Målgruppeafgrænsning. Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målgruppeafgrænsning. Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret"

Transkript

1 Implementering af den udvidede behandlingsret Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede psykiatri? 11. november 2009 Region Hovedstadens Psykiatri

2 Implementering af den udvidede behandlingsret Indhold 0 Resumé Indledning Introduktion Baggrund Formål Indhold Målgruppeafgrænsning generelle forhold Indledning Kriterier til vurdering af behandlingsregi Målgruppeafgrænsning diagnosespecifikke forhold DF00-09 Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser DF10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol mv DF20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser mv DF30-39 Affektive sindslidelser DF40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande mv DF50-59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF60-69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder DF70-79 Mental retardering DF80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser DF90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst

3 0 Resumé Denne rapport indeholder en operationel beskrivelse af målgruppen for den sygehusbaserede psykiatri. Baggrunden for rapporten er, at der fra den 1. januar 2010 indføres en udvidet behandlingsret i psykiatrien, der indebærer, at patienter henvist til psykiatrisk sygehusbehandling får ret til behandling på et privat behandlingssted, såfremt regionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden to måneder. Afgrænsning af målgruppen for den sygehusbaserede psykiatri er derfor central. Der tages i rapporten afsæt i det grundlæggende princip for psykiatrisk behandling, nemlig at patienter skal tilbydes den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i vedkommendes tilværelse og integritet. Rapporten er således et forsøg på at beskrive den allerede eksisterende målgruppeafgrænsning ikke at afgrænse målgruppen yderligere. Af rapporten fremgår, at følgende kriterier har betydning for, hvorvidt behandling bør finde sted i sygehusregi: Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre symptomer Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked Tidligere behandlingsforløb/behandlingsresistens Funktionsniveau Symptomniveau Komorbiditet Belastningsgrad (sygdomsspecifikke scores) Varighed af lidelse På baggrund af en graduering af ovenstående kriterier kan sygdommens sværhedsgrad inddeles i fem niveauer. Sygdomme af sværhedsgrad 1 vil ikke skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, sygdomme af sværhedsgrad 2 vil sjældent skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, sygdomme af sværhedsgrad 3 og 4 vil i nogle tilfælde skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, mens sygdomme af grad 5 altid vil skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri. I rapporten konkretiseres denne målgruppeafgrænsning ved at anvende de nævnte kriterier på hver af de psykiatriske diagnosegrupper (ICD 10). Herved illustreres, hvornår de konkrete psykiske lidelser skal behandles i praksissektoren, og hvornår de skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri. Kriterierne er opstillet i tabelform for de sygdomsgrupper, som den udvidede behandlingsret i særlig grad forventes at berøre. 3

4 1 Indledning 1.1 Introduktion I denne rapport beskrives Region Hovedstadens Psykiatris bud på en afgrænsning af målgruppen for den sygehusbaserede psykiatri. Rapporten er et led i organisationens forberedelse på implementering af den udvidede behandlingsret i psykiatrien og fokuserer på at præcisere den aktuelle målgruppe for den sygehusbaserede psykiatri og dermed målgruppen for den udvidede behandlingsret. Rapporten skal primært benyttes til at sikre fokus på målgruppen i forbindelse med indgåelsen af aftaler med private behandlingssteder om behandling af psykisk syge. 1.2 Baggrund Fra den 1. januar 2010 indføres en udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien. Den indebærer, at patienter får ret til at lade sig behandle på en klinik, hospital eller selvejende institution, som regionerne har en aftale med, såfremt bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder, jf. Sundhedslovens 87 f: En person, som er henvist til psykiatrisk behandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som har indgået aftale med regionsrådene efter 87 g, stk. 1 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 2 måneder efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse). Patientens ret til at vælge et aftalesygehus aktualiseres ikke, hvis regionen kan tilbyde, at behandlingen påbegyndes inden to måneder. Det er ikke et krav, at behandlingen kan være afsluttet inden to måneder. Behandling omfatter i henhold til Sundhedsloven undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Udredning, som reguleres særskilt på det børne- og ungdomspsykiatriske område, indgår således også i den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien, men betragtes her som en del af behandlingen. Jf. bemærkningerne til lovforslaget er det forventningen, at det ikke er de mest alvorligt syge, der får brug for retten til behandling uden for det offentlige sygehusvæsen, idet disse patienter fortsat skal behandles akut, hvis der er behov herfor. I den forbindelse bemærkes det, at tvangsforanstaltninger, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i henhold til Psykiatriloven kun kan finde anvendelse på offentlige sygehuse. Ligeledes kan patienter, der 4

5 behandles i henhold til strafferetlig afgørelse, kun behandles på offentlige sygehuse. Den udvidede behandlingsret er et led i udmøntningen af satspuljeaftalen for I henhold til satspuljeaftalen vil Region Hovedstaden fra 2012 modtage 125,1 mio. kr. om året til udbygning af kapaciteten i psykiatrien. Midlerne indfases med 16 mio. kr. i 2009, 31 mio. kr. i 2010 og 94 mio. kr. i Med henblik på at forberede Region Hovedstadens Psykiatri på implementeringen af den udvidede behandlingsret har psykiatridirektionen iværksat et program bestående af tre projekter: Projekt 1: Psykiatriens kapacitet Projekt 2: Patientadministrativ registrering, henvisninger og ledelsesinformation Projekt 3: Målgruppeafgrænsning og pakkeforløb De tre projekter skal bidrage til, at organisationen er forberedt på den udvidede behandlingsret både kapacitetsmæssigt, administrativt og politisk. Nærværende rapport er den første af to hovedleverancer fra projekt 3, Målgruppeafgrænsning og pakkeforløb. Projektgruppens medlemmer fremgår af bilag Formål Den udvidede behandlingsret vedrører patienter, som er henvist til behandling i den sygehusbaserede psykiatri. Nærværende rapport fokuserer i forlængelse heraf på at præcisere den aktuelle målgruppe for den sygehusbaserede psykiatri og dermed målgruppen for den udvidede behandlingsret. Rapporten forsøger således at beskrive skillelinjen mellem de patienter, som skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri, og de patienter, der skal behandles i praksissektoren, jf. figuren nedenfor. Psykiatrisk sygehus Ventetid > 2 mdr. Privat behandlingssted Egen læge Praksissektor (almen praksis, prak. speciallæger, psykologer mv.) Formålet med målgruppeafgrænsningen er at sikre, at der ikke sker en ændring af målgruppen, når behandlingsretten indføres. Det er altså fortsat kun patienter med de mest svære og/eller mest komplicerede lidelser, der skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri. Et grundlæggende princip i psy- 5

6 kiatrien er således, at patienter skal tilbydes en behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i vedkommendes tilværelse og integritet. I rapporten forsøges disse forhold nærmere beskrevet, idet det skal understreges, at rapporten er et forsøg på at beskrive den allerede eksisterende målgruppeafgrænsning ikke at afgrænse målgruppen yderligere. 1.4 Indhold Rapporten består udover nærværende introduktion af to kapitler. I kapitel 2 beskrives en række generelle forhold, som har betydning for, hvorvidt patienter skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri eller ej. Kapitlet har til formål at etablere en generel ramme for målgruppeafgrænsningen. I kapitel 3 beskrives for hver enkelt diagnosegruppe i det psykiatriske diagnosespektrum (ICD-10-systemet), om/hvornår disse lidelser skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri. Kapitlet har til formål at specificere målgruppeafgrænsningen. Projektgruppen har inddraget en række rapporter mv. i udarbejdelsen af målgruppeafgrænsningen, herunder bl.a. Specialevejledningen for psykiatri, de nationale referenceprogrammer for angst, depression og skizofreni, Det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni, regionale og lokale vejledninger samt diverse andet materiale fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Endelig er målgruppeafgrænsningen baseret på projektgruppedeltagernes egne erfaringer og faglige ekspertise. 6

7 2 Målgruppeafgrænsning generelle forhold Dette kapitel har til formål i generelle termer at beskrive, hvornår behandling af psykisk syge skal finde sted i den sygehusbaserede psykiatri. 2.1 Indledning Indledningsvis skal det skal bemærkes, at hverken lovgivning, Specialevejledningen for psykiatri eller andre centrale (danske) dokumenter beskæftiger sig tilbundsgående med grænsedragningen mellem de patienter, der bør behandles i den sygehusbaserede psykiatri og de patienter, der bør behandles i praksissektoren. Afgrænsningen er kun i beskedent omfang beskrevet i internationale tidsskrifter og kan være vanskelig at overføre til danske forhold. Den følgende målgruppeafgrænsning er derfor projektgruppens forsøg på at strukturere og formulere den eksisterende praksis i Region Hovedstaden. Det skal bemærkes, at målgruppeafgrænsningen i Region Hovedstaden kan afvige fra målgruppeafgrænsningen i de øvrige regioner som følge af forskelle, for så vidt angår antallet af praktiserende speciallæger mv. Overordnet vurderes de beskrevne kriterier dog at være generiske. I henhold til Sundhedsloven er det regionernes ansvar at yde sygehusbehandling til borgerne efter nærmere fastsatte regler, jf. Sundhedslovens 74. Regionsrådet har ligeledes ansvaret for at tilvejebringe behandling hos praktiserende sundhedspersoner, jf. Sundhedslovens 57. Loven angiver ikke, hvornår behandling skal finde sted på sygehus, og hvornår behandling skal finde sted hos praktiserende sundhedspersoner. Undtaget er specielle kategorier, f.eks. patienter der er underlagt en behandlingsforanstaltning i henhold til Straffeloven, patienter som behandles i henhold til Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, patienter med visse sexologiske lidelser o.a. Disse patienter må i henhold til loven udelukkende behandles i den offentlige sygehusbaserede psykiatri. For den resterende patientgruppe kan spørgsmålet om, hvornår en patient med en psykiatrisk lidelse eller mistanke herom skal behandles i sygehusregi, ikke besvares på baggrund af lovgivningen. Projektgruppens øvrige litteratursøgning, bl.a. i Specialevejledningen for psykiatri og diverse rapporter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab mv. rummer heller ingen decideret afgrænsning af målgruppen for den sygehusbaserede psykiatri. Af Specialvejledningen for Psykiatri fremgår dog følgende vedrørende grænsefladen til praksissektoren og den kommunale sektor: Almen praksis varetager et bredt spektrum af psykiske lidelser, fx let til moderat angst og depression, kriser, demens og alkoholmisbrug samt opfølgning af stabile patienter med sværere psykiske lidelser indenfor såvel det affektive som det psykotiske spektrum. Desuden varetager almen praksis opfølgning og kontrol af visse psykiatriske patienter efter behandling på sygehus. Andre patienter med behov for en tværfaglig og tværsektoriel indsats og evt. længerevarende for- 7

8 løb varetages i fx distriktspsykiatrien. ( ) Der arbejdes tæt sammen med kommuner vedr. støtte og omsorg til især patienter med bipolar affektiv sygdom, skizofreni og sværere personlighedsforstyrrelser. Endvidere er der et tæt samarbejde med de kommunale hjemmeplejer for så vidt angår de ældre psykiatriske patienter. Efter kommunalreformen varetager kommunerne den generelle misbrugsbehandling (såvel alkohol- som stofmisbrug) (Sundhedsstyrelsen 2009: 4f). Generelle kriterier for, hvornår undersøgelse og behandling skal finde sted i sygehusregi frem for i praksissektoren, er dog ikke beskrevet i specialevejledningen. Af den specialerapport, som ligger til grund for specialevejledningen, fremgår følgende i forhold til målgruppeafgrænsning: Det markante flertal af patienter med psykisk sygdom behandles i dag i praksissektoren. Den sygehusbaserede psykiatris målgruppe er i dag hovedsagelig patienter med demens, svær psykose (skizofreni), svære recidiverende depressioner eller bipolar lidelse, svære spiseforstyrrelser og sværere personlighedsforstyrrelser. Den hyppige forekomst af ikke-psykotiske tilstande som f.eks. lettere depression, angstlidelser, tvangslidelser og lettere personlighedsforstyrrelser afspejler sig kun lidt i den aktuelle målgruppe. For visse lidelser opstået i barnealderen, fx ADHD er der endnu begrænset viden om deres forekomst i voksenalderen (Sundhedsstyrelsen 2008: 6). Flere andre rapporter beskæftiger sig flygtigt med valg af behandlingsregi, men her fokuseres i reglen på kriterier for hvornår, behandling skal finde sted under indlæggelse versus ambulant. Hvorvidt den behandling, som ikke finder sted under indlæggelse, skal finde sted i sygehusregi frem for i almeneller speciallægepraksis beskrives ikke. Det er projektgruppens vurdering, at fraværet af en samlet målgruppeafgræsning bl.a. er udtryk for vanskelighederne ved at udforme en generel og dækkende beskrivelse. Jf. Danske Regioners rapport om udfordringer og muligheder ved behandlingsgaranti i psykiatrien er det således Et af psykiatriens kendetegn [er], at det i større grad er lidelsens sværhedsgrad og invaliderende virkning, der er kriteriet for at komme i behandling mere end, det er selve diagnosen (Danske Regioner 2006: 20). En generel rettesnor for, hvorvidt en patient hører til i den sygehusbaserede psykiatri eller ej, kan således ikke angives med enkle kriterier, men må baseres på en konkret vurdering af sværhedsgrad, kompleksitet mv. Det skal dog understreges, at en meget betydelig del af den sygehusbaserede psykiatriske behandling påbegyndes akut på baggrund af alvorlig psykisk lidelse, evt. forbundet med fare for patienten selv eller andre. 2.2 Kriterier til vurdering af behandlingsregi I forlængelse af ovenstående er det projektgruppens opfattelse, at mange forhold har betydning for den samlede vurdering, som lægges til grund for valget af behandlingsregi. Overordnet kan følgende forhold dog betragtes som bestemmende for, i hvilket regi elektiv behandling finder sted: 8

9 Sygdommens kompleksitet og sværhedsgrad Graden af sygdomsbelastning Behandlingens kompleksitet Karakteren af disse forhold betyder, at valget af behandlingsregi må baseres på unikke vurderinger af den enkelte patient. Vægtningen af de enkelte forhold varierer over tid i forhold til den enkelte patients sygdomsforløb samt i forhold til patientens samlede situation. Der kan tillige være variation i valget af behandlingsregi på baggrund af forskellige lokale vilkår. Det drejer sig om eksempelvis kapacitetsforhold og tilgængelighed i såvel praksis- som sygehussektoren, tilstedeværelsen af læger og andet sundhedspersonale med særlige kompetencer, lokale beslutninger om placeringen af ansvaret for patienter med særlige diagnoser og forankring af forebyggelsestiltag. Der kan endvidere være forskellige traditioner for placering af opgaver i hhv. praksissektoren eller sygehussektoren mv. Med henblik på at operationalisere de nævnte forhold yderligere har projektgruppen fundet det relevant at pege på en række kriterier, som kan anvendes til at definere sygdommens sværhedsgrad og invaliderende virkning og dermed har betydning for, om den enkelte patient skal behandles i psykiatrisk sygehusregi eller i praksissektoren. Disse kriterier er: Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre symptomer Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked Tidligere behandlingsforløb/behandlingsresistens Kriterierne og sygdommens sværhedsgrad kan gradueres i 5 niveauer, jf. skemaet på næste side. Sværhedsgraden af de enkelte kriterier kan variere for den enkelte patient. Fx kan selvmordsrisiko, psykologisk indsigt og motivation være vurderet til grad 1, mens evne til at mestre symptomer, omgivelsernes støtte og tidligere behandlingsforløb kan være vurderet til grad 3. Hvis ét til to kriterier er til stede i høj grad, kan det imidlertid betyde, at det samlede sygdomsbillede vurderes på dette niveau. Sygdommen kan således være af sværhedsgrad 3, selvom kun ét eller to kriterier er til stede på dette niveau. Sygdomme af sværhedsgrad 1 vil ikke skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, sygdomme af sværhedsgrad 2 vil sjældent skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, mens sygdomme af sværhedsgrad 3 og 4 i de fleste tilfælde skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri. Sygdomme af grad 5 vil som hovedregel altid skulle behandles i den sygehusbaserede psykiatri, ofte med indlæggelse i en del af forløbet. Det skal bemærkes, at gradsinddelingen ikke kan anvendes til at skelne mellem hvilke patienter, der skal behandles i hhv. hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion. 9

10 De enkelte kriterier er beskrevet og gradueret i skemaet nedenfor. Kriterierne kan ikke prioriteres og er derfor beskrevet i tilfældig rækkefølge. Dog kan det bemærkes, at selvmordsrisiko må tillægges særlig vægt. Der henvises her til vejledning om vurdering af selvmordsrisiko, gældende for Region Hovedstadens Psykiatri, hvor selvmordsrisiko gradueres i 3 niveauer. Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre symptomer Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Ingen øget risiko Ingen øget risiko Ingen øget risiko Øget risiko (risikoniveau Akut øget risiko (risikoniveau 1) (risikoniveau 1) (risikoniveau 1) 2) (risikoniveau 3) Kan observere og reflektere over handlinger, tanker og følelser i forhold til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling startes; har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske punkter; har arrangeret sig, så behandlingen kan finde sted. Formår kortvarigt at tilsidesætte symptomernes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Kan for det meste observere og reflektere over handlinger, tanker og følelser i forhold til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling startes; har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske punkter; har arrangeret sig, så behandlingen kan finde sted. Symptomernes tilstedeværelse får indflydelse på arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende indflydelse på venskab og familieforhold. Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af symptomer og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at behandlingen kan finde sted. Som 2, men nu med indflydelse på arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (symptomerne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have symptomer fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se symptomernes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Som 3, men har delvist opgivet at mestre symptomer (skal motiveres og undervises ). Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 10

11 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked Tidligere behandlingsforløb/behandlingsresistens Behandlingsregi Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende situation. I arbejde eller under uddannelse. Ingen tidligere behandlingsforløb - nuværende er første behandlingskrævende situation. Ikke sygehusbaseret Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Kortere sygemelding (uger). Tidligere enkelte behandlingsforløb med godt resultat. Sjældent sygehusbaseret Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Kortere sygemelding (uger). Tidligere behandlingsforløb med vekslende resultat. Oftest sygehusbaseret Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Længerevarende sygemelding. Uden for arbejdsmarkedet. Tidligere behandlingsforløb overvejende med dårligt resultat. Oftest sygehusbaseret Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Længerevarende sygemelding. Uden for arbejdsmarkedet. Tidligere behandlingsforløb uden resultater; opgivende over for yderligere forsøg. Sygehusbaseret Det vil for de forskellige diagnoser variere, hvordan og i hvilken grad kriterierne vægtes i forbindelse med vurderingen af, om den pågældende patient bør behandles i sygehusregi eller i praksissektoren. I kapitel 3 vil kriterierne blive anvendt og yderligere specificeret for de enkelte diagnoser/diagnose-grupper som udgangspunkt for en beskrivelse af, hvornår behandling bør finde sted i praksissektoren hhv. i den sygehusbaserede psykiatri. Det skal bemærkes, at behovet for tværfaglig eller intensiv behandling almindeligvis vil tale for, at behandlingen skal finde sted i sygehusregi. I tillæg til ovenstående generelle kriterier kan det være relevant at vurdere følgende: Funktionsniveau (GAF) Symptomniveau (GAF) Komorbiditet Belastningsgrad (sygdomsspecifikke scores) Varighed af lidelse 11

12 Målgruppeafgrænsningen kan på baggrund af ovenstående afbilledes som følger: Grad 5, de fleste grad 3+4 Psykiatrisk sygehus Ventetid > 2 mdr. Privat behandlingssted Egen læge Praksissektor (almen praksis, prak. speciallæger, psykologer mv.) Grad 1+2, enkelte grad 3+4 Jf. afsnit er ovenstående skillelinje vedr. behandlingsregi ikke gældende for spiseforstyrrelser, da også spiseforstyrrelser af grad 2 behandles i den sygehusbaserede psykiatri. 12

13 3 Målgruppeafgrænsning diagnosespecifikke forhold I dette kapitel forsøges målgruppen for den sygehusbaserede psykiatri afgrænset for de enkelte diagnosegrupper i det psykiatriske diagnosespektrum (DF0-9). I den forbindelse inddrages og konkretiseres de i kapitel 2 beskrevne kriterier vedrørende selvmordsrisiko, psykologisk indsigt mv. Bemærk, at der for hver af de større diagnoser/diagnosegrupper er udformet tabeller, hvor kriterierne er udfoldet med henblik på at specificere grænsen mellem den sygehusbaserede psykiatri og praksissektoren for den konkrete diagnose. Tabellerne beskriver desuden gradinddelingen af de enkelte lidelser i henholdsvis mild, moderat og alvorlig. Tabellerne er vedlagt som bilag 2. Niveauet for målgruppeafgrænsningen varierer mellem de enkelte diagnosegrupper, idet projektgruppen for nogle diagnosegrupper har fundet det muligt at udarbejde en generel afgrænsning (etcifret diagnosekode), mens det for andre diagnosegrupper er fundet nødvendigt at foretage denne målgruppeafgrænsning for de underliggende diagnoser i gruppen (tocifret diagnosekode). Oplysninger om sygdommens karakter, behandlingsprincipper mv. er kortfattet medtaget, hvor det findes relevant for at illustrere grænsen mellem den sygehusbaserede og ikke-sygehusbaserede psykiatri. 3.1 DF00-09 Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser DF00 03 Demenssygdomme Udredning og (initial) behandling af disse sygdomme vil i fremtiden primært ske i demensklinikkerne, der er placeret i neurologisk regi. Den sygehusbaserede psykiatri har en væsentlig ambulant opgave samt tilsynsopgave med vurdering og rådgivning vedrørende adfærdsforstyrrelser (ofte i shared care modeller) for denne gruppe. Kun i sjældne tilfælde, hvor det er nødvendigt med adfærdsregulerende behandling iht. Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, bør indlæggelse af denne patientgruppe komme på tale. I tilfælde med alvorlig psykiatrisk komorbiditet varetages behandlingen heraf oftest i den sygehusbaserede psykiatri på grund af behovet for koordineret sundhedsfaglig og rådgivende indsats fra flere faggrupper. Behandlingen har ofte en opsøgende form og varetages i vid udstrækning af ambulante specialiserede tværfaglige teams. Kun i tilfælde, hvor den psykiatriske komorbiditet er alvorlig og medfører behov for akutte sundhedsfaglige ydelser, bør indlæggelse komme på tale DF04 Organisk amnestisk syndrom Denne diagnose hører kun hjemme i den sygehusbaserede psykiatri i tilfælde præget af svær psykiatrisk komorbiditet. 13

14 3.1.3 DF05 Delir Konfusionstilstand som følge af somatisk sygdom behandles i somatisk regi ved at finde den organiske årsag til tilstanden og behandle denne. Patienterne skal som hovedregel kun indlægges i psykiatrisk regi (evt. udstationeret på somatisk afdeling), såfremt deres adfærd bevirker, at der er behov for tvangsanvendelse iht. psykiatriloven DF06-07 Andre psykiske sygdomme, der skyldes hjerneskade eller fysisk sygdom, samt personligheds- og adfærdsforstyrrelse, der skyldes hjerneskade eller - dysfunktion Den tilgrundliggende sygdom behandles i somatikken, mens den sygehusbaserede psykiatri kan yde vurdering og rådgivning, som er en del af tilsynsopgaven. Der kan i sjældne tilfælde være behov for tvangsanvendelse under indlæggelse, hvilket evt. kan ske under udstationering på somatisk afdeling. Patienter med erhvervet hjerneskade og samtidig svær behandlingskrævende psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse kan modtage intensiv og tværfaglig genoptræning og behandling under indlæggelse i en specialiseret psykiatrisk afdeling. 3.2 DF10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol mv. Behandling af misbrug er placeret i socialt regi og er således som hovedregel ikke en opgave for den sygehusbaserede psykiatri. Misbrug findes imidlertid ofte i kombination med anden psykisk sygdom, hvor der er indikation for sideløbende eller konsekutiv behandling af begge lidelser med deraf følgende behov for koordination. Ved tilstedeværelsen af lettere anden psykisk lidelse varetages den samlede behandling oftest i socialt regi. I tilfælde med alvorlig psykiatrisk komorbiditet finder behandlingen af den psykiske lidelse sted i praksissektoren eller den sygehusbaserede psykiatri, afhængig af komorbiditetens karakter. Alkoholafrusning skal normalt ske i alkoholklinikker i ambulant regi eller på medicinsk afdeling ved behov for indlæggelse. I tilfælde med samtidig alvorlig eller indlæggelseskrævende psykisk lidelse sker afrusning dog på psykiatrisk afdeling ofte i skadestueregi. Abstinenstilstande med begyndende eller fulminant delir samt patienter, som har haft krampeanfald ved tidligere afrusninger, behandles under indlæggelse på psykiatrisk afdeling. 14

15 3.3 DF20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser mv. Sygdomme i denne gruppe behandles i de initiale faser oftest i den sygehusbaserede psykiatri pga. behovet for en akut, specialiseret, tværfaglig indsats. Dette kan finde sted under indlæggelse på psykiatrisk afdeling, i ambulant regi i distriktspsykiatrien, i opsøgende psykiatriske teams og for afgrænsede grupper (patienter op til 35 år) i specialiserede teams (OPUS-teams). Behandlingsforløbene er ofte langvarige og indeholder et betydeligt forebyggende element. Følgende patienter bør som hovedregel altid henvises (akut) til udredning og behandling i sygehusregi: Patienter med psykose og samtidig selvdestruktiv og/eller udadreagerende adfærd pga. behov for akut intervention for at begrænse risiko Patienter med incident skizofreni med henblik på at sikre udredning og behandling (i specialiserede teams) i overensstemmelse med Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Patienter med mistanke om skizotypisk sindslidelse med henblik på at sikre tilbud svarende til niveauet ved incident skizofreni Patienter med akut opstået psykose eller mistanke herom. I tilfælde præget af social stabilitet og god støtte fra omgivelser kan evt. først forsøges udredning/behandling i praksissektoren. Hvor der ikke indtræder hurtig behandlingseffekt i praksissektoren, bør henvises til akut intervention i sygehusregi mhp. at sikre et koordineret tværfagligt undersøgelses- og behandlingstilbud For øvrige tilstande i denne gruppe gælder, at tilstedeværelse af et eller flere af følgende kriterier medfører behov for (fortsat) behandling i den sygehusbaserede psykiatri med henblik på at sikre tilstrækkelig mulighed for opsøgende, vedvarende og motiverende behandling: lav grad af motivation, behandlingsresistens, lavt funktionsniveau, belastende komorbiditet (særligt misbrug) og vedvarende/tilbagevendende selvmordsrisiko. Mange behandlingsforløb er i de perioder, hvor sygdomsforløbet er præget af stabilitet, forankret i praksissektoren ofte i forbindelse med forskellige lokalt udformede shared care modeller. Således kan behandlingsansvaret for længerevarende forløb, hvor sygdomsforløb og omstændigheder er præget af stabilitet og fravær af alvorlig komorbiditet, ofte afsluttes fra hospitalsregi og fortsættes i almen- eller speciallægepraksis, uanset at der kan være tale om alvorlig sygdom med stor belastningsgrad. 3.4 DF30-39 Affektive sindslidelser Patienter med svær tilbagevendende depression eller bipolar lidelse behandles i de initiale faser oftest i den sygehusbaserede psykiatri pga. behovet for en akut, specialiseret, tværfaglig indsats. 15

16 Forløbet af affektiv sindslidelse er tilbagevendende i sin natur, og forebyggende/vedligeholdende behandling er således af central betydning. Behandlingen af affektive lidelser finder for den største dels vedkommende sted uden for den sygehusbaserede psykiatri. Grænsen mellem den sygehusbaserede psykiatri og praksissektoren er imidlertid ikke statisk, og der pågår således i øjeblikket initiativer med hensyn til step care- og shared caremodeller på området. Patienter med unipolare lidelser har i mindre grad end patienter med bipolare lidelser behov for behandling i den sygehusbaserede psykiatri. Som følge af lidelsernes kompleksitet, herunder de betydelige adfærdsændringer, bør bipolare lidelser således altid udredes i sygehusbaseret regi, mens det ikke er tilfældet for lette og moderate unipolare depressive lidelser. For den samlede gruppe af patienter med affektive lidelser gælder, at patienter, der skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri er patienter, hvor et eller flere af følgende kriterier er positive: langvarigt symptombillede, tilbagevendende symptombillede, ingen effekt af ikke-sygehusbaseret behandling, dårligt socialt funktionsniveau, manglende indsigt i sygdommens natur, gentagne afbrydelser af behandlingen med recidiv til følge, manglende støtte fra det sociale netværk, ingen/ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, alvorlig psykiatrisk/somatisk komorbiditet og/eller suicidaltanker, -trusler eller - impulser. Kriterierne indikerer således, at der er behov for en flerdimensionel og ofte også tværfaglig behandling af lidelserne, hvilket kan tilbydes i den sygehusbaserede psykiatri. For patienter, som lider af mani, er kriterier som manglende søvn, manglende sygdomsindsigt, psykotiske symptomer samt svært eskalerende adfærd af urealistisk og eventuelt farlig karakter desuden indikatorer for behovet for sygehusbehandling, da de indikerer, at der kan være behov for indlæggelse i yderste tilfælde under tvang. 3.5 DF40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande mv. Gruppen af nervøse og stressrelaterede tilstande dækker over en række forskellige lidelser, som i det følgende behandles adskilt DF40-41 Fobiske angsttilstande og andre angstlidelser Fobiske angsttilstande (DF40) er lidelser, hvor der i veldefinerede situationer uden reel fare optræder angst. Agorafobi, socialfobi og enkeltfobi hører til denne gruppe. Agorafobi (DF40.0) er angst for at færdes alene uden for hjemmet. Lidelsen starter oftest inden 18 års-alderen. Panikanfald eller sygdomsangst (hypokondri) er ofte udløsende for, at agorafobi opstår. Depression, misbrug og tvangssymptomer kan også være til stede. Socialfobi (DF40.1) er den hyppigste angstlidelse af alle og opstår ikke sjældent allerede i barndommen. Der er tale om overdreven angst i sociale situa- 16

17 tioner, det vil sige i forbindelse med samvær med andre mennesker. Socialfobi adskiller sig fra generthed. Man nærer frygt for at blive kritisk vurderet af andre og komme til at opføre sig pinligt, og der opstår der en række karakteristiske psykiske og legemlige angstsymptomer, som er så ubehagelige, at man undgår sociale situationer. Socialfobi er ofte ledsaget af depression. Panikangst (DF41.0) er en særdeles hyppig angstlidelse. Det er en sygdom, hvor man pludseligt og helt uforståeligt rammes af en intens angst, samtidig med at man får en række ubehagelige legemlige symptomer. Nogle patienter har anfald flere gange om ugen. De fleste patienter forsøger at kontrollere symptomerne ved at undgå potentielle angstudløsende situationer og fastlåses på denne måde i en ond og til tider invaliderende cirkel. Generaliseret angst (DF41.1) er en lidelse, hvor man er mere eller mindre angst hele tiden. Forekomsten af generaliseret angst er ca 3%, men de fleste får aldrig stillet diagnosen. Personer med generaliseret angst har oftest haft lidelsen, siden de var helt unge år halvdelen har haft det siden barndommen. Generaliseret angst er ofte ledsaget af andre psykiske lidelser så som depressioner, agorafobi og misbrug. Behandlingen er psykoterapi eller medicin enten hver for sig eller i kombination. Den psykoterapeutiske behandling er typisk kognitiv adfærdsterapi, men der er også fundet evidens for interpersonel terapi og psykodynamisk psykoterapi. Den medikamentelle behandling er oftest med SSRI-præparater, men kan også være i form af andre psykofarmaka. Isoleret enkeltfobi (DF40.2) kan relativt nemt behandles i praksissektoren. Øvrige patienter med milde symptombilleder kan tillige behandles uden for den sygehusbaserede psykiatri. Moderate angsttilstande vil oftest skulle behandles i sygehusbaseret psykiatri, fordi der kræves en specialiseret og tværfaglig behandlingsindsats (psykiater, psykolog og socialrådgiver), som kun i begrænset omfang forefindes andre steder. Moderate angsttilstande vil desuden ofte indeholde differentialdiagnostiske problemstillinger, der kræver specialiseret udredning. Alvorlige tilstande bør altid behandles i sygehusbaseret psykiatri. Mange patienter med sværere angsttilstande har fortsatte behandlingskontakter efter den akutte behandlingsperiode. Patienter, der skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri, er således patienter, hvor et eller flere af følgende kriterier er positive: langvarigt symptombillede, recidiv, ingen effekt af ikke-sygehusbaseret behandling, dårligt socialt funktionsniveau, manglende støtte fra det sociale netværk, ustabil/ ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, alvorlig psykiatrisk/somatisk komorbiditet og/eller suicidaltanker, -trusler eller -impulser DF42 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) OCD er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD ledsages ofte af depressions- og angstsymptomer, men ses også i forbindelse med andre psykiatriske lidelser så som spise- og personlighedsforstyrrelser. 17

18 OCD kan behandles med kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling med SSRI-præparater hver for sig eller i kombination. Behandlingen hjælper mange til fuldstændig helbredelse, men adskillige har fortsatte symptomer, og for dem kan det være nødvendigt med en vedligeholdende behandling i adskillige år. Omkring 20% responderer ikke på nogen form for behandling og har således en kronisk lidelse. Disse patienter kan i perioder have brug for aflastende og livskvalitetsbedrende indlæggelse. Patienter med milde symptombilleder kan behandles uden for den sygehusbaserede psykiatri. Moderate OCD-tilstande vil oftest skulle behandles i sygehusbaseret psykiatri, fordi der kræves en specialiseret og tværfaglig behandlingsindsats (psykiater, psykolog og socialrådgiver), som kun i begrænset omfang forefindes andre steder. Alvorlige tilstande bør altid behandles i sygehusbaseret psykiatri. Patienter, der skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri er patienter, hvor et eller flere af følgende kriterier er positive: langvarigt symptombillede, recidiv, ingen effekt af ikke-sygehusbaseret behandling, dårligt socialt funktionsniveau, kan ikke gennemføre eksponering uden støtte og struktur, manglende støtte fra det sociale netværk, ingen/ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiatrisk/somatisk komorbiditet og/eller suicidaltanker, -trusler eller -impulser DF43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner Disse lidelser er karakteriseret ved, at deres affektive eller adfærdsmæssige symptombillede er udløst af enten en exceptionel traumatisk begivenhed, der udløser en akut eller forsinket reaktion, eller en betydende livsændring med længerevarende belastning, som resulterer i en følelsesmæssig reaktion. Årsagerne til reaktionen er den udløsende hændelse/begivenhed i samspil med det enkelte menneskes måde at håndtere situationen på, hvilket varierer alt efter personlighed, socialt netværk, livsforløb mm. Akut belastningsreaktion (DF43.0) er en reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofer, tortur, trusler på livet, overgreb mv. Modsat posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) indtræder reaktionen umiddelbart efter hændelsen og aftager hurtigt. Langt de fleste tilstande kan behandles uden for den sygehusbaserede psykiatri. Der kan dog være forhold, fx svær affekttilstand, der gør, at den eneste tilgængelige akutte hjælp er den psykiatriske skadestue. I disse situationer samt ved større, omfattende katastrofer (kriseberedskab) har den sygehusbaserede psykiatri en akut funktion. PTSD (DF43.1) er en sen eller langvarig reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofer, tortur, trusler på livet, overgreb med videre. For at der er tale om PTSD, skal symptomerne være startet senest et halvt år efter den traumatiske hændelse. Tilpasningsreaktioner (DF43.2) kan være udløst af hændelser så som tab af job, sygdom, dødsfald mv. Reaktionen kommer umiddelbart efter den udløsende hændelse og kan både være af relativt kort varighed (mindre end seks 18

19 måneder) eller længerevarende (op til 2 år). Disse reaktive tilstande kan være relateret til en enkeltstående hændelse, men oftere er der tale om personer, der enten tidligere i deres liv har været udsat for traumatiserende hændelser (mobning, omsorgssvigt, forældres død o.l.), som har en personlighedsforstyrrelse eller som over en kortere tidsperiode i voksenlivet udsættes for flere på hinanden kommende traumatiske hændelser (sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald, trafikulykke o.l.). Som følge af de længerevarende og ofte stærke reaktioner ses ofte en social dekompensation med social isolation, problemer i familien og parforholdet, sygemelding, afbrydelse af uddannelse, arbejdsløshed og dårligere økonomi. Derfor vil mange patienter have brug for et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb, der tager hensyn til deres specifikke vanskeligheder og behov. Det kræver et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Den primære behandling er psykoterapi. Patienter med reaktionsdiagnoser vil oftest blive behandlet uden for den sygehusbaserede psykiatri, primært hos praktiserende psykologer. Sygehusbaseret behandling må reserveres patienter, der er socialt dekompenserede, har en ustabil eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke har effekt af ikkesygehusbaseret behandling og som samtidig har en personlighedsforstyrrelse eller er suicidaltruet DF44-45 Dissociative tilstande og forstyrrelser samt somatoforme tilstande Dissociative tilstande er karakteriserede ved delvist eller fuldstændigt tab af integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af almindelig motorik. Symptomerne er ofte tidsmæssigt relateret til traumatiserende begivenheder, og forbindes bl.a. med patientens evne til at identificere følelser og udtrykke disse. En variant af disse lidelser er de somatiserende tilstande, der karakteriseres ved multiple tilbagevendende og hyppigt skiftende fysiske symptomer enten fra forskellige organsystemer eller som vedvarende, uforklarede smertetilstande. Somatiserende patienter ønsker ofte ikke kontakt til psykiatrien, da de forsøger og ønsker at finde en fysisk årsag til symptomerne. Tilstandenes forløb er ofte kronisk, idet patienterne ikke tilbydes og ikke opsøger relevant behandling. Der ses hos denne gruppe stor komorbiditet med angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Der findes i den aktuelle psykiatriorganisation enkelte specialiserede behandlingstilbud til denne patientgruppe. Mange patienter behandles af liaisonpsykiatrien, som har et tæt samarbejde til somatikken om denne patientgruppe. Patienter, der skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri er patienter med behov for en tværfaglig behandlingsindsats (fysioterapeut, psykolog, psykiater og socialrådgiver). Dette kan være tilfældet for såvel en del af de akut debuterende patienter, som for patienter med et langvarigt og tilbagevendende symptombillede. Behovet for behandling i den sygehusbaserede psykiatri afgøres af, hvorvidt et eller flere af følgende kriterier er positive: ingen effekt af ikke-sygehusbaseret behandling, dårligt socialt funktionsniveau, uhen- 19

20 sigtsmæssigt eller ikke støttende socialt netværk, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiatrisk/somatisk komorbiditet og/eller suicidaltanker, - trusler eller -impulser. Ved svære førstegangslammelser bør kognitiv psykologisk bearbejdning og omstrukturering tilbydes, og det bør sikres, at der ikke er tilstedeværelse af behandlingskrævende komorbiditet i form af angst eller depression. 3.6 DF50-59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF50 Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, hvor den centrale problematik er et forstyrret forhold til krop, mad og vægt. Der er tre veldefinerede spiseforstyrrelser: Anoreksi (DF ) Bulimi (DF ) Tvangsoverspisning (DF50.8). Spiseforstyrrelsesbehandling er baseret på en bio-psyko-social behandlingsmodel, der tager sigte på motivation, normalisering af spisning og vægt samt bearbejdning af psykologiske og relationelle problemer. Behandlingen af de alvorlige tilstande er intensiv og meget langvarig. I faser, hvor patientens liv er truet, og patienten ikke frivilligt vil behandles, kan tvangsindlæggelse og tvangsbehandling være nødvendig. Patienter med relativt milde spiseforstyrrelsessymptomer kan behandles uden for den sygehusbaserede psykiatri. Det drejer sig om patienter, der er medicinsk stabile, har en vægt, der er mere end 85% af normalvægten (eller BMI>17.5), har færre end 2 overspisninger om ugen, har færre end 2 opkastninger om ugen, har god psykologisk indsigt og ikke mindst parathed til og motivation for behandling og ændring af spisevaner. Det sociale funktionsniveau er højt, og patienterne skønnes at kunne ændre og normalisere spisemønstret under en ambulant behandling De har ikke nogen somatisk eller psykiatrisk komorbiditet og det sociale netværk kan yde nødvendig støtte. Hvis der hos disse patienter ikke opnås bedring i løbet af ca. 8 uger, bør de dog henvises til specialiseret sygehusbaseret behandling. Behandling af moderate og alvorlige spiseforstyrrelser hører den sygehusbaserede psykiatri til, idet den kræver en specialiseret, kompleks, flersporet og tværfaglig indsats. Patienter med moderate og alvorlige spiseforstyrrelser er patienter, hvor et eller flere af følgende kriterier er positive: BMI < 17.5, hurtigt og stort vægttab, flere overspisninger ugentlig, flere opkastninger ugentlig, recidiv eller manglende effekt af ikke-sygehusbaseret psykiatri, lavt socialt funktionsniveau, manglende evne til at ændre spiseadfærd uden omfattende støtte og struktur, fravær af et støttende socialt netværk, ingen/ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, betydende ambivalens, psykiatrisk/somatisk komorbiditet og/eller suicidaltanker, -trusler eller -impulser. Behandling af livstruende tilstande under tvang kan kun gennemføres i offentligt, sygehusbaseret psykiatrisk regi. 20

21 3.6.2 F51 Ikke organiske søvnforstyrrelser Søvnforstyrrelser behandles ikke som primær diagnose i den sygehusbaserede psykiatri. Søvnforstyrrelser kan forekomme som bidiagnose til anden psykiatrisk lidelse, som henhører til den sygehusbaserede psykiatri, og derved indgå i et behandlingsforløb F52 Ikke organiske seksuelle funktionsforstyrrelser Seksuel dysfunktion omfatter forskellige former for manglende evne til ønsket seksuel aktivitet. Seksuelle funktionsforstyrrelser kan behandles med samlivsterapi, kognitiv adfærdsterapi, gruppeterapi og medicinsk behandling hver for sig eller i kombination. Patienter med milde symptombilleder behandles primært uden for den sygehusbaserede psykiatri. Ved de moderate og alvorlige tilstande er der brug for en specialiseret sexologisk indsats (psykiater, psykolog og fysioterapeut). Der vil ofte være behov for samarbejde med specialister inden for gynækologi, urologi og andrologi. Især de egentlige seksuelle funktionsforstyrrelser (fx vaginisme, hæmmet orgasme, genital dysfunktion, præmatur ejakulation) vil, hvis de ikke har responderet på behandling i praksissektoren, kræve specialiseret sexologisk behandling inden for ekspertområdet klinisk sexologi under den sygehusbaserede psykiatri. Problemer med nedsat eller manglende seksuallyst (F52.0) ses ofte som ledsagesymptom til en anden psykiatrisk lidelse som fx depression, hvorfor behandlingen, i relevant regi, ofte vil være rettet mod den primære lidelse. Sexologisk Klinik Rigshospitalet er højt specialiseret funktion for svære sexologiske forstyrrelser herunder somatisk handicappede med sexologiske problemer, sexologiske problemer i forbindelse med vold, incest og lignende F53 Psykiske lidelser i puerperiet ikke klassificeret andetsteds Langt de fleste psykiske forstyrrelser, der kan henføres til puerperiet og som behandles i den sygehusbaserede psykiatri, opfylder kriterierne for psykisk lidelse anført andetsteds. Kun sjældent vil disse diagnoser være relevante for den sygehusbaserede psykiatri, og i så tilfælde er der tale om Svær psykisk lidelse i puerperiet, ikke klassificeret andetsteds (DF53.1) F54 Psykiske faktorer forbundet med sygdomme klassificeret andetsteds Disse sygdomme behandles oftest i somatisk regi og ses derfor kun sjældent i den sygehusbaserede psykiatri F55 Misbrug af ikke-afhængighedsskabende stoffer Behandling af disse lidelser hører i begrænset omfang til i den sygehusbaserede psykiatri og da som led i behandling af anden primær psykiatrisk lidelse, eksempelvis i form af misbrug af laxantia ved spiseforstyrrelser og misbrug af steroider ved steroidinduceret psykose. 21

22 3.7 DF60-69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder DF60-61 Forstyrrelser af personlighedsstruktur Personlighedsforstyrrelser adskiller sig fra de fleste andre diagnosekategorier ved at være gennemgribende, præge personens reaktionsmønster på mange områder og være til stede fra tidlig ungdom. De er dermed forskellige fra sygdomme med episodisk symptomatologi. Der er en betydelig komorbiditet, især med angstlidelser, spiseforstyrrelser og depression, og det er ofte disse lidelser, der fører personen til behandlingssystemet. De komorbide sygdomme er ofte sværere at behandle end hos personer uden personlighedsforstyrrelse. Mange personer med personlighedsforstyrrelser udvikler et misbrug af alkohol, stoffer eller beroligende medicin. Nogle personlighedsforstyrrelser er forbundet med øget risiko for selvmord og selvskadende adfærd. Behandlingen af personlighedsforstyrrelser er primært psykoterapi af længere varighed (flere år). Vurderingen af, om en personlighedsforstyrrelse skal behandles i den sygehusbaserede psykiatri afhænger i høj grad af de generelle faktorer: lavt funktionsniveau, vanskeligheder med at fastholde interpersonelle relationer, vanskeligheder med at fastholde uddannelse/arbejde, komorbiditet samt utilfredsstillende effekt af anden behandling. Aktivt misbrug vanskeliggør psykoterapi og må bringes til ophør inden behandlingen påbegyndes. Hvis dette ikke er muligt, kan der være indikation for kombineret misbrugsbehandling og psykoterapi under indlæggelse. Især personer med emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser (DF60.3) og svære ængstelig-evasive personlighedsforstyrrelser (DF60.6) har behov for intensive ambulante behandlingsprogrammer (dagafsnit, DAT-team) i sygehusregi. Dette skyldes dels, at der er behov for en flerstrenget og tværfaglig behandlingsindsats, dels at patienterne er svære at fastholde i en ikkeintensiv behandling. Indlæggelse er kun indiceret i tilfælde af akut selvmordsrisiko eller svær selvskadende adfærd og som regel kun i kort tid, hvorefter patienterne bør overgå til (intensiv) ambulant behandling. Personer med paranoid (DF60.0), skizoid (DF60.1) eller dyssocial (DF60.2) personlighedsstruktur har sjældent gavn af psykoterapi, og den psykiatriske behandling vil her primært rette sig mod komorbide sygdomme. Der er udviklet behandlingsprogrammer til regulering af aggressiv adfærd hos personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse, men disse anvendes for tiden primært i Kriminalforsorgen DF62 Ikke organisk personlighedsændring Denne diagnose vil sjældent i sig selv være indikation for behandling i den sygehusbaserede psykiatri. Mange PTSD-patienter (DF43.1) vil dog ad åre udvikle DF62 og kan i den tilstand tillige have hallucinatoriske symptomer samt vrangforestillinger. Disse patienter behandles i dag i såvel praksissektoren som den sygehusbaserede psykiatri. For nogle af de mest belastede pati- 22

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri j.nr. 7-203-01-90/18 Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik,

Læs mere

FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI

FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI Kapitel 1 - Indledning 3 1.1 Hele psykiatrien 4 1.2 Om rapporten 4 Kapitel 2 Resumé 5 2.1 Vision og mål 5 2.3 Målgrupper og behandling 6 2.4 Organisering 6 2.5 Samarbejde

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 27. oktober 2008. Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 27. oktober 2008. Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 27. oktober 2008 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012 1. Indsats overfor mennesker med sindslidelser 1.1 Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844. UDKAST (Høring 8. oktober 2013) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Læs mere

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland INDLEDENDE OPLYSNINGER FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 19.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900253 Fremsat den 26. marts 2009 af ministeren for sundhed og forebyggelse

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere