Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 1. årgang nr. 1 - Forår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 1. årgang nr. 1 - Forår 2014"

Transkript

1 Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 1. årgang nr. 1 - Forår 2014 Blomstrende rhododendron i Dr. Kovang, Fredensborg (Peter Heiberg fot. )

2 Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske Forenings medlemsblad Broen, udkommer 2 gange årligt og udsendes til foreningens medlemmer. m.fl. Forsidebilledet Når rhododendronerne blomstrer, går vi tur i Dronningens Kovang - et lille skjult paradis bag slotsparken. Anlægsgartner Claus Øblom vil fortælle om stedet, hvor hans virksomhed ligger og om det tidligere produktionskollektiv FRECO. Mødested: P-pladsen for enden af Kovangen Indholdsfortegnelse Foreningsmeddelelser side 3 Skære Mølle Bro, historien om foreningens logo side 4 Vejnavne i Humlebæk med tilknytning til Krogerup side 6 Teglværkerne i Fredensborg kommune side 9 Fredensborg Mejeri side 11 En kunstnerfamilie i Lønholt side 20 Foredrag og vandringer foråret 2014 side 23 Redaktør: Peter Heiberg Nørredamsvej 3, 3480 Fredensborg peter@heibergs.net - tlf Grundlayout: Peter Eckart Hansen Oplag: 450 eksemplarer - ISSN: online version Deadline for bidrag til næste nummer af medlemsbladet er 1. august 2014 Materiale sendes elektronisk til bladets redaktør 2

3 Meddelelse fra foreningen Hermed det første nummer af vores nye medlemsblad, der forventes at udkomme to gange om året, det vil så samtidig fra næste nummer, indeholde foreningens halvårlige program på midtersiderne. Vi håber at bladet vil blive modtaget godt af vore medlemmer. Størrelsen af bladet, har vi ikke lagt os fast på, men sider vil nok være det optimale! Af arrangementer i 2013 må fremhæves Vandring i Fredensborg slotshave i maj. Der var så mange tilmeldte, at turen blev gentaget i efteråret. Som noget nyt arrangerede vi en kommunerundtur for alle kommunens borgere fælles med Karlebo lokalhistoriske forening, også her var der så mange tilmeldte, at turen måtte gentages. Foreningerne vil gøre denne tur tilbagevendende hvert år. Med dette nummer af BROEN følger girokort til indbetaling af kontingentet for 2014 på 150 kr. Kassereren beder om, at man indbetaler sit kontingent inden den sidste dato, der er påført girokortet, så vi undgår at skulle udskrive de mange rykkere. I slutningen af året følger foreningens årsgave til medlemmerne en bog om kommunens teglværker. Se s. 9. 3

4 Skære Mølle bro Historien bag foreningens bomærke af Find Christensen Fra Lønholtvej, nogenlunde midt mellem Langstrup og Lønholt, går en lille stikvej mod nord op mod Roland. Går man små 100 meter op ad vejen, kommer man til broen ved Gl. Skære Mølle. Broen fører over Langstrup å, lige hvor den for længst forsvundne Skære Vandmølle har ligget. Broen har de sidste par hundrede år ført en upåagtet tilværelse, gemt lidt bort fra alfarvej, som den er. Først i 1965 opdagede man, at det ikke blot drejede sig om en almindelig vejoverføring, men at broen var noget særligt. Den syner ikke af meget, som den ligger der uden gelænder, kun med nogle afvisersten til markering af sin tilstedeværelse. Skal man se broen rigtigt, skal man gå ned af åbrinken og tage den i øjesyn. Her står man over for et bygningsværk af gedigen tyngde, ren og enkel i linierne, tydeligvis ikke bygget af en møller, der skulle lede kunderne ril kværnen, men bygget af folk med ingeniørmæssig kunnen. Broen er muret af kampesten med en rundbuet tøndehvælving, der har en dybde af 7 meter og en spændvidde på 1,70 m. Åløbet er ført igennem i en sænkning, en stenkiste, der er flankeret af fortove af flade sten. I hver side bæres det første skifte af en svær egetømmerstok. Det første skifte består af smukt tilhugne kvadreblokke, og herover kommer den egentlige brokonstruktion af råt tilhugne kampesten. Tøndehvælvingen er sat af kilehugne sten over en skabelon af træ, hvorpå man har sat stenene, til de var i balance. Derefter har man hældt tynd mørtel ned mellem stenene for at binde dem sammen. Ved restaureringen af broen har man brugt samme metode. I flugt med tøndehvælvingens forsider har man bygget to vanger, hvor imellem jordfyldet er lagt. Formodentlig har der været en afsluttende brolægning. Overleveringen fortæller, at der har gået en vej fra Hørsholm til Kronborg over broen, og det passer meget godt med dens placering nord-syd, men intet tyder på, at dette har været tilfældet. Fra kort fra omkring 1700 er aftegnet en vejføring fra Frederiksborg ud over Grønholt, Lønholt, Langstrup og ned til Dageløkke Slette. Alt taler for, at broen er bygget i forbindelse med opførelsen af Frederiksborg Slot sidst i 1500-tallet og først i 1600-tallet. Frederik d. 2. og Christian d. 4. lod byggematerialer til slottet føre i land både i Nivå og Sletten, og at den har skullet bruges til tung trafik og ikke i første omgang har været tilfartsvej 4

5 Skære Mølle bro (Heidi Ølgaard fot.) til møllen. Så meget tyder på at Christian d. 4. rastløse virketrang også har sat sig spor i vores kommune. Frem til 1965 har broen ligget i hengemt forfald. I forbindelse med en udbedring af vejen, blev kommuneingeniøren opmærksom på broens særpræg og bad Nationalmuseet om at vurdere broens bevaringstilstand. Der kom fredningskendelse på broen, Nationalmuseet, sognerådet og lodsejerne deltes om udgifterne ved restaureringen. Når bestyrelsen har valgt at bruge broen som foreningens bomærke, er det dels på grund af dens historiske værdi, dels på grund af den underliggende symbolik, der så smukt dækker foreningens intentioner, nemlig at slå bro mellem fortid og nutid og mellem indbyggerne i det, der engang var henholdsvis Asminderød og Grønholt sogn, og over hvis gamle sogneskel broen spænder sin enkle spinkle bue. Kilde: Nationalmuseets Arbejdsmark

6 Vejnavne i Humlebæk med tilknytning til Krogerup af Bent Skov Larsen I Humlebæk er der en del vejnavne, der viser hen til personer, der har tilknytning til Krogerups historie. Hans Rostgårdsvej Hans Rostgård var ejer af Krogerup fra Han var født i landsbyen Arild i Sønderjylland. Som ung deltog han på skibet Trefoldigheden i søslaget på Kolberger Heide i Senere fik han stilling ved det kongelige sølvkammer. I 1656 kom han til Krogerup og blev gift med Kirsten Pedersdatter, hvis far Peter Christensen Svenske var ejer af Krogerup. Hans Rostgaard blev især kendt for sin indsats under Svenskekrigene , han udspionerede svenskerne og underrettede Frederik d. III om svenskernes planer før Stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659.Senere forsøgte han sammen med andre gæve danske mænd at erobre Kronborg, som var i svenskernes hånd. Som belønning for sin indsats fik han ved kongeligt skøde Krogerup og den tilhørende jord som "evindelig ejendom med adelig frihed", hvilket vil sige at han ikke skulle betale skatter til Kronen. Krogerup ejes af slægten Rostgaard til Frederikkevej, Ida Tesdorpfsvej, Oscar Bruns Vej og Louisevej I 1810 overtog storkøbmand Constantin Brun Krogerup, han havde tjent sine penge ved indbringende handel bl. a med slaver fra Afrika til Vestindien. Constantin Brun boede ikke selv på Krogerup, nok fordi hans hustru Frederikke ikke ville bo herude, hun foretrak Sophienholm ved Bagsværd sø, hvor hun holdt litterær salon med tidens skønånder. I 1812 overtog en søn Carl Brun gården, han var som faderen gift med en Frederikke. Overleveringen fortæller, at hun har givet Babyloneskoven navn. Hun skulle have set Humlebæk fiskernes festplads i skoven og hørt larmen fra dansen, og skulle da havde udtalt "Det var dog et forfærdeligt Babylon". Carl Brun byggede Humlebæk kro i 1841, og i 1868 skænkede han jord til kirkebyggeri. En søn af Carl Brun, Alexander Brun købte i 1861 noget af havnejorden og byggede Louisi- 6

7 ana. Samme Alexander Brun var gift 3 gange, hver gang med en Louise. Derfor en Louisevej ved Louisiana og boligerne ved Humlebæk Centrets har navnet Louiseparken. Fra 1889 var det Oscar Brun og Ida Tesdorpf, der ejede Krogerup. Oscar Brun var landstingsmand i 1890.erne, og han påvirkede sammen med Johannes Hage fra Nivågård og Dinesen på Rungstedlund Rigsdagen til at gennemføre loven om bygningen af Kystbanen fra Klampenborg til Helsingør. Oscar Brun skænkede noget af sin jord til Humlebæk station, og banen blev indviet i Efter banens åbning havde han den fordel, at kunne sælge strandgrunde til De tossede københavnere, der byggede sommervillaer herude. Da Oscar Brun døde i 1921 skulle Ida Tesdorpf ifølge overleveringen have sagt til sin kusk, "Gå ned til mine fiskere og sig, at de skal stille med den store fane." Fiskerne i Gl. Humlebæk var jo fæstere under Krogerup og som sådanne leverede de naturalier til gården. I 1939 døde Ida Tesdorpf. Krogerup blev derefter overtaget af Statens Jordlovsudvalg i 1943, en del af jorden fredes, men jorden mellem jernbanen og Gl. Strandvej blev købt af Asminderød-Grønholt kommune til udstykning, og det er i dette område, de nye veje får navne med tilknytning til Krogerups ejere. Hovedbygningen til Krogerup, er fra 1776, den blev i 1942 skole for Kystpolitiet. 19. september 1944 overtog tyskerne bygningen og her havde de SSskole og kostskole for nazisters børn. 7

8 Hal Kochs Vej Fra 1. december 1946 blev der i hovedbygningen højskole, den første forstander var teologen professor Hal Koch, ( ) han var forstander til Også han har givet navn til en vej i Humlebæk Hal Kochs Vej, den lille lukkede vej fra stationen og hen til Fredensborgvej. Nationaløkonom, minister og lærer ved Krogerup Højskole Poul Nyboe Andersen, fortæller i bogen om teologen Hal Kochs 10 år som forstander på Krogerup og om livet på højskolen i samme periode 8

9 Teglværkerne i Fredensborg kommune af Jørgen G. Berthelsen Det første tegn på tegldrift i Fredensborg Kommunes område, er middelalderteglværket nær Grønholt Kirke. Men fra 1700-tallet og frem, bliver teglværker vigtige arbejdspladser og indtægtskilder i Asminderød/Grønholt og Karlebo sogne. Omkring år 1700 opfører Frederik Rostgård et teglværk på Krogerup og omtrent samtidigt lader Kongehuset opføre et teglværk nær Karlebo Landsby og et teglværk ved Nive-åens udløb i Øresund. Dette sidstnævnte bliver det længstlevende værk i området og kommer til at hedde Nivaagaard Teglværk. Det gennemløber hele udviklingen fra et hånddrevet kammerovnsværk over ringovnsværk med begyndende mekanisering og til fuldt mekaniseret tunnelovnsværk, inden det slukker ovnen i I 1800-tallet opstår en række mindre teglværker som Havrebjerggård og Veksebo Teglværker begge i Veksebo og Hans Jensens Teglværk i Langerød. Prøvelyst og Hans Nielsens Teglværker ved Karlebo, Rasmus Andersens Teglværk i Auderød og tre teglværker ved Krogesmose i Dageløkke. Leerbjerggård, Niverød og Sølyst teglværker ved stranden nord for Nivå og Strandmosegårds Teglværk nær Sletten. Disse teglværker bliver typisk nedlagt igen efter få eller op til 30 års forløb. De er alle kammerovnsværker, hvor alt arbejde foregår ved håndkraft måske med en hest eller to til hjælp. Men Niverød og Sølyst Teglværker udvikler sig til store produktionsteglværker, der gennemlever udviklingen helt op til midten af 1900-tallet. Kun tre teglværker bliver grundlagt i 1900-tallet. Som noget helt specielt for området anlægges i 1908 A/S Humlebæk Teglværk med en dobbelt kammerovn med overvarme kun til at brænde tagsten i. Senere får teglværket også en traditionel aflang ringovn. Men det hele ender i december 1943, hvor teglværket brænder. I 1908 anlægger Valdemar Henckel Niverødgårds Teglværk ved Kongevejen i Niverød. Henckel er en foretagsom entreprenør og en meget farverig person. Efter datterens navn omdøber han hurtigt værket til Guldborg Dampteglværk. Værket er anlagt med en aflang ringovn. Henckel sælger værket i 1912, hvorefter det får sit tredje og endelige navn: Karlebo Teglværk (i Niverød). Værket moderniseres i 1963, men må lukke i I 1934 anlægges for tredje gang et teglværk ved Prøvelyst nær Karlebo. Det bygges som en aflang ringovn, men efter en brand i 1963 erstattes den af først én og siden endnu én tunnelovn. Dette sikrer værkets overlevelse lige til

10 Disse teglværker er emnet for en bog i serien: Danmarks Teglværker. Bogen fortæller om teglteknologiens udvikling fra middelalderen og frem til i dag. Den fortæller også om menneskene, der ejer værkerne, driver dem eller lægger ryg til det hårde arbejde. Bogen bliver Foreningens årsgave til medlemmerne og udkommer sidst på året. Ved tagstenspressen på Humlebæk Teglværk i Fra venstre Alfred Larsen, på trillebøren kaldet Den Sorte. Ved pressen Åge Hansen, Håndstrygeren. Drengen bagved, med rammer til at anbringe de frisk pressede sten på er Erik Christiansen. Pudsekonerne der skærer og vasker kanter på tagstenene, er Marie Pedersen, Pe Marie og Katrine Jørgensen, Tante Nik. Kristian Sørensen, Bedstes Kristian kører de færdige sten ud i tørreladen til damerne der sætter på hylderne (C. Larsen fot.) 10

11 Fredensborg Mejeri Af Poul Christensen Fredensborg Mejeri blev etableret i 1919 på adressen Gasværksvej 4. Ejendommen var før dette tidspunkt ejet af vognmand Axel Jensen, som i 1908 havde fået tilladelse til opførelse af en beboelse og staldbygning. Staldbygningen var nødvendig af hensyn til vognmandsforretningen til heste og vogn. Der var i staldbygningen desuden plads til hønsehus og karlekammer. I 1919 blev staldbygningen udvidet og taget hævet i forbindelse med indretning af lokalerne til mejeri. Foruden lokalet til mælkeforarbejdning blev der opført et kedelrum med plads til kul. Der var dog fortsat behov for en hestestald til hestevogn til tranport af mælken. Den første mejeriejer var Henningsen. Mejeriet betegnes som fællemejeri dvs. et mejeri, der køber mælk fra flere mælkeproducenter (gårde) og var fra starten privat mejeri. En anden udbredt organisationsform var andelsmejerier, der er fællesmejeri på andelsbasis, og hvor bønderne indskød kapital i mejeriet og samtidig var forpligtede til at levere hele deres mælkeproduktion til mejeriet. Andelsmejerierne gav leverandørerne krav på at få del i overskuddet, og dette blev sædvanligvis fordelt i forhold til, hvor meget mælk de hver især havde indvejet. Fredensborg Mejeri blev drevet fra Gasværksvej 4, men vejen har siden ændret navn og husnummer til Nørredamsvej 10. Mejeriet var nabo til Vand- og Gasværket, som blev bygget i Til mejeriet hørte også en bolig beliggende ud til Gasværksvej og adskilt fra mejeribygningen. I Avertissementtidende fra 1. februar 1920 fremgår følgende annonce: Fredensborg Mejeri på Gasværksvej Leverer kun 1. kl s mejeriprodukter, dyrlægekontrolleret mælk. Vil De til Deres husholdning købe sund og velbehandlet mælk, kom da til os. Ingen overgemt eller ompasteuriseret mælk bliver udleveret til vore kunder. Frisk mælk ankommer til mejeriet morgen og aften. Der sælges aftenmælk fra vort udsalg i Bagerstræde og på mejeriet hver aften mellem 6-7. Alle mejeriprodukter samt æg og margarine køber De hos os. Til bagerier og andre store aftagere gives en stor rabat. Prøv vore varer og støt byens mejeri. A/S Nordsjællands Forenede Mejerier. 11

12 Mejeriet blev i de første år drevet af mejerist Strøjer. Efter ham tog Harald Hansen over. I 1921 var der brand på mejeriet. Det fremgår af dagsnotater fra brandvæsenet i Asminderød-Grønholt kommune, at ilden blev slukket ved, at man langede valle og vand op i spande og hældte det ned over taget, der var af pap. I 1921 bliver mejeribygningen udvidet med kølerum, isrum, butik, vognport og et materielrum. Mejeriejeren var Pretz.I 1923 blev Valdemar Nielsen ejer af mejeriet i en alder på 25 år. Han havde en alsidig god uddannelse fra 6 forskellige mejerier og havde været på studier i Amerika og Sinai. Han havde taget afsluttende eksamen fra Dalum Mejeriskole i Ved starten af 1930 erne var der ca. 44 leverandører (bønder) med 475 køer, hvoraf 8 med over 20 køer og 5 med 4 køer eller derunder. Produktionen i var årligt ca. 1,4 mio. kg. sødmælk. På daværende tidspunkt var der 1 mejerist, 1 elev, 2 ekspeditricer, 4 bude, 3 kuske. Leverandørerne bragte selv mælken til mejeriet 1. Mejeriet producerede udelukkende mælk og fløde (kaffe- og piskefløde), men hverken smør eller ost. I de første mange år var pasteuriseringsapparat, centrifuge, køleanlæg mv. drevet af en dampmaskine og dermed forklaringen på mejeriernes høje skorstene. Fyringen skete med koksafharpning. Dampmaskinen muliggjorde andre aktiviteter end mælkeproduktion. Således var der 20/ annonceret varmvandsbade ved Fredensborg mejeri pris 50 øre. I 1949 købte mine forældre Ejner og Inge Christensen mejeriet af Harald Hansen, og der blev de første år investeret en del i forbedringsarbejder både i forhold til maskiner og i forhold til bygninger, således fik mejeribygningen den høje spids med stort lysindfald. Min far kom fra Gjøl i Nordjylland og var startet i elevplads på A/M Gjøl og har herudover været på en række mejerier. Hans uddannelse og eksamen blev taget på Forsøgsmejeriet i Hillerød. Han købte i 1944 et meget lille mejeri Nødebo beliggende Gylfesvej i Espergærde, som blev solgt i 1949 i forbindelse med flytningen til Fredensborg. Der var siden starten og frem til 1949 sket en række tekniske ændringer. Blandt andet blev maskinerne delvis drevet af elektricitet. Mælken blev nu dagligt hentet hos leverandørerne, således at der var sikkerhed for frisk mælk. Ligeledes blev der investeret i mejeriudsalg i henholdsvis Asminderødgade og Jernbanegade. Mellem de lokale mejerier var der en indbyrdes konkurrence, og en af de første udfordringer blev at fastholde leverandørerne. Nogle havde prøvet at samle leverandørerne og tilslutte sig i samlet flok til andre mejerier. Dette forsøg løb dog ud i sandet. 12

13 . Tegneren Ib Andersen boede på Stationsvej og fra sit atelier havde han via tilstødende haver udsigt til mejeriet, som han her har udødeliggjort i to tegninger fra omkr

14 Produktionsprocessen Dagligdagen i mejeriet startede tidligt om morgenen (kl. 4) med afhentning af mælk i 50 kg. mælkejunger. Afhentningen skete med lastvogn og ikke som nu med tankbiler. Mælkejungerne var mærket med leverandørens navn, så samtidig med afhentningen blev der også afleveret tomme mælkejunger. Mælkejungerne blev læsset af på mejeriets rampe, som lå i ca. 1 meters højde. Denne forskydning blev fastholdt i en mindre del af den indvendige mejeribygning således at mælken let kunne hældes først ud i en vægt og derfra til nogle store kar. Ud over at veje mælken blev der også målt fedtprocent. Leverandørerne blev afregnet ud fra vægt og fedtprocent. Mælken skulle undergå en pasteurisering så eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier dræbes. Dette sker ved lav pasteurisering, hvor mælken opvarmes til 72 i nogle få sekunder. Fløden blev udskilt gennem centrifugering og blev herefter højpasteuriseret hvilket betød en opvarmning til 90. Der blev løbende foretaget prøver af mælken for at sikre, at behandlingen var effektiv. Denne prøve blev foretaget af mejeriet selv, men yderligere kontrolleret hver 14. dag af byens betjent, som udtog nogle prøver og sendte disse til et anerkendt laboratorium. Det var i mange år betjent Mortensen og derefter betjent Hansen, der forestod disse besøg, som altid blev afsluttet med morgenkaffe. Mælken og fløden skulle herefter afkøles. Derefter blev mælk og fløde fyldt på flasker. Flaskerne var genbrugsflasker som blev afleveret eller hentet af mejeriet efter brug. Der var ikke noget der hed pant. De flasker, der blev benyttet var klare glasflasker og disse fandtes i forskellige størrelser. De største indeholdt 1 liter og de mindste 1/10 liter. De indsamlede flasker skulle vaskes og det skete i en stor vaskemaskine, hvor flaskerne blev sat på et transportbånd og ført gennem maskinen og kom på samme transportbånd ud meget varme. Flaskerne blev lukket med en kapsel fremstillet af stift glatbehandlet papir. På kapslen var der fortrykt ugedag, så der blev indkøbt kapsler til hver af ugens 7 dage. Der var naturligvis forskel på kapslerne for mælk og fløde. Samtidig var påtrykt mejeriets navn. Mælkeflaskerne blev sat i net afhængig af flaskernes størrelse. Herefter var mælken mv. klar til salg og blev midlertidigt anbragt i et stort kølerum. Fra mejeriet kunne der også købes isstænger. Isstænger blev købt af de blev købt af de kunder, der anvendte isskabe (en forgænger for køleskab, der var et lukket rum, der blev holdt koldt via isstænger). Med i hele processen var rengøring nøgleordet. Der skulle hele tiden være rent og spulet både af hensyn til varens kvalitet men også af hensyn til sikkerheden. Det er ikke rart at glide i fløden. 14

15 Mejeribygningen ved slutningen af 1950 erne med perronen til aflæsning af junger og indenfor den store vægt. T.v. for perronen var der et lille butikslokale. En del af mejeriets vognpark

16 Flaskevaskemaskinen med betjening (th) og påfyldning flasker samt lukning med kapsler (tv). Forhandling Der var salg af mælk direkte fra mejeriet gennem en indrettet butik. Denne lå i mange år i mejeribygningen, men blev i 1960 flyttet over i boligen, hvor det var mere bekvemt at passe forretningen. Der blev fra mejeriet også solgt flødeskum, som blev pisket mens kunden ventede herpå. Undtagelsesvis og kun efter bestilling blev der også solgt flødeis. Det meste salg skete ved direkte levering til kunderne efter afgivne ordrer. Mange havde faste aftaler om daglig levering af en given mængde, som blev afleveret tidlig morgen og stod uden for den aftalte dør eller i kasser. Det var en kendt sag, at hvis mælken ikke hurtigt kom inden døre var fuglene meget hurtige til at prikke hul i kapslen og drikke lidt af mælken. Når mælken havde stået i ro et stykke tid var det farvemæssigt tydeligt, at den fede fløde lagde sig øverst i flasken. Det var bare kræs for fuglene. Der var også en række større faste kunder som slottet, Store Kro m.fl. Endelig var der som nævnt to mejeriudsalg beliggende Jernbanegade 10 og Asminderødgade 37. Disse butikker og mælkebilerne blev drevet som egen forretning gennem forpagtningslignende forhold på grundlag af mejeriets butikslokaler og biler. Et eksempel herpå er at køberen af en ejendom, Nørredamsvej 58 i 1936 foruden beboelseshuset også købte en mælkerute for Fredensborg Mejeri 2. Mælkeflasker i størrelserne 1/10, 1/4, 1/2 og 1 liter 16

17 Leverandører Antallet af leverandører faldt over tid bl.a. som følge af, at antallet af landbrug blev reduceret. Den indvejede mælkemængde faldt til ca kg mælk årligt. Mejeriets leverandører i : Endrup overdrev: Nørregård Holger Hansen Alma Petersen Helsingørsvej: Børge Hansen Endrupvej: Møllegården Jens Peter Jensen Knud Larsen, Maglegård Sørup: Holger Sode, Sønderholt M. Jepsen Præstemosevej: Præstemosegård Lønholt: Lollandsgården Fredensborg: Erik Nielsen, Toftegård En årlig begivenhed var mødet med leverandørerne. Det blev afholdt om aftenen. Det formelle møde blev hurtigt klaret, hvorefter der var smørrebrød, øl og snaps og derefter kortspil til langt ud på natten. En af leverandørerne havde deltaget så aktivt i mødet, at da han kom hjem til gården besluttede han at overnatte i laden. Næste dag spurgte hustruen mælkemanden om han vidste, hvor hendes mand var blevet af. Det blev sidste leverandørmøde han fik lov til at deltage i. Medarbejdere Mejeriet krævede en 100 % indsats fra såvel mejeriejeren og dennes hustru. Herudover var der en fast mindre stab til driften af mejeriet og afhentning af mælken. Mejerist Egon Larsen havde her en meget central rolle. Som tidligere nævnt var der herudover såvel kuske med salg fra vogn og to butikssalg. Mange unge mennesker i Fredensborg har haft deltidsarbejde i såvel mejeri som mælkedreng hos kuskene. Mælkedrengene var skoleelver, der inden de 17

18 skulle møde i skolen kunne være med på den daglige kørsel med kuskene. Arbejdsdagen for disse begyndte kl. 5. Pris på mælk Prisen på mælk skulle godkendes af sognerådet. Der var derfor nedsat et mælkeudvalg i hver kommune. I Asminderød-Grønholt kommune samarbejdede dette udvalg med Tikøb Kommune. Der kunne være lange forhandlinger for blot at ændre prisen på 1 liter mælk med 1 øre. Da mejeriet blev nedlagt i 1963 var prisen på 1 liter mælk kommet helt op på 1,20 kr. Afregningspriserne til landmændene var fastsat ud fra en offentliggjort noteringspris. Konkurrenter I Asminderød-Grønholt kommune og nærmeste omegne var der yderligere to mejerier Andelsmejeriet Søholm og Andelsmejeriet Toft i Karlebo. Disse to mejerier var betydeligt større end Fredensborg Mejeri. Endelig var der vognsalg af mælk fra Tikøb Mejeri. Andelsmejeriet Søholm blev opført i 1904 og havde en årlig produktion på ca. 2,3 mio. kg mælk. Der var ingen ostelavning. Der var kun detailsalg fra mejeriet. Resten af den producerede mælk blev solgt til andre mejerier bl.a. til Fredensborg Mejeri. Andelsmejeriet Toft lå i Karlebo og opført i 1892 og havde en årlig produktion på ca. 4,4 mio. kg mælk. Der blev både produceret smør og ost. Mejeriet havde 4 udsalg og 5 vogne. Et af disse udsalg lå i Fredensborg på Jernbanegade 1 og blev drevet af Åge mælkemand. Fredensborg Mejeri havde eneret til mælkesalg i Fredensborg, defineret til steder, hvor der var husnumre. Toft Mejeri salg fra butik i Fredensborg var næppe i overensstemmelse med kommunens tilladelse. Ophør Andelsmejeriet Tofts bestyrelse havde besluttet, at de ønskede at købe Fredensborg Mejeri bl.a. som følge af usikkerheden om lovligheden af butiksudsalget i Jernbanegade. Forhandlingerne blev afsluttet og Fredensborg Mejeri ophørte pr. 1. februar Det solgte omfattede maskiner, 3 mælkebiler, goodwill og mejeriudsalget i Asminderødgade. Bygningerne på Gasværksvej 4 blev ikke overdraget og stod derfor tomme i mange år indtil bladdistributør Kjær Christensen købte ejendommen og drev forretning herfra. Senere blev ejendommen solgt til glarmester Ole Andersen, som stadig bebor ejendommen og i mange år drev forretning fra lokalerne. Andelsmejeriet Toft blev i øvrigt senere i lighed med størsteparten af alle mejerier solgt til et endnu større mejerier i slutningen af 1960 erne. Noter: 1. Dansk Mejeristat (1931) og 2. Palle Mosegaard: Et lerstampet hus fortæller sin historie (i: Folk og minder fra Nordsjælland år 2000) 18

19 Salg fra mejeriet efter flytning af butik til boligen Nørredamsvej 10 i dag - builtuptaget blev udskiftet i 2005 med et saddeltag. 19

20 En kunstnerfamilie i Lønholt af Minna Petersen & Peter Heiberg Høje Lønholt 7 (Fredensborg kommunes SAVE-reg.foto 1999) I Lønholt landsby boede der gennem rigtig mange år en kunstnerfamilie. Ægteparret Petri Gissel ( ) 1 og Bergliot Møller ( ) 2 kom med deres to drenge til landsbyen omkr. 1920, hvor de købte huset Høje Lønholt 7. De var begge malere - han uddannet fra Kunstakademiet, og hun autodidakt med arbejde som porcelænsmaler hos Bing & Grøndahl. De ældste bygningsdele, i det hus familien købte, var fra omkr Det gik i folkemunde for at være Bøddelens eller Skarpretterens Hus, og stedet hvor folk blev henrettet. Navnet fik huset fordi det på et tidspunkt var ejet af en eksekverer (en person/retsbetjent der foretager henrettelser). At der i Lønholt skulle være foretaget henrettelser er dog kvalificeret blevet tilbagevist af lokalhistorikeren Kaj Strandberg 3 for mange år siden. I en årrække fungerede huset som fritidsbolig, hvor familien oftest kom til huset på cykler. Det blev dog permanent bolig og indrettedes med atelier til begge kunstnere. Familien faldt hurtigt til og tog del i landsbylivet. Petri Gissel var meget ude i landskabet og malede på alle årstider. Der er mange billeder af livet i landsbyen: Børn på det islagte gadekærs glidebane, skovbilleder fra Grønholt Hegn, høstscener, Lønholt-boere som f. eks. Peter Sømand. 20

21 Petri Gissels billeder udgør en sand skat, når man vil se hvordan der så ud i landsbyen og på markerne fra 1920 til Petri Gissels billeder er med mellemrum til salg på auktioner og på nettet. Overkommelige i pris, men hurtigt afsat til den lille gruppe af samlere, som værdsætter hans skildringer af naturens skiftende stemninger. I starten var det især vinterbillederne som var præget af en lidt tung realistisk stil, men omkring 1930 blev paletten lysere og lettere, og han blev samtidig friere i sine penselstrøg og lagde større vægt på det flademæssige. Bergliot Møller var alsidig i sit motivvalg, foruden figurbilleder og portrætter malede hun opstillinger, og lyse skildringer fra haven og det nære landskab. Tekstiler arbejdede hun også med og skabte en række billeder skabt med stofrester. Fra rejserne til bl.a. Paris og Frankrig, Spanien, Holland, Italien og Norge er der mange dejlige billeder af dem begge. Også København og Frederiksberg samt fra Jylland: Grenå og vestkysten. Efter at have afsøgt markedet de sidste år har vi fundet omkr. 30 ma- Udsigten fra Høje Lønholt med blomstrende hyld set mod den nu nedrevne Skære Mølle(1929) 21

22 lerier. Vi er meget interesserede i at høre fra ejere af værker af Petri Gissel og Bergliot Møller, som vil vise os billeder af de to kunstnere, da deres billeder ofte giver værdifulde såvel topografiske, som kunstneriske skildringer af et længst forsvundet liv i en lille landsby for snart år siden. Så tøv ikke at kontakte os (Minna - tlf: / mail: - Peter tlf / mail: peter@heibergs.net). Vi vil gerne se, registrere og fotografere alle kunstnernes billeder. Endelig vil det være på sin plads at nævne, at kunstparret og deres sønner Jarne (maler) og Ole (kunsthåndværker) ligger begravet på Grønholt Kirkegård. Henvisninger: 1. og 2. Weilbachs Kunstnerleksikon, Petri Gissel ( bd ) og Bergliot Møller (bd ) 3. Lønholt har mistet sit skarpretterhus (Frederiksborg Amts Avis ) Høstscene fra Lønholt med gadekæret malet omkr

23 Foredrag og vandringer foråret 2014: Fredensborg - byen omkring et slot Tidspunkt: 25. marts 2014, kl. 19:30, varighed: 2 timer, (Mødested: Lindehuset, Fredensborg Finn Nielsen, Helsingborg, der er født i Fredensborg, vil ud fra sin postkortsamling fortælle om Fredensborg. Postkortenes billeder giver et historisk tilbageblik, som Finn Nielsen husker byen. Humlebæk feriedage Tidspunkt: 24. april 2014, kl. 19:30, varighed: 2 timer, (Mødested: Humlebæk bibliotek Filmmanden Ole "Bogart" Michelsen fortæller om feriedage omkr i familiens sommerhus på Jacobsmindevej. I beretningen fortælles også om samværet med onklen, maleren Børge Bokkenheuser. Ole Michelsen har i foreningens årsskrift 2013 skrevet om Bokkenheuser og vennen, forfatteren Hans Andreasen. Der vil i dagene omkring foredraget være en udstilling med Bokkenheusers malerier på Humlebæk Bibliotek. Humlebæk Keramik Tidspunkt: 6. maj 2014, kl. 14:00, varighed: 2 timer, (Mødested: Humlebæk bibliotek Niels-Jørgen Petersen fortæller om virksomheden Humlebæk Keramik, som i årene var fint og efterspurgt kunsthåndværk. Der er i foreningens årbog fra 2003 en artikel af Niels-Jørgen Pedersen om emnet. Vandring i Dronningens Kovang Tidspunkt: 22. maj 2014, kl. 19:00, varighed: 2 timer, (Mødested: P-pladsen for enden af Kovangen Når rododendronerne blomstrer, går vi tur i Dronningens Kovang - et lille skjult paradis bag slotsparken. Anlægsgartner Claus Øblom vil fortælle om stedet, hvor hans virksomhed ligger og om det tidligere produktionskollektiv FRECO. 23

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016 Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016 Blomsterbed i Hotel Prinsens have, hvor Store Kro kan anes mellem træerne. Malet af Carlo Hornung Jensen i 1958.

Læs mere

Program Efterår/vinter

Program Efterår/vinter Program Efterår/vinter 2014 15 Sejltur på Esrum Sø Tidspunkt: Lørdag d.13. september 2014., kl. 14:00, varighed 3 timer (Mødested: Skipperhuset). Fra Skipperhuset sejler vi med Bådfartens båd Viking nordpå.

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Sørupvej 11 Sørup, Fredensborg

Sørupvej 11 Sørup, Fredensborg Sørupvej 11 Sørup, Fredensborg Sørup Vaskeplads set mod Esrum Sø ved indkørslen til Sørupvej 62, 1918. Fotograf ubekendt. Matrikelnummer Ejendommen omfatter i dag arealerne på matr.nr. 1bt, 1bu, 1 eo,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Matrikelnumre: Matrikel nr. 10 Lønholt by, Grønholt sogn, Nu 10a Lønholt By, Grønholt sogn, Det oprindelige nummer: 13. Matr.nr. 10a er

Læs mere

Lønholtvej 4. Bredebækgård - arvefæstegård. Matrikelnummer:

Lønholtvej 4. Bredebækgård - arvefæstegård. Matrikelnummer: Lønholtvej 4 Bredebækgård - arvefæstegård Matrikelnummer: Matr.nr. 17 l Lønholt by, Grønholt sogn. Det oprindeligt nummer var 17a, men er nu samlet under matr.nr. 17l Lønholt by, Grønholt sogn på 12.669

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved

Læs mere

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983

Læs mere

Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2.

Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2. Oldvejen 7 Marsletgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2. Matr. 2a er på 207.471 m², heraf vej 1.352

Læs mere

Grønholtvej 74, Parcel af Nydamgård. Matrikelnummer:

Grønholtvej 74, Parcel af Nydamgård. Matrikelnummer: Grønholtvej 74, Parcel af Nydamgård Matrikelnummer: matr.nr. 7b Lønholt by, Grønholt var oprindelig et arvefæste, som udgjorde en parcel fra Nydamgården. I dag hører matrikelnumret sammen med matr.nr.

Læs mere

Grønholtvej 48 Kirkedal

Grønholtvej 48 Kirkedal Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.

Læs mere

Grønholtvej 15, Bakkehuset

Grønholtvej 15, Bakkehuset Grønholtvej 15, Bakkehuset Matrikelnummer Matr.nr. 32 Grønholt by, Grønholt sogn hus ved den gamle indkørsel til Kollerisgården. Det gamle hus nr. 3. Ejendommen er på 1172m2. På Ejendommen er der i 1983

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b.

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Kongevejen 79 eksisterer ej længere Matrikel nummer Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Er i dag lagt under Kildegården, Kongevejen 79, 3480 Fredensborg Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Landmand

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 4. årgang nr. 1 forår 2017

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 4. årgang nr. 1 forår 2017 Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 4. årgang nr. 1 forår 2017 En af Kystbanens jernbaneviadukter. Malet af Børge Bokkenheuser. Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske medlemsblad

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Grønholtvej 45, Det Røde Hus

Grønholtvej 45, Det Røde Hus Grønholtvej 45, Det Røde Hus Grønholtvej 45. Side 1 en parcel af Timesgaard Matrikelnummer: Matr.nr. 7f Lønholt by, Grønholt. Matr.nr. 7f Lønholt by, Grønholt er på 2.053m2. Fotos af ejendommen Grønholtvej

Læs mere

Kongevejen 76. Skræppenborg, arvefæste. Matrikelnummer

Kongevejen 76. Skræppenborg, arvefæste. Matrikelnummer Kongevejen 76 Skræppenborg, arvefæste Matrikelnummer matr.nr. 40 Lønholt by, Grønholt sogn findes ikke længere. Parcel 40b er udstykket den 23.1.1920. og er på 1.586m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Grønholtvej 11 husplads med have

Grønholtvej 11 husplads med have Grønholtvej 11 husplads med have Matrikelnummer Matr.nr. 27 Grønholt by, Grønholt sogn, som er en husplads med have, som er på 3140m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 25.11.1963

Læs mere

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt.

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Den hurtige udvikling i Ældre Sagens barndom er naturligvis mest interessant, men nu jeg var begyndt,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger Bilag til Kommuneplan 2013 Bevaringsværdige bygninger I dette bilag oplistes de bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. Retningslinier, redegørelse og kriterierne

Læs mere

Oldvejen 16. Oldenhuset, arvefæste. Matrikelnummer

Oldvejen 16. Oldenhuset, arvefæste. Matrikelnummer Oldvejen 16 Oldenhuset, arvefæste Matrikelnummer Matrikel nr. 25 Lønholt By, Grønholt sogn. Oprindelig matr.nr. 3d og 25 Lønholt by, Grønholt sogn, nu sammenlagt til matr.nr. 25 Lønholt by, Grønholt sogn.

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Matrikelnummer Matr.nr. 43 Grønholt by, Grønholt sogn, som er på 808 m2. Bygget nyt hus, som ligner et gammelt hus med stråtag. I 1930 var der købmandsforretning

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bøssehøjgård, arvefæstegård

Bøssehøjgård, arvefæstegård 82 Bøssehøjgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matr.nr. Oprindelig nr. 8, nu 7c og 8 a Lønholt by, Grønholt Matr.nr. 8a er på 12.702 m2, heraf vej 843 m2 matr.nr. 7c er på 46.313 m2, her af vej 792 m2

Læs mere

Grønholtvej 14. Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer

Grønholtvej 14. Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer Grønholtvej 14 Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer Matr. Nr. 3a, 3m og 3n Grønholt by, Grønholt sogn. Ejendommen hed oprindelig Orendrupgård og det gamle nummer var gård nr. 7, men hedder

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Slagtermester Svend Kristensen

Slagtermester Svend Kristensen Slagtermester Svend Kristensen Svend Kristensen blev hjemmefødt på Jørlunde overdrev d. 22 februar 1903 af forælderene Hans Peder Kristensen og hustru Karen Kristensen f. Johansen Barnedåben blev publiceret

Læs mere

Grønholtvej 49, Vågemosegård

Grønholtvej 49, Vågemosegård Grønholtvej 49, Vågemosegård Matrikelnumre: Matr.nr. 6, nu 6 a og 8 Lønholt by, Grønholt sogn, som er på 19.6222 m2. Der er tale om en firlænget gård, hvor dele af bygningerne til landbrugsproduktion er

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Ejendommen er en parcel af Asserhavegård, matr.nr. 13b, arvefæste og som blev kaldt Stæremosehus.

Ejendommen er en parcel af Asserhavegård, matr.nr. 13b, arvefæste og som blev kaldt Stæremosehus. Kongevejen 59 Stæremosehuus, arvefæste Matrikelnummer: Ejendommen er en parcel af Asserhavegård, matr.nr. 13b, arvefæste og som blev kaldt Stæremosehus. Ejendommen består i dag af matr nr. 13b og 55a Lønholt

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Grønholtvej 64. Matrikelnummer. Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på , heraf vej 1460 m2

Grønholtvej 64. Matrikelnummer. Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på , heraf vej 1460 m2 Grønholtvej 64 Matrikelnummer Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på 4.3748, heraf vej 1460 m2 Matr.nr. 8d er på 1.2348 m2, heraf vej 595 m2 Fotos

Læs mere

Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg

Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg Sørup Vaskeplads set mod Esrum Sø ved indkørslen til Sørupvej 62, 1918. Fotograf ubekendt. Matrikelnummer Matr.nr. 20 Sørup by, Grønholt sogn, som er på 606 m2. jordløst

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening HYTTEFADET Nr. 151 44. årgang Dec 2011 Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening Ansvarshavende redaktør: Bruno Petersen Forsidefoto: Mads med en flot laks. Tryk: Scandinavian Digital Printing A/S mail

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Matrikelnummer: Matr.nr. 8 a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård. Matr.nr. 8g blev frasolgt i 1887. Matr.nr. 8a er på 311599 m2, heraf vej 6368

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Grønholtvej 26. Fuglehavegård. Matrikelnummer

Grønholtvej 26. Fuglehavegård. Matrikelnummer Grønholtvej 26 Fuglehavegård Matrikelnummer Matr. Nr. 2a Grønholt by, Grønholt sogn. Ejendommen var oprindelig gård nr. 1 i Grønholt før udstykningen. Denne gård har kun haft 2 slægter som gårdmænd siden

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Grønholtvangen 27 Gammel Torp

Grønholtvangen 27 Gammel Torp Grønholtvangen 27 Gammel Torp Matrikelnummer Matr.nr. 6c og 6m Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæste, parcel fra Vennekilde. Matr.nr. 6c er på 4.0407 m2 Matr.nr. 6m er på 4628m2 Ejendommen er vistnok nedbrændt

Læs mere

FERNISERING. Billedkunstner og skulptør Birgitte Hamilton. HUMLEBÆK KUNSTFORENING

FERNISERING. Billedkunstner og skulptør Birgitte Hamilton. HUMLEBÆK KUNSTFORENING FERNISERING Lørdag den 26. januar 2019 kl. 11 13 Udstillingen kan ses til den 8. februar På Humlebæk Bibliotek Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag 12-18 Lørdag 10-13 Billedkunstner og skulptør Birgitte Hamilton

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Nissum mølle og bro -

Nissum mølle og bro - Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 3/201 2 Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Ib Orla-Jensen Lørdag den 1 4. april fra kl. 1

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling www.christiansbjerggrundejerforening.dk www.facebook.com/grundejerforeningenchristiansbjerg Medlemsorientering 2 2019 Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling torsdag den 11. april 2019

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie

Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Den nuværende ejer af Fredensvej 7 hedder Michael Fenger. Det er Charlotte fra nr. 3, der har formidlet kontakten.

Læs mere

Kongevejen 100. Davrehøjshuus, arvefæste. Matrikelnummer. matr.nr. 46a Lønholt, Grønholt på m2. Fotos af ejendommen

Kongevejen 100. Davrehøjshuus, arvefæste. Matrikelnummer. matr.nr. 46a Lønholt, Grønholt på m2. Fotos af ejendommen Kongevejen 100 Davrehøjshuus, arvefæste Matrikelnummer matr.nr. 46a Lønholt, Grønholt på 12.792 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde af 4.6.2012 til Agnete Devantier Vedsted-Jacobsen. 2.

Læs mere

Mosegårdsvej 4 Pilehøj

Mosegårdsvej 4 Pilehøj Mosegårdsvej 4 Pilehøj Matrikelnummer Matr.nr. 16 Grønholt by, Grønholt sogn, huslod, ved udskiftningen nr 4, 4 skp. Bevokset med underskov, Matr.rn.12 Grønholt by, Grønholt sogn er på 3.9642m2 Matr.nr.

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Grønholtvej 92. Lergården, arvefæstegård. Matrikelnummer:

Grønholtvej 92. Lergården, arvefæstegård. Matrikelnummer: Grønholtvej 92 Lergården, arvefæstegård Matrikelnummer: Matrikel nr. 3, nu 3a, 3k, 3l, 3m og 18 m Lønholt by, Grønholt, Oprindeligt nummer var 10, ved udskiftningen 3a og tre parceller matr.nr. 3b, 3d

Læs mere