26,2 ; 100 % Varme 67,25 58,0 Heraf VE 16,75; 25% 33,2; 57% Transport, forbrug 55,15 52,8 VE kompensation 77.8 :147 % Energiforbrug og andel af VE - produktion J 2003 Reduktion CO2 (1000 tons) 46,0-19,2 142% S02(tons) 85,3 23,9 72% NOx (tons) 338,1 200,8 41 % Emissioner og reduktioner, Økonomien Årlig energiimport mio. kr. Reduktion i energiimport, mio. kr. En reduktion i den årlige energiimport på ca. 24 mio. kr. styrker den lokale økonomi. Det betyder, at indkøb af kulproduceret el samt olieprodukter nu er erstattet af vindkraftproduceret el, biomasse og solvarme. Det øger omsætningen i de lokale virksomheder, giver ny arbejdspladser og forbedrer kommunens økonomiske grundlag. Investeringer Anlægsudgifter, fordelt på parter Investeringer, lokalt Investeringer, udefra Støtte, Energistyrelsen I alt investeringer Investeringer i VE-anlæg, mio. kr. 45 mio. kr. 23 mio. kr. 368 mio. kr. Energiakademiet er opført ud fra økologiske grundprincipper såsom: - Minimalt indgreb i den naturlige flora og fauna i den strandeng, hvor byggeriet finder sted. - Anvendelse af naturlige genanvendelige og regenererbare materialer, der samtidigt kræver minimal vedligeholdelse. - Sundt indeklima, der støttes af den naturlige ventilation ved arbejdspladserne og i de store rum. - Minimalt forbrug af drikkevand ved anvendelse af vandbesparende armaturer. Regnvand fra tagene anvendes til toiletskyl. Overskydende tagvand ledes til et vandmiljø og nedsives i øvrigt på grunden. - Lavt varmeforbrug gennem højisolering og anvendelse af solvarme. Rumvarmen leveres fra et halmfyret fjernvarmeværk. Fjernvarmeledningerne er højisolerede twinrør, med det hidtil laveste kendte varmetab i Danmark. - Lavt elforbrug ved anvendelse af elbesparende apparater af A-type og anvendelse af lavtforbrugende lysarmaturer, støttet af optimale dagslysforhold. Elforsyningen sker fra 200 m z tagintegrerede solcellepaneler samt fra øens vindmøller. - Affaldet sorteres i 8 fraktioner, hvoraf noget genanvendes. Det organiske vegetabilske affald komposteres på stedet. Af hensyn til demonstrationsværdien vil de økologiske elementer ved pjecer, skiltning og displays med ressourcestrømme, orientere de daglige brugere og gæster om de økologiske tiltag.

21 SITUATIONSPLAN 1:1000 Centeret bliver etableret på Samsøs østkyst, lige nord for havnebyen Ballen. Her på en lavtliggende græsmark - gammel havbund - vil centeret stå med sine to længer vinkelret på Kysten. Svævende over græsserne - holdt oppe af usynlige søjlefundamenter. Centeret og tilhørende forskerbebyggelse hæves fri af terræn for al efterlade mest muligt uspoleret grund og for at minimere fundering. Bygningsformen med længer der strækker sig østvest har sit afsæt i den danske, og ikke mindst den samske byggetradition, kendt helt tilbage fra vikingetiden, hvorfra der findes mange historiske spor på Huset udføres med en markant gavlprofil der udgør et stærkt varetegn for centeret og samtidig fortæller om husets opbygning. Et vartegn der også kan anvendes i markedsføringen af Samsøs VEØ projekt internationalt. Alle handlinger finder sted under de høje og lette tage der svæver over gulvel. I den lange længe er placeret reception, udstilling og kontorer, mens der i den anden er placeret showroom, workshop, køkken og kantine. Gennem en stor port i gavlen vil der være mulighed for at åbne bygningen og fragte større genstande ind. Under tagene er placeret tunge teglkerner med permanente funktioner, som toilet, depoter, server, køkken osv. Via en trappe fra kontoret vil der være adgang til en etage oven på teglkerneme i den lange længe. Her bliver indrettet bibliotek, mødefaciliteter og mulighed for fordybelse.

22 Billedet illustrerer ideen om den svævende bebyggelse der berør grunden så nænsomt som muligt. Perspektiv fra hovedindgang til Energtakaderr <B Udstilling Reception 1 ^H 4 W t j j J. \ ~fr GRUNDPLAN 1:200 Huset opføres i naturlige materialer som træ, brændt og ubrændt tegl, papirisolering, glas og stål. Husets bærende bundramme udføres med præfabrikerede betondragere, der hviler af på to rækker søjlefundamenter og bærer det lette højisolerede dæk. På de udragende bjælkeender afsættes limtræsrammer. Huset lukkes og stabiliseres med lette tag- og facadekonstruktioner, samt store glaspartier der gør centeret åbent og transparent. De tunge kerner, der møblerer husets store rum, udføres i brændt og ubrændt tegl med dæk af ekslerbeton. Husets primære konstruktioner og vinduer er udført højisolerede, således at energiforbruget til opvarmning minimeres. Facadefelter beklædes med dansk gran. Tag dækkes med korrosionsbeskyttede stålplader med gode muligheder for integrering af solenergiinstallationer. Huset bygges uden dampspærre og males med diffusionsåbne malinger, således at materialernes naturlige fysiske egenskaber indenfor fugt- og varmeakkumulering kan udnyttes fuldt ud til regulering af indeklimaet. Alle installationer udføres af bly- og halogenfri materialer

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby.

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby. Til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1401 København K Att.: Jan Biinger 26. juni Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille

Læs mere

Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø

Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø DE EUROPÆRISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Forundersøgelse om et Vedvarende Energi 0 Center på Samsø m SAMSØ ENERGISELSKAB Samsø, Vedvarende Energi 0 December 2003 Forundersøgelse

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Samsø. Vedvarende Energi-Ø. 10 års Udvikling og Evaluering. side

Samsø. Vedvarende Energi-Ø. 10 års Udvikling og Evaluering. side Samsø Vedvarende Energi-Ø 10 års Udvikling og Evaluering side side Samsø - Vedvarende Energi-Ø 10 års Udvikling og Evaluering Beskrivelse og evaluering af de sidste 10 års arbejde med omlægning af Samsø

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk

r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk LOKALVARME Langgade 24 8305 Samsø For fremtiden r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk 4. oktober 2000 Dette brev udsendes til alle husstande

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere